Tema: Nærvær og fællesskab

Transkript

1 Tema: Nærvær og fællesskab Indhold: Nærvær og fællesskab i børnekirken Sådan klarer du ulvetimen Hvordan kan voksne give nærvær i børneklubben? Vær der gennem op- og nedturene hos præpubertetsbørnene Lege og idéer Dramastykke til julen Materialer fra forlaget

2 Hanna og Kresten Jensen Hanna og Kresten er landsledere. Udover lederopgaverne underviser de på kurser og deltager i børnearrangementer. Derudover koordinerer Kresten arbejdet på hovedkontoret, og Hanna er redaktør af `fokus på barnet og hjemmesiden. Dorthe Lykke Jensen Dorthe koordinerer nye materialeudgivelser. Hun underviser desuden ved kurser og er leder af Teens To Children. Maj Nedenskov Maj er ansat ¼ tid, er leder af Teens To Children og med i redaktionen af `fokus på barnet. Nille Kroun er ansat på halv tid og varetager forskellige kontoropgaver. Det er sandsynligvis hende, I vil komme til at tale med, når I kontakter kontoret. Hanne Carstensen Hanne er vores nye lokalleder i Jylland. Det er Hanne, I skal henvende jer til, hvis I har brug for træning eller undervisning i Jylland, vil starte børneklubber eller på anden måde har brug for hjælp. Evangelisk Børnemissions mål: At nå Danmarks børn med evangeliet træne børnearbejdere - både teoretisk og praktisk medvirke til opstart af børneklubber producere undervisningsmateriale Evangelisk Børnemission har brug for støttevenner for at nå dette mål. Hver enkel medarbejder lever i tro og har brug for, at der er nogen, der vil støtte deres arbejde økonomisk. Hvis du vil være med til at støtte, at børn kan høre om Gud, så brug vedlagte girokort eller kontakt Evangelisk Børnemissions kontor for information om gratis betalingsservice. Redaktion: Hanna Jensen, redaktør Kresten Jensen Maj Nedenskov Karina Carlsen Nille Kroun Layout: Alex Wallin, Skriverstuen alex@skriverstuen.dk Tryk: Øko-Tryk tlf Udgiver: Evangelisk Børnemission Kongevejen 68, 3480 Fredensborg Telf Fax ebdk@ebdk.dk Hjemmeside: Oplag eks. Giro nr Bank nr

3 leder Af Kresten Jensen I din nærhed er der glæde at få. Sådan lyder ét af numrene på en CD med lovsange. Det giver stof til eftertanke. Hvis nærhed og nærvær er kilden til glæde, så er vi måske på sporet af noget meget vigtigt. Små nyfødte børn skriger efter nærhed. De har brug for at mærke den nærhed, som deres mors puls og hjerteslag gav dem under graviditeten. Nærhed er altså meget vigtig for barnet lige fra første færd. En lille dreng besøgte ofte sin farmor. Farmor sad i sin stol og hæklede, mens lille Martin sad i sofahjørnet og gennemså en billedbog et utal af gange. Der var lang tid mellem én af dem sagde noget. Efter et stykke tid, en time eller to, rejste Martin sig op og sagde: Ih, hvor har vi hygget os! Så løb han hjem. Han havde mærket nærhed, hans følelsesbeholder var blevet fyldt op. Mange artikler i dette blad handler om nærhed. Som børnemedarbejdere har vi også behov for nærhed. Måske søger vi først og fremmest nærhed, opbakning og accept hos vores familie, andre børnemedarbejdere, hos menighedens ledelse, præst og så videre. Måske burde vi først og fremmest søge Guds nærhed - søge stilhed sammen med ham. Vi har brug for nærvær for at få tanket op, så der er noget at give videre. Nærvær er i høj grad et spørgsmål om, at begge parter er modtagelige. Hos Gud er der stor længsel efter nærhed med dig. Ønsker du også nærvær med ham? Og vil du prioritere din tid, så du kan opleve det nærvær? Teens To Children Outreach Børnelejre 2006 Sommerlejr på Sjælland: Kilden ved Roskilde Fjord - uge 28 og uge 29 Sommerlejr i Jylland: - uge 29 eller 30 I Teens To Children trænes teenagere til at fortælle børn om Gud. Her i julemåneden vil ledere og teenagere være ude i kirker og private hjem og arrangere juleklubber for børn. 3

4 Inspirationskurset i Jylland blev en succes En flok børnearbejdere var mødt op til inspirationskurset i, hvordan man starter en børneklub. Det foregik i Kolding sidst i november, hvor Dorthe Lykke Jensen og Jyllands lokalleder Hanne Carstensen underviste. Undervisningen vekslede mellem teori og praktik. Ved at øve sig på hinanden fik kursusdeltagerne blandt andet afprøvet, hvordan man kan undervise børn i bibelvers på en spændende måde. Børnearbejderne var begejstrede over at få præsenteret et børneklubmateriale, der var lettilgængeligt og som indeholdt mange idéer til, hvordan børn kan undervises i bibelske sandheder. Alle deltagerne tog hjem med fornyet entusiasme opsatte på, at nå børnene i netop deres by. Enkelte ville starte børneklubber, andre ville gøre deres børnekirke mere attraktiv. Andre igen havde fået nye idéer til, hvordan de kunne fortælle børnene om Gud. Stop op et øjeblik Konflikter i forhold til tid, energi, kærlighed og engagement blomstrer, når folk stiller krav til dig, og du jonglerer med dem som med tallerkener. Du gør dig måske hård og undlader respons til dem, som har brug for din tid og kærlighed. Værre endnu, du giver måske respons, som udadtil er glad og hjælpsom, 4 men inderst inde ønsker du, at de aldrig havde spurgt dig. I dine anstrengelser med at prioritere mennesker og tid, forsøger du måske, som disciplene, at bestemme vigtigheden af, hvad mennesker har brug for. Er du ved at forberede dig og føler dig presset, ønsker, at det ikke var din tur, eller sukker i dit hjerte mens du tænker, at andre har mere tid og energi? Når tid, motivation og hjerte er anstrengt virker det måske ulogisk at tilbringe endnu mere dyrebar tid i bøn og meditation. Det er yderst vigtigt for dig at betragte Jesu attitude til folk selv under pres, så det får dig til at længes efter at være som ham. Læs 1Peter 4,7-11; Filipperne 2,1-16 og tillad Guds kærlighed og nåde at flyde igennem dig, så du kan tage imod børnene og andre, som Jesus gjorde det. (Fra Children s Ministry).

5 Nærvær og fællesskab i en børnekirke Af Karina Carlsen I smågrupperne lægger vi vægt på nærværet med det enkelte barn, siger Annette, der er børnekirkens leder. Det er søndag formiddag i Pinsekirken i Hillerød. I børnekirken er der samlet cirka 18 børn, hvoraf de ældste er 9 år og de yngste omkring 3 år. Nogle sidder på gulvet, andre på trækasser beklædt med farvestrålende tæpper. Alle venter spændt på hvilke bibelske mysterier, der skal åbenbares for dem i dag. Børnekirken har i den seneste tid arbejdet med bibelundervisningen som mysterier, der opklares af en detektiv (underviseren) i fællesskab med børnene. I dag er turen kommet til mysteriet om Abraham og Sara der blev et stort folk, selvom de var godt oppe i årene. På gulvet ligger ti stofposer i forskellige farver. Pludselig sker der noget under et bord, og alle børnenes opmærksomhed rettes mod en lille kasse, der på mystisk vis bevæger hen over gulvet, mens der spilles stemningsopbyggende musik i bedste thriller-stil. Detektiven/underviseren åbner kassen og løsningen af dagens mysterium kan begynde. Stofposerne åbnes én efter én og afslører forskellige effekter, der illustrerer eller symboliserer centrale passager i bibelundervisningen. Den røde, tag den røde!, prøv den blå!, den hvide, den hvide!. Børnene kappes om at foreslå hvilken stofpose, der skal åbnes. Undervejs repeteres effekternes betydning så det sikres, at børnene forstår de centrale sandheder i bibelteksten. Hele stemningen, de mange lyd- og visuelle effekter og inddragelsen af børnene i undervisningen fanger børnenes opmærksomhed, så de både oplever undervisningen og børnekirkens medarbejdere som meget nærværende. Derudover oplever de fællesskabet med hinanden i løsningen af mysteriet. Vi ønsker at give børnene en spændende, kreativ og relevant bibelundervisning, forklarer Anette XX, der er leder af børnekirken og tilføjer: Det er jo nogle små hjerter, vi er med til at forme. I medarbejdernes efterfølgende evaluering af dagens bibelundervisning konkluderes det, at undervisningen fungerer, når der som på denne søndag drages paralleller mellem undervisningen og medarbejdernes personlige oplevelser. Børnenes opmærksomhed fanges nemlig af det personlige element, fordi de kan relatere det til deres eget liv eller kendte situationer. Vi har også rigtig gode erfaringer med at inddrage de største børn i kirken som hjælpere i børnekirken, siger Anette. Det kan både være med praktisk hjælp til at tage sig af nye børn, men også for eksempel til afslutning på bibelundervisningen. De mindre børn ser jo meget op til de største børn - og sidegevinsten er, at der skabes et godt fællesskab mellem børnene, fra de helt små til de store. 5

6 Nærvær i grupper Da vi holder bibelundervisningen samlet for hele børnegruppen uanset alder, lægger vi vægt på nærværet med det enkelte barn i gruppesamlingerne. Alle børnene inddeles nemlig efter alder i tre grupper efter den fælles bibelundervisning. Det er i grupperne, bibelundervisningen opfølges. Så det er her børnene særligt skal mærke, at man er der for dem, siger Anette. Børnene er da også mærkbart rolige og de voksne tydeligt opmærksomme på det enkelte barn. Der trædes hurtigt til, hvis et barn har brug for ekstra omsorg. I gruppesamlingerne bedes der blandt andet med børnene. Børnene kan sige, hvis der er noget specifikt de gerne vil have med i bønnen, ligesom de kan vælge at bede selv. Har et barn haft fødselsdag siden sidste søndag, må det vælge en gave fra en stor skattekiste. I gruppen med de yngste børn sørger Anette for, at alle børnene sætter sig på de små børnemøbler i legerummet, hvor de får en lille forfriskning inden spændende legesager hives ned fra hylderne. I gruppen med de lidt større børn skal børnene i fællesskab lægge et puslespil. Bente har forberedt forskellige udsagn, og børnene skal for eksempel svare på, om det er Gud eller mennesker, der siger: Jeg er med jer alle dage, Ær din far og din mor eller Husk at lave dine lektier. Hver gang der svares rigtigt, får barnet 2 brikker til puslespillet, der lægges efterhånden som børnene bidrager med brikker til det. Fællesskab i medarbejdergruppen Men det er ikke kun blandt børnene, at der er fællesskab. Én gang om året samles alle børnekirkens medarbejdere nemlig for at snakke om visioner og overordnet planlægning for det kommende år. I år har vi valgt at blive i Danmark, men sidste år var vi i Norge, hvilket var meget inspirerende for vores arbejde med børnene i børnekirken, siger Anette. Vi ønsker også at skabe et godt fællesskab i medarbejdergruppen, og det er en børnekirke-weekend en god anledning til. Det giver mulighed for at arbejde koncentreret med tingene og udvikle samarbejdet og fællesskabet medarbejderne imellem. Den årlige børnekirke-weekend følges op af månedlige medarbejdermøder med nærmere planlægning af kommende arrangementer. Børnenes kirke Børnene er glade for at komme i børnekirken - det må de jo være, når de hellere vil i børnekirke fremfor til børnefødselsdag, konstaterer Anette med et lille smil og fortsætter: Så nu håber vi, at flere børn begynder at invitere deres venner med i børnekirke. Det ville jo være dejligt, hvis endnu flere børn fik mulighed for at høre Guds ord. Gruppen med de største børn deltog denne søndag i gudstjenesten sammen med de voksne. Husk børnenes fødselsdage! Børn elsker at få brev og måske særligt på deres fødselsdag. Det er rart at blive husket og tænkt på. Sofies fødselsdag Her er en idé til en fødselsdagshilsen. På en computer er det nemt at lave kort med barnets navn og et kristent budskab. Vedlæg en lille gave (en ballon, klistermærker, en pixi-bog, tyggegummi eller lignende) sammen med kortet. 6

