Lokalplan 67. For et erhvervsområde ved Lyskær. Teknisk Forvaltning, Plan & Byg. Fløjtevej

Transkript

1 Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Gigesti Gigesti Gigesti Gigesti Gigesti Gigesti Gigesti Gigesti Gigesti Lokalplan 67 For et erhvervsområde ved Lyskær Vasekæ Herlev Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Harpevej Fløjtevej Mileparken Cellovej Cellovej Cellovej Cellovej Cellovej Cellovej Cellovej Cellovej Violinvej Violinvej Violinvej Violinvej Violinvej Violinvej Violinvej Violinvej Violinvej Obovej Obovej Obovej Obovej Obovej Obovej Obovej Obovej Obovej SymCellovej Sym Lyskær Lyskær Lyskær Lyskær Lyskær Lyskær Lyskær Lyskær Lyskær Paukevej Felevej Teknisk Forvaltning, Plan & Byg

2 Offentliggørelse Dato: Lokalplanen er offentligjort i Herlev bladet den 8. april. Steder: Lokalplanen er fremlagt på Herlev Bibliotek, Hjortespring Bibliotek og Ekspressen på Rådhuset. Lokalplanen er udarbejdet af Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, Plan & Byg. Der er anvendt udsnit af luftfotooptagelser udtegnet i kort samt udsnit af matrikeloversigt. Rettighederne til kortene tilhører alene Herlev Kommune.

3 Indhold Hvad er en lokalplan? Ifølge planloven skal der tilvejebringes en lokalplan med tilhørende redegørelse, 1) når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, og 2) før der gennemføres større udstykninger, større bygge- og anlægsarbejder og væsentlige ændringer i anvendelsen af bygninger eller ubebyggede arealer. Afgørende er blandt andet, om de påtænkte forandringer medfører sådanne ændringer i det bestående miljø, at de bør ses i en større sammenhæng, og at borgerne bør tages med på råd. Lokalplanens bestemmelser Bestemmelserne i lokalplanen tinglyses på de ejendomme, som planen omfatter, og de er bindende for den enkelte borger. I henhold til planloven er overtrædelse af bestemmelserne strafbar. En lokalplan fastlægger bestemmelser for den fremtidige anvendelse, bebyggelse og udformning af det pågældende område i kommunen. Den medfører dog ikke handlepligt. Eksisterende, lovlige forhold må fortsætte uforandrede. Men enhver ændring af de eksisterende forhold skal være i overensstemmelse med lokalplanen. I kapitlet om lokalplanens retsvirkninger kan man læse mere om lokalplanens betydning, herunder om mulighederne for dispensation, ekspropriation og erstatning. Lokalplanens kortbilag og tegninger Lokalplanens kort og tegninger er en grafisk fremstilling af lokalplanens bestemmelser. Matrikelvisninger er kun vejledende. Redegørelsen Redegørelsen i denne lokalplan består af dels den egentlige redegørelse forrest i hæftet, dels illustrationer og vejledende bemærkninger, som står ved siden af loplanteksten. I redegørelsen kan man blandt andet læse en beskrivelse af lokalplanens indhold. Lokalplan 67 for et erhvervsområde ved Lyskær i Herlev Kommune. Lokalplanens redegørelse 1. Baggrunden for lokalplanen side 4 2. Lokalplanområdet 4 3. Lokalplanens indhold 5 4. Forhold til anden planlægning 9 5. Nødvendige tilladelser Lokalplanens forhold til anden lovgivning 11 Lokalplanens bestemmelser 1. Lokalplanens formål Områdets afgrænsning og zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Vej, sti og parkering Teknik Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Skiltning Ubebyggede arealer Støjdæmpning Tilsynsbestemmelse Forudsætninger for ibrugtagen Forhold til hidtidig planlægning Servitutter/deklarationer Lokalplanens retsvirkning Vedtagelse 24 Lokalplanens bilag A. Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Lokalplanens kortbilag 1. Lokalplanområdets placering i kommunen 2. Lokalplanområdets afgrænsninger og delområder 3. Byggelinier 4. Principskitse

4 Redegørelse 1. Baggrunden for lokalplanen Baggrunden for nærværende lokalplan er ønsker fra eksisterende virksomheder omkring Lyskær om at udvide deres aktiviteter i området og ønsker fra andre bygherrer om nye anvendelser i erhvervsområdet. De ønskede anvendelser er ikke er mulige indenfor de to gældende lokalplaner, lokalplan 43 og 53. Det drejer sig bl.a. om anvendelse til handel med pladskrævende udvalgsvarer. En ny lokalplan vil således imødekomme flere henvendelser fra ejere og brugere i området, der ønsker at etablere sig med byfunktioner, der ikke er mulige indenfor det eksisterende plangrundlag i dag, samtidig med at de eksisterende anvendelsesmuligheder opretholdes. Lyskær er den gennemgående vej i lokalplanområdet. Lokalplanen vil overføre principper fastsat i lokalplan 53 og i vejledende kataloger udarbejdet i forbindelse med områdefornyelsen for hele erhvervsområdet ved. Med vedtagelse af nærværende lokalplan ophæves lokalplan 43 og 53 for de berørte grunde. 2. Lokalplanområdet Området er beliggende i den sydlige del af Herlev Kommune. Det afgrænses mod nord af Mileparken, mod syd af et kolonihaveområde, mod vest af erhvervsbyggeri og mod øst af Herlev Ringvej. Området har stationsnær beliggenhed. Arealet er beliggende i byzone. Lokalplanområdet er 9,2 ha stort og rummer 10 ejendomme med et samlet erhvervsetageareal på m2. Ejendommenes størrelse svinger fra den mindste på m2 til den største på m2. Størstedelen af arbejdspladserne i området er kontor og administration. Historie Lokalplanområdet er en del af et større erhvervsområde beliggende omkring Mileparken og. Området er et af de første planlagte industriområder, der blev udlagt i forstæderne udenfor København. Det er udviklet fra ca i forbindelse med den fortsatte industrialisering og udflytning af virksomheder fra det indre København. Placeringen langs det, der i dag er Ring 3, var

