Medicinske problemer i relation til adfærd ( beteende) November 2010
|
|
- Mette Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medicinske problemer i relation til adfærd ( beteende) November
2 Hälsa hos vuxna med PWS, inriktning beteende Susanne Blichfeldt, Danmark, med. dr. Glostrup University Hospital Pediatric Department November
3 HVAD SKYLDES PWS? En fejl ved kromosom nr. 15 Fejlen opstår tilfældigt `` uden grund`` enten i sædcelle eller ægcelle hos raske forældre. Personer med PWS er forskellige men har en række fælles symptomer /træk/ problemer 3
4 KROMOSOM FEJL Mennesker har 46 kromosomer Ligger i cellernes kerner som par På kromosomerne sidder generne Generne er vore arveanlæg Generne styrer helt overordnet vores krop Hvert gen sender et signal Mangler et eller flere gener, sendes forkerte signaler, der kan medføre sygdom. 4
5 PWS og GENETIK Kromosom 15: 4 måder ``fejlen kan være på`` 2 almindeligeste typer er ikke arvelige 60% har deletion og 40% disomi 2 sjældne typer mutation og translokation Hos ca. 1%, med mulig risiko for næste barn 5
6 KROMOSOM 15 og PWS Hvordan giver kromosom 15 fejlen PWS? Der er ved PWS ikke de nødvendige signaler fra et eller flere gener på kromosom 15. På kromosom 15 sidder bl.a. gener for flere signalstoffer i hjernen. Hjernen styrer både krop og psyke 6
7 En model til at forstå PWS Som en chauffør, der styrer en bil PW 15. Hjernen styrer kroppen, som en chauffør styrer bilen. PWS: Der er både nogle konstruktions fejl ved bilen (kroppen), som chaufføren (hjernen) forstår dårligt, og PW chaufføren kan ikke køre (reagere) som andre chauffører 7
8 Livet som chauffør i PW 15 Vanskeligt Model PW 15 brænder let sammen Andre bilister bliver udlært af forældre Forældre til PW 15 chaufføren har forsøgt, men klarer det ikke alene Mange i trafikken bliver vrede på chaufføren PW 15 chaufføren har derfor altid brug for en medpassager, ellers går det galt. 8
9 Den nyfødte med PWS Spiseproblemer. Må sondemades Stille og slap, svag hovedkontrol Bevæger sig meget lidt Græder ikke Sover meget Giver få signaler. Beder ikke om kontakt 9
10 Det starter med slappe muskler 10
11 De første år Barnet lærer at spise Barnet bevæger sig mere, ``vågner op`` Motorik og sprog er forsinket: Går og taler sent, er et stille mildt barn! Fra 1-2 års alder: stor interesse for mad 11
12 Barnealderen Ved skolestart er børnene forsinkede i forhold til jævnaldrende med sprog og motorik Men der er store forskelle! Børnene har behov for ekstra støtte i skolen De kan meget, men har også svært ved at forstå mange ting. (mange overvurderes) De læser ofte godt, men forstår ikke alt de læser 12
13 Adfærd (beteende) i barnealderen Beteende ændres gradvist, børnene har behov for rutiner og støtte til social kontakt Der ses vrede ved forventning og misforståelser. Gradvist bliver beteende problemer ``større`` end de motoriske problemer. Børn og unge kan have svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. deres forventninger kan være svære at forstå 13
14 Virkelighed og fantasi (Italia) år: Ved surhed og vrede viste det sig, at det var fordi, de ikke kunne skelne mellem virkelighed og fantasi, som hos mindre børn år: 7 af 10 kunne skelne virkelighed og fantasi, 2 kunne stort set ikke og det gav mange vredesudbrud. Vigtigt at vurdere om forvirring skyldes umodenhed eller psykiatrisk sygdom
15 PWS og hjernen - hvad ved vi? Hypothalamus : er en lille kirtel midt i hjernen Hypothalamus styrer mange ting i kroppen Signalforstyrrelser i og fra hypothalamus kan give mange af de typiske tegn ved PWS Vi ved ikke hvilken rolle kromosom 15 spiller for hypothalamus og hjernens funktion? 15
16 Hjernen og PWS Også andre hjerne afsnit fungerer ikke alderssvarende Reaktions måde ved PWS kan skyldes at hjerneaktiviteten ikke er normalt modnet, og så kan man ikke reagere med normal moden beteende. Det er hvad vi ser, og derfor at vi skal hjælpe! Vi kan hjælpe, men ikke tage bort PWS! 16
17 Ny Engelsk forskning Hvordan reagerer hjernen på pludselig ændring af plan Der er ikke aktivitet i samme hjerneafsnit som hos andre Normalt er der ved pludselig skift frontallaps aktivitet Ved PWS ses aktivitet i hjerneafsnit der modnes før frontallappen. Hjernen reagere umodent? Derfor er det svært.? 17
18 PWS FYSISKE PROBLEMER kroppen fungerer ikke helt normalt PYKISKE PROBLEMER beteende forstyrrelser psykisk sygdom 18
19 Kan vi behandle PWS? Nogle fysiske tilstande behandles medicinsk Psykisk sygdom kan behandles medicinsk Beteende problem behandles pædagogisk, person støtte De fleste problemer i dagligdagen kræver massiv personlig støtte 19
20 HYPOTHALAMUSog PWS Forstyrrelse af sult og mæthedsfølelse: Hormon-mangel: væksthormon og kønshormon Andre regulatorproblemer temperatur-regulering (+/- feber) sans for varme/kulde smerte følelse søvn og søvn mønster, apnø følelser og psyke 20
21 Sult og overvægt og PWS Hvis de, der har PWS, for lov at spise det, de har lyst til, bliver de tidligt meget overvægtige Der er en hel speciel drift mod mad, det er ikke en sult som vi kender til. Ghrelin effekt? Reagerer de med PWS, som havde de sultet længe?. Kalorie behov er lavt Uden hjælp vil de fleste dø, af sygdomme på grund af overvægt inden de er 20 år, 21
22 TEMPERATUR OG SMERTE Høj temperatur uden sygdom kan ses ( de små børn) Infektioner uden feber : vanligt ved PWS Føler ikke varme som vi gør: Hjælp til på-klædning Smerter: føles mindre end normalt: ex: ben brud Sygdom i bughulen Lægen må vide dette. 22
23 FORSTÅ SYMPTOMER VED PWS Er han eller hun syg? Temperaturen afgør det ikke Smerte reaktion fortæller det ikke Almen velbefindende er som vanligt? Lyt til den med PWS Noget er anderledes? Appetit?? Beteende? Vil han ikke spise?? FARESIGNAL! 23
24 HVAD KAN VI GØRE? Medical alert pjece Pjece til medicinsk personale ID kort pop up på Pc skærm hos lægen 24
25 SØVN og ANFALD Søvn apnø? må behandles? Unormal søvn rytme? Gør søvn undesøkning Sover om dagen? I bilen Sove ved måltid: ses ofte hos de små børn Det er ikke epilepsi Epilepsi kan ses ved PWS. Må behandles 25
26 MEDICIN og PWS BODY COMPOSITION: lille fedtfri krop små muskler og knogler under fedtlaget. Lille volumen (rum) til medicinen Risiko for overdosis : nervemedicin, epilepsi-medicin anti-histaminer ( for allergi) medicin ved anaestesi start altid med lav dosis 26
27 ANÆSTESI OG PWS Oftest uden problem Problemer er p gr af overvægt Opvågning kan være forsinket Information til anæstesisten 27
28 Organ relaterede problemer Øjne Hørelse Mund og tænder: Mave og tarm Hjerte og lunger og kredsløb Ryg og bøjet nakke: Ben og fødder og ødem Huden 28
29 Syn og hørelse Synet er vigtigt ved PWS Det sete huskes Behov for briller: øjenlæge hver år! Alle Hørelse: oftest normal? undersøge ved behov De ældres hørelse? 29
30 Tænder For lidt spyt til at rense tænderne De små børn har svag emalje De blivende tænder er OK, men skal passes skære tænder? Reflux fra maven? ødelægger tænder Pas på coca cola Børst tænder efter måltid 30
31 MAVE og TARM Er de indre muskler svage? Akut UDSPILING AF MAVESÆK Kan ske ved overspisning! Ved mave influenza! Kald straks læge når: Maven er udstående, ved opkastning og bleghed VÆR OPMÆRKSOM: Når en person med PWS ikke vil spise 31
32 ANDRE PROBLEMER I MAVEREGIONEN GALDESTEN : kan ses ved PWS FORSTOPPELSE... Almindeligt, kan behandles! BLØDNING fra endetarmen? selvskabt? MAVE KIRURGI( banding )kan være meget farligt, risiko for at mavesækken brister 32
33 HJERTE OG LUNGER Hjerte : problemer efter mange års overvægt Lunger: vejrtrækning påvirkes af svær overvægt og ved svær scoliose. Får kroppen ilt nok (syrstof)? 33
34 BLÆRE OG URINVEJE Enuresis: senge væder : obs væske indtag Incontinens: ved overvægt?, hos ældre? Urinvejs betændelse: dårlig hygiejne Behandling: Faste toilettider. Tøm blæren hver gang Pas på vand forgiftning ved medicinsk behandling af enuresis. 34
35 BEN og FØDDER OG KNOGLER BEN: ødem ved overvægt ben sår? negle betændelse ( piller). klip negle FØDDER: behov for special sko eller såler? LED: belastes af overvægt OSTEOPOROSE: risiko for fraktur KNOGLE BRUD: kan overses, få klager 35
36 RYGGEN og PWS SCOLIOSE: Ofte ved PWS. Korset eller operation KYPHOSE ( over bøjet nakke) Skyldes slappe muskler ( hypotoni) Daglig ryg gymnastik hindrer permanent bøjning 36
37 HUDEN HUDEN er svag og følsom, bliver let irriteret og rød Pas på solen! Let tøj er bedre end creme! PILLE HUL I HUDEN specielt for PWS! Giv handsker og...hold huden blød Sørg for beskæftigelse Beløn for helet hud Pas på infektion i huden (cellulitis) især ved ødem! Skal ofte behandles med antibiotika 37
38 PWS og aldring Problemer i relation til overvægt Problemer på grund af PWS : hormonmangel (køns- og væksthormon) rygproblemer, synet, søvn. Problemer på grund af speciel adfærd og evt psykiatrisk tilstand 38
39 PWS og demens? England: 1 (muligvis) af 26 over40 år Hvad er symptomerne: Tab af færdigheder: Påklædnng og spisning Daglig færden, finde rundt Sprog Andre færdigheder: arbejdsopgaver Vigtigt at skelne fra depression og psychose 39
40 BETEENDE eller PSYKIATRI Beteende problemer skyldes hvad som er sket Reaktion på miljø. Reaktion på situation Kræver ikke medicin. Kræver person støtte Psykisk sygdom kan være på grund af svær belastning hos en person med risiko for psykisk sygdom. Eller opstår spontant. Psykisk sygdom må behandles medicinsk
41 HVAD KAN VI GØRE?? Hindre overvægt: og bevare livs glæde! Hvad er ideal BMI v PWS? BMI < 27? BMI over 30 kg/m2 : kaldes svær overvægt (normal BMI er kg/m2) BMI siger ikke noget om fedt delen i kroppen Overvægt nedsætter den fysiske aktivitet Det er unormalt hvis vægt hindrer fysisk aktivitet Voksne kan løbe hvis de ikke er overvægtige! Overvægt giver diabetes 41
42 PÆDAGOGIK og MAD og PWS Ingen tvivl. Jeg får hvad jeg har brug for Ingen håb..jeg får ikke ekstra mad i dag Ingen skuffelse:::::::::::de passer på mig Ghrelin effekten: vished giver mindre sult!? Mange med PWS har brug for den tryghed Mange konflikter kan opstå ved utryghed 42
43 VÆGT og FYSISK AKTIVITET Hvis man spiser mere energi end man bruger lagres energien som fedt på kroppen! Vægten går op! Der er energi i al mad,men mest i fedt Rå og kogte grøntsger er (næsten)uden fedt, men med mange vitaminer Frugt øger blodsukker, giv ikke for meget! 43
44 EN SPECIEL DIET? NEJ: (men kaloriebehov kan være lavt ) SUND kost med lavt fedt indhold. Specielle diæter giver risiko for fejlenæring Følg diætistens råd Undgå at skulle diskutere maden! Lav en plan. Følg den. PWS er en sygdom som VI behandler VIGTIGT: Diætisten må kende PWS! 44
45 VÆGT og MAD 6 måltide per dag 3 store, 3 små Kan være ( som det passer den enkelte) kl: Det giver konstant mæthed, jævnt blodsukker og alle føler sig sikre! Det skal ikkediskuteres Det største behov ved PWS er at være tryg Diætist 2-4 gange per år, og INDIVIDUEL KOST 45
46 PWS og Fysisk Aktivitet Bevægelse: Øger forbrænding også bagefter Opbygger muskler og knogler Styrker hjerte og lunger Forebygger aldring Øger immunforsvar Aerobic ( bevægelser): gå,løbe,svømme Styrketræning: særlige muskel grupper 46
47 PWS og fysioterapi Kontakt hver ½ - 1 år, eller oftere : tjekke led og muskler og forslag til øvelser: Dags-program hjemme 5-10 min til alle led og daglig motion mindst min hver dag gerne daglig gåtur 2 gange ugentlig: sport: fx svømme, dans, For mange er det fint at det er ens hver dag! 47
48 MEDICINSK CHECK LISTE FOR VOKSNE MED PWS Besøg hos læge hver ½ -1 år Skriv jeres spørgsmål ned før besøget check: vægt og blod tryk. Lunger og hjerte og kredsløb, hud, ødem? Hud, tænder, led, ryggen medicin? Er kosten OK? Sexualitet? Behov for : blodprøver (hormoner, diabetes)? Diætist, fysioterapeut andre specialister? 48
49 FARESIGNALER VED PWS Vil ikke spise Kaster op Stille, mat og træt, ønsker bare at ligge Vil ikke stå eller bruge armen : knoglebrud? Vil ikke sove og har total ændret adfærd! 49
50 KRISER OPSTÅR VED PWS 50
51 KRISER OPSTÅR VED PWS Når støtten til personen er mindre end det, personen har brug for på det tidspunkt Opstår på grund af den særlige psyke ved PWS i de omgivelser personen er i. Forløbet afhænger af omgivelsernes reaktion
52 Selvværd og PWS Stor behov for at styrke selvværd Stor glæde af ros Vil gerne være betydningsfuld
53 PWS: ANGST og URO opstår ved: Kan ikke forklare sig Kan ikke forstå en anden person Skal skifte plan pludseligt Når aftaler ikke bliver holdt Mangler et måltid Uro, usikre nære voksne, uklare svar
54 PWS adfærd ved angst og uro Frustreret Argumenterer Vil ikke samarbejde Nægter Tvangsagtig adfærd Surhed Gentager spørgsmål Siger ikke noget
55 PWS: reaktion når man ikke forstår Gentager spørgsmål Sur Nægter Insisterer på man ved, hvad der er rigtigt Siger at en anden person, har sagt det man siger
56 Når man føler man ikke bliver hørt Først bliver man vred Så råber man Så skubber man, eller slår, skriger Når man føler afmagt og ikke har kontrol
57 Risiko for kriser især ved: FLYTNING SYGDOM LIVSÆNDRINGER (skole og arbejde osv) SKIFT AF PERSONALE TAB AF NÆRE PERSONER OGSÅ PERSONALE USIKKERHED OM, HVAD DER SKAL SKE
58 Hvad er vigtigt for de, der har PWS At føle sig sikker, at vide at nogen vil tage sig af dem, lige meget hvad der sker At omgivelserne forstår, at adfærdsproblemer og kriser ikke skabes med vilje,men fordi han eller hun ikke kan udtrykke sig godt nok
59 HVAD KAN VI GØRE AFLEDE OPMÆRKSOMHED VÆRE ROLIG SIG HVAD REGLER DER ER SØRG FOR AT PERSONEN IKKE KOMMER TIL SKADE PERSONALES HOLDNING ER DET VIGTIGSTE
60 EFTER KRISEN GENOPRET KONTROL FIND NOGET POSITIVT at sige til personen Nogle kan tale om det og forstår, hvad der skete, ikke alle kan HVIS man kan lære noget af det er det godt. Måske er det personale der lærer mest!
61 FOREBYGGE KRISER PLANLÆGGE KLARGØRE FORVENTNINGER FORKLARE MED BILLEDER HVAD DER SKETE VIGTIGT AT KENDE FAMILIE HISTORIEN VIGTIGT AT KENDE PERSONENS ADFÆRD FØR Personen kom til nuværende bolig
62 Personale og Kriser ved PWS PWS adfærden udløser en reaktion fra personale Hvordan personale klarer konflikten, det bestemmer hvordan det går Personale kan føle nederlag, hvis det ikke går godt Hvis personale har det dårligt: flere kriser!
63 PERSONALET ved KRISER IKKE VISE STORE FØLELSER LAV STEMME ALDRIG ARGUMENTERE TILBAGE, bare lytte KORT OG KLAR I SINE BESKEDER HOLDE PERSONEN FRA AT BLIVE SKADET
VOKSNE med Prader Willi Syndrom
VOKSNE med Prader Willi Syndrom HELBRED og MEDICINSKE PROBLEMER Susanne Blichfeldt MD OSLO 19. august 2008 1 VOKSNE MED PWS EN VOKSENDE POPULATION Takket være den gode behandling af børnene med PWS 2 VOKSNE
Læs merePRADER-WILLI SYNDROM. Susanne Blichfeldt. 2018
PRADER-WILLI SYNDROM Susanne Blichfeldt. 2018 1 PRADER-WILLI SYNDROM SYNDROM betyder sammen fald Prader og Willi : 2 læger i Schweiz, der beskrev sygdommen i 1956, ud fra fælles patienter med samme fælles
Læs merePWS Forskning og Behandling Nyt og hvad ved vi dag. Susanne Blichfeldt Brogården 2016
PWS Forskning og Behandling Nyt og hvad ved vi dag Susanne Blichfeldt Brogården 2016 Hvilke emner om PWS Genetik: Kromosomer, gener. Hvilke gen-signaler mangler? hvilke symptomer ser vi, fra hvilke gener.
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereVoksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.
Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Undersøgelsen skal indeholde et generelt helbredstjek samt en gennemgang af eventuelle særlige symptomer,
Læs mereSygdomsmestrings forløb Diabetes type 2
Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Diabetes i tal Brainstorm på Sygdom Fakta om diabetes Refleksionsøvelse: Mit liv med diabetes (tegn) Sidemandsdrøftelse Medicinsk behandling/rejser
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs merePorfyriforeningen i Danmark
Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest
Læs mereØDEM (væskeophobning) ved PWS
ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereDe sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V
De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereOvergangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.
Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereFør du går til lægen
1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereKroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen.
Sundhedsdansk Kroppen Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. NYE ORD Kroppens dele Skriv det rigtige ord på linjerne. hår øje øjenbryn mund hals næse knæ tå arm
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt
Læs mereKost og motion til Rygmarvsskadede
Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs mereAf læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen
Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar
Læs mereGenerel viden om søvn 12 18 år
Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereHalsbrand og sur mave
Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereHvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen
Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereTjek på beboerens medicin
Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereSundhedsdansk Kroppen
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Kroppen Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. NYE ORD Kroppens dele
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereGode råd om hvordan man kommer af med stress
Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder
Læs mereSygepolitik for Børnehaven Spiren
Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil
Læs mereTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereFødevareallergi og intolerance side 2-10
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereGod Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen
God Søvn - om det mindre barns søvn En vejledning fra sundhedsplejen Oktober 2013 Børn og søvn Søvnen er vigtig, og det er derfor nødvendigt, at dit barn får tilstrækkeligt med søvn i løbet af dagen og
Læs mere3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225
3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereHOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE
HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE NAVN: ADRESSE + POST NR.: ALDER/FØDSELSDATO: ÆGTESKABSSTATUS + BØRN & BØRNEBØRN: TELEFON & MOBIL NR: Angiv venligst grunden til at du ønsker homøopatisk behandling & hvad
Læs mereTil patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Venetrombolyse Behandling af blodprop i dybe vener Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Kort om sygdommen En vene er en blodåre, der leder blodet tilbage til hjerte
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereÅreknuder i spiserøret
Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereHalsbrand og sur mave
Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,
Læs mereType 1 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke
Læs mereType 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi
Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereVærd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte
Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereKræft i livmoderhalsen
Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereAlterne.dk - dit naturlige liv
Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereMad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen
Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,
Læs mereGenerel viden om søvn 6 12 år
Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store
Læs mereMad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen
Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om
Læs mereInformation til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes
Information til pårørende Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes 2 Forord Når du lever sammen med en person, som har diabetes, kan
Læs mereSeksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium
Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed
Læs mereNavn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?
Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du
Læs mereMilton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står
1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet
Læs mereHOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE
HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE NAVN: ADRESSE: ALDER/FØDSELSDATO: ÆGTESKABSSTATUS: BØRN & BØRNEBØRN: Angiv venligst grunden til at du ønsker homøopatisk behandling & hvad din forventninger er til behandlingen?
Læs mereFedtsugning. Forundersøgelsen: Din tryghed er vores største prioritet:
Fedtsugning Forundersøgelsen: Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær at huske på. Det
Læs mereAorta Aneurisme operation
Til patienter og pårørende Aorta Aneurisme operation Operation for udposning på hovedpulsåren i maven Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor
Læs mereBrystformindskende operation
Brystformindskende operation Forundersøgelsen: Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær
Læs mereIliaca-Femoral Bypass
Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereDekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Dekompression i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereTommy Sørensen www.lillearden.dk/firstaid/ Elevøvelser
Elevøvelser Læringsforløb Eleverne opdeles i hold af tre (fire) personer. En er skadet En er førstehjælper En er vejleder Når en opgave er løst, så skiftes roller, således alle er førstehjælper etc. Opgavesættet
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereForstoppelse FORSTOPPELSE
Forstoppelse Forstoppelse Der er mange, som har problemer med at komme af med afføringen. Op mod hver femte oplever problemer med afføringen. Hos ældre udgør det et stort problem. Afføringsproblemer er
Læs mereSPØRGESKEMA ADIPOSITAS
Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere