Uddannelse og virksomhedernes konkurrenceevne

Transkript

1 Uddannelse og virksohedernes konkurrenceevne - rækker den offentlige finansiering til international topklasse?

2 2 dea Uddannelsesfinansiering

3 Forfattere: Jóannes J. Gaard og Line Gry Knudsen ed assistance fra Signe Krabek, Christiane Præstgaard Christensen og Rai Ali Udgiver: DEA Tryk: PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge Dato for udgivelse: Maj 2010 Grafisk opsætning: PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge ISBN: Rapporten er udarbejdet på baggrund af input fra en ekspertgruppe bestående af: Nina Sith, professor, AU forand for ekspertgruppen Martin D. Munk, professor, Center for Mobilitetsstudier, AAU Ole Henckel, specialkonsulent, ph.d., DPU, AU Hanne Kathrine Krogstrup, lektor, AAU Steffen Kragh, ad. direktør, Egont Lars Nørby Johansen, direktør, forand for DEA Anna Bager, studerende, AU Lone Hass, koncerndirektør, COWI Ulrik Bülow, ad. direktør Otte Mønsted Fonden dea Uddannelsesfinansiering 3

4 INDHOLD Forord 9 Kapitel 1. Saenfatning 10 Udfordringer 10 Finansieringsklee 10 Muligheder for yderligere finansiering 11 Erfaringer ed tuition fees i andre lande 12 Danske erfaringer og diskussioner 14 Forål 15 Afgrænsning 15 Metode 15 Kapitel 2. Udfordringer for uddannelsessysteet 16 Udfordringer for uddannelsessysteet 16 Behov for ere uddannet arbejdskraft 16 Mere og bedre uddannelse er kilden til højere produktivitet 16 Kvalitetsudfordringer på universitetsuddannelserne 18 Stor social obilitet en ikke stor nok 19 Barrierer for internationalt uddannelsessaarbejde 20 Flere udenlandske studerende so følge af gratis uddannelse 21 Opsaling 22 Kapitel 3. Freskrivning af uddannelsesudgifter 23 Deografiens betydning for uddannelsesudgifter 23 Stigende enhedsokostninger på uddannelsesorådet 24 Genopretning af kvaliteten på universitetsuddannelserne og ingen krydssubsidiering 27 Opsaling 29 4 dea Uddannelsesfinansiering

5 Kapitel 4. Finansiering af uddannelsesudgifter 30 Kortere uddannelse 30 Øgede indtægter 31 Flere indtægter genne tuition fees 32 Afkastet af videregående uddannelse 33 Ofordelingseffekter af videregående uddannelser i Danark 34 Opsaling 35 Kapitel 5. Privat finansiering genne tuition fees internationale erfaringer 36 Betyder tuition fees indre søgning og større social ulighed? 38 Hvordan påvirker tuition fees de studerendes adfærd? 40 Betyder indførsel af tuition fees fald i offentlige bevillinger? 42 Hvad er afgørende for, at tuition fees ikke betyder øget social ulighed? 42 Mulighed for finansiering 43 Opsaling 44 Kapitel 6. Privat finansiering genne tuition fees danske erfaringer og forslag 45 Princippet o gratis uddannelse er udgangspunktet 45 Erfaringer ed tuition fees på HD 45 Forslag fra Det Økonoiske Råd 47 Forslag fra Velfærdkoissionen 47 Forslag fra Helge Sander o private universiteter i Danark 47 Forslag fra CEPOS o tuition fees og lavere skat 48 Opfordring fra OECD o tuition fees 49 Idegruppen for at bryde den sociale arv på universitetsuddannelserne 49 Opsaling 49 Kapitel 7. Perspektivering 52 Litteraturliste 52 Bilag 1 Oversigt over tuition fees fra OECD 56 Bilag 2 Udannelsesudgifter til analyse fra AE 59 Bilag 3 Ofordelingseffekter af SU - analyse fra AE 76 Bilag 4 Saenfatning af DEAs landestudier 82 dea Uddannelsesfinansiering 5

6 Oversigt over tabeller, figurer og bokse Tabel 1.1: Vækst i disponibel livsindkost pr. studieår efter grundskolen i Boks 1.1: Forskelligheder i forhold til design af tuition fees ordninger 13 Tabel 2.1: Ændring i udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft , ændring i pers. 16 Figur 2.1: Gennesnitlig årlig vækst i arbejdsproduktiviteten, pct. 17 Figur 2.2: Andelen af VIP og DVIP i undervisningen, pct. 19 Figur 2.3: Salet ål for saenhængen elle fars uddannelse og egen videregående uddannelse, procentpoint, pct. 19 Figur 2.4: Højeste fuldførte uddannelse for børn født i 1970 fordelt på forældres højeste uddannelse og karakter i gynasiet, pct. 20 Figur 2.5: Estieret gennesnitlig årlig tuition fees, USD 21 Figur 3.1: Ændringer i uddannelsesudgifter fre od 2030 i forhold til 2008, pct. af BNP 23 Figur 3.2: Uddannelsesudgifter i alt i hhv. grundforløb og alternativ forløb uden uddannelsesål, pct. af BNP 24 Figur 3.3: Stigninger i driftsudgifter til uddannelse på elev/studerende i folkeskole, ungdos- og videregående uddannelse (2008-priser), kr. 25 Tabel 3.1: Gennesnitlig årlig stigning i udgifterne pr. elev på ordinære uddannelser , ekskl. Forskning og SU (2008-priser) 25 Tabel 3.2: Årlige udgifter pr. studerende til uddannelse, fra grundskole til universitet (løbende priser) 26 Figur 3.4: Uddannelsesudgifter i alt i hhv. grundforløb og alternativ forløb ed ervækst i udgifter, pct. af BNP 26 Figur 3.5: Uddannelsesudgifter i alt i hhv. grundforløb og alternativ forløb ed 0,5 pct. ervækst, pct. pr. år 27 6 dea Uddannelsesfinansiering

7 Tabel 3.3: Faktiske uddannelsesokostninger og taxaetertilskud på universitetsuddannelser i Danark (2008/09) 27 Figur 3.6: Årlige udgifter pr. studerende, i USD 28 Figur 3.7: Uddannelsesudgifter i alt i hhv. grundforløb og alternativ forløb fuld finansiering af universitetsuddannelser, pct. af BNP 29 Figur 4.1: Andel, der læser videregående uddannelse på deltid i 2007, pct. 30 Tabel 4.1: Offentlige og private udgifter for lang erkantil deltids- vs. heltidsuddannelse i Tabel 4.2: Intern rente på videregående uddannelse 33 Tabel 4.3: Vækst i disponibel livsindkost pr. studieår efter grundskolen i Tabel 4.4: Forhold elle disponibel livsindkost og offentlige udgifter til ordinære deltidsuddannelser (1.000 kr.) 35 Boks 5.1: Forskelligheder i forhold til design af tuition fees ordninger 37 Figur 5.1: Effekt af en stigning i tuition fees på USD på færdiggørelse af uddannelse 38 Figur 5.2: År-til-år ændringer i ansøgninger fra de tre laveste socioøkoiske grupper til de engelske universitetsuddannelser, pct. 39 Figur 5.3: Saenhæng elle størrelse på tuition fees (USD) og andelen, der læser bestete videregående uddannelser over tre år, fordeling i pct. 41 Figur 5.4: Finansieringssyste og adgang til videregående uddannelse for ænd l. 35 og 44 år, procentpoint fald i sandsynlighed for tilgang 42 Figur 5.5: Udgiftsændring elle 2000 og 2006 til uddannelsesinstitutioner, io. kr. 42 Figur 6.1: Udvikling i undervisningstaxaetre på HD-uddannelsen, , kr. 46 Boks 6.1: Velfærdskoissionens forslag 47 dea Uddannelsesfinansiering 7

8 8 dea Uddannelsesfinansiering

9 FORORD Vores uddannelsessyste udfordres i disse år. Safundet efterspørger høj kvalitet i uddannelserne og et stigende antal kandidater. Og virksohederne oplever øget global konkurrence, hvor dygtige edarbejdere er afgørende. Skal Danarks konkurrenceevne øges, er høj kvalitet i det danske uddannelsessyste afgørende. Virksohederne skal have adgang til den bedst ulige arbejdskraft, og der skal være nok af den. Traditionelt set er danske heltidsuddannelser finansieret af offentlige idler via kollektive skattebetalinger og retten til fri og lige adgang til uddannelse for alle er det bærende princip. I de koende årtier står vi overfor betydelige udfordringer, der sætter det offentligt finansierede uddannelsessyste under pres. Der bliver relativt færre penge til uddannelserne. Og det skal der gøres noget ved, hvis Danarks konkurrenceevne fortsat skal styrkes. So en ny tænketank ed fokus på virksohedernes konkurrenceevne ligger uddannelsernes kvalitet os eget på sinde. Derfor sætter vi ed denne rapport fokus på fretidens ulige finansieringsodeller. Der findes ange odeller for uddannelsesfinansiering, og i den senere tid har især indførslen af brugerbetaling været på dagsordenen i Danark. Den danske debat o brugerbetaling har hidtil været præget af anglen på konkret viden o, hvad finansieringsbehovet for fretidens uddannelser egentlig er, hvad der er økonoiske råderu til, og hvordan brugerbetaling vil virke, såfret det bliver indført. Vi skal have viden, fakta og internationale erfaringer på bordet. Derfor har DEA sat sig for at undersøge det fretidige finansieringsbehov og set på konkrete erfaringer fra udlandet, hvor flere lande har valgt privat edfinansiering til deres uddannelsessyste genne brugerbetaling, også benævnt tuition fees. De centrale spørgsål er: Hvad er egentlig finansieringsbehovet? Hvordan påvirker forskellige finansieringsforer den sociale obilitet? Påvirker det de studerendes studieadfærd, hvis de skal til at betale for uddannelse? Og hvad ed kvaliteten? Forhåbningen er, at denne rapport vil skabe det nødvendige grundlag for diskussion o, hvordan ressourcerne kan prioriteres i uddannelsessysteet og en drøftelse af, hvordan erfaringerne fra udlandet kan inspirere os i Danark. Kun ved en ere oplyst diskussion kan vi få et ordentligt beslutningsgrundlag, hvis valget en dag står elle faldende kvalitet og øget privat edfinansiering. God læselyst! Stina Vrang Elias Ad. direktør, DEA dea Uddannelsesfinansiering 9

10 Kapitel 1 Saenfatning Adgang til edarbejdere i international topklasse er en af de vigtigste forudsætninger for, at globalt orienterede virksoheder vælger at blive i Danark eller at internationale virksoheder vælger at etablere sig her. Derfor er det afgørende, at uddannelserne i Danark til enhver tid har en sådan kvalitet, at de er på internationalt topniveau og understøtter de danske virksoheders konkurrenceevne. Satidig skal det gerne sikres, at alle ressourcer koer i spil og at unge, der har lyst og evner til at tage en videregående uddannelse, også får chancen. I denne rapport ser vi nærere på nogle af de udfordringer, so det danske uddannelsessyste står overfor, hvis Danarks konkurrenceevne fortsat skal øges, og de offentlige og private virksoheder skal sikres tilstrækkelig velkvalificeret arbejdskraft. Og vi ser på, i hvilket ofang udfordringerne betyder, at der skal arbejdes for at skabe et bedre eller andet finansieringsgrundlag. Udgangspunktet er, at der skal være lige adgang til uddannelse for alle og en høj grad af social obilitet. Udfordringer Rapporten viser, at virksohedernes efterspørgsel efter arbejdskraft skifter i disse år. Der bliver brug for færre og færre uden uddannelse, ens der bliver brug for flere ed uddannelse. Satidig koer der stadig færre personer på arbejdsarkedet, og det er derfor nødvendigt, at produktiviteten øges. Mere højtuddannet arbejdskraft er en af nøglerne til at løfte den danske produktivitet, so har haltet kraftigt efter udlandets de seneste år. En ny undersøgelse fra DEA viser, at for hver gang vi uddanner én pct flere ed en lang videregående uddannelse, løfter vi produktiviteten ed én pct. Kvaliteten i det danske universitetssyste er desuden udfordret so følge af, at bevillingerne til orådet har været faldende over en årrække. Satidig er det en udfordring, at de studerende ikke har nok tier, og at en stor del af undervisningen ikke leveres af undervisere ed forskningsforpligtigelser. På det internationale oråde udfordres det danske universitetssyste på to fronter. Flertallet af de lande, so vi betragter so vores naturlige saarbejdspartnere, har indført tuition fees. Det lægger et pres på Danark, hvis vi vil deltage i internationalt uddannelsessaarbejde, da vores uddannelsessyste bygger på et gratisprincip. Satidig søger flere studerende fra andre EU-lande til Danark. Det giver på kort sigt pres på driftsbevillingerne, en vil på lang sigt være en fordel, da en del studerende bliver og skaber værdi efter endt uddannelse. Salet set viser rapporten, at udfordringerne for uddannelsessysteet betyder, at der er behov for ere uddannelse, og at denne uddannelse skal være af højere kvalitet end i dag. Finansieringsklee Skal vi have flere studerende igenne uddannelsessysteet og satidig sikre et højt kvalitetsniveau, koster det og det offentligt finansierede uddannelsessyste koer under pres. I rapporten frelægges forskellige nye økonoiske scenarier, der viser, at der er behov for yderligere finansiering på elle 0,2 pct. og 2,2 pct. af BNP til uddannelse, for at vi kan have et internationalt konkurrencedygtigt uddannelsessyste i Danark. Scenarierne viser, at der er behov for øget finansiering på både ungdosuddannelserne og på de videregående uddannelser. På grundskoleorådet falder finansieringsbehovet so følge af den deografiske udvikling ed 3,3 ia. kr. fre til 2020, hvis der ikke tages hensyn til den norale udvikling i enhedsokostningerne. Hvis der tages hensyn til denne hidtidige udvikling i enhedsokostninger på 1,7 pct., skal orådet deriod tilføres 9,6 ia. kr. Hvis vi regner ed en eget afdæpet udvikling i enhedsokostningerne på 0,5 pct., vil finansieringsbehovet være uændret i forhold til i dag. På ungdosuddannelserne skal der tilføres 1,5 ia. kr. fre til 2020 so følge af større årgange og opfyldelse af regeringens ålsætning o, at 95 pct. af en ungdosårgang får en ungdosuddannelse i Hvis den hidtidige udvikling i enhedsokostninger på 1,1 pct. skal følges, bliver det salede behov på 3,0 ia. kr. Endelig skal der tilføres i alt 2,4 ia. kr., hvis an indregner en stigning i enhedsokostningerne på 0,5 pct. Værst ser det ud på de videregående uddannelser, hvor der er behov for 2,9 ia. kr. fre til 2020 so følge af større årgange og opfyldelse af regeringens 50 pct. ålsætning. Dertil koer 1,5 ia. kr., hvis universiteterne skal have dækket, deres reelle okostninger til uddannelse, og hvis yderligere kvalitetsfald skal undgås. Hvis universitetsuddannelserne skal sikres od, at okostningsudviklingen på orådet udhuler 10 dea Uddannelsesfinansiering

11 kvaliteten, skal der tilføres yderligere 0,5 ia. kr. svarende til en udvikling i enhedsokostningerne på 0,5 pct. Muligheder for yderligere finansiering Der er altså behov for nye finansieringskilder, hvis fortsat høj kvalitet af uddannelse i Danark skal finansieres. So rapporten viser, kan vi ikke forvente, at der koer lavere enhedsokostninger, uden at det går ud over kvaliteten derfor er der to åder, vi kan få enderne til at ødes; nelig via kortere uddannelser og/eller øgede indtægter. I forhold til uligheden for at reducere uddannelsesudgifterne genne kortere uddannelser kobineret ed større brug af videreuddannelse på deltid viser rapporten, at eget lidt tyder på, at den gennesnitlige salede uddannelsestid for de studerende kan nedsættes, uden at det går ud over den danske konkurrenceevne. Internationale erfaringer peger på, at kortere uddannelser alt andet lige vil betyde lavere safundsøkonoisk afkast. Dette eleent diskuteres ikke videre, en det bør indgå i en større kortlægning af økonoien i det danske uddannelsessyste, f.eks. i for af en uddannelseskoission. Den anden vej til at sikre, at der er tilstrækkeligt økonoisk råderu til uddannelser, så de so iniu atcher de lande, vi konkurrerer ed, er ved at øge indtægterne til uddannelsesinstitutionerne. Vi har i denne rapport valgt ikke at fokusere særskilt på uddannelsesstøtten, hvorfor vi ser nærere på ulighederne for yderligere indtægter genne indførsel af tuition fees. So det ses i nedenstående tabel, er det priært på kandidatuddannelserne, at der er et privatøkonoisk afkast, so er stort nok til at retfærdiggøre en edfinansiering af uddannelsen genne tuition fees eller større edfinansiering af uddannelsesstøtten. At det priært er på kandidatuddannelserne, at edfinansiering kan retfærdiggøres, underbygges endvidere af, at de kandidatuddannede er de, der udover at tjene est får størst tilskud i for af gratis uddannelse og SU genne uddannelsessysteet. Safundet koer genne uddannelsessysteet til at betale op od en io. kr. til kandidaterne, ens tilskuddet til erhvervsuddannede er knap en kvart io. kr. De højtuddannede vil genne skattesysteet tilbagebetale en stor del af det offentlige bidrag, de får til uddannelsen, fordi de alt andet lige betaler ere skat. Men det ændrer ikke ved, at der genne uddannelsessysteet sker en ofordeling til de, der tjener est genne et livsforløb. Hvis an ser på ofordeling elle failier, er der stor skævhed. Sandsynligheden for at et barn fra en akadeikerfailie tager en lang videregående uddannelse er 18 gange større end sandsynligheden for, at et barn fra en failie, hvor ingen af forældrene har en uddannelse udover grundskolen, gør det. Således er det de est velstilledes børn, der får det største offentlige tilskud genne betalt uddannelse og SU. Isoleret set er der ingen tvivl o, at offentlige udgifter til uddannelse er ovendt økonoisk ofordelende, når det ses over såvel et livsforløb so elle failier. Denne pointe bidrager til relevansen af at diskutere tuition fees på kandidatniveau. Tabel 1.1: Vækst i disponibel livsindkost pr. studieår efter grundskolen i 2006 Mio. kr. i disponibelivsindkost Års norerede studier efter grundskolen Livsindkost gevinst i pct. Pct. større livsindkost pr. års ekstra studier Ufaglært 9, ,0 Erhvervsuddannet 10,8 2, ,7 Erhvervsakadeiuddannelse 12,2 5, ,7 Bachelor 12,9 6, ,7 Kandidat 18,4 8, ,0 Kilde: DEA-beregninger på tal fra AE, (2006-tal). Disponibel indkost dækker over den salede indkost, dvs. både lønindkost og overførsler, kapitalindkost, pensioner, virksohedsindkost osv., fratrukket skat dea Uddannelsesfinansiering 11

12 Erfaringer ed tuition fees i andre lande Den uiddelbare reaktion hos ange, når de hører o øget privat finansiering genne tuition fees, er, at det fører til færre uddannede og til indre social obilitet. Rapporten gennegår derfor den nyeste internationale litteratur på universitetsorådet og DEA har selv særskilt studeret erfaringerne ed tuition fees i Storbritannien, Irland, Østrig, Holland, Tyskland, USA, Canada, Australien, Sydafrika og Kina. På baggrund af analyser af erfaringerne fra de 10 lande påpeger vi, at indførsel af tuition fees kan have følgende konsekvenser: Det er ikke tuition fees på universitetsstudiet, en priært kvaliteten af grundskole og ungdosuddannelse, der er besteende for, hvor ange unge fra forskellige safundslag der får en videregående uddannelse Tuition fees afskrækker ikke unge fra at søge, hvis der etableres låneuligheder, hvor de studerende betragtes so selvstændige individer og ikke so afhængige af failiens økonoi For at få personer fra alle safundslag til at investere i egen uddannelse er inforation o afkastet af uddannelse vigtig Tuition fees kan edføre bedre kvalitet i uddannelserne, da det freer konkurrence elle universiteterne og kan betyde, at universitetsledelsen fokuserer på at tiltrække studerende fre for at fokusere på politiske bevillingsgivere Tuition fees resulterer i studerende, der forventer professionel undervisning og gode arbejdsarkedsudsigter i bytte for deres fees Tuition fees understøtter hurtigere genneførsel hos de studerende Tuition fees følges ofte af relativt fald i statslige bevillinger Tendens til stigende tuition fees, når de først er indført Tuition fees kan gøre uddannelsessysteet ere konjunkturafhængigt I rapporten ses det, at der er forskel på, hvilke finansieringsodeller de enkelte lande har introduceret i forbindelse ed indførsel af tuition fees. Genne vores landestudier viser det sig, at følgende forhold er vigtige for, hvilken odel der vælges: 12 dea Uddannelsesfinansiering

13 Boks 1.1.: Forskelligheder i forhold til design af tuition fees ordninger Mulighed for finansiering via lån Mulighed for differentiering af tuition fees Mulighed for stipendier Finansieringssyste rettet od individ eller failie Lån på arkedsvilkår Betydelige barrierer for deltagelse i uddannelse fald i uddannelsesandele USA, Kina, Tyskland Tuition fees fastsat på arkedsvilkår Stadigt voksende tuition fees Differentierede tuition fees fører til differentiering af institutioner og ere excellence Dyre tekniske, natur- og sundhedsvidenskabelige uddannelser USA, Kina, Canada Priært rettet od akadeisk kvalitet Større akadeisk kvalitet Bytteforhold elle betalingsevne og akadeisk kvalitet Mindre social obilitet USA, Kina Finansiering afhængig af failieindkost Giver større social ulighed i søgning Melleindkostgruppen bliver let klet (Canada) Skattereduktioner til forældre giver velstillede forældre størst udbytte Tyskland, Østrig, Irland, USA Indkostafhængige lån Ikke fald i søgning og ikke socialt skævvridende Færre incitaenter til arbejdsarkedsorienteret ansøgningsadfærd UK, NL, Australien, Sydafrika Politisk fastsat tuition fees Lige adgang til forskellige universiteter uanset betalingsevne Manglende differentiering fører til indre excellence Manglende ulighed for differentiering betyder ulige bytteforhold elle pris og kvalitet (provinsuniversitet vs. Oxford) UK, NL Priært rettet od betalingsevne Stipendier har en positiv effekt på studerende fra indre økonoisk og kulturelt velstillede hje de talentfulde udpeges og otiveres heraf UK, Østrig, Australien Universel finansiering for alle studerende Større social obilitet Der betales for personer, der ikke behøver støtte UK, NL, Australien Kilde: DEA, Uddannelsesfinansiering, Internationale Erfaringer, 2010 dea Uddannelsesfinansiering 13

14 Den internationale litteratur på orådet viser, at der er vis saenhæng elle tuition fees og søgning til uddannelser. Forstået sådan, at indførsel af tuition fees i sig selv kan betyde en indre søgning til uddannelserne. Men denne effekt kan odvirkes, hvis der satidig ed indførelse af tuition fees genneføres reforer, der har til forål at øge adgangen for underrepræsenterede grupper. Det ses endvidere, at det er afgørende for rekrutteringen og en hensigtsæssig social profil på universiteterne, at an vælger et universelt støttesyste, hvor der er ulighed for alle studerende uanset failiebaggrund kan få finansieret deres studier og underhold. Vælges f.eks. indkostbestete lån til at finansiere tuition fees, betyder det, at risikoen for den enkelte bliver inieret, og at risikoen for skæv social rekruttering for universiteterne bliver indre. Af analysen ses desuden, at inforation og stipendier til studerende fra ikke-uddannelsesvante failier kan edvirke til en indre socialt skæv rekrutteringsprofil. Det, at an har kvalificeret sig til et stipendiu, opleves so en anerkendelse af, at an har akadeisk potentiale. Det er åske den otivation, so nogle unge i Danark angler, hvis de skal vælge en universitetsuddannelse efter endt ungdosuddannelse. Danske erfaringer og diskussioner Denne rapport og analysen af tuition fees skal ses i lyset af de danske erfaringer og den aktuelle danske diskussion o tuition fees i Danark. Traditionelt set er danske heltidsuddannelser finansieret af offentlige idler via kollektive skattebetalinger og retten til fri og lige adgang til uddannelse for alle er det bærende princip. Princippet blev senest slået fast af videnskabsinister Charlotte Sahl-Madsen, da hun den 4. arts 2010 so svar på folketingsspørgsål S 1396 blandt andet skrev: Allerførst vil jeg gerne slå fast, at jeg naturligvis tilslutter ig det gratisprincip, so gælder for de ordinære videregående heltidsuddannelser. Det er af afgørende betydning for Danarks vækst og velstand, at Universitetslovens bachelor- og kandidatuddannelser udbydes uden deltagerbetaling. Regeringen fastholder gratisprincippet Ser vi på erfaringerne ed tuition fees på uddannelsesorådet i Danark ekseplificeret ved HD-uddannelsen, ser der ud til at være en reel fare for, at indførelse af tuition fees fører til, at politikerne over tid sænker de offentlige bevillinger. Til gengæld ser det ikke ud til, at betaling på HD-uddannelsen har ført til en større social skævvridning. Tværtiod er der flere, der tager en højere uddannelse end deres forældre på HD-uddannelsen, saenlignet ed de tilsvarende heltidsuddannelser uden tuition fees. Her spiller det nok ind, at næsten alle deltagere på HD-uddannelsen får uddannelsen betalt af deres arbejdsgiver. 1 Der har i de senere års koissionsarbejde været fokus på uddannelsesorådet og på uligheden for at indføre tuition fees og bruge SU en til at lave incitaenter, der kan få de unge hurtigere genne uddannelsessysteet. Der er politiske forslag på SU-orådet, en der har endnu ikke været politiske forslag o tuition fees på de ordinære heltidsuddannelser. Et politisk udspil fra tidligere videnskabsinister Helge Sander o private universiteter ed ulighed for at opkræve tuition fees er foreløbigt nedprioriteret politisk, og den nye videnskabsinister har i den anledning tilsluttet sig, at gratisprincippet skal gælde de ordinære heltidsuddannelser. OECD og CEPOS har været free ed forslag o indførelse af tuition fees for at få de unge genne uddannelsen, og for at give de studerende større incitaenter til at søge uddannelser ed stor arbejdsarkedsværdi. Der er ikke i skrivende stund nogle politiske initiativer på bedding okring indførelse af tuition fees i Danark. 1 Ifølge oplysninger fra CBS betales 94 pct. af alle fakturaer på HD 1. del af virksoheder. 14 dea Uddannelsesfinansiering

15 Forål Forålet ed denne rapport er at se på: Hvordan vi i 2030 kan finansiere et uddannelsessyste, hvor vi aktiverer de enneskelige ressourcer i Danark aksialt og dered sikrer offentlige og private virksoheder tilstrækkeligt velkvalificeret arbejdskraft. Udgangspunktet er, at der skal være lige adgang til uddannelse for alle og en høj grad af social obilitet. Det vil sige, at unge gives uligheden for at tage en uddannelse, selvo de koer fra ikke-uddannelsesvante failier. Målet ed arbejdet er ikke at koe ed konkrete anbefalinger til, hvordan fretidens uddannelsessyste skal finansieres. Målet er at belyse problestillinger og præsente fakta på orådet, så den danske diskussion kvalificeres. Afgrænsning Vi har i denne rapport valgt at sætte fokus på behovet for yderligere finansiering af uddannelsessysteet. Vi har priært fokus på indførelse af tuition fees på universitetsuddannelserne so ulig finansieringsodel. Andre ulige finansieringskilder, so eksepelvis olægning af SU-systeet til et ere lånebaseret syste, er behandlet i diverse rapporter fra de økonoiske visænd og regeringsnedsatte koissioner. Det vil derfor kun perifert blive berørt i denne rapport. Vi har i vores freskrivning af de fretidige uddannelsesudgifter priært fokuseret på driftsudgifterne, og har ikke inddraget udgifterne til SU. Metode Denne rapport er udarbejdet af chefkonsulent Jóannes J. Gaard og konsulent Line Gry Knudsen fra DEA på baggrund af ofattende desk research og tre til projektet udarbejdede delrapporter. En rapport o erfaringer ed tuition fees i 10 udvalgte lande udarbejdet af Maria Fabritius Skovgaard og to rapporter udarbejdet af Arbejderbevægelsen Erhvervsråd - en o Uddannelsesudgifter til 2030 og en o Ofordelingseffekter af SU. I forbindelse ed udarbejdelse af rapporten har der været nedsat en ekspertgruppe, so er koet ed input til rapporten. Ekspertgruppen har bestået af: - Nina Sith, professor, AU forand for ekspertgruppen - Martin D. Munk, professor, Center for Mobilitetsstudier, AAU - Ole Henckel, specialkonsulent, ph.d., DPU, AU - Hanne Kathrine Krogstrup, lektor, tidl. prorektor, AAU - Steffen Kragh, ad. direktør, Egont - Lars Nørby Johansen, direktør, forand for DEA - Anna Bager, studerende, AU - Lone Hass, koncerndirektør, COWI - Ulrik Bülow, ad. direktør. Otte Mønsted Fonden Der har været afholdt to øder ed ekspertgruppen, og ekspertgruppen har haft rapporten til koentering i redigeringsfasen. Der er tale o en udredningsrapport. Ansvaret for validiteten af rapporten og alle holdninger i rapporten er alene DEAs. dea Uddannelsesfinansiering 15

16 Kapitel 2 Udfordringer for uddannelsessysteet Adgang til edarbejdere i international topklasse er en af de vigtigste forudsætninger for, at globalt orienterede virksoheder vælger at blive i Danark eller at internationale virksoheder vælger at etablere sig her. Det er derfor centralt for disse virksoheder, at det danske uddannelsessyste er i topklasse, international set. Forålet ed dette kapitel er at undersøge nogle af de presserende ufordringer for det danske uddannelsessyste. Og at se på, i hvilket ofang udfordringerne betyder, at vi bør arbejde for at skabe et andet finansieringsgrundlag. Vi vil genne kapitlet give svar på, i hvilket ofang udfordringerne lægger pres på finansieringen af det danske uddannelsessyste, og o det danske uddannelsessyste, so det er i dag, tilgodeser unge fra alle safundslag og dered skaber social obilitet. Først vil vi præcisere behovet for ere uddannet arbejdskraft og se på, hvordan uddannet arbejdskraft bidrager til værdiskabelsen i Danark. Dernæst vil vi kigge på de kvalitetsudfordringer, særligt de danske universitetsuddannelser står overfor. Vi vil ikke i denne rapport koe nærere ind på forholdene i grundskolen og ungdosuddannelserne. Vi vil se på, hvorvidt den danske uddannelsesodel forår at skabe lige uligheder for unge fra alle safundslag og dered sikre social obilitet, og o der er uddannelsesæssige potentialer, vi ikke får udnyttet i dag. Til sidst vil vi kigge på de udfordringer, den øgede internationalisering stiller det danske uddannelsessyste over for. Behov for ere uddannet arbejdskraft Virksohedernes efterspørgsel efter arbejdskraft skifter i disse år. Der bliver brug for færre og færre uden uddannelse, ens der bliver brug for flere ed uddannelse. So det fregår af tabel 2.1 forventes det, at der bliver behov for færre ufaglærte i 2019, ens behovet for erhvervsuddannet arbejdskraft falder ed Dette skal dog saenholdes ed, at der bliver færre erhvervsuddannede, når en række af de store årgange går på pension. Endelig bliver der behov for flere ed en videregående uddannelse, hvoraf godt halvdelen forventes at koe so følge af det nuværende uddannelsesønster, hvor flere tager en videregående uddannelse. Behovet for stadigt bedre uddannet arbejdskraft i virksohederne betyder, at uddannelsessysteet bliver udfordret. Stadig flere skal have en stadig højere uddannelse. Pædagogisk og didaktisk giver det udfordringer. Universiteterne, der tidligere uddannede seks-syv pct. af en ungdosårgang, skal nu uddanne op od 20 pct. Erhvervsakadeier og professionshøjskoler skal uddanne flere fra ikke-uddannelsesvante failier. Og erhvervsskolerne skal uddanne stadig, flere fra grupper, so tidligere ikke fik en uddannelse. Økonoisk giver det også udfordringer, at stadigt flere skal have en stadig højere uddannelse. Det behandler vi i næste kapitel. Mere og bedre uddannelse er kilden til højere produktivitet Der er stor enighed o, at stigende produktivitet er en forudsætning for, at vi kan opretholde et velfærdssafund Tabel 2.1: Ændring i udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft , ændring i pers. Udbud Efterspørgsel Ubalance Ufaglært Gynasial Erhvervsakadeiuddannelse Videregående uddannelse I alt Kilde: AE Uddannelsesudgifter til dea Uddannelsesfinansiering

17 Figur 2.1: Gennesnitlig årlig vækst i arbejdsproduktiviteten, pct Irland Japan Finland Spanien Norge Frankrig Danark Tyskland Storbritannien Holland Belgien Italien New Zealand Australien Sverige USA Canada Island Schweiz 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Irland Island Finland USA Storbritannien Sverige Japan Australien Frankrig Norge Tyskland Canada New Zealand Schweiz Holland Belgien Danark Spanien Italien 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Kilde: OECD Labour productivity i Danark. Stadig færre på arbejdsarkedet skal forsørge stadig flere på overførselsindkoster. Danark har de seneste år haft en betydelig dårligere produktivitetsudvikling end de fleste af de lande, vi konkurrer ed. 2 Når vi i Danark har bevaret vores velstand trods den faldende produktivitet, skyldes det, at flere er koet i beskæftigelse, og den enkelte har lagt flere tier på arbejdsarkedet. I de koende år, hvor der koer stadig færre personer på arbejdsarkedet, er det nødvendigt, at vi øger vores produktivitet ved at arbejde sartere. Det vil sige genne bedre brug af teknologi og genne bedre uddannet arbejdskraft. Mange undersøgelser har vist saenhængen elle uddannelser og produktivitet. Langt de fleste har i deres ålinger taget udgangspunkt i, hvordan den enkelte uddannede bliver ere produktiv oftest ålt ved lønnen. En undersøgelse fra DEA 3 viser, at personer ed videregående uddannelse også bidrager til produktiviteten hos de andre ansatte i sae virksohed. Det kan for eksepel være ved, at en cand. erc. i organisation og ledelse får ændret arbejdsgangene, så alle edarbejdere kan blive ere produktive eller ved, at dataatikeren får udnyttet it-systeet bedre, og lagerarbejderne derfor hurtigere kan finde de varer, der skal ud til kunden. 2 ØEM Økonoi- og Erhvervsinisteriet (2009). Økonoisk Tea: Den danske produktivitetsudvikling 3 Junge, M., & Skaksen, J. R. (2010). Produktivitet og videregående uddannelse. Udarbejdet for DEA dea Uddannelsesfinansiering 17

18 Undersøgelsen viser, at gennesnitsvirksoheden, der ansætter én ed lang videregående uddannelse, får en vækst i produktiviteten, der svarer til, at virksoheden havde ansat to ufaglærte. På det safundsæssige niveau viser undersøgelsen, at hver gang vi uddanner én pct. flere ed en lang videregående uddannelse, stiger BNP ed èn pct. Det vil sige, at hvis vi når regeringens ål o, at 50 pct. af en ungdosårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse, vil det øge Danarks BNP ed op od fe pct. o året. Kvalitetsudfordringer på universitetsuddannelserne Vi har internationalt set et godt uddannelsessyste i Danark i dag. Danske unge har ifølge globalt orienterede virksoheder særlige relationskopetencer; det vil sige, at de er selvstændige, saarbejdsvillige, åbne og engagerede. 4 Men der er også ting, der kan gøres bedre. Hvis de danske skoleelever bliver bedre fagligt og scorer lige så godt so de finske elever i de internationale PISA tests, vil det på sigt kunne hæve væksten i Danark ed 0,82 pct. o året. 5 De anglende faglige resultater i grundskolen afspejles i, at hver fjerde unge ender op uden nogen erhvervskopetencegivende uddannelse. At der er ange unge uden erhvervskopetencegivende uddannelse skyldes desuden at der er et højt fagligt niveau på de danske uddannelser; at kravene for at få en erhvervskopetencegivende ungdosuddannelse er eget høje i Danark. Det høje faglige niveau edfører, at Danark har en eget lav ungdosarbejdsløshed for uddannede, sat at erhvervsuddannede unge vinder den ene internationale konkurrence efter den anden. Andre lande får flere unge genne uddannelsessysteet, en har betydeligt sværere ved at afsætte deres uddannede på arbejdsarkedet. 6 På universitetsorådet har faldende bevillinger til uddannelserne 7 ført til, at der på de oråder, hvor der gives de laveste uddannelsestilskud pr. studerende in casu huaniora og safundsvidenskab - undervises stadigt færre tier, sat at der er arkant indre forskningsbaseret undervisning. 8 Antallet af undervisnings- og vejledningstier inden for huaniora og safundsvidenskab i Danark er væsentligt lavere end på de engelske universiteter. 9 Eksepelvis er antallet af undervisningstier inklusive vejledning gennesnitligt 9 tier per uge for en bachelorstuderende i Danark, hvor antallet af undervisningstier for en bachelorstuderende i England er tier per uge. Det er ikke fordi de studerende ikke efterspørger ere undervisning. I en studieiljøundersøgelse fra Aarhus Universitet hedder det i saenfatningen: De studerende efterspørger ere kontakt ed underviserne, ere og bedre vejledning og feedback på deres faglige præstationer sat ere transparens i krav og vurderingskriterier ved eksaen. 10 I den sae undersøgelse vises, at de studerende i gennesnit bruger indre end en fuldtidsarbejdsuge på studierne. På huaniora og safundsvidenskab, hvor de studerende tilbydes færrest tier, bruger de indre end 30 tier o ugen på huaniora helt ned til 24,5 tier o ugen. En survey 11 blandt studerende på alle landets universiteter indikerer en positiv saenhæng elle undervisning, studieudbytte og genneførselshastighed. 70 pct. af de adspurgte vurderer, at ere undervisning vil øge deres salede studieudbytte. Og 53 pct. vurderer, at det er sandsynligt, at ere undervisning og/eller vejledning vil gøre studietiden ere effektiv og dered kortere. 4 Danarks Erhvervsråd (2003). Hvilke raevilkår er afgørende for valg eller fravalg af Danark 5 OECD (2010). The High Cost of Low Educational Perforance 6 OECD (2009). Education at a Glance Se Kapitel 3 8 DAMVAD (2009). Taxaeter og kvalitet i danske universitetsuddannelser for DEA/FBE 9 DAMVAD (2009). Taxaeter og kvalitet i danske universitetsuddannelser for DEA/FBE 10 Aarhus Universitet (2008), Studieiljø DJØF (2009). Taxaeter Undersøgelse 18 dea Uddannelsesfinansiering

19 De begrænsede ressourcer til undervisning på huaniora og safundsvidenskab har også ført til, at de studerende får relativt lidt forskningsbaseret undervisning. Figur 2.2: Andelen af VIP og DVIP i undervisningen, pct % 29% 60% 40% Hu Saf Teknat Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danske Universiteter. VIP er fastansat personale, ens DVIP er deltidsunderviserer. VIP 88% 12% DVIP Stor social obilitet en ikke stor nok En ny undersøgelse fra OECD peger på, at Danark indenfor videregående uddannelser har en relativ høj social obilitet genne uddannelsessysteet saenlignet ed andre europæiske lande. Figur 2.3: Salet ål for saenhængen elle fars uddannelse og egen videregående uddannelse, pct Woan, years old Men, years old 0 På safundsvidenskabelige uddannelser foretages 40 pct. af undervisningen af deltidsansatte undervisere. Det behøver ikke være et proble, at universiteterne trækker undervisere ind udefra. I et vist ofang kan det være en fordel ed kontakt til virksohederne. Men det eget store forbrug af eksterne undervisere på oråder ed lavt taxaeter indikerer, at det sker ere af nød end af didaktiske hensyn. Den vigende kvalitet på universiteterne hænger efter vores bedste overbevisning saen ed de vigende bevillinger de seneste år. Og det kan vise sig at blive et stort proble for Danark. Vi placerer nogle af de bedst begavede unge på uddannelser, hvor de ikke bliver ødt ed de optiale udfordringer. Ud over at vi ikke udnytter potentialet godt nok, fører ressourceanglen også til indre social obilitet. Særligt unge fra ikkeuddannelsesvante failier har brug for kontakt til og feedback fra fastansatte underviserer, for at fastholdes i uddannelserne. Luxebourg Irland Italien Spanien Grækenland Belgien Sverige Storbritannien Portugal Holland Finland Frankrig Danark Østrig An.: I figuren vises forskellen i sandsynlighed for, at en person, hvis far havde en videregående uddannelse, også tager en videregående uddannelse, og en person, hvis far ikke har en videregående uddannelse, tager en videregående uddannelse. Kilde: Causa, O. et al, Intergenerational social obility in European OECD Countries, EDWP no. 709, OECD, 2009 So det fregår af figur 2.3 har kun Østrig en højere social obilitet 12, når an åler på forskellen i sandsynlighed for, at et barn fra en failie, hvor faderen har en videregående uddannelse, og et barn fra en failie, hvor faderen ikke har en videregående uddannelse, selv får en videregående uddannelse. Østrig har i forbindelse ed indførsel af tuition fees indført en række foranstaltninger for at øge den sociale obilitet genne uddannelsessysteet. Op od en fetedel af de østrigske studerende får studielegater på baggrund af deres failiebaggrund. 12 Causa, O., Dantan, S., & Johansson, Å. (2009). Intergenerational social obility in European OECD countries dea Uddannelsesfinansiering 19

20 Den relativt store obilitet i det danske uddannelsessyste kan ud fra OECD s undersøgelser forklares ed; At vi har ange børn i børnehave, og at kvaliteten er relativt høj At lærerne får en forholdsvis høj løn - internationalt set At vi bruger ange idler på grundskolen At vi først deler børnene efter evner/i spor efter deres 16. år At vi har en folkeskole, hvor elever ed forskellig forældrebaggrund ødes At vi har et uddannelsesstøttesyste, hvor de studerende betragtes so selvstændige individer og støtten ikke er afhængig af failieindkost På trods af den internationalt set store lighed i chancen for, at unge ed forskellig social baggrund tager en uddannelse, er det fortsat sådan, at et barn fra en akadeikerfailie i Danark har 18 gange større sandsynlighed for at genneføre en akadeisk uddannelse end et barn fra et hje, hvor ingen af forældrene har uddannelse ud over grundskolen 13. De seneste år er chancerne blevet ere ulige, således at den relative sandsynlighed for, at børn fra hje, hvor forældrene er faglærte eller ufaglærte, tager en kandidatuddannelse, er faldet ed 16 pct. Dette kunne eget vel hænge saen ed de færre tier på universiteterne, so vi beskrev i afsnittet ovenfor. Unge fra ikke-uddannelsesvante failier har i højere grad brug for undervisningsforer, der fordrer kontakt ed underviserne. Det vil sige ere forpligtende arbejdsforer, tydelighed i pædagogikken og anerkendende og forative evalueringer. 14 Af figur 2.4 fregår det, at det ikke kun er de uddannelsesæssige potentialer, der afgør, o de unge får en uddannelse. Kun 44 pct. af de unge ed et karaktergennesnit på ere end 9 fra gynasiet - fra hje, hvor forældrene ikke har en uddannelse - ender ed at tage en lang videregående uddannelse. Det sae tal for unge fra akadeikerhje er 75 pct. Figur 2.4: Højeste fuldførte uddannelse for børn født i 1970 fordelt på forældres højeste uddannelse og karakter i gynasiet, pct. Forældres højeste uddannelse og eget karaktergennesnit i gyasiet Grundskole LVU Grundskole LVU Grundskole LVU LVU 6-7,5 7,5-9 9-> An.: LVU=Lang videregående uddannelse Kilde: DEA-beregninger på baggrund af Analyse af 1970 ungdosårgangens uddannelseskarriere, Idégruppen for at bryde den sociale arv på universiteterne, 2008 Det forventes, at 7,5 pct. af en ungdosårgang alene tager gynasial uddannelse og ikke, når de er 40 år, har bygget oven på ed en erhvervskopetencegivende uddannelse. Der synes således at være et betydeligt uudnyttet uddannelsespotentiale blandt de unge i dag. Det kunne være ed til at løfte den salede danske velstand, hvis det blev aktiveret. Barrierer for internationalt uddannelsessaarbejde Haroniseringen af uddannelsesarkederne genne Bologna-processen betyder, at der koer et pres i de enkelte lande for at tilnære deres uddannelsessyste de andre landes DEA/FBE (2009). Færre arbejderbørn starter på universitetet 14 DEA/FBE (2009). Mønsterbrydere på bedre atch elle potentiale og uddannelse 15 Henckel, O. (2006). Betalingsuddannelse af bagdøren 20 dea Uddannelsesfinansiering