Generel arbejdsbeskrivelse for vedligeholdsesarbejder

Transkript

1 Bilag 3 Generel arbejdsbeskrivelse for vedligeholdsesarbejder Koordineret udbud Forår 2012 Fredericia Kommune

2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Generelt Forklaringsnøgle til tilbudsliste Tidsplan Arbejdsbetingelser generelt Byggepladsens etablering og drift Parternes arbejdsudførelse Arbejdstider Sikkerhed og sundhed Kvalitet og Kvalitetssikring Miljø Overenskomster Vejrligsdage Murerarbejder Afskalninger fra mursten Afskalninger fra tegloverliggere Omfugning, murværk Elastiske fuger Afskalninger fra filtsningslag Afskalninger fra pudslag Afskalninger fra kalklag Betonskader Sålbænke og øvrige klinkebelagte overflader Malerarbejder Behandlingsanvisninger Tømrerarbejder Udskiftning af bundglaslister Udlusninger Udskiftning af stern- eller udhængsbrædder Udskiftning af skotrende Side 2 af 33

3 5.5 Elastiske fuger Udskiftning af ruder Udskiftning af vinduer og døre Udskiftning af tagvinduer / ovenlysvinduer (VELUX) Udskiftning af Sparkeplader Tagarbejder Midlertidige afdækninger mv Renovering af tagpaptag med 1 lag overpap Reparation af dampbuler Eftergåelse af tagpap (tagservice) Udskiftning af ovenlys i tagpaptag (rytterlys, kupler mm.) Blikkenslagerarbejde Bortskaffelse af nedbrudte materialer Materialer Montagedele Blikkenslager arbejdet Udskiftning af tagnedløbsrør (zink) Udskiftning af inddækninger (zink) Eftergåelse af inddækninger (zink, bly) Udskiftning af tagrender (zink, (kobber)) Opretning af tagrender med bagfald Udskiftning af bæringer (tagrender, nedløb) Tilslutninger ved tagrender og brønde (zink) Udførelse / udskiftning af sålbænke i zink Udskiftning af skotrender (zink) Montage af ekspansionsstykker i tagrender Lodning af tagrender og nedløb Rensning af tagrender & oprensning af tagbrønde Udskiftning af aftrækshætter / tagventilation Side 3 af 33

4 1 Indledning 1.1 Generelt Følgende arbejdsbeskrivelse er gældende for udførelsen af vedligeholdelsesarbejder på Fredericia Kommunes bygninger. I tilfælde af at et arbejde ikke er medtaget i denne beskrivelse, skal anvendes de til enhver tid gældende love, bekendtgørelser, vedtægter, reglementer, cirkulærer, regulativer samt myndigheders og forsyningsselskabers bestemmelser. Beskrivelsen er gældende for alle arbejder, uanset om dette er anført i referencefeltet i de fagspecifikke tilbudslister i bilag 2. Arbejdet skal ligeledes udføres som 1. klasses kvalitetsarbejde efter god håndværksmæssig skik. I tvivlstilfælde om arbejdets udførelse, skal der rettes henvendelse til Ejendomscentret. I tilfælde af evt. uoverensstemmelser i tegningsmaterialet gælder tegninger i større mål frem for tegninger i mindre mål. Tegning og beskrivelse supplerer hinanden, skulle der forekomme uoverensstemmelser skal der i tilbuddet indregnes det økonomisk mest belastende. Arbejdet skal udføres efter gældende normer, standarder og blade vedr. prøvningsmetoder samt leverandørvejledninger for konstruktioner, materialer, montering m.v. samt publikationer fra Statens Byggeforskningsinstitut SBI og BPS-centret. Dokumenterne skal være i de på kontrakttidspunktet gældende (nyeste eller på forhånd kendte) udgaver, med mindre andet udtrykkeligt fremgår af den pågældende arbejdsbeskrivelse. Inden opstart af arbejdet skal entreprenøren vurdere, om det beskrevne arbejde er tilstrækkeligt, hvis det vurderes utilstrækkelig skal Ejendomscentret kontaktes. Der skal udføres besigtigelse og kontrolmål inden bestilling af materialer. Der afholdes ikke byggemøder for almindelige vedligeholdelsesarbejder. Alle entrepriser afleveres pakkevis. For entreprenører der tildeles kontrakt på flere pakker afleveres samlet, når alle pakker er afsluttet. 1.2 Forklaringsnøgle til tilbudsliste I de tilfælde hvor der i tilbudslisterne er anvendt benævnelsen eftergåelse af >bygningsdel<, kræves altid en besigtigelse af den pågældende bygningsdel før afgivelse af tilbud. Dog anbefales det, at alle tilbudslistens arbejder besigtiges forud for tilbudsafgivning. Den bydende kan som følge heraf ikke senere gøre ekstra krav gældende på grund af manglende/mangelfuld besigtigelse. Forud for en besigtigelse skal der altid rettes henvendelse til den stedlige bygningsansvarlige med ønske om besigtigelse. Den stedlige bygningsansvarlige og dennes telefonnummer findes på den medfølgende adresseliste over kontaktpersoner ved Fredericia Kommunes bygninger. Betegnelsen Alle/Øst/Nord/Vest/Syd i tilbudslisten angiver i hvilket verdenshjørne, bygningsdelen er orienteret (Alle betyder alle retninger ). Side 4 af 33

5 For aktiviteter hvor der jf. tilbudslisten er påkrævet anvendelse af stillads eller lift, skal udgiften hertil være indregnet i tilbuddet for den pågældende aktivitet. Behovet er angivet med * * i tilbudslisten angiver arbejder op til 2,3 m højde ** i tilbudslisten angiver arbejder fra 2,3 m op til 4,8 m højde *** i tilbudslisten angiver arbejder fra 4,8 m og op efter Det kan være nævnt i udbudsmaterialet, at andre entrepriser skal have mulighed for at benytte stillads eller lift. 1.3 Tidsplan For de generelle vedligeholdelsesarbejder gælder, at tidspunktet for arbejdernes udførelse skal planlægges i samarbejde med den stedlige bygningsansvarlige. Entreprenøren skal fremlægge forslag til evt. detajltidsplan inden tildeling af kontrakt. Side 5 af 33

6 2 Arbejdsbetingelser generelt 2.1 Byggepladsens etablering og drift Adgangsforhold og parkering Adgang til arbejdsstedet skal ske efter aftale med brugerne på de enkelte ejendomme og i samarbejde med bygherren så gener for brugerne af bygningerne minimeres Transport, aflæsning, materialeoplag og affaldshåndtering Partneren er ansvarlig for sine egne samt leverandørs forsvarlige oplagring af materialer og materiel, herunder også beskyttelse mod vejrlig, overlast og tyveri. Placering af materialer skal foretages i samråd med bygherrens tilsyn og i udførelsesteamet. Entreprenøren skal sikre, at materialeoplag og affaldshåndtering er forsvarlig. Dette skal også sikres i forhold til brugere og ansatte, der færdes i tilstødende rum/udearealer. Inden kontraktindgåelse skal entreprenøren redegøre for, hvordan dette sikres Oprydning og rengøring Partneren er forpligtiget til at fjerne eget og leverandørens affald fra veje, pladser og arbejdsstedet. Det indskærpes, at oprydning efter aktiviteters udførelse opfattes som en del af den pågældende aktivitet. Manglende oprydning vil således kunne medføre tilbageholdelse i acontobeløb samt oprydning på tilsynets foranstaltning, men for partnerens regning. Partneren er pligtig til at indrette arbejdet, så det er til mindst mulig gene for brugerne af bygningerne. Det må som udgangspunkt påregnes, at bygninger vil være i brug under arbejdets udførelse. Eventuelle krav om ekstrabetaling for gener som følge heraf vil ikke blive honoreret El og vand Bygherren betaler for eventuelt forbrug af el og vand hidrørende fra udførelsen af bygningsvedligeholdsopgaverne Sikkerhed Partneren skal sikre forsvarlig sikkerhedsafspærring af arbejdsstedet og ved arbejdstids ophør skal værktøj fjernes fra arbejdsstedet med mindre dette er afspærret og aflåst. Partneren er forpligtet til at drøfte sikkerhedsmæssige tiltag med bygherren og brugere (f.eks. institutionsleder) ved hver opgave Mandskabsfaciliteter Behov for mandskabsfaciliteter (toilet/bad faciliteter) aftales i forhold til den enkelte opgaves størrelse og i samråd med planlægningsgruppen. Side 6 af 33

7 2.2 Parternes arbejdsudførelse Partnerens generelle relationer til brugerne Nedenstående gælder generelt for partnerens arbejde med og på kommunens ejendomme. Det må forudses, at ejendommene i mange tilfælde er i brug, mens partneren udfører vedligeholdsarbejder/opgaver. Partnerne skal derfor under arbejdets udførelse udvise størst muligt hensyn over for ejendommens brugere, herunder overholde indgåede aftaler med kontaktpersoner med hensyn til begrænsninger i arbejdstid, frembringelse af støj eller støv og andre ulemper, som partneren kan påføre brugerne. Ejendommens alkohol og rygepolitik skal respekteres. Hvis det bliver nødvendigt at afbryde ejendommens forsyning af vand, el, varme eller ventilation, skal det aftales med ejendommens kontaktperson i god tid inden, så ejendommen har mulighed for at afbøde ulemperne for brugerne Arbejdsstedets overtagelse Arbejdsstedet overtages principielt ryddet for løst inventar. Det påhviler partneren at sikre sig forinden arbejdet påbegyndes, ar arbejdsstedet er ryddet. Er dette ikke tilfældet skal partneren kontakte ejendommens vedligeholdelsesansvarlige subsidiært bygherren for at aftale, hvordan arbejdsstedet bliver ryddet. Partneren skal underrette bygherren om evt. skader, der konstateres på arbejdsstedet, herunder eksisterende ledninger og installationer, eller dets omgivelser inden arbejdets påbegyndelse. Partneren er ansvarlig for skader, der konstateres på arbejdsstedet efter påbegyndelse eller afslutning af partnerens arbejde medmindre skaden åbenlyst kan tilskrives forhold, som ikke kan lægge partneren til last Drift Under arbejdets udførelse skal partneren i størst muligt omfang tage hensyn til ejendommens forsatte drift, bl.a. ved begrænsning af støj, støv og andre ulemper efter aftale med ejendommens ledelse. Partneren skal træffe de nødvendige foranstaltninger til undgåelse af tyveri og hærværk på arbejdsstedet. Bygherren påtager sig intet ansvar for partnerens materiel eller materialer, som ikke er afleveret til bygherren, uanset at ejendommen kan være i brug under arbejdets udførelse. Materialer skal opbevares forsvarligt og korrekt, herunder beskyttelse mod nedbør og forurening. Når arbejdsstedet forlades midlertidigt skal partneren sørge for passende tildækning og afspærring, så person og tingskade undgås, herunder vandskade på bygningsdele og inventar. Om nødvendigt skal arbejdsstedet sikres mod indtrængen af uvedkommende. Hvis arbejdsstedet er i brug under arbejdets udførelse, skal arbejdsstedet efterlades opryddet og rengjort i en sådan grad, at Ejendommens sædvanlige rengøring kan foretages inden for normal tid Aflevering Når arbejdet er færdigt skal arbejdsstedet efterlades ryddet og rengjort, så ejendommens sædvanlige rengøring kan foregå på normal vis og inden for normal tid. Side 7 af 33

8 2.3 Arbejdstider Der må dagligt arbejdes på pladsen mellem kl og Hvis der ønskes længere daglig arbejdstid end mellem kl og 16.00, skal dette meddeles. Uden for normal arbejdstid varetages akutte henvendelser af ejendommens ledelse, Ejendomscentret eller vagtcentralen. Partneren er dog forpligtet til at færdiggøre akutte afhjælpningsforanstaltninger inden arbejdstids ophør, det vil sige ingen ufuldstændige arbejdsopgaver må forlades. 2.4 Sikkerhed og sundhed I henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 576 af 21. juni 2001, Bekendtgørelse om bygherrens pligter skal partneren på bygherrens vegne i relevant omfang: Forestå afgrænsning på arbejdsstedet og i fællesområder, dvs. forestå etablering, vedligeholdelse og fjernelse af de forskellige sikkerhedsforanstaltninger i disse områder. Forestå planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet, dvs. udarbejde og vedligeholde "Plan for sikkerhed og sundhed". Forestå koordineringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Partneren skal udpege en person, der opfylder ovennævnte bekendtgørelseskrav angivet i 7 stk. 2 til daglig koordinator og meddele navnet på koordinatoren til bygherren senest i forbindelse med indgåelse af partnerskabsaftalen med dokumentation for koordinatorens opfyldelse af ovennævnte uddannelseskrav. Ved udførelse af varmt arbejde skal der udvises særlig omhu, og partneren skal overholde Dansk Brandteknisk Vejledning nr. 10A og 10B. 2.5 Kvalitet og Kvalitetssikring Alle vedligeholdelsesarbejder skal udføres i god håndværksmæssig kvalitet med anvendelse af almindeligt anerkendte gode materialer og i overensstemmelse med til enhver tid gældende normer, anvisninger, pjecer og almindeligt anerkendt viden. Observerer partneren forhold, som kræver en ikke planlagt indsats for at blive bragt i orden eller for at undgå følgeskader, skal partneren straks meddele forholdet til ejendommens ledelse eller ejendomscentret iht. kontrakter, som i fællesskab med partneren beslutter, hvad der herefter skal foretages. Alle vedligeholdsarbejder skal udføres på en sådan måde, at der opnås størst mulig holdbarhed under hensyn til de givne økonomiske rammer. Entreprenørerne skal kvalitetssikre egne ydelser i henhold til byggestyrelsens cirkulære og vejledning om kvalitetssikring i byggeriet udsendt Entreprenøren er forpligtet til at videreføre dette krav om kvalitetssikring til underentreprenører og leverandører. Side 8 af 33