5 Redegørelse Den funktionalistiske kontorbygning på ejendommen Mileparken 38 danner hjørnet af Ring 3 og Mileparken. ikke tilfældig men foretaget af areal-, miljø- og transportmæssige årsager. I 50 erne og 60 erne var området mest industri med store og små håndværksvirksomheder blandet med produktionsvirksomheder. Med den faldende efterspørgsel efter arealer til fremstillingsvirksomheder har området gennem årene gradvist ændret karakter, så det i dag rummer en betydelig del lager-, oplagsvirksomhed samt service- og administrationsbygninger. Det fremtidige behov er nye anvendelser, og for området ved Lyskær drejer det sig bl.a. om muligheden for etablering af butikker til pladskrævende udvalgsvarer. Trafik og tilgængelighed Lokalplanområdet vejbetjenes fra Herlev Ringvej, samt Mileparken. Vejnettet er bundet godt op med kommunens overordnede vejnet, der er karakteriseret ved Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade, som gennemskærer den centrale bykerne. Flere busforbindelser kører langs Herlev Ringvej. Området er således godt placeret i forhold til det overordnede vejnet og ligger endvidere hensigtsmæssigt i forhold til kollektiv trafik. En af de velbevarede bygninger på Lyskær er Lyskær 3B Lyskær 8 fremtræder som et godt eksempel på datidens arkitektur. Bebyggelsen Området har en varieret bebyggelse med et smalt vejprofil, Lyskær. Det fremstår nogle steder med en vis bymæssighed, hvor bebyggelsens facader danner gaderum, og hvor forarealer mellem vej og bygning er bearbejdet. Den udvikling tilstræber nærværende lokalplan at fortsætte. Størstedelen af bebyggelsen er opført i 1950 erne, på nær Lyskær 7 (1977), Lyskær 9 (1990) samt Lyskær 13a (1988). Bygninger på Lyskær 3B (1949), Mileparken 38 (1957) og Lyskær 8 (1957) rummer karakteristiske bygningsudtryk og fremtræder som gode eksempler på datidens arkitektur. Deres kvaliteter skal fremhæves. 3. Lokalplanens indhold Mileparken giver adgang til området fra øst fra det åbne kryds på Ring 3. Målet med lokalplanen er at muliggøre nye anvendelser i området, der ikke kan realiseres indenfor de to gældende lokalplaner. Derudover skal planen bygge videre på principper fra lokalplan 53 om større bebyggelsestæthed, flere arbejdskraftintensive virksomheder og fortsætte forskønnelsen af området med vægt på kvalitet i bymiljøet. Lokalplanen skal opstille klare bestemmelser til regule-

6 Redegørelse ring af hvilke typer af virksomheder og butikker, der kan lokaliseres inden for området. Delområder For at begrænse miljømæssige gener og konflikter såvel internt i området som overfor naboområder, indføres der en zonering. Zoneringen betyder, at området inddeles i tre delområder, der bl.a. skal sikre, at belastende virksomheder placeres i en passende afstand fra forureningsfølsom anvendelse, og at bygningshøjder og bebyggelsesprocent kan reguleres indenfor hvert område. Arkitektur, materialer og bæredygtighed Lokalplanen fastsætter en bygningshøjde på max 24 m og 6 etager i delområderne. Dog gælder det for delområde 3, at bebyggelse der ligger ud mod Herlev Ringvej, ikke må være højere end 18 m. Planen rummer meget få eller ingen retningslinier for bebyggelsestyper, materialer og udtryk. Bebyggelsen i området skal således fortsat fremstå mangfoldig og heterogen. Til gengæld vil der blive stillet krav om arkitektur af god kvalitet, der afspejler samtiden. Byggeri skal opføres, så det kan bruges fleksibelt og funktionelt. Der skal ved nybyggeri lægges vægt på bæredygtige løsninger, der konstruktivt og teknisk minimerer energi- og råstofforbruget. Lokalplanen giver mulighed for vedvarende energi, idet der må etableres udvendige konstruktioner, der er nødvendige for at forsyne en ejendom med en alternativ energiform. Områdefornyelsen i erhvervsområdet ved. Områdefornyelsen: Det er i forbindelse med områdefornyelsen i erhvervsområdet ved blevet udarbejdet henholdsvis et designkatalog og en grøn plan for området. Disse indeholder en række anbefalinger i forbindelse med om-, til- eller nybyggeri samt vejledninger til beplantning i området. Begge kan rekvireres ved henvendelse til Teknisk Forvaltning, Herlev Kommune. Grøn plan for erhvervsområdet udpeger Lind som det gennemgående træ på Lyskær. 6 Lokalplanen fastsætter bestemmelser, der begrænser bebyggelsens højde og omfang, og fastlægger, at bebyggelsens facade eller en del af facaden skal ligge i en fast byggelinie langs vej. Mindst én af bygningernes indgange skal placeres mod vej, og indgange skal markeres i facaden. Fortætning Lokalplanen bygger videre på lokalplan 53s principper for fortætning. Fortætning skal ske under hensyn til det eksisterende ledningsnet og de byrder, der er tinglyst til sikring af ledningsnettet. Minimumsgrundstørrelsen fastsættes fortsat til 5000 m2 i hele lokalplanområdet. Detailhandel Lokalplanen muliggør butikker med særligt pladskrævende varer i delområde 1 og 3. Her må etableres et samlet bruttoetageareal på m2 til

7 Redegørelse butikker med særligt pladskrævende varer. I henhold til planlovens 16, stk. 6 skal der i forbindelse med lokalplaner, der muliggør etablering af butikker, redegøres for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet, herunder den eksisterende bebyggelse i området, friarealer og trafikale forhold. Kommunen vurderer, at bestemmelserne vedr. detailhandelsarealet i lokalplanområdet ikke vil medføre nogen nævneværdig påvirkning af eksisterende bebyggelse samt friarealer. De trafikale forhold er belyst i miljøvurdering af planændringen, som forefindes i forslag til tillæg 3 til kommuneplan Byggelinier Lokalplanen overfører principper fra lokalplan 53 vedr. byggelinier for at muliggøre en tættere bebyggelsesstruktur og en mere bymæssig karakter i området. Byggelinien langs Ring 3 er på 10 m med forbehold for højdeforskelstillæg. De faste byggelinier langs Mileparken og Lyskær på henholdsvis 10 og 4 m fastholdes. Byggelinien til naboskel er 5 m. Udover byggelinierne fra lokalplan 53, indføres der en byggelinie på 20 m. Byggelinien ligger indenfor delområde 3, som har en bebyggelsesprocent på 140, og støder op til delområde 2, som kun har en bebyggelsesprocent på 100. Delområde 3 er omkranset af veje undtagen i mødet mellem matr.nr. 4z og 4ax, her er det meningen at de 20 m byggelinie skal sikre en god overgang mellem de to områders bebyggelsesprocenter. Alle byggelinier er indtegnet på kortbilag 3. Ubebyggede arealer Lokalplanen indeholder beplantningsprincipper for området, der sikrer en sammenhængende struktur. På Lyskær er den gennemgående træsort Lind (Tilia cordata Erecta). Den har en smal opret krone og er derfor velegnet på smalle vejprofiler. På Mileparken er kejserlind (Tilia europaea pallida ) udpeget som vejtræ. Kejserlind har en regelmæssig bred krone og er derfor meget velegnet som vejtræ i det store gaderum. Når forarealerne i forbindelse med en evt. renovering skal omdisponeres, anbefales det at plante lindetræerne i rabatter af græs, således at det parkprægede udtryk i området understreges. Beplantingsprincipperne er beskrevet 7

8 Redegørelse mere indgående i grønne byrum for erhvervsområdet. Beplantning af arealerne må kun finde sted efter kommunalbestyrelsens nærmere anvisning. Grundejerne opfordres til på eget initiativ at etablere beplantninger på virksomhedernes arealer langs veje. Trafik og tilgængelighed Lokalplanområdet har karakter af en central placering i byen med god tilgængelighed. Området ligger inden for det stationsnære område og har en højklasset tilgængelighed med umiddelbar nærhed til Ring 3. Parkering Parkeringsnormen for pladskrævende varegrupper fastsættes til 1 p-plads pr. 40 m2 etageareal. En fravigelse af parkeringsnormen kan gives ved dokumenteret dobbeltudnyttelse af områdets parkeringspladser som følge af forskellige brugstider. Vejtrafikstøj Der er trafikstøj fra Ring 3 og Mileparken. Placering af bygninger som afskærmning mod de overordnede veje kan modvirke støjen. For offentlig og privat administration, liberale erhverv mv. er det max tilladte støjniveau 60 db(a) i henhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Støj fra virksomheder For at begrænse miljømæssige gener og konflikter internt i området reguleres der med en zonering. Zoneringen betyder, at området inddeles i delområder med forskellige miljøklasser afhængig af type af virksomheder og deres miljøkonsekvenser. Zoneringen skal sikre, at belastede virksomheder placeres i en passende afstand fra forureningsfølsom anvendelse. Pladskrævende udvalgsvarer svarer til klasse 4 i henhold til Miljøministeriets Håndbog for Miljø og Planlægning. Afstanden til boliganvendelse er sat til m for klasse 3-4. En planlægning, der muliggør de ønskede anvendelser, vil dermed betyde en opklassificering af området nord for Lyskær fra klasse 2 til 4 og en nedklassificering af området syd for Lyskær fra klasse 4 til 3 grundet nærheden til kolonihaverne. For yderligere information om vejledning i miljøklasse se bilag A. Jordforurening Matr.nr. 4x, Herlev, er kortlagt på vidensniveau 2 i henhold til jordforureningsloven. For denne ejen-

