Antimobbestrategi og handleplan for Langeskov Skole 2009/2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Antimobbestrategi og handleplan for Langeskov Skole 2009/2010"

Transkript

1 Antimobbestrategi og handleplan for Langeskov Skole 2009/2010 Målsætning På Langeskov Skole arbejder vi på at skabe et trygt indlæringsmiljø, hvor respekt og hensyntagen præger det sociale miljø. Langeskov Skole accepterer ikke mobning, og elever, lærere, forældre og ledelse arbejder sammen om at forebygge og minimere mobning og andre krænkelser. Skolens seneste undervisningsmiljøundersøgelse viste, at ca. 75% af de elever, som havde set mobning, havde lyst til at gribe ind, men gjorde det ikke. Det indikerer, at eleverne mangler metoder/måder til at gribe ind med. Derfor skal den forebyggende indsats give eleverne handlemuligheder i tilfælde af mobning. Procentdelen af elever, der oplever mobning, er faldende (måles gennem intern undersøgelse på skolen). Definitioner Konflikt o En uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode mellem to eller flere personer eller grupper. I modsætning til mobning kan magtforholdet mellem de involverede generelt være lige. Drilleri o Kan have karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt. Generende drilleri o En gråzone mellem drilleri og mobning. Når drillerier mister karakter af tilfældighed, og magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket. Et vigtigt forvarsel om mobning. Mobning o Mobning er først og fremmest kendetegnet med, at magten er skævt fordelt mellem de involverede mobning er derfor ikke en konflikt og kan ikke behandles som en sådan. Det er et overgreb. Mobning er et systematisk forløb af ondskabsfulde handlinger, som har til formål at udstøde en person eller gruppe fra fællesskabet. 1

2 Når en klasse præges af mobbekultur, sker der et værdiskred i gruppen, der også kan rive velfungerende børn med ind i mønsteret. De voksne kan let overse, at en velfungerende elev også kan være en mobber, og at der kan mobbes på indirekte, usynlige eller tavse måder (kropssprog, handlinger). Det er derfor meget vigtigt, at forebyggelse og indgriben omfatter hele klassen /elevgruppen omkring den eller de elever, der føler sig mobbede. Det er ligeledes af stor betydning, at både elever, forældre, lærere og ledelse har en aktiv rolle i forebyggelse og indgriben. Alle voksne bør desuden være bevidste om, at de fungerer som rollemodeller for eleverne, og alle henvendelser fra elever og forældre skal tages alvorligt. Handleplan for forebyggelse Skolens forebyggende indsats er implementeret i mange af skolens aktiviteter, som det ses af det følgende. Alle klasser laver ikke helt det samme, men lærerne i hvert klasseteam vælger nogle få metoder ud, som derefter bruges i arbejdet med emnet trivsel/mobning. Metoderne evalueres i teamet flere gange i løbet af skoleåret og suppleres eller erstattes med andre, hvis det er nødvendigt. Fælles aktiviteter: o Hvert år sørger ledelsen for at afholde et pædagogisk arrangement for eleverne/forældrene med konsulenter fra AMOK. o Skolens undervisningsmiljøgruppe afholder hvert år en aktivitetsdag for indskoling og mellemtrin med fokus på adfærd (udgangspunkt i de 4 adfærdsfarver, se bilag). Klasseaktiviteter: o Indskolingen arbejder bl.a. med Trin for trin, Zippy, Den gode cirkel, Den gode stol og Ridder i Mobbeland som forebyggende indsats. Der arbejdes også med anerkendende pædagogik, fælles aktiviteter og positiv tilgang. o Mellemtrinnet arbejder bl.a. med Ugens elev, rollespil, fortællekreds, dilemmaer, temaer, skiftende grupperinger og fremtoning/signaler/sprog. o Overbygningen arbejder forebyggende bl.a. via cases, filosofi og emner i undervisningen. o Specialklasserne arbejder bl.a. med klare udmeldinger, tydelighed, synlighed, gode rollemodeller, løbende dialog om fælles regler og belønning af god adfærd. Skolens fælles regler: o Fokus på god opførsel, hensyn, respekt, fællesskab. Klassens regler: o De enkelte klassers spilleregler/trivselsregler skal være ajourførte og offentliggjorte på et synligt sted i klassen og på skolens intranet, hvor forældrene har adgang. Spillereglerne skal være aftalt i klassen, så de kan præsenteres på et forældremøde. 2

3 Classroom management: o Alle afdelingsteams har udarbejdet fælles retningslinjer for organisering af undervisning og aktiviteter i indskolingen / skolefritidsordningen, på mellemtrinnet og i overbygningen. Klassens tid: o Hver uge/jævnligt tager klasselæreren klassens sociale liv op til drøftelse med eleverne. o Der kan arbejdes med teambuilding-aktiviteter. o Der kan laves aftaler om at være sammen uden for skoletiden. o Klikedannelser tages op og forsøges undgået. o Eleverne gøres bevidste om, at de skal sige det til en lærer, hvis de ser eller hører om en elev, der bliver mobbet, behandlet dårligt, er ensom eller lignende, for ellers er de med til at fastholde eleven i situationen. Det er lettere for de elever, der ikke selv er involveret, at hjælpe med til at stoppe en dårlig behandling af en anden elev, end det er for den, der selv er involveret. o Etiske spilleregler i forhold til digital kommunikation indgår. Hensigtsmæssig adfærd: o I klasse introduceres de 4 adfærdsfarver på en temadag, som UVMgruppen arrangerer i foråret 09. Farverne skal herefter danne grundlag for klassens samtaler om hensigtsmæssig adfærd og kommunikation (se bilag). Sprog: o Det forventes, at eleverne bruger et pænt sprog over for skolekammerater og lærere og andre voksne, og at lærerne ligeledes taler i et pænt sprog til elever, forældre og kolleger. Det vil sige, at man f.eks. ikke bander og bruger nedsættende udtryk. Alle medarbejdere fungerer som rollemodeller. Nye elever: o Når en klasse får en ny elev, sørger klasselæreren for, at eleven får optimale muligheder for at etablere sig i den nye klasse. Mange klasser bruger at knytte nogle udvalgte elever til den nye elev. Disse elever har bl.a. til opgave at være sammen med den nye elev i frikvartererne, hjælpe med at finde rundt og hjælpe med at finde ud af skolens og klassens regler og kultur. o Klasselæreren er opmærksom på, om den nye elev inddrages i frikvartersaktiviteterne og inviteres med hjem efter skole. o Klasselæreren tager jævnligt en samtale med den nye elev for at høre, hvordan det går. o Hvis den nye elev er blevet mobbet på sin tidligere skole, sørger klasselæreren for at forberede klassen på elevens specielle situation, og både lærere og elever gør en ekstra indsats for at få den nye elev etableret i klassen. o Klasselæreren sørger for at informere klassens forældre om den nye elev, så de kan hjælpe med til at tage godt imod de nye forældre og deres barn. Social årsplan: o Klasseteamet udarbejder en social årsplan med sociale mål for klassen med henblik på at fremme elevernes trivsel. 3

4 Elevplan: o Elevens sociale kompetencer og trivsel indgår i elevplanen. I samarbejde med elev og forældre udarbejder klasselæreren sociale mål for eleven. Overlevering mellem skole og SFO: o En SFO-pædagog deltager i klassens sidste lektion (i indskolingen) for at skabe større helhed i elevens hverdag. Gårdvagten: o Skal være aktivt synlig, konfronterende og konfliktløsende. o Opmærksomhedskrævende situationer formidles til den næste gårdvagt og klasselærere. o Det tilstræbes, at vikarer ikke benyttes som gårdvagter, med mindre de har været fast vikar i en længere periode, men den vikaransvarlige fordeler i stedet den fraværende lærers gårdvagter på faste lærere, når der laves vikarskemaer. Legepatruljer: o Er blevet drøftet, men kan ikke etableres, da skolen fysisk er delt op i en indskoling, som ligger 1,5 km fra den afdeling, hvor mellemtrinnet og overbygningen går. o Lærerne sætter lege i gang for indskolingseleverne, men ikke efter en fast plan. Venskabsklasser: o Er etableret i løbet af 2008/2009. Årgangskoordinatorerne aftaler, hvordan klasserne sættes sammen, og hvordan de kan bruge hinanden. Erfaringer deles med indskoling og mellemtrinslærere. Samarbejde på tværs af klasserne: o Udvalgte undervisningsforløb kan planlægges med elevsamarbejde på tværs af klasserne. Lejrskoler: o På lejrture, hytteture og skolerejser arbejdes der aktivt med sociale relationer i gruppen. Skole/hjem-samarbejde: o På forældremøder drøftes emner af betydning for barnets trivsel: Legeaftaler i fritiden, telefonkæde blandt forældre, fødselsdagsfester, private fester, alkoholaftaler, fritidsadfærd m.m. o De 10 forældreråd drøftes (se bilag). Kan evt. udleveres første gang af Skolebestyrelsens repræsentant på første forældremøde i 1. klasse og derefter tages op på et forældremøde hvert år. o Hver klasse udarbejder forventninger mellem forældre, elever og skole (se et eksempel som bilag). o Det gøres tydeligt for forældrene, at deres måde at omtale andre elever og forældre på derhjemme, påvirker deres eget barns indstilling til og samspil med de andre elever i klassen. Derfor bør der ikke tales nedsættende om andre børn og forældre (og heller ikke om lærerne og skolen). 4