9 Kvalitetssikringen skal ske i overensstemmelse med god kvalitetsskik og omfatter en fag-mæssig og omhyggelig brug af den byggetekniske organisatoriske viden, der på tidspunk-tet for en ydelse findes i fagkredse om sikring af ydelsens kvalitet Entreprenørens kvalitetssikringssystem Entreprenøren skal have opbygget et KS-system der sikrer at byggeriet og dets enkelte dele bliver leveret med de i udbudsmaterialet forlangte kvalitetsniveauer. Entreprenøren skal på forlangende fremsende sin KS-håndbog til rådgiverne eller på anden måde redegøre for sit KS-system. KS-håndbogen (KS-systemet) skal som et minimum redegøre for: 1. Kvalitetsmålsætning. 2. Organisation. Byggepladsorganisationen og dens placering i forhold til virksomhedens organisation. Ansvarsfordeling, herunder forhold til underentreprenører. Styring af indkøb. Specielt beskrives virksomhedens KS-funktion/ KS-ledelse, som skal være uafhængig af den aktuelle projektorganisation. Beskrivelse af ansattes kvalifikationer og uddannelse. 3. Planlægning. 4. Kontrol Beskrivelse af den kontrol, som firmaet udfører eller lader udføre. Kontrollen skal som et minimum opfylde de bestemmelser der er angivet i de efterfølgende afsnit. 5. Dokumentation Al kontrol skal dokumenteres med angivelse af kontrollens resultater. Håndbogen skal indeholde en komplet samling af de skemaer og andre formularer, som entreprenøren anvender i dokumentationen samt en beskrivelse af det system, hvorefter dokumenter distribueres, opbevares og arkiveres. 6. Opgaveændringer. 7. Korrektioner for fejl og mangler. Såvel ved ændringer af opgaven som ved korrektioner for fejl og mangler skal det præcist beskrives, hvilke supplerende tiltag og procedurer entreprenøren anvender for at hævde kvalitetssikringen. 8. KS-revision. Beskrivelse af hvorledes KS-systemet løbende overvåges, holdes ajour med udviklingen og revideres. 9. Hjælpemidler. En fyldestgørende beskrivelse af de hjælpemidler entreprenøren anvender i kvalitetssikringen. Sådanne hjælpemidler kan være: anvisninger i skemaudfyldelse, vejledninger i Side 9 af 33

10 aktivitetsudøvelse, procedurebeskrivelser, metodebeskrivelser, udstyr og kalibrering, formularoversigt Krav til kontrolplan De efterfølgende bestemmelser om kontrol og dokumentation er at betragte som generelle krav til den i cirkulæret angivne kontrolplan. Der kan endvidere være stillet supplerende krav til kontrolplanen, der gælder for det konkrete byggeri. De supplerende krav er angivet i fagentreprise beskrivelserne eller vedlagt udbudsmaterialet Projektgennemgang Entreprenøren og eventuelt underentreprenører skal deltage i projektgennemgang, som det er beskrevet nedenfor. Der kan samtidigt blive taget hensyn til entreprenørens grej og produktionsforhold. Entreprenøren skal i rimeligt omfang inden projektgennemgangen have vurderet anvendelsen af sine ressourcer og øvrige produktionsforhold til arbejdets udførelse. Det forudsættes herudover, at entreprenøren har gennemgået produktmaterialet til et relevant niveau, f.eks. i forbindelse med sin procesgranskning, for at afdække eventuelle forhold som entreprenøren mener kan føre til svigt, som er særlig risikofyldte, eller som er vanskelige at udføre Måling og kontrol af kvalitet Partneren skal ved selvkontrol kvalitetssikre sit arbejde. Partnerens egenkontrol skal iværksættes på eget initiativ for at sikre, at de opstillede krav til opgavernes løsning overholdes. Bygherren er bemyndiget til ved stikprøver at kontrollere, at partneren udfører løbende kvalitetsstyring, bl.a. ved kontrol af partnerens kvalitetsdokumentation. Som minimum skal partnerens kontrol af kvaliteten omfatte: Kontrol af de udførte arbejder i form af håndværkernes egenkontrol Partnerens (lederens) systematiske stikprøvevise kontrol. Denne kontrol skal kunne dokumenteres. Partneren skal desuden dokumentere kvaliteten af de anvendte materialer, der som minimum skal være i samme kvalitet som eksisterende. Ved delopgaver med en budgetteret pris større end kr ,- skal partneren forud for arbejdets udførelse udarbejde en kvalitetsplan, der kan godkendes af bygherren, og efter delopgavens færdiggørelse indsende kvalitetssikringsdokumentationen til godkendelse og opbevaring hos bygherren. Øvrig kvalitetssikringsdokumentation, som ikke indsendes til bygherren samles i mapper struktureret efter en af bygherren godkendt struktur, og opbevares af partneren i 5 hele kalenderår efter det år, hvor det pågældende arbejde er færdiggjort. Dokumentationen skal kunne fremlægges på forlangende af bygherren. Side 10 af 33

11 2.6 Miljø Alle arbejder skal udføres under overholdelse af gældende miljølove og -regler, herunder kommunale regulativer om affald. Der skal arbejdes for en bæredygtig udvikling, hvor der tages størst mulig hensyn til såvel borgernes levevilkår, som natur og det lokale miljø. Anvendelse og spild af energi, vand og andre ressourcer skal begrænses. Der skal anvendes miljøvenlige produkter og metoder, hvor dette er teknisk og økonomisk muligt. Affaldsmængden skal søges reduceret og bortskaffet med henblik på størst mulig genanvendelse. Registreres der i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder asbest eller svamp i konstruktioner eller lign., skal bygherren straks underrettes. 2.7 Overenskomster Hver entreprenør er ansvarlig for, at kravene i.h.t. DS 700, Arbejdstilsynets anvisninger og interne overenskomster er overholdt. Hvis arbejdet er omfattet af kollektiv overenskomst, skal entreprenøren overholde de i denne overenskomst fastsatte vilkår, også for arbejdstagere, der ikke er omfattet af overenskomsten. Hvis arbejdet ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, må løn - og arbejdsvilkår ikke være mindre gunstige end de vilkår, der i almindelighed gælder for arbejdstagere, der udfører arbejde af tilsvarende art. Dette gælder også for underleverandører. Såfremt dette krav ikke overholdes, og der fra de ansatte rejses et berettiget krav, kan Fredericia kommune tilbageholde et beløb i entreprenørens vederlag med henblik på at tilgodese dette krav. 2.8 Vejrligsdage Følgende vejrligsdage er indlagt i tidsplanen: Måned: Aktivitet: JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Jordarbejder Vej-terræn Kloakarbejde Anlægsarbejde Plantearbejde * * * 7½ * Betonarbejde Udv. Murer Side 11 af 33

12 Montageelementer Tagværk Tagdækning Udv.snedkerarbejde * = udføres ikke. Der kan kun gives tidsfristforlængelse for usædvanligt vejrlig, såfremt antallet af godkendte vejrligsdage overstiger det i skemaet anførte, og såfremt antallet er fastsat udfra følgende kriterier: Ved sammenfaldende vejrforhold, der hver for sig kan begrunde vejrligsdage, medregnes overlappende vejrligsdage dog kun en gang. 1. Vindstyrke på 6, regnet efter Beauforts skala (11-14 m/sek) og derover, regnes for arbejdsstandsende ved arbejde, hvortil der skal anvendes kran. 2. Såfremt maksimumtemperaturen ligger under -3 o C, og der udføres arbejde, der er temperaturafhængigt. 3. Såfremt en vintermåneds middeltemperatur er 3 o C lavere end normal, kan der gives en tidsfristforlængelse på 10% af de arbejdsdage, hvor der udføres temperaturafhængigt arbejde. Vintermånedernes normale middeltemperatur er: Oktober November December Januar Februar Marts April 8,9 o C 5,1 o C 2,3 o C 0,0 o C 0,3 o C 1,7 o C 6,2 o C Hver måned betragtes for sig. Temperaturen måles ved Esbjerg Lufthavn 4. Den registrerede nedbør overstiger følgende gennemsnitsværdier (mm): Side 12 af 33

13 Vedrørende nedbørsmængder vil 100 mm sne svare til 10 mm vand. Jord- og terrænarbejder (døgnnedbør): JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Øvrige arbejder (i arbejdstiden): JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Såfremt nedbør falder i form af sne eller is skal der gives fremmøde så betids, at snerydning og grusning på aftalte områder kan være udført ved normal arbejdstids begyndelse. Kun i helt ekstraordinære tilfælde vil der kunne beregnes vejrligsdage, men kun for den tid, der medgår til rydning og kun efter forudgående aftale med byggeledelsen. Når kombinationen af lav temperatur og vind er sammenfaldende, kan der ved negative temperaturer tillægges temperaturens numeriske værdi 50% ved indhastighed 4-5 m/sek, 75% ved 6-8 m/sek., 100% ved 9-11 m/sek og derover. Side 13 af 33

14 3 Murerarbejder 3.1 Afskalninger fra mursten Mursten med afskalninger der overstiger 3-5 mm udskiftes partielt eller i et større sammenhængende område hvor dette forefindes Udskiftning af mursten med afskalninger Skadede sten hugges eller skæres ud. Sten der ikke skal udskiftes må ikke beskadiges. Murstenenes flader renses grundigt for tilbagesiddende mørtelrester. Løs mørtel, støv m.v. fejes ud eller fjernes med trykluft. Murværket forvandes, så det ikke er stærkt sugende. Nye mursten indmures. Der vælges en sten der passer til de eksisterende sten i farve og struktur. Der anvendes en opmurings- og fugemørtel der svarer til den/de eksisterende mørtler, og fugemørtlens farve afstemmes efter den eksisterende. Fuger færdiggøres ved udkradsning og fugning, eller der opmures og fuges i samme arbejdsgang, under forudsætning af at der mures med fyldte fuger og fugeoverfladen komprimeres medens mørtlen endnu er plastisk. Opmuring skal foretages så omhyggeligt, at efterfølgende afsyring kan udelades, eller der afsyres i en meget svag syre med forskriftsmæssig for- og eftervanding. 3.2 Afskalninger fra tegloverliggere Afskalningerne er sandsynligvis forårsaget af rustdannelser på armeringen, fordi der ikke er anvendt rustfast stål i tegloverliggeren. Dette forhold skal være undersøgt inden udbedringen påbegyndes Udskiftning af tegloverliggere Tegloverliggeren samt skiftet umiddelbart over denne fjernes. Ved spændvidder større end ca. 100 cm foretages der en afstivning af det overliggende murværk. Tegloverliggeren samt næstfølgende skifte fjernes meget forsigtigt. Det overliggende murværk tåler ikke kraftige rystelser og slag. Murstenenes flader renses grundigt for tilbagesiddende mørtelrester, og løst mørtelstøv m.v. fejes ud eller fjernes med trykluft. Murværket forvandes, så det ikke er stærkt sugende. En ny tegloverligger med rustfast stål, beregnet til moderat eller aggressivt miljø indlægges. Overliggeren understøttes pr. ca. 60 cm, og efterfølgende skifte indmures. Der opmures i en mørteltype svarende til den tidligere anvendte, eller i den mørteltype, der er nødvendig af hensyn til bæreevnen typisk kalkcementmørtel KC 50/50/700 eller stærkere mørtel. Ved tegloverliggere ved lysningsvidde over 1,0 meter skal der udføres beregninger af leverandøren. Liggefugen mellem det eksisterende murværk og det påmurede skifte fuges hvorunder mørtlen effektivt komprimeres i hele murens tykkelse. Understøtningerne må ikke fjernes, inden murværket har opnået tilstrækkelig styrke, afhængig af belastningsforholdene. Understøtningerne skal i reglen stå mellem 14 og 28 døgn. Side 14 af 33

15 I forbindelse med udskiftning af tegloverliggere skal det sikres, at der er indlagt en fugtspærre over teglbjælken (tegloverliggeren og det nødvendige antal påmurede skifter). 3.3 Omfugning, murværk Omfugning af mørtelfuger med afskalninger Eksisterende fuger udfræses i fuld bredde til min. 20 mm dybde og til større dybde hvor der er huller. I ældre murværk opnås erfaringsmæssigt større holdbarhed ved at udfræse eksisterende fuger til større dybde eksempelvis til min.30 mm. Murstenenes flader renses grundigt for mørtelrester. Løst mørtel, støv m.v. fejes ud eller fjernes med trykluft. Murværk forvandes, så det ikke er stærkt sugende. Udfugning foretages i en mørtel der kan modstå vejrligets påvirkninger, eksempelvis kalkcementmørtel KC 60/40/850, KC50/50/700 eller hydraulisk kalkmørtel KKh 35/65/500, begge med 0-4 mm kornstørrelse. Under fugearbejdet bearbejdes og trykkes mørtlen, mens denne endnu er plastisk. Omfugningen udføres i sammenhængende felter eller partielt ved mindre forekomst af afskalninger, mørtlens farve og fuges udformning afstemmes efter den eksisterende. Omfugning må ikke foretages i meget varmt vejr eller i direkte sol. Afhængig af vejrlig og udtørring kan det være nødvendigt at holde fugerne fugtige i en periode efter fugearbejdets udførelse Eftergåelse af mørtelfuger med afskalninger. Partielt løse fuger fjernes ved simpel udkradsning Murstenenes flader renses grundigt for tilbagesiddende mørtelrester. Løst mørtel, støv m.v. fejes ud. Murværk forvandes hvis det er stærkt sugende. Udfugning foretages i en mørtel der kan modstå vejrligets påvirkninger, eksempelvis kalkcementmørtel KC 60/40/850, KC50/50/700 eller hydraulisk kalkmørtel KKh 35/65/500, begge med 0-4 mm kornstørrelse Omfugning af mørtelfuger i fritstående mure Det sikres, at der imellem murværk og afdækning af betonplader samt under rulle-skifter og lignende er indlagt glidelag/fugtspærre. Forekommer der løse mursten, skal disse ommures. Mørtelfuger med afskalninger omfuges som beskrevet foran i afsnit 3.3. Udfugning foretages i en mørteltype, der kan modstå påvirkningerne i aggressivt miljø, eksempelvis kalkcementmørtel KC 36/65/650 eller hydraulisk kalkmørtel KKh 20/80/475, begge med 0-4 mm kornstørrelse. Side 15 af 33