9 Redegørelse Lokalplanområdet ligger i Kommuneplanens enkeltområder E12 og E13 For kommuneplanens enkeltområder E12 og E 13 gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: E12 og E 13 1: Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål med virksomheder og anlæg i kategori 1-4 (kategori 4 på udvalgte matrikler). Værksteds- og fremstillingserhverv, kontor-, lager-, service-, og forretningsvirksomhed og undervisningsformål. Hertil kommer mulighed for detailhandel med pladskrævende varer og engrossalg på udvalgte matrikler. I tilknytning til butikker, der alene forhandler tømmer og byggematerialer, kan etableres et særligt afsnit med varer, der ikke er særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer. 2: Inden for området må højst m2 bruttoetageareal anvendes til butikker. Butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer kan reservere en ramme på max m2 bruttoetageareal. Tildeling af større butiksenheder kan opnås ved fremvisning af konkrete projekter. Butiksstørrelsen for det særlige, stk. 1, må ikke fastsættes til mere end m2. 3: Der gives endvidere mulighed for bymæssige funktioner til restaurant, café, hotel, kiosk og forlystelsesetablissementer efter særlig udpegning i lokalplanlægningen af arealer langs de centrale veje. 4: Enkelte grunde kan udnyttes til offentlige formål med tilknytning til området eller som vanskeligt kan placeres i andre områder. 5: Der må ikke etableres grundvandstruende virksomheder og anlæg. 6: Haller, lagerbygninger og lignende, med en etagemeter på over 3,0 m, må højst være 3 m3 pr. m2 grundareal. Kælder med loftet beliggende over 125 cm over terræn medregnes som etage. Særligt for E12 Bebyggelsesprocenten er dom skal der ved bygge- og anlægsprojekter gives tilladelse fra Herlev Kommune i henhold til jordforureningslovens 8. Der er dog i kommunen erfaring for, at i de gamle erhvervskvarterer må jorden som udgangspunkt forventes at være forurenet. Evt. opgravning og håndtering af forurenet jord må kun ske efter gældende lovgivning. Energibesparende initiativer Nybyggeri bør i materialevalg og tekniske installationer sigte mod besparelser på energiområdet. 4. Forhold til anden planlægning Fingerplan 2007 Planændringen er i overensstemmelse med landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning, der siger, at i omdannelse af erhvervsområderne langs Ring 3, herunder i Herlev, kan der ske en intensiveret anvendelse og udnyttelse med såvel erhverv som bolig. Regionplan 2005 Planlægningen af detailhandel skal ske i henhold til Regionplan 2005 s retningslinier for detailhandel. Regionplan 2005 har pr. 1. januar samme retsvirkning som landsplandirektiv. Regionplanen omfatter følgende retninglinie: Butikker bør placeres i den centrale del af en by eller bydel, hvor der er god tilgængelighed især for borgere uden bil, samt placeres, så afstanden til indkøbsmuligheder begrænses. Butikker over m2, der alene forhandler særligt pladskrævende varer, skal placeres i de centrale byområder, i aflastningsområder eller i særligt udpegede erhvervsområder, der ligger hensigtsmæssigt i forhold til overordnede veje og kollektiv trafik, således at de kan betjene et regionalt opland. Planændringen er i overensstemmelse med regionplanens retningslinier, eftersom der udpeges et område med karakter af central placering i byen med god tilgængelighed til særligt pladskrævende varer. Området ligger inden for det stationsnære område og har en højklasset tilgængelighed med umiddelbar nærhed til Ring 3.

10 Redegørelse Kommuneplan Anvendelsesændringen er ikke i overenstemmelse med lokalplanrammen i kommuneplanen. Den må betragtes som en større ændring af hovedstrukturen i kommuneplanen. Større ændringer kan kun ske efter, at der er truffet beslutning herom i en planstrategi i henhold til planlovens 23a. I Herlev Kommunes planstrategi Et smukt sted er der truffet beslutning om at udlægge butikker med pladskrævende varer i erhvervsområdet. Denne beslutning er offentliggjort efter reglerne i planlovens 23a. En anvendelse til bl.a. pladskrævende detailhandel i området forudsætter, at kommuneplanens rammer ændres. Dette sker ved tillæg 3 til kommuneplan , som offentliggøres samtidig med lokalplanen. på max 100, og det bebyggede areal må ikke overstige halvdelen af grunden. Der må bygges max 6 etager og i en højde på højst 24 m fra omgivende terræn. Særligt for E13 Bebyggelsesprocenten er på max 140 og det bebyggede areal på ikke overstige halvdelen af grunden. Der må bygges i en højde på højst 24 m fra omgivende terræn. Bygningerne der ligger ud mod Herlev Ringvej må dog kun opføres med en højde på 18 m over terræn. Byplanvedtægter og lokalplaner Lokalplan 43 og lokalplan 53 ophæves for de ejendomme, der er omfattet af nærværende lokalplan. Varmeforsyning Lokalplanområdet ligger inden for kommunens varmeplan af 1982 og revideret i I henhold til varmeplanen skal lokalplanområdet forsynes med naturgas. Der foreligger dog praktisk mulighed for at tilslutte området til I/S Vestforbrænding. Lokalplanen foreskriver tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, men den præciserer ikke hvilket. Spildevandsplan Området er omfattet af Herlev Kommunes spildevandsplan. Området er separatkloakeret og i den for området gældende landvæsenkommissionskendelse er maksimal regnvandstilledning til det offentlige afløbssystem angivet. Overskridelse af den maksimale regnvandstilledning kan fx undgås ved etablering af forsinkelsesbassin på ejendommen. Vandforsyningsplan Området er omfattet af kommunens vandforsyningsplan Nødvendige tilladelser Uanset lokalplanens bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende, lovlige

11 Redegørelse A) Erhvervsområde B) Etageboligområde C) Boligområde med åben og lav bebyggelse Mandag - Fredag Kl Lørdag Kl db (A) 50 db (A) 45 db (A) Mandag - Fredag Kl Lørdag Kl Søn- og helligdage Kl db (A) 45 db (A) 40 db (A) Alle dage Kl db (A) 40 db (A) 35 db (A) forhold - før der er opnået tilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 til tilslutning af spildevand. - før der for så vidt angår godkendelsespligtig virksomhed er opnået godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj er fastlagt i Vejledning om støj fra virksomheder, vejledning nr. 5, Virksomhedernes eksterne støjbidrag, angivet som det ækvivalænte, korrigerede støjniveau, målt som db (A) må ikke overstige ovenstående værdier udenfor skel. 6. Lokalplanens forhold til anden lovgivning Miljøvurderingsloven I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal en række planer og programmer miljøvurderes. Lokalplanen er miljøvurderet i form af miljøvurdering af tillæg 3 til kommuneplan Miljøvurderingen findes i tillæggets redegørelse. Miljø Inden for lokalplanområdet skal Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj, der er fastlagt i Vejledning om støj fra virksomheder, vejledning nr , overholdes. Museumsloven Museumslovens 26 indeholder pligt til at standse jordarbejder, hvis man under arbejderne støder på jordfaste fortidsminder. Loven indeholder desuden pligt til at anmelde fund til rigsantikvaren. Lov om forurenet jord Lov om forurenet jord 71 medfører pligt for ejeren af en ejendom, for bygherre og for de ansvarlige firmaer, der deltager i et bygge- eller anlægs-arbejde til at standse bygge- eller anlægsarbejdet, hvis der under arbejdet konstateres jordforurening. Miljøbeskyttelseslovens 21 medfører pligt til at underrette kommunen om den konstaterede forurening. 11