7 Hvad koster fokus på barnet? Svaret er, at vi udsender fokus på barnet gratis til alle interesserede. Vi håber, du reklamerer for bladet, så rigtig mange kan få glæde af det. Hvad koster det at trykke og udsende bladet? Da vi kun trykker bladet i 1000 eksemplarer koster hvert blad cirka kr. 8,50 og dertil kommer kr. 7,25 i porto. Normalt udkommer bladet fire gange om året, så det bliver cirka kr. 63,- pr. abonnement. Naturligvis er det lidt dyrere at sende til Grønland, Færøerne og øvrige udland. Hvordan kan det betale sig at give kr væk om året? For det første er det hele Evangelisk Børnemissions formål at støtte og opmuntre al Guds folk til at sætte fokus på barnet. Vi vil derfor nødig miste en eneste bladmodtager på grund af økonomi. Skulle vi tage penge for bladet, ville det betyde ekstra administration, hvem der havde betalt, og hvem der havde glemt det. Vi vil gerne bruge kræfterne på, at drive mission blandt Danmarks børn - vi har ofte kaldt os en moderne Missionsstation. Cirka 300 bidragsydere er med til at muliggøre, at vi kan have medarbejdere, udgive blade og lave materialer. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi beder Gud om flere bidragsydere, så vi kan lave en endnu større indsats, og være med til at endnu flere børn i Danmark kan få lov til at høre om Jesus. Vi håber, at fokus på barnet er med til at inspirere flere til at bede og eventuelt til at bidrage økonomisk til denne vigtige sag. Derfor tror vi, det kan betale sig at lave et godt blad, og tilbyde det gratis til alle der ønsker det. Redaktionen og Evangelisk Børnemissions ledelse ønsker alle en god jul og et velsignet nytår. Hanna og Kresten Jensen Støtte via Missionsfonden Nogle af vores trofaste givere har benyttet Missionsfonden til at sende gaver til Evangelisk Børnemission. Det kan man fortsat gøre, men fremover modtager vi beløbet uden besked om, hvem giveren er. Vi siger tak til alle, der har sendt et beløb. Hvis du/i ønsker, at pengene skal gå til noget bestemt, så ring eller send os en mail, når pengene sendes. Støtter en giver Evangelisk Børnemission gennem sin menighed eller andre organisationer, får vi normalt heller ikke besked om, hvem giveren er. Så også disse beløb siger vi mange tak for. 7

8 Hvordan kan voksne give nærvær i børnearbejdet? Nærvær er at komme barnet i møde og møde det, der hvor det er. Af Hanna Jensen At børn har brug for nærvær oplever jeg tydeligt i mit arbejde. Det gælder både nærvær med voksne og med andre børn. Ligeledes oplever jeg børnenes behov for nærhed med Gud. At skabe nærvær - både mellem den voksne og barnet, og mellem barnet og Gud - er en fortløbende proces, der ikke bliver mindre vigtig med tiden. Det er noget, der skal arbejdes på, hver gang børneklubben samles. For nogle voksne falder det naturligt, mens det for andre kræver en mere bevidst indsats. Det er skabelsen og fastholdelsen af dette nærvær, jeg i det følgende vil komme ind på: 1. Lær barnet at kende: Hvad er dets navn? Hvordan er dets familieforhold? Har det fritidsinteresser? Tror det på Gud? At lære barnet at kende danner et godt grundlag for det fremtidige samvær. Det er vigtigt at huske, hvad barnet fortæller, så du ikke kommer til at stille de samme spørgsmål. Føler barnet, at du husker netop dét, vil det føle sig påskønnet som individ. 8