16 3.4 Elastiske fuger Foretages typisk mellem betonelementer eller i murværk. Der må påregnes fugebredder varierende mellem mm Udskiftning af elastiske fuger Arbejdet omfatter udskiftning af eksisterende dilatationsfuge og bagstopningsmateriale til nyt, i farve svarende til eksisterende. Der skal anvendes højelastisk 1-komponent bygningspolyurethanfugemasse som Sikaflex 15 LM eller dermed ligestillet. 3.5 Afskalninger fra filtsningslag Det tilstræbes at reparationsstederne bliver så lidt synlige som muligt Udbedring af afskalninger fra filtsningslag Filtsningslaget fjernes ind til murstenenes synsflade i de skadede områder. Filtslaget fjernes ved pighugning og manuel afskrabning/afslibning. Alternativt kan filtsningslaget fjernes ved lavtryksblæsning under anvendelse af finkornet sand som blæsemiddel. Muligheden for afrensning er dog i høj grad afhængig af mørtelens styrke.. Hvis underlaget består af glatte mursten, skal der skabes en ru overflade eksempelvis ved lavtryksblæsning (svirpning) af murstenenes overflade. Hvis der forekommer revner og småhuller i mørtelfugerne, eller hvis mørtelfugerne er tilbageliggende, skal der omfuges. Eksisterende fuger fræses ud i fuldt tværsnit til min. 20 mm dybde og fuges glat med murværkets forside, hvorunder fugerne komprimeres. Når murværket er tilstrækkeligt tørt, filtses reparationsstederne. Udbedring af filtsningslag udføres i større sammenhængende felter eller partielt ved mindre forekomst af afskalning. Der udbedres med en filtsemørtel, der kan modstå miljøets påvirkninger og så vidt muligt en mørtel svarende til den eksisterende mørtel. Filtsemørtlens farve afstemmes efter den eksisterende mørtel. Store farveforskelle i filtsemørtel skal nedsættes ved lasering med indfarvet kalkvand eller silikatlasur. Afhængig af vejrliget kan det være nødvendigt at holde reparationsstederne fugtige en uges tid efter udbedringen, hvorfor der skal udvises agtpågivenhed overfor dette. 3.6 Afskalninger fra pudslag Udbedringer af afskalninger fra pudslag Pudslaget gennemskæres efter lige linier omkring det skadede område Vandrette spor skæres med svagt fald udefter, således at vand ikke ledes ind i en eventuel fin revne i overgangen mellem eksisterende pudslag og reparationspuds. Side 16 af 33

17 Det skadede pudslag fjernes. Om nødvendigt, fjernes også udkast/grundingslag. I tilfælde hvor murværket er svagt eller det eksisterende pudslag meget stærkt, skal afhugningen ske forsigtigt, uden brug af trykluftværktøj eller lignende kraftigt virkende udstyr. Kraftige slag eller rystelser kan i visse tilfælde ødelægge det eksisterende murværk, hvorfor der skal udvises agtpågivenhed overfor dette. Løst materiale fjernes med kost og trykluft. Murværket forvandes eventuelt, så det ikke er stærkt sugende. Et grundingslag af mørtel med vællingagtig konsistens påføres overfladen med kost, således at sporene bliver stående eller der påføres et udkast. Tidligst dagen efter påføringen af grundingslag/udkast kan reparationsstederne grovpudses. Murværket forvandes eventuelt atter, hvis det er stærkt sugende. En mørtel med vællingagtig konsistens pensles ind i overfladen i skillelinien mellem eksisterende pudslag og reparationsmørtel, og grovpudsmørtlen påføres. Grovpudsmørtlen kastes på, afrettes og rives sammen med et pudsebrædt. Efter henstand og når murværket er tilstrækkeligt tørt, kan der eventuelt påføres et slutpudslag. Slutpudslaget kan i visse tilfælde udelades, men er nødvendig hvis overfladen skal være glat og helt uden pudseskel. Slutpuds udføres, hvis der skal afsluttes med en farvet puds. Ved valg af mørtel til grundingslag, grovpuds og slutpuds skal der tages hensyn til underlagets beskaffenhed og til miljøets påvirkninger. Der anvendes så vidt muligt en mørtel svarende til den eksisterende. De forskellige mørtellag skal opbygges med ensartet eller aftagende styrke indefra og udefter. Grovpudsmørtlens eller slutpudsmørtlens farve afstemmes efter den eksisterende mørtel. Farveforskelle imellem eksisterende pudsmørtel og nye reparationssteder skal udlignes ved lasering med indfarvet kalkvand eller silikatlasur. Afhængig af vejrlig og udtørring kan det være nødvendigt at holde såvel grovpudslaget som slutpudslaget fugtigt i en periode efter påførslen. 3.7 Afskalninger fra kalklag Kalkning på gammel bund Løstsiddende kalk afrenses med spartel, stålbørste eller lignende og eventuelt med en almindelig fejekost. Hvor der sidder mange kalklag, så den eksisterende kalk fremstår meget tyk og ikke kan bære flere kalklag, skal arealerne pighugges. De eksisterende kalklag kan hugges af med en murhammer eller lignende. Murfelterne afbørstes grundigt for alt løstsiddende støv mv. Side 17 af 33

18 Eventuelle reparationer af puds- eller filtsemørtlen udføres efter nærværende beskrivelse. Reparationen udføres i så god tid, at den kan nå at hærde, inden selve kalkningen finder sted. Hvor de eksisterende murfelter tidligere er blevet repareret med meget cementholdige mørtler, fjernes om nødvendigt dette pudslag, og der oppud-ses med kalkmørtel, svag hydraulisk kalkmørtel eller kalkcementmørtel. Kalken holder dog bedst på en bund af ren kalkmørtel. Pudsreparationer og reparationer af filtsemørtel forvandes dagen inden kalkningen foretages. Hvis der er mange pudsreparationer, eller der er fjernet meget gammelt kalk, skal bunden behandles med sandkalk. Umiddelbart før kalkning foretages, gennemvandes murfelterne med kalk-vand. Kalkvand er det klare vand, der danner sig oven på bundfaldet af en kalkblanding, og det tilberedes ved udrøring af kalkdej i vand i forholdet 1 kg kalk til 5-6 liter vand. Efter timer er kalken bundældet. Hinden, der dannes på overfladen fjernes og kalkvandet øses over i en ren balje, uden at bundfaldet røres op. Et låg, der flyder på overfladen, kan forhindre, at hinden dannes. Der kan tilsættes nyt vand til den samme kalk 3-4 gange. Mens væggen endnu er fugtig, men ikke står blank af vand, påføres hvidtekalken. Denne blandes som følger: 1 del kulekalkdej udrøres med ca. 5 dele vand afhængig af underlagets sugeevne. Kalken stryges på vådt i vådt med en kalkkost i lodrette og/eller vandrette strøg, og der afsluttes med cirkulære eller krydsende strøg, hvilket giver en mindre stribet karakter. Ved påføring af flere kalklag skal dette ske med mindst 1 døgns mellemrum. For at forbedre holdbarheden og mindske afsmitningen afsluttes der med påføring af kalkvand med kost eller sprøjte. Gråvejr er det bedste vejr til kalkning, og der må aldrig kalkes i direkte sol eller på vægge, der bliver udsat for direkte sol indenfor få timer efter kalkningen. Der må ikke kalkes i perioder, hvor der kan være risiko for frost i de nærmeste uger efter kalkningen. 3.8 Betonskader Betonskader i vedligeholdelsesmæssig henseende, kan groft deles op i to kategorier, nemlig revner og dæklagsafsprængninger. Revner kan, afhængig af størrelse og placering kræve yderligere undersøgelser, hvorfor entreprenøren skal indberette skaden til Bygningsafdelingen Behandling af dæklagsafsprængninger Afsprængninger skyldes oftest rustangreb på armeringsjernet i betonen. Skaderne opstår dels på grund af for lille dæklag (<20mm.), dels fordi karbonatiseringen af betonen er så fremskredet, at den har nået dybden for armeringsjernets placering. Afsprængninger tyder således på, at betonens alkaliske (basiske) beskyttelse af armeringen er ophørt (karbonatisering). Reparation af forekommende skader indebærer: Side 18 af 33