12 Bestemmelser 12 Lokalplan 67 I henhold til Lov om planlægning - jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af d. 21. juni og senere ændringer, fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i lokalplanens 2.1. nævnte område: 1. Lokalplanens formål 1.1 Det er lokalplanens formål, - at fastlægge området til blandet erhvervsformål, herunder kontor- og servicevirksomhed, håndværk og industri mm samt detailsalg med handel af særligt pladskrævende varegrupper, - at begrænse miljømæssige gener og konflikter såvel internt i området som overfor naboområder, - at gøre området mere attraktivt og bymæssigt gennem forskønnelse af områdets fysiske miljø, herunder fastlægge principper for bebyggelsens omfang, placering og udformning, - at sikre helhed og kvalitet i udformning af de ubebyggede arealer, herunder skiltning, parkering og beplantning, og - at sikre, at området fremtræder med en grøn karakter og med en ensartet og karakterfuld beplantning. 2. Områdets afgrænsning og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 2 og omfatter følgende matr.nr.: 4u, 4v, 4x, 4z, 4ac, 4ax, 4ck, 4dt, 4dæ, 4eb, 4ec og 4eq alle Herlev samt en del af vejen Lyskær. 2.2 Lokalplanområdet ligger i byzone og har et samlet areal på ca. 9,2 ha. 2.3 Lokalplanens område opdeles i delområde 1, 2 og 3 som vist på kortbilag Områdets anvendelse Indenfor lokalplanområdet må der ikke etableres spillehaller med gevinstgivende spillemaskiner. Klasse 1 omfatter virksomheder som ikke giver anledning til nævneværdig påvirkning af omgivelserne og således kan integreres med boliger. Hovedparten af virksomhederne i denne klasse er forretninger, liberale erhverv, kontorer og småværksteder med butik. Klasse 2 virksomheder giver anledning til ganske ubetydelige påvirkning af de nærmeste omgivelser og vil kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Denne klasse omfatter typisk mindre virksomheder af typen bogbinderier, elektronikværksteder og fx laboratorier. Klasse 3 omfatter virksomheder, som fra udendørs aktiviteter (herunder transport) og småafkast giver anledning til en mindre påvirkning af omgivelserne. Virksomhederne bør placeres i industriområder evt i randzonen, hvis området er zonet, idet virksomhedstypen ofte vil være forenelig med forureningsfølsomme naboområder. Inden for denne klasse falder mange håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder. Klasse 4 omfatter de mindre belastende af de egentlige produktionsvirksomheder. Som hovedregel bør de placeres i egentlige industriområder. Klassen rummer bl.a. visse levnedsmiddelfabrikker og mindre, overfladebehandlende virksomheder, herunder autolakkerier. Klasse 5 rummer mere belastende produktionsvirksomheder/-fabrikker, såsom visse maskinfabrikker, betonfabrikker og farve- og lakindustrivirksomhed. Klasse 6 indeholder en række industrivirksomheder, som kan belaste omgivelserne i en betydelig grad. Placering bør finde sted i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til følsomme naboer kan opnås. Evt vil placering også kunne finde sted i industriområder forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Til klassen hører fx asfaltfabrikker, slagterier, større maskin- og betonfabrikker.

13 Bestemmelser Klasse 7 omfatter virksomheder, der kan give anledning til en omfattende belastning af omgivelserne, og som derfor normalt stiller særlige beliggenhedskrav. Placering bør finde sted på arealer forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav eller evt. i midten af store industriområder, hvor den fornødne afstand i forhold til følsomme naboer kan opnås. Klassen omfatter medicinal- og pesticidproduktion og kraftværker. Kilde: Håndbog om Miljø og Planlægning Indenfor delområde 1 og 3 må der som udgangspunkt kun indpasses virksomheder og anlæg svarende til klasse 1-2 i Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning, dvs med et afstandskrav på minimum 20 m til boliger og lignende. Der kan dog tillades virksomheder og anlæg svarende til klasse her tænkes især på butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer - såfremt det vurderes, at disse ikke er til gene for naboomgivelserne. Indpasning af en klasse 3-4 virksomhed eller anlæg i området sker ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både lang og kort sigt. Indenfor delområde 2 må der kun indpasses virksomheder og anlæg svarende til klasse 1-3 med et afstandskrav på minimum 50 m til boliger og lignende. 3.1 Delområde 1 og 3 Delområdet må kun anvendes til erhvervsformål og butikker med salg af særligt pladskrævende varer. Der må kun opføres eller indrettes bebyggelse til eller udføres erhverv som: virksomheder indenfor kontor, service, håndværk, industri, showroom, laboratorier, undervisning, liberalt erhverv, oplagsvirksomhed samt butikker der alene forhandler særligt pladskrævende varer. Der tillades endvidere engroshandel. Der må til den enkelte virksomhed/butik etableres etableres lager i begrænset omfang og i til formålet indrettet bebyggelse. I delområde 1 og 3 må der på ejendomme, der grænser op til vejene Mileparken eller Ring 3, opføres eller indrettes bebyggelse til eller udføres erhverv som fx hotel eller restaurant. Disse skal have en udadvendt karakter og kunne bidrage med liv til det offentlige rum samt må kun etableres i bygninger med større vinduespartier mod offentlige gade/vej arealer. Pladskrævende varer Ved særlig pladskrævende varer forstås biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. I tilknytning til butikker, der alene forhandler tømmer og byggematerialer, kan der etableres et særligt afsnit med varer, der ikke er særlig pladskrævende. 13

14 Bestemmelser Det samlede butiksareal til særligt pladskrævende detailhandel må ikke overstige m2. For butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer kan der reserveres en ramme på max m2 bruttoetageareal. Tildeling af større butiksenheder kan opnås ved fremvisning af konkrete projekter, dog i alt max m2 bruttoetageareal, som er områdets samlede ramme. Særlige afsnit med varer, der ikke er særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer må max være m2 bruttoetageareal. I de 2000 m2 afsnit skal indeholdes varelager, opbevaringsrum og lignende for de varer, der sælges fra afsnittet. Tilsvarende opbevaringsfaciliteter for de særlig pladskrævende varer medregnes i butiksarealet til tømmer- og byggematerialedelen. Der må inden for delområde 1 og 3 etableres butikker i tilknytning til den enkelte fabriksvirksomheds produktionslokaler til salg af virksomhedens egne produkter. Den enkelte butik til salg af virksomhedens egne produkter må max være på 200 m2 bruttoetageareal. Inden for delområderne må der efter Kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse etableres et parkeringsareal til fælles benyttelse. 3.2 Delområde 2 Delområdet må kun anvendes til erhvervsformål. Der må kun opføres eller indrettes bebyggelse til eller udføres erhverv som: virksomheder indenfor kontor, service, håndværk, industri, showroom, laboratorier, undervisning, liberalt erhverv samt engroshandel. Der må til den enkelte virksomhed/butik etableres lager i begrænset omfang og i til formålet indrettet bebyggelse. Der må inden for delområde 2 etableres butikker i tilknytning til den enkelte fabriksvirksomheds produktionslokaler til salg af virksomhedens egne produkter. Den enkelte butik til salg af virksomhedens egne produkter må max være på 200 m2 bruttoetageareal. Et byggemarked er en udvalgsvarebutik som i princippet både kan forhandle tømmer og byggematerialer og mindre genstande, som ikke i sig selv er særlig pladskrævende - afsnittet med ikke pladskrævende varer må max være m2. Som eksempler på varer, der typisk sælges fra byggemarkeder kan nævnes værktøj, VVS-produkter, havemøbler, maling, produkter til belysning og lignende. Derimod vil produkter som fx modetøj og-sko, tv, radio, produkter til personlig pleje, smykker og lignende ikke være omfattet af produkter, der kan sælges fra et byggemarked. Kontor kan fx være EDB-virksomheder med produktion og udvikling af software. Kontorvirksomhed kan også være virksomhed som fx virksomheders administrationsafdeling, ejendomsadministration, bedriftssundhedstjeneste og anden erhvervsrelateret serviceog konsulenttjeneste. Service er virksomheder, der primært står for serviceydelser og dækker en bred vifte af fag, fx tankstationer, faglige organisationer, rådgivningsvirksomheder, lokaleudlejning, catering mv. En del liberalt erhverv og håndværk kan også betragtes som serviceerhverv. Håndværk kan fx være mekaniker, snedker, vvs, el, anlægsgartner, entreprenør mv. Industri kan fx være produktions- og fremstillingsvirksomheder, som kan indpasses i området, fx møbelsnedkeri, systue, væveri, elektronikfremstilling mv. Liberalt erhverv kan fx være ejendomsmæglere, advokatkontorer, tegnestuer, forsikringsselskaber, klinikker mv. 14

15 Bestemmelser Oplagsvirksomhed der kan indpasses i området kan fx være trælasthandel, entreprenør, self storage mv. Engroshandel består i køb hos fabrikant eller importør og salg til detailhandler. Der er således tale om videresalg af varer til virksomheder, institutioner og andre erhvervsdrivende. Engroshandel er ikke omfattet af detailhandelbestemmelserne, hvorfor bruttoetageareal til engroshandel ikke medregnes til områdets samlede butiksareal. Inden for delområdet må der efter Kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse etableres et parkeringsareal til fælles benyttelse. 4. Udstykning 4.1 Ingen ejendom inden for delområderne 1, 2 og 3 må udstykkes til en grundstørrelse, der er mindre end m2. 5. Vej, sti og parkering 5.1 Der må udlægges veje efter princippet som vist på kortbilag 3. Vejen Lyskær udlægges som offentlig vej i en bredde af 11,50 m. Veje skal udformes med en mindst 7 m bred kørebane og et mindst 2,5 m bredt fortov på hver side af kørebanen. 5.2 Hjørneafskæringer ved vejtilslutninger og kurver skal udformes, så de opfylder et 12 m langt køretøjs pladskrav ved en hastighed af 15 km i timen. 5.3 Vejadgang til ejendomme inden for lokalplanområdet må kun etableres fra Mileparken og Lyskær. 5.4 På hver ejendom skal findes det nødvendige antal parkeringspladser til dækning af ejendommens parkeringsbehov. Parkering skal udlægges efter følgende mindste normer: Serviceerhverv samt finere produktionsvirksomhed: 1 p-plads pr. 100 m2 bruttoetageareal Håndværksvirksomhed: 1 p-plads pr. 75 m2 bruttoetageareal Kontorer: 1 p-plads pr. 60 m2 bruttoetageareal Butikker: 1 p-plads pr. 40 m2 bruttoetageareal Industriproduktion: 1 p-plads pr. 100 m2 bruttoetageareal Engroshandel, lager og oplagsplads: 1 p-plads pr. 200 m2 bruttoetageareal Hoteller: 1 p-plads pr. værelse 15

16 Bestemmelser En fravigelse af parkeringsnormen kan gives ved dokumenteret dobbeltudnyttelse af områdets parkeringspladser som følge af forskellige brugstider. 5.5 Ved etablering af parkeringspladser indenfor de ubebyggede forarealer mellem skel mod vej og bebyggelse må parkeringspladser kun etableres i overensstemmelse med principperne i bestemmelse 10 og som angivet på principskitsen på kortbilag Teknik 6.1 Lokalplanområdet er i varmeplanen udlagt til forsyning med naturgas. Der skal foretages tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg (naturgas eller fjernvarme). Områdefornyelsen i erhvervsområdet ved. Områdefornyelsen: Det er i forbindelse med områdefornyelsen i erhvervsområdet ved blevet udarbejdet henholdsvis et designkatalog og en grøn plan for området. Disse indeholder en række anbefalinger i forbindelse med om-, til- eller nybyggeri samt vejledninger til beplantning i området. Begge kan rekvireres ved henvendelse til Teknisk Forvaltning, Herlev Kommune. 6.2 Højden af fritstående antennemaster må ikke overstige 30 m. Opstilling af antennemaster skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Kommunalbestyrelsen. 6.3 Indenfor området kan der opføres de transformerstationer mv., der måtte være nødvendige for at sikre områdets energiforsyning, under forudsætning af at disse bygninger gives et udtryk, der svarer til den eksisterende bebyggelses materialer og farver. 6.4 Der skal være afsat plads til de nødvendige affaldsstativer og affaldscontainere enten for den enkelte ejendom eller som en fællesløsning for flere ejendomme. 6.5 Der skal udlægges areal til et underjordisk forsinkelsesbassin for regnvand foran tilslutning til kloakforsyning. Forsinkelsesbassinet skal anlægges, hvis afløbskoefficienten for området overstiger 0, Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Inden for delområde 1 og 2 må bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstige 100, og indenfor delområde 3 må den ikke overstige 140. Det bebyggede areal må ikke overstige halvdelen af grunden. 7.2 Inden for delområde 1, 2 og 3 må haller, lager-

17 Bestemmelser bygninger og lignende med en etagehøjde på over 3,0 m ikke overstige 3 m3 pr. m2 grundareal over terræn på den enkelte ejendom. 7.3 Bebyggelse indenfor delområderne må ikke opføres med mere end 6 etager, og ingen bygning må opføres med større højde end 24 m over terræn. Dog gælder det for delområde 3 at bebyggelse, der ligger ud mod Herlev Ringvej, ikke må opføres med større højde end 18 m over terræn. 7.4 Bebyggelse og andre faste anlæg skal ligge mindst 5 m fra naboskel. 7.5 Inden for skelbræmmen 0-5 m fra naboskel må der placeres småbygninger som fx overdækning, overdækket cykelparkering, udhus mv under forudsætning af, - at småbygningen ikke anvendes til lager, produktion eller lign., - at der til hver en tid er en fri passage på minimum 2,5 m mellem småbygning og skel eller en fri passage på minimum 2,5 m mellem hovedbygning og småbygning, og - at småbygningen max er 2,5 m høj og max 5 m lang. 7.6 Bebyggelse skal opføres med facade eller en del af facaden i fast byggelinie mod vej, jf. kortbilag 3. Dog kan mindre om- og tilbygninger af eksisterende bebyggelse undtages fra kravet om placering i byggelinie. Bebyggelse på matr.nr. 4dæ, Herlev, undtages helt fra kravet om placering i byggelinie. 7.7 På matr.nr. 4z i delområde 3 udlægges en byggelinie på 20 m ind mod matr.nr. 4ax i delområde 2. Byggelinien skal sikre en god overgang mellem de to områders afvigende bebyggelsesprocenter. 7.8 Arealet mellem byggelinien og vejskel må ikke bebygges, ligesom det ikke må hegnes med faste hegn. 7.9 Bygninger må ikke opføres med udvendige ventilationshuse og kanaler Udhuse og småbygninger må opføres i højest 1 etage, og intet punkt af bygningens ydervæg eller tag må overstige 5 m over terræn. 17

18 Bestemmelser 8. Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Bygninger indenfor lokalplanområdet skal opføres med arkitektur af god kvalitet, der afspejler samtiden. Bygninger skal opføres fleksible og funktionelle. 8.2 Bygninger indenfor lokalplanområdet, der rummer karakteristiske bygningsudtryk og fremtræder som gode eksempler på datidens arkitektur, skal ved fremtidige om- og tilbygninger respektere bygningens stilart. 8.2 Bebyggelsens facader må kun fremstå i blank mur i håndstrøgne sten, træ, metal, glas, beton eller pudset i jordfarverne okker, engelsk rød, sienna, dodenkop, italiensk rød og umbra samt grå, hvid og sort. Bebyggelsen må ikke opføres med reflekterende materiale. Andre byggematerialer og farveholdninger skal godkendes af Herlev kommunalbestyrelse. 8.3 Mindst én af bygningernes indgange skal placeres mod vej. Indgangspartier skal markeres tydeligt i facaden, så de er synlige fra vej. 8.4 Vinduer og døre må kun udføres i træ eller metal. 8.5 Småbygninger må kun fremstå i cortenstål eller træ. 8.6 Tage må udføres som flade tage, buede tage eller som rejste tage med en hældning på mindst 35 og højest 50 grader. Rejste tage må kun udføres som symmetriske sadeltage, og de må ikke udføres med valm eller manzardtag. Blanke og reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes Skiltning 9.1 Skiltning skal tilpasses og dimensioneres i harmoni med bebyggelsen. Inden for lokalplanområdet må skiltning kun finde sted med kommunalbestyrelsens godkendelse. Kommunalbestyrelsen kan godkende skiltning indenfor rammerne af nedenstående bestemmelse