9 2. Lyt til og vis interesse for barnet, når det henvender sig. At være venlig og imødekommende giver barnet en følelse af tryghed. 3. Vær i øjenhøjde med barnet, når du taler med og ikke til det. Det viser din respekt for barnet. 4. Vis, at du kan lide barnet. Henvend dig til det med smil, tryk dets hånd, nævn dets navn. Få barnet til at føle sig velkomment og værdsat. 5. Hav en hyggestund omkring et traktement, hvor der er tid til at pjatte, lytte og tale sammen. At bruge tid på andet end undervisning viser barnet, at du rent faktisk sætter pris på at være sammen med det. 6. Husk barnets fødselsdag (markér eventuelt med en fødselsdagssang i hyggestunden og flag i kagen). Igen mærker barnet, at du værdsætter lige præcis dét. 7. Byd nye børn velkommen og spørg, hvad de hedder. Få dem til at slappe af ved at fortælle, hvad der skal ske. 10. Hav en bedetid sammen med børnene, hvor de kan bede for hinanden og andre. Hvis gruppen er meget stor, kan det være en fordel at dele børnene op i mindre grupper med en leder i hver. Sig til børnene, at hvis de ikke vil bede højt, kan de bede inden i sig selv. 11. Stil dig til rådighed for rådgivning af barnet. Barnet skal vide, at du er der, hvis det har brug for én at tale med. Evangelisk Børnemission afholder rådgivningskurser i, hvordan voksne kan hjælpe børn til at komme til tro på Jesus. 12. Forklar børnene, hvordan de kan bede derhjemme. Her vil stilletidshæfterne være en god hjælp. Eller giv dem en andagtsbog, så de hver dag kan bruge tid sammen med Gud. (Begge kan købes på Evangelisk Børnemissions Forlag). Ovenstående tanker kan virke selvfølgelige, hvilket de egentligt også er. Det er imidlertid mit håb, at de alligevel kan lede til refleksion over denne essentielle del af arbejdet med børn og måske medføre nye nuancer og måder at gribe tingene an på. 8. Igangsæt lege, hvor børnene rører hinanden, så nogle af de barrierer, der kan være mellem børnene overvindes. Barnets nærvær med Gud Mange børn i dag hungrer efter nærvær og fællesskab. 9. Fortæl børnene om Gud på en sådan måde, at de mærker hans nærvær, og så de forstår, at de kan få en ven, der altid er der. Det er vigtigt, at børnene oplever, at Gud rent faktisk kan være til stede i deres liv. Se vores materialer på Arkivfoto 9

10 Sådan klarer du ulvetimen Af psykolog Susanne Snej Jensen Sørg for at give dit barn nærvær om det så kun er i et kvarter. Så kan det tåle, at du er optaget af andre ting bagefter. Du kommer hjem fra en stresset arbejdsdag og har lige hentet børnene i børnehaven. På vej hjem nåede du også lige at handle det mest nødvendige til madpakkerne i morgen tidlig. Nu vælter du ind ad døren med bøger, børn og bæreposer og skal have sat aftensmaden over i en fart. Og så går det galt. Børnene hænger på nakken af dig og kræver din opmærksomhed: Mor, se hvad jeg har tegnet! Eller: Far, hjælp mig med min discman! Og du bliver irriteret. For du har en plan inde i dit hoved: Først aftensmad, så opvask, så skal børnene i nattøj, og så skal der hygges. Og den plan er dine børn ved at spolere. Men det er en meget dårlig prioritering, der nemt kan ødelægge hele aftenen for jer alle sammen. Byt om på rækkefølgen, og giv dine børn nærvær lige her og nu. Selv et kvarters koncentreret opmærksomhed kan gøre underværker, og så kan børnene klare sig en rum tid, mens du gør dine pligter. Børn kan nemlig godt tåle dit fravær, hvis de blot har fået lidt nærvær først. Forsøg at vende ulvetimen til en hyggelig aften i familiens skød: 1. Vis at du kan li dit barn, når I mødes i børnehaven. Sig, hvad du vil ha : Kom skat, giv mor et kram 2. Giv dit barn det første kvarter, når I kommer hjem. Er I to forældre, skal I ikke snakke med hinanden nu. Det kan vente til senere. Giv barnet jeres fulde opmærksomhed. 3. Vær i øjenhøjde med barnet, enten ved at du sætter dig ned, eller løfter barnet op på køkkenbordet. Det viser din respekt og forståelse for dit barn, at det ikke skal lægge nakken tilbage for at være i kontakt med dig, eller tale til dine knæ. 4. Lyt til dit barns fortælling. Det kræver tid og ro. Drik et glas saft sammen. 5. Inviter barnet til samvær. Små børn kan godt lide at sidde på skødet. Større børn vil gerne hjælpe til, for eksempel med at stille varer på plads i skabene. Derefter kan barnet klare sig, og du kan gå tilbage til dine pligter. Et kvarters nærvær er bedre, end at du udsætter samværet med dit barn, indtil du har tid. Den tid du investerer i dit barn, vil du få mangefold igen. Og så er ulvetimen pludselig ikke så slem endda. Psykolog Susanne Snej Jensen er forstander på Solbjerg, et behandlingshjem på Frederiksberg for børn med kontaktforstyrrelser. Solbjerg er en institution under KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge. Artiklen stammer oprindeligt herfra. 10

11 Godt humør - dårligt humør Vær der gennem op- og nedturene hos præpubertetsbørnene Af Gordon & Becki West Oversat og redigeret af Karina Carlsen og Nille Kroun Alle, der har arbejdet med præpubertetsbørn ved, at de ofte rammes af humørsvingninger. Den følelsesmæssige påvirkning er ofte stærkere i denne alder end for andre aldersgrupper. Hvordan relaterer du til dine børn/børneklubmedlemmer midt i deres følelsesmæssige virvar? Det er vigtigt at vide, at følelser ikke er synd. Ligesom fristelser, er følelser hverken gode eller dårlige. De er der bare. For Gud betyder det noget, hvordan vi håndterer vores følelser. I Bibelen står der: Bliv blot vrede men synd ikke. (Ef. 4:26). Præpubertetsbørn har brug for voksne, der forstår og accepterer deres følelser og som kan hjælpe dem med at håndtere disse følelser på en fornuftig måde. Præpubertetsbørn er stressede over sex I TV og radio ser og hører børnene om sex. Nogle vil mene, at de bliver hurtigere voksne, men de udsættes snarere for flere voksne emner i en tidligere alder. De er ikke mere modne eller følelsesmæssigt forberedte end tidligere generationer. Mange præpubertetsbørn er splittede mellem modstridende budskaber, udefrakommende forventninger og deres egne følelser omkring sex. De har brug for stærke rollemodeller og undervisning for at vide, hvordan de skal leve som unge kristne. Præpubertetsbørn er ofte ikke i stand til at kontrollere deres følelser Én af forfatternes yndlings vittighedstegninger viser fire præpubertetsbørn, der ser den samme film. Én græder, én griner, én er skrækslagen og én er ked af det. Det er netop situationen i en nøddeskal! Det samme emne kan bringe mange forskellige følelser op i forskellige mennesker det er blot mere udtalt i denne alder. For følelserne ændrer sig sandsynligvis igen, idet præpubertetsbørn ofte svinger mellem kærlighed og had, glæde og tårer, frygt og uovervindelighed. Præpubertetsbørn er vrede af forskellige årsager Ifølge forfatterne betyder vokseanstrengelser og fysiske forandringer, at børnene lever i en tilstand af konstant irritation. Mange børn i denne alder føler sig ofte utilstrækkelige, afviste og usikre. Som forsvar mødes trusler derfor med vrede. Præpubertetsbørn har sædvanligvis brug for megen bekræftelse for at overvinde deres usikkerhed. 11

12 Præpubertetsbørn kan være angste Barnet vil måske ikke indrømme det, men den opmærksomme forælder eller børnearbejder kan observere barnets frygt i form af bekymring. Det kan være bekymring over, om barnet vil blive accepteret af andre, nervøsitet over karakterer, kritik og ambivalens i forhold til øgede krav. Samtidig med, at et præpubertetsbarn kan nægte at blive passet af en babysitter, fordi hun føler sig voksen, kan hun samtidig forlange et natlys tændt. Vadestedet mellem barn og voksen fornægter sig ikke. Voksne må være opmærksomme på ikke at ignorere børnenes frygt. Lyt Lyt til børnene. Lær at tilbagereflektere det, du hører dem sige, uden at kritisere og fordømme. Tag præpubertetsbørn seriøst Afvis ikke barnets følelser, for de er virkelige også de irrationelle. Søg professionel hjælp hvis ekstreme emner rejses. Taler et præpubertetsbarn om at gøre skade på sig selv eller andre, så tag øjeblikkelig kontakt til barnets forældre og om nødvendigt til sundhedsvæsenet og andre relevante professionelle. Handling Vær moden og rolig. Børnene har brug for modne og følelsesmæssigt stabile voksne, der kan kontrollere deres egne følelser. Undgå fristelsen til at gøre gengæld, når børn er uhøflige, grove eller ukærlige. Vær en ven En ven lytter uanset hvad og accepterer andre, selvom de er forkert på den. En ven skammer sig aldrig eller afviser andre. En ven beskytter og ønsker andre det bedste. 12

13 Juleoptrin Forslag til en enkel og nem opførelse af juleevangeliet Du skal bruge: Konvolutter (én pr. barn) Farvet silkepapir (ét ark pr. barn) Gennemsigtige éngangsbadehætter eller store gummibånd (én pr. barn) Rekvisitter til skuespillerne: Maria: En dukke til at repræsentere Jesusbarnet Krovært: Et stearinlys Hyrder: Små får (bamser), kartonstave eller trækæppe (evt. bambuspinde) Vise mænd: Papirkroner og gaveæsker Engle: Foldet hvidt silkepapir til vinger, der er tapet fast i midten Kopier af englenes tale fra Luk. 2,10-12 og englenes kor fra Luk. 2,14 Bibel til fortælleren fra Luk. 2,1-20 eller Matt. 2,1-12. Forberedelser: Mærk hver konvolut med navnet på én af følgende personer fra juleevangeliet: Maria, Josef, krovært, talende engel, engle(koret), de tre vise mænd, hyrder, (og eventuelt: Kong Herodes, ærkepræster og skrivere). I hver konvolut lægges: 1. Ét ark silkepapir. Brug passende farver f.eks. pink til Maria, lilla til de vise mænd, hvid til englene 2. Én badehætte eller gummibånd 3. Forbered manuskript til englene (Luk. 2,10-12 og englenes kor fra Luk. 2,14). Præsentation: 1) Børnene der spiller Maria, Josef, krovært og hyrder placerer alle silkepapiret på hovedet og sætter badehætten/gummibåndet ovenpå for at holde på det. De vise mænd (og Kong Herodes, hvis du vælger at bruge ham) skal også have en krone på hovedet. Tape vingerne fast på englenes rygge. 2) Instruér børnene i brugen af deres rekvisitter, og hvor de skal stå. 3) Læs fortællingen op fra Bibelen (Luk. 2,1-20 eller Matt. 2,1-12) efterhånden som børnene kommer frem og spiller historien. Lad englene selv sige deres replikker. Hvis tiden tillader det, kan børnene skifte roller og præsentere optrinnet igen. 13

14 Julens hygge og lege er med til at skabe nærhed og fællesskab Kreativ idé: Krybbe-gaveæske til venner og familie Jesus blev født i en stald og ikke på et slot, selvom han er konge. Gud ønskede, at mennesker skulle vide, at hans søn var født for alles skyld. Du kan minde en ven om Jesus ved at lægge en lille gave og et bibelvers i gaveæsken. Materialer: 1 stor tændstikæske (el.lign.) Brunt indpakningspapir Saks Tape 2 ark cremefarvet filt 1 ark hudfarvet filt 1 tynd sort sprittusch Lim Stråfarvet makuleret papir eller bast 1 lille gave og eventuelt et bibelvers Instruktioner: 1. Pak den yderste del af tændstikæsken ind i det brune indpakningspapir og tape det fast. 2. Klip en 7,5 cm oval af det cremefarvede filt. Tegn streger på tværs med tuschen, så det ligner omsvøbt tøj. 3. Klip en 2,5 cm. cirkel af det hudfarvede filt. Tegn et ansigt på den. 4. Lim ansigtet på det cremefarvede filt (kroppen). 5. Lim det makulerede papir eller basten på toppen af æsken og lim barnet fast på papiret. 6. Læg gave og bibelvers i æsken ovenpå lidt mere makuleret papir eller bast. 14

15 Lege Tænd julelyset To børn vælges - den ene til lys og den anden til tændstik. Lyset stiller sig foran de øvrige børn. Uden at røre lyset, skal tændstikken forsøge at få lyset til at grine/smile ( tænde lyset ) ved at lave sjove ansigter, fortælle vittigheder og så videre. Lykkes det at tænde lyset indenfor 15 sekunder, bliver tændstikken det nye lys. Lykkes det ikke, vælges et nyt barn til tændstik indtil lyset tændes. Ledestjerne-stafet Børnene stiller op på række. Det forreste barn i rækken sætter en lille gul papirstjerne fast på brystet med tape. Nu skal banet løbe hen til et aftalt sted og tilbage igen uden at stjernen falder af. Falder den af, må barnet sætte stjernen på igen og fortsætte. Når det første barn når tilbage, gives stjernen til det næste barn i rækken, hvorefter dette barn løber turen. Stafetten fortsætter, indtil alle børn har løbet turen. Tag tid på stafetten og prøv igen for at se om børnene kan slå den første tid. Hvis det er en stor børnegruppe, kan man lave to hold, der konkurrerer mod hinanden. Det er en god idé at have en ny stjerne med frisk tape i reserve. Jule limbo Legen er en traditionel limbo men med en juletræskæde som limbo stang. Tænd for julemusikken og få to hjælpere til at holde i hver sin ende af juletræskæden. Børnene stiller op på række. Det første barn læner sig tilbage og forsøger at gå under lysene uden at røre dem. Barnet går herefter om bag i køen og så er det næste barns tur. Efter hver runde sænkes juletræskæden lidt for at se, hvor langt børnene kan komme ned. Blinkende, blinkende julestjerne Alle børn sidder i en cirkel. Ét barn vælges til vismand. Vismanden forlader rummet, mens et andet barn vælges til julestjerne. Julestjernen bliver siddende i cirklen. Vismanden kaldes tilbage til midten af cirklen. Når vismanden igen er i midten af cirklen, begynder julestjernen diskret at blinke til de andre børn. Børn, der er blevet blinket til, siger: blinkende, blinkende julestjerne! Når vismanden har identificeret den blinkende julestjerne, vælges på ny en vismand og en julestjerne og legen startes forfra. 15

16 B Economique Afsender: Evangelisk Børnemission Kongevejen Fredensborg Materialer fra forlaget der omhandler nærvær og fællesskab med Gud og med hinanden Stilletidshæfter Dette lille hæfte på tolv sider består af 6 andagtsstykker, der hver beskriver en vigtig del af vores daglige stilletid med Gud. Det er tilladt selv at kopiere hæftet. Der kan opnås rabat ved køb af store partier af denne bog. (kr. 15,-) Guds ven Historien om Joni Mennesker over hele verden er blevet berørt af historien om Joni E. Tada, der som teenager blev lam efter en ulykke. Ulykken ledte til et dybt venskab med Gud. Historien kan fortælles på én gang eller deles op som små andagter over flere gange. I teksthæftet medfølger der forslag til en venskabsfest og en del aktiviteter, der sætter fokus på det at være handicappet. (kr. 70,-) David Liv 1 Davids liv er fyldt med dramatik, handling og spænding. Børnene kender måske et par af teksterne i denne serie, mens andre vil være nye: * Israel vælger en konge * Sauls ulydighed * Gud vælger en ny konge * David og Goliat * En ven og en fjende * David skåner sin fjende. Gennem disse 6 tekster ser vi både Davids svage og stærke sider, hans sejre såvel som nederlag. Børnene undervises i Davids tro på Gud og i, hvordan Gud også ønsker at være der for dem. Der medfølger teksthæfte og billedmateriale, idepakke og Salme 23, som børnene kan lære at synge. ( kr. 170,-) 5-års-cirkelen Det kan være en god ide at følge vores 5-års-cirkel. Du kommer rundt om hele Bibelen og mange vigtige bibelske sandheder, som børnene kan lære af i deres egne liv. Du kan se mere i vores katalog eller på I december måned indeholder tekstcirkelen julens budskab: Jesu liv 1 Denne serie gennemgår Jesu fødsel, barndom og starten på hans tjeneste. De 6 tekster indeholder: * Gabriel bliver sendt til Maria * Hyrderne hører om Jesu fødsel * De vise mænd * Jesus som barn * Jesus fristes i ørkenen * Jesus kalder sine disciple. Der medfølger billedmateriale og teksthæfte, idépakke og to bibelvers (Joh 1,12 og Joh 8,12) til tavle. ( Tekst og billeder kr. 170,. Idepakke kr. 40,- bibelvers kr. 50,-). Idepakke til jul med kreative forslag: Lav dit eget julekort, dramastykke og lege. (Kr. 40,-) ISSN Besøg