16, stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

Transkript

1 16, stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse Mejerivej 17, 5450 Otterup Forfatter: Nordfyns Kommune Meddelt den 7. april 2016 Dokument nr Sags nr

2 Indholdsfortegnelse Miljøgodkendelse... 3 Baggrund... 3 Afgørelse... 4 Vilkår for godkendelsen... 4 Øvrige bestemmelser... 7 Partshøring... 7 Retsbeskyttelse... 8 Revurdering af miljøgodkendelse... 8 Bortfald... 8 Klagevejledning... 8 Offentliggørelse... 9 Miljøteknisk redegørelse Ejendommens udbringningsarealer Harmoniareal Sædskifte Handelsgødning Husdyrgødning Anden organisk gødning Forurening og gener fra udbringningsarealerne Vandoplande Nitrat og grundvand Nitrat og overfladevand Fosfor og udvaskning af fosfor BAT Kommunens samlede vurdering af arealerne Lugtgener ved udbringning Natura Naturområder Bilag IV-arter Kommunens vurdering af det samlede projekt Litteratur , stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

3 Ansøger Bedriftens adresse Ejendommens navn Matrikelnummer Virksomhedens art Listebetegnelse Ejer Ringegård A/S, Mejerivej 17, 5450 Otterup Mejerivej 17, 5450 Otterup Bredstrup Møllegård 4a, Bredstrup By, Nr. Nærå Planteavlsvirksomhed L04 Kurt Landtved CVR-nummer P-nummer Kontaktperson Tilført husdyrgødning Konsulent Tilsynsmyndighed Kurt Landtved, Mejerivej 17, 5450 Otterup Kælebro 8, 5400 Bogense Ringevej 12, 5450 Otterup Ejler Petersen, Centrovice Nordfyns Kommune 2 16, stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

4 Miljøgodkendelse Baggrund Centrovice søgte den 16. april 2015 på vegne af Ringegård A/S om tillæg til eksisterende miljøgodkendelse af udbringningsarealerne tilhørende ejendommen Mejerivej 17, 5450 Otterup, CVR-nr Arealgodkendelsen er søgt, idet der ønskes modtaget ca. 422 dyreenheder blandet afgasset gylle fra biogasanlæg, baseret på gylle fra henholdsvis Kælebro 8, 5400 Bogense, der har en miljøgodkendelse efter 11 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, og Ringevej 12, 5450 Otterup, der også drives af Ringegård A/S. Arealgodkendelsen er baseret på, at der udbringes husdyrgødning fra ca. 422 dyreenheder. Arealerne ligger omkring ejendommen, omkring og vest for Ringe by, nord for Grindløse og syd for Nørre Højrup by. Beliggenheden fremgår af kortbilag 1, 2 og 3. Udbringning af den ansøgte mængde husdyrgødning fra husdyrproduktionen kan ikke overholde det generelle krav om reduktion af harmonital på nitratklasser og udvaskning til grundvand, og projektet er derfor tilpasset med enten anlæg af ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige eller en reduktion af arealernes kvælstofkvote. Da der er søgt om modtagelse af husdyrgødning fra andre ejendomme er ansøgningen omfattet af 16, stk. 1 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr af 20. december 2006 og skal godkendes efter 16, stk. 3. Beregningen af dyreenheder der udbringes på arealerne er beregnet i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., bek. Nr af 26. november 2015, bilag 1, afsnit H. 3 16, stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

5 Afgørelse Nordfyns Kommune godkender hermed tillæg til miljøgodkendelse af udbringningsarealerne drevet af Mejerivej 17, 5450 Otterup. Miljøgodkendelsen bygger på ansøgningen med skemanr , samt en række supplerende oplysninger der er fremkommet i forbindelse med sagsbehandlingen. Miljøgodkendelsen indeholder vilkår for virksomhedens drift og kontrol, der har til hensigt at beskytte naboer og det omgivende miljø. Vilkårene er stillet på baggrund af de oplysninger der er givet i forbindelse med ansøgningen samt gældende vejledninger og oplysninger der er fremkommet i forbindelse med sagsbehandlingen. Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget forurening, herunder ændring eller forøgelse af udbringningsarealerne, før udvidelsen eller ændringen er godkendt af Nordfyns Kommune. Miljøgodkendelsen indeholder nærværende afgørelse med vilkår, en miljøteknisk redegørelse med kommunens bemærkninger og vurdering af arealanvendelsen og dens miljømæssige påvirkninger af naturen, miljøet og naboer samt kortbilag. Nordfyns Kommune finder, at udbringningen af husdyrgødning på arealerne tilhørende Mejerivej 17, 5450 Otterup kan drives på en miljømæssig forsvarlig måde. Vilkår for godkendelsen Miljøgodkendelsen meddeles på følgende vilkår: Nye vilkår er fremhævet med fed skrift, mens slettede vilkår er gennemstreget. Generelt: 1. Generelt Landbrugsejendommen skal drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne miljøgodkendelse. Arealanvendelse 2. Maksimal udbringning af husdyrgødning Der må ikke udbringes mere end i alt 422 DE afgasset biomasse, svarende til kg kvælstof og kg fosfor årligt på arealerne tilhørende ejendommen, svarende til 1,7 DE/ha. 3. Sædskifte På markerne 5-0 og 30-1 skal sædskifte K13 vedvarende græs etableres, indeholdende mindst 95 % græs eller kløvergræs i sædskiftet, med udvaskningsindeks 50. Der skal ved forlangende foreligge dokumentation herfor for de seneste fem år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende 4 16, stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

6 enkeltbetalingsordningen eng Mark 5-0 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og derfor må engens tilstand ikke ændres. Den hidtidige benyttelse af engarealet kan fortsætte, med afgræsning og gødskning i hidtidig omfang. Der må maksimalt udbringes 86 kg N/ha på mark 5-0. Der skal ved forlangende foreligge dokumentation herfor for de seneste fem år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber 5. Udvaskning af kvælstof til grundvandet i nitratfølsomme indvindingsområder Der må ikke ske forøget udvaskning af nitrat fra rodzonen til grundvandet. Det skal på forlangende dokumenteres ved beregninger i Farm-N. 6. Udvaskning af kvælstof til overfladevandet Der må maksimalt udvaskes 39,6 kg kvælstof/ha fra rodzonen, ved udbringning af afgasset gylle på udspredningsarealerne. dette sikres ved udlæg af 1 % ekstra efterafgrøder ud over plantedirektoratets gældende krav. Alternativt der benyttes reduceret kvælstofnorm, med en reduktion på 1 % i forhold til gældende krav. Der skal ved forlangende foreligge dokumentation herfor for de seneste fem år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrøre de enkeltbetalingsordningen. Ekstra efterafgrøder kan ikke erstattes af vintergrønne marker. Udlæg af ekstra efterafgrøder ud over plantedirektoratets gældende krav på arealerne i nitratfølsomme indvindingsområder kan erstattes af alternativerne: Udlægning af mellemafgrøder Etablering af flerårige energiafgrøder -efter reglerne i kapitel 3 i Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, lov nr. 472 af 1. juli Udlæg af ekstra efterafgrøder ud over plantedirektoratets gældende krav på arealerne i nitratfølsomme indvindingsområder eller i indsatsområde for nitrat kan ikke erstattes af alternativerne: Udlægning af efterafgrøder hos en anden virksomhed Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning jf. ovennævnte bekendtgørelse. 7. Udbringning af flydende husdyrgødning ved nedfældning Udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker inden for 1000 m fra det såkaldte 7 naturareal, skal ske ved nedfældning (markerne 1-0, 2-0, 3-0, 6-0, 13-0, 14-0, 15-1, 17-0, 30-0, 30-1 og 31-0). 5 16, stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

7 8. Udbringning af flydende husdyrgødning ved nedfældning På arealer som grænser om til det B-målsatte overdrev ved Sebjerg (markerne 15-1 og 17-0), som er beskyttet efter 7, skal udbringning af husdyrgødning i en bufferzone på 30 m fra naturområdet ske ved nedfældning. Nyt vilkår Udbringning af flydende husdyrgødning ved nedfældning På arealer som grænser om til det B-målsatte overdrev ved Sebjerg (markerne 15-1 og 17-0), som er beskyttet efter 7, skal udbringning af husdyrgødning i en bufferzone på 20 m fra naturområdet ske ved nedfældning. 9. Udvaskning af fosfor til Æbelø, havet syd for og Nærå Strand Forsforoverskuddet på arealerne, som afvander til Natura 2000 området Æbelø, havet syd for og Nærå Strand, og har fosfortal over 2, må ikke overstige 0,0 kg/ha/år. Dette gælder for alle udspredningsarealerne, bortset fra markerne 3-0, 14-0 og Der må maksimalt udbringes 1,57 DE/ha, svarende til 24,9 kg P/ha. Der skal ved forlangende foreligge dokumentation herfor for de seneste fem år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen. Kontrolvilkår og egenkontrol 10. Udbringning af husdyrgødning Der skal til enhver tid overfor tilsynsmyndigheden, kunne fremlægges sædskifte og gødningsplaner, som kan dokumentere, at gødningen udbringes miljømæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne godkendelse. 11. Handlingsplan og nye fosfortal Den udarbejdede handlingsplan for nedsættelse af fosfortal til maksimum 4 på arealerne skal følges (for mark 2-0, 4-0, 30-0, 30-1 og 31-0). Der skal endvidere udtages nye fosfortal hvert 4. år på disse marker, første gang i De nye fosfortal skal fremsendes til kommunen. 12. Affaldsprodukter til jordbrugsformål Der må ikke udbringes spildevandsslam, halmaske eller andre affaldsprodukter på udbringningsarealerne. Andre vilkår 13. Ændringer Ændringer i ejerforhold (eller hvem der er ansvarlig for driften) skal meddeles tilsynsmyndigheden. Ved ændring af arealer omfattet af Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, skal der indgives en særskilt anmeldelse til kommunalbestyrelsen jf. 15 bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 6 16, stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

8 Øvrige bestemmelser Der gøres i øvrigt opmærksom på at Nye harmoniarealer Såfremt der tilkøbes jord eller indgås nye forpagtnings- eller husdyrgødningsaftaler, skal Nordfyns Kommune inden arealerne tages i anvendelse, vurdere om driften af de nye arealer påvirker miljøet væsentligt. Miljøuheld Ved akut forurening af jord, overfladevand eller grundvand, skal Alarm 112 straks alarmeres. Det gælder blandt andet ved spild af gylle, ajle, ensilagesaft, møddingsvand, olie, benzin og kemikalier. Opdages der forurening, der ikke er opstået akut, skal kommunens afdeling for Teknik & Miljø kontaktes telefonisk i åbningstiden på Ved tvivlstilfælde kontaktes Alarm 112. Bestemmelserne er lovbestemte og gældende for alle erhvervsmæssige husdyrproduktioner. Der gøres opmærksom på at listen ikke er udtømmende. Partshøring Nordfyns Kommune har vurderet at der er 4 parter i denne sag, ud over ansøger og høringsberettigede offentlige institutioner og andre interessenter. Der er to parter i sagen, der har bortforpagtet udbringningsarealer til ansøger. Der ud over er der 2 vandværker, hvor nogle af udspredningsarealerne er beliggende indenfor indvindingsoplandene. Alle naboer til udbringningsarealer er beliggende i landzone, hvorfor disse ikke vurderes som værende høringsberettigede parter. Disse naboer vurderes ikke at blive udsat for en påvirkning af en sådan styrke eller varighed, at den berettiger klageret i medfør af husdyrbrugslovens 84, stk. 1, nr. 3. Ansøger har fået udkastet til miljøgodkendelsen i høring d. 27. Februar I forbindelse med partshøringer er der ikke indkommet høringssvar. 7 16, stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

9 Retsbeskyttelse Ifølge 40 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug må tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter 39 før der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse. Tilsynsmyndigheden skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter 39, hvis 1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, 4) væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, 5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Revurdering af miljøgodkendelse Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. 17 i bekendtgørelse nr. 294 af 31/3-09 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering af dette tillæg skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Revurdering af miljøgodkendelsen er således planlagt til Bortfald Godkendelsen skal være udnyttet senest to år efter godkendelsesdatoen, således at udbringningen svarer til godkendelsen. Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. Klagevejledning Afgørelsen er truffet i medfør af kapitel 3 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 20. december 2006 med senere ændringer. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i henhold til 76 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 8 16, stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

10 De klageberettigede er: ansøger, miljøministeren og enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Endvidere er en række foreninger og organisationer klageberettigede. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget hos Natur- og Miljøklagenævnet senest den 6. maj En evt. klage har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, hvorfor godkendelsen på eget ansvar kan udnyttes før klagefristen er udløbet i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 81, stk. 1. Hvis afgørelsen påklages får ansøger besked. Offentliggørelse Miljøgodkendelsen offentliggøres ved annoncering i Ugeavisen Nordfyn den 10. august Følgende har fået meddelelse om udarbejdelse af godkendelsen. Kurt Landtved, Mejerivej 17, 5450 Otterup Lone Landtved Rasmussen og Palle Rasmussen, Bogensevej 40, Nr. Højrup, 5450 Otterup Henrik Gerstrøm, Sebjergvej 12, Ringe, 5450 Otterup Nr. Nærå-Ringe Vandværk, Ringevej 33, Nr. Nærå By, 5450 Otterup Jersore Vandværk, Jersorevej 40, 5400 Bogense Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg. E-post: kontakt@centrovice.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe. E-post: syd@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø; e-post: dn@dn.dk 9 16, stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

11 Danmarks Naturfredningsforening Nordfyn, Kurt G. Holm. E-post: Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV. E-post Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle. E-post: Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 51,4, 1620 København V. E- post: DOF-Fyn v. Jens Bækkelund, Stavangerparken 9, 5400 Bogense; e-post: / Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N. E-post: Miljøcenter Odense, Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ. E-post: Denne afgørelse kan indbringes for domstolene indtil 6 måneder efter den dato, hvor afgørelsen bliver offentliggjort, jf. husdyrgodkendelseslovens 90. Miljøgodkendelsen er givet i henhold til 16, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 20. december 2006 og litteraturliste bagerst i den miljøtekniske redegørelse. Venlig hilsen Lise-Lotte Kragh llk@nordfynskommune.dk 10 16, stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

12 Miljøteknisk redegørelse Ejendommens udbringningsarealer Ejendommen ligger 900 meter øst for Ringe i et lettere kuperet terræn. Udbringningsarealerne ligger omkring ejendommen, omkring og vest for Ringe by, nord for Grindløse og syd for Nørre Højrup by. Ca. 194 ha udbringningsarealer er ejet af ansøger og ca. 54 ha er forpagtede, i alt ca. 248,6 ha. Alle udbringningsarealer ligger i et område, der er udpeget som område med særlig drikkevandsinteresser. Ca. 188 ha udbringningsarealer ligger i oplandet til Ellebækken, mens de resterende ca. 60 ha ligger i oplandet til Ringe Å. Flere arealer grænser direkte op til vandløbene. Udbringningsarealerne grænser op til Ellebækken over en strækning på ca. 1,2 km, mens der er marker langs ca. 0,7 km af Ringe Å, der grænser direkte op til arealerne. Ellebækken er målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, mens Ringe Å er målsat som gyde- og/eller opvækstområde for laksefisk Alle ca. 249 ha udbringningsarealer ligger i oplandet til Habitatområde H92 Æbelø, havet omkring og Nærå. Vandområdet er registreret som sårbar Natura Der er ingen udbringningsarealer på stærkt skrånende arealer (>12 ). Enkelte marker på skrånende terræn med en hældning over 6 grænser op til vandløb. Det vurderes dog at de gældende regler for udbringning på skrånende terræn vil beskytte vandløb tilstrækkeligt mod påvirkning fra udbringning af flydende husdyrgødning. Harmoniareal Bedriftens udbringningsarealer er vist på kortbilag 1, 2 og 3. Der er et udbringningsareal på i alt 248,6 ha. Der modtages 422 DE husdyrgødning til udspredning på arealerne. Husdyrgødningen fra ejendommene Kælebro 8 og Ringevej 12 leveres til Nordfyns Biogas, men modtages retur, således at der modtages 1 DE retur for en leveret DE. Udbringningen af 422 DE på udbringningsarealerne svarer til et nødvendigt harmoniareal på ca. 248 ha ved harmonital på 1,7 DE/ha (kvægproduktion). Tabel 1: Oversigt over ejede og forpagtede udbringningsarealer Ejede arealer Matrikelnummer Mejerivej 17 Ringevej 12 Kælebro 8 Bogensevej 32 8a, 12b, Nr. Nærå By, Nr. Nærå 3h, Ringe By, Nr. Nærå 10d, 23b, 24b, 3h, 9f, 10a, 1f, 3a, 2i, 8l, Ringe By, Nr. Nærå 15a, 16d, 16a, Grindløse By, Grindløse 17q, 9k, 9g, 1c, 17s, 1a, 4m, 5b, Nr. Højrup By, Nr. Højrup 4b, 4c, 5e, Bolmerod By, Skamby 1c, Rostrup By, Skamby 11 16, stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

13 Roerslevvej 59 Forpagtede arealer Sebjergvej 12 Bogensevej 40 5b, Slevstrup By, Uggerslev 11c, Nr. Nærå By, Nr. Nærå Matrikelnummer 12b, 2, 11b, 8g, Ringe By, Nr. Nærå 4a, Nr. Højrup By, Nr. Højrup 5c, Bolmerod By, Skamby Sædskifte Beregningerne er foretaget på baggrund af sædskifte K6 med % græs eller kløvergræs (referencesædskifte K6), samt 1 mark med sædskifte K13 vedvarende græs (referencesædskifte K13). Sædskifte K6 har et udvaskningsindeks på 92 og en fosforfraførsel på 25,3 kg fosfor/ha/år. Sædskifte K13 har et udvaskningsindeks på 50 og en fosforfraførsel på 15,2 kg fosfor/ha/år. Der er stillet vilkår omkring etablering af sædskifte K13 på mark 5-0. Handelsgødning Der tilføres handelsgødning til arealerne efter gødningsnormen. Husdyrgødning Der tilføres en maksimal mængde kvæggødning til de 248,6 ha udbringningsarealer på 422 DE, svarende til 1,7 DE/ha. Arealerne tilføres årligt ca kg kvælstof og kg fosfor. I nudrift er der udbragt i alt 419,54 DE husdyrgødning, indeholdende kg kvælstof og kg fosfor i alt. Den årlige udbringning af kvælstof øges således med ca kg kvælstof, mens mængden af fosfor falder med 48 kg. Dette skyldes at der hidtil er udbragt blandet gylle og dybstrøelse, mens der fremover kun udbringes afgasset gylle fra biogasanlæg. Beregningen af dyreenheder der udbringes på arealerne er beregnet i henhold til Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., Bekendtgørelse nr. 1318, af 26. november 2015, bilag 1, afsnit H. Anden organisk gødning Efter udvidelsen vil der ikke blive modtaget hverken slam eller andre affaldsprodukter til udbringning. Forurening og gener fra udbringningsarealerne På baggrund af ansøgningen og tilgængelige kortværk er der foretaget vurdering af risikoen for forurening og gener fra udbringningsarealerne , stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

14 Vandoplande Alle ejendommens arealer er beliggende i oplandet til Nærå Strand. Nitrat og grundvand En del af ejendommens arealer ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde (jf. kortbilaget om Kvælstof og grundvandsforhold). Ca. 95,3 ha af ejendommens arealer ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde. Ingen arealer ligger inden for indsatsområde for nitrat. Beregningerne i husdyrgodkendelse.dk viser at udvaskningen på arealerne falder 4 mg N/l. Faldet skyldes at der enten anvendes 1 % ekstra efterafgrøder ud over Naturerhvervsstyrelsens krav, eller 1 % reduceret gødningsnorm. Der er stillet vilkår om ovenstående. Nitrat og overfladevand Ejendommens arealer er fordelt således mellem nitratklasserne: Tabel 2. Arealer fordelt på nitratklasser Nitratklasse Antal Ha Nitratklasse 0 Nitratklasse 1 Nitratklasse 2 Nitratklasse 3 58,56 ha 0,0 ha 0,0 ha 190,01 ha Udbringningsarealer der ligger inden for nitratklasser medfører en reduktion i antal dyreenheder, som må udbringes per ha. Det skyldes, at mængden af kvælstof som reduceres fra rodzonen til vandområdet er mindre i jord, som ligger i nitratklasser. I dette tilfælde kan der som udgangspunkt kun udbringes 61,78 % af det generelle harmonikrav. Men da der i ansøgt drift udlægges 1 % ekstra efterafgrøder udover NaturErhvervstyrelsens generelle krav eller alternativt benyttes 1 % reduceret kvælstofnorm, kan der reelt udbringes 1,7 DE/ha. Det samlede indhold af kvælstof i husdyrgødningen er beregnet til kg. Ved hjælp af beregningsprogrammet Farm-N er den maksimale tilladte udvaskning af kvælstof fra arealerne til rodzonen beregnet til 39,6 kg N/ha. Den reelle udvaskning med tiltag er beregnet til ca. 39,6 kg N/ha ved anvendelse af 1 % reduceret kvælstofnorm og ved anvendelse af 1 % ekstra efterafgrøder. Der stilles vilkår om at anvende udlæg af 1,0 % ekstra efterafgrøder ud over NaturErhvervstyrelsens generelle krav eller gennem en reduktion af kvælstofnormen på 1 %. Fosfor og udvaskning af fosfor Det samlede indhold af fosfor i husdyrgødningen er beregnet til kg fosfor , stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

15 Dette fordeles på de 248,56 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer. Der udbringes således ca. 27,35 kg fosfor pr. ha. Sædskiftet K6 frafører som et arealvægtet gennemsnit ca. 23,2 kg fosfor pr. ha. Der er således et fosforoverskud på 4,1 kg fosfor pr. ha på arealerne. Skrånende arealer Der er enkelte af arealerne, som har terrænhældning over 6 ned mod vandløb, søer over 100 m 2 eller fjorde. Der er således risiko for overfladeafstrømning af fosfor til vandløb eller søer. Jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler må flydende husdyrgødning kun udbringes på skrånende arealer med hældning på mellem 6 og 12 grader ved nedfældning parallelt med vandløbet. Det vurderes at husdyrgødningsbekendtgørelsens regler er tilstrækkelig til at beskytte mod afstrømning til vandmiljøet. BAT BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Fx: - regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og helligdage), - udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle), - krav om nedfældning på arealer med sort jord og græsmarker, - krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter, - krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer - Krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha - krav til efterafgrøder Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, og foregår endvidere i videst muligt omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige, at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Gylleudbringning sker med slæbeslanger i afgrøder og udbringning af gyllen på sort jord og græsmarker sker ved nedfældning. Nedfældning af gyllen reducerer ammoniakfordampningen. Jf. rapport fra Udredningsgruppen vedr. Ammoniak fra marts 2006 reduceres ammoniakfordampningen med helt op til 90 % ved nedfældning i sort jord. Hvis udbringning af flydende husdyrgødning sker ved nedfældning, vil der være en meromkostning i forbindelse med selve udbringningen på grund af et højere energiforbrug samt slidtage på nedfælderskær. Til gengæld vil der som regel være et højere afgrøde-udbytte som følge af et lavere ammoniaktab samt en bedre placering af gyllen i jorden. Alt i alt vil dette i mange tilfælde betyde, at der er en økonomisk gevinst ved nedfældning på sort jord og marker med fodergræs, mens der kan være et økonomisk tab pga. øgede markskader ved nedfældning i eksempelvis marker med vintersæd, jf. blandt andet Udredningsrapport 14 16, stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

16 for teknologier fra Miljøstyrelsen 2006 og AgroTech-rapport fra september 2008, `Nedfældning af gylle i vintersæd en evalueringsrapport. Nedfældning af gylle vil endvidere reducere lugtgener i forbindelse med udbringning. Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Desuden udarbejdes der hvert år et lovpligtigt gødningsregnskab, som sikrer at de generelle regler ikke overtrædes. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløb. Der findes ikke BAT-blade i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. BAT for denne ejendom efterlever forskrifterne i BREF-dokumentet og husdyrgødningsbekendtgørelsen. Nordfyns Kommune vurderer, at anvendelsen af BAT for udbringning af husdyrgødning er tilstrækkelig i forhold til husdyrgodkendelseslovens krav. Kommunens samlede vurdering af arealerne Lugtgener ved udbringning Der vil være risiko for lugtgener i forbindelse med udbringning. Det vurderes dog at de fleste arealer er beliggende væk fra naboer, og udbringningen vil derfor ikke genere voldsomt. Det er endvidere fra biogasbranchen oplyst, at afgasset biomasse lugter mindre ved udbringning end traditionel gylle. Det vurderes at der ikke er behov for at stille særlige vilkår omkring udbringning af gylle. Natura 2000 Ejendommen og alle udbringningsarealerne tilhørende ejendommen ligger i oplandet til Nærå Strand. Området Nærå Strand er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde, Ramsarområde og EF-habitatområde. Nærå Strand Alle arealerne ligger i oplandet til Nærå Strand. Nærå Strand er et forholdsvist lukket nor med ringe vandskifte i forhold til kystområdet uden for noret. Nærå Strand og en del af de tilgrænsende kystnære landområder indgår i det internationale naturbeskyttelsesområde Æbelø havet syd for og Nærå (Ramsar-, EFhabitat og EF fuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsarområdet er målsætningen endvidere, at beskyttelsen skal fremmes. Vandområdet er i Fyns Amts recipientkvalitetsplan (Regionplan 2005-) målsat som referenceområde for naturvidenskabelige studier , stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

17 Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet Æbelø havet syd for og Nærå omfatter naturtyperne sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, kystlaguner og strandsøer, større lavvandede bugter og vige, rev, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, klinter eller klipper ved kysten, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, strandenge, forstrand og begyndende klitdannelser, hvide klitter og vandremiler, stabile kystklitter med urteagtig vegetation, kystklitter med dværgbuskvegetation, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, vandløb med vandplanter, overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund, bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, rigkær, bøgeskove på muldbund, egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund og elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Nærå Strand er udpeget som kystlagune - en prioriteret naturtype, der er truet internationalt set. Udpegningsgrundlaget for Ramsar- og EF-fuglebeskyttelsesområdet Æbelø havet syd for og Nærå omfatter ynglende liste I-arter (rørhøg, klyde, havterne og dværgterne) samt store forekomster af trækgæsterne knopsvane, edderfugl og fløjlsand. Nærå Strand er særligt sårbar overfor tilførsel af næringsstoffer. Målsætningerne for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og fra luften. En opfyldelse af målsætningen for Nærå Strand forudsætter, at den nuværende næringsstoftilførsel til vandområdet reduceres, herunder en reduktion af næringsstoftilførslen fra den eksisterende husdyrproduktion i oplandet. Kvælstof og Natura-2000 Der må ikke godkendes husdyrproduktioner, der kan være til hinder for at miljømålene for overfladevandene kan opfyldes i overensstemmelse med forpligtelsen overfor EU s Habitatdirektiv. Ifølge Miljøstyrelsens Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk, 14. marts 2011, lægger Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning et objektivt kriterium til grund for vurderingen af, om det kan udelukkes, at et husdyrprojekt, når det overholder det fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen til overfladevande (nitratklasserne), kan have en skadesvirkning på et Natura 2000-vandområde som følge af nitratudvaskningen. Ifølge vejledningen medfører nitratudvaskning fra en ansøgt husdyrproduktion ikke skadevirkning på overfladevande, hvis: - 1. antallet af dyreenheder i det opland, hvor projektet agtes gennemført, ikke har været stigende siden 1. januar Hvis der har været andre kilder til nitratudvaskning end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette også inddrages i vurderingerne (projektets kumulative påvirkning), - 2. og nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 % (1 % hvis vandområdet er et lukket bassin/særligt sårbart) af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det opland, hvor projektet agtes gennemført (projektets påvirkning i sig selv) , stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

18 Hvis en ansøgt husdyrproduktion ud fra ovenstående kriterier ikke kan medføre skadevirkning på overfladevande, er der jævnfør Miljøstyrelsens digitale vejledning ikke belæg for at stille skærpede vilkår med hensyn til kvælstofudvaskning til overfladevande udover husdyrlovens generelle krav om begrænsning af kvælstofudvaskningen fra arealer omfattet af nitratklasse I-III. Vurdering af den kumulative påvirkning De 248,56 ha udbringningsarealer ligger i kystoplandet til Nærå Strand, hvor dyretrykket har været faldende fra DE til DE i perioden fra 2007 til Under anvendelse af lineær regression er dyretrykket således faldet med 67 DE om året siden Forklaringsgraden er 0,807 og faldet i dyretrykket vurderes dermed at være sikker. Nordfyns Kommune kender ikke til andre projekter i oplandet, som kan medføre ændringer i husdyrtrykket i oplandet, så stigningen bliver større end 1 %. I den fremsendte ansøgning er den maksimale kvæstofudvaskning 39,6 kgn/ha, mens den reelle kvælstofudvaskning ligeledes er beregnet til 39,6 kgn/ha. Det er her oplyst at der anvendes sædskifte K6 med et udvaskningsinddeks på 92. Beregning af det ansøgtes kvælstofbidrag i sig selv I dette afsnit er det beregnet, hvor stor en andel udvaskningen af nitrat fra husdyrgødningen i det ansøgte projekt udgør af den samlede nitratudvaskning til Nærå strand, Det Nordlige Lillebælt og Odense Fjord, indre del. Den samlede udvaskning af kvælstof fra ejendommen er beregnet til 39,6 kg N/ha i FarmN, uanset om der anvendes 1 % reduceret kvælstofnorm, eller 1 % ekstra efterafgrøder. Uden tilførsel af husdyrgødning til ejendommens arealer er udvaskningen af kvælstof til overfladevande beregnet til 39,5 kgn/ha. Nedenstående tabel viser hvorledes den samlede udvaskning til Natura-2000 området er beregnet og hvordan udvaskningen fra det ansøgte i sig selv er beregnet. Tabel 3: Udvaskningsberegning til Det Nordlige Lillebælt Nærå Strand Opland til området ha* Dyrket areal i oplandet til området, ha ha* Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct. 45 Standardudvaskning fra rodzonen, dyrket areal, kg N/ha/år 60 Udvaskning i oplandet til området kg Udvaskning fra øvrige opland, kg N/år kg Udvaskning i alt fra opland kg N kg Det ansøgte: Mejerivej 17, 5450 Otterup Reduktionspotentialet, pct. 67,78 % Areal til udspredning i alt, ha 248,56 ha Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år 0,1 kg Ansøgt kvælstofbidrag til området, kg N/år (3,0 kg x 39,46 ha x(1-8 kg 0,50)) Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til området, 0,005 % pct. (59,2/ x 100) , stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

19 Kilde:* **Vand og naturplanerne, *** Et skøn ud fra nitratklassekortet, **** Standard udvaskning. Det ansøgte projekt udvasker altså 8kg/N/år mere til Nærå Strand end i nudrift. Denne andel udgør ca. 0,005 % af den samlede nitratudvaskning til Nærå Strand. Påvirkning fra projektet i sig selv. Ifølge Habitatdirektivets artikel 6, pkt. 3 skal kommunen sikre sig, at det ansøgte projekt ikke skader lokaliteter, der er en del af udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område, herunder vandområder. Af ovenstående beregninger fremgår det, at kvælstofbidraget fra udvaskningen til Nærå Strand som følge af udspredning af husdyrgødning på ejendommens arealer, udgør henholdsvis 0,005 % af den totale kvælstofudvaskning til Natura-2000 områderne og til Nærå Strand. Nærå Strand vurderes at være omfattet af afskæringskriteriet på 1 % og ligger her langt under. Nordfyns Kommune vurderer, at udbringningen af husdyrgødning på arealerne ikke indebærer forringelse af det vandopland, som arealerne afvander til. Ligeledes vurderes det at det ikke kan give anledning til væsentlig miljøpåvirkning eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, områderne er udpeget for, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder) nr. 408 af 1. maj 2007, Miljøministeriet, samt Miljøstyrelsens Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskningen af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven, af juni Der er således ikke belæg for at stille skærpede vilkår med hensyn til nitratudvaskning til overfladevand fra den ansøgte husdyrproduktion i sig selv, da den ansøgte drift i sig selv ikke vurderes at have en skadevirkning på Nærå Strand, som følge af nitratudvaskning fra udbringning af husdyrgødning. Ovenstående vurdering er lavet ud fra Miljøstyrelsens vejledning om vurderinger af nitrats påvirkning af overfladevand, som beskrevet i Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven af 24. juni 2010, med efterfølgende ændringer. Fosfor og Natura-2000 Det ansøgte projekt har et fosforoverskud på 4,1 kg fosfor pr. ha som et arealvægtet gennemsnit. Arealernes fordeling mellem fosforklasser fremgår af nedenstående tabel: Tabel 4: Arealer fordelt på fosforklasser Fosforklasser Areal 0 236, ,05 2 0,00 3 0, , stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

20 Alle arealerne er beliggende i oplande til meget sårbare eller sårbare Natura 2000 områder. Vandløb En del af markerne grænser op til vandløb. Nedenstående tabel viser markernes placering ved vandløb: Tabel 5: Marker beliggende langs vandløb Vandløb Marker Målsætning Ringe Å 9-1, 7-0, 5-0 Gyde- og/eller opvækstområde for laksefisk Ellebækken 15-1, 14-0, 2-0, 6-0, 28-0, 3,0 Fiskevand til lyst- og/eller erhversfiskeri Nordfyns Kommune vurdere at driften af de omkringliggende arealer ikke vil påvirke vandløbene i negativ retning. Naturområder En stor del af markerne grænser op til naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Markerne 7-0 og 9-1 grænser op til et blandet naturområde bestående af mose, overdrev og engområder, beliggende øst for Ringe. Eng- og overdrev er D-målsat mens moseområdet er A-målsat. Enge og overdrev er besigtiget i 2013, der er ved disse besigtigelser ikke fundet nogen arter som er omfattet af fredninger, eller som er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Mosen er besigtiget i 1990 og der er ved denne besigtigelse fundet Maj-gøgeurt, som er fredet. Mark 4-0 støder op til et engområde som udgør mark 5-0. Området er A-målsat og således af nationalbetydning. Området er besigtiget i Der er ved denne besigtigelse ikke fundet fredede eller rødlistede arter. Mark 3-0 støder op til et D-målsat moseområde. Området er ikke besigtiget. Mark 13-0 støder op til et A-målsat engområde. Området er ikke besigtiget. Mark 14-0 støder op til flere A-målsatte engområder. Områderne er ikke besigtiget. Marken støder ligeledes op til et lille moseområde. Området er besigtiget i 1990, og der er ved denne lejlighed fundet både Maj gøgeurt og kødfarvet gøgeurt som er fredede planter, ligesom der er fundet Engblommer. Engblomme betegnes som en truet art. Engblommen er i Danmarks flora betegnet som indikator for et rigt dyre- og planteliv, og planten er i dag optaget i Miljøministeriets Naturkanon, hvor planten beskrives som truet og i tilbagegang. Mark 15-1grænser op til flere naturområder. Dels et A-målsat engområde, et B-målsat overdrev, samt en D-målsat mose. Mosen er besigtiget i 2013, men der er ved denne besigtigelse ikke fundet nogen fredede eller rødlistede arter , stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

21 Overdrevet er besigtiget i 1996 og der er ved den besigtigelse ikke fundet fredede eller rødlistede arter. Overdrevet er omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7. Det vurderes at overdrevet kan være yngle eller rasteområde for bilag arter, hvorfor der er stillet vilkår om nedfældning af husdyrgødning i en afstand på 20 m fra naturområdet. Engarealet er ikke besigtiget. Naturområderne omkring mark 15-1 er en del af Lisbjerg mose området, hvor en del af området er fredet. Lisbjerg mose er et naturområde beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 og er et stort moseområde, (Lisbjerg Mose), som er A-målsat i Regionplanen for Fyns amt. Lisbjerg Mose udgør en del af udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområde Æbelø, havet syd for og Nærå. Lisbjerg Mose er målsat som af international/national betydning (A-målsat) i amtets naturkvalitetsplan (Regionplan /Forslag til Regionplan 2005-), samt Nordfyns Kommuneplan og dele af mosen er fredet. I Lisbjerg Mose er der forekomst af planten Sort Skæne, som er sjælden i Danmark (Rødliste 97). Planten har sit eneste fynske voksested i Lisbjerg Mose. Mosen har desuden forekomst af de fredede orkidéer Maj- Gøgeurt, Kødfarvet Gøgeurt og Sump Hullæbe. Mosens udpegningsgrundlag for det internationale naturbeskyttelsesområde er bl.a. mosetyperne overgangsrigkær og ekstremrigkær. Tålegrænsen vurderes at ligge i størrelsesordenen 15 kg kvælstof/ha/år. Lisbjerg mose er senest besigtiget i Ved denne besigtigelse blev der bl.a. fundet Kødfarvet Gøgeurt, Sump Hullæbe, samt Sort Skæne. Det vurderes at baggrundsbelastningen i området er ca. 12 kg kvælstof/ha/år. Enge og moser/rigkær har en kritisk kvælstofværdi (tålegrænse) på ca kg kvælstof/ha/år. Nordfyns kommune vurderer at ingen af arealerne ved naturarealerne er beliggende på skrånende terræn, og der er derfor ikke stillet vilkår til udbringning op til naturarealerne, da det ikke vurderes at der vil være forøget risiko for afstrømning af næringsstoffer til naturområderne. Det vurderes at der under normale omstændigheder sker en ammoniakdeposition på ca. 1 kg N/ha/år i afstande op til meters afstand fra markkanten. Det er ikke muligt at beregne en randpåvirkning af naturarealer i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, men i worst case -situationen, hvor det antages at naturområdet påvirkes med 1 kg N/ha/år. Tålegrænsen for enge, kalkholdige overdrev og kalkrige moser er kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området vurderes at være ca. 12 kg N/ha/år, og det vurderes således at den luftbårne påvirkning af områderne i forbindelse med udbringning, ikke vil påvirke områdernes tilstand. Markernes placering i forhold til Natura2000, (EF habitatområde, EF Ramsarområde, EF fuglebeskyttelsesområde): Ingen arealer er beliggende indenfor Natura 2000 område. (EF habitatområde, EF Ramsarområde, EF fuglebeskyttelsesområde) , stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

22 Bilag IV-arter Forekomst af bilag IV arter kan være mulig. Med det ansøgte vil den tidligere markdrift fortsætte. Der vil ikke blive fjernet eller ændret på biotoper, som kan være yngle- eller rasteområder for de omtalte arter. Det vurderes således, at den ansøgte markdrift ikke vil udgøre en risiko for at skade rasteeller ynglesteder for de internationalt beskyttede arter, bilag IV-arterne. Kommunens vurdering Næringsstoffer fra landbruget kan påvirke fødegrundlaget for fuglene, eksempelvis for Knopsvanen som lever af vandplanter, hvis vækst hæmmes af tilførslen af næringsstoffer. Begrænsning af næringsstoffer fra det ansøgte projekt til Nærå Stand er der taget højde for med Husdyrlovens beskyttelsesniveau og vurderingen af betydningen af udledningen af næringsstoffer til Natura-2000 området. Derudover der det vigtigt, at begrænse færdslen i fuglenes fourageringsområder. Langt de fleste af de omtalte arter finder deres føde på og langs vandet, nogle finder føde på enge og græsmarker. Dyrkning af og udbringning af husdyrgødning på de ansøgte arealer, vurderes derfor ikke at have betydning for fuglenes fouragering. Nordfyns Kommune vurderer ud fra ovenstående beskrivelse af fuglenes levevis, at der med det ansøgte ikke er risiko for, at skade raste- eller ynglesteder for de internationalt beskyttede fuglearter. Kommunens vurdering af det samlede projekt Nordfyns Kommune vurderer, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Det vurderes, at når godkendelsens vilkår overholdes, så kan husdyrbruget drives uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne vurderes, at kunne ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrgodkendelsesloven herunder, at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV , stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

23 Litteratur Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde. Af K. B. Frandsen (1994) udgivet af MLK Fyn, revideret Faglig rapport vedrørende ny lugtvejledning for husdyrbrug. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, december 2006 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 20. december 2006 med senere ændringer. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 44 af 11. januar Bekendtgørelse erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr af 26. november Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietank, rørsystemer og pipelines, nr af Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, nr af 16. december Vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 af november Kommuneplan BREF-dokument for intensiv fjerkræ- og svineproduktion. Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme, nr af 16. december Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 463 af 21. maj Teknisk notat om ammoniakværktøj. Af Camilla Geels et al. Danmarks Miljøundersøgelser, december Vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug (Wiki-vejledningen), Miljøstyrelsen, Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk, 28. februar 2011, Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens supplerende vejledning af 14. marts 2011 omkring udvaskning til overfladevand Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport, nr. 566: Begrænsning af fosfortab fra husdyrbrug. Metoder til brug ved fremtidige miljøgodkendelser Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), 2010, Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens teknologiblade 22 16, stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

24 Lægmandsrapport. Odense Pilot River Basin. Miljøcenter Odense. Miljøministeriet Skov og Naturstyrelsen. Opdatering af ammoniakmanualen af 15. december Bilag 3. Harmoniserede tålegrænser. WWW2.dmu.dk. Deposition af kvælstof fra 2006 og Skov og Naturstyrelsen. Opdatering af ammoniakmanualen af 15. december Bilag 1. Baggrundsbelastning. Danmarks Naturdata. Landbrugets Byggeblad. nr Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Revideret den 28. oktober Odense Fjord. Natura 2000 Basisanalyse. Fyns amt Vandplan Odense Fjord. Hovedvandopland Vandplan Lillebælt/Fyn. Hovedopland Miljøstyrelsens: Bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven. Miljøstyrelsen juni Forudsætninger for de økonomiske beregninger i teknologibeskrivelse vedrørende slagtesvin. BAT pilotprojekt fra Miljøstyrelsen. August Natura 2000 basisanalyse for Habitatområde EF-fuglebeskyttelsesområde Odense Fjord Nedfald af kvælstof Lov om naturbeskyttelse nr. 9 af 3. januar 1992 med senere ændringer , stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

25 24 16, stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

26 25 16, stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse

27 26 16, stk. 3, tillæg til miljøgodkendelse