5 o Det gøres tydeligt for forældrene, at de skal reagere og henvende sit til skolen, hvis de hører om eller oplever mobning. Hvis de forholder sig passive, er de med til at fastholde mobbesituationen. Dette gælder også for deres børn. o Til skole/hjem-samtalerne drøftes barnets trivsel. SFO-pædagoger deltager i samtalerne i indskolingen. o I alle klasser afholder lærerne mindst 1 socialt klassearrangement med elev, lærer- og forældredeltagelse. Målet er, at alle børn i en klasse deltager også selv om deres forældre skulle være forhindret i at deltage. o Klassens forældreråd planlægger fælles aktiviteter for klassens elever og forældre i fritiden. Elevsamtaler: o Det er lærerens/pædagogens ansvar at afdække elevernes trivsel og sociale kompetencer. Dette sker bl.a. via individuelle elevsamtaler, der skal finde sted på alle klassetrin i forbindelse med skole/hjem-samtalerne. Den voksne er tillige forpligtet til omgående at handle professionelt, hvis mobning konstateres. Samtaler med ledelsen: o Alle lærerteams bliver indkaldt til mindst 1 årlig samtale med ledelsen, hvor bl.a. klassens trivsel drøftes. o Et lærerteam kan bede om en samtale med ledelsen for at få drøftet problematikker i klassen evt. med deltagelse af PPR eller en SSP-konsulent. Skolefe: o En lærer med AKT-kompetencer tager samtaler med elever, som har det svært af den ene eller anden årsag. Skolefeen samarbejder med lærere, forældre, ledelse og eksterne samarbejdspartnere. Undervisningsmiljøundersøgelse: o Mindst hvert 3. år udfylder alle elever et digitalt spørgeskema, som undersøger elevernes fysiske, psykiske og sociale undervisningsmiljø. o En undervisningsmiljøgruppe (UVM-gruppe) bestående af 4 elever, skolens sikkerhedsrepræsentant og skolens souschef udarbejder en handleplan på baggrund af undersøgelsen og følger løbende op på planen. o Resultat og handleplan tages op blandt elever, lærere, forældre og ledelse. Psykosocial vurderingstest (PSV): o Som en del af skolens faste evalueringsredskaber tages en PSV-test på 3. og 6. årgang samt efter behov. Testen vurderes af en AKT-lærer og drøftes med klasselæreren. Testen erstattes evt. af en lignende test. 5

6 Handleplan for indgriben Formålet er at stoppe mobningen og genopbygge gruppens / klassens kultur og fællesskab. Alle, både elever, forældre, lærere, pædagoger, ledelse og andre voksne, skal handle, når de ser mobning af andre eller selv oplever mobning. o Eleverne informerer deres klasselærer eller anden lærer. o Forældrene informerer klasselæreren, en anden lærer eller ledelsen. o Lærerne informerer de lærere, som de implicerede elever har. o Andre voksne samarbejdspartnere informerer klasselærer eller ledelse. o Ledelsen informerer de lærere, som de implicerede elever har. o Hvis lærerne får kendskab til mobning i SFO-tiden, informeres SFO-ledelsen. o Hvis pædagoger får kendskab til mobning i skoletiden, informeres den eller de lærere, som de implicerede elever har. Hvis mobningen foregår i SFOtiden, informeres de øvrige pædagoger og SFO-ledelsen. Den fornødne viden om mobningen fremskaffes i første omgang via klasselæreren, som tager en samtale med den aktuelle elev/gruppe, der bliver mobbet og en anden samtale med den elev/gruppe, der mobber. o Skolens holdning markeres fast og bestemt, men uden moraliseren. Det er handlingerne, der er problematiske, ikke eleven / gruppen. o Læreren får eleven/gruppen til at komme med forslag til, hvordan de kan få mobningen til at ophøre. Forslagene skrives ned. o Klasselæreren holder et opfølgende møde med eleven/ gruppen en uge senere for at følge op på, om forslagene blev afprøvet, og om de virkede. Der kan hentes hjælp til disse samtaler. o Klasselæreren kan hente hjælp hos skolefeen eller hos en fra skolens ledelse. o En pædagog kan hente hjælp hos SFO-ledelsen. Forældrene kontaktes. o Klasselæreren til de implicerede elever kontakter forældrene for at informere om mobningen og sammen beslutte, hvordan skole og hjem hjælper med at få det stoppet. Klasselæreren tager mobbesituationen op i klassen. o Der drøftes, hvad klassen kan gøre for at hjælpe til med at stoppe mobningen. Klassen arbejder med de 4 adfærdsfarver for at synliggøre en hensigtsmæssig kommunikation og kan evt. benytte sig af rollespil for at synliggøre en hensigtsmæssig adfærd. Klasselæreren tager mobbesituationen op i andre sammenhænge. o Situationen fremlægges til drøftelse og handling i klasseteamet / årgangsteamet / afdelingsteamet (alt efter omfanget af de implicerede elever) med henblik på at få iværksat en fælles indsats blandt de lærere/klasser, som er involveret i mobbesituationen. 6

7 Forældregruppen inddrages o Forældregruppen orienteres skriftligt om situationen. o Hvis lærerne skønner, at det er mest hensigtsmæssigt at involvere hele forældregruppen i løsningen af problemstillingen, kan de indkalde til et forældremøde, hvor man i fællesskab aftaler det videre forløb. Klassens/gruppens fællesskab og fælles kultur genetableres. o Klasselæreren sætter ekstra fokus på klassens sociale liv f.eks. via samarbejdsøvelser, lær-hinanden-at-kende-øvelser, lærerstyrede gruppeinddelinger og fællesarrangementer for elever og forældre evt. for flere klassers elever eller forældre, hvis mobningen har involveret elever fra andre klasser. Det kan i den første tid efter episoden være hensigtsmæssigt at lade eleverne arbejde alene og undgå gruppearbejde. Evaluering af handleplan Der evalueres på, - om indholdet i handleplanen er blevet implementeret i alle klasser - om indholdet er fyldestgørende i forhold til praksis - om handleplanen har en positiv effekt (eleverne udfylder et spørgeskema om mobning sidst på skoleåret) Blandt lærere /pædagoger o Punkt på sidste pædagogiske rådsmøde / KO-møde / MED-udvalgs-møde inden sommerferien. Blandt elever o Punkt på sidste elevrådsmøde inden sommerferien. Blandt forældre o Punkt på skolebestyrelsens sidste møde inden sommerferien. I ledelsen o Punkt på et af de sidste ledermøder inden sommerferien. Undervisningsmaterialer Trin for trin Zippy Den gode cirkel / Kort og godt Fortællekredsen (bog) Ikke-voldelig kommunikation (IKV) Anti-mobbe-portalen Dcum s hjemmeside Er du med mod mobning 42 metoder. (bog eller på dcum s hjemmeside) Roman: I år er alting anderledes og Intet, novellesamlingen Se mig dog. Film: Kundskabens træ og Drømmen. Jeg har ret til du har ret til (bog) 12. januar 2010 Inger Damgaard (afdelingsleder) og AnneMette Andersen (souschef) 7

8 10 forældreråd om mobning Nr. Råd 1 Tal ikke dårligt om dine børns klassekammerater eller om deres forældre 2 Støt dit barn i at dyrke mange forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen. 3 Sæt spot på usynlige kammerater i dit barns klasse. Børn der ikke nævnes, aldrig er med hjemme o.s.v. 4 Opmuntre dit barn til at forsvare den klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv. 5 Giv invitationer til børnefødselsdage fra klassekammeraterne høj-prioritet. Dvs. sørg for at dit barn så vidt muligt tager med til alles fødselsdage 6 Fortæl dit barn, at fødselsdagsfester er forskellige, og det er en del af spændingen 7 Når du selv holder fødselsdag for dit barn så husk den sociale fødselsdagspolitik: alle, ingen eller alle piger eller alle drenge. Denne ordning opfattes som retfærdig af de fleste børn 8 Prioritér samvær med de andre forældre i klassen 9 Støt læreren der prioriterer det sociale live i klassen. 10 Brug forældrerepræsentanter og skolebestyrelse i antimobbe-arbejdet. Baggrund Det forstyrrer barnets opbygning af kammeratskabsnetværk. Forældreattituder påvirker også hele klassens tolerancekultur Det er en styrke for barnet at have flere bekendtskaber at bygge på. Samtidig mindsker det muligheden for, at nogle klassekammerater er meget isolerede Usynlige klassekammerater kan være isolerede mobbede børn, der trænger til at blive trukket med ind i lege og aftaler Det er især håndsrækningen fra en klassekammerat, der bryder isolationen omkring barnet, der mobbes Det udtrykker respekt for klassekammeraten, der har fødselsdag, at invitationen tages alvorligt Barnet med lav-status i klassen kritiseres ofte for fødselsdagens indhold. Det er forbundet med stor ulykkelighed at blive ramt på sin familie intimitet. Forskellige fødselsdagsformer øger spændingen. Selektiv fødselsdagsinvitationer markerer manglende respekt for klassen som et samlet konkret fællesskab. At blive sprunget over i rækken af inviterede gæster opleves meget smertefuldt Socialt samvær i forældregruppen smitter af på det sociale samvær eleverne imellem Lærere der sætter konkrete initiativer i gang for at forbedre det sociale liv i klassen, har brug for forældreopbakning, så projektet ikke mislykkes. Forældrerepræsentanter og skolebestyrelse kan være med til at gøre mobbeindsatsen til en top-prioriteret skoleindsats Kilde: 8

9 Fra: Jeg har ret til du har ret til af Janne Hejgaard 9

10 Fra: Jeg har ret til du har ret til af Janne Hejgaard 10

11 Fra: Jeg har ret til du har ret til af Janne Hejgaard 11

12 Fra: Jeg har ret til du har ret til af Janne Hejgaard 12

13 Forslag til Langeskov Skoles forventninger til forældre At de sikrer, at deres barn er undervisningsparat ved, at det o er udhvilet o kommer til tiden o har fået morgenmad o har frokost med eller penge med til at købe mad i boden o har styr på bøger, sedler, lektier, idrætstøj og lignende At de bakker op om skolen ved at o sørge for at overholde aftaler med skolen o respektere skolens principper, retningslinjer og regler o respektere og samarbejde positivt med skolens personale At de deltager aktivt i skole/hjem-samarbejdet ved at o deltage i skole/hjem-samtaler, forældremøder og andre sociale arrangementer o holde sig orienteret om skolens aktiviteter o indgå i en positiv dialog med skolen o tage medansvar for løsning af problemstillinger o kontakte skolen, hvis der sker betydningsfulde ændringer i barnets liv. At de tager medansvar for klassens trivsel ved at o drøfte fælles spilleregler for klassen på forældremøder o drøfte fælles regler for alkohol på forældremøde i 7. klasse sammen med en SSP-medarbejder o efterleve de 10 forældreråd om mobning (se bilag) o bidrage positivt til et godt forældresamarbejde o kontakte skolen omgående, hvis man får kendskab til mistrivsel i klassen 26./ AnneMette Andersen 13

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL. Lystrup Skole accepterer ikke mobning

HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL. Lystrup Skole accepterer ikke mobning Mål: HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL Lystrup Skole accepterer ikke mobning Mobning skal forebygges og stoppes, fordi det kan skade både offer og mobber hele livet og påvirke læringen og det sociale klima i

Læs mere

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde.

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde. Antimobbe-handleplan Mål På Vestbjerg Skole accepterer vi ikke mobning. Vi ønsker en skole, hvor alle oplever en hverdag med tryghed og anerkendelse, og hvor vi lærer det enkelte barn respekt for medmennesket

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen

Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen med fokus på mobning Tjørnegårdsskolen overordnede holdning: Alle børn har ret til værdighed. Alle børn har ret til et liv i fred og frihed. Alle børn har ret til at

Læs mere

ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN

ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN Mobning er ikke et problem man kan vælge at gøre noget ved, det er et problem man skal gøre noget ved. I skolens antimobbeplan skelner

Læs mere

Alle børn har ret til et mobbefrit liv

Alle børn har ret til et mobbefrit liv Alle børn har ret til et mobbefrit liv Handleplan mod mobning for Gentofte Skole og Fritidscenter Til børn, medarbejdere og forældre på Gentofte Skole og Fritidscenter Udarbejdet september 2008 1 Mobning

Læs mere

lyngholm skolens antimobbe politik

lyngholm skolens antimobbe politik lyngholm skolens antimobbe politik Lyngholmskolen skal være et rart sted at være for at kunne være et godt sted at lære. Derfor accepteres mobning ikke. Når vi bliver bekendt med mobning, imødegår vi den

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil

Læs mere

Alle børn har ret til et mobbefrit liv

Alle børn har ret til et mobbefrit liv Alle børn har ret til et mobbefrit liv Handleplan mod mobning for Gentofte Skole og Fritidscenter Til børn, medarbejdere og forældre på Gentofte Skole og Fritidscenter Udarbejdet september 2009 Revideret

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

- et godt sted at være

- et godt sted at være - et godt sted at være Handleplan mod mobning for Tranegårdskolen og GFO Til elever, medarbejdere og forældre på Tranegårdskolen 1 Mobning er ødelæggende for børns livsglæde og selvværd. Derfor tager skolen

Læs mere

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Trivselserklæring, Hylleholt skole Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Fri for Mobberi. Trivels- og antimobbeplan for Ravnsholtskolen og SFO-Ravnerock August 2013-14

Fri for Mobberi. Trivels- og antimobbeplan for Ravnsholtskolen og SFO-Ravnerock August 2013-14 Fri for Mobberi Trivels- og antimobbeplan for Ravnsholtskolen og SFO-Ravnerock August 2013-14 Til børn, medarbejdere og forældre Trivsels- og antimobbeplanen revideres mindst én gang årligt. Mobning og

Læs mere

Rungsted Skoles. Trivselspolitik

Rungsted Skoles. Trivselspolitik Rungsted Skoles Trivselspolitik Rungsted Skoles Trivselspolitik Værdigrundlag for trivselspolitikken s. 3 Mål s. 3 Den daglige proces s. 3 Definition af mobning og drilleri s. 4 Især til skolens forældre:

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10 Antimobbestrategi for Ramløse Skole Gældende fra den20-04-10 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Alle omkring skolen, både elever, skolens personale og forældre, ved, at mobning ikke tolereres

Læs mere

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel?

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011 Hvad forstår vi ved trivsel? Eleverne generelt glæder sig til komme til skole. Eleverne generelt er glade for at

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

Indledning Børns roller i mobning: Status Mål: Tiltag

Indledning Børns roller i mobning: Status Mål: Tiltag INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 4 Børns roller i mobning: fra Hvidesande Skole... 5 Offer... 5 Mobbere... 5 Medløbere eller mobbeassistenter... 5 Mobberens supportere... 5 De passive tilskuere... 5 Forsvarere/Riddere...

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Gentofte Skole 25.09.08 Af AMOK konsulent Dorthe Rasmussen www.mobbeland.dk / www.amoktrix.dk Børnesyn Mobning handler ikke om onde børn og unge Mobning handler om onde mønstre

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

Anti-mobbeplan. For at skelne mobning fra mere uskyldige former for drilleri og konflikter bruges følgende definitioner:

Anti-mobbeplan. For at skelne mobning fra mere uskyldige former for drilleri og konflikter bruges følgende definitioner: Anti-mobbeplan Den første sætning i skolens overordnede målsætning lyder: Hee Skole skal være et godt værested for børn og unge med trivsel og tryghed for alle. Derfor vil vi ikke tolerere mobning. Mobning

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Skolens medarbejdere og forældregruppen er vigtige parter i bestræbelser på både at undgå mobning, og hvordan vi løser situationer med mobning

Skolens medarbejdere og forældregruppen er vigtige parter i bestræbelser på både at undgå mobning, og hvordan vi løser situationer med mobning Antimobbestrategi for Holme Skole Gældende fra den Oktober 2010 - oktober 2011 Formål Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker, at Holme Skole skal være skolen, hvor alle elever møder tryghed

Læs mere

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Antimobbe-handleplan Med udgangspunkt i Bakkegårdsskolens værdier: Fælles ansvarlighed, tryghed, ligeværdighed og selvværd ønsker vi at lave en målrettet og systematisk

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Gældende fra den 1. februar 2010 revideret august 2012. Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder både omsorg og udfordring.

Gældende fra den 1. februar 2010 revideret august 2012. Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder både omsorg og udfordring. Antimobbestrategi for Møllevangskolen Gældende fra den 1. februar 2010 revideret august 2012 Formål Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder

Læs mere

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3 December 2013. Side 1. Indholdsfortegnelse: En plan mod. side 1 Definition side 2 Signaler på mobning side 2 Mål for handleplan mod mobning. side 3 Handleplaner for pædagoger, lærere og ledelse. side 3

Læs mere

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1 Handling når der opleves mobning...4 Handleplan til lærere og pædagoger til forebyggelse af mobning...5

Læs mere

Trivselslæseplan for 1. klasse. Samvær i klassen SKANDERBORG REALSKOLE

Trivselslæseplan for 1. klasse. Samvær i klassen SKANDERBORG REALSKOLE Trivselslæseplan for 1. klasse Samvær i klassen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

Antimobbestrategi for Fjordhaven og Stauning Skole. Gældende fra Maj 2010

Antimobbestrategi for Fjordhaven og Stauning Skole. Gældende fra Maj 2010 Antimobbestrategi for Fjordhaven og Stauning Skole Gældende fra Maj 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Det er ved lov besluttet at alle skoler/institutioner skal have en handleplan mod

Læs mere

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Skolelivet er et fælles anliggende. Både forældre, ansatte og børn har et medansvar for trivselen på skolen. Trivslen er

Læs mere

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på

Læs mere

Trivselspolitik for Vejlebro

Trivselspolitik for Vejlebro Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Ordensregler 3. Handleplan mod mobning 4. Elever der forstyrrer undervisningen 5. Mulighed for særlige tiltag 1. Formål Trivselspolitik for Vejlebro Med trivselspolitikken

Læs mere

Hvis det bliver en mobbeklasse:

Hvis det bliver en mobbeklasse: Hvis det bliver en mobbeklasse: 1. Konsekvens for hele gruppen: Medlidenhedsstopper Dårligere læringsmiljø 2. Konsekvens for ofrene: Sygdomme & livslede Udviklingspsykologiske konsekvenser? Mobning en

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Mobbepolitik Der skal være plads til alle

Mobbepolitik Der skal være plads til alle 2010 Mobbepolitik Der skal være plads til alle Furesø Privatskole Frederiksværksgade 150, 3400 Hillerød 18-08-2010 Indholdsfortegnelse...3 Forord 5 Hvad er mobning..7 Forebyggende indsats mod mobning..8

Læs mere

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik Mobbepolitik Store Heddinge skole Store Heddinge skole bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning accepteres ikke på skolen. Det forventes

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning.

Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning. Trivselsplan Forord Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning. Ingen plan kan garantere at mobning ikke opstår. Men erfaring bl.a. fra Sverige viser, at en systematisk plan,

Læs mere

Trivselspolitik for Søndersøskolens børn og unge

Trivselspolitik for Søndersøskolens børn og unge Trivselspolitik for Søndersøskolens børn og unge Indledning: På Søndersøskolen arbejder vi med trivsel og udviklingen af de sociale kompetencer, med henblik på, at skolens børn og unge skal trives og have

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Forældre fremmer fællesskabet

Forældre fremmer fællesskabet Forældre fremmer fællesskabet Klasserådsmøde onsdag den 22. januar 2014. 60 klasserødder var mødt frem til fælles møde. Anne Gunnerud Mortensen (SSP-konsulent) indledte med et oplæg, som er vedhæftet i

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE.

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE. INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE. 1 Kære forældre Med denne informationsfolder håber vi at kunne give svar på nogle af de spørgsmål der opstår, når jeres barn starter i skole, og dermed

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Kontaktforældrebrochure

Kontaktforældrebrochure Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,

Læs mere

Antimobbestrategi for Hårup Skole

Antimobbestrategi for Hårup Skole Antimobbestrategi for Hårup Skole Mål På Hårup skole arbejder vi på at skabe et trygt miljø, hvor der er plads til alle. Vi accepterer på ingen måde mobning. Vi arbejder gennem en værdsættende tilgang

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Skolens holdning er, at vi ikke accepterer mobning Det er derfor af stor vigtighed, at vi på alle niveauer og blandt alle, såvel ansatte som elever

Skolens holdning er, at vi ikke accepterer mobning Det er derfor af stor vigtighed, at vi på alle niveauer og blandt alle, såvel ansatte som elever Skolens holdning er, at vi ikke accepterer mobning Det er derfor af stor vigtighed, at vi på alle niveauer og blandt alle, såvel ansatte som elever og forældre, er indstillet på aktivt at medvirke til

Læs mere

Herstedøster Skole Antimobbe- og trivselsplan Oktober 2010. Værdigrundlag oktober. Herstedøster Skole. Trippendalsvej 2 2620 Albertslund T 43 68 73 00

Herstedøster Skole Antimobbe- og trivselsplan Oktober 2010. Værdigrundlag oktober. Herstedøster Skole. Trippendalsvej 2 2620 Albertslund T 43 68 73 00 Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Antimobbe- og trivselsplan Oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole. skoleintra.dk T 43 68

Læs mere

Referat fra forældremøde d. 31/1 2012 Kommentar og spørgsmål fra forældre. 2 forældre fra hvert trin. Dvs. 4 gamle og 2 nye forældre.

Referat fra forældremøde d. 31/1 2012 Kommentar og spørgsmål fra forældre. 2 forældre fra hvert trin. Dvs. 4 gamle og 2 nye forældre. Referat fra forældremøde d. 31/1 2012 Kommentar og spørgsmål fra forældre Emne: Forældreråd 1. Organisering af forældreråd Hvem og hvor mange? 2 forældre fra hvert trin. Dvs. 4 gamle og 2 nye forældre.

Læs mere

Trivselsarbejde i klasserne

Trivselsarbejde i klasserne Det forudsættes, at der til hver afdeling er tilknyttet en AKT-lærer, der kan hjælpe med problemløsning, igangsætning og forslag til forskellige materialer og metoder. Metoder og materialer er tænkt som

Læs mere

Mobbeplan for Ørding friskole

Mobbeplan for Ørding friskole Mobbeplan for Ørding friskole Fakta: Ørding friskole er en lille Grundtvig-Koldsk børneskole med ca. 55-75 børn og tilhørende Børnehus og SFO. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme, leve

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØ

ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØ ELEVERNES ARBEJDSMILJØ PÅ DALGASSKOLEN. ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØ DALGASSKOLEN 2006-2007 Indhold: Side: Redegørelse for anvendelse af "Termometeret" 2 Overordnet sammendrag af undersøgelsen 3 Mødeplan

Læs mere

INFORMATIONSFOLDER. PARKSKOLEN Struer

INFORMATIONSFOLDER. PARKSKOLEN Struer INFORMATIONSFOLDER BØRNEHAVEKLASSEN PARKSKOLEN Struer www. parkskolen-struer.dk Kære forældre Samarbejde, tryghed og tillid er nogle af de nøgleord, som har stor betydning i skolens hverdag. Det gælder

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster

Læs mere

Trivselshandleplan - for elever og ansatte på Skovgårdsskolen

Trivselshandleplan - for elever og ansatte på Skovgårdsskolen Trivselshandleplan - for elever og ansatte på Skovgårdsskolen Skoleåret 2013/14 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD MÅL SUCCESKRITERIER MÅL OG PRAKSIS FOREBYGGENDE INDSATS EN ANTIMOBBESTRATEGI

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Bækkegårdsskolen. Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden?

Bækkegårdsskolen. Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden? Bækkegårdsskolen Den 18.12.2007 Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden? Bækkegårdsskolen Bækkegårds Plads 2 3650 Ølstykke Vi ønsker alle, at vores børn får en positiv og udviklende

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere