'Hans Jørgen Jacobsen Byggeselskab Mogens de Linde' Sendt: 29. maj :54 Til:

Transkript

1 Thomas Larsen (tla) Fra: 'Hans Jørgen Jacobsen Byggeselskab Mogens de Linde' Sendt: 29. maj :54 Til: $Kystdirektoratet (kdi) Emne: Ansøgning om Andet Vedhæftede filer: Notat 02 Endelig udgave myndighedsansøgning.pdf; Oversigtskort.pdf; Oversigtskort(1).pdf; Møder med Kulturstyrelsen.pdf Til Kystdirektoratet! Hermed sendes ansøgning om anlæg på søterritorie. Vælg anlæg: Er ansøger? Firma/Forening: Navn/Kontaktperson: Andet Firma/Forening Byggeselskab Mogens de Linde Hans Jørgen Jacobsen Adresse: Jens Baggesens Vej 88F 2. Postnr. og By: 8200 Århus N Telefon: Håndteres ansøgningen af rådgiver/konsulent? Begrundelse for ønske om et anlæg: Skal anlægget anvendes til offentlig eller privat brug? Er anlægget til fri afbenyttelse? Forventet antal brugere: Beskriv anlæggets udformning med dimensioner: Beskriv/begrund valg af materialer: hjj@e-box.dk Nej Det drejer sig udelukkende om reparation af en eksisterende Havnekaj i København beliggende Quintus Bastion. Vi har indsendt en ansøgning om godkendelse af reparationen til Kulturstyrelsen, da den berører bevaringsværdige fortidsminder. Ansøgningen bygger på en række drøftelser med Kulturstyrelsen, der har ført til reparationsmetoder, som Kulturstyrelsen har været medbestemmende om, og er enig i. Jævnfør vedhæftede mødereferater. Privat Ja 40 til 50 både kan lægge til kajen. Der henvises til vedlagte oversigtskort og beskrivelse i Notat 2 om kajens tilstand. Valg er truffet efter aftale med Kulturstyrelsen, jævnfør vedlagte mødereferater og Notat 2 Beskriv arbejdsmetoder: Der henvises til vedlagte notat 2 Anlægsperiode - forventet startdato: Anlægsperiode - forventet slutdato:

2 Begrund anlægsperioden: Udlægsperiode: Beskriv forventet levetid: Ønskes en tidsbegrænset eller permanent tilladelse? Angiv hvad det skønnes at koste, såfremt anlægget skal fjernes: Beskriv forventede aktiviteter i området som følge af anlægget: En større renovering af Quintus Bastion forventes afsluttet i indeværende år, og i den forbindelse findes reparation af kajen nødvendig. Helårlig Dele af kajen er under mere eller mindre sammenbrud, så reparationen er nødvendig for at sikre en levetid på størrelsesorden 50 år. Permanent Anlægget skal bestå, også i høj grad efter Kulturstyrelsens opfattelse. Husbådsaktiviteten forventes at fortsætte. Adgangsforhold: Adgang til anlægget er via Krudtløbsvej 1439 København K Beskriv anlæggets indvirkning på naboer: Beskriv anlæggets påvirkning af bølgeog strømforhold samt kystudvikling: Breddegrader: - Længdegrader: - Matrikel Nr.: Ejerlav: Navn Ejer: Reparation af anlægget vil medføre, at forhold overfor naboer er status quo. Manglende reparation kan tværtimod medføre indskrænkning i nuværende brug. Reparation af anlægget vil medføre, at forholdene bevares status quo. Christianshavn Kvarter Byggeselskab Mogens de Linde Adresse Ejer: Jens Baggesens Vej 88F 2. Postnr. og By Ejer: Beskriv anvendelse af naturressourcer, herunder sten, sand, træ osv., til anlægget: Medfører anlægget affaldsproduktion, forurening og gener? 8200 Århus N Der er tale om en reparation med begrænset anvendelse af beton og i endnu mindre grad sten. Nej! Er der risiko for ulykker ifm. anlægget? Gennemføres reparationen sikrer vi os mod ulykker. Under arbejdets udførelse anvendes entreprenørmaskiner, og der tages sædvanlige forholdsregler om sikkerhed i forbindelse hermed. Hvad anvendes projektområdet til nu? Vil anlægget få indflydelse herpå? Vil anlægget få betydning for områdets natur, særligt i forhold til eksisterende dyre- og planteliv? Der ligger i øjeblikket husbåde ankret til kajen, og den aktivitet fortsætter. Herudover beboes bagvedliggende område, og det er denne aktivitet der også fortsætter, men i udvidet grad. Nej! Ikke hvis reparationen gennemføres. 2

3 Vil anlægget have en påvirkning på: Beskriv anlæggets påvirkning af områder af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt: Vil projektet påvirke området som helhed? Herunder tænkes også på eventuelle påvirkninger af nabokommuner: Hvor mange personer berøres af anlægget: Vil anlægget medføre, at vejledende grænseværdier ikke kan overholdes eller miljømål (bl.a. fra vandplaner) ikke kan opnås? Hvad er sandsynligheden for, at projektet vil medfører miljøpåvirkninger? Indforstået med offentliggørelse? Områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt? Der henvises til mødereferater af møder med Kulturstyrelsen. Det vil være en del af den generelle renovering og løft af området. Groft bedømt vurderes anlægget at berøre omkring 200 personer med tilknytning til området, og herudover besøgende der jævnligt nyder miljøet på Quintus Bastion. Det mener vi ikke. Stærkt begrænset. Ja 02 Endelig udgave myndighedsansøgning.pdf med Kulturstyrelsen.pdf Med venlig hilsen, Hans Jørgen Jacobsen Byggeselskab Mogens de Linde 3

4 Notat 02 Mogens de Linde QUINTUS BASTIONEN - RENOVERING AF INDFATNINGER Beskrivelse af renovering af indfatninger Revision april 2016 Projekt nr Dokument nr Version 4 Udarbejdet af LUT Kontrolleret af FRK Godkendt af LUT 1 INDLEDNING Nærværende notat omhandler beskrivelse af principielle løsninger til renovering af indfatninger på Quintus Bastionen, som dykkerundersøgelse har vist er i meget dårlig stand med risiko for totalkollaps i flere områder. 2 BAGGRUND FOR RENOVERING Der er udført dykkerundersøgelse af de pågældende strækning i marts Dykkerundersøgelsen konkluderede, at den generelle tilstand af konstruktionerne er meget dårlig og flere steder er der risiko for kollaps af kajkonstruktionen. Den samlede strækning der påtænkes renoveret kan ses i Bilag 1. Strækningen er delt op i 7 forskellige delstrækninger efter konstruktionstype. Den enkelte strækninger er markeret med forskellig farve på Bilag 1. De 7 delstrækninger er kort beskrevet i Tabel 1, hvor der er angivet omtrentlig længde af hver strækning. Strækning Længde [m] Beskrivelse af konstruktionen Gul 145 Granitstensskråning med underbygning i træpæle Orange 25 Træspunsvæg Blå 161 Stålspunsvæg med anoder Grøn 85 Granitstensmur med underbygning i træ Lyserød 20 Bedding i sand med pæleflagevæg Turkis 15 Mole opbygget i granitsten og beton Rød 230 Betonmur med underbygning i træ Tabel 1. Opdeling i delstrækninger. I de kommende afsnit gennemgås de enkelte delstrækninger i nærmere detaljer. NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: lut@niras.dk

5 2.1 Gul strækning Konstruktionen ved den gule strækning består over daglig vande af en mur i granitsten, som er fuget sammen. Under daglig vande er muren støttet af træpæle, som holder de bagvedliggende sten med henvisning til principskitsen på Figur 1. Figur 1 Placering af gul strækning og princip for eksist. udførelse. Konstruktionen er generelt i meget dårlig stand. Over daglig vande mangler der mange af fugerne i muren, og der er observeret flere skred af sten på strækningen. Under vandet er mange af pælene knækket eller stærkt rådnet således, at de har mistet deres styrke. Dette bevirker, at der ikke kan ydes den tiltænkte støtte til stenene. Flere steder er der desuden observeret en underminering af konstruktionen. På baggrund af den registrerede tilstand af konstruktionen anbefales det, at der hurtigst muligt foretages en gennemgående renovering af strækningen for at sikre stabiliteten og i sidste ende Krudtløbsvej. 2

6 2.2 Orange strækning Konstruktionen ved den orange strækning består af en træspunsvæg, med henvisning til principskitsen på Figur 2. Figur 2 Placering af orange strækning og princip for eksist. udførelse. Tilstanden af pælene og flagerne i konstruktionen er udmærket. Dog er der observeret mellemrum mellem flagerne, så materiale fra jorden bagved kan rende ud gennem væggen. På baggrund af dette anbefales det, at der bliver udført en tætning af væggen. 2.3 Blå strækning Konstruktionen langs den blå strækning består af en stålspunsvæg, hvor der er monteret 2 meter anoder i hver anden indadgående spuns jf. principskitsen på Figur 3. Der er monteret fender tømmer og betonhammer på spunsvæggen. Fendertømmeret er i meget dårlig stand og nogle steder er tømmeret helt væk. 3

7 Figur 3 Placering af blå strækning og princip for eksist. udførelse. Anoderne er brugt stort set helt op, og der er ikke mere zink tilbage. Spunsen er meget tynd i og over splashzonen, med risiko for meget snarlig gennemtæring. Det anbefales at spunsvæggen beskyttes over og under vand og at offeranoder udskiftes snarest muligt. 2.4 Grøn strækning Den grønne strækning består af en granitstensmur med en underbygning af træspuns som vist på principskitsen på Figur 4. Foran konstruktionen er placeret rester af pæle fra ældre brokonstruktion. 4

8 Figur 4 Placering af grøn strækning og princip for eksist. Udførelse. I starten af strækningen er der en stensætning med fuger over vand, og der er en træforskalling, hvor der er støbt cm ud under stensætningen. Under vand er der træspuns udenpå støbningen, som er undermineret og der er huller over 40 cm ind under stensætningen. 1 meter udenfor træspunsen er der endnu en række pæle med sten imellem pæle og træspuns. Pælene er i meget dårlig stand og der er hulrum imellem stenene og nogle steder mangler sten. Mange steder mangler fugerne over vand. Generelt er trækonstruktionen i meget dårlig stand, og anbefales udskiftet snarest. 2.5 Lyserød strækning Den lyserøde strækning består af en bedding i sand. Beddingen er støttet af en væg i træ, som vist i Figur 5. 5

9 Figur 5 Placering af lyserød strækning og princip for eksist. Udførelse. Generelt er trækonstruktionen i dårlig stand, og anbefales udskiftet snarest. 2.6 Turkis strækning Den turkise strækning består af en mole i siden af beddingen. Molen er opbygget med en kerne i beton. På den sydlige side er molen beklædt med granitsten, dog mangler mange af stenene. På den nordlige side af konstruktionen er der er praktisk talt ingen tilbageværende sten, og væggen udgøres kun af betonkonstruktionen. Principskitse af konstruktionen kan ses af Figur 6. 6

10 Figur 6 Placering af turkis strækning og princip for eksist. Udførelse. Generelt er betonkonstruktionen i meget dårlig stand og anbefales udskiftet snarligt. 2.7 Rød strækning Strækningen består af en betonmur, der hviler på en træunderbygning med henvisning til principskitsen på Figur 7. Der er slået lodrette pæle hvorpå større vandrette pæle hviler. Imellem to vandrette pæle er der træbeklædning. På de første 36 meter er denne træbeklædning ikke tæt og bagfyld løber ud og der er hulrum på over en meter ind under støbningen. Ud over dette er både de lodrette og vandrette bjælker i meget fremskredet forfald og nogle steder rådnet helt væk. På den øvrige del af strækningen er trækonstruktionen kraftigere om end fortsat i fremskredet forfald. 7

11 Figur 7 Placering af rød strækning Over træunderbygningen er der en blanding af støbning og sten. Støbningen ser flere steder skrøbelig ud med revner og afskalninger, og der mangler flere steder sten. Langs strækningen er der to tidligere slæbesteder hvor beton er meget medtaget. Hele strækningen står overfor en snarlig totalrenovering/udskiftning for at sikre stabiliteten af de bagvedliggende arealer. 8

12 3 PRINCIPPER FOR RENOVERING I det følgende er angivet principper til renovering af de forskellige delstrækninger. Alle løsninger angivet som principper, og der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget nogen beregninger af løsningerne med henblik på bestemmelse af dimensioner mv Renovering af gul strækning Den eksisterende konstruktion er opbygget som princip vist på Figur 1. Renoveringen foretages ved at etablere en ny væg i træ foran den eksisterende konstruktion, som vist i Figur 8. Den nye væg placeres så tæt på eksisterende væg som muligt. Visse steder på strækningen vil dette være helt tæt på eksisterende pæle, som holder skråningen. Her afdækkes toppen med træ. Andre steder placeres væggen længere fra stensætningen, da der er placeres rester af ældre pæle, som der skal tages hensyn til. Her foretages der opfyldning med sten og der foretages ikke afdækning af toppen med træ. Den eksisterende stensætning repareres med nye fuger, og evt. hulrum fyldes med beton. Figur 8 Principsnit for renovering af gul strækning ved etablering af ny væg i træ 9

13 3.2 Renovering af orange strækning Den eksisterende konstruktion er opbygget som princip vist på Figur 2. Renoveringen foretages ved at etablere nye flager på den eksisterende væg, som vist i Figur 9. Flagerne monteres mellem eksisterende pæle, således at forsiden af konstruktionen er uændret. Figur 9 Principsnit for renovering af orange strækning ved montering af nye flager på eksisterende væg 3.3 Renovering af blå strækning Principsnit af den eksisterende konstruktion på den blå strækning fremgår af den tidligere Figur 3. Strækningen renoveres ved etablering af en forstøbning i beton på spunsvæggen jf. principskitsen på Figur 10. Forstøbningen etableres fra underside af eksisterende betonhammer og til kote -1,5 m. På forsiden af forstøbningen etableres en ny friholder i træ i stil med den eksisterende. For at beskytte spunsvæggen under forstøbningen monteres nye offeranoder. 10

14 Figur 10 Principsnit for renovering af indfatning ved blå strækning. 3.4 Renovering af grøn strækning Principsnit af den eksisterende konstruktion på den grønne strækning fremgår af den tidligere Figur 4. Renoveringen foretages ved at etablere en ny væg i træ foran den eksisterende konstruktion, som vist i Figur 11. Placeringen af væggen skal tilpasses rester af eksisterende pæle på strækningen. Den eksisterende stensætning repareres med nye fuger, og evt. hulrum fyldes med beton. Evt. manglende sten erstattes med nye. Der er udlagt sten på bunden umiddelbart foran konstruktionen, som kan være til hindring for etablering af en ny væg. Stenene graves op i nødvendigt omfang inden etablering af ny væg, og tilbagefyldes efterfølgende. 11

15 Figur 11 Principsnit for renovering af indfatning ved grøn strækning. 3.5 Renovering af lyserød strækning Principsnit af den eksisterende konstruktion på den lyserøde strækning fremgår af den tidligere Figur 5. Renoveringen foretages ved at etablere en ny væg i træ foran den eksisterende konstruktion, som vist i Figur

16 Figur 12 Principsnit for renovering af indfatning ved lyserød strækning. 3.6 Renovering af turkis strækning Principsnit af den eksisterende konstruktion på den lyserøde strækning fremgår af den tidligere Figur 6. Ved renovering af konstruktionen opbygges den sydlige side som den oprindelige væg ved underbygning i træ og en overbygning i granit. Der benyttes granitblokke fra de eksisterende konstruktioner og suppleres med nye i nødvendigt omfang. Opbygning af muren sker, såfremt det er muligt på samme sted, ved renovering af underbygningen i træ. Såfremt det viser sig ikke at være muligt, foretages en mindre fremrykning af væggen med en ny underbygning foran den eksisterende, som vist på Figur 13. På den nordlige side, er der ingen granitblokke til rådighed, da den eksisterende konstruktion udelukkende består af den tilbageværende beton. Her renoveres strækningen ved at etablere en stålspunsvæg, som forsynes med en hammer i beton og friholder i træ. Principsnit kan ses af Figur

17 Figur 13 Principsnit for renovering af indfatning ved turkis strækning. 3.7 Renovering af rød strækning Principsnit af den eksisterende konstruktion på den røde strækning kan ses af Figur 7. Strækningen renoveres ved etablering af en ny spunsvægskonstruktion ca. 0,5-1,0 m foran det eksisterende bolværk under hensyntagen til eksisterende pæle som kan genere fremtidigt rammetracé. Spunsvæggen forankres til bagvedliggende ankerspuns eller ankerplader. Den eksisterende konstruktion nedbrydes til ca. 1 m under terræn, og der foretages opfyldning mellem ny og eksisterende konstruktion. Principsnit for renoveringen er vist på Figur

18 Figur 14 Principsnit for renovering af indfatning ved rød strækning. 15