Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg

Transkript

1 Informationsmateriale til patienter med gigt Regionshospitalet Silkeborg

2 I det følgende informationsmateriale kan du læse lidt om, hvordan du kan bruge kroppen så hensigtsmæssigt som muligt, så du tager de nødvendige hensyn til dine led og dine muskler. Når man har fået konstateret gigt, er det af stor betydning at vide, hvilke hensyn man bør tage. Det er samtidig vigtigt at fortsætte med at leve et aktivt og udadvendt hverdagsliv med så få begrænsninger som muligt.

3 Ledaflastningsprincipper 1. Hav respekt for smerter Smerter er kroppens signal om at holde igen. Øgede smerter er ikke ensbetydende med, at aktiviteten bør standses, men aktiviteten skal måske nedsættes til en lavere intensitet eller udføres på en mere ledaflastende måde. God/dårlig smerte Ledhævelse(Synovit) -Hævelse af et led - Øger smerte i mere end 3 dage Overbelastning - Brændende og sviende smerte i muskel og senehæfter - Generel stivhed - Evt. let hævelse, varme, rødme af led eller slimsæk Træningsømhed - Ømhed i muskler - Generel stivhed - Kulde/varme som smertelindring 2. Husk at holde pauser Gigt kan medføre træthed. Det kan være nødvendigt at økonomisere med kræfterne, da trætte muskler beskytter leddene dårligere end friske muskler. Derfor er det god ledbeskyttelse at planlægge og fordele arbejdet med korte indbyggede pauser. Mange korte pauser inden man bliver rigtig træt hjælper bedre end én lang pause, når man er helt udkørt.

4 3. Brug dynamisk arbejde undgå statisk arbejde Dynamisk arbejde (gribe/slippe eller bøje/strække) beskytter leddene bedre end statisk arbejde (konstant samme stilling i leddene). Ved dynamisk arbejde veksles mellem muskelspænding og muskelafslapning. Det medfører god blodgennemstrømning i musklen, som dermed ikke så hurtigt bliver træt. Ved statisk arbejde hæmmes blodets gennemstrømning og musklen udtrættes hurtigt. Når statisk arbejde ikke kan undgås, er det vigtigt at være opmærksom på at holde hyppige pauser, hvor musklerne bevæges igennem. 4. Brug leddene i deres midterstilling Leddene belastes mest, når de er i yderstilling (dvs. helt strakte og helt bøjede led), hvorfor dette bør undgås. Forsøg i stedet at udføre belastende arbejde i leddets midterstilling (dvs. midt mellem helt bøjede og helt strakte), hvor leddene er mest stabile. Brusken i leddene er tykkest på midten, og der er derfor mest aflastning i leddenes midterstilling. Desuden er der størst styrke i muskler og ledbånd når leddet holdes i midterstilling. Det kan derfor være nødvendigt at udskifte arbejdsredskaber eller værktøjer med mere håndvenlige greb eller gøre grebene tykkere, da dette muliggør arbejde i midterstilling. Nedenstående viser eksempler på, hvordan leddene anvendes i midterstilling.

5 5. Brug fortrinsvis de store led Undgå: At belaste små led, især fingerled Anvend: Ledaflastningsprincipper og ergonomiske redskaber Flyt belastningen fra små til større led. Brug f.eks. håndflade frem for fingergreb og underarm frem for hånd En god håndfunktion har stor betydning i hverdagen. Store led er konstrueret til stor belastning, små led til lille belastning. Fingerleddene kræver ekstra opmærksomhed, da de er små og kan være generet af gigt. De anvendes hele tiden og er derfor udsat for mange belastninger. Løft ikke i fingrene Løft med flad hånd

6 6. Brug begge hænder Brug begge hænder når dette kan lade sig gøre, da det kun giver den halve belastning til hver hånd. Løft f.eks. en termokande med begge hænder frem for kun med én hånd. Brug begge hænder 7. Brug hænderne i korrekte bevægemønstre Håndens funktion: Hånden kan gribe, fastholde og manipulere genstande. Hånden er konstrueret til både kraftbetonet arbejde og præcisionsarbejde. Det er vigtigt at være opmærksom på, at håndens greb er forskellige og kan tilpasses til forskellige opgaver. Håndleddet: Håndleddets naturlige og stabile arbejdsstilling: Musklerne omkring leddet låser leddet i en let bagoverbøjet stilling i lige forlængelse af underarmen. Dette er en ideel håndstilling til belastende arbejdsopgaver, dvs. arbejdsopgaver der kræver stor kraftanvendelse. Håndleddet let bagoverbøjet, en lige linie gennem underarm og hånd

7 Fingrene: Hånden er stærkest, når fingrene ikke lukkes helt sammen. Håndtag på værktøj skal derfor være tykke. Ideel håndtagsfortykkelse er afhængig af håndens størrelse. Fingrenes præcisionsgreb er fantastiske og uundværlige til finkoordineret arbejde. Grebene må bruges til alt let og ubesværet arbejde, men aldrig til kraftbetonet arbejde. Eksempler på præcisionsgreb i fingrene Ledbeskyttelse for fingerleddene: Undgå at belaste fingrene i deres yderstilling. Fingrenes ledkapsel og ledbånd udspændes uhensigtsmæssigt, når fingrene knuges helt sammen, og når fingrene presses i unaturlige eller skæve stillinger. Anvend: redskaber med tykt skaft, ergonomisk udformede redskaber og vælg andre arbejdsteknikker flyt belastningen til større led, brug begge hænder.

8 Eksempler på uhensigtsmæssige belastninger i håndled og fingre, der bør undgås.

9 8. Vedligehold ledbevægeligheden Leddene bør dagligt bevæges fra yderstilling til yderstilling, uden belastning. Jævnfør træningsprogram, du har fået udleveret af din ergoterapeut. 9. Brug korrekte arbejdstillinger Anvend gode hvile- og arbejdsstillinger, både når du sidder, når du står og når du ligger. Tænk på alle kroppens led. Lav variation i dit arbejde ved at skifte mellem lette og tunge opgaver. Skift mellem siddende, stående eller gående arbejdsopgaver. Bliv ikke for længe af gangen i den samme stilling. Skift stilling. Nedenstående er eksempler på gode arbejds- og hvilestillinger. Stå rigtigt ved køkkenbordet Sid godt når du skal slappe af Undgå at sidde med bøjet nakke

10 Forhandlere af forbrugsgoder og hjælpemidler Hjælpemidler og ergonomisk værktøj forhandles af flere forskellige både butikker og web-shops:

11 Egne noter

12 Kontakt Regionshospitalet Silkeborg Falkevej Silkeborg Tlf Ergoterapien Tlf Version: Maj 2013 Falkevej Silkeborg Tlf.: