Udgivet af 3F Sømændene. nytid. nr. 1 - årgang Maj F Sømændenes nye kontorer. 800 dage. side 11

Transkript

1 Udgivet af 3F Sømændene nytid nr. 1 - årgang Maj F Sømændenes nye kontorer 800 dage side 11 Sømændene sætter ny kurs Høring om arbejdsløshed og dagpenge

2 NYTTIGE ADRESSER INDHOLD SIDE 3F SØMÆNDENES KONTOR 2 3F - Fagligt Fælles Forbund Kampmannsgade København V Tlf f@3f.dk 3F Transportgruppen Forhandlingssekretær Henrik Berlau Tlf berlau@3f.dk ITF Inspektør Morten Bach Kampmannsgade 4, 3. sal 1790 København V Mobil: morten.bach@3f.dk Alka forsikring Engelholm Alle Tåstrup Tlf fbs@alka.dk Handelsflådens Velfærdsråd Hejrevej 39, København NV Tlf info@hfv.dk Hotel Maritime Peder Skrams Gade København K Tlf hotel@maritime.dk Pension Danmark Kundeservice-medlemmer Kongens Vænge Hillerød Tlf hts@pension.dk Prinsesse Marie Stiftelsen Wildersgade 70, st København K Tlf Fax sailors@tiscali.dk Søfartsstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Telefon: sfs@dma.dk Udligningskontoret Amaliegade 33, opg. B København K Tlf postmester@udligningskontoret.dk DAGLIG LEDELSE Formand Søren Sørensen Jægersborg Alle 29A, 4.th Charlottenlund sls@3f.dk Mobil: Sømændene sætter ny kurs F Sømændenes nye kontorer Høring om arbejdsløshed og dagpenge Sømændenes solidaritetsarbejde anno The Witch is dead - Heksen er død Hjælp med at få dem hjem! Det kunne også være dig Senior Sailors Konventionsbrud på danske skibe og nu i Grønland Hvordan stopper vi social dumping? Omvendt Robin Hood Skjult filmoptagelse halverer erstatning Bliver arbejdsforholdene til søs forringet? Saml dine pensionsopsparinger Fælles A-kasse Oversigts kort 3F København og 3F Sømændene BESTYRELSESMEDLEMMER Bjørn Weber Andersen Niels Ebbesens Vej Vejle bjoernweber@hotmail.com Mobil: Sune H. Andersen Østergyden 28, 5600 Faaborg tantesune@yahoo.dk Mobil: Morten Bach Vestre Strandvej Hvidovre morten.bach@3f.dk Mobil: Leif O. Madsen Exnersgade 71 C, Esbjerg leifottomadsen@hotmail.com Mobil: Flemming Thiesen Vestervejen 50, Nordby 6720 Fanø fl.thiesen@fanonet.dk Mobil: SUPPLEANTER Anders P. Madsen Lobbæk Hovedgade 5, Lobbæk 3720 Aakirkeby a_m@mail.dk Mobil: Stig A. Rasmussen Tornskadevej Ebeltoft srsar58@gmail.com Mobil: Peter Villumsen Christiansh.Kanal 8, København K pvil@mail.dk Mobil: Kasserer Kurt Frederiksen Nyvang Svendborg kurt.frederiksen@3f.dk Mobil: Faglig sekretær Poul Erik Jensen Havnegade 4, Hasle poul.jensen@3f.dk Mobil: Jan Saksaa Skovparken Korsør saksaa@mail.dk Mobil: Georg Schuster Æblehaven Hornslet schuster1@os.dk Mobil: Thomas Johansen Kruusesvej 31 B 4220 Korsør tho_jo@live.dk Mobil: Bjarni S. Jensen Wildersgade, 4 th København K bjarnisjensen@gmail.com Mobil: Lasse Visser Njalsgade 14, 3.th København S lvisser@jubii.dk Mobil: Christian K. Johansen Møllebjergvej 19, Korsør portadk@gmail.com Mobil: Per Dybro Sønderengen Esbjerg dybro1@gmail.com Mobil: Faglig sekretær Gert Christensen Sundvej 4, 4 th Hellerup gc@3f.dk Mobil: København Dortheavej 39A 2400 København NV Tlf Fax Mail: seaman@3f.dk Giro konto: Åbningstider Mandag Tirsdag Onsdag Fredag A-kassen Peter Ipsens Allé 27, stuen 2400 København NV Tlf Fax: Mail: akassen-kbh@3f.dk Åbningstider Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Århus Sommervej Århus V. 3F Transport Indlevering af A-kasse papirer. Aalborg Hadsundvej Aalborg Indlevering af A-kasse papirer. Esbjerg Østergade Esbjerg Tlf Fax Åbningstider: Tirsdag og torsdag Svendborg Østre Havnevej Svendborg Tlf Fax Åbningstider: Mandag og fredag Fagbladet Ny Tid. Nr. 1, Maj 2013, årgang 107. Udgiver: 3F Sømændene. Redaktion: Gert Christensen, faglig sekretær og Poul Erik Jensen, faglig sekretær og ansvarshavende redaktør. Layout/produktion: HJ Grafisk. Oplag: eks. Redaktionen sluttet den 16/4. Afleveret til postvæsenet uge 18. Indlæg til Ny Tid: Indlæg og læserbreve til Ny Tid modtages gerne på nytid@3f.dk.

3 Af S ren Sørensen, formand Sømændene sætter ny kurs 1. maj bliver en dobbelt festdag for Sømændene. Her indvier vi vores nye hus i Københavns NV-kvarter og fejrer den internationale kampdag. Vi kunne ikke have ønsket os en smukkere ramme: Den 1. maj, arbejdernes internationale kampdag, åbner vi for første gang dørene og inviterer indenfor i vores nye forbundshus på Dortheavej 39 i Københavns NVkvarter. Kursen hedder NNV ½ V eller styr 220, så rammer du forhåbentlig Dortheavej 39. For med den nye adresse markerer vi samtidig en ny kurs for 3F Sømændene. Vores nye nabo er nemlig en af landets største 3F-afdelinger, 3F København, med næsten medlemmer. Ved at bo dør om dør kan vi bedst muligt udnytte det samarbejde, vi har indgået med 3F København om fælles a-kasse. Det vil gavne og hjælpe os med de store ressourcer, som 3F København tilbyder, når det gælder servicering i a-kassespørgsmål. Det betyder, at vi kan give den bedst mulige service til vores medlemmer. Farvel til 80 år i København K Huset på Dortheavej er samtidig et farvel til en æra i sømændenes historie: Det blev til 80 år i det gamle hovedkvarter i Herluf Trolles Gade i det indre København. Her har tusindvis af medlemmer i årenes løb lagt vejen forbi i det ene eller andet ærinde. Kontoret lå her tæt på havnen, skibene og de mange listige sømandscaféer. Det er selvfølgelig vores håb, at medlemmerne også fremover vil finde vej ud til os, så vores nye hus kan være centrum for faglige aktiviteter og fælles liv. Det kan vi kun skabe sammen med jer medlemmer. Den første mulighed får I den1. maj, hvor vi inviterer alle medlemmer på morgenkaffe med hvad dertil hører for at markere åbningen af det nybyggede hus. Efter åbningsreceptionen vil vi sammen med 3F København fejre arbejderbevægelsens internationale kampdag i telte, der er opstillet udenfor. Her vil der være taler, sange, musik og fest. Og sidst på formiddagen vil vi i fælles flok under de blafrende røde faner sætte kursen mod Fælledparken. Vi håber på en rigtig festlig dag, så: Vel mødt, alle medlemmer! DAGENS PROGRAM FOR 1. MAJ HOS 3F SØMÆNDENE Kl. 0815: Åbningsreception og morgen kaffe for alle i de nye lokaler på Dortheavej 39 Musik, sang og taler i fællesskab med 3F København Kl. 1115: Afgang i samlet flok til Fælledparken 3

4 3F Sømændenes nye kontorer Den 1. maj 2013 åbner 3F Sømændene for nye kontorer og mødelokaler på adressen Dortheavej 39 A, 2400 København NV. 4 Den nye bygning skal sammen med vore naboer 3F København blive de fremtidige rammer for 3F Sømændene. I fællesskab skal vi nu skabe rammer for brug af de nye lokaler og de nye muligheder, det giver. 3F Sømændene er nu nabo til 3F København en af landets største 3F afdelinger med over medlemmer. Vi er også nabo til det Grå Palæ, hjemsted for en række faglige klubber, som vore bekendte fra Herluf Trolles Gade bl.a. scenearbejderne fra det Kongelige Teater, havnearbejderne og stilladsarbejderne. 3F Sømændene I den nye bygning som vil huse 3F Sømændenes faglige afdeling kontingent og administration samt - og ikke mindst - medlemscafeen - som der er ønsker krav om skal hedde 10 kaffen. I medlemscafeen er der mulighed for kaffe og anden forfriskning samt selvfølgelig adgang til telefon og PC og dermed mulighed for at gå på internettet. 3F Sømændene og A-kassen Fra 1. januar er det 3F København, der administrerer 3F Sømændenes a-kasse og dermed servicerer medlemmer af 3F Sømændene i forhold til A-kassen. Da 3F København råder og servicerer mange medlemmer, er der stor ekspertise og mange til at hjælpe dem, der har brug for a-kassen. A-kasse kvikskranken Ved personlig tilmelding eller henvendelse til A-kassen kan det ske ved Kvikskranken - 3F København Peter Ipsens Allé 27, København NV. Her kan du få råd og vejledning. Husk at medbringe dine papirer, hyrekontrakt, hyreregnskaber og evt. opsigelse. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til A-kassen og bede om A-kassen. Brev til A-kassen: Breve til A-kassen sendes til 3F Sømændene A-kassen, 3F København, Peter Ipsens Alle 27, 2400 København NV.

5 Mail og telefon: Du kan altid rette henvendelse med spørgsmål pr. mail. Husk at oplyse cpr. Nr. A-kassen åbningstider: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag A-kassen online Som medlem af 3F har du adgang til selvbetjening via Mit 3F. Her er internet adressen: Har du ikke NemId? Første betingelse er selvfølgelig at du har adgang til en computer, der har forbindelse til internettet. Her kan du måske med hjælp åbne det vindue på internettet, der hedder Her kan du læse om NemId, og du kan oprette dig som bruger. Ønsker du hjælp, er du altid velkommen til at kontakte 3F Sømændene, og vi skal forsøge at hjælpe. Send mail til eller ring Flytning ny adresse. Det er meget vigtigt, at du husker at opgive den adresse, hvorpå du kan kontaktes og få din post. Flytter du, skal du med det samme meddele din nye adresse til a-kassen og Jobcentret. Send oplysninger om ny adresse - også midlertidig - hvis du skifter mailadresse eller telefonnummer. Send mail til seaman@3f.dk husk at opgive cpr. nr. 5 Medlemsservice på Mit 3F er kun for medlemmer af 3F. Som adgangskode anvendes NemID. På Mit3F under Min A-kasse kan du udfylde elektronisk dagpengekort og andre elektroniske blanketter. Du kan se dine personlige oplysninger. Herunder selvfølgelig navn og adresse og andre personlige oplysninger, herunder kan du se, hvilke udbetalinger fra A-kassen, du har modtaget i en bestemt periode. Opret dit CV Oprettelse af dit CV på Jobnet er en af de betingelser, du skal opfylde, for at du kan modtage dagpenge fra A-kassen. Når du er tilmeldt Jobnet skal du inden 3 uger have oprettet dit CV på www. Jobnet. dk. Er du i tvivl, kontakt A-kassen. Hvis du har problemer med at udfærdige et CV, har du mulighed for at aftale et tidspunkt, hvor du kan få hjælp i 3F Københavns A-kasse.

6 Henning Jørgensen og Christian Juhl på høringen. Foto Dagbladet Arbejderen 6 Høring om arbejdsløshed og dagpenge Af Poul Erik Jensen, faglig sekretær 3F Sømændene Christiansborg Landstingssalen søndag d. 15. marts 2013 Høringen var arrangeret af Enhedslisten, der blev åbnet og budt velkommen af medlem af folketinget for Enhedslisten, Christian Juhl, tidligere mangeårig formand for 3F Silkeborg. Christian Juhl kunne meddele at arrangementet var flyttet til Landstingsalen pga. mange tilmeldte. Derefter en information om dagens program. Første oplægsholder var Verner Sand Kirk, der er formand for A-kassernes Samvirke, der gennem den senere tid er blevet kaldt for en af vores tids mørkemænd pga. de dystre fremtidsudsigter A-kassernes Samvirke (AS) har givet udtryk for. Regeringen har hele tiden arbejdet ud fra den teori, at når de arbejdsløses dagpengeret er ved at ophøre, så finder de fleste sig et arbejde. Denne teori har AS hele tiden sagt, ikke holder vand med over arbejdsløse. Hvor skulle de jobs lige pludselig være tilgængelige? Regeringens tidligere skøn var at mellem ville miste dagpengeretten i Verner Sand Kirk informerede, at alene i januar og februar havde mistet deres dagpenge og estimatet for hele 2013 kunne meget vel være op i mod personer, der mister deres dagpengeret. Verner Sand Kirks oplæg med diverse tabeller, tal og grafer var yderst interessent. Kritisk over for den tidligere og nuværende regering Næste oplægsholder var Henning Jørgensen, professor ved Center for arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. På en næsten show - agtig måde, og det skal forstås på den positive måde, havde Henning Jørgensen hele salen i sin hule hånd. Henning Jørgensen stillede sig kritisk overfor den tidligere og nuværende regerings gøren og laden i henhold til arbejdsmarkedspolitikken. Det at udvide arbejdsudbuddet, hvor der er mangel på arbejdspladser, er kun for at nå nogle finanspolitiske mål og ikke at sørge for at arbejdsudbud og efterspørgsel skal matche hinanden. Det at de lokale arbejdsmarkedsråd blev nedlagt i 2007 har været katastrofalt. Nedlæggelse af Arbejdsformidlingen og oprettelse af jobcentre har også gjort at arbejdstagere og arbejdsgivere er kommet længere fra hinanden. Formodningen om, at de arbejdsløses CV ville være nemt for arbejdsgiverne at bruge, holder heller ikke stik. De fleste arbejdsgivere vil gerne stå ansigt til ansigt med dem de skal antage. Ligeledes rettede Henning Jørgensen en skarp kritik af privatiseringen, der muliggjorde private aktører, der kunne tage sig af aktivering af de arbejdsløse. Henning Jørgensen opfordrede til at

7 Arbejdsformidlingen blev genindført, at der satses massivt på uddannelse og opkvalificering, at lave positiv aktivering og opprioritere det forebyggende arbejde, så nedslidning og arbejdsbetingede sygdomme undgås. Arbejdsgiverne er født i trillebørens tegn siger Henning Jørgensen, De skal skubbes, for vi skal have skabt praktikpladser og sikre et mere rummeligt arbejdsmarked, og de gør det ikke af sig selv. Et opløftende oplæg, trods de dystre tal og udsigter for nu og fremtiden, hvis der ikke gøres noget meget snart. Harm over samtalecirkus Søren Becher, der er A-kasseleder for 3F København, kunne kun bekræfte de tal og udlægninger de 2 tidligere oplægsholdere havde givet. Søren Becher var harm over det perspektivløse samtalecirkus i både jobcentre og A- kasser. Han ønskede jobcentrene ud i de faglige miljøer og lave aftaler på stedet i mødet med den arbejdsløse. Minister besøgte konferencen Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen besøgte konferencen med et oplæg om den fremtidige kontanthjælpsreform. Ministeren ønskede på lige fod med oplægsholderne at få jobformidlingen tilbage i beskæftigelsessystemet. Ministeren besvarede et par spørgsmål fra salen og derefter ventede et hobetal af journalister og fotografer udenfor med henblik på spørgsmål til bl.a. de nye større tal for arbejdsløse, der havde mistet dagpengeretten. Panel debat Som afrunding af høringen var der et panel med Jørgen Juul Rasmussen Dansk Elforbund, Bente Sorgenfrei FTF, Dennis Kristensen FOA og Maibrit Berlau Dansk Socialrådgiverforening. Paneldeltagerne samt de øvrige oplægsholdere var enige i, at det at dagpengeretten er halveret og optjeningskravet er fordoblet, har gjort at Danmarks flexicurity model har lidt en krank skæbne. Der er desværre ikke så meget security længere. Arbejdsløshed, der tidligere var et samfundsproblem, et socialt og arbejdsmarkedsproblem, er gradvist blevet gjort til den enkeltes problem. Hvordan kan den enkelte være skyldig i ikke at kunne finde et arbejde, når andre heller ikke kan? Det kan kun gøres ved at tilbyde sin arbejdskraft til en lavere løn. Det er den vej det borgerlige Danmark og arbejdsgiverne ønsker for at maksimere profitten, og er det den vej, den nuværende regering er på vej imod? Trygheden tilbage i dagpengesystemet Høringens hovedkonklusion blev trygheden tilbage i dagpengesystemet, optjeningskravet gøres lettere Verner Sand Kirk, A-kassernes Samvirke. på Enhedslistens dagpengehøring: "På trods af nødløsninger står til at falde ud i arbejdsløshed uden dagpenge og genoptjening, der er tre gange så højt som i Sverige" og ophør af samtalecirkus samt jobcentre og A- kasser ud i marken. Christian Juhl takkede oplægsholderne og alle tilhørerne og ønskede alle en god tur hjem, hvor hver enkelt kunne reflektere over alle de indtryk og oplysninger, dagen havde givet. 7 2 unge med færdiggjort uddannelse som faglært arbejder og akademiker, kunne fortælle om deres groteske og snørklede vej gennem arbejdsløsheden og alle de krav det stiller, for stadig at være uden ordinært job. Gennemgangen af deres forløb frem til nu var skræmmende. Det kræver en god psyke at bevare roen gennem et sådant forløb. 3F København a-kasseleder Søren Becher: "Arbejdsløse stiller op i arbejdsudbuddet og sikrer lave lønninger og lydige medarbejdere- der er bange for at miste deres job - Skaber det job???"

8 Af Tina Juul Rasmussen, freelancejournalist 8 Sømændenes solidaritetsarbejde anno 1984 Som støtte til Englands strejkende minearbejdere sendte Sømændenes Forbund flere skibe lastet med fødevarer, tøj, legetøj og sko af sted til kammeraterne og deres børn i England. I protest mod lukningen af flere kulminer i England gik kulminearbejderne i 1984 i strejke. Da strejken et år senere blev afblæst, havde arbejdere og deres familier været i kamp. Med store afsavn til følge mange mistede deres job og fik aldrig siden arbejde. Minearbejderne og deres fagforening havde traditionelt set været en magtfaktor i det engelske samfund, men den daværende konservative premiereminister Margaret Thatcher gjorde det til sin mærkesag at knægte de tidligere så stærke minearbejdere og deres kolleger på stålværkerne. Sendte fødevarer og tøj til England Opbakningen til minearbejderne og deres kamp var internationalt set dog stor. I Danmark gik Sømændenes Forbund sammen med faglige organisationer i socialistiske lande i gang med at samle tøj, legetøj og sko ind til minearbejdernes børn. Det første skib Libra stævnede ud fra dansk havn i oktober 1984 lastet med 170 tons fødevarer og tøj. Vi mødte i England et syn, der satte sig et uudsletteligt spor. Ca børn er på den ene eller anden måde berørt af strejken. Børnene kunne ikke få nyt tøj, så længe der ingen indkomst er hos deres forældre, skrev daværende sømandsboss Preben Møller Hansen i et aktionsbrev til medlemmerne. Det næste skib Birthe Bjørn forlod Danmark i december Denne aktion denne praktiske og kontante hjælp til minearbejderne er et klart udtryk for arbejderklassens internationale solidaritet. Solidaritet i kampen mod den konservative britiske regerings forsøg på at knække den britiske fagbevægelse, skrev faglig sekretær Gert Christensen, som fulgte skibet Libra til den engelske havneby Hull, i Arbejderbladet i 1984.

9 Af Tina Juul Rasmussen, freelancejournalist The Witch is dead - Heksen er død Selvom det er 23 år siden, Margaret Thatcher forlod Downing Street 10, vækker hendes død den 8. april i år stadig stærke følelser. Sammen med Ronald Reagan markerede hun et politisk skift i verden. Den 8. april døde Storbritanniens Jernlady og tidligere premierminister Margaret Thatcher, 87 år gammel. Sammen med USA's daværende præsident Ronald Reagan markerede hun en stærk højredrejning i europæisk og international politik gennem 1980 erne - i de 11 år, hun sad på magten i England. Hun var både elsket og hadet af mange. Og stærke følelser om hendes person deler stadig vandene i dag, 23 år efter hun forlod posten som Englands ubestridte leder. Flere danske politikere har beklaget hendes bortgang med skudsmål som frygtindgydende og beundringsværdig på samme tid. Ritt Bjerregaard (S), som har drukket te med Jernladyen, siger blandt andet: Selvom jeg er dybt imod hendes politik, beundrer jeg hendes styrke. Uffe Ellemann (V), tidligere udenrigsminister i Thatcher-årene, anerkender hendes viljestyrke, men siger også: Samtidig var hun meget vanskelig at have med at gøre i et europæisk samarbejde. ( ) Hun kunne virkelig være barsk, så der blev koldt i lokalet. Brian Mikkelsen (K) gik med i Konservativ Ungdom i 1982 blandt andet på grund af Thatcher og kalder hende en ideologisk bannerfører og medvirkende til, at vi fik så meget medvind i 80 erne og blev en af Danmarks største ungdomsorganisationer. Heksen er død Men hendes modstandere findes også stadig. I England har de fået en sang fra musicalen Troldmanden fra Oz Ding Dong the Witch is Dead (Ding Dong, heksen er død, red.) til at hitte på blandt andet Facebook i en grad, at den var blandt de ti mest downloadede på itunes. Så selvom flere eksperter vurderer, at tiden har læget nogle af sårene efter Thatchers hårde regeringsår, huskes Jernladyen stadig med bitterhed af mange. Et tilnavn, hun i øvrigt fik af russerne for sin modstand mod kommunismen og stålsatte måde at regere på. Sammen med USA's præsident Ronald Reagan var hun frontløber for en neoliberalistisk verden et skift i både økonomiske og politisk ideologi, som stadig præger verden, vurderer professor Lars Bo Kaspersen fra Københavns Universitet på politiken.dk og kalder hende omdrejningspunktet i at knægte fagforeningerne. Noget blandt andet de engelske mine- og sålværksarbejdere fik at mærke i 80 erne, og som sendte dønninger helt til de danske sømænd. 9 Margaret Thatcher og Ronald Reagan blev og er symbolet på den ny liberalistiske og konservative kurs vendt mod velfærdssamfundets sociale værdier. De stod for kampen mod de socialistiske ideer mod fagbevægelsen. De var bannerførere for, at velfærdssamfundet skulle erstattes af konkurrencesamfundet, hvor banker og de store selskaber fik frit spil. Resultatet er vi vidne til i år 2013: den internationale såkaldte økonomiske krise.

10 Af Tina Juul Rasmussen, freelancejournalist Hjælp med at få dem hjem! 10 Under slogans som Vi vil ikke holde kæft og Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia har Ekstra Bladet som det eneste danske medie konsekvent sat fokus på de danske gidsler. 3F Sømændene opfordrer alle medlemmer til at være med til at lægge pres på politikerne ved at råbe op. Den 22. marts gik hundredvis af danskere på gaden i flere byer for at vise deres sympati for de seks gidsler i Somalia, hvoraf to er danske statsborgere. Demonstrationerne markerede, at de seks sømænd havde været tilfangetagne i 800 dage. Imens forhandlingerne om at få frigivet søfolkene ser ud til at være gået i stå, har Ekstra Bladet som eneste danske medie i artikler, på Facebook og på lederpladsen i avisen fastholdt fokus på at få de seks mænd hjem under sloganet Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia? Sagen har også befolkningens opbakning. Det viste demonstrationerne, men det er også tydeligt på Facebook. Jeg er i den grad chokeret over, at vores regering ikke reagerer på danske spørgsmål ang. denne sag. De har åbenbart glemt at de er valgt af det danske folk til at varetage danske forhold, heriblandt sørge for hjælp til danskere der er i klemme i udlandet. Hvordan er det dog, de administrerer deres magt, helt uden at tage hensyn til andre mennesker viser de en arrogance uden lige, lyder det blandt andet i et indlæg på Facebook-siden Taler Christian Juhl MF Enhedslisten. Ekstra Bladet og chefredaktør Poul Madsen har som eneste landsdækkende medie haft mod og vilje til at rejse en hård og vedvarende kritik af Leopards kyniske skibsreder. Poul Madsen har på flere møder været gidslernes talsmand for at regeringen og ansvarlige minister må gribe ind men indtil nu er de ganske tonedøve på Christiansborg. En skandale. Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia. Overladt til redernes forgodtbefindende Fra 3F Sømændene kommer forbundsformand Søren Sørensen med denne opfordring til sine medlemmer og befolkningen i det hele taget: - Fortæl Villy Søvndal og Annette Vilhelmsen, at du og andre står bag ethvert initiativ, der kan få de seks søfolk hjem. Send de to ministre en pæn opfordring til at gøre noget for at få de seks gidsler frigivet. Søren Sørensen understreger, at han er sikker på, at der i hele befolkningen er opbakning til regeringen at gøre, hvad som er nødvendigt for at få søfolkene hjem, men er samtidig forarget over regeringens passivitet. - For os søfarende er det beskæmmende at være vidne til, at hvis vi bliver taget som gidsler af kriminelle bander, så kan vi ikke forvente hjælp fra den danske stat. Skal det forstås således, at dette ansvar skal overlades til redernes forgodtbefindende, spørger Søren Sørensen. Send dit brev til Villy Søvndal og Annette Vilhelmsen til nytid@3f.dk, så sørger vi for at det kommer videre til politikerne. Vær med på Facebook På Facebooksiden Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia? kan du give din mening tilkende og følge Ekstra Bladets kamp for at få de seks søfolk frigivet. Klik ind på: facebook.com/dedanskegidsler

11 Gidslerne i Somalia Af Tina Juul Rasmussen, freelancejournalist 11 Ekstra Bladet har medvirket som eneste media til at holde fokus på kravet om at hjælpe gidslerne men det kan snart være for sent inden regeringen får taget sig sammen. Trist. Det kunne også være dig De seks sømænd, der holdes som gidsler i Somalia, har nu været tilbageholdt i over 800 dage. Og interessen for at få dem fri ser ud til at svinde for hver dag. For ingen lovgivning eller regler pålægger arbejdsgiveren et ansvar for at få dem fri og det gør sagen relevant for alle sømænd. - I dag er Dannebrog nærmest blevet en slags bekvemmelighedsflag for de økonomiske bagmænd, og det går ikke længere. Kravet er klart: Lovgivningen må fremover sikre, at danske virksomheders medarbejdere aldrig igen skal kunne sidde som gidsler i årevis, uden at arbejdsgivere eller de danske myndigheder løfter en finger for at hjælpe dem. Sådan sammenfatter Gert Christensen, faglig sekretær i 3F Sømændene kernen i sagen om de seks sømænd, der har været tilbageholdt af somaliske pirater i over 800 dage uden nogen synlige forsøg på at få dem frigivet. For sagen handler nemlig om mere end de seks søfolk. Den handler om alle søfolks retsstilling og sikkerhed. Sagen fra Somalia har vist, at søfolk stort set ingen retssikkerhed har, når der sker det, som er sket i Somalia. - Principielt kunne det være både dig og mig, der sad i Somalia. For den manglende retssikkerhed for søfolk i de her sager betyder reelt, at skibsredere under dansk flag kan tillade sig hvad som helst, bare det gavner søerhvervet altså pengemændene samtidig med at de kan blæse højt og flot på søfolkenes liv og helbred, siger Gert Christensen. I fare for at dø Siden skibet Leopold blev kapret den 12. januar 2010 af piraterne ud for Somalias kyst, har det været sparsomt med oplysninger om, hvad både myndigheder og rederi gør for at forhandle de seks gidsler fri. Øjenvidner, som har set og talt med gidslerne, kan berette, at især styrmand Søren Lyngbjørn har så dårligt helbred, at han risikerer at dø, hvis han ikke meget snart får kvalificeret lægehjælp. - Holdningen hos både politikere og Søfartens Ledere har været, at tavshed tjener gidslernes sag bedst. Jo mere vi taler om dem, jo flere penge vil gidseltagerne forlange, har vi hørt som argument mange gange. Men hvis det var rigtigt, var de jo kommet hjem for længst. Der har netop været meget lidt omtale i medierne hvis vi sammenligner med for eksempel den danske sejlerfamilie, som fik alle medier til at gå i selvsving. Og som blev frigivet inden for seks måneder. Det er en skamplet på Danmark som gammel og stolt søfartsnation, at vi behandler vores søfolk på den måde, siger Gert Christensen.

12 12 GENERALFORSAMLING Senior Sailors Senior Sailors Fyn har d. 3. april afholdt generalforsamling i Svendborg med deltagere fra Fyn og Vestsjælland. Kurt Bentsen blev valgt til dirigent. skrevet om - her findes kolleger som måske har et eller andet skib, man gerne vil have et fotografi af og som nogle gerne vil hjælpe med! Regnskabet blev fremlagt af kassereren, Jørgen Frederiksen, og kontingentet blev fastholdt med 120 kr. årligt. Til bestyrelsen var der genvalg til Kurt Bentsen og Jørgen Frederiksen, og suppleant Finn Vive. Preben Kjellerup og Tom Sørensen blev genvalgt til henholdsvis revisor og revisorsuppleant. Under Eventuelt var der en lang drøftelse vedrørende Eddy og Søren. Werner Woer havde privat skrevet til vækst- og erhvervsminister Annette Vilhelmsen om sagen og den manglende indsats for at få de 2 ud af kaprernes hænder - det var der ikke kommet noget særligt ud af, så nu vil udenrigsminister Villy Søvndal blive spurgt om regeringen havde tænkt sig at gøre noget i det hele taget. Formanden omtalte de ture, som foreningen havde arrangeret for medlemmerne i årets løb, Der havde desuden været afholdt foredrag af Evald Brink om krigssejlere. Dette havde været en god og interessant oplevelse. Af andre aktiviteter, der blev foreslået og arbejdet videre med, var ture til Søfartsmuseet, Helsingør, Den Blå Planet og Folketinget. Ligeledes arbejdes der med et foredrag af Tommy Dinesen med titlen "Fra dæksdreng til Borgmester ". Når datoerne bliver besluttet for arrangementerne, vil de blive offentliggjort på foreningens hjemmeside, der foreløbig har følgende mailadresse: 3fpensionisterseamandfyn.dk. Bestyrelsen vil arbejde videre for at få en anden mailadresse, som vil favne noget bredere, således at alle seniorer i hele landet bedre vil få mulighed for at deltage. Hjemmesiden har indtil nu været besøgt af mere end Her kan gamle kolleger efterlyses. På hjemmesiden er der flere links, herunder også et med gamle skibe og historier, som medlemmerne har Der var en lang diskussion om foreningen skulle kunne gå ind og være politisk, og meningerne herom var delte, og nogle medlemmer havde blandt andet delt flyers ud på gaderne i Odense og Nyborg, andre havde deltaget i en demonstration for de 2s frigivelse, hvor der havde været godt 60 deltagere, men det var sket som personlige deltagere - ikke i foreningens navn. Der var en del debat, om det gavnede Eddy og Søren med offentlighed om sagen eller det modsatte? Der var desuden en diskussion om en bredere sammensætning af foreningens medlemmer, så folk i hele landet kunne blive medlemmer. Men også mulighed for et samarbejde, hvis der i andre byer findes seniorer, der har været medlemmer af forbundet. Vh Werner Woer, formand.

13 Af Morten Bach. Bestyrelsesmedlem i 3F Sømændene. Konventionsbrud på danske skibe og nu i Grønland Danmarks Rederiforening har nu meldt sig som en aktiv spiller i rovet om råstofferne i de grønlandske fjelde og udtaler, at den ingen grund ser til bekymring for kinesisk indblanding i fremtidig sejlads i polare farvande. Men det skal være økonomisk rentabelt og give en fordel for dem, der sejler der. Danmarks Rederiforening har tætte kontakter til Kina, og der bruges også kinesiske søfolk i en del danske skibe. Samtidig er Danmarks Rederiforening nu også i tæt dialog med Grønlands regering om at få en del af kagen. Det er paradoksalt, at på danske skibe under dansk flag er de udenlandske besætninger ansat under samme slavelignende forhold og betingelser, som den grønlandske regering nu ønsker kineserne skal arbejde under i deres miner. ILO (FN s arbejdstagerorganisation) har gentagne gange kritiseret Danmark for brud på de internationale konventioner og menneskerettigheder ved at have indført og fastholdt den dybt diskriminerende og asociale lovgivning om Dansk internationalt Skibsregister (DIS). Loven tillader ganske enkelt danske skibsredere at benytte udenlandske søfolk på slavelignende vilkår uden nogen form for faglige og sociale rettigheder! Samtidig forbyder DIS lovgivningen danske faglige organisationer at tegne overenskomster og sikre ordentlige arbejdsforhold for disse underbetalte udenlandske søfolk. At man en gang tidligere i Danmark har lovgivet om og indført forhold, som tillader social dumping og tilsidesættelse af faglige rettigheder - og som forbryder sig mod internationale konventioner, som danske regeringer selv har underskrevet, gør ikke et nyt brud på FN s konventioner mere troværdig! Tværtimod. Loven har diskrimineret og kostet mange tusinde danske sømænd deres arbejdspladser, og et helt erhverv er blevet udraderet, mens rederne skovler milliarder af skattefrie indtægter i lommerne. Danmark har før været en kolonimagt, der indførte slaver hentet i Afrika til at arbejde på plantagerne på De Dansk Vestindiske Øer. Fordi det grønlandske landsting af økonomiske og bekvemmelighedsmæssige årsager ønsker at bruge vor tids nye kinesiske slavearbejdere i de grønlandske miner, behøver Danmark og det danske folketing ikke at være medvirkende til at disse forfærdelige og grusomme fejltagelser gentager sig. Som tidligere kolonimagt og ansvarligt FN medlem bør Danmark gå forrest og advare mod og tage afstand fra, at vore fatale fejltagelser med menneskehandel op gennem tiderne nu skal indføres i vores tidligere koloni Grønland under dække af en storskalalov om minedrift. Vort lands omdømme udadtil i verdenen og vores respekt for simple menneskerettigheder og FN konventioner skal og bør komme i første række. Det må være et krav, at anstændighed og eftertanke kommer før økonomiske og spekulative investeringer og udnyttelse af billig arbejdskraft. 13

14 14 Social dumping Den danske model er under pres det ved efterhånden enhver skolelev i Danmark med den nylige lock-out af landets lærere. Og kampen om arbejdspladserne bliver stadig hårdere de faglige og sociale rettigheder er under pres. 3F arbejder for at dæmme op for udviklingen. Efter ugers lock-out af landets folkeskolelærere er betydningen af den danske model og overenskomstforhandlingerne blevet tydeligt for mange. Resultatet, når parterne ikke når til enighed, fik danske forældre til skolebørn at mærke på egen krop efter påske. Men mens alle nu kender til lærernes overenskomst, ved færre, at litauiske piloter flyver danske soldater til Afghanistan til litauiske lønninger. At østeuropæiske håndværkere bygger danske huse til polske lønninger. At asiater gør rent på danske arbejdspladser til langt under taksten. At danske chauffører mister jobs til fordel for udenlandsk piratkørsel. Og at danske skibsredere uden at overtræde loven kan hyre udenlandske søfolk på udenlandske lavtlønsoverenskomster. Af Tina Juul Rasmussen, freelancejournalist Hvordan stopper vi social dumping? Mange søfolk på danske overenskomster blev tilbage på kajen da de danske DIS skibe i udenrigsfart fortsatte med søfolk på DIScount lønninger. DIS loven er en særlov som tillader systematisk social dumping. Vedtaget af Folketinget i Konkurrencen og kampen om arbejdspladser i Danmark og hele verden bliver stadig hårdere. Vores faglige og sociale rettigheder er under alvorligt pres fra de lønmodtagere, som må arbejde under discount-overenskomster og fra mennesker i fattigere dele af verden, som prøver at overleve, konstaterer Gert Christensen, faglig sekretær i 3F Sømændene. Sømandstur til lærerne Tendensen hedder globalisering. Verden er blevet ét stort fælles marked og arbejdsmarked, hvor både arbejdskraft og varer i stor stil kan bevæge sig frit over landegrænser. - Konsekvensen for danske arbejdere er ikke svær at få øje på, både lønmæssigt, men også i forhold til fremtidige overenskomstforhandlinger, påpeger Gert Christensen og fortsætter: - Vi har set med skolelærerne, at de risikerer at få en rigtig sømandstur med et politisk overgreb på deres overenskomst. Den tur fik danske søfarende allerede i 1988, da den daværende regering vedtog loven om DIS Dansk Internationalt Skibsregister, som i dag betyder, at der kun er meget få søfolk, der sejler i udenrigsfart på danske overenskomster. Deres pladser ombord er skiftet ud med søfolk på discountlønninger, siger Gert Christensen. DIS undtaget fra aftale om social dumping I 2010 vedtog LO og DA som et led i det mæglingsforslag, der blev vedtaget i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, en aftale om en koordineret og fælles indsats mod social dumping. Men skibe i Dansk Internationalt Skibsregister blev undtaget fra aftalen, hvilket Henrik Berlau, forhandlingssekretær i 3F s Transportgruppe var meget utilfreds med. - Det er helt uacceptabelt, at LO er gået med til det. Men derfor vil jeg alligevel ikke anbefale at stemme nej til de gode ting, vi har fået ind i overenskomsterne, sagde Henrik Berlau

15 Af Gert Christensen, faglig sekretær 3F Sømændene Omvendt Robin Hood Medens tusindvis af arbejdsledige mister deres dagpenge bliver erhvervslivet forgyldt på grund af regeringens politik en omvendt Robin Hood.. Mere end arbejdsledige har eller vil i år miste retten til understøttelse. Mange vil ikke kunne få kontanthjælp. Årsagen er meget erhvervsvenlige og næsten usynlige solidariske social politik. Dagpenge stop for mange tusinde arbejdsledige. Samtidig med at tusinde mister dagpengeretten forgylder samfundets og erhvervslivets top sig. Regeringen har dog forståelse for at omkostningerne skal ned - men just ikke for Socialdemokratiets og SF s kerne vælgere men for erhvervslivet. Selskabsskatten bliver sænket utvivlsom til stor glæde for de få. Gode lønstigninger Med sænkning af selskabsskatten giver regeringen en stor håndsretning til erhvervslivet. Selskabsskatten sænkes fra 25 til 22%. Det skulle give luft til nye lønstigninger og det gik jo ikke så galt i 2012 og lur os om 2013 ikke bliver bedre. Topcheferne i 17 store danske virksomheder havde i 2011 en månedsløn på mellem kr. og op til kr. om måneden. Disse lønninger steg til 2012 i gennemsnit med næsten 12 % til en månedsløn fra til kr. Højdespringeren er ifølge Ekstra Bladet Carlsbergs direktør med en lønstigning på 54% til en årsløn i 2012 på 22,8 million krone. Eller kr. på en måned en dagløn på kr men så er det altså også en 7 dags uge. Er vi heldige med Helle? Krisen kradser og vi må jo alle bære vore byrder og vi har nu en regering der tager hensyn til de små i samfundet. Tænk når vi får en arbejdsgivervenlig regering en ny regering med alle Margaret Thatchers arvinger i form af Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal alliance og måske de Radikale hvad tror I så der sker???? 15

16 Af Niels Stoktoft Overgaard, 3F Fagbladet Skjult filmoptagelse halverer erstatning Forsikringsselskab afslører arbejdsskadet i at lyve om sit helbred. Ankestyrelsen godkender billederne, selvom de måske er optaget på en ulovlig måde. 16 Det er lykkedes for et forsikringsselskab næsten at halvere erstatningen til en arbejdsskadet. Det er sket ved hjælp af filmoptagelser, der afslører, at den arbejdsskadede løj sig mere syg, end han var. I første omgang afviste Arbejdsskadestyrelsen at se dvd'erne igennem og sendte dem retur til forsikringsselskabet. Det skete, fordi Arbejdsskadestyrelsen mente, at optagelserne kunne stride mod persondataloven. Men nu har Ankestyrelsen set billederne igennem. Det fører til, at erstatningen for tabt erhvervsevne nedsættes fra 65 procent til 35 procent. Samtidig sænkes ménerstatningen fra 15 til 10 procent. Dermed går manden samlet glip af et større beløb. Fitness og øl Den arbejdsskadede havde blandt andet fortalt, at han havde været nødt til at holde op med at gå til fitness. Men forsikringsselskabet har filmet ham under træning. Han havde også forklaret, at han ikke kunne tåle larm og mange mennesker. Optagelserne viser, at han slår græs med en støjende motorplæneklipper og tager til ishockey i en stor hal. Forsikringsselskabet har desuden set på hjemmesiden for en klub, som den arbejdsskadede er medlem af. På et foto her sidder han med en øl. Han har ellers under arbejdsskadesagen fortalt, at han slet ikke tåler alkohol. Privatlivets fred Ankestyrelsen mener at have pligt til at se på billederne, uanset hvordan de er kommet til veje. - Men vi er forpligtede til at spørge skadelidte eller hans fagforening eller advokat, om han har bemærkninger til optagelserne. Det er også sket i den aktuelle sag, fortæller ankechef Lisbet Jensen fra Ankestyrelsen. Fotografen kan have brudt reglerne om privatlivets fred. Men Ankestyrelsen henviser til, at det er domstolene, der må tage stilling til, om forsikringsselskabet har brudt loven. Andre mulige lovovertrædelser hører under Datatilsynet. Myndighederne kan også kikke på Facebook Arbejdsskadede skal ligesom alle andre tænke sig om, inden de beretter vildt på Facebook. Folketingets ombudsmand siger, at myndighederne kan bruge oplysninger på Facebook, som ligger frit tilgængelige. Ankechef Lisbet Jensen fortæller, at Ankestyrelsen ikke selv uden videre vil begynde at kigge på Facebook. Som myndighed har de slet ingen profil på Facebook. - Men forsikringsselskaber og andre kan gøre os opmærksom på, hvad en person skriver om sig selv. Hvis oplysningerne har betydning for sagen, vil vi spørge den arbejdsskadede, hvad han siger til det. De oplysninger vil vi inddrage i vores afgørelse, hvis altså oplysningerne har betydning for sagen, siger Lisbet Jensen.

17 Af Gert Christensen, faglig sekretær 3F Sømændene Bliver arbejdsforholdene til søs forringet? Noget kunne tyde på, at der i skibe og i visse rederier er en holdning, at overenskomsten er noget vi taler om, når der er overenskomst forhandlinger de mellemliggende år lader vi den ligge uberørt i nederste skuffe. At der er en del om snakken er der ingen tvivl om. I 3F Sømændene bruger vi mange arbejdsdage på at gennemgå arbejds- og hviletidsskemaer samt efterregne hyre, overtid og ikke mindst fridøgnsregnskaber. Som bekendt gør en svale ingen sommer men vi kan alligevel se et mønster. Der kommer flere og flere af denne type sager. Her på kontoret i 3F Sømændene kan vi se et vist mønster. Det er sager og spørgsmål om rettigheder i forhold til: - manglende hjemmeperioder bliver kaldt på havet før tiden - problemer med at få lov at afspadsere optjente timer - problem med overholdelse af overenskomstens arbejdstidsbestemmelser - manglende udbetaling af G-dage - forkert eller ugennemskuelige fridøgnsregnskaber - mangelfuld eller manglende kontrakt ved påmønstringen Pas på vor overenskomster pas på dit helbred! De overenskomster der er gældende inden for 3F Sømændenes arbejdsområde er ikke en foræring det er ingen naturlov. De arbejds og lønvilkår, som er aftalt i de respektive overenskomster, er et produkt af fortidens indsats og ikke mindst af det vi nu og i fremtiden kan og vil gøre for at bevare og udbygge de arbejdsforhold vi til daglig skal arbejde på. Baggrunden for overenskomsternes tekster er selvfølgelig at regulere en arbejdsindsats på en sådan måde, at vi som mennesker ikke bliver nedslidt og udbrændt før pensionsalderen. Det er bl.a. derfor der er sat loft på arbejdstid og udmønstringstid. Det er en beskyttelse af vort helbred. Ingen naturlov men hårdt arbejde! Husk hverken hyre, ferie eller andre goder kommer af sig selv det er kun gennem kollektivt arbejde, at vi kan fastholde og udvikle disse faglige og sociale rettigheder som vi har i dag. Kampen mod overenskomstmæssige rettigheder tager mange former et velkendt international fænomen. At danske lærer nu får værste arbejdsgiver behandling burde få alle alarmklokker til at ringe i Dansk fagbevægelse. Hvem bliver de næste? 17

18 18 Saml dine pensionsopsparinger Har du flere pensionsopsparinger? Så kan det være en fordel at samle dem ét sted. Du får bedre overblik og undgår at betale for at få din pension administreret flere steder. Har du en pensionsopsparing fra et tidligere job? Eller en privat ordning, som du ikke længere indbetaler på? Så har du mulighed for at spare penge ved at samle dine opsparinger ét sted. Det er også nemmere for dig at se, hvor meget din opsparing vokser. Det er ofte gratis at flytte arbejdsmarkedspensionen fra et selskab til et andet. I 2013 er det gratis at overføre pensioner under kr. mellem alle pensionsselskaberne. Det har dog ingen betydning for medlemmerne i PensionDanmark, hvor du altid har kunnet overføre din pensionsopsparing uanset beløbets størrelse. Sådan samler du dine pensionsopsparinger På PensionDanmarks hjemmeside kan du på pension.dk/dinegenpension flytte dine gamle pensionsordninger elektronisk. Du bliver guidet igennem trin for trin. Du er også velkommen til at ringe til PensionDanmark på Er du i tvivl om, hvorvidt du har pensionsopsparing flere steder, kan du tjekke det på pensionsinfo.dk. Du logger på med NemID. Handelsflådens Velfærdsråd på Facebook Handelsflådens Velfærdsråd er nu på Facebook, og vi inviterer her til en dialog om vores nuværende ydelser - og byder meget gerne nye ideer og forslag velkomne. Det er samtidig også en platform, hvor du kan fortælle, hvordan fritiden gribes an om bord i dit skib. Det er vigtigt for os at understrege, at indlæggene skal omhandle emner, der relaterer til Handelsflådens Velfærdsråd, da faglige spørgsmål bliver behandlet andre steder. Vi vil løbende tage emner op og er begyndt med vores motionskonkurrence om bord "Do it" og fotokonkurrencen. Det skal dog understreges, at billeder forbeholdt Handelsflådens Velfærdsråds fotokonkurrence stadig skal indsendes via info@hfv.dk - Fotokonkurrencebilleder publiceres først på Facebook og alle andre steder, når disse er bedømt i begyndelsen af det nye år. Vi håber I vil tage positivt imod dette tiltag. Søfartens Ferieboliger Husk du som søfarende har mulighed for at leje sommer hus eller lejlighed gennem Søfartens Ferieboliger. For dig med internetadgang er adressen og under menupunktet ferieboliger kan du booke online. Ellers ring til Handelsflådens Velfærdsråd telefon: eller send mail til: info@hfv.dk

19 3F Sømændenes Fælles A-kasse For at sikre hurtig og god service til alle medlemmer, der ønsker kontakt til a-kassen, kan dette ske ved at ringe på telefon hvor man beder om a-kassen i forhold til, hvad man ønsker f.eks. tilmelding, efterløn eller anden henvendelse. Brev til A-kassen: Breve til A-kassen sendes til 3F Sømændene A-kassen, 3F København, Peter Ipsens Alle 27, 2400 København NV. Mail og telefon: Du kan altid rette henvendelse med spørgsmål pr. mail. Dette sker til: kobenhavn@3f.dk Husk at oplyse cpr. nr. A-kassens åbningstider: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Udbetaling af dagpenge 2013 Der udbetales dagpenge i forhold til dette skema såfremt alle relevante oplysninger er modtaget i 3F København. Periode Uge nr. Antal uger Modtages i afdelingen Tidligst til rådighed 22/04-19/ uger /05-23/ uger /06-21/ uger /07-18/ uger /08-22/ uger /09-20/ uger /10-17/ uger /11-15/ uger Nederst på formularen Fødselsdage, jubilæum og døde 70 ÅRS FØDSELSDAG Kaj H. Daugbjerg F.d Leif Kristensen F.d Frank Mortensen F.d Henning Brogaard F.d Ivan Carlsen F.d Lars Coops Hansen F.d Finn Ness Nielsen F.d Leif Nexø Eriksen F.d Kurt Kjeldsen F.d Jørgen P. Olsen F.d Leif Larsen F.d Thorkild Nielsen F.d Rene Pedersen F.d Niels V. Skallerup F.d Manfred Putz F.d Knud Erik Ammonsen F.d Kjeld O. Nielsen F.d ÅRS FØDSELSDAG Svend L. Mogensen F.d Arne J. Nielsen F.d Søren Rahbek F.d Svend Aage Emck F.d ÅRS JUBILÆUM Poul Erik Christensen Indmeldt Frode Andersen Indmeldt Benny Jensen Indmeldt Ole Hansen Indmeldt Hans-Peter Hansen Indmeldt Kurt Flemming Frederiksen Indmeldt Helge Pedersen Indmeldt Carl H. Olsen Indmeldt Gert Christensen Indmeldt ÅRS JUBILÆUM Ole Bjørn Kruse Indmeldt

20 Oversigts kort 3F København og 3F Sømændene 3F Sømændenes Kontor 3F Sømændenes kontor markeret på Dortheavej 39 A. Her åbner vi dørene for de nye lokaler den 1. maj. Vores store nabo er 3F København hvor også A-kassen har faciliteter. Her er indgangen Peter Ipsens Allé 27 Afsender: Sømændenes Forbund Herluf Trolles Gade 5 B DK 1052 København K