I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)"

Transkript

1 Mobbehandleplan 1

2 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning og i de tilfælde, hvor dette evt. ikke lykkes at kunne intervenere hensigtsmæssigt, således at mobningen standses. Mobbehandleplanen skal løbende evalueres og redigeres i forhold til de udfordringer, der er gældende på det givne tidspunkt. I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbedefinition Definitionen er foretaget for at præcisere mobning i forhold til nærliggende fænomener/begreber. De nærliggende fænomener er ikke i samme grad som mobning skadende for elevens udvikling Konflikt: En uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode mellem to eller flere personer eller grupper. I modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede generelt lige. Drilleri: Har karakter af tilfældighed og spontanitet: Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt. Generende drillerier: En gråzone mellem drilleri og mobning. Når drillerier mister karakter af tilfældighed, og magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket, så den ene part føler sig forulempet. Et vigtigt forvarsel om mobning. Mobning: Mobning er først og fremmest kendetegnet ved, at magtbalancen er skævt fordelt mellem de involverede mobning er derfor ikke en konflikt og kan ikke behandles som en sådan. Mobning kendetegnes ved, at en person systematisk udsættes for krænkende adfærd eller udelukkelse fra en gruppe eller enkeltpersoner, som væsentligt nedsætter kvaliteten i det sociale samvær for den mobbede. 2

3 Skoleledelsens rolle i forhold til mobbehandleplan og antimobning Skoleledelsen tager initiativ til at handleplanen årligt evalueres og løbende revideres at handleplanen er implementeret på hele skolen at handleplanen er fast punkt på dagsorden til forældremøder, i skolebestyrelsen, på elevrådsmøder og på lærer/pædagogmøder at der årligt afholdes en trivselsdag for hele skolen at der udarbejdes en inspirationsbank med f.eks. litteratur, forløb og oplæg antimobbekurser for medarbejdere Skoleledelsen er aktiv i de forskellige mødefora og udarbejder sammen med skolebestyrelsen, medarbejdere og elever handleplaner i forhold til mobbehandleplan og antimobning. Forebyggende aktiviteter Alle klasser udarbejder klassens spilleregler ved skoleårets begyndelse. Klassernes regler offentliggøres på skolens hjemmeside og gennemgås og drøftes på første forældremøde. Ved alle forældremøder er klassens trivsel er fast punkt på dagsorden. Forældrene aftaler rammer for f.eks. afholdelse af fødselsdage og drøfter f.eks. legeaftaler i fritiden, telefonkæde blandt forældrene og private fester. Forældrene etablerer telefonkæde og mailliste. Årgangsteamet skal opstille mål og handlinger i forhold til forebyggelse af mobning i årsplanen. Klasselæreren skal i løbet af et skoleår have en samtale med alle elever, hvor trivsel/venskab/mobning er en del af dagsordenen. Trivsel er et punkt på elevrådsmøderne. Eleverne kommer med bl.a. med tilbagemeldinger fra klasserne vedrørende trivsel. Klassens trivsel er altid et punkt på de ugentlige teammøder. På storteammøderne indgår erfaringsudveksling om elevernes trivsel som fast punkt. AKT-teamet på skolen udarbejder en mobbekanon med materiale og gode idéer til indskoling mellemtrin og udskoling. Gårdvagten skal være aktivt synlig og konfronterende. Opmærksomhedskrævende og bekymrende situationer formidles til den næste gårdvagt og klasselærere. Gårdvagtsordningen evalueres 4 gange om året på storteammøder. Skolens udviklingsråd udarbejder hvert år en plan for den årlige trivselsdag. En tilbagevendende begivenhed, hvor alle elever i samarbejde med personalet opstiller mål og handlinger for anti-mobbetiltag for det kommende skoleår. 3

4 Handling Er der mistanke om mobning i en klasse eller en gruppe (evt. af elever fra flere klasser), undersøger klasselæreren sammen med en AKT-medarbejderen, om der er tale om en konflikt, drilleri eller mobning. AKT-medarbejderen informerer læreren/lærerne, der henvender sig pga. mobning, om vidensbank, og ressourcepersoner, som kan indgå i problemløsningen. I samarbejde med klassens lærere iværksætter AKT-personen et undersøgelsesarbejde, som skal afdække et helhedsbillede af klassens sociale liv. Dette gøres ved, at AKT-personen gennemfører individuelle samtaler med alle klassens/gruppens elever, udarbejder et sociogram, og fremlægger sine observationer for klassens lærere. Sammen med AKT-personen laver klassens lærere en plan, som skriftliggøres i SMTTE modellens enkelte dele. Skolens ledelse informeres om mobningen og handleplanen for problemløsning. I umiddelbar forlængelse af undersøgelsesarbejdet iværksætter AKT-person og klasselærer en omvæltningsfase. Omvæltningsfasen indeholder En individuel samtale med den, der bliver mobbet. (Se bilag 2) Et kort møde med den eller dem der mobber (en ad gangen) Et kort møde med medløberne (en ad gangen) Et første klassemøde med alle børnene: Fra mobning til godt kammeratskab. (Se bilag 3) Gruppearbejde: Hvad er en god kammerat Individuelle forældresamtaler med forældrene til den, der bliver mobbet, den der mobber og eventuelle medløbere. Fokus på at få gruppens fællesskab bygget op omkring andet end mobning. (Se bilag 4) Skolens ledelse informeres om status. Klasselærer og AKT-person følger op med Det andet klassemøde Opfølgende klassemøder Forældremøde med alle forældre En af klassens lærere eller skolens AKT-personer udpeges til at have jævnlig kontakt til den mobbede, mobberen og eventuelle medløbere. Det aftales, hvor ofte de skal kontaktes. Efter 2 måneder og igen efter 6 måneder vurderer klassens lærere klassens sociale status, som meddeles til skolens ledelse med henblik på, om der skal ske yderligere opfølgning eller laves andre tiltag. 4

5 Evaluering Hvert skoleår afholdes en trivselsdag, hvor alle elever arbejder med skolens anti-mobbetiltag for næste skoleår. Skolebestyrelsen evaluerer det foregående års tiltag og handlinger samt formuleringer i mobbehandleplanen og justerer evt. i forhold til det kommende års tiltag. Elevrådet evaluerer det foregående års tiltag og handlinger og er med til at udarbejde dagsorden for trivselsdagen. Lærere og pædagoger evaluerer det foregående års tiltag og handlinger samt formuleringer i mobbehandleplanen og giver forslag til det kommende års tiltag. Skolens udviklingsråd evaluerer det foregående års tiltag og handlinger samt formuleringer i mobbehandleplanen og laver oplæg til det kommende års tiltag. Udviklingsrådet rammesætter ud fra de input, der kommer fra skolebestyrelse, elevråd og lærere og pædagoger, det endelige indhold af det kommende års mobbehandleplan samt rammerne for trivselsdagen. 5

6 Bilag 1 Værdigrundlag for Herfølge Skole og SFO Vi arbejder ud fra den overordnede værdi. At skabe livsduelige børn. Fællesskab med det mener vi, at alle børn såvel som voksne skal opleve en vifølelse ved at bidrage til fællesskabet og blive set. Tryghed med det mener vi, at vi vil medvirke til at skabe et trygt miljø, hvor børn og voksne kan handle frit og drage omsorg for hinanden. Positive rollemodeller med det mener vi, at alle børn og voksne bevidst udviser respekt og positiv adfærd overfor hinanden. Empati med det mener vi, at børn og voksne skal have forståelse for forskellighed, kunne lytte, aflæse og agere positivt i forhold til hinanden. Udvikling med det mener vi, at vi vil skabe rum for fagligt, fælles og personlig udvikling. Engagement med det mener vi, at vi vil vise oprigtig interesse, ansvarlighed, legeog arbejdsglæde. 6

7 Bilag 2 Guideline for den svære samtale med mobbeoffer Find et lokale som er rart at sidde i, hvor man kan se hinanden i øjnene. Tag dig god tid til at tale med barnet, og vær omhyggelig med at besvare spørgsmål. Fortæl barnet hvad der skal ske i den kommende periode: o Møde med den eller dem der mobber o Møde med medløberne. o Møde med forældre. o 1. klassemøde. o Efterfølgende klassemøder. o At man vil følge barnet til mobningen er overstået. Vis barnet i ord og kropssprog at du er interesseret og gerne vil lytte: o Vis interesse og opmærksomhed for barnet o Inviter barnet til samtale lyt og spørg o se barnets initiativ - juster dig efter barnet Anerkend barnets situation: En af de grundlæggende forudsætninger for at nå barnet er at anerkende hans/hendes situation. Helt konkret kan det gøres ved at reflektere over, hvad barnet siger og hvilke følelser han/hun giver udtryk for: o Du fortæller, at o Når du siger sådan, tænker jeg at o Jeg kan godt forstå, at dette er svært for dig For at vise barnet, at man har hørt og forstået barnet, kan det være en god ide at gengive dele af historien som barnet fortæller: o Det lyder som det har været en rigtig svær tid du har været igennem, hvilket jeg godt kan forstå, når du fortæller at du ikke har haft nogen at være sammen med. Spørg ind med åbne spørgsmål. Se spørgsmålsguiden Ros barnet for at det fortæller sin historie: o Det er rigtig flot, at du fortæller mig hvad der er sket Løft skylden fra barnets skuldre: o Fortæl barnet, at mange i klassen tager afstand fra mobningen, men ikke har sagt fra, fordi de selv er bange for at blive mobbet. o Fortæl barnet at det ikke er hans/hendes skyld, men at det er nogle andre ting der spiller ind i klassen, der giver mobning. o Men Undgå at lede efter offer og bøddel med det formål at placere skyld 7

8 Bilag 3 Guideline for klassemøder: værktøjer og spørgeteknik Det 1. klassemøde er ikke et almindeligt klassemøde, da det er stærkt lærerstyret. Mødet skal bruges til, at gennemgå, hvad der kom ud af samtalerne. På det 1. møde er det kun mobningen der tages op: Forberedelse: Ur eller stopur Tidsplan klar klassemøde min. opsamling i plenum ca. 15 min. Fast plan over hvor børnene skal sidde. Præcis viden om hvad der er foregået. Prioriteret liste over, hvilke punkter der skal tages op på 1. møde, 2. møde osv. Prøve at få klassens øvrige lærere og pædagoger med. De skal sidde spredt mellem børnene. Forberede en fællesleg/øvelse til at slutte mødet med. 1. klassemøde: (max. 30 min.) Rids reglerne for klassemødet op. Slå fast at mobning ikke accepteres og at det er slut nu. Sæt ord på hvad der er foregået. Nævn at mange synes mobningen er forkert Mobberen skal sige på klassemødet, at han/hun vil stoppe mobningen, så alle hører det. Opfordre børnene til at bede mobberen om at stoppe med konkrete handlinger, der har generet dem Ros de børn der tør stå frem og sige fra. Tal derefter om: Hvad er en god kammerat eller Hvordan ser klassen ud om en måned nu hvor mobningen er stoppet Drømme og håb for klassen. Slut med en leg det styrker fællesskabet Klassemøder - hvordan Formålet med klassemøder generelt At eleverne lærer hinanden at kende og lærer at tage hensyn, så alle kan trives bedst muligt, og et godt klassefællesskab kan opbygges at respektere og acceptere hinanden og hinandens forskelligheder samt indgå kompromiser at det er i orden at tale om problemer og konflikter at de kan få hjælp af de voksne at give og modtage hjælp i forhold til klassekammeraterne at skabe forudsætning for, at eleverne på længere sigt aktivt kan tage del i demokratiske processer og indgå i forpligtende fællesskaber at forebygge mobning 8

9 Organisering af klassemødet: Stole opstilles i sluttet rundkreds uden borde foran Klassemødet er et arbejdsmøde Mødet ledes af læreren, der påtager sig lederansvaret for elevgruppen Læreren er tolk og vejleder Det er en fordel, at flere lærere og pædagoger holder klassemøde sammen Regler for kommunikation på klassemødet fastlægges Klassemødet skal skemalægges Læreren overholder en stram tidsramme Læreren har inden mødet overvejet, hvordan det kan afsluttes Arbejdet følges op Uddybende spørgsmål, læreren kan bruge som tolk: Har jeg forstået dig rigtigt, når jeg hører, du siger Betyder det, at. Har du fortalt hende, at du blev ked af det? Sig det til ham selv Hvad svarer du til det? Regler for kommunikation på klassemøderne: Lyt! Afbryd ikke den der taler! Tal for dig selv. (Da du sagde sådan til mig, tænkte jeg at det var for at drille., det bryder jeg mig ikke om fordi., jeg bliver vred og ked af det, vil du gerne holde op med det? Giv klar besked. Tag udgangspunkt i dig selv: Jeg bliver vred når., eller jeg bliver glad., Jeg bliver usikker på hvad du mener når du siger det på den måde Undgå undskyldninger (jeg gjorde det fordi ) Tal om nu og her. Gå fra spørgsmål til personligt udsagn Spørg med hvad og hvordan og ikke hvorfor Tal direkte til den det drejer sig om (Jonas, vil du ikke godt lade være med at kalde mig ) Vær konkret tag udgangspunkt i konkrete hændelser. Dvs. sig ikke: du er altid efter mig, men brug nogle konkrete hændelser hvor du følte dig forfulgt. (F.eks. I tirsdags væltede du mit penalhus ned fra bordet, jeg blev vred for jeg tænkte det var med vilje) Vær ansvarlig for de vedtagne regler og aftaler. 9

10 Bilag 4 Guideline med beskrivelse af aktiviteter hvor der er plads til alle Fortsæt klassemøderne 1 gang om ugen og afslut med leg/øvelse. Temaerne kunne være: Hvad er en god leg At bestemme Konflikthåndteringskursus Hvad er et godt samarbejde Sproget i samværet med børnene skal være præget af anerkendelse. Brug konflikthåndtering ud fra en vinder/vinder model. Arbejde med relationerne voksen- barn, barn- barn. Vær rammesætter: lav grupper på forhånd, nye pladser bestemmes af læreren. I de mindre klasser lav legeregler evt. legegrupper. Hold fokus på det der fungerer gør mere af det. 10

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer

Læs mere

Stop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek.

Stop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek. Med udgangspunkt i Helle Højbys bog Ikke mere mobning har Tjørnegårdskolen udviklet en metode til at tage fat om problemet, når der er mobning i klassen. Formålet er at give lærere og pædagoger på Tjørnegårdskolen

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Rynkeby Friskoles antimobbestrategi

Rynkeby Friskoles antimobbestrategi Rynkeby Friskoles antimobbestrategi Antimobbestrategi indeholder følgende punkter: 1. Rynkeby Friskoles antimobbestrategi 2. Mål med handleplanen 3. Definition af mobning 4. Status på mobning 5. Forebyggelse

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Kompetencer som klassemødet styrker : leve sig ind i andres følelser og oplevelser

Læs mere

Indledning Børns roller i mobning: Status Mål: Tiltag

Indledning Børns roller i mobning: Status Mål: Tiltag INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 4 Børns roller i mobning: fra Hvidesande Skole... 5 Offer... 5 Mobbere... 5 Medløbere eller mobbeassistenter... 5 Mobberens supportere... 5 De passive tilskuere... 5 Forsvarere/Riddere...

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Handleplan i tilfælde af mobning

Handleplan i tilfælde af mobning Handleplan i tilfælde af mobning Tove Ditlevsens Skole 1 Trivsel og mobning. Tove Ditlevsens Skole marts 2009 Vi sætter elevernes trivsel højt, og anser mobning af alle slags som en yderst alvorlig sag,

Læs mere

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling. - FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK.

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK. TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK. Formål med skolens trivsels -og antimobbepolitik Personale og elever skal oplyses om trivsels- og antimobbepolitikken på Ebberup skole. Vi tilstræber optimal trivsel for alle.

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole THISTED KOMMUNE Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole Mål: Vi vil fremme og værne om god trivsel i klassen og på skolen Vi vil forebygge dårlig trivsel blandt skolens elever og personale

Læs mere

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis

Læs mere

Løsning Skoles antimobbestrategi

Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Gældende fra Juni 2011

Gældende fra Juni 2011 Antimobbestrategi for Østervangskolen Gældende fra Juni 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at beskytte elevernes undervisningsmiljø, så vi undgår mobning og dermed fremmer en

Læs mere

FÆLLESSKAB MOD MOBNING KLASSEMØDET GRUNDLAG FOR TRIVSEL HELLE HØIBY MARIANNE LEVIN ANETTE THULIN

FÆLLESSKAB MOD MOBNING KLASSEMØDET GRUNDLAG FOR TRIVSEL HELLE HØIBY MARIANNE LEVIN ANETTE THULIN FÆLLESSKAB MOD MOBNING KLASSEMØDET GRUNDLAG FOR TRIVSEL HELLE HØIBY MARIANNE LEVIN ANETTE THULIN Indhold Forord... 7 Sådan anvender vi begreberne... 9 Klassemødet som værktøj... 11 Formålet med klassemøder...

Læs mere

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6 Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Rungsted Skoles. Trivselspolitik

Rungsted Skoles. Trivselspolitik Rungsted Skoles Trivselspolitik Rungsted Skoles Trivselspolitik Værdigrundlag for trivselspolitikken s. 3 Mål s. 3 Den daglige proces s. 3 Definition af mobning og drilleri s. 4 Især til skolens forældre:

Læs mere

Trivselspolitik for elever

Trivselspolitik for elever Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...

Læs mere

Skovbakkeskolens handleplan mod mobning SKOVBAKKESKOLEN

Skovbakkeskolens handleplan mod mobning SKOVBAKKESKOLEN Skovbakkeskolens handleplan mod mobning SKOVBAKKESKOLEN Mobning Definition Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Mobning

Læs mere

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Målsætning Det er skolens målsætning og hensigt, at være en mobbefri skole. Skolen tolererer ikke mobning, da skolen ses som værende elevernes fristed i hverdagen.

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

Søndervangskolens mellemtrinafdeling accepterer IKKE, at mobning finder sted. Vi vil derfor arbejde aktivt for, at alle trives.

Søndervangskolens mellemtrinafdeling accepterer IKKE, at mobning finder sted. Vi vil derfor arbejde aktivt for, at alle trives. Søndervangskolens mellemtrinafdeling accepterer IKKE, at mobning finder sted. Vi vil derfor arbejde aktivt for, at alle trives. Elevernes psykiske undervisningsmiljø Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø:

Læs mere

Trivselspolitik - elever

Trivselspolitik - elever Trivselspolitik - elever Målet med trivselspolitikken: Målet er den bedst mulige trivsel for alle elever, da faglig og social trivslen er de vigtigste parameter for et godt skoleliv Alle børn og unge har

Læs mere

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Trivselserklæring, Hylleholt skole Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad

Læs mere

lyngholm skolens antimobbe politik

lyngholm skolens antimobbe politik lyngholm skolens antimobbe politik Lyngholmskolen skal være et rart sted at være for at kunne være et godt sted at lære. Derfor accepteres mobning ikke. Når vi bliver bekendt med mobning, imødegår vi den

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Antimobbe-handleplan Med udgangspunkt i Bakkegårdsskolens værdier: Fælles ansvarlighed, tryghed, ligeværdighed og selvværd ønsker vi at lave en målrettet og systematisk

Læs mere

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1 Handling når der opleves mobning...4 Handleplan til lærere og pædagoger til forebyggelse af mobning...5

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014 Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe

Læs mere

Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet.

Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet. Trivselspolitik for Augustenborg Skole Gældende fra den 1. august 2011 FORMÅL I skolens målsætning står der: En skole for alle, hvor samarbejdet bygger på dialog Alle elever skal opleve at være en del

Læs mere

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10 Antimobbestrategi for Ramløse Skole Gældende fra den20-04-10 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Alle omkring skolen, både elever, skolens personale og forældre, ved, at mobning ikke tolereres

Læs mere

Antimobbestrategi for Kirkeskolen

Antimobbestrategi for Kirkeskolen Antimobbestrategi for Kirkeskolen Gældende fra den 1. februar 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? - Vort fælles mål er at skabe en skole, hvor vi alle trives og er trygge - På Kirkeskolen

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel?

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011 Hvad forstår vi ved trivsel? Eleverne generelt glæder sig til komme til skole. Eleverne generelt er glade for at

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Emmerske Efterskoles antimobbestrategi

Emmerske Efterskoles antimobbestrategi Emmerske Efterskoles antimobbestrategi På Emmerske Efterskole arbejder vi for at: Alle har ret til et mobbefrit børne- og ungdomsliv i et trygt miljø Alle skal have en hverdag med sammenhold, fællesskab

Læs mere

Gældende fra den 1. februar 2010 revideret august 2012. Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder både omsorg og udfordring.

Gældende fra den 1. februar 2010 revideret august 2012. Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder både omsorg og udfordring. Antimobbestrategi for Møllevangskolen Gældende fra den 1. februar 2010 revideret august 2012 Formål Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE

DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE LÆSEPLAN FOR INDSKOLINGEN OG SFO VÆRDIORD OVERORDNET MÅL DET BETYDER Empati Problemteri ng/ løsning Kommunikations evne Selvkontrol Samarbejdsevne At forstå og forudse

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Trivselsfolder Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Fællesskabet og den enkeltes trivsel er afhængig af hinanden for at skabe et optimalt læringsmiljø. Det

Læs mere

HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL. Lystrup Skole accepterer ikke mobning

HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL. Lystrup Skole accepterer ikke mobning Mål: HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL Lystrup Skole accepterer ikke mobning Mobning skal forebygges og stoppes, fordi det kan skade både offer og mobber hele livet og påvirke læringen og det sociale klima i

Læs mere

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med

Læs mere

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3 December 2013. Side 1. Indholdsfortegnelse: En plan mod. side 1 Definition side 2 Signaler på mobning side 2 Mål for handleplan mod mobning. side 3 Handleplaner for pædagoger, lærere og ledelse. side 3

Læs mere

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter. UMV På baggrund af UVM 2010, har vi valgt at sætte fokus på tre områder: konflikthåndtering, antimobning og arbejdsro. Fokuspunkt Mål Indsats Hvem, hvornår Opfølgning, hvornår, hvordan Konflikthåndtering

Læs mere

Gældende fra den 8. august 2016

Gældende fra den 8. august 2016 Bilag 2 Antimobbestrategi for Eltang Skole og Børnehave Gældende fra den 8. august 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I Eltang Skole og Børnehave har vi tradition for meget få tilfælde

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Mobbeplan for Ørding friskole

Mobbeplan for Ørding friskole Mobbeplan for Ørding friskole Fakta: Ørding friskole er en lille Grundtvig-Koldsk børneskole med ca. 55-75 børn og tilhørende Børnehus og SFO. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme, leve

Læs mere

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK

Læs mere

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt Indledning: Formelt set er kravet om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt hjemlet i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge bekendtgørelsen

Læs mere

Antimobningspolitik for Gesten Centralskole.

Antimobningspolitik for Gesten Centralskole. Børn, der trives kan lære Voksne, der trives kan undervise Antimobningspolitik for Gesten Centralskole. Hvis mobning skal begrænses, skal de 3 Vér på arbejde. vision om, at trivslen kan forbedres ved en

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Skovshoved Skole. Uddrag af Skovshoved Skoles værdiprogram: Med værdien TRIVSEL forstår vi:

Skovshoved Skole. Uddrag af Skovshoved Skoles værdiprogram: Med værdien TRIVSEL forstår vi: GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Skovshoved Skole Udarbejdet (dato): April 2007 - revideret juni 2011 På Skovshoved Skole forventer vi, at alle påtager sig et ansvar for, at alle har det godt. Det individuelle

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Antimobbestrategien gælder for alle folkeskoler i kommunen, som ikke inden skoleårets begyndelse august 2017 har fastsat en antimobbestrategi og gælder, indtil

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

Antimobbestrategi og handleplan for Langeskov Skole 2009/2010

Antimobbestrategi og handleplan for Langeskov Skole 2009/2010 Antimobbestrategi og handleplan for Langeskov Skole 2009/2010 Målsætning På Langeskov Skole arbejder vi på at skabe et trygt indlæringsmiljø, hvor respekt og hensyntagen præger det sociale miljø. Langeskov

Læs mere

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

Tåsingeskolens værdiregelsæt og antimobbestrategi

Tåsingeskolens værdiregelsæt og antimobbestrategi Tåsingeskolens værdiregelsæt og antimobbestrategi gældende elever Tåsingeskolens værdigrundlag Tåsingeskolen udvikler dygtige og glade børn i gode fællesskaber med - Liv i øjnene - Højt til himlen - Mod

Læs mere

Fri for mobberi SÅDAN FOREBYGGER VI MOBNING OG FREMMER TRIVSEL PÅ CHRISTIANSHAVNS DØTTRESKOLE ALLE TIDERS SKOLE.

Fri for mobberi SÅDAN FOREBYGGER VI MOBNING OG FREMMER TRIVSEL PÅ CHRISTIANSHAVNS DØTTRESKOLE ALLE TIDERS SKOLE. Fri for mobberi SÅDAN FOREBYGGER VI MOBNING OG FREMMER TRIVSEL PÅ CHRISTIANSHAVNS DØTTRESKOLE ALLE TIDERS SKOLE. Målsætning: På Christianshavns Døttreskole lægger vi vægt på at skabe et udbytterigt og

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster

Læs mere

Trivselsarbejde i klasserne

Trivselsarbejde i klasserne Det forudsættes, at der til hver afdeling er tilknyttet en AKT-lærer, der kan hjælpe med problemløsning, igangsætning og forslag til forskellige materialer og metoder. Metoder og materialer er tænkt som

Læs mere

Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN

Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN Revideret 2011/12 Udgivet efteråret 2012 Hvorfor beskæftige sig med mobning? Mobning er ødelæggende for børns livsglæde, selvværd og sundhed. Børn, der mobbes, mistrives

Læs mere

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Skolelivet er et fælles anliggende. Både forældre, ansatte og børn har et medansvar for trivselen på skolen. Trivslen er

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning 14. juni 2011 Skæring skoles nye vision: Skæring Skole er Vores skole, hvor vi med udgangspunkt i den enkeltes og de fælles muligheder

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere