MAKING MODERN LIVING POSSIBLE. Danfoss Historisk Arkiv & Forening. Årsskrift årgang

Transkript

1 MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Danfoss Historisk Arkiv & Forening Årsskrift årgang

2 Side 2 Udgivet af Danfoss Historisk Arkiv & Forening Ansvarshavende redaktør: Peter J. Mortensen (formand for DHF) Redaktion: Erik Matthiesen, Arne Madsen, Hermann Jacobsen, Helle Larsen, Per Fabricius, Erik Nørskov og Aage Junker Layout: Helle W. Schaloske Tryk: Laursen Grafisk A/S, Tønder Oplag: stk. Eftertryk kun efter aftale med redaktionen og altid med kildeangivelse.

3 Indholdsfortegnelse Fortsat højt aktivitetsniveau i både foreningen og arkivet... side 4 I anledning af 75-års jubilæum... side 7 Patenter og Mads Patent... side 9 Danmarks første termostatiske strygejern... side 10 Studierejsen til Amerika... side 11 De første skærmterminaler i Danfoss... side 12 Udvalgte begivenheder side 14 Fjederfabrikken i Tinglev... side 16 Danfoss udgaven af Matador... side 18 En hilsen fra Flindt... side 19 Henvendelse til Arkivet se bagsiden

4 Side 4 Fortsat højt aktivitetsniveau i både foreningen og arkivet somhedens indflydelse på og samspil med omgivelserne. Hovedopgaverne er dels at registrere det materiale, som findes og som løbende tilgår arkivet, så det kan genfindes, dels at udbrede og stimulere kendskabet til arkivet og dets ydelser. Af Peter J. Mortensen, formand for Danfoss Historisk Forening har for Danfoss Historisk Arkiv været et år med mange spændende aktiviteter. Arkivet, der nu har eksisteret i seks år, forvaltes af Danfoss Historisk Forening, som består af Danfoss veteraner samt repræsentanter fra Danfoss ledelse og en Danfoss ansat bibliotekar. Arkivet er fortsat placeret i kælderen under fabriksbygningen E1 i Elsmark, Nordborg. Formålet med arkiv og forening er at indsamle og bevare dokumentationsmateriale og produkter, som kan bidrage til at fastholde og uddybe historien om Danfoss og om grundlæggeren Mads Clausen og hans familie. Arkivet skal endvidere afspejle virk- Der er ca. 40 Danfoss veteraner med vidt forskellig baggrund og erfaring tilknyttet foreningen. Og arkivet drager i høj grad nytte af den viden, som disse tidligere medarbejdere er i besiddelse af. Medlemmerne arbejder i små grupper, hver med sit fagspeciale og interesseområde. Der er for tiden ca. 20 af disse grupper. De vælger selv, hvornår de mødes. Det mest almindelige er én eller to gange ugentligt. Siden starten er en stor del af ressourcerne gået til at registrere eksisterende, historiske data samt søge at sikre fremtidige. På flere områder er vi efterhånden ved at være ajour og må nu være aktive med indhentning af nutidige data. Vi har ofte behov for assistance fra Danfoss medarbejdere. Arkivet har derfor udarbejdet en Danfoss Corporate Standard, som opfordrer Danfoss selskaber og medarbejdere globalt sammen med arkivet til at udvælge og fremskaffe repræsentativt arkivmateriale, så det også ad denne vej sikres, at nutidige og fremtidige dokumenter og produkter bliver arkiveret.

5 Side 5 Om aktiviteterne Af igangværende og afsluttede projekter i det forløbne år kan bl.a. nævnes: Den elektroniske tidsalder gør dokumenter og data mere»flygtige«end papirudgaver. I flere henseender arbejdes der ihærdigt med at overføre sådanne dokumenter til arkivet. Bl.a. arkiveres eksempler på Danfoss hjemmesider gennem tiderne. Metoder for langtidsarkivering af elektroniske dokumenter og tilhørende programmer mange år ud i fremtiden diskuteres løbende med IT-afdelingen samt med eksterne arkiver. Brugbare løsninger er ikke umiddelbart i sigte. Arkivet er medlem af Forum for Viden, Information, Dokumentation og Arkiver. Vi forventer herigennem at blive holdt ajour med udviklingen, specielt inden for elektronisk arkivering, samt at få inspiration og vidensudveksling med kolleger fra tilsvarende arkiver. Produktudstillingen i Danfoss Universe,»Fabrikken«, ser ud til at være et godt aktiv for parken, og vi er glade for, at produkterne kommer frem fra de mørke kældre. Udstillingen fornys løbende. I år har vi markeret Danfoss 75-års jubilæum ved at udstille en række ekspansionsventiler med eksemplarer helt fra virksomhedens start i 1933 til de sidste nye modeller. I museet,»fødegården«har vi assisteret i forbindelse med nyindretning og udsmykning med billeder fra Arkivets samling. På foranledning af Hotel Nørherredhus ledelse har arkivet medvirket ved udsmykning i foyer og teatersal i form af billeder, Danfoss produkter og plancher. Klummen i Danfoss Avisen,»Gamle Danfoss«, som udarbejdes af historisk kyndige skribenter fra arkivet, fortsætter uændret. Arbejdet i Arkivet udføres af Foreningens medlemmer. Her: John Hallenslev, Jens E. Madsen og Hermann Thomsen.

6 Side 6 Danfoss Historisk Forening tog for tre år siden initiativet til at skrive en beretning om Danfoss kompressorer gennem 50 år. Det er blevet til bogen»danfoss Kompressorforretning«, som nu foreligger færdigtrykt og klar til udgivelse. En lang række nuværende og tidligere kompressormedarbejdere har medvirket ved skrivningen. Professionelle journalister har sikret, at den ikke er blevet alt for teknisk. Den skulle også gerne være læsevenlig for ikke teknisk kyndige læsere, som vil vide mere om en industrivirksomheds historie. Mange nye opgaver i støbeskeen Ud over kompressorforretningen er der mange andre historier, der kan og bør fortælles. Arkivet har eksempelvis en beskrivelse af Edb-historien fra dens spæde start liggende. Tilsvarende historier findes for bl.a. kvalitet og miljø. Og der ligger forslag vedrørende teknologiudviklingen gennem årene. Vi ser det som en værdig udfordring for Danfoss Historisk Forening og Arkiv at bearbejde og videregive disse og tilsvarende historier til eftertiden. De tættere bånd mellem Danfoss og Sauer-Danfoss har bevirket, at arkivet nu også sikrer bevaring af historiske hydraulikdokumenter og -produkter. En gruppe hydraulikkyndige veteraner er i fuld gang med at registrere dette materiale. Som et led i at udbrede og stimulere kendskabet til Danfoss Historisk Arkiv har vi besluttet at udarbejde og vedligeholde en hjemmeside, som skal fortælle om arkivet og dets arbejde. Der arbejdes i øjeblikket med en forsøgsversion. Behovet for et tidssvarende registrerings- og arkiveringssystem trænger sig på. Gennem de sidste par år har vi analyseret markedet, og vi ser den bedste løsning med et system, som anvendes af de fleste lokalarkiver i Danmark,»Arkibas«. Det synes velegnet til vore forhold, og vi regner med afklaring af dette i begyndelsen af næste år. For dels at følge med i, hvad der sker, og dels at gøre opmærksom på arkivet foretages der løbende aktiviteter. Vi har været på studieture til bl.a. High- Pressure Systems (NESSIE), Alsion og Industrimuseet i Horsens. Endvidere holdes regelmæssige informationsmøder for medlemmerne, hvor vi jævnligt har indlæg fra en specialist eller en ledende person fra Danfoss. I Danfoss Universe holdes et årligt møde med ledelsen til gensidig inspiration. Der er således mange nye og spændende opgaver at tage fat på.

7 Side 7 I anledning af 75-års jubilæum Danfoss har i år eksisteret i 75 år. Der er ikke afsat en specifik dato til markering af jubilæet - det kan foregå i hele 2008, og det er op til de enkelte fabrikker/lokationer om og hvordan, de vil gøre det inden for de muligheder, der er. F.eks. arrangementer for medarbejdere og samarbejdspartnere samt anvendelse af diverse jubilæumsmateriale. Men hvilken dato er Danfoss officielle fødselsdag? Det har der i årenes løb tilsyneladende været lidt tvivl om. F.eks. blev 10-års jubilæet i 1943 fejret den 3. juli, mens 50-års jubilæet i 1983 blev markeret den 1. juli. Således blev Danfoss Jubilæumsfond, der blev stiftet ved en fælles indsamling blandt medarbejderne i Danfoss A/S i forbindelse med 50-års jubilæet, oprindelig navngivet»danfoss Jubilæumsfond af 1. juli 1983«. Forelagt dette vil den 1. juli fremover ifølge kommunikationsdirektør, CRO, Ole Daugbjerg blive betragtet som Danfoss officielle fødselsdag. Danfoss Jubilæumsfond Fonden har uddelt 3,6 millioner kr. i løbet af de seneste 25 år. Pengene er gået til almennyttige formål. Som da sognepræst Poul Willer fra Rømø i 1990 kunne arrangere et ferieophold for 25 rumænske børn i Danmark. Børnene kom fra meget jævne kår og nød deres ophold i en dansk spejderhytte. Fra Danfoss Revyen Den syngende Avis 3. juli 1943 bringer vi her en hyldest til fabrikanten. La vos sæj ham Tak! Mel.: Jyden han er Mads æ bodde tavs aa sej, go for dej og go for mej, la vos sæj ham manne Tak for de Læs, som Mads han trak. Han ska løv i manne Oer po si goe gamle Goer. Vi vel ønsk te snaar han fek bøgget op si nøj Fabrik. Jubilæumsfonden blev oprettet i 1983 på baggrund af en indsamling blandt medarbejderne i Danfoss A/S anledningen var virksomhedens 50-års jubilæum, og den har til formål at uddele priser efter følgende retningslinjer: Uddelinger fra fonden bør komme Danfoss tilgode. Det vil sige, at prisuddelingen skal bidrage til en positiv synliggørelse af Danfoss som en socialt bevidst virksomhed. Uddelinger skal være til glæde for giverne.

8 Side 8 Medarbejderne har i sin tid via indsamlingen givet et beløb med henblik på at gavne andre mennesker. De skal derfor også ved hver prisuddeling kunne glæde sig over, at deres gave opfylder dette mål. Uddelinger bør gavne almenvellet i videste forstand. Det betyder, at uddelinger bør komme en person eller en kreds af personer tilgode, der beskæftiger sig med noget, som helt tydeligt er til gavn for andre mennesker. Prisuddelingen sker normalt hvert år på Danfoss fødselsdag den 1. juli. I 1993 markerede fonden sit 10-års jubilæum ved at donere kr. til en stor, europæisk børneidrætslejr arrangeret af Dansk Handicap Idræts- Forbund. Stævnet havde samlet deltagere fra flere lande og blev holdt fire steder på og omkring Als. Og i 2008, hvor fonden har 25-års jubilæum, blev dette markeret ved igen at uddele kroner. Prismodtagerne var Foreningen Cancerramte Børn og De Danske Julemærkehjem, der hver fik overrakt kr. Medarbejder-jubilarer til dato Ved udgangen af 2008 har Danfoss haft: Tre 50-års jubilarer. Den første jubilar var Hans Åge Christensen den 15. marts års jubilarer. Den første var Andreas Jepsen den 1. april års jubilarer. Den første, Hans Jørgen Rasmussen (se foto), blev fejret den 15. januar 1960.

9 Side 9 Patenter og Mads Patent Allerede i vinteren indsendte Mads Clausen sin første patentansøgning. Han var på dette tidspunkt 16 år og ikke gammel nok til at ansøge selv, så han måtte have hjælp til at udforme ansøgningen. Patentansøgningen omhandlede en anordning på en regulator til at regulere omdrejningstallet på en motor. Trods en ihærdig indsats lykkedes det dog ikke at få udstedt et patent. Men Mads Clausen mistede ikke modet. Få år senere indsendte han en patentansøgning på en donkraft, og denne gang blev ansøgningen godkendt til udstedelse. Det medførte, at han af den lokale befolkning på Nordals blev»belønnet«med navnet Mads Patent. Og det navn er stadig synligt, idet vejen fra Nordborgvej og ind til Danfoss Universe i dag hedder Mads Patent Vej. Siden donkraften er der kommet mange andre Danfoss patenter, og i 1958 oprettede Danfoss sin egen patentafdeling til at varetage virksomhedens arbejde og interesser i forbindelse med patenter. I perioden skiller tre opfindere hos Danfoss sig ud med hensyn til antal patentansøgninger. De tre medarbejdere er: Svend Erik Thomsen, Sauer-Danfoss (66), Arne F. Enemark, der døde i 1969 (58), og Frank Holm Iversen, Danfoss Compressors GmbH. (46). Svend Erik Thomsen og Frank Holm Iversen er stadig aktive og særdeles innovative, så der kan fortsat komme flere idéer fra dem. Danfoss Patentafdeling har i dag 18 medarbejdere i Nordborg og to i Kina. Udover at servicere Danfoss leverer afdelingen også rådgivning og konsulentbistand inden for områderne patenter, varemærker, designs og domæner til andre firmaer.

10 Side 10 Danmarks første termostatiske strygejern Danfoss er i dag kendt som en global industrivirksomhed med et bredt produktprogram inden for kerneforretningerne Refrigeration & Air Conditioning (Køle), Heating (Varme) og Motion Controls (Transmissionsteknik). Men der har i årenes løb også været»lidt utraditionelle«produkter på programmet. Et eksempel på dette er Danfoss Strygejernet Danmarks første termostatstyrede strygejern. Danfoss strygejernet, der var en udpræget forbrugervare, blev første gang præsenteret for danske husmødre ved en demonstration på Hotel D Angleterre, København, i 1952 og senere vist på købestævnet i Fredericia. Det termostatiske strygejern blev lanceret under mottoet:»det går strygende«, og i en årrække blev det seriefremstillet i en lille afdeling, der havde til huse i den daværende barak E7 i Nordborg. Danfoss strygejernet blev bl.a. testet af Statens Husholdningsråd, der kom frem til følgende resultat:»strygetiden med et Danfoss jern er mindre end med et almindeligt el-jern. Det er lettere at håndtere, og det sparer tid og kræfter«. I 1953 modtog det danske kongepar en gave fra Bitten og Mads Clausen på nogle radiatorventiler og 6 stk. strygejern. Af et takkebrev fra hoffet fremgår det, at især strygejernene glædede dronning Ingrid. Danfoss strygejernet udgik af produktion i Vi ønskede at koncentrere kræfterne om andre produktgrupper, og derfor passede strygejernet ikke mere ind i produktprogrammet.

11 Side 11 Studierejsen til Amerika Mads Clausen vidste, at hans hårdeste konkurrenter var amerikanske firmaer, og det var samtidig dem, han kunne lære mest af. I efteråret 1950 rejste Mads og Bitten Clausen derfor til USA og Canada for at kigge amerikanerne i kortene. I Detroit havde Bitten Clausen hørt, at bilfabrikkerne søgte chauffører, der kunne køre deres biler til Californien. Resultatet blev en flot topersoners Chrysler Coupé, der skulle køres til Los Angeles på fire dage. Der skulle betales forsikring og benzin, men ellers var bilen fri. Den mulighed benyttede Mads og Bitten Clausen sig af. Under virksomhedsbesøgene brugte Mads Clausen sine øjne godt; han beskrev maskiner og værktøjer samt konstruktionsdetaljer overalt, hvor han kom frem. Og det var ikke kun det tekniske, han lagde mærke til, han redegjorde også for iagttagelser omkring organisatoriske forhold, lønsystemer, produktivitet med mere. Det fremgår tydeligt af de 36 rapporter fra rejsen, hvorfra følgende kommentarer er hentet: Mads møder på et besøg i et firma, Mayson i Detroit, en dansker, som får følgende beskrivelse:»han var fra Slagelse med uddannelse fra Københavns Maskinteknikum. Han så ud til at være et halvt hundrede år med forlorne tænder og fjorten dages skæl på skuldrene!«på fabrikken Frigidair i Dayton var Mads tilsyneladende uopmærksom et øjeblik under gennemgang af et kompliceret afprøvningsudstyr. Han udtrykker det selv således:»jeg glemte at se efter køleslangen foroven«. Og han fortsætter:»kunsten stiger, sagde kællingen. Hun kærnede med ildrageren.«i begyndelsen af 1950 erne var det ikke så almindeligt, at kvinder arbejdede uden for hjemmet. I USA var deres indtog på arbejdsmarkedet dog allerede langt fremme, hvilket Mads bemærkede, og efter et besøg hos White-Rodgers Electric Co. i St. Louis skriver han:»jeg så masser af damer på kontoret og ligesådan i fabrikken. Man så på det på den måde, at kvinder hurtigere kunne fingerere ved smådele. Det gik alt for langsomt med de svære fingre, som mandfolk ofte har!«(hos Danfoss blev den første kvindelige produktionsmedarbejder Gertrud Skolander i øvrigt ansat den 24. august 1950) Men Mads så også andet end fabrikker i USA. På en tur gennem Rocky Mountains havde han denne bemærkning:»jeg må indrømme, at de er højere end Elsbjerg!«

12 Side 12 De første skærmterminaler i Danfoss For at lave en demonstration af, hvordan arbejdsgangen ville blive ved sådanne terminaler, besluttede vi (Mogens Braagaard og Erik Christensen) at lave en demonstrations-model, der kunne illustrere det. Først byggede vi en skærmterminal. Den bestod af en rejseskrivemaskine (tastaturet), et lysbilledapparat og en papkasse fra nogle lysstofrør, idet der skulle være en vis afstand mellem projektor og skærm. Fronten af papkassen blev skåret af, og der blev påklistret en grøn OH-film (på den tid var skriften på terminaler grøn på sort baggrund), et stykke pergament, en OH-ramme og et stykke karton. Af Erik Christensen, tidligere Danfoss medarbejder. Året husker jeg ikke helt nøjagtigt, men det må have været omkring 1970, at Danfoss besluttede at indføre skærmterminaler i første omgang i Indkøbsafdelingen. Det var de færreste, der på det tidspunkt vidste, hvordan en skærmterminal så ud, og hvordan den fungerede. Derfor lavede daværende gruppeleder i AS-S (adm. systemersystemudvikling), Helmuth Holm, en papudgave af en IBM-model, og han var så forudseende, at han samtidig lavede en lille mus. Han havde på det tidspunkt ikke den ringeste anelse om hvor stor betydning, den fremover skulle komme til at få på arbejdspladserne. I den anden ende af kassen lavede vi et hul til linsen fra fotoapparatet. Dernæst skrev vi på en skrivemaskine med de rette typer alle de linjer, en typisk indtastning af en indkøbsordre bestod af. Med god hjælp fra Reklameafdelingen fik vi fotograferet en række negative dias, startende med hele ordren, så minus den nederste linje, derefter minus endnu en linje fra neden osv. Indtil vi havde alle billederne klar. Billederne blev sat ind i rækkefølgen 1. linje, linje, linje osv. Skiftet af linjerne (billederne) skete ved at trykke på lysbilledapparatets fjernbetjening, som lå under Shifttasten på rejseskrivemaskinen. En anden vigtig del af modellen var den tilkoblede kodebåndstyrede skrivemaskine (Friden Flexowriter,

13 Side 13 som vi desværre ikke fotograferede). Her havde vi indsat et par rigtige indkøbsformularer i endeløse baner. I et kodebånd havde vi så indkodet den tekst, der ville fremkomme, hvis man indtastede det, vi havde i diasene, samt de nødvendige styrekoder til tabulering, linjeskift, og hvad der nu var nødvendigt. Demonstrationen foregik på den måde, at Erik Christensen sad ved tasterne og indskrev indkøbsordren, og efter hver linje trykkede på Shift, der så skiftede billede på lysbilledapparatet. Det virkede rimeligt overbevisende og efter at have skrevet hele indkøbsordren, sagde han højt og tydeligt, at nu trykkede han på printtasten, hvorefter Mogens Braagaard startede flexowriteren (den tilkoblede kodebåndstyrede skrivemaskine), der udskrev hele indkøbsordren under stor larm. Det var vores indtryk, at demonstrationen fik en stor del af nervøsiteten ved dette nymodens fænomen til at forsvinde, dog havde vi store problemer med at forklare, at den larm som flexowriteren lavede, ikke ville forekomme i virkeligheden. Hos Danfoss blev de første egentlige pc er indført i afdelingerne i 1980 erne.

14 Side 14 Udvalgte begivenheder : Mads Clausen starter sin virksomhed: Dansk Køleautomatik- og Apparat-Fabrik. Brdr. Müller i Vollerup fremstiller delene til ventilerne. Årets salg: 466 ventiler til en værdi af ,61 kr. 1939: Første forhandlerkontrakt indgås med firmaet Itho i Holland. Firmaets indehaver, de Nerée, henvendte sig, og Mads Clausen svarede med et brev, som sluttede:»...og så forventer jeg, at De sælger nogle af mine produkter, ellers gælder aftalen ikke«. Det var den kontrakt! 1943: Virksomheden fejrer 10-års jubilæum med 179 ansatte og et produktprogram, der omfatter 37 produkttyper. De første prototyper af termostatisk radiatorventil fremstilles. 1946: Danfoss indregistreres som officielt firmanavn, som denne annonce fra Danfoss Journalen 1946 nr. 1 viser. Navnet havde lige fra det første produkt været anvendt som produktnavn. 1952: Licensaftale med Tecumseh, USA, om fremstilling af hermetiske kompressorer indgås. 1953: Medarbejder nr ansættes og året efter nr ! 1954: Første fritidsklub Danfoss Fodboldklub Nordborg oprettes. Der er siden da kommet mange flere til; i Danfoss Danmark er der i dag i alt 28 klubber, hvor medarbejderne kan dyrke sport og andre fritidsinteresser. 1956: Danfoss Flensborg oprettes som selvstændigt selskab. 1961: Etablering af fjederfabrik i Tinglev. Første edb-anlæg anskaffes (IBM). Licensaftale med Char Lynn, USA, om fremstilling af hydraulikkomponenter. 1966: Bitten Clausen nedlægger grundsten til fabrik i New Delhi, Indien. Mads Clausen dør den 27. august, 60 år gammel. Andreas Jepsen bliver adm. direktør, og Bitten Clausen bestyrelsesformand. 1971: Oprettelse af Dorthea Clausens Fond, der senere skifter navn til Bitten og Mads Clausens Fond.

15 Side : Koordinator Vagn Erik Sørensen og fællestillidsmand Christian Petersen bliver de første medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i Danfoss A/S. 1976: Danfoss runder 50 mio. kompressorer og er verdens næststørste producent af hermetiske kølekompressorer. Tretten år senere forlod kompressor nr. 100 mio. samlebåndet. 1983: Harald Agerley afløser Andreas Jepsen som adm. direktør. 1988: Harald Agerley går på pension, og Henry Petersen bliver ny adm. direktør. 1996: Aftalen om et europæisk samarbejdsudvalg (EICF) i Danfoss Koncernen underskrives. Jørgen M. Clausen afløser Henry Petersen som adm. direktør. Danfoss etablerer produktion i Kina 2000: Danfoss A/S og Sauer Inc. underskriver aftalen, der indebærer, at Danfoss Fluid Power A/S og Sauer Inc. bliver til Sauer-Danfoss Inc. Aftalen træder i kraft den 3. maj. 2002: Danfoss tilslutter sig FN s Global Compact. Aftalen har som mål at samle virksomheder, FN-organisationer, arbejderbevægelser og private organisationer med det formål at fremme aktiviteter og partnerskaber. 2004: Danfoss A/S holder bestyrelsesmøde i Kina. Det sker i forbindelse med den officielle indvielse af Danfoss nye byggeri i Tianjin. Samtidig tages første spadestik til et nybyggeri i Tianjin. På hjemrejsen tages ligeledes første spadestik til et nybyggeri i Moskva. Året efter får Danfoss Kina status som selvstændig region. Det sker som et resultat af de ambitiøse vækstprogrammer i Kina, der skal gøre Kina til Danfoss andet hjemmemarked Indvielse af oplevelsesparken Danfoss Universe på Nordals. 2008: Danfoss overtager aktiemajoriteten i Sauer-Danfoss og får samtidig mulighed for at overtage de resterende aktier (ejet af Sauer Holding GmbH.) i Sauer-Danfoss. Jørgen M. Clausen fylder 60 år den 23. sept. og træder tilbage som adm. direktør. Han afløses af Niels B. Christiansen. VLT frekvensomformere har 40-års jubilæum.

16 Side 16 Fjederfabrikken i Tinglev Sammendrag af artikel skrevet af Bent Pawlowski, tidligere værkfører i Fjederfabrikken. Tanken om at starte en afdeling af Danfoss i Tinglev begyndte i slutningen 1950 erne. På det tidspunkt var fabrikant Mads Clausen medlem af Egnsudviklingsrådet for Sønderjylland, og Danfoss ville gerne bidrage med etablering af industri i den vestlige del af Sønderjylland. Resultatet blev, at den fjederproduktion, som Danfoss havde indledt i Bælgafdelingen i Nordborg i efteråret 1960, flyttede til Tinglev i januar Flytningen var startskuddet til Danfoss første byggeri i Danmark uden for Nordborg. Forud var gået møder mellem Tinglev Sogneråd og daværende direktør T. Flindt, Danfoss. Der blev herefter underskrevet slutseddel om køb af ca. 7,5 ha jord hos kommunen. Her ville Danfoss opføre en mindre virksomhed, som til at begynde med skulle beskæftige medarbejdere. I begyndelsen var rammerne dog ret beskedne, idet de tre medarbejdere, der flyttede med fra Nordborg, og maskinerne fik til huse i et beboelseshus på 100 kvm. Der blev desuden ansat en værkfører Bent Pawlowski og fjederfabrikkens første leder, ingeniør Leif Frivoldt Bie. Fjederfabrikken som den så ud i 1980 erne.

17 Side 17 Den begyndende produktion omfattede kun trykfjedre og lodderinge, men efter kort tid blev der også produceret trækfjedre og senere også andre former for fjedre. Med produktionen af trækfjedre blev den første kvindelige medarbejder ansat. Det skyldtes, at bukningen af øjerne blev udført med håndkraft, og da fjedrene var meget små, var slanke pigefingre bedst egnet til dette arbejde. Siden den tid bestod medarbejderstaben i fjederfabrikken af 50% kvinder og 50% mænd. Produktionen forløb ikke altid uden problemer. Da der blev installeret en ny slibemaskine med en meget effektiv afsugning, gik oliefyret i stå på grund af manglende lufttilførsel. Udsugningen fjernede simpelthen så megen luft fra lokalet, at der blev undertryk i fyrrummet. Så en hurtig løsning her og nu blev et par timers slibning afløst af et par timers opvarmning, og ellers var det på med vanterne. Fyrrummet blev i øvrigt også anvendt til affedtning og anløbning af fjedrene efter hærdningen. Fjederfabrikken blev i de følgende år udvidet flere gange. Første gang i 1962, hvor der kom yderligere 100 kvm til, og i 1964 var der rejsegilde på 600 kvm. Da fabrikken i 1967 overtog en produktion af statorbøjler til de hermetiske kompressorer blev pladsen atter for trang. Produktionen af statorbøjler beskæftigede alene 25 medarbejdere, og i 1968 blev den eksisterende bygning udvidet med 400 kvm. Men allerede i 1970 måtte der igen bygges 600 kvm. Frem til 2001 blev der yderligere bygget til flere gange med i alt kvm, og fjederfabrikken beskæftigede midt i 1970 erne ca. 90 medarbejdere. De kom både fra Tinglev og nabokommunerne; en del medarbejdere kom også fra Tønder, Gråsten, Aabenraa og Sønderborg. Fjederfabrikken i Tinglev var på sit felt Danmarks førende, og den var både kvalitets- og miljømæssigt med helt fremme. I 1993 fik den af Tinglev Kommune overrakt en miljøgodkendelse, og i 1995 blev den certificeret efter ISO 9001 efterfulgt af ISO og EMAS i Historien om Danfoss Fjederfabrik i Tinglev sluttede den 1. oktober 2005, hvor fabrikkens bygninger og aktiviteter samt forpligtelser over for kunderne og de 50 medarbejdere blev overtaget af Lesjöfors, et datterselskab i Beijer Alma AB.

18 Side 18 Mads æ stor - Danfoss udgaven af Matador Der er lavet flere spil på Danfoss gennem tiden, men det første var»mads æ stor«. Spillet blev lavet i 1956 og er en Danfoss udgave af Matador. Årsagen til det blev lavet var, at underholdningsmulighederne, for nogle nyansatte folk fra Københavns Teknikum, i Langesø var begrænsede. Derfor blev der spillet så meget Matador, at der til sidst måtte fornyelse til. Det blev til spillet»mads æ stor«. De dyreste grunde i spillet er: Danfoss til 400 kr. og Als Motor til 350 kr. De billigste grunde i spillet er Holm og Mjels til hver 60 kr. Danfoss Historisk Arkiv har fået spillet af Rich. Hansen, som sammen med bl.a. Bendt Wegge, har været med til at lave spillet. Det er i dag muligt at se en stor udgave af spillepladen nedlagt i gulvet i et af lokalerne på museet i Danfoss Universe.

19 Side 19 En hilsen fra Flindt Funktionærerne i Byggekontoret, Personalekontoret samt i Velfærdsog Interessekontoret modtog den 11. september 1962 følgende»hilsen«fra daværende direktør T. Flindt: Til funktionærene i BK - PK og VIK Jeg har bemærket, at der i den senere tid er en stigende tendens til at forlade arbejdet inden arbejdstids ophør, øjensynligt for at sikre sig en plads i først afgående rutebiler. Som øverste chef for hele virksomhedens personale er det min pligt at påtale, at arbejdstiden overholdes. De vil også forstå, at mine ord vil have størst vægt, når jeg for vor division kan melde hus forbi, og jeg vil gerne hermed indskærpe, at arbejdstiden skal være effektiv. Specielt for arbejdsledere vil jeg fremholde den gode gamle regel om, ikke at forlade arbejdsstedet, førend man har forvisset sig om, at der er lukket og slukket i lokalerne, og at der er pligt til at overvære udstemplinger etc. Signeret Flindt

20 Henvendelse til Danfoss Historisk Arkiv Hvis du har noget materiale om eller med relation til Danfoss, så må du meget gernehører vi meget gerne fra dig. Materialerne kan f.eks. være gamle fotos, dokumenter eller produkter. Det kan du finde i Arkivet Danfoss Historisk Arkiv indeholder bl.a.: Komplet produktsamling Originaler til diverse Danfoss film Diverse dias, fotos og videoer Pokaler fra firmaets sportsklubber Personaleblade Danfoss Journalen Telefonbøger Organisationsplaner A-håndbøger Brochurer Prislister Produkttegninger Bygningstegninger Danfoss Kalendere Avisudklip Kontorinventar Edb-udstyr. Sådan kontakter du Arkivet Sekretariatet v/helle Larsen, tlf eller , [email protected] Danfoss Historisk Arkiv, E1K-N30, tlf , [email protected] Fra januar 2009 kan du desuden besøge en nyoprettet hjemmeside på internettet for Danfoss Historisk Arkiv. Hjemmesidens adresse er: DHA.Danfoss.dk Hermann Thomsen i afdelingen for produkter, der fylder godt i Arkivet. Danfoss A/S CF C 11/08 LT