DEN DANSKE FORENING SÆRNUMMER AUGUST

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN DANSKE FORENING SÆRNUMMER AUGUST"

Transkript

1 DANS K E REN Udgivet af DEN DANSKE FORENING SÆRNUMMER AUGUST 2000 Politiet i M u l t i - D a n m a r k Med 90 ernes massetilstrømning af indvandrere til Danmark kombineret med de allerede etablerede indvandreres høje fødselskvotient skabtes der i denne 10- årige periode de hidtil største krav mod Danmark udøvet af indvandrerne og deres pressionsgrupper der nu alene grundet deres antal i landet stillede flere og større krav. Den Danske Forening har igennem 14 år dokumenteret disse krav og fordringer samt været første-budbringer og advarselslampe når det gjaldt indvandrernes overkriminalitet samt OverDanmarks endelige mål: Det multikulturelle galehus. Dette temanummer skal da heller ikke behandle de overordnede linjer indenfor den uhensigtsmæssige tilstrømning af bekvemmelighedsindvandrere til Danmark, men derimod fokusere på det faktum at stærke positive multietniske politiske strømninger igennem 90 erne muliggjorde at statsstøttede indvandrer-pressionsgrupper overfor en svag politiledelse fik gennemtrumfet stort set alle de krav de stillede. Ikke fordi disse krav var indlysende eller havde rod i virkeligheden, men blot fordi kravene var stillet af foreninger og centre der havde givet deres statsbetalte geschæft et politisk korrekt velklingende navn og at de politiske vinde var med dem overalt hvor de iværksatte deres orkanagtige virksomhed. Samtidig hermed vil dette temanummer behandle de mange nye kriminalitetsformer som vores indvandrere har medbragt til landet. Kriminalitetsformer der hvis de skal bekæmpes og det skal de - betyder at politiets ressourcer tilflyder de nyskabte problemer og dermed bliver frataget hjælpen til den almindelige borger, idet en mandskabstime nu engang kun kan bruges een gang. Det medfører, at der må ansættes langt flere politibetjente, eller også at politiets indsats på mange områder bliver helt utilstrækkelig. Politiet er i disse år under pres. Ikke kun indadtil hvor ledelsen tækkes ethvert multi-kulti nummer, men også udadtil hvor den enkelte betjent skal løbe hurtigere end nogensinde før, idet der med indvandrernes erobringstog i Danmark blandt andet er blevet langt mere voldskriminalitet, organiseret kriminalitet, og gadebandekriminalitet, samtidig med at kravene om korrekt etnisk betjening bliver intensiveret, hvilket for eksempel giver sig udslag i at muslimske kvinder må bære tørklæde på pas-fotos!! Ved gennemlæsning af dette nummer bør læseren være opmærksom på at ikke kun politiet er berørt af det multietniske eksperiment. Alle statslige/halvstatslige arbejdspladser har de samme problemer inde på livet. ISSN

2 DANSKEREN udgives af Den Danske Forening, hvis formål er på folkestyrets grund, uafhængigt af økonomiske og politiske interesser at sikre dansk kultur, sprog og levevis i en verden, der trues af kaos, overbefolkning, vold og fanatisme. Foreningens medlemmer modtager bladet for deres medlemskontingent. Ikke-medlemmer kan abonnere på bladet for 125 kr. om året. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Bladet (evt. kopier af det) og foreningens andre tryksager må ikke omdeles privat sammen med trykmateriale fra anden kilde eller med påført tekst, logo el.lign. Foreningens adresse: Postboks 411, 8100 Århus C. Telefonsekretariat: Tlf Fax Giro: Internet: Medieansvarlig: Dr. phil. Sune Dalgård (ansv. red., styrelsesmedl.), tlf. og fax Mobiltlf Juridisk bistand Advokat Folmer Reindel, tlf Fax Mødekonsulent Murer Poul Vinther Jensen (styr.medl.), tlf Lokale kontaktpersoner: København: Cand. mag. Peter Neerup Buhl (styr.- og red.medlem), tlf Louise Friis Jensen (styr. medlem), tlf Nordsjælland: Prof., jur. dr. Ole Hasselbalch (form. og red.medlem), tlf Fax Henrik Søndergaard, tlf Midtsjælland: Bibliotekar Harry Vinter (styr.- og red.medlem), tlf , Sydsjælland: Lærer Verner Holm, tlf Lolland-Falster: Tømrer Jan Simonsen, tlf Fyn: F h v. politiassistent Erik Dagø, tlf Syd- og Sønderjylland: Ekspedient Ellen Ewers (styr.medl.), tlf , Peter Schmidt Poulsen, tlf Sydøstjylland: Fhv. overlærer Ingrid Mathorne, tlf Østjylland: Herbert Nielsen, tlf Vestjylland: Sygeplejerske Kirsten Fogt, tlf Nordvestjylland: Stud. mag. Ronald Hansen, tlf Nordjylland: Afdelingsforstander P. H. Bering, tlf Ordensmagten kapitulerer Fra især Frankrig er det kendt, hvordan fremmedghettoer gøres til etnisk rensede områder, hvor landets lov og ret i realiteten ikke længere kan opretholdes. Alle samfundsfunktioner overtages efterhånden af fremmede, da værtslandets indfødte er blevet chikaneret ud. Buschauffører, postbude, socialarbejdere, politibetjente osv. skal være af etnisk herkomst for at accepteres. I den senere tid er også politiet i Danmark blevet mødt med planlagte masseoverfald, veritable muhamedanske sten i n g sr i t u a l e r, når de er blevet kaldt ud til g h e t t oerne - ja selv ambulance- og brandfolk er blevet hindret i deres arbejde af nydanskerne. Presset dels i det daglige arbejde, dels fra politikerne og meningsmagerne, er nu blevet for overvældende. Dette særnummer af Danskeren skal ikke forstås som rettet mod vore hårdt prøvede politifolk, der blot søger at manøvrere i det umulige terræn, som vore elendige politikere har skabt. De sidstnævnte bærer det fulde ansvar. Den emsige hvervekampagne, som politiet nu er blevet påtvunget for at skaffe etniske politifolk som imødekommehed overfor muhamedanernes etniske rensninger, er dokumenteret af 15. juni-nummeret af Dansk Politi, se udklippet nedenfor. Af artiklen fremgår alle de krumspring, myndighederne nu udfører for at mase de fremmede ind - som del af m u l t i e t n i c e- rings-kampagnen Stafet En tyrkisk ungersvend, der ikke kendte nok til danske forhold og havde mangelfulde sprogkundskaber, får således et højskoleophold af Århus Kommune for at kvalificere sig til politiskolen. Og som det fremgår af dette særnummer, er en kriminel Indholdsfortegnelse I Interessegruppers lobbyvirksomhed mod politiet DRC s anmeldelsesterror Andre private pressionsgrupper... 5 II Politiet Blank eller blakket straffeattestfor politiet er det ligefedt Og de strømmer til baggrund ingen hindring længere for en karriere i vor ordensmagt. Af Dansk Politi -artiklen fremgår også, at stadig flere muhamedanske kvinder går med tanker om en politi-karriere. Mon uniformskravene så også skal slækkes med tilladelse af tørklæder o.lign., ligesom britiske betjente må gå med turban? Skik følge eller land fly synes desværre at være et forældet koncept. Det værste er dog den illoyalitet eller korruption, som efter al sandsynlighed kan ventes af et multietnisk politikorps. Allerede i dag ses, hvordan fremmede fædregrupper, som skulle deltage i opretholdelsen af ordenen, selv arrangerer optøjer, når de føler sig trådt på. Hver etnisk gruppe hænger internt sammen som ærtehalm og dækker over hinanden i en for dansk mentalitet utrolig grad. Loyaliteten rettes ikke mod statsmagten, men mod storfamilien eller klanen. Nydanske betjente vil også være underlagt dette. Hvis nogen tror de kan frigøre sig, vil de privat blive udsat for en chikane, som siger sparto til alt, vore egne i den retning ellers hårdt prøvede betjente har været udsat for. Udviklingen i politiets situation overalt i Europa viser, at ingen acceptable løsninger er mulige i det multietniske samfund. Tilbage bliver paradoksalt nok kun - politistaten. Eller vor løsning: Repatriering. III Indvandrerkriminalitet Indvandrerkriminalitet Almen kriminalitet Muslimske terrorceller i Danmark 11 Gadebande-kriminalitet Organiseret kriminalitet Kriminalpræventiv indsats rettet mod indvandrere Afsluttende kommentarer DANSKEREN - SÆRNUMMER - AUGUST 2000

3 D R C s anmeldelsesterror Jeg håber, at jeres arbejde fører til racisme-sager ved domstolene (Socialdemokratiets retspolitiske ordfører, Dorte Bennedsen, ved åbningen af Dokumentations-Centret ) I 1999 kunne man i pressen læse, at et af de mange statsstøttede centre, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, DRC, havde modtaget kr. fra kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen til oprettelse af en hjemmeside, der skulle informere os om Racisme, ligestilling og det multikulturelle samfund. Og hvem står så bag dette Rådgivningscenter? Jo, i begyndelsen af 1993 indvandrede en hollandsk mand ved navn Eric Hendrinius Tinor-Centi til Danmark efter at være blevet gift med en dansk kvinde. Som arbejdsløs havde Hendrinius masser af tid til at dyrke sin levende interesse for racespørgsmål og i Danmark så han racister overalt. Han blev herefter hurtigt aktivt medlem af indvandrernes sammenslutning IND-SAM, hvori ideen til Center, som kunne føre register over aktive modstandere af indvandringen med henblik på senere bekæmpelse blev født. Til det brug stillede IND-SAM velvilligt et skrivebord til rådighed i sine lokaler på Blegdamsvej 4. Her kunne Hendrinius nyde det daglige samvær med andre indvandrere, der deler hans ønske om at knægte Danmarks indfødte befolkning, blandt andet pakistaneren Bashy Quraishy. Daværende indenrigsminister Birte Weiss var ikke ganske uventet begejstret for initiativet og leverede støttende ord, da Hendrinius officielt indviede sit Center i marts Senere begyndte den mere kontante støtte at flyde fra Indenrigsministeriet, hvor Hendrinius kone var ansat. I en periode flyttede Hendrinius sammen med IND-SAM sit skrivebord til Bredgade. Sidst i 1995 flyttede han sit Center til medborgerhuset på Nørre Alle 7 på 2. sal, hvor Københavns Kommune stiller lokaler gratis til rådighed. Danske skatteydere yder nu ufrivillige bidrag til Centeret i et sådant omfang, at Hendrinius har fået råd til at lønne ikke blot sig selv, men tillige en skare af medarbejdere, som ivrigt registrerer alle de uretfærdigheder, som de racistiske danskere begår imod alle de indvandrere, som en ulykkelig skæbne har ført til Danmark. Gang på gang bliver virksomheder, diskoteker og almindelige mennesker hevet frem i Racisme-Rampelyset, samtidig med at Hendrinius ikke selv holder sig tilbage for at anmelde/fremprovokere anmeldelser. Som en skabet køter bider man altså i den hånd der fodrer en. Ved udgangen af 1996 kan Hendrinius da også se tilbage på 3 aktive år med 3000 klager fra indvandrere over racediskrimination. I Bogen, Når fordomme bliver til racediskrimination hvor forsiden for øvrigt prydes af en dansk politibetjent, der via radio tilkalder assistance på grund af, at en indvandrer prøver at låse sin, angiveligt egen, BMW op, praler DRC med at 20% af alle disse henvendelser er klager over politiet: Specielt i tilknytning til politiets kontrolopgaver vedrørende opholdsbevis, proformaægteskab, trafik og paskontrol og i forbindelse med problemer, når en anmeldelse vedrørende diskrimination søges indgivet. 20% af 3000 sager svarer til at ud af politistyrkens mand er 600 af betjentene på tre år anklaget for racisme, hvilket igen svarer til at hver syttende betjent har fået stemplet racist af DRC. Men for Centerleder Hendrinius er det i midten af halvfemserne ikke nok at angribe hæderlige betjente på deres levebrød. Nej, nu skal hele etaten belæres af den gode Centerleder, der gang på gang bringer nye forslag, krav og henstillinger til torvs. Samtidig med at politiet står for skud går den almene befolkning heller ikke ram forbi idet: Ligesom bilisters køreadfærd skal reguleres gennem kontrol og holdningspåvirkning, skal nøjagtigt det samme gælde, hvad angår majoritetsbefolkningens handlinger overfor de etniske minoriteter. Lad os for en stund se lidt på de tiltag som Hendrinius i midten af halvfemserne ønskede søsat: 1994 I dette år foreslog Centerleder Hendrinius at der skulle udfærdiges en hvidbog over Danske Politifolks diskrimination overfor indvandrere og udlændinge. Samtidig med dette ville Hendrinius arrangere kurser, hvor indvandrere og flygtninge lærer om deres rettigheder overfor politiet. Pjecen De etiske minoriteter og politiet udgivet af DRC og politiet. DANSKEREN - SÆRNUMMER - AUGUST

4 1995 Er året da Centerleder Hendrinius for alvor får vind i sejlene idet han i forbindelse med en politianmeldelse af racediskrimination overhører at en af betjentene kalder den forurettede neger for en neger. Dette kan Hendrinius selvfølgelig ikke sidde overhørig, hvorfor aviserne i september måned 1995 sørger for at cementere DRC s navn, idet Hendrinius kræver at man i Danmark skal sige sort istedet for neger Er året hvor DRC får sat fokus på Diskoteks-racismen. Godt hjulpet af TV2 der lægger kamera og sendetid til denne provokatør-virksomhed, der i al sin enkelhed går ud på at dokumentere at diskoteker kun lukker danske mænd ind. Meget vel vidende at flere diskoteker på daværende tidspunkt havde uskrevne regler om at man, for at undgå ballade, ikke lukkede større grupper af indvandrere ind, sendte man selvfølgelig en gruppe indvandrere med skjult kamera til flere diskoteker, hvor man naturligvis blev afvist. N ø r re Allé 7, hvor DRC holder til på 2. sal. Indsat i sin glorie: E.H. Ti n o r- C e n t i 1997 Nu eksploderer racismen i Danmark. Finansieringsselskaber nægter lån til indvandrere. Teleselskaber vil ikke sælge mobiltelefoner til dem. Kirkeministeriet siger nej til fremmede navne. Racistiske vittigheder bliver ikke prøvet for retten. Nazisterne får lov til at sende radio. Arbejdsgiverne diskriminerer indvandrerne ved ansættelse og politiet afviser anmeldelserne, ja selv Hendrinius bliver afvist af politiet, da han i forbindelse med et smædebrev (hvem kan dog have noget imod denne mand?) kræver psykologbehandling på politiets regning. Intet under at Centerleder Hendrinius i dette år barsler med ideen om en pjece til indvandrerne, der på deres eget sprog kan give dem viden om deres pligter og ikke mindst rettigheder således at de får mulighed for at sige fra overfor po - litiet. Pjecen udkommer da også samme år, på 8 forskellige sprog, blandt andet arabisk, farsi, serbokroatisk, somali, tyrkisk og urdu, og med et førsteoplag på eksemplarer velvilligt betalt og udgivet af Justitsministeriet, idet det jo som altid ikke er nogen sag at være generøs for andre folks penge. Sideløbende med alle disse krav, hvoraf langt de fleste blev honoreret: Dansk Sprognævn anbefalede brug af ordet sort istedet for neger, en særlig politigruppe fra bevillingspolitiet blev øremærket til at finde racisme og diskrimination i byens natteliv osv osv, havde den gode Centerleder også tid til at begynde at stille krav til optagelsesbetingelserne på politiskolen, forslag til politiskolens undervisning og forslag til hvordan politiet skal behandle anmeldelser om racisme: Anmeldelser om diskrimination skal prioriteres højt og efterforskes hurtigt. Politiet skal straks iværksætte en efterforskning, hvis de konstaterer racistisk graffiti eller lignende. Skønner politiet at der er risiko for gentagelser, skal der laves synlig patruljering i området. Også selv om politiet skønner, at der ikke er tale om racistiske motiver, skal sagen behandles som en racismesag, hvis offeret eller andre minoritetsgrupper opfatter den som racistisk. - Altså en ganske unik situation. Ved siden af de store ressourcer der nu bliver taget fra andet politiarbejde, kan offeret nu for første gang i dansk retshistorie, selv bestemme hvilken paragraf hans banemand skal dømmes efter, blot offeret føler at der har været tale om racisme! Politiet bør favorisere indvandrere i ansættelsen. Kravene til en indvandrer-politiaspirant, eksempelvis højdekravet, bør være mindre end til en dansk politiaspirant. Politiaspiranter samt politifolk på efteruddannnelse bør modtage undervisning af DRC eller ligesindede organisationer i hvordan man omgås etniske mindretal uden at skabe konflikter. Alle de ovennævnte krav og forslag blev opfyldt i årene der kom, hvilket vi senere hen skal se nærmere på, idet politiledelsen erkendte vigtigheden af at have løbende kontakt til blandt andet DRC, for at løse den holdningspåvirkende opgave. Imidlertid var Centerleder Eric Hendrinius Tinor-Centi i halvfemserne langt fra ene om at lægge etnisk pres på politiledelsen! (Kilder: Det Fri Aktuelt: 5/8-96. Berlingske Tidende: 19/9-96, 5/3-96. Morgenavisen Jyllandsposten: 23/3-94, 7/3-96, 6/ Politiken: 16/3-94, 29/11-94, 29/7-95, 19/9-95, 20/9-95, 21/9-95, 22/9-95, 15/12-95, 4/3-96, 5/3-96, 24/7-97, 30/7-97, 28/8-97. Danskeren nr. 2 april DRC udgivne publikationer: Når fordomme bliver til racediskrimination, Etnisk ligestilling til forskel, Kom indenfor og lad være med at føle jer velkommen, At sætte ild til en krudtønde ). 4 DANSKEREN - SÆRNUMMER - AUGUST 2000

5 Andre pressionsgrupper Helt i front, sammen med Dokumentations- og Rådgivningscenteret for Racediskrimination, finder vi her en forening ved navn Fair Play, der ligesom DRC blandt andet virker ved at kritisere politiet. I 1996 udgav foreningen bogen Politiarbejde i et multietnisk samfund et debatoplæg, der blandt andet blev brugt i undervisningen af politifolk på efteruddannelse, samt hyppigt citeret blandt andet i bladet Dansk Politi Bogen giver, ikke overraskende, plads til endog meget rabiate udtalelser mod politiet. Her skal blot nævnes nogle få eksempler. En ukendt advokat: Politiet er ikke racister, de behandler nemlig alle mindretalsgrupper dårligt. Fabian Laier, Leder af Projekt X (???): Laier mener at politiet er medvirkende årsag til hvordan det går mange af de unge indvandrere (at de bliver narkomaner og kriminelle). Laier giver i bogen flere eksempler på hvad han mener om politiets manglende indsigt i de unge indvandreres vilkår og problemer: Politiet er nogle bonderøve, - det kan man høre når de snakker, hvad ved en jyde om storby-ungdom? Hvad ved en søn af en bonde om storbyungdom? Meget sigende kan man efter disse bemærkninger læse bagsiden af bogen hvor man får oplyst at: Fair Play blev dannet i juni 1991 med det formål at styrke og koordinere arbejdet mod fremmedhad og racisme i Danmark. Fair Play blev opbygget af mennesker, der kom fra forskellige humanistiske og antiracistiske grupper og foreninger, fra fagforeninger og indvandrerorganisationer og... bla bla bla. Vi har hørt melodien før og kommer sikkert til at høre den igen. Lutter sød lirekassemusik, der er en anden rottekonge værdig, strømmer ud gennem Medborgerhusets vinduer. For adressen er selvfølgelig den s a m m e som DRC s, og formanden for Fair Play er ikke overraskende Eric Hendrinius Tinor- Centi s ven Bashy Quraishy. Og jo, Bashy er den selvsamme person der igennem flere år er blevet ignoreret af pressen, hvilket forrige år, i et desperat forsøg på igen at være noget ved musikken fik ham til at skabe Medie Watch en Frede Farmandsk indvandrerregistrering af al negativ pressedækning af indvandrere. Hverken Bashy eller hans Medie Watch har vi imidlertid hørt noget som helst til. Men lige nu er vi tilbage i 1996 hvor Bashy spiller førsteviolin i et politisk korrekt orkester bestående af Det Danske Center for Menneskerettigheder, Rehabiliteringscentret for Torturofre, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Etnisk Debatforum, Facts, Den Dansk-Marokkanske Venskabs Forening osv. Koncerterne blev blandt andet holdt på så prominente adresser som Vesterbro Kulturhus og Hotel Phønix i København, hvor man det sidstnævnte sted havde så mange klagepunkter over politiet at man kunne få konferencen til at strække sig over 2 dage. Men ikke nok med det er året hvor der hives og slides i den gode Bashy fra alle sider. Pludselig finder Bashy sig selv som deltager ved en international politikonference i Rotterdam, Holland. På denne konference udfærdiger man et slutdokument der fastsætter Grund - læggende principper for et moderne politikorps i et multi - etnisk samfund, der blandt andet anbefaler ansættelse af langt flere politifolk med etnisk baggrund efter Hollandsk Model. Se endvidere Og de strømmer til... Heldigvis er Fair Play og DRC s Tordensskjoldssoldater i dette år ikke ene om at bekæmpe den allestedsnærværende politiracisme. SOS mod racisme (hvor mon de bor?) tog i sommeren 1996 kontakt med Københavns Politis ledelse med henblik på at forbedre forholdet mellem politiet og de etniske minoriteter. Som altid, når foreninger med politisk korrekte velklingende navne henvendte sig, stod politiledelsen på spring for at indlede et samarbejde der udmundede i en ny strategi for Københavns Politi overfor indvandrere, samtidig med at der blev udfærdiget et notat med udgangspunkt i udviklingen mod et Fleretnisk København. DANSKEREN - SÆRNUMMER - AUGUST

6 Intet under at andre skattebetalte multikulti-indvandrerforeninger nu da jorden var gødet, også prøvede at gøre sig et navn på politiets bekostning. Efter at antropolog Lars Holmberg offentliggjorde sin afhandling om politiet i september 1999, hvor det blev konkluderet at politiet oftere stoppede unge indvandrere i deres mobile sheik-slotte, end de stoppede Hr. og fru Bilka, stod snesevis af foreninger klar til at kritisere dette. En af dem var POEM en Pa-raplyorganisation for etniske mindretal i Danmark, hvor deres formand Muharim Aydas (selvsamme Aydas figurer et halvt år efter som formand for ELO, De etniske minoriteters Landsorganisation) via udtalelser til pressen, fik lavet avisoverskrifter som; Indvandrerkritik af politiet, hvori man kunne læse at Politiet burde lære mere om de etniske minoriteter, samt at politiet burde ansætte flere betjente med indvandrerbaggrund. Dette kunne dog kun ske, erkendte Aydas, hvis man fra politiets side lavede en bevidst udvælgelse af indvandrere. - Og hvorfor nu det? En bevidst udvælgelse lugter da fælt af at indvandrernes kvalifikationer for at blive optaget på Politiskolen er mangelfulde, hvorfor man, via positiv særbehandling, skal hjælpe dem lidt på vej. Ja ikke alene lugter det fælt, det lugter af racisme! For at hjælpe politi-integrationen lidt på vej, blev der samme år på Dansk Flygtningehjælps foranledning oprettet et specialkursus der skulle få flere indvandrere ind til politiet. Politiledelsen stillede sig også her til disposition idet man fra Politiskolen var med til at planlægge kurset. Da kurset lå klar blev der sendt multietnisk-politi-lokke-materiale ud til samtlige kommuner og arbejdsformidlingskontorer på Fyn og i Sønderjylland og Midtjylland. Men ak og ve. Kun en enkelt håbefuld indvandrer fra Horsens meldte sig til projektet, hvorfor kurset (mærkeligt nok) blev aflyst. Lidt bedre går det hos AOF i Ballerup der i flere år for skatteydernes penge har arrangeret daghøjskole med speciale indenfor Forskoling af indvandrere til politi og andre job i uniform. En lille håndfuld af disse indvandrere skulle angiveligt have fortsat på Politiskolen, der igennem forskolingen sikkert har ydet kursisterne den nødvendige støtte... (Kilder: Danskeren 3/1997:Edderkoppespindet. Morgenavisen Jyllandsposten 06/ Politiken 03/ Berlingske Tidende 02/ Nyhedsbrev nr fra DRC. Fair Play: Politiarbejde i et multietnisk samfund). Blank eller blakket straffeattest for politiet er det ligefedt I 1998 gav Politiforbundet spalteplads til artiklen mere målrettet ansættelsespolitik i bladet Dansk Politi. Artiklen der var skrevet af politikommissær Lars Harvest omhandlede ændrede retningslinier for ansættelse af nye betjente. Der blev i artiklen blandt andet oplyst at højdekravet, sessionskravet samt synskravet for at blive betjent var blevet slækket betydeligt. Efter de ovennævnte lempelser var blevet behandlet, blev den eventuelle kritiske læser straks beroliget med at de ændrede krav må ikke opfattes som et ud - tryk for at vi i Politiet har været nødt til at slække på kravene for derigennem at få tilstrækkeligt med velkvalificerede ansøgere, men mere som et udtryk for, at vi som en moderne virksomhed tilstræber at følge med tiden, og derfor nu lægger vægt på helt andre forhold... Den moderne virksomheds følgen med tiden fik imidlertid en politiassistent, Preben Markvardsen, der havde fulgt optagelsesprøverne på tæt hold, til at reagere i Dansk Politi 15/ For at blive optaget i det danske politi, skal ansøgeren igennem 4 prøver: En skriftlig hvor hans almenviden/regnekundskaber og danskkundskaber testes. En fysisk prøve hvor hans kondition og styrke testes. En samarbejdsprøve. Samt kommissionen, hvor politiaspiranten bliver fremstillet overfor talsmænd fra politiet, en repræsentant fra Politiskolen, samt en repræsentant fra politiledelsen. Markvardsen havde konstateret at allerede ved den skriftlige prøve gik det galt: Min interesse lige nu er koncentreret om kravenes bøjelighed og om de skal være bøjelige. Jeg har på det seneste oplevet, at resultatet af den skriftlige prøve bestået/ikke bestået ud fra en karaktergivning efter 13-skalaen, nu pludseligt bøjes til fordel for de enkelte ansøgere. Altså sendes ansøgere til de videre prøver, selv om de efter den retningsgivende vejledning ikke har bestået den skriftlige prøve. Konklusionen er derfor enkel. Det er nemmere lige p.t. at komme ind til poli tiet... Ja langt nemmere! For hvad begge artikler ikke berørte var at ALLE basale krav for at blive politibetjent pludseligt var ophævet. Dansk Folkeparti s blad Dansk Folkeblad kunne i 1999 afsløre at Nu kan kriminelle blive politibetjente : Uden nogen offentlig debat og helt uden om folketinget har Rigspolitichefen 6 DANSKEREN - SÆRNUMMER - AUGUST 2000

7 gjort det muligt for kriminelle at blive politibetjente. Ved at tage et 36 år gammelt cirkulære fra Finansministeriet i brug har Rigspolitichefen egenhændigt besluttet at den hævdvundne og selvfølgelige tradition, at politifolk som noget helt naturligt har en ren straffeattest og i øvrigt er ustraffet, ikke længere skal følges. Via 2 reklamefoldere for politiuddannelsen, - en fra begyndelsen af 90 erne og en fra kunne Dansk Folkeblad dokumentere deres uhyrlige men sandfærdige afsløring, der af politiets rekrutteringsansvarlige søgtes gemt bag kreativ ordformulering: Op til sommeren 1998 stilledes der forud optagelse på Politiskolen følgende ufravigelige krav: Dansk indfødsret Alder mindst 21 år Mandlige ansøgere skal have været på session. Er værnepligt ej aftjent, skal man være erklæret ubetinget tjenestedygtig Godt helbred med normalt syn, herunder farvesyn og normal hørelse God fysisk form Gode skolekundskaber, specielt i skriftlig dansk Kørekort til personbil Ordnede økonomiske og sociale forhold Ustraffet Yderligere en tilføjelse om at der foretrækkes ansøgere, som ikke er fyldt 29 år. Højde for mænd: 177 cm og for kvinder 165 cm. Efter sommeren 1998 stilles der nu kun følgende ufravigelige krav: Dansk indfødsret Alder mindst 21 år Godt helbred med normalt syn, herunder farvesyn og normal hørelse Kørekort til personbil. Der tilføjes at der nu indgår en skønsmæssig vurdering af følgende forhold: Under 29 år Rimelig højde og fysisk robust Ustraffet Ordnede personlige og økonomiske forhold Gode skolekundskaber Kendskab til fremmedsprog. Ligesom det i øvrigt fremhæves: Politiet vil gerne tiltrække både mænd og kvinder og gerne med ligeså forskellig social, kulturel og etnisk baggrund som i befolkningen generelt. Sagt med andre ord. Hvis du er tidligere straffet og ikke har orden i dine familie og pengesager - er du fra og med 1998 velkommen hos politiet. Hvis du samtidig hermed har flair for fremmedsprog (hvilke mon der hentydes til?...) er du nærmest sikker på optagelse. Overfor dette er det rimeligt at sammenligne dansk politi med andre moderne virksomheder, hvor man ikke engang kan blive ansat som flaskedreng hos Dansk Supermarked, hvis man har en plet i straffeattesten. Hårdt presset ovenpå Dansk Folkeparti s afsløring måtte vicekriminalkommissær Helle Achilles, som er den øverste ansvarlige for udvælgelse af kandidater til politiuddannelsen, da også indrømme at der gik kriminelle på Politiskolen... (Kilde: Dansk Politi nr og nr , samt Dansk Folkeblad nr ). DANSKEREN - SÆRNUMMER - AUGUST

8 Og de strømmer til... Den bedste måde indvandrere og Dansk Politi kan lære hinanden at kende på er givetvis, at flere med indvandrerbaggrund søger ind til politiet. Vi har imidlertid ikke fået mange ansøgere, der opfylder optagelseskriterierne (bl.a. gode dansk-og regnekundskaber, god fysik, blank straffeattest etc.). Det har været diskuteret om optagelsesbetingelserne til politiet skulle lempes for indvandrere.... Vicepolitidirektør Arne Stevns Og pludselig, som et lyn fra en klar himmel, som en moske på åbningsdagen, hvor den røde snor bliver klippet af Osama Bin Laden, strømmer indvandrerne til politiet blev året hvor 13 indvandrere blev optaget ved politiet. Et år præget af finurligheder. Et år præget af at alle basale krav til den kommende politibetjent, såsom højdekrav og blank straffeattest pludselig var væk. Omsider havde politiledelsen bøjet sig for det pres som bl.a. DRC satte i gang i Omsider kunne man langt om længe begynde at nærme sig idealmønstret multi-holland, hvor indvandrere kun skal bestå 80 procent af optagelseskravene for at blive politibetjent. Disse moderne toner var der forøvrigt før givet spalteplads til. I Nyhedsavis fra Rigspolitichefen, april 1998, fik Peter Kruize, kandidatstipendiat på det retsvidenskabelige institut D, Københavns Universitet, to sider til blandt andet at sammenligne dansk og hollandsk politi: Herunder tænker jeg især på muligheden for at ansætte etniske minoriteter. Hollandsk politi prioriterer ansættelse af personale med etnisk baggrund meget højt, fordi politiet dermed får en mulighed for at slå rødder i de mange etniske lokalsamfund. Men tilbage til Danmark hvor de længe ventede gæster selvfølgelig skal fejres på behørig vis. En dame med et stort og dyrt kamera bliver tilkaldt, for nu skal der ansættes endnu flere indvandrere. Målet er ved at være i syne. Det mål som politiledelsen er blevet hamret oven i hovedet med af deres plageånder igennem 5 år en målret - tet ansættelsespolitik rettet mod indvan - drere. Midlet er biograffilmstore farvestrålende plakater, hvor Clint Eastwood er skiftet ud med en indvandrerbetjent. Plakaterne figurerer overalt i dagspressen og på uddannelsesmesser. Senere bliver der trykt pjecer der også prydes med et billede af en etnisk betjent. Teksten holdes dog stadigvæk på dansk. Helt galt går det i Dansk Politi, nr 8, Her prydes forsiden af en politibetjent på prøve, Rehman Hussain, der startede på Politiskolen i april For at gøre billedet lidt festligere, og for at sende signaler ud til etniske kredse i Danmark, om at man også har indvandrerbetjente der er gamle i gårde, udstyres prøvebetjenten med en politiuniform der via skulderdistinktionerne tilkendegiver at Hussain er fastansat politiassistent med minimum 5 års ansættelse bag sig til trods for at da billedet bliver bragt har han kun været ansat på prøve i 4 måneder! Og så videre, og så videre... Samtidig med alt dette får DRC nu adgang til undervisningslokalerne, idet de skal undervise politifolk på efteruddannelse om Politiet i det multietniske samfund. Kurset bliver afviklet i et samarbejde mellem Københavns Politi, Københavns Politiforening, SOS mod Racisme, AKE- LIN ( Akademikere for etnisk ligestilling) og Dokumentations- og rådgivningscentret for Racediskrimination. Projektansvarlig for hele denne cirkusforestilling er da heller ingen ringere end centerleder Eric Hendrinius Tinor-Centi, der nu også får spalteplads i Dansk Po- liti, hvor han blandt andet benytter lejligheden til gud ved hvilken gang atter at tordne imod optagelseskravene for indvandrere på Politiskolen. Det er da også Hendrinius der i sommeren 1997 lægger sig ud med flere af kursisterne, ved at komme med endog meget markante synspunkter om politiet. For en stund stopper projektet, men genoptages dog få uger senere i den politisk korrekte ånd. Og politiskoleeleverne bliver heller ikke glemt. Fra september 1997 bliver der hevet 37 timer en arbejdsuge, ud af skemaet for at politieleverne skal lære at møde etniske minoriteter uden fordomme. Souschef på Politiskolens grunduddannelse Svend Dissing udtalte i den forbindelse til Morgenavisen Jyllandsposten; Det nye fag er en reaktion på et hav af spørgsmål om, hvad skolen gør for, at politiet bliver bedre til arbejdet med de etniske minoriteter. Disse spørgsmål (se krav!) er selvfølgelig blevet stillet af de pressionsgrupper der fra første færd har haft en økonomisk og ideologisk interesse af at komme ind på Politiskolens grund- og efteruddannelse. Men ligemeget hvad der bliver gjort er det selvfølgelig ikke nok. Når et krav er opfyldt går vi videre til det næste. Gæstelærerne på disse uhyre interessante kurser kritiserer herefter Politiskolen offentligt for ikke at gøre nok for at komme fordommene til livs, samtidig med at Politiskolens ledelse i sandt selvpiskeri erkender at både skolens grund- og efteruddannelse stadig berører emnet for lidt. Lidt kontrol på gadeplan bliver der også tid til så de betjente der ikke er i berøring med Politiskolen kan blive set efter i sømmene. I 1999 foretager Dansk Center for Migration og Etniske Studier en undersøgelse hos københavnske politibetjente for at finde ud af om de kender politiets officielle strategi mod diskrimination. Ikke overraskende er strategien en næsten identisk kopi af de ønsker og krav som blandt andet DRC fremsatte til bevidstløshed igennem halvfemserne. Desværre viste undersøgelsen at kun hver tredje betjent kendte retningslinjerne for hvordan politiet skulle forholde sig til racisme. Dette fik panderynken frem hos centerleder Eric Hendrinius Tinor-Centi der i den anledning langede ud efter politiet: Strategien mod diskrimination er et positivt skridt fra politiledelsens side og en forsigtig erkendelse af, at der eksisterer spændinger mellem etniske minoriteter 8 DANSKEREN - SÆRNUMMER - AUGUST 2000

9 og politiet, som kan tilskrives politiets op - førsel. Derfor er det skuffende at de menige betjente ikke kender den. Alle disse gode tanker og intentioner omkring politiets sammensætning, holdningspåvirkning og reaktionsmønster overfor indvandrere blev dog allerede i 1998 sat på tryk idet Rigspolitichefen i dette år udgav bogen Idegrundlag og overordnede mål for Dansk Politi, hvor man i kapitlet overordnede mål for politiets arbejde kan læse at der skal ske en udbygning af medarbejdernes kendskab til og forståelse for værdinormer, handlemåder og adfærdsmønstre inden for forskellige sociale, politiske, kulturelle, etniske og religiøse grupperinger. Endvidere kan man i kapitlet Overordnede mål for Politiets personalepolitik læse at Ansættelsen af medarbejdere baseres på politiets idegrundlag, særligt med henblik på at få...medarbejdere der har forskellige kvalifikationer og forskellig kulturel, social og etnisk baggrund. Årstal Optagne indvandrere på Politiskolen Det er naturligvis kun spekulation at hævde, at de unge indvandreres overkriminalitet er skyld i at politiet har droppet adgangskravet om ren straffeattest for optagelse i korpset, således at etaten kan honorere ledelsen og de politiske strømninger samt bl.a. DRC s krav om flere indvandrerbetjente. Men et blik på de offentligt tilgængelige kriminalitetsstatistikker vil sandsynliggøre dette postulat, idet de unge indvandrere her udgør en uforholdsmæssig stor post i forhold til deres antal. Dette kombineret med politiledelsens egne udtalelser fra før 1998, om sværheden ved at finde tilstrækkeligt kvalificerede indvandrerpolitiaspiranter, gør sandsynligheden for et kulissespil endnu større. Så indtil justitsministeren kommer med en udmelding der vil bevise det modsatte, må han og politiledelsen leve med mistanken om at de i disse år er ved at forvandle politikorpset til et A- og B-politi! (Kilder: Nyhedsavis fra Rigspolitichefen Idegrundlag og overordnede mål for Dansk Politi. Dansk Politi nr. 8 15/08-98, nr. 8 15/08-99, nr. 9 23/ Morgenavisen Jyllandsposten 02/09-97, 06/ Politiken 30/07-97, 02/ BT 02/12-98). Etnisk betjent under uddannelse markedsføres som færdiguddannet af politiets blad DANSKEREN - SÆRNUMMER - AUGUST

10 I n d v a n d r e r k r i m i n a l i t e De seneste 30 års konstante tilstrømning af indvandrere til Danmark har givet dansk politi den største udfordring nogensinde. Kriminaliteten er blevet klart forværret, nye kriminalitetsformer er kommet til, og idet mange indvandrere ser på udøvelsen af deres kriminelle handling som et købmandsregnestykke, hvad får jeg af straf (hvis jeg opdages) når jeg begår denne kriminalitet og hvad er mit udbytte, kommer vores retssystem gang på gang til kort, idet vores straffelov ikke er strikket sammen til at dømme kynikere, hvoraf flere endda soler sig i beundring hos deres medsammensvorne og bekendte, hos hvem det er forbundet med maskulinitets-idealer at afsone straffe for hård kriminalitet. Den naturlige følge heraf er, at vores arresthuse og fængsler i disse år er fyldt med kriminelle indvandrere, der også her driver terrorvirksomhed i form af fysisk og psysisk terror mod fængselspersonalet, der ikraft af deres mangelfulde beføjelser overhovedet ikke bliver respekteret af fremmede kriminelle. Søndagsavisen d. 22/08-99 kunne i den anledning berette om følgerne af den flerkulturelle berigelse i de danske fængsler: Det stigende antal etniske fanger i danske fængsler giver problemer for de kvindelige ansatte: Vi bliver spyttet på og tiltalt med alverdens grimme gloser. Indsatte med anden etnisk herkomst end dansk nægter at udføre beskeder, og i takt med at andelen af indsatte med udenlandsk herkomst stiger, vokser problemet, lyder det fra det kvindelige personale. På grund af problemet arrangeres der ekstra uddannelse for de kvindelige fængselsfunktionærer, så de er bedre forberedte på kulturelle sammenstød som det hedder. De fremmedes kriminalitet bør inddeles i 5 hovedgrupper som i det følgende vil blive behandlet: 1. Almen kriminalitet 2. Muslimske terrorceller i Danmark 3. Gadebande-kriminalitet 4. Organiseret kriminalitet 5. Kriminalitet begået hvor gerningsmanden er under den kriminelle lavalder (kriminalpræventiv indsats) Almen kriminalitet At indvandre rne i Danmark står for en uforholdsmæsssig stor andel af den begåede kriminalitet i landet har flere år været et faktum. I 80 erne var det politisk korrekt at negligere disse tal, hvorimod faktum i 90 erne skulle bekæmpes via henvisning til indvandrernes sociale baggrund. Det blev altså med ét legitimt at begå mere kriminalitet desto mere lavtuddannet kiosk-ejeren var samtidig med at der blev skelet til Mustafa s postnummer. En gestus der så sandelig aldrig er kommet den almindelige dansker til del! Men ligegyldigt hvor meget der blev pyntet på tallene, talt i kancelli-sprog, og henvist til indvandrernes sociale baggrund, har det aldrig kunnet skjules at indvandrerne ER mere kriminelle end danskere. Eksempelvis kan det nævnes at BT d. 12/ offentliggjorde at indvandrerne stod bag 42 procent af al begået vold i de københavnske politikredse, samtidig med at det blev slået fast at selvom antallet af unge med etnisk bag - grund er betydelig større i København end på landsplan, er der tale om en over - repræsentation af voldsmænd blandt per - soner med fremmed herkomst på flere hundrede procent. Idet både officielle statistikker (dog stadig med pyntede tal) og Den Danske Forenings materiale med al tydelighed fastslår at udviklingen angående indvandrernes overkriminalitet går i den forkerte retning, skal der ikke bruges mere spalteplads på dette faktum, som der blot kan henvises til blandt andet i ældre numre af Danskeren og på Den Danske Forenings hjemmeside på Internettet. Der kan i den forbindelse henvises til to yderst læseværdige artikler der begge har været bragt i Danskeren samt ligger på Den Danske Forenings hjemmeside på internettet: Udlændingekriminalitet genvej til landets ødelæggelse - Danskeren 6/1995, opjusteret september Det Kriminalpræventive Råd borttryller udlændingekriminalitet - Danskeren 6/1998. Derimod skal der her dvæles en kende ved indvandrerlobbyens fortærskede floskel angående Den sociale baggrund, der én gang for alle bør skydes i sænk. Én kriminalitetsform kan nemlig på ingen måde passes ind her, nemlig voldtægt: Den for Danmark så store kulturberigende gevinst, kultursociolog Necef var i 1996 ude med meldingen om, at de seksuelle relationer mellem muslimske mænd og danske kvinder nok skulle garantere virkeliggørelsen af det multietniske paradis i Danmark. I 1998 tilgik der pressen en rapport fra Rigspolitichefen der viste at der vitterligt var tale om en seksuel relation mellem danske kvinder og udenlandske mænd, omend fornøjelsen så ud til at være lidt ensidig. Rapporten der var baseret på tal fra omhandlede udlændingenes andel i voldtægtssigtelser i Danmark. Undersøgelsen omfattede 668 sigtelser for voldtægt og viste at hver fjerde voldtægtssigtet (24%) var udlænding. I København, hvorfra en stor del af kulturberigelsen udspringer, er tallene endda langt højere. Her var andelen af udlændinge sigtet for voldtægt 40% og af dømte 33% - altså en tredjedel! 10 DANSKEREN - SÆRNUMMER - AUGUST 2000

11 Set i lyset af, at udenlandske mænd, ifølge de politisk korrekte statistikker, kun udgør 3-4 procent af den mandlige befolkning i Danmark, må afsløringens projektørlys skære gevaldigt i øjnene på selv de mest forhærdede fremmed-elskere. Og specielt bedre bliver det ikke af at 94 % af alle voldtægtsofrene var kvinder med dansk statsborgerskab!!! Men voldtægt kan ikke som andre kriminalitetsformer med rund hånd kastes ind under undskyldningen sociale forhold, selv om det har været forsøgt blandt andet af den i Danmark allestedsnærværende kriminolog Flemming Balvig. For hvis fremmede voldtægtsforbryderes sociale baggrund skal inddrages, må det være i en sammenligning med danske mænd med samme sociale baggrund. Den sammenligning af voldtægtshyppighed mellem danskere og fremmede med samme sociale baggrund foretager den medievante kriminolog selvfølgelig ikke, for den multietniske virkelighed skal ikke afdækkes, men tildækkes Og når alt kommer til alt er det samtidig med en dyb hån imod den kvinde der er blevet voldtaget, overhovedet at interessere sig for gerningsmandens sociale baggrund. Ved voldtægt viser indvandringen for fuldt flor sit hæslige ansigt i form af kvindedominering, kvindeundertrykkelse og ikke mindst RACISME. For indvandrerne voldtager så godt som aldrig deres egne, hvorimod danske kvinder, der betegnes som bollekvæg og ludere af de sydlandske kvindebetvingere, gang på gang i grøftekanter og på fortove må lægge ryg til en sexgal indvandrers forsmåede perversitetsdrømme. Der er tale om en rituel handling, en manddomsprøve, hvor symbolet på det hidtil urørlige, en europæisk kvinde, erobres og muslimernes sande overlegne position manifesteres. Muslimske terrorceller i Danmark Terrorisme, det p.t. værst tænkelige scenarie i Danmark, er desværre også det område som offentligheden ved langt mindst om. Imidlertid kommer der med måneders mellemrum oplysninger til veje der peger pænt hen af at der opererer muslimske terrorceller Danmark. Indtil 1995 blev Danmark regnet for åndeligt centrum for den fundamentalistiske gruppe Gamaa Islamiya, fordi dens højest rangerende leder på fri fod, Fuad Kassem, slog sig ned i en lejlighed på Rørsangervej i København med hustru og fem børn. Takket være en dødsdom i Egypten kunne han få asyl i Danmark og udbredte her hver uge sit fundamentalistiske budskab til flere hundrede danske integrerede muslimer fra blandt andet Al Tauba-moskeen på Vesterbrogade i København. Fuad Kassem var in absentia dødsdømt for sin medvirken til mordet på Egyptens præsident, Anwar Sadat, og netop denne ståelse. Ved indrejsen til Danmark havde han kun sagt, at han var medlem af en islamisk bevægelse og ikke nævnt Gamaa Islamiya. Alle tre egyptere blev frikendt for terrorisme, skønt Politiets Efterretningstjeneste, PET, mente, at de ville fremstille en bombe som den, der blev brugt i World Trade Center. Men ak, alt godt får som bekendt en ende. Kassems aktive indsats for Gamaa Islamiya i Danmark stoppede brat i slutningen af 1995 da han vovede sig ud på en hemmelig rejse til det tidligere Jugoslavien. På vej til sine muslimske trosfæller forsvandt han sporløst i Kroatiens hoveddødsdom sikrede ham mod udlevering til Egypten. Under sit ophold i Danmark sørgede Kassem også for at få den blinde Sheik Omar Abdel Rahman til Danmark. Det var ham, der senere blev dømt for anstiftelse af sprængningen i World Trade Center i New York. I Århus spøgte Gamaa Islamiya også, da tre egyptere blev tiltalt for terrorisme. Den ene vedkendte sig åbent tilhørsforhold til Gamaa Islamiya, mens det fremgik af en andens asylansøgning, at han skulle være medlem af bevægelsen. Men under retssagen fastholdt han, at oplysningen skyldtes en sproglig misfor- DANSKEREN - SÆRNUMMER - AUGUST

12 stad Zagreb. Kort inden rejsen købte han navnet Ebrahim Ezat og søgte i sit nye navn visum i Kroatiens ambassade i Bruxelles. Med Kassems bortgang var det imidlertid på ingen måde slut med Gamaa Islamiya. I november 1997 blev 60 turister mejet ned i Luxor, Egypten. Gamaa Islamiya påtog sig straks æren, hvorefter PET iværksatte en undersøgelse af en mulig dansk forbindelse til drabene. Sporene endte imidlertid brat, selv om PET var vidende om, at der i Danmark er et vidt forgrenet net af indvandrere der er Gamaa Islamiya-tilhængere. I 1998 dukkede terrorismens svinehundeansigt op igen: To marokkanske mænd, som havde fået dansk statsborgerskab og lever her på socialhjælp (den ene med 6 børn), blev således i begyndelsen af marts 1998 anholdt efter en dramatisk politiaktion i Bruxelles mod en gruppe formodede terrorister, som støtter den algeriske fundamentalist-bevægelse GIA. En af de to nydanskere menes at have været udset til at opbygge et decideret terrorist-net i Danmark. Den belgiske indenrigsminister hævdede, at GIA, som står bag folkemord i hjemlandet og blodige bombeattentater i Paris, har opbygget baser ud over Europa, blandt andet i Danmark. Noget af det PET derfor da begyndte at interessere sig for, er, om nogle af de muhamedanske menigheder i Danmark bruges som skalkeskjul for pengeindsamling og andre støtte-aktiviteter i relation til GIA noget, man har erfaring for både i Frankrig og Belgien. Efter de to danske mænd var blevet anholdt i Belgien blev en ung algerisk mand få dage efter dræbt i Sandholmlejren, hvor han lukrerede som flygtning. Den 25-årige mand blev fundet dræbt med halsen skåret over i sit soverum hvor han blev fundet alene, idet hans tre værelseskammerater, to andre algeriske mænd og en somalier, var flygtet fra stedet. Politiet satte herefter en efterforskning igang, der blandt andet inkluderede de erfaringer som de havde opnået under tidligere overvågninger af militante islamiske grupper i København, idet man var vidende om at mellemøstlige terrorister havde deres gang i Danmark. Resultatet af efterforskningen er dog stadig ukendt, idet pressen ikke fulgte op på begivenheden. Udover GIA s uvæsen i Danmark har og er vi stadig her i landet berørt af PFLP (Folkefronten til Palæstinas befrielse) (Blekingegadebanden) og AICP (Islamisk forening for Velgørende Projekter), der godt og grundigt blev afsløret i Ekstra Bladets artikelserie om danskstøttede muslimske friskoler her i landet. Begge af disse organisationer har hjemsted i Mellemøsten. Adskillige topfolk hentes til Danmark, og udenlandske imamer med fundamentalistiske synspunkter er aktive ved koranskolernes undervisning af børn og unge. En anden yderliggående fundamentalistisk bevægelse der har fundet vej hertil, er Hizb-ut-Tahrir (HUT Frihedens Parti ). Den blev dannet i 1953 af intellektuelle sunni-muslimer som udbrydergruppe fra det såkaldte Muslimske Broderskab. Den er endog så yderliggående, at den idag er forbudt i de fleste islamiske lande. Men i Danmark er den i ly af demokratiet selvfølgelig tilladt, til trods for at Frihedspartiets mål er at skabe en verdensomspændende islamisk stat hvor Sjaria (Koran-loven) er eneste lov, og midlet hertil er selvfølgelig djihad (hellig krig) Disse lyse og muntre toner for Danmarks fremtid har selvfølgelig vundet genklang hos store dele af vores påtvungne gæster. I hundredvis samler de sig til møder i Danmark når Frihedens Parti holder seminar. Og i hundredvis bliver Frihedens Parti s månedsblad Khilafah distribueret til fundamentalistiske muslimer i Danmark. Et blad der vel at mærke bringer så hadske udtalelser mod Vesten og jødedommen, at det højst sandsynligt indebærer overtrædelser af straffelovens racismeparagraf. Desværre må konklusionen være at der er ingen der ved, hvor mange islamiske terrorrister og fundamentalister der er i Danmark. Når man forsøger at klarlægge dette spørgsmål, støder man ind i det groteske islamiske taqyyia-begreb, som vi danskere bør være meget opmærksomme på. Taqyyia betyder forstillelse, og det udtrykker at sandhed i muslimsk forstand er et tvetydigt begreb. Under visse forhold, som foreksempel når man p.t. er i mindretal i et land man på sigt ønsker at erobre, må muhammedaneren gerne undlade at sige sandheden. Hvis det gavner islams sag, må man som muslim således gerne skjule sine reelle hensigter under høflig imødekommenhed. Det er derfor umuligt overhovedet at få en forestilling om det kulissespil, der reelt foregår blandt de muslimske indvandrere i Danmark, hvilket naturligvis må indebære at terrorister der har søgt husly i Danmark for at undgå en eventuel dødsdom i deres hjemland bør udleveres til deres lands myndigheder også selv om pågældende her vil blive straffet. (Kilder: Peter Neerup Buhl og Mogens Glistrup: Retssagen mod Islamlobbyen. Danskeren 1/1997: Fundamentalismen etablerer sig i Danmark. Morgenavisen Jyllandsposten d. 20/ ). G a d e b a n d e - k r i m i n a l i t e Justitsministeriet anmodede i august 1999 Rigspolitichefen om i samarbejde med landets politikredse at beskrive gadebandekriminalitetens aktuelle, præcise omfang, herunder særligt voldskriminaliteten, samt skitsere hvorledes en forstærket indsats kunne iværksættes. Resultatet af analysen var, at der i Danmark p.t. opererer 33 bander bestående af 485 kernemedlemmer og 337 randmedlemmer og medløbere. Gadebanderne har ifølge indberetningerne fra de berørte politikredse en overrepræsentation af unge mænd med ikke-dansk etnisk baggrund. En gennemgang af rapporten Gade - bandekriminalitet september 1999 viser da også at kun eet sted i Danmark, nemlig i Lystrup ved Århus, opererer en ren dansk gadebande. Herudover kan man konstatere at der i Randers samt Helsingør opererer to gadebander, Cerberus og Grønninge-Gruppen som består overvejende af danske medlemmer. Slutteligt nævner rapporten at der i København, Holme Rundhøj ved Århus samt Sønderborg opererer ialt 3 gadebander med blandede dansk/indvandrer-medlemmer. Tilbage står altså 27 gadebander hvis medlemmer kun er rekrutteret blandt indvandrere. I rapporten er Danmarks politikredse delt ind i 4 kategorier alt afhængig af hvor store problemer den enkelte politikreds har med bandekriminaliteten. Politikredsene Gladsaxe, Glostrup, Haderslev, Helsingør, København, Odense, Randers, Roskilde, Sønderborg, Ålborg og Århus, har i den anledning meget al vorlige problemer med gadebander. 12 DANSKEREN - SÆRNUMMER - AUGUST 2000

13 Politikredse med problemer med gadebander, men dog mindre alvorlige er: Assens, Esbjerg, Frederikssund, Hobro, Holbæk, Hvidovre, Køge, Lyngby, Nyborg, Ringsted, Skive, Slagelse, Svendborg og Vejle. Disse bander er uhyre ressourcekrævende for politiet, idet det i takt med uvæsenets eskalering flere steder har været nødvendigt direkte at mandsopdække disse banders kernemedlemmer. Og da den samme krone kun kan bruges een gang, har dette selvfølgeligt betydet at betjeningen af landets oprindelige indbyggere er skåret mærkbart ned, som for eksempel i Randers hvor Morgenavisen Jyllandsposten den 5. september 1999 kunne berette at man grundet de store bandeproblemer i og omkring Randers havde været nødt til at skære ned på politi-betjeningen i nærpoliti og yderdistrikter. Samtidig med dette er de første faresignaler kommet hvad angår en egentlig landsdækkende bandefraktion med fast struktur, idet flere af politikredsene melder tilbage om at gadebanderne har taget kontakt til det e t a b l e r e d e rockermiljø i Danmark. Desuden er der opstået samarb e j d s s t r u k t u r mellem kernemedlemmer i flere af de eksisterende gadebander, samtidig med at man i lighed med r o c k e rg r u p - perne har indført insignia som gruppeidentifikation. Økonomien er dog kun en mindre del af faren ved den fortsatte indvandrerbande-eskalering. Langt værre er de omkostninger der i kulturberigelsens navn kommer ofrene til del. Ingen kriminalitet er for indvandrerbanderne fremmed eller tabu: Forsøg på manddrab, kvalificeret vold, vold mod personer i offentlig tjeneste, vold mod vidner og deres nærmeste, voldtægt og sædelighedsforbrydelser, blufærdighedskrænkelser, trusler på livet, røveri mod pengetransport, pengeinstitut og tankstation, gaderøverier, narkokriminalitet, overtrædelse af våbenloven, brandstiftelse, rambuktyverier, menneskesmugling, systematisk kreditbedragerier, dokumentfalsk, falsk anklage, afpresning, hæleri, tyverier, indbrud, hærværk, gadeuorden og uroskabende virksomhed i øvrigt! For at illustrere problemets omfang er det på sin plads at give et eksempel fra rapporten. Et eksempel fra politikreds 23 Odense, hvor det fredelige danske gadebillede nærmest er blevet erstattet af anarki: Odense Politikreds har meget alvor - lige problemer med gadebander og gade - bandekriminalitet. Problemerne med gadebandekriminaliteten i Odense Poli - tikreds er udelukkende et problem i for - hold til personer med ikke-dansk etnisk baggrund. I perioden siden 1997 er situationen blevet yderligere forværret på trods af øget politimæssig og kommunal indsats. Hensigten har været, og er, at problem - løsningen skal findes i et afstemt samspil mellem den politimæssige indsats og den sociale indsats. Der er ikke konstateret egentlige særskilte bandestrukturer, men man har i Odense kendskab til ca. 200 personer af tre kategorier er, at handlingerne (krimi - naliteten) virker impulsstyret og synes ikke styret af forudgående tanker eller re - flektioner. De pågældende nærer ingen anger eller nogen som helst form for for - trydelse over deres handlinger, men ny - der den prestige, der i egne rækker følger med kriminalitetsudøvelsen. Kernegrup - pen og randgruppen, anser generelt rets - væsen, politi og kommune som fjender. Kernegruppen består af 40 personer i aldersgruppen år, heraf har ca. 75 % baggrund som statsløse palæstinensere i Libanon, mens den resterende del har baggrund i Tyrkiet. Gruppen er meget de - sperat og hadefuld overfor alt, der re - præsenterer autoritet, og især det udøvende politi i uniform på gaden. Dette har ført til flere konfrontationer med po - litiet. Randgruppen består af ca. 20 personer i alderen år og er primært statsløse palæstinensere fra Libanon. Flere af disse er søskende til personer fra kerne - gruppen. Medløbergruppen består af ca. 15 per - soner i alderen år. Hovedparten har baggrund blandt de statsløse pa - l æ s t i n e n s e r e, mens den re - sterende del har baggrund i Tyrkiet eller Somalia. Den for - øvede krimi - nalitet omfat - ter røverier med og uden anvendelse af våben, sæde - l i g h e d s f o r b r y - delser, trusler på livet, ulov - lig tvang, b r a n d s t i f t e l s e, grov vold, vold i k k e - mod tjeneste - dansk op - mænd, almin - rindelse der i delig voldkri - b a n d e m æ s s i g minalitet, nar - sammenhæng har Søndagsavisen 18/ k o k r i m i n a l i t e t, været i konflikt med indbrud, ram - straffeloven. Geografisk finder de krimi - buktyverier, systematiske kreditbedrage - nelle aktiviteter primært sted i Odense rier, dokumentfalsk, hælerier og våben - Kommune, særligt i midtbyen og Volls - lovsovertrædelser. mose. Dog er andre bydele og kommuner Indsatsen p.t. i Odense handler pri - også berørt, men fortrinsvis i kortere pe - mært om at få normaliseret tilstanden, så - rioder. ledes at en længevarende politimæssig og Det aktuelt høje kriminalitetsniveau social indsats kan iværksættes. vedrører ca. halvdelen af personerne og (Kilde: Polities hjemmeside på internettet). kan opdeles i 3 kategorier. Fælles for alle DANSKEREN - SÆRNUMMER - AUGUST

14 Organiseret kriminalitet Ligesom for bandekriminalitet er der også for organiseret kriminalitet udarbejdet en rapport fra Rigspolitichefen, afdeling A. Den seneste tilgængelige, der ligesom rapporten om bandekriminalitet ligger frit tilgængelig på internettet, er fra Udgangspunktet for beskrivelsen af personer eller grupper der deltager i den organiserede kriminalitet er de pågældendes etniske baggrund og ikke statsborgerskab. Rapporten nævner at det ikke er muligt med tilstrækkelig sikkerhed, i modsætning til bandekriminaliteten, at skønne over antallet af medlemmer af de organiserede kriminelle grupper. Denne usikkerhed foreligger særligt i relation til personer med indvandrerbaggrund. Det ligger dog fast, efter gennemlæsning af rapporten, at det danske politi, må bruge endog meget store ressourcer på de mange indvandrere der, efter de har slået sig ned i Danmark, har formået at oprette karteller til blandt andet narkosmugling, hvidvaskning af penge osv. Eksempelvis kan nævnes pakistanere, jugoslavere, tyrkere og indvandrere fra diverse afrikanske lande, der alle har fået æren af at blive fremhævet i rapporten. Pakistanere Pakistanske grupperinger bosiddende i Danmark er involveret i organiseret kriminalitet, der blandt andet omfatter narkotikakriminalitet, hvidvask af penge samt anden økonomisk kriminalitet. De pakistanske kriminelle opererer ofte i familiegrupperinger eller i familiebaserede karteldannelser. Disse grupper og karteller refererer oftest til en ledelse i Pakistan, ligesom det kriminelle udbytte i mange tilfælde udføres til Pakistan. I Danmark udøver de kriminelle pakistanere ofte deres gerninger under dække af frontfirmaer. Jugoslavere Personer med etnisk baggrund i det tidligere Jugoslavien har i Danmark opbygget netværk til modtagelse og distribution af heroin og er i stigende grad involveret i organiserede og omfattende narkotikasmuglinger ikke alene i Danmark, men også resten af Norden (80 % af alt indsmuglet heroin til Sverige formidles af Kosovo-albanere, red.) Grupperinger har etableret sig strategisk i grænsebyer i hele Europa langs smuglerruterne, der går fra det tidligere Jugoslavien via Østrig, Schweiz, Slovakiet, Tjekkiet og Tyskland til de nordiske lande. Flere efterforskninger godtgør, at der findes en stærk base i Tjekkiet, hvor rekrutteringen af narkotikakurererne ofte foregår. Tyrkere De tyrkiske kriminelle grupperinger ses typisk som direkte klanstyrede grupper men desuden i nogen grad som autonomt etablerede grupper. Gruppernes måde at virke og organisere sig på ligner i nogen grad de pakistanske kriminelle organisationers. Tyrkerne er involveret på alle niveauer af kriminalitet i relation til narkotika, herunder både ved levering, smugling og forhandling. Iranere De iranske grupperinger indenfor organiseret kriminalitet i Danmark er primært involveret i indsmugling og handel med opium. Afrika Afrikanske grupperinger fra Øst-, Nordog Vestafrika er aktive i relation til indsmugling og forhandling af narkotika samt menneskesmugling. Nigerianere I forhold til tidligere synes nigerianere ikke umiddelbart synlige i relation til narkotikakriminalitet rettet mod Danmark. Oplysninger tyder imidlertid på, at nigerianere forsat deltager aktivt i organiseret narkotikakriminalitet. Gambiere Gambiske enkeltpersoner og grupper var i midten af 1990 erne særdeles aktive i forbindelse med omfattende narkotikahandel på gadeplan i de større byer i Danmark. Imidlertid har en ændring i udlændingelovgivningen i 1996 i kombination med en målrettet politiindsats ført til, at gambierne ikke længere er så synlige i kriminalitetsbilledet. Somaliere Personer med etnisk baggrund i Somalia har været impliceret i smugling og forhandling af stoffet khat, der i Danmark er omfattet af narkotikalovgivningen. Stoffet er hovedsageligt kommet til Danmark via Tyskland. Der foreligger endvidere oplysninger om overførsel af betydelige pengebeløb via danske samlekonti i udenlandske banker. Marokkanere I årets løb har der været flere sager med marokkanske kriminelle i forbindelse med indsmugling og handel med hash. (Kilde: Politiets hjemmeside på Internettet). Hvad kan der gøres? Såvel som med bandekriminaliteten bør der ske en opstramning på udlændingeloven, således at indvandrere der pågribes og dømmes i enhver form for organiseret kriminalitet vil blive hjemsendt øjeblikkeligt. Lukket indvandrerbutik. Det burde ske noget oftere. 14 DANSKEREN - SÆRNUMMER - AUGUST 2000

15 Kriminalpræventiv indsats rettet mod indvandrere Også på det forebyggende plan ofres der uhyre summer fra statens side for at afholde indvandrere fra at begå kriminalitet. De dage er ovre hvor en uvorn knægt fik en lussing af naboen hvis han eksempelvis forsætligt havde smadret en rude i hans drivhus. I dag er den frække landsbyknægt erstattet af aggressive unge indvandrere, der alene i deres antal og bevæbning nok skal afholde enhver bedsteborger fra at påtale eventuelle ballade- og kriminalitetstendenser. Og de unge indvandrere stiller krav. Krav i millionklassen. Hvis vi ikke får det sådan og sådan forsætter vi med at lave utryghedsskabende virke. Et godt eksempel er Ishøj. Kommunen er igennem flere år blevet kørt rundt ved næsen af unge andengenerationsindvandrere. Specielt i Ishøj-centret har det været slemt, hvor chikane, butikstyverier, trusler, politivedtægtsovertrædelser og almindelig utryghedsskabende virksomhed har hørt og hører til dagens uorden. Imidlertid begyndte flere af de unge indvandrere i 1999 at stille krav om at få tildelt et hus i millionklassen hvor de kunne være til gengæld for at de indstillede deres kriminelle virke. Og sandelig om kommunen ikke bed på krogen. I skrivende stund behandler kommunen indvandrernes krav, samtidig med at Glostrups politiinspektør roser de unges ide, hvad angår kravet om et ungehus Og mon ikke vi i dette år vil se at et hus bliver opført til de unge ballademagere, måske endda op ad Vejleå kirke som lømlerne har foreslået et synligt eksempel på at det offentlige bukker og nejer såsnart den kriminelle er mørk i løden, for hvornår har vi nogensinde hørt om danske ballademagere der ved at true, har fået ført noget sådant igennem? Og festen slutter sandelig ikke hermed. Politiken kunne tirsdag d. 22/ berette om at Fremtidens bløde betjent på Politiskolen skal oprette en fiktiv politikreds, hvor eleverne gennem situationsspil skal lære at forholde sig til konkrete problemer. - For eksempel hvordan en gruppe unge, som mangler et foreningslokale i lokalområdet, hjælpes videre i systemet. Næsten for tilfældigt til at være tilfældigt... Men ikke kun på Politiskolen vægtes kriminalpræventivt arbejde tungt. Virksomhedsberetningen 1998 fra Københavns Politi løfter her lidt af sløret: Den kriminalpræventive Afdelings kontaktfolk på de fem københavnske politistationer har selvstændigt, og i samarbejde med de lokale SSP-Udvalg og de sociale myndigheder, skabt gode resultater i det forløbne år. Der er i gennemsnit sket et fald på 18 % i de sigtelser der er rejst mod unge under 18 år. Desværre må det konstateres, at unge af udenlandsk herkomst tegner sig for en uforholdsmæssig stor del af den begåede ungdomskriminalitet. Navnlig indenfor de alvorligere kriminalitetsformer som vold og røveri, er de klar overrepræsenteret. Også blandt de helt unge under 15 år, og specielt under 13 år, ses et markant problem. I denne gruppe har der i forbindelse med kriminalitet været tilbageholdt 64 danske børn og 99 børn af udenlandsk herkomst, hvoraf 40 var under 10 år. Der tegner sig således en klar målgruppe for den fremtidige indsats. Politiets Ungdomsklub (PUK) er et af buddene på arbejdet blandt og med de meget unge. Der har i 1998 været tilgang af en del medlemmer fra netop denne gruppe. Politiets Ungdomsklub opstod i 50 erne, med den bærende kraft af politifolk der i deres fritid aktiverede danske børn. I dag har PUK sit virke i hele København hvor politifolk i deres fritid, til en timeløn på 180 kr, laver forskellige aktiviteter for primært unge indvandrere. I øjeblikket er der ca. 170 medlemmer, der er fordelt på en række projekter og aktiviteter, med henblik på herigennem at påvirke de unge mennesker med kriminalitetsforebyggende foranstaltninger. Mere end halvdelen af medlemmerne er indvandrere, og der gøres meget ud af at rekruttere medlemmer blandt denne særlige gruppe. Økonomien til at drive dette filantropiske foretagende er selvfølgelig betalt over borgernes skattebillet, samtidig med at man kontinuerligt malker 52 fonde for likvide midler! Blandt de godtroende givere finder man blandt andet Specialarbejderforbun - det i Danmarkog Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond. For at berolige eventuelle kritiske givere samt illustrere hvor fortræffeligt det går med at holde de unge indvandrere bort fra kriminalitet, udgiver Politiets Ungdomsklub hvert år et årsskrift, hvor årets gang indenfor et rigt udvalg af fritidsbeskæftigelser såsom Bodybuilding og Motorcykelløb kommer på farvestrålende tryk. I politisk korrekte vendinger prøver man at putte sukker på kringlen for at få det tørre bagværk til at glide lettere ned. Men ligemeget hvor meget sødt der drysses i teksten, kan den kritiske læser straks se, at det er så som så med at holde de unge indvandrere borte fra kriminalitet, de dyre projekter til trods. Hør blot hvilken kulturberigelse man var ude for i 1997 da man lavede projektet Erhvervsmotivering, der skulle få de unge indvandrerkriminelle ind på en arbejdsplads: I september startede erhversmotivering op igen, idet det viste sig, at der igen var et behov for aktiviteten. Resten af året kom der henvendelse om ca. 11 unge mennesker, der faldt indenfor PUK s erhvervsmotiverings målgruppe. Alle personerne havde i den ene eller anden grad haft berøring med lovovertrædelser. 5 af personerne var meget tunge kriminelle, og derfor meget svære at få indlemmet i aktiviteten, men der blev forsøgt prøvet næsten alt i form af hjemmebesøg hos alle og evt. kontakt med forældre og samtaler flere gange efterfølgende. Fem andre unge nåede ikke frem i akti - viteten, inden de blev varetægtsfængslet for længere tid (!!!) DANSKEREN - SÆRNUMMER - AUGUST

16 ... Det har været svært at få dem til at møde til tiden, og der har været nogle sygemeldinger, hvorfor det til sidst blev nødvendigt at give et par stykker en allersidste mulighed for at møde. Den videre tekst røber ikke hvad disse personer valgte. Men mon ikke vi havde fået det at vide hvis de kommende unge håbefulde indvandrerprofessorer og dybhavsforskere havde valgt at blive i projektet? Endnu engang viser det sig at den gode vilje er det ondes bedste tjener. (Kilder: Årsskrift 1997 for Politiets Ungdomsklub, og Virksomhedsberetning 1998 for Københavns Politi, samt Sydkysten Nord 12/ , og Politiken 22/ ). Hvad kan der gøres? Den kriminelle lavalder bør helt klart sættes ned til 12 år. Dette vil beviseligt kun berøre en lille del af de danske unge, hvorimod indvandrerungdommen herhjemme vil få den længe ventede følelse af sammenhæng mellem forbrydelse og straf. Afsluttende kommentarer I Berlingske Tidende og de andre landsdækkende dagblade kunne man lørdag den 15/ læse at justitsminister Frank Jensen samt de partier der havde en finger med i det nye politiforlig omsider var færdig med den plan der skal gælde de næste år frem. Politiforliget indebærer blandt andet at der ud af den samlede mandskabsstyrke på cirka betjente skal øremærkes 279 politibetjente til udelukkende at tage sig af bandekriminalitet. Et fænomen der var så godt som ukendt i Danmark for 10 år siden, men som de unge indvandrere, der vel og mærke er født og opvokset her i landet, har givet Danmark i kulturberigelsens navn. En mandsskabsstyrke der svarer til en hel politikreds skal altså nu rydde op efter den fest som kultureliten herhjemme igennem 30 år har inviteret alverdens gæster til at deltage i. Og festen slutter selvfølgelig ikke hermed. Det nye politiforlig afdækker da også de hensigter som politiledelsen og flere partier har haft på programmet de seneste år, nemlig at ansætte endnu flere indvandrere. Et af punkterne i politiforliget indebærer da også at der fra nu af officielt og målrettet skal ansættes et større antal indvandrere, samt at der eventuelt skal fjer - nes visse adgangskrav for at dette kan lade sig gøre. Idet der jævnfør de nye optagelseskrav på Politiskolen kun er 4 reelle krav tilbage for at blive politibetjent må man altså gå ud fra at det er blandt disse uhørte adgangskrav der vil blive slækket: Dansk indfødsret Alder mindst 21 år Godt helbred med normalt syn, her under farvesyn og normal hørelse Kørekort til personbil Et kvalificeret gæt vil være at hvis ikke alle kravene bliver skippet vil kravet om dansk indfødsret højst sandsynligt stå for fald. Vore politikere og politiledelsen har altså på bare 10 år formået at sænke standarden hos de kommende politibetjente betydeligt, samtidig med at kriminaliteten er blevet langt værre efter indvandrernes indtog i Danmark. En sprængfarlig cocktail der efter al sandsynlighed kan ende galt i de kommnede år. Samtidig med dette lider politiarbejdet i et påtvungent multietnisk samfund allerede under at der blandt de menige betjente ikke er den store tiltro til ledelsen. Journalisten Henrik Madsen beskrev det allerede i 1997 i sin bog Uro der omhandlede den københavnske specialpatrulje: Stort set alle kilder, der har været til rådighed for denne bog, påpeger desuden, at gabet mellem den karrierefik serede og politisk arbejdende polititop og den menige betjent er blevet større og større de seneste år. De meniges tillid til ledelsen er væk. Påstanden er at politidirektørembedet og cheferne iøvrigt for alt i verden vil Please det politiske system. 16 DANSKEREN - SÆRNUMMER - AUGUST 2000

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Opgørelse over indberetninger af muligt strafbare forhold begrundet i racistiske eller religiøse forestillinger fra 1. januar 31.

Opgørelse over indberetninger af muligt strafbare forhold begrundet i racistiske eller religiøse forestillinger fra 1. januar 31. Opgørelse over indberetninger af muligt strafbare forhold begrundet i racistiske eller religiøse forestillinger fra 1. januar 31. december 2003: (I parentes er angivet den indberettende politikreds) Det

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Kriminelle forhold i 2013 med mulig ekstremistisk baggrund

Kriminelle forhold i 2013 med mulig ekstremistisk baggrund X Dato:6. februar 2015 Jour. Nr. 0212-06-28 Kriminelle forhold i 2013 med mulig ekstremistisk baggrund 1. Indledning Politiets Efterretningstjeneste har siden efteråret 1992 modtaget underretning fra politikredsene

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN

SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216

Læs mere

Kriminelle forhold i 2010 med mulig ekstremistisk baggrund

Kriminelle forhold i 2010 med mulig ekstremistisk baggrund Dato: 8. december 2011 Kriminelle forhold i 2010 med mulig ekstremistisk baggrund 1. Indledning Politiets Efterretningstjeneste har siden efteråret 1992 modtaget underretning fra politikredsene om kriminelle

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 16. marts 2005 Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 Birgit Kornum har ved mail af 4. januar

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0253 Dok.: 1340542 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Søren Svold: Ikke uden grund er ytringsfriheden forankret i selve Grundloven.

Søren Svold: Ikke uden grund er ytringsfriheden forankret i selve Grundloven. 1 Fri udveksling af Jørgen Michaelsen Deltagerliste: Hekla Lee Madsen (forfatter og foredragsholder) Sten Graubølle (forfatter og foredragsholder) Søren Svold (forfatter og foredragsholder) Erik Gyldenbrød

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir 2007/2 BSF 119 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. april 2008 af Peter Skaarup (DF), Colette L. Brix (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Farvel til floskler og fordomme?

Farvel til floskler og fordomme? Farvel til floskler og fordomme? MIKS-konference den 8. oktober 2008 Workshop Erfaringer og fortællinger fra minoritetsboardet Helle Stenum MixConsult Minoritetsboard: succeskriterier Bidrager til at generere

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen i Tårnby. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. vedrørende nærmere angivne

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Husk på dine rettigheder:

Husk på dine rettigheder: Følgende rettigheder og berettigelser bliver dig garanteret under loven i England og Wales og efterkommer Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Husk på dine rettigheder: 1. Oplys politiet, hvis

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

Vestre Landsret 5. afdeling

Vestre Landsret 5. afdeling Vestre Landsret 5. afdeling PRESSEMEDDELELSE J.nr. V.L. B-2423-06. Den 19. juni 2008. FRIFINDELSER I MUHAMMEDSAGEN Vestre Landsret har i dag den 19. juni 2008 afsagt dom i sagen, der i offentligheden er

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Myndighederne fastholdt over for ombudsmanden at videregivelsen af de rent personlige oplysninger var nødvendig af hensyn til efterforskningen.

Myndighederne fastholdt over for ombudsmanden at videregivelsen af de rent personlige oplysninger var nødvendig af hensyn til efterforskningen. Drabschefs udtalelser til dagblad i sag om forsvunden kvinde I forbindelse med to efterlysninger af en ung kvinde der var forsvundet og frygtedes dræbt, gav drabschefen oplysninger til pressen om kvindens

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile 2011/1 BSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. november 2011 af Peter Skaarup (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester Beslutningsforslag nr. B 229 Folketinget 2009-10 Fremsat den 20. april 2010 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Astrid Krag (SF) og Ole Sohn (SF) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Center for Kunst og Videnskab Det talende bord

Center for Kunst og Videnskab Det talende bord Center for Kunst og Videnskab Det talende bord Center for Kunst og Videnskab har fra 11. september til 7. december 2006 haft opstillet kunst-/videnskabsinstallationen Det talende bord i Cafébiografen,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

DSU Region Midtjyllands landsmødeformøde

DSU Region Midtjyllands landsmødeformøde DSU Region Midtjyllands landsmødeformøde Gruppe 1: (Til afsnittene Ung indflydelse og Unge og sammenhængskraft ) Side 5, linje 38, ændring: 3 ændres til det samme antal Side 5, linje 43, ændring: skoler

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ad pkt. 1. Detentionslokalerne... 2

Indholdsfortegnelse. Ad pkt. 1. Detentionslokalerne... 2 FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Indholdsfortegnelse Ad pkt. 1. Detentionslokalerne... 2 Ad. pkt. 2. Rapportgennemgang... 3 Ad. pkt. 2.3 Grundlaget for detentionsanbringelsen... 6 Ad. pkt. 2.4 Lægeundersøgelse...

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

LOKK henviser til sine bemærkninger under bemærkninger til de almindelige bemærkninger.

LOKK henviser til sine bemærkninger under bemærkninger til de almindelige bemærkninger. Justitsministeriet Politi-og Strafferetsafdelingen e-mail: strafferetskontoret@jm.dk 20. november 2015 Vedr. : Justitsministeriets sags.nr. 2015-731-0057 - Svar på høring over udkast til lovforslag om

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0171 li/bib. København, den 17. januar 2013 KENDELSE. ctr. statsaut. Ejendomsmægler MDE Morten Dahl Vejgaard Torv 1 9000 Aalborg

Klagerne. J.nr. 2012-0171 li/bib. København, den 17. januar 2013 KENDELSE. ctr. statsaut. Ejendomsmægler MDE Morten Dahl Vejgaard Torv 1 9000 Aalborg 1 København, den 17. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. Ejendomsmægler MDE Morten Dahl Vejgaard Torv 1 9000 Aalborg Nævnet har modtaget klagen den 3. september 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om det blå EU-sygesikringskort. Tid og sted: Torsdag den 21. juni 2007 kl. 10.00, vær.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om det blå EU-sygesikringskort. Tid og sted: Torsdag den 21. juni 2007 kl. 10.00, vær. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 625 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Folketingets Sundhedsudvalg Åbent samråd om det blå EU-sygesikringskort

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du vil vide mere, kan du låne regler og love hos personalet.

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

NOTAT. Håndtering af sager om vold mod ansatte. Indledning

NOTAT. Håndtering af sager om vold mod ansatte. Indledning NOTAT Håndtering af sager om vold mod ansatte Indledning KL har i løbet af efteråret modtaget henvendelser fra flere kommuner vedrørende kommunernes håndtering af sager om vold mod ansatte, herunder særligt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere)

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Statistik 2011 1. Kontakter Politi Opsøgende indsats* 134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Langt de fleste kontakter var til udenlandske kvinder

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL?

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? 1. Executive Summary Analysen indeholder en kort og overordnet redegørelse af retsgrundlaget for og anvendelsen af hemmelige ransagninger,

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Klageemne: Bisættelse klage over rådgivning i forbindelse med bisættelse. Krav om nedslag i prisen.

Klageemne: Bisættelse klage over rådgivning i forbindelse med bisættelse. Krav om nedslag i prisen. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BEDEMANDSBRANCHEN Forbruger: NN Bedemand: XX Klageemne: Bisættelse klage over rådgivning i forbindelse med bisættelse. Krav om nedslag i prisen. Nævnets sammensætning: FORMAND

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser September 2015

Ægteskab Uden Grænser September 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Sommeren har især stået i flygtningedebattens tegn. Da diverse tiltag på det område også i et vist omfang berører familiesammenførte, har vi valgt at lade det fylde en del i dette

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C Kære Jacob Christian Mollerup Som det blev tilkendegivet inden jul, ønsker Den Uafhængige Politiklagemyndighed at indgive en formel klage over Danmarks

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere