Nyhedsbrev fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer. Kirsten Lund Jensen er ny formand for programkomiteen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer. Kirsten Lund Jensen er ny formand for programkomiteen"

Transkript

1 nyt SEPTEMBER Nyhedsbrev fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer Nyt fra ICROFS side 2 Kirsten Lund Jensen er ny formand for programkomiteen side 3 Nye medlemmer af bestyrelsen - Mette Vaarst ansat i ICROFS - Deep Frontier på trapperne. Artikler side 5 Evaluering konkluderer: Behov for mere forskning i økologi side 7 Billedkort giver landmanden ordet side 9 Nye sorter til økologisk æbleavl side 11 Søg støtte til udvikling af teknologi til gavn for landbruget side 12 Design: Kløvergræsmarker til kvægfoder side 14 Arrangementer og nyheder 1 3/2009

2 Nyt fra ICROFS Ny frontfigur til udvikling af økologiforskning Økologichef i Landbrug og Fødevarer, Kirsten Lund Jensen, bliver ny formand for ICROFS Programkomité. Komiteen er, med medlemmer fra relevante landbrugsog fødevareorganisationer, ansvarlig for udvikling og fremme af økologiske fødevaresystemer. Af Marie-Louise Andersen Navne: Med udpegelsen af Kirsten Lund Jensen som formand for ICROFS Programkomité, får økologi-forskningen en stærk økologiforkæmper i spidsen. Jeg synes, vi har en opgave med at synliggøre, hvor vigtigt det er at prioritere økologiforskning i Danmark. Det kan være svært, fordi det er så langsigtet; så bliver det let usynligt. Men hvis vi ikke investerer i forskning, bliver vi ikke ved med at kunne gøre os gældende indenfor økologi, siger Kirsten Lund Jensen, der er økologichef i Landbrug og Fødevarer med ansvar for at sikre varetagelsen af de økologiske medlemmers interesser. Med en uddannelse som jordbrugsøkonom og økologisk landmand samt mange års arbejde indenfor økologisektoren kan hun således bidrage med et stort kendskab til området. Jeg kommer fra erhvervslivet og har de brugerorienterede briller på i forhold til, hvilke udfordringer økologiforskningen har, så jeg kan være med til at sikre, at det, der forskes i, faktisk også er det, erhvervslivet vurderer som relevant, siger Kirsten Lund Jensen og tilføjer, at hun med sin platform også vil kunne sikre en tæt dialog mellem forskningsverdenen og erhvervslivet, så ny viden opdages og bringes i spil ude i virkeligheden. Jeg forventer at kunne gøre en indsats for at få ekstra meget fokus og turbo på økologiforskningen i Danmark. Netop den tætte relation til erhvervslivet er noget, ICROFS bestyrelsesformand Mette Wier hæfter sig ved i valget af Kirsten Lund Jensen. Jeg er utrolig glad for, at Kirsten sagde ja til at blive programkomiteens nye formand. Relationen til erhvervet - ja til dem, der bruger økologi i hverdagen - er essentiel for at drive øko-forskningen fremad, siger hun. Tættere dialog ICROFS bestyrelse og programkomité knyttes endnu tættere sammen med udpegelsen af Kirsten Lund Jensen, der har siddet i bestyrelsen siden oktober I praksis kommer det til at betyde en tættere dialog og større sammenhæng mellem de to organer. Da programkomitéen mødtes 24. september, var det en helt ny komité, der stak hovederne sammen. Det var nemlig ikke kun en ny formand for komitéen, der blev 2 Kirsten Lund Jensen kobler erhvervsliv og øko-forskning. PR-foto præsenteret; yderligere fem nye medlemmer er blevet udpeget og repræsenterer sammen med de resterende otte en række landbrugs- og fødevareinstitutioner indenfor såvel forskning som erhverv og forbrug. Programkomitéens medlemmer repræsenterer de institutioner og skal medvirke til at fremme økologiske fødevaresystemer, herunder jordbrug, akvakultur, forarbejdning og udbredelse af økologiske fødevarer. Medlemmerne dækker i fællesskab de vigtigste fagspecifikke forsknings- Fakta Nye medlemmer og udviklingsområder inden for ICROFS arbejdsområde. Heri ligger først og fremmest at udarbejde indstillinger til bestyrelsen om strategi, opslag til forsknings- og udviklingsprogrammer, bevilling og afslag til projekter og følge igangværende projekter. Ny formand er Kirsten Lund Jensen; 48 år, økologichef i Landbrug og Fødevarer. Afløser Michael Stevns. Hanne Lakkenborg Kristensen afløser Karen Søegaard som repræsentant for DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Jakob Magid afløser Svend Christensen som repræsentant for KU, Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Tove Christensen afløser Alex Dubgaard for KUs Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Jeppe Juhl afløser Dorte Ernst som repræsentant for Forbrugerrådet. Kirsten Holst Sørensen afløser Ole Bloch Engellyst for Videncentret for Landbrug. Programkomitéen har også repræsentanter fra Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, DTU Fødevareinstituttet, Landbrug & Fødevarer, DTU Risø, Økologisk Landsforening samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Der er desuden en observatør fra NaturErhvervstyrelsen og sekretær fra ICROFS. Se alle medlemmer af programkomitéen på icrofs.dk.

3 Nyt fra ICROFS Nye ansigter i ICROFS bestyrelse Navne: I forbindelse med at fødevareministeren sidste år forlængede ICROFS mandat for perioden tiltrådte også en ny formand for bestyrelsen - Mette Wier. Samtidig blev der udnævnt nye repræsentanter for Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, Landbrug & Fødevarer. Der blev også udnævnt et nyt internationalt medlem fra Kina. For nylig er der blevet udnævnt en ny bestyrelsesrepræsentant fra Økologisk Landsforening samt en ny observatør fra NaturErhvervstyrelsen. ICROFS bestyrelse består således af følgende medlemmer: Mette Wier, prodekan, Samfundsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet (formand). Roberto Ugas, professor, Universidad Nacional Agraria La Molina, Peru World Board Member, IFOAM. Bernard Hubert, professor, National Institute for Agricultural Research (INRA) France. Louise E. Jackson, professor, University of California Davis, USA. Mwatima Juma, field officer, IFAD, Tanzania. Xia Zhaogang, vicedirektør, China Organic Food Certification Center, PR China. Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening. Kirsten Lund Jensen, afdelingsleder, Økologisektionen, Landbrug & Fødevarer. Erik Steen Kristensen, institutleder, Agroøkologi, Aarhus Universitet. Lotte Holm, professor, Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering, Københavns Universitet. Anders Permin, viceinstitutdirektør, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. Anders Christiansen, chefkonsulent, teamleder for Økologi, EU & Erhvervsudvikling, NaturErhverstyrelsen (observatør). SÆRTILLÆG i DETTE NUMMER AF ICROFS nyt Ekstra: I offentligheden har økologisk jordbrugs betydning for den biologiske mangfoldighed i landbrugslandskabet ofte været fremhævet. Allerede i ICROFS Vidensyntese fra 2008 blev det påpeget, at flere studier viste, at økologisk jordbrug understøtter den biologiske mangfoldighed, men spørgsmålet er, hvor stor effekten af økologisk drift rent faktisk er. Det spørgsmål har FØJO III-projektet REFUGIA undersøgt, og i et helt særligt tillæg til dette nummer af nyhedsbrevet, finder du en grundig gennemgang af projektets interessante resultater. 3 Mette Vaarst skal lede ICROFS' nye VOVE projekt. Privatfoto. Mette Vaarst ansat i ICROFS Navne: Fra 1. september 2014 er Mette Vaarst ansat ved ICROFS på halv tid i halvandet år. Her får hun ansvaret for at lede det nye VOVE-projekt. Hendes opgave bliver at indsamle viden til at beskrive state of the art og udvikle det ståsted, som konsortiet skal bruge som udgangspunkt for det videre arbejde. Mette har været ansat på Aarhus Universitet siden 1991 og kommer fra en stilling som seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab. Hun fortsætter på halv tid i denne stilling. Fra begyndelsen af sin karriere har Mette arbejdet med økologisk husdyrbrug og skrev blandt andet ph.d. om sundhed og sygdomshåndtering i danske økologiske malkekvægbesætninger. Siden har hun også beskæftiget sig med konventionelle besætninger og har arbejdet både i EU-projekter og projekter i Afrika, blandt andet som frivillig i regi af Økologisk Landsforening. Mette er oprindeligt uddannet dyrlæge og har taget en mastergrad i sundhedsantropologi. De seneste år har hun primært fokuseret på kvalitativ forskning.

4 Nyt fra ICROFS Nyt projekt: DeepFrontier Forskning: Villum Fonden har bevilget ICROFS lige knap 35 mio. kroner til et fem-årigt forskningsprojekt: "Challenging one last frontier: Understanding and improving deep rooting (DeepFrontier)". Projektet, som begyndte 1. september 2014, har til formål at udforske de dybere jordlag under forskellige afgrøder for at forbedre udnyttelsen af underjordens næringsstof- og vandressourcer samt øge kulstolagringen ved hjælp af plantearter med dybe rodsystemer. Herved skulle der kunne udvikles en mere miljøvenlig og bæredygtig fødevareproduktion. Projektet vil således forbedre forståelsen for, hvordan dyb roddannelse kan fremmes og identificere plantearter og dyrkningssystemer med væsentlig rodaktivitet ned til fem meters dybde. Desuden vil projektet udvikle forskningsfaciliteter og metoder til studier af udviklingen af dybtgående rødder og deres optagelse af vand og næringsstoffer. Projektet vil også studere de dybe rødders effekt på kulstof-lagringen og jordens mikroflora og-fauna. På basis af de opnåede resultater vil potentialet for forbedring af recyklingen af vand og næringsstoffer ved dyrkning af dybrodede arter i forskellige dyrkningssystemer blive kvantificeret. DeepFrontier udføres i et samarbejde mellem ICROFS, Institut for Agroøkologi, AU og Institut for Plante- og Miljøvidenskab, KU med tilknytning af en international rådgivningskomité. HighCrop: Resultaterne er klar FORSKNING: En bæredygtig udvidelse af den økologiske produktion kræver højere og mere stabile udbytter i planteproduktionen. Denne udfordring skal løses samtidig med, at importen af konventionel husdyrgødning udfases, og miljøpåvirkningen reduceres væsentligt. Udfordringen har dannet baggrund for Organic RDD-projektet HighCrop. Resultaterne af projektet ligger nu klar det samme gør en række redskaber, som aktører i den økologiske planteavl kan tage i brug med det samme. Det gælder blandt andet et helt nyt kortspil, som du kan læse mere om i dette nyhedsbrev. Læs en fyldestgørende opsummering af projektet på Nye kommunikationsmedarbejdere Navne: Marie-Louise Andersen er ansat som midlertidig kommunikationsmedarbejder i ICROFS. Hun overtager Nina Hermansens barselsvikariat for Camilla Mathiesen, der er tilbage i september Nina Hermansen fortsætter som kommunikationskonsulent hos DCA. Marie-Louise kommer fra en stilling som journalist på Århus Stiftstidende. Hun er uddannet journalist og Cand.Public. Fra 1. oktober er Ulla Skovsbøl ansat på deltid i ICROFS, hvor hun overtager Linda Søndergaard Sørensens stilling. Ulla Skovsbøl er journalist, cand. mag. i medievidenskab og MA i journalistik og globalisering fra Swansea University. Linda Søndergaard Sørensen har valgt at overgå på fuld tid til Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, hvor hun skal varetage informationsopgaver for instituttet, herunder Danmarks Kvægforskningscenter. 4

5 Evaluering konkluderer: Behov for mere forskning i økologi Der er stort behov for mere viden i økologisektoren. Så kontant er meldingen fra kommunikationsvirksomheden Operate, der på vegne af NaturErhvervstyrelsen har evalueret udviklingen af den danske økologisektor. Evalueringen udpeger en række barrierer for økologiens fremdrift de kommende år, og et presserende behov for flere midler til forskning står helt centralt. ICROFS deler denne betragtning. Af Nina Hermansen & Marie-Louise Andersen Forskning: Dansk økologierhverv er blandt de mest velfungerende i verden ikke mindst takket være mange års investering i forskning og udvikling. Forbrugerne efterspørger økologiske produkter, detailhandlen er meget åben for salg, og der er god plads til mere økologi på de danske marker. Der er imidlertid et stort behov og potentiale for øget vækst og udvikling i den økologiske sektor. Det var baggrunden for, at NaturErhvervstyrelsen sidste år iværksatte en evaluering af den samlede danske økologiindsats, herunder regeringens Økologisk Handlingsplan Det halter nemlig med at nå det politiske mål om at fordoble det økologiske areal frem mod Sidste år blev arealet sågar mindre. Store udfordringer for den økologiske sektor Evalueringen af den danske økologiindsats viser med al tydelighed, at der er brug for endnu større fokus på forskning rettet mod at fremme den økologiske produktion. Selv om de nuværende forskningsprogrammer er til stor gavn for sektoren, fremgår det af den mere end 200 sider lange rapport, udarbejdet af kommunikationsvirksomheden Operate, at der er behov for mere viden, som kan bidrage til at løse økologiens store udfordringer, herunder fjerne barrierer for omlægning, øge produktiviteten og afhjælpe eksempelvis manglen på næringsstoffer og økologisk proteinfoder. Helt konkret påpeger Operate, at udviklingen i produktionsmetoderne er for begrænset, og det fastholder høje produktionsomkostninger og hæmmer konkurrenceevnen. Desuden fremgår det, at det er nødvendigt at øge eksporten af økologiske fødevarer for at øge det økologiske areal. Hos Internationalt Center for Forskning i Økologisk 5 Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) vækker rapportens anmærkninger genklang. Danmark er verdensmester i økologi, netop fordi vi har investeret i forskning og udvikling. Men det er helt centralt, at der bliver investeret yderligere med det formål at sikre den økologiske sektors generelle markeds- og vækstbetingelser. For første gang siden 2007 ses en tilbagegang i det økologiske areal, og fra 2011 er midlerne til forskning i økologi blevet væsentligt færre. Skal vi nå politikernes mål, må vi sætte ind på særlige områder, der hidtil har vist sig som de svageste led i kæden, siger formand for ICROFS bestyrelse, Mette Wier. Fortsættes side 6 FÆRRE MIDLER TIL ØKOLOGIFORSKNING Bevillingerne til forskning i økologi er faldet 35 procent de seneste fire år (målt i faste priser). Se en opgørelse over de samlede midler, der er givet til dansk økologiforskning, på ICROFS hjemmeside. Evaluering og udvikling af økologiindsatsen er udarbejdet af Operate. Find rapporten via QR-koden her

6 Forskning er efterspurgt Forskning har traditionelt spillet en vigtig rolle for vækst i økologisektoren. I 2012 udarbejdede ICROFS en analyse af de seneste 15 års danske økologiforskning, og her påpegede landmænd såvel som konsulenter og virksomheder, at forskning og udvikling har bidraget væsentligt til og været afgørende for økologisk jordbrugs succes. Den opfattelse går igen i Operates evaluering. Respondenter fra branchen efterspørger, at der sikres endnu flere forskningsmidler til især grundforskning og forskning i den langsigtede udvikling af økologien, og flere kritiserer, at beløbet til økologiforskning er reduceret de seneste år. Flere ønsker desuden, at det danske forskningsprogram Organic RDD styrkes. Mere forskning og udvikling skal øge den samlede produktion af økologiske produkter og råvarer og dermed dels gøre sektoren mere leveringsdygtig ift. forbrugernes efterspørgsel, dels gøre de økologiske landmænd mere selvforsynende og samtidig mindske usikkerheden ved den økologiske produktion, skriver Operate i rapporten. Økologi med samfundsmæssige goder Den konklusion er den nyudnævnte formand for ICROFS programkomité, Kirsten Lund Jensen, enig i. Udfordringerne i den økologiske sektor er mange. Eksempelvis skal udbytterne i den økologiske produktion hæves, og der skal sikres bedre afsætning, særligt til udlandet. Operates evaluering viser med al tydelighed, at der er brug for investeringer i forskningsindsatsen. Som det også påpeges, er det et af de steder, hvor staten potentielt kan gøre en stor forskel for økologien og for samfundet som helhed, siger Kirsten Lund Jensen og henviser til de samfundsmæssige goder, som økologien bidrager til. Netop økologiens bidrag til samfundet anerkendes bredt i rapporten, hvor Operate anbefaler, at økologien indarbejdes som virkemiddel i arbejdet med at nå relevante samfundsmål. En række af de igangværende danske forskningsprojekter har allerede som formål at dokumentere økologisk landbrugs bidrag til samfundsmæssige mål som f.eks. øget biodiversitet og reduceret klimapåvirkning - en indsats, der bør styrkes, lyder det fra Operate. Bestyrelsesformand Mette Wier supplerer: Økologi gør en masse forbrugere glade og skaber nye muligheder for dansk landbrug. Økologi er ikke mindst et redskab til gennem løbende udvikling at indfri politiske mål, og derfor er det altafgørende, at der ikke slækkes på investeringer til forskning. Forskningsindsatsen sikrer værdiløft i erhvervet, men skaber også synergi i forhold til samfundets ønsker om mere natur, rent drikkevand, biodiversitet, dyrevelfærd, lavere forbrug af antibiotika og pesticider og levende, produktive og innovative landdistrikter. Forskning i økologi har bidraget og bidrager til stadighed til succes for økologisk jordbrug. 6

7 Billedkort giver ordet til landmanden Nyt billedværktøj tager udgangspunkt i konkrete anbefalinger og giver den enkelte landmand mulighed for at konkretisere fremtidige målsætninger og udfordringer. Ifølge Videncentret for Landbrug er redskabet blevet godt modtaget. Landmanden får konkrete anbefalinger til økologisk planteproduktion på billedkortene. Af Nina Hermansen NYT VÆRKTØJ: Stik en landmand en bunke billedkort og lad ham gøre tanker og overvejelser om den økologiske planteproduktion mere konkrete. Det er grundideen bag det nye billedværktøj, som er blevet udviklet i et samarbejde mellem forskere i projektet HighCrop og Videncentret for Landbrug. I projektet HighCrop har forskere undersøgt, hvordan man kan skabe større udbytte i økologisk planteproduktion. Den lidt svære og komplicerede viden er derefter kogt ned til konkrete anbefalinger, der er illustreret på billedkort med få linjer tekst. Redskabet fungerer som et kortspil og består af såkaldte målsæt- 7 ningskort, indsatskort og kommentarkort. Tanken er, at landmanden i samarbejde med konsulenten, medarbejdere eller kolleger kan lægge kortene på bordet og diskutere bedriften og via spillet prioritere, hvor der skal sættes ind i fremtiden. Fortsættes side 8

8 Vi vil gerne gøre de mange komplekse problemstillinger og detaljerede anbefalinger mere håndterbare og overskuelige. Billedværktøjet er samtidig et godt formidlingsredskab, der kan skabe en ny dialog, og det gør forhåbentligt, at man får hjælp til at træffe endnu bedre beslutninger og fastholder disse, siger landskonsulent Erik Fog fra Videncentret for Landbrug. Tvunget til at tænke sig om Ifølge Erik Fog er den helt store fordel ved det nye billedværktøj, at det giver landmanden mulighed for at føre ordet og sætte ord såvel som billede på de fælles mål for arbejdet. Vi foreslår, at landmanden først vælger de målsætningskort, der symboliser det, han eller hun gerne vil med sin bedrift. For spørgsmålet er, hvor tit man egentlig får drøftet det med sine samarbejdspartnere? Ved at vælge kort ud, kan man hænge dem op som en påmindelse om, at det er det, man arbejder for. Det er i sig selv en nyskabelse. Indsatskortene bruges bagefter som et prioriteringsspil, hvor landmanden ud fra hvert billede skal vurdere henholdsvis lethed og effekt af en given handling. Det vil sige, at landmanden skal beslutte sig for en placering, og det gør, at man er tvunget til at tænke sig rigtigt godt om og tænke indsatsen ind i den virkelighed, der er på bedriften. I en mundtlig dialog kan man godt sige, at noget er vigtigt, men det kan være vanskeligt at illustrere, hvor vigtigt det egentlig er. Med billedkortene bliver det meget præcist og tydeligt, siger Erik Fog og pointerer, at der kan spares mange timers rådgivning ved, at landmanden overvejer og tydeliggør målene for sin bedrift. Til sidst lægges en række kommentarkort, der illustrerer omstændigheder, der skal være i orden, hvis en specifik indsats skal kunne gennemføres eksempelvis tilførslen af økonomiske midler, arbejdskraft eller maskineri. Et pædagogisk redskab Billedværktøjet har været afprøvet blandt landmænd, og ifølge Erik Fog er det blevet rigtigt godt modtaget. Brugerne har forstået spillet og synes tilmed, at det er sjovt. Blandt landsbrugskonsulenterne er der ifølge Erik Fog også interesse for værktøjet, men han oplever dog, FAKTA HighCrop billedværktøjet kan bestilles gratis hos Videncentret for Landbrug. Det nye spil har allerede dannet grundlag for udviklingen af et nyt spil målrettet økologiske kvægbrugere. at konsulenterne er usikre på, hvordan landmændene vil modtage det. Vi kan se, at det kræver en del at få det indarbejdet i rutiner og samspil. Men hvis man prøver det og tænker nærmere over det, er det faktisk et utrolig fagligt og pædagogisk redskab. Derfor opfordrer Erik Fog landmændene til at efterspørge spillet. 8

9 Nye sorter til økologisk æbleavl Hvilken sort er bedst til økologisk dyrkning? Det har været hovedspørgsmålet i projektet "Fruitgrowth". Af Marianne Berthelsen Æbleavl: Intet sted er sortsvalget mere vigtigt end i æbledyrkning. Valget har konsekvenser mange år frem, da træerne optimalt set skal dyrkes år for at få en effektiv og rentabel produktion. Sorterne skal vælges, så problemerne med de mange skadevoldere, som i varierende grad angriber sorterne, kan holdes i skak uden den store indsats af bekæmpelsesmidler. Oveni kommer krav til sortens produktivitet, træets dyrknings lethed og ikke mindst æblernes udseende, kvalitet og holdbarhed. I mange år har der til økologisk produktion været fokus på sorter, som var resistente overfor skurv, der er den mest dominerende sygdom på æbler. Desværre har denne strategi vist sig at være en blindgyde, da en ny race af skurvsvampen er opstået. Den kan angribe de tidligere resistente sorter. Resistensen er dermed brudt, og alle de plantede resistente sorter angribes nu i varierende grad af skurv nogle i endog meget voldsom grad, som umuliggør økologisk produktion, hvorfor træerne må ryddes. Nye sorter er derfor en prioritet for at kunne udvikle den økologiske produktion. Og det har været et af indsatsområderne i projekt Fruitgrowth som har løbet i perioden Fortættes side 10. Sorten Gaia er utrolig produktiv, frugten er smuk og træerne er sunde og velproportionerede, men frugtkvaliteten og holdbarheden har ikke været overbevisende. I 2014 gennemføres forsøg for at undersøge om det er lagringsmetoden (alm. kølelager) der er skyld i den dårlige holdbarhed. 9

10 Maribelle fik bedste karakter for spisekvalitet, men udbytterne har ikke været imponerende og heller ikke i sæsonen 2014 kommer der mange frugter på træerne. I projektet er der hjemtaget 27 sorter fra forskellige forædlere i hele Europa og sorterne er testet under danske økologiske forhold i forsøgsplantagen i Årslev med det formål at finde sorter, som helt eller delvist kan leve op til de mange krav der stilles til en økologisk æblesort. I projektet er sorternes produktivitet målt og sundhed og træform bedømt. Frugternes plukketidspunkt, lagerevne og hyldeliv (Figur 1) er undersøgt. Alle sorter er analyseret for kvalitetsparametre som fasthed og sukker/syre balance og endelig er frugterne smagstestet af et panel af lægfolk, der alle har arbejdet med æbler i mange år. Her ved afslutningen af projektet skal der gøres status omend det for alle sorter er meget tidligt i afprøvningsforløbet, og resultaterne derfor er noget foreløbige og ufuldstændige. Men efter at have set frugt på træerne i 1-2 år kan sorterne opdeles i en gruppe, der har interessante egenskaber (Tabel 1), og som vil blive prioriteret i fremtidige projektansøgninger med det formål at få en mere komplet evaluering. En anden gruppe kan også allerede nu (om end på et noget spinkelt grundlag) dømmes ude, da de har udvist en eller flere egenskaber, som ikke er ønskværdige i dansk økologisk produktion (Tabel 2). Endelig er der en rest hvor kendskabet simpelthen er for ringe til, at det er fair at kassere dem, men ingen af sorterne var i det første års evalueringer, analyser og smagsbedømmelser specielt overbevisende. Det drejer sig om sorterne: Apollo, Frosta, Flordika, HL1080, Autento og Tells A587. En mere detaljeret rapport om sorterne kan findes på Fruitgrowth s hjemmeside- Hyldeliv af sorterne Sansa og Your Choice. Ved hyldeliv opbevares frugterne ved C i 7-10 dage og i den periode måles frugternes tab af fasthed. Opretholdelse af fasthed under et langt hyldeliv er en vigtig kvalitetsparameter og en forudsætning for, at forbrugerne kan nå at opleve frugter, som ikke er blevet bløde og melede. Sansa er en Japansk sort, som er med i sortsafprøvning for anden gang. Det er en produktiv og uproblematisk sort, som også klare sig rimeligt under helt usprøjtede forhold. Det er en tidlig sort, som kan være et alternativ til Discovery og holde sig, til det er tid til Aroma. Smagen burde ramme nutidens unge, da frugten er sprød og sød uden nogen specielt markant smag. 10

11 Søg støtte til udvikling af teknologi til gavn for landbruget Virksomheder og web-iværksættere kan søge om tilskud til udvikling af ny teknologi til gavn for jordbrug og det øvrige fødevareerhverv. Den danske andel er øremærket til teknologi, der gavner den økologiske produktionsform. Landbruget står over for store udfordringer og skal forholde sig til krav om højere produktivitet, bedre konkurrenceevne og bæredygtige produktionsmetoder. Her kan ny teknologi spille en afgørende rolle. Intelligente maskiner, sensornetværk og avanceret kommunikationsteknologi koblet med beslutningsstøtte er vigtige elementer i fremtidens landbrug. Det er baggrund for det europæiske innovationsprojekt SmartAgriFood, der netop har stillet fire mio. euro til rådighed til udviklingen af såkaldt IKT (Informations- og Kommunikationsteknologi) til landbruget. Projektet er en del af EU's store internetsatsning Future Internet, hvis mål er at gøre det nemmere og mere fleksibelt for europæiske virksomheder at arbejde på nettet. Pengene skal finansiere nye applikationer og tjenester, der kan rette op på det faktum, at der i forvejen ikke er ret mange smarte IKT-værktøjer til anvendelse i landbruget. Med det nye udbud kan små og mellestore virksomheder søge økonomisk støtte til projekter, der gør landmænd, gartnere og fødevareproducenter i stand til at øge produktiviteten og samtidig mindske miljøbelastningen. SmartAgriFood kan søges om tilskud på op til euro, og pengene fordeles i tre faser: 1) Udvikling af prototype, 2) Test hos slutbrugere og 3) Forretningsudvikling. Der er i fase 2 og 3 krav om supplerende egenfinansiering, henholdsvis 25 og 50 procent. SmartAgriFood er gået sammen med ERA-nettet ICT-AGRI, der bidrager med yderligere to mio. euro til finansiering af deltagelse af forskningsinstitutioner og virksomheder i projekterne. SmartAgriFood og ICT-AGRI søges samlet af et til formålet dannet konsortium. Ideen er nemlig, at virksomheder og webiværksættere ved at samarbejde med partnere støttet af ICT-AGRI kan få uovertruffen adgang til ekspertise inden for teknologi, landbrug og innovation. SmartAgri- Food kan også søges uafhængigt af ICT-AGRI. Den dansk Innovationsfond har afsat euro til ICT-AGRI, og netop den danske andel er helt ekstraordinært øremærket til teknologi, der gavner den økologiske produktionsform. Det vil med andre ord sige, at danske ansøgere til ICT- AGRI er forpligtet til at have økologien for øje og kunne argumentere for det. Ansøgere har mulighed at finde yderligere information og potentielle projektpartnere på ICT-AGRIs hjemmeside (ict-agri.eu). Hvis du/i ligger inde med nyttig viden eller tænker, at I kan bidrage på anden vis opfordres I til at registrere jer på ICT-AGRIs partnerliste. Information specifikt vedr. SmartAgriFood findes på Der er ansøgningsfrist 15. november. 11

12 Design: Kløvergræsmarker til kvægfoder Urter, som etableres sammen med kløvergræs, er udsat for stærk konkurrence. Nogle kan klare sig, mens andre har brug for hjælp. Hvis græsmarkerne reelt skal være artsrige, er det derfor nødvendigt at designe græsmarkerne, så der tages hensyn til de enkelte urters konkurrenceevne. Vi skitserer her forslag til et meget enkelt design for en slætmark, som bygger på erfaringer fra flere års forsøg med urter i græsmarken, især i projekterne EcoServe og Orggrass. Af Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Urter Vi opdeler urterne i tre kategorier. 1) Stærke urter som kan vokse sammen med kløvergræs (cikorie, lancet vejbred og kommen), 2) Svage urter som kun forekommer sporadisk i kløvergræs og derfor kræver mindre konkurrence, hvis de skal produceres i større mængder, 3) Urter som ikke er egnede, selv ved skånsom dyrkning. Til sidstnævnte hører vild kørvel og stenkløver. Konkurrenceforhold har vi tidligere omtalt i ICROFS nyt 3/2013: Der er mange argumenter for at etablere artsrige blandinger i relation til ædelyst, sundhed, produktkvalitet og den omgivende natur. Vi vil ikke her komme nærmere ind på disse forhold, men i stedet fokusere på markdesign og effekten på foderkvalitet og udbytte. Hvis en græsmark skal være artsrig, er det nødvendigt med et design, der tager hensyn til de enkelte urters konkurrenceevne. Design I tabel 1 er vist forslag til tre blandinger, som kan anvendes i en slætmark. Blanding 1 er tiltænkt den største del af marken og udspringer af blanding 45, som har en stor andel græs, forskellige typer af alm. rajgræs og rajsvingel, samt hvid- og rødkløver. Derudover indeholder den lidt lucerne for at give større mangfoldighed i bælgplantearterne, samt de tre stærke urter. Tørstofudbyttet i denne blanding vil som minimum være på niveau med en blanding uden urter og lucerne, og oftest lidt større. Blanding 2 er en højproduktiv blanding, hvor rødkløver og lucerne vil tilføre kvælstof via fiksering. Der er en stor andel af stærke urter samt meget af mindre stærke. Græs og hvidkløver indgår ikke i blandingen for at begrænse konkurrencen. Tørstofudbyttet i denne blanding vil i de første par produktionsår være tæt på blanding 1, hvorefter der forventes et fald. Blanding 3 er uden rødkløver og lucerne, og der er en begrænset mængde af de stærke urter. Her vil mangfoldigheden være stor og udbyttet noget lavere. Denne blanding er tiltænkt et mindre område af marken. Et meget enkelt design er vist i figur 1. En mark på 10 ha er tilsået med blanding 1, mens der udenom i forager og langs læhegn er sået blanding 2 i 12 meters bredde. Yderligere er der en 6 m stribe langs læhegnene med blanding 3. Ensilering i en stak og blanding før udfodring gør, at foderet bliver homogent. Andre benyttelser, som ensilering i baller eller afgræsning, kan nødvendiggøre andre design. Fordelen ved det enkelte design er, at såningen er enkel, og at områderne med mange arter er tæt på de omgivende biotoper, hvilket giver bedre muligheder for den vilde faunas fouragering. Fortsætter på side 12 Tabel 1. Forslag til tre forskellige blandinger. Tallene angiver procent af frøvægt. 12 Figur 1. Forslag til fysisk opdeling af slætmarken. En mark på 10 ha vil i dette tilfælde udgøres af 82, 15 og 3% af arealet af hhv. blanding 1, 2 og 3.

13 Effekt på foderkvalitet De almindelige græsmarksarter varierer meget i kvalitet, og det samme er gældende for urterne. Kløver er kendt for at have et mindre fald i fordøjelighed af organisk stof og dermed energiindhold gennem tilvæksten end græs, hvilket især er en fordel, hvis der arbejdes med forskellige slættidspunkter. I tabel 2 er fordøjelighed af organisk stof midt i maj vist sammen med den efterfølgende nedgang pr. uge. Græs, lucerne, kællingetand og bibernelle har alle en forholdsvis stor reduktion i fordøjelighed over tid. I den modsatte ende ligger kommen og mælkebøtte med meget lidt ændring i fordøjeligheden. Hvordan urter påvirker kvaliteten vil således være påvirket af artssammensætningen, men ved normal høsttidspunkt vil en del urter have en større fordøjelighed end græs, mens kun kommen og cikorie vil være lige så god som hvidkløver. Den store artsforskel er også gældende for de andre kvalitetsparametre, som råprotein og NDF indhold. Foderkvaliteten kan derfor både blive bedre og ringere ved iblanding af urter. Effekt på udbytte Ud fra vores erfaringer vil et normalt bruttoudbytte på foderenheder (FE)/ha i kløvergræs resultere i mindst det samme udbytte i blanding 1, ca FE i blanding 2 og ca i blanding 3. Arealet af blandingerne i designet i figur 1 udgør henholdsvis 82, 15 og 3 % af blanding 1, 2 og 3, og bruttoudbyttet for hele marken vil ved denne sammensætning være FE/ha. Men man skal være opmærksom på, at blanding 2 og 3 er placeret i forager og nær hegn, hvor udbytteniveauet oftest er lavere end i resten af marken. Udfordringer I de år vi har arbejdet med Græs, lucerne, kællingetand og bibernelle har alle en forholdsvis stor reduktion i fordøjelighed over tid, mens kommen og mælkebøtte ikke ændrer sig meget i fordøjeligheden. urter, har vi opbygget meget viden om vækst og kvalitet, og der er nu flere dokumenterede positive effekter. Der mangler imidlertid stadigvæk meget viden for at kunne designe marken til forskellige formål. Hvis der for eksempel ønskes specifikke effekter af urterne, som fourageringsmuligheder for bestøvere og fugle eller påvirkning af mælkens fedtsyresammensætning, skal artsblandingen være rettet mod de ønskede effekter. Derudover bør urterne ved afgræsning være mere homogent fordelt. Når marker høstes, ændres marken fuldstændig for den vilde fauna. For en stor del af faunaen bliver marken en ørken. Forskellige slættidspunkter på bedriften er en mulighed for at opretholde fourageringsmulighederne indenfor korte afstande. Vi har arbejdet med dette aspekt og vist, at der er potentiale, men det kræver yderligere udvikling. Den botaniske sammensætning er en af udfor- 13 Tabel 2. Fordøjelighed af organisk stof (% af organisk stof) i det tidlige forår og den efterfølgende nedgang pr. uge (% af organisk stof/ uge) målt over fire uger. Der mangler stadigvæk meget viden for at kunne designe marker til forskellige formål. dringerne. Den er svær at styre på samme måde som kløverandelen ikke kan bestemmes ud fra frøblandingen. Hvis der er behov for en specifik sammensætning, kan det løses ved at dyrke urterne i renbestand eller i flere blandinger, som så bliver blandet inden fodring.

14 Kort nyt Arrangementer Core Organic II Seminar i Stockholm, 1. oktober I løbet af seminaret vil projektledere fra hele EU præsentere og diskutere resultater fra de 14 projekter, der er støttet af CORE Organic II - Coordination of European Transnational Research in Organic Food and Farming Systems. Elleve af projekterne afsluttes i løbet af det næste halve år, mens de tre er midtvejs. Finansieringspartnere og andre stakeholders samt forskningskolleger får på den måde lejlighed til at danne sig et overblik over projekterne. Der vil være særlligt fokus på videngenerering og formidling. Læs mere på Organic World Congress, Istanbul, oktober, Den økologiske verdenskongres 2014 afholdes i Istanbul, Tyrkiet den oktober. Kongressen samler den globale økologiske bevægelse hvert tredje år, hvor 2000 mennesker fra alle kontinenter debatterer emner, inspirerer hinanden, lærer sammen og tager strategiske beslutninger. Læs mere på Scientific Seminar on Organic Food i Mikkili, Finland, 5. til 7. november Videnskabeligt seminar om økologisk mad. I løbet af de tre dage er der både udflugter, oplæg samt diskusioner - alt ud fra en åben, kritisk og samarbejdende tilgang. Konference om økologiske fødevaresystemer i Californien, 1 til 2. november Oplægsholdere fra 12 OECD lande diskuterer over to dage viden og potentiale i økologiske fødevaresystemer. Konferencen afholdes som et særligt symposium forud for det årlige internationale møde blandt det amerikanske "Society of Agronomy, Crop Science Society of America and Soil Science Society of America". Insekt-konference på Teknologisk Institut, 13. november. Levnede fluelarver dyrket i fjerkrægødning part til fodring af økologiske høner Torsdag 13. november inviterer Teknologisk Institut og inspire til en stor endags-konference om insekter. Her vil du kunne høre mere om de aktuelle muligheder og barrierer for insektproduktion og få indsigt i potentialet for brug af insekter i forskellige dele af fødevare- og fodersektoren. En af oplægsholderne er Lotte Bjerrum, der er projektleder på Organic RDD-projektet BioConVal. Hun vil præsentere ny forskning om larvekompostering af gødning. Nyheder Nyt forskningsprogram i Canada Den canadiske pendant til ICROFS, Organic Agricultural Centre of Canada, har netop lanceret et nyt forskningsprogram en såkaldt vidensklynge med navnet Organic Science Cluster II. Første program løb i periode 2009 til 2013 og har været en så stor succes, at det nu gentages. Udover offentlig støtte spytter over 65 partnere fra den økologiske sektor i kassen. Dine input til nyhedsbrevet ICROFSnyt-redaktionen lytter meget gerne til sine læsere. Alle idéer og forslag til forbedringer, ændringer m.m. er meget velkomne. Organic Science Cluster II fokuserer på forskning og udvikling, der har rod i industrien, og målet er at skabe resultater, der kan indvirke på økologiens konkurrenceevne og vækst, herunder tilpasningsevne og bæredygtighed. 14

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram Handlingsplan 2012 Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Indledning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016.

Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016. HANDLINGSPLAN 2016 INDLEDNING Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016. Handlingsplanen sætter rammerne for GUDP s indsats i 2016, herunder ansøgningsfrister

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Danmark nuværende og tidligere økologiforskning. Nasjonal økologisk kongress 9. januar 2013, Trondheim

Danmark nuværende og tidligere økologiforskning. Nasjonal økologisk kongress 9. januar 2013, Trondheim Danmark nuværende og tidligere økologiforskning Nasjonal økologisk kongress 9. januar 2013, Trondheim Ilse A. Rasmussen Sekretær for ICROFS programkomite www.icrofs.org 92 mio. DKK 2011-2013 Et par eksempler

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype)

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 Som et centralt led i udviklingen af en ny metode

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet INFORMATIONSMØDE 2014 Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter: bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere

GUDP Handlingsplan 2017

GUDP Handlingsplan 2017 GUDP Handlingsplan 2017 Indledning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2017. Handlingsplanen sætter rammerne for GUDP s indsats i 2017, herunder ansøgningsfrister

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Svineafgiftsfondens strategi

Svineafgiftsfondens strategi Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI 59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Indstillingsskema til Vækstforum

Indstillingsskema til Vækstforum Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Stort potentiale i blandinger med mange arter Udbytte Ædelyst Foderkvalitet

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

Indstilling Lukket dagsorden Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forsk- ningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume

Indstilling Lukket dagsorden Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forsk- ningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Lukket dagsorden Den 7. september 2006 Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forskningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume Det anbefales, at Aarhus

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20

Læs mere

Økologi og dyrevelfærd

Økologi og dyrevelfærd Økologi og dyrevelfærd en aktuel konference Koldkærgård Konferencecenter d. 30. november 2007 Afholdes med støtte fra Fødevareministeriet Økologi & dyrevelfærd d Dyrene er i centrum Ingen konkurrence mellem

Læs mere