Børneloven. med kommentarer

Transkript

1

2 Børneloven med kommentarer

3 This page intentionally left blank

4 Lone Birgitte Christensen & Jonna Waage Børneloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006

5 Børneloven med kommentarer 1. udgave, 1. oplag 2006 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Morten Højmark Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Jysk Bogbind, Holstebro Printed in Denmark 2006 ISBN Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lyngbyvej 17 Postboks København Ø Telefon: Telefax:

6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 9 Lov nr. 460 af 7. juni 2001 Børnelov Indledning Kapitel 1. Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Kapitel 2. Faderskabssag ved statsamtet [fra 1. januar 2007: statsforvaltningen] Sagens begyndelse Sagens behandling Anerkendelse af faderskab Kapitel 3. Faderskabssag ved retten Sagens indbringelse Sagens behandling Anerkendelse af faderskab

7 Indholdsfortegnelse 20 Dom til faderskab Kapitel 4. Genoptagelse Kapitel 5. Faderskab og moderskab ved kunstig befrugtning Moderskab Kapitel 6. Surrogatmoderskab Kapitel 7. Statsamternes (fra 1. januar 2007: Statsforvaltningernes) vejledningspligt Kapitel 8. Forskellige bestemmelser Kapitel 9. Ikrafttræden m.v Bilag Bilag lovens kapitel Bilag 2 Den tidligere gældende retsplejelov, kapitel 42 a Bilag 3 Retsplejelovens kapitel 42 a Bilag 4 Bekendtgørelse af lov for Færøerne om rettens pleje (uddrag)

8 Indholdsfortegnelse Bilag 5 Ministeriet for Grønlands lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts Bilag 6 Cirkulære nr. 114 af 3. juni 1952 om faderskabssager mod personer i udlandet Bilag 7 Nordisk lov fra Bilag 8 Hvad betyder det for et barns identitetsdannelse, at faderen er ukendt Artikel af Rikke Schwarz Bilag 9 Faderskabsblanketter Bilag 10 Vejledning nr. 86 af 7. oktober 2004 om statsamternes behandling af faderskabssager Bilag 11 Cirkulæreskrivelse nr af 22. september 1997 vedrørende ny lov om kunstig befrugtning og nye krav for adgang til behandling Bilag 12 Kirkeministeriets vejledning nr. 59 af 20. juni Bilag 13 Vejledning nr af 30. marts 2004 om registrering af faderskabet i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel Bilag 14 Bekendtgørelse nr. 458 af 13. juni om statsamternes behandling af faderskabssager Domsregister Stikordsregister

9 This page intentionally left blank

10 Forord Denne lovkommentar er udarbejdet på grundlag af lovens forarbejder, bekendtgørelser, cirkulærer og Familiestyrelsens vejledninger om behandlingen af faderskabssager samt administrativ praksis og domspraksis. Udenlandsk ret er ikke behandlet i denne bog. Med hensyn til nordisk ret henvises til Lødrup, Agell og Singer: Nordisk Børneret 1 (Nord 2003:4, Nordisk Ministerråd, København 2003), som indeholder sammenlignende studier af dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk ret med drøftelser af harmoniseringsmuligheder og reformbehov. Bogen er blevet til i samarbejde mellem kontorcheferne i Københavns Overpræsidium Jonna Waage og Lone Birgitte Christensen, således at Jonna Waage er ansvarlig for Indledningen og kap. 1-2, mens Lone Birgitte Christensen er ansvarlig for kap 3-9. København, maj

11 This page intentionally left blank

12 Børnelov Lov nr. 460 af 7. juni 2001 som ændret ved lov nr. 133 af 2. marts 2004, lov nr. 446 af 9. juni 2004 og lov nr. 542 af 24. juni 2005 Børneloven Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen 1. Fødes et barn af en gift kvinde, anses ægtemanden som far til barnet. Registrering af faderskabet sker i forbindelse med registrering af barnets fødsel. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis 1) ægtefællerne ved barnets fødsel er separerede, 2) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med en anden mand uden at være separeret eller 3) begge ægtefæller anmoder om, at der rejses faderskabssag. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ægtemanden er død inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3, jf. stk. 1, gælder ikke, hvis 1) ægtefællerne på dødstidspunktet var separerede, 2) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med en anden mand uden at være separeret eller 3) moderen anmoder om, at der rejses faderskabssag. 2. Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en mand som far til barnet, hvis han og moderen skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Registrering af faderskabet sker i forbindelse med registrering af barnets fødsel. Stk. 2. Hvis et barn er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan en mand i forbindelse med registreringen af barnets fødsel registreres som far til barnet, hvis han og moderen sammen skriftligt erklærer, at de ønsker ham registreret som faderen.«stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis 1) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med en anden mand uden at være separeret eller 2) en eller begge parter på tidspunktet for erklæringen er umyndig eller under værgemål. 3. Er faderskab før barnets fødsel anerkendt efter 14, stk. 1 eller stk. 2, nr. 1, kan det på dette grundlag registreres i forbindelse med registreringen af barnets fødsel. Kapitel 2 Faderskabssag ved statsamtet [fra 1. januar 2007: statsforvaltningen] Sagens begyndelse 4. Inden barnets fødsel kan sag rejses af moderen eller af statsamtet [fra 1. januar 2007: statsforvaltningen]. 5. Er faderskab registreret eller anerkendt ved statsamtet [fra 1. januar 2007: statsforvaltningen], kan sag inden seks må- 11

13 Børneloven neder efter barnets fødsel rejses af moderen, faderen eller barnets værge. Stk. 2. Er faderskab registreret efter 1, kan sag inden for samme frist rejses af faderens dødsbo, medmindre faderen må anses for at have anerkendt barnet som sit. 6. En mand, som har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, har ret til at få prøvet, om han er barnets far, jf. dog stk. 2 og 10. Anmodning herom skal være skriftlig og skal fremsættes inden seks måneder efter barnets fødsel, medmindre der på tidspunktet for anmodningen verserer en faderskabssag. Stk. 2. Er en mand registreret som barnets far efter 1, 2 eller 3, jf. 14, stk. 1, kan en anden mand ikke rejse faderskabssag efter stk. 1. Uanset 1. pkt. kan en mand dog rejse faderskabssag, hvis han i den periode, hvor moderen blev gravid, var gift med moderen uden at være separeret eller levede i et fast samlivsforhold med hende. Stk. 3. En mand, der inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med moderen uden at være separeret, skal snarest muligt have skriftlig meddelelse om barnets fødsel med vejledning om sin ret til at rejse faderskabssag. Det gælder dog ikke, hvis han allerede er part i sagen. 7. Er faderskab ikke registreret efter 1-3, og er der ikke rejst sag af andre, rejser statsamtet [fra 1. januar 2007: statsforvaltningen] sag, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Er barnet død, skal faderskab kun søges fastslået, såfremt moderen eller nogen, som har retlig interesse i det, anmoder om det. Sagens behandling 8. Moderen skal oplyse, hvem der er eller kan være barnets far, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ved anerkendelse af faderskab efter 14, stk. 1. Er faderskab registreret efter 1 eller 2 eller efter 3, jf. 14, stk. 1, eller er der efter barnets fødsel sket anerkendelse efter 14, stk. 1, gælder stk. 1 endvidere kun, hvis det fastslås eller må anses for væsentligt bestyrket, at den mand, der er registreret som far eller har anerkendt faderskabet, ikke er barnets far. Stk. 3. Oplyser moderen ikke, hvem der er eller kan være barnets far, skal hun vejledes om, hvilken betydning dette vil kunne få for hende og barnet. 9. Sagens parter er 1) barnet eller dets dødsbo, 2) moderen eller hendes dødsbo, 3) en mand, der er registreret som far eller har anerkendt faderskabet, eller hans dødsbo, 4) en mand, der efter moderens oplysning er eller kan være barnets far, jf. 8, eller hans dødsbo og 5) en mand, der har ret til at få prøvet, om han er barnets far, jf. 6, eller hans dødsbo. Stk. 2. Er moderen død, inddrager statsamtet [fra 1. januar 2007: statsforvaltningen] efter anmodning fra barnets værge en mand som part, hvis det antageliggøres, at han er eller kan være barnets far. 10. Er barnet blevet til ved et strafbart forhold, kan den mand, der har begået forholdet, ikke blive barnets far, hvis afgørende hensyn til barnet taler imod det. 11. Statsamtet [fra 1. januar 2007: Statsforvaltningen] opfordrer moderen og de mænd, som er parter i sagen, til at medvirke ved retsgenetiske undersøgelser, hvis det kan have betydning for sagen. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 kan anvendes over for andre end sagens parter, hvis det må antages at være af afgørende betydning for sagen. 12. Statsamtet [fra 1. januar 2007: Statsforvaltningen] kan bestemme, at en 12