19 frihugning af armering under afsprængninger stålbørstning og korrosionsbehandling af armering sandblæsning eller højtryksspuling af samtlige overflader svumning af angrebne områder udstøbning og/eller oppudsning til plan overflade i.h.t. nærværende beskrivelse 3.9 Sålbænke og øvrige klinkebelagte overflader Behandling af sålbænke og klinkebelagte overflader omfatter i vedligeholdelsesmæssig sammenhæng: fugning af sålbænke eftergåelse af sålbænke inkl. fugning fastgørelse af klinker inkl. fugning Fugning af sålbænke Omfatter udkradsning af løse og porøse fuger, og efterfølgende fugning i cement-mørtel styrke- og farvemæssigt svarende til den eksisterende. Omfang fra 0 til 0,5 lbm. per meter sålbænk Eftergåelse af sålbænke inkl. fugning Som ovenstående, dog med udskiftning eller fastgørelse af op til 1 klinke per lbm. sålbænk Fastgørelse af klinker inkl. fugning Denne behandling er opgjort i m², og omfatter afrensning af underlag og klinke samt fastklæbning af klinke inkl. fugning i cementmørtel styrke- og farvemæssigt svarende til den eksisterende. Side 19 af 33

20 4 Malerarbejder 4.1 Behandlingsanvisninger Malerarbejder skal udføres efter de i tilbudslistens anviste MBK behandlingsblade. Ved vedligehold af indvendige vægge og lofter er der anvist samme MBK-behandling uanset byggemateriale og overflade. Vinduer og døre males også i kant og fals. Hvis det vurderes at underlaget ikke er intakt, eller at den angivne behandling ikke er tilstrækkelig skal Ejendomscenteret kontaktes. Rydning af rum (helt eller delvist) og afdækning af møbler mv. varetages af den bygningsansvarlige på institutioner. Afdækning af gulve, lister mv. og evt. oplag der ikke skal malerbehandles skal være indeholdt i tilbuddet. Side 20 af 33

21 5 Tømrerarbejder 5.1 Udskiftning af bundglaslister Arbejdet angives i lbm. og omfatter ændring af bundglasliste fra træ til aluminium, samt afkortning af sideglaslister til et niveau liggende 8 mm over bundglaslistens overflade og skåret i samme smig som denne. Aluminiumsglaslisten skal udføres i anerkendt fabrikat (DAFA eller dermed sidestillet.), og være demonterbar. 5.2 Udlusninger Arbejdet angives i stk. og omfatter udlusning i udvendigt bygningstræværk i op til 35 x 35 X 300 mm. Behandlingsstedet smøres efter udstemning af det nedbrudte træ med GORI 22 eller BORACOL 20. Udskiftningstræet skal være samme type, og med samme slutoverflade som det eksisterende (eks. høvlet, pudset eller savskåret). Der limes med vandfast PU-lim på alle stødende flader. Skadesstedet slibes efterfølgende med båndpudser eller lignende, for at opnå en glat overflade. Skadesstedet imprægneres med grunderingsolie. Tolerance på overfladens vertikale eller horisontale forskydning i forhold til den omgivende eksisterende overflade er max. ±0,5mm. 5.3 Udskiftning af stern- eller udhængsbrædder Arbejdet omfatter nedbrydning og bortskaffelse af eksisterende brædder og montering af nye. Mængden angives i lbm. og højde/bredde. Sternbrædder udføres i trykimprægneret træ i samme dimension og udformning som eksisterende. 5.4 Udskiftning af skotrende Skotrender opbygges af 22 mm vandfast krydsfiner og trykimprægnerede lægter eller som eksisterende. Der udføres nødvendig understøtning med lægter mellem spær. Inden der brændes et lag asfaltpap i skotrenden. Der monteres zinkskotrende iht. afsnit 6. Undertag føres ud i skotrende. Skotrende føres ud til tagrende. Princip for opbygning som i anvisninger. 5.5 Elastiske fuger Udskiftning af elastiske fuger Arbejdet foretages typisk omkring vinduer og døre, og omfatter udskiftning af eksisterende elastiske fuge og bagstopningsmateriale til nyt, i farve svarende til eksisterende. Der skal anvendes højelastisk 1-komponent bygningspolyurethanfugemasse som Sikaflex 15 LM eller dermed sidestillet og tilhørende primer. Inden fugning skal tilstødende bygningsdele afrenses for fugemasse. Side 21 af 33

22 5.5.2 Eftergåelse af elastiske fuger. Samme som ovenstående, dog udskiftes kun fra 0-0,2 lbm fuge per meter. 5.6 Udskiftning af ruder Udskiftning af termoruder Ved udskiftning af termoruder i vindue skal der tages højde for følgende: Ruderne skal være i overensstemmelse med kravene fra Dansk Vindues Certificering, hvor vinduerne kontrolleres iht. DS og er omfattet af Glasindustriens samarbejdsorganisations kontrol og garantiordning. Herudover skal ruden være GS mærket, samt være registreret med fabrikations-nummer og tidspunkt. Ruden skal være DS mærket og med mindst 15 mm luft (hvor fals har tilstrækkelig dybde) med den af glasfabrikanten til rudestørrelsen anbefalede glastykkelse. Alle ruder skal være lavenergi ruder, dobbelt forseglede, 2-lags med gas, U<1,2 W/m² K. På termoruder skal ydes 10 års totalgaranti regnet fra produktionsdato. Udskiftning af glaslister (fyrretræ): listerne skal som minimum være vacumat behandlet iht. til VSO s tekniske bestemmelser, afsnit B3 om konstruktiv træbeskyttelse og overfladebehandles med vandbaseret akryl-maling godkendt iht. Nordtest. Build, 29. Montagen af glaslisterne skal ske uden beskadigelse af ramme og lister Udskiftning af bundglaslister, udføres hvis andet ikke er beskrevet i ekstruderet lakeret aluminium clipset på bundrammen Udskiftning af glasbånd og glasklodser Krav til anvendelse af sikkerhedsglas (hærdet) efter gældende lovgivning Udskiftning af kittede enkeltlagsruder Ved udskiftning af enkeltlags glasruder i vindue skal der tages højde for følgende: Ved udskiftning sikres der at evt. råd eller dårligt træ udluses inden montering af ny rude i vinduet. Alt gammelt kit fjernes fra fals inden ny rude monteres. Ruden monteres i vinduesrammen på frisk kit og kitfalsen kittes efter. Den færdige kit fuge skal være jævn og tæt i overfladen, og overgangen fra fugen til omkring liggende karm skal ligeledes være jævn og tætsluttende. 5.7 Udskiftning af vinduer og døre Ved udskiftning af vinduer og døre skal der tages højde for følgende (5.7 inkl. underpunkter): Side 22 af 33

23 Det skal ved udskiftning af vinduer og døre altid sikres at sikkerhed mod tyveri ikke nedsættes i forhold til normalt. Der må ikke demonteres elementer, der ikke genmonteres samme dag incl. lås. Hvor der skal monteres elektrisk lås skal tidspunktet for udskiftning af døre koordineres med Fredericia Brandvæsen. Ruderne skal være i overensstemmelse med kravene fra Dansk Vindues Certificering, hvor vinduerne kontrolleres iht. DS og er omfattet af Glasindustriens samarbejdsorganisations kontrol og garantiordning. Det skal dokumenteres at vinduer og døre lever op til de nyeste energikrav i bygningslovgivningen Leverandøren skal udarbejde opstalter og samlingsdetaljer for samtlige profiler med udgangspunkt i opmåling på stedet. Entreprenøren har det fulde ansvar for, at enhver konstruktion og samling udføres nøjagtigt og solidt, samt tæt for luft og vand. Hængsler skal være dimensioneret og fastgjort således, at de under konstruktionens egenvægt og almindelig betjening ikke udsættes for deformationer, der hindrer en normal betjening og funktion. Hvor en voksen person overfører sin vægt til konstruktionen, må der ikke ske brud i hængsler, deres befæstigelse eller i hjørnesamlinger. Betjeningsgreb skal have en styrke og en fastgørelse, der er afpasset til funktionen. Udformningen skal være således, at betjening kan foregå uden at klemme fingrene. Vinduer og døre skal være udført iht. DS/INF 119 Retningslinier for valg og anvendelse af sikkerhedsglas Personsikkerhed. Alle vinduespartier, døre og ruder skal leveres med 10 års garanti. Vinduesleverandøren skal være tilsluttet VSO (Vinduesproducenternes samarbejds-organisation), og produkterne skal som minimum være fremstillet i henhold til VSO's tekniske bestemmelser. Der skal ydes 10 års garanti i henhold til VSO garantierklæring. Vindues- og dør elementer skal være dimensioneret således, at den maksimale beregningsmæssige udbøjning ved belastning i henhold til DS 410 ikke overstiger 1/300 af den enkelte rudes største udstrækning, dog maksimalt 8 mm. Vindues- og dørelementer skal have en U-værdi på max. 1,5 W/m² K Ved udskiftning af vinduer / døre, skal der tages højde for eksisterende vinduer / døre. Dvs. at evt. vinduer / døre der udskiftes, skal udføres så de ligner eksisterende eller øvrige vinduer / døre på bygningen. Vinduer/døre leveres færdiglakeret fra fabrik, i farve og RAL som eksisterende. Endelig omfang og type på beslåning aftales. Der kan være specielle ønsker f.eks. om tyverisikring, elslutblik mm. Side 23 af 33

24 5.7.1 Vinduer Alle vinduer udføres med faste og oplukkelige rammer i henhold til tilbudslisten/som eksisterende vinduer. I alle vinduer skal der være min. 1 spalteventil med fri åbning på min. 30 cm2. Antal fremgår af typeoversigter Demontering af vinduer og døre Der skal ved demontering og bortskaffelse af eksisterende vinduer og døre, så vidt muligt undgås knusning eller beskadigelse af glasset. Eventuelle glasskår skal fjernes straks efter frembringelse. Omkringliggende vægoverflader må ikke beskadiges ved udtagningen. Alle demonterede elementer bortskaffes, inkl. lossepladsafgift Montagedele Montageskruer for træ skal være gulkromatterede, selvforsænkende og leveres med fikseret dækprop i samme farve som omgivende materiale. Aluminium monteres overalt med skruer af rustfrit stål i kvalitet A4 med neopren-skiver. Ved synlige skruer skal der anvendes skruer i farve som omgivende materiale Montage af vinduer Elementerne monteres med vinduesmontageskruer. Den indbyrdes afstand mellem befæstigelsespunkterne må ikke overstige 700 mm, og afstanden fra hjørner skal være 200 mm. Vinduerne skal befæstiges i alle fire karmsider. Hvis ovenstående er i modstrid med leverandørens anvisninger skal Ejendomscenteret kontaktes Montage af døre Elementerne monteres efter forholdene med dørmonteringsskruer. Den indbyrdes afstand mellem befæstigelsespunkterne må ikke overstige 700 mm, og afstanden fra hjørner skal være 200 mm. Dørene skal befæstiges i alle fire karmsider. Døren skal opklodses til vandret niveau, og understøttes i siderne inden den endelige fastgørelse. Afstanden mellem opklodsninger i gulvniveau er pr. 200 mm. Hvis ovenstående er i modstrid med leverandørens anvisninger skal Ejendomscenteret kontaktes Fugning med elastisk fugemasse Fugning udføres i nøje overensstemmelse med leverandørens datablade, dennes anvisninger og vejledningen fra FSO. Side 24 af 33

25 Bagstopningsmateriale, opskummet ikke vandsugende polyethylen med lukket cellestruktur. Den færdige fugeoverflade skal stå tæt, jævn og glat. Inden fugemassen og nødvendig primer påføres, skal fugekanterne være rene og tørre samt fri for olie og andre for fugemassen eller vedhæftningen skadelige stoffer. Fugearbejdet skal udføres således, at de omgivende flader ikke beskadiges eller misfarves. Fugemasse skal påføres med sprøjte. Entreprenøren skal garantere for fugearbejdets materialer og udførelse i 5 år efter aflevering således, at defekte fuger inden for denne periode straks repareres på bygherrens anfordring Fugemasse Der skal anvendes nedenstående fuger med nødvendige primer. Indvendigt : Elastisk 1-komponent fugemasse baseret på hybridpolymer som Si-kaflex-MS eller dermed sidestillet. Udvendigt : Højelastisk 1-komponent bygningspolyurethanfugemasse som Sikaflex 15 LM eller dermed sidestillet. Inden fugning skal tilstødende bygningsdele afrenses for fugemasse Farve Standardfarve efter nærmere aftale Omfang Indvendigt og udvendigt omkring alle vinduer og døre. Af hensyn til tæthed fuges også indvendigt, hvor der monteres lysninger. Hvor der monteres indfatninger skal der fuges mellem indfatning og væg Indvendig finish Tømrerarbejdet skal afleveres, så der ikke er resterende arbejder for øvrige entrepriser. Indvendig afslutning med malerbehandlet dækliste eller malerbehandlet lysning/indfatning. Der skal generelt ved vinduer der ikke går til gulv medregnes levering og montering af ny højtrykslaminat vinduesplade med afrundet forkant. Lysninger 18 MDF plade til indvendigt brug Indfatning i god kvalitet fyrretræ, knastfri Dæklister i fyrretræ, knastfri Dækplade/dækliste under vinduesplade MDF 18 mm Behandling af fyrretræslister Inden montage: Side 25 af 33

26 Efter montage: Isolering af eventuelle knaster med isoleringsgrund Grunding med Sadolin akryl grundmaling eller dermed sidestillet 2 x Nordsjö Ready V 50 eller dermed sidestillet Tilfugning mellem lister og tilstødende bygningsdele med hvid akrylfugemasse Fyldning af sømhuller med hvid akrylfugemasse, som afvaskes omhyggeligt, således at overskud er fjernet. Nødvendig pletning af sømhuller fortages Behandling af MDF plader Inden montage: Grunding af kanter 2 gange med Sadolin akryl grundmaling Grunding på alle flader med Sadolin akryl grundmaling eller dermed sidestillet 3 x Nordsjö Ready V 50 eller dermed sidestillet 5.8 Udskiftning af tagvinduer / ovenlysvinduer (VELUX) Demontering af ovenlysvinduer Der skal ved demontering og bortskaffelse af eksisterende vinduer, så vidt muligt undgås knusning eller beskadigelse af glasset. Eventuelle glasskår skal fjernes straks efter frembringelse. Omkringliggende vægoverflader må ikke beskadiges ved udtagningen Alle demonterede elementer bortskaffes, inkl. lossepladsafgift De- og genmontage af tagsten De- og genmontage af tagsten, ved udskiftning af ovenlys. Skal ske på en sådan måde at undertag og teglsten ikke beskadiges. Skader på bygningsdele, beklædninger, belægninger og overfladebehandlinger samt installationer og inventar, forårsaget ved udskiftningen, skal entreprenøren erstatte/udbedre Nye ovenlysvinduer Vinduerne monteres i henhold til leverandørens forskrifter. Vindues type fremgår af tilbudsliste. Der leveres og monteres Veluxvindue type GPL tophængt nødudgangsvindue, størrelse iht. tbl, hvidlakeret i Paintfinish. Entreprenøren skal fortage kontrolmåling af alle Vinduer inden bestilling Montage af nye inddækninger Inddækningerne monteres i henhold til leverandørens forskrifter. Side 26 af 33

27 5.8.5 Montage af nye lysninger Lysningerne monteres i henhold til leverandørens forskrifter. Lysninger incl. malerbehandling som ved almindelige vinduer. Eksisterede vindue demonteres. Lysninger og dæklister demonteres forsigtigt, således at tilstødende flader ikke beskadiges. Der udskæres i vægbeklædningen for det nye vindue. Det forudsættes at beklædningen består af tæt forskalling med rørpuds og flere lag tapet. Stopning og isolering Hulrum mellem den nye lysning og spær/velux-vindue udfyldes omhyggeligt med mineraluld. Der monteres damspærre. Lysninger Lysninger udføres af 15 mm vandfast MDF plade. Alle lysninger tildannes i cirka bredde på værksted, og ende mod not falses i cirka 50 mm bredde til 12 mm. Pladekant mod dækliste afrundes svagt. Herefter malerbehandles alle plader inden montage, og behandlingen udføres på alle flader og kanter, inklusive bagsiden. I forbindelse med montage tilpasses lysningerne i siden mod Velux vinduet. Alle samlinger udføres lufttætte og fuges i stød med akrylfuge. Der monteres indfatning af fyr (9 x 68 mm) omkring vinduet. Endelig bredde opmåles på stedet, således at kant på tapet dækkes. Der fuges med hvid akrylfuge mellem væg og bagside af indfatningen. Efter montagen eftergås samlinger/overgange til eksisterende flader med hvid akrylfuge således, at samlinger/overgange fremstår ensartet uden unødig overskud. Sømhuller/ skruehuller fyldes med akryl, og overskud aftørres omhyggeligt. 5.9 Udskiftning af Sparkeplader Sparkeplader skal være i rustfrit stål kvalitet 18/8 i dørens bredde, højden 250 mm, tykkelsen 1,5 mm med mindre andet er beskrevet i projektmaterialet. Side 27 af 33

28 6 Tagarbejder 6.1 Midlertidige afdækninger mv TOR s anvisninger skal følges. Inden udførelse af varmt arbejde skal Ejendomscenteret kontaktes. Nødvendige midlertidige foranstaltninger for at undgå vandskader skal være indeholdt i tilbuddet, herunder eventuelle afdækninger. Tagfladerne skal lukkes samme dag, som disse åbnes. Varmt arbejde (tagdækning, vinkelslibning mv.) skal udføres under overholdelse af Brandteknisk Vejledning nr. 10a og 10b af den 10. april 1994 udgivet af Dansk Brandteknisk Institut. 6.2 Renovering af tagpaptag med 1 lag overpap Tagdækningen udføres efter følgende procedure: Overfladen på eksisterende tagpap skal være tør. Overfladen rengøres for mos, løse partikler og lign. Eksisterende metalinddækninger, hætter, brønde og kupler på ovenlys afmonteres. Eksisterende tagflade klargøres/repareres i nødvendigt omfang. Buler og folder opskæres og fjernes eller nedsømmes/klæbes, større overlæg og evt. tidligere reparationer bortskæres. Større lunker udjævnes med Tagperl eller dermed sidestillet produkt.. Påsvejsning af et lag SBS-pap. Der fuges med bitumenfuge i mindst samme omfang som eksisterende, og efter behov. 6.3 Reparation af dampbuler Udbedringen udføres efter følgende procedure: Tagpappen skæres op i kryds. De løse tagpapflader bukkes op, og den underliggende tagpap tørres med gasbrænder, inden tagpapfladerne svejses eller koldklæbes til underpappen. Når tagpapfladen er fastgjort til underpappen, pålægges en ny overpap, som fuldsvejses henover reparationsstedet. Den nye overpap skal have et overlæg uden for dampbulen på mindst 100 mm. Som overpap anvendes kvalitet PF 5500 SBS eller PF 5000 SBS, afhængig af taghældning. Tagpappen skal dog mindst svare til den pap der ligger på taget i forvejen. 6.4 Eftergåelse af tagpap (tagservice) Eftergåelse af tagpap omfatter altid affejning af tagfladen, eftersyn af afløb og kan desuden indebære både punktreparationer, lokalisering og udbedring af utætheder, omfugning ved taggennemføringer og som nævnt ovenfor, udbedring af dampbu-ler. I de tilfælde hvor der i tilbudslisterne er anvendt benævnelsen eftergåelse, kræves derfor altid en besigtigelse af det pågældende tag før afgivelse af tilbud. I forbindelse med tagservice skal der på hver institution udføres en tagrapport, hvor følgende skema skal udfyldes og afleveres til bygherre: Side 28 af 33