19 Bestemmelser 9.2 Skiltning må kun etableres i form af egenskiltning i form af navne og husnummerskiltning. Reklameskiltning (produktskiltning) må kun finde sted i begrænset omfang. 9.3 Skilte for flere virksomheder/butikker på samme ejendom skal samordnes i videst mulige omfang. 9.4 Skilte må ikke etableres i lyskasser, og skiltning må ikke ske i form af facadebeklædning. 9.5 Der må opstilles max 3 reklameflagstænger pr. ejendom i området. Flagstængers placering og udformning skal godkendes af kommunalbestyrelsen. 9.6 Der må kun placeres ét skilt ved indkørsel til den enkelte ejendom i en afstand på min. 1,00 m fra bagkant af fortovsareal. 9.7 Skilte må udformes som pyloner, bøjleskilte, udhængsskilte eller enkeltbogstaver på bygningsfacader. 9.8 Skiltenes standere skal males i farver, der harmonerer med standere på vejskilte og belysningsstandere. 9.9 Belysning af skilte må enten være med små spots eller coronabelysning. Pyloner Der må kun opstilles én pylon pr. ejendom. Enkeltfirma/butiksskilte må udføres i max 2,70 m højde og med en max bredde på 0,60 m. Skilte til flere firmaer må udføres i max 2,00 m højde og med max bredde på 1,20 m. Dog må der på ejendomme, der ikke har facade orienteret direkte mod vej, og hvor skiltningen omfatter fællesskiltning for flere end 8 firmaer på samme ejendom, tillades fritstående pylonskilte på max 5,00 m i højden og 2,00 m i bredden. For skiltning henvendt mod Mileparken og Ring 3 tillades max 5,00 m højde og med en max bredde på 2,00 m for alle typer pyloner. Bøjleskilte Må max udføres i 1,00 m s højde og med max 1,00 m s bredde. 19

20 Bestemmelser Udhængsskilte Må udføres i størrelsen max 0,60 x 0,60 m. Enkeltbogstaver Må kun udføres med bogstaver, der er tilpasset bygningens facade. 10. Ubebyggede arealer 10.1 Ubebyggede arealer skal ved beplantning og belægning gives et ordentligt og tiltalende udseende, ligesom en passende orden ved oplagring af materialer, affald og lignende skal overholdes. Arealerne skal til stadighed fremtræde ryddelige og vedligeholdte Oplagspladser og oplag Oplagring, herunder også uindregistrerede køretøjer, både, pølsevogne, campingvogne og lignende, må ikke finde sted udendørs. Dog må begrænset oplagring som almindeligvis knytter sig til en virksomheds drift, finde sted, når oplagringen holdes indenfor dertil indrettede, tæt afskærmede oplagspladser. Oplagspladser må ikke etableres på de ubebyggede forarealer mellem skel mod vej og bebyggelse. Affaldscontainere skal afskærmes af beplantning eller hegn og beplantning. Ved udendørs oplag og lignende samt ved vedligehold af ubebyggede arealer skal der tages de størst mulige hensyn til grundvandet. Områdefornyelsen i erhvervsområdet ved. Uddrag fra grønne byrum : Lyskær: De overordnede principper for træplantning i erhvervsområdet udpeger lind, Tilia cordata Erecta. Linden har en smal opret krone og er derfor velegnet på smalle vejprofiler. Når forarealerne i forbindelse med en evt. renovering skal omdisponeres, anbefales at plante lindetræer i rabatter af græs. Det vil understrege det parkprægede udtryk, der er i forvejen. Mileparken: De overordnede principper for træbeplantning udpeger kejserlind, Tilia europaea pallida som vejtræ på Mileparken. Kejserlind har en regelmæssig bred krone og er derfor meget velegnet i det store gaderum, samtidig med at den kan opnå en størrelse der kan hamle op med de relativt store bygninger. Når forarealerne i forbindelse med en renovering skal disponeres anbefales bunddækkende cotoneaster i rabatter under trærækkerne. Dette for at supplere de forløb der findes allerede. På de forarealer hvor pladsen er begrænset kan der skabes plads til beplantning ved at etablere skråparkering eller flytte parkering om på sidearealerne Forarealer mellem skel mod vej og bebyggelse De ubebyggede forarealer mellem skel mod vej og bebyggelse må kun anvendes til tilkørsel, skiltning, opholdsareal, beplantning og parkering. Indenfor arealerne må der ikke etableres oplag eller hegn. Arealerne skal udformes ud fra følgende principper vist på principskitsen, kortbilag 4, ved anvendelse til: - Opholdsareal. Arealet skal belægges med asfalt eller fliser og beplantes med vejtræer som beskrevet i bestemmelse Alternativt kan dele eller hele arealet udformes som græsflade, der støder op til fortov eller som flade af bunddækkende be-

21 Bestemmelser plantning. Bunddækkende beplantning skal være af cotoneaster eller vedbend. - Forareal med parkering. Arealet skal udformes med en græsbanket kantet af granit, cortenstål eller betonkantsten og beplantes med vejtræer som beskrevet i bestemmelse Selve parkerings arealet skal belægges med asfalt eller fliser og afmærkes med p-båse Beplantning På de ubebyggede forarealer mellem skel mod vej og bebyggelse skal der beplantes med en række af opstammede lindetræer med en indbyrdes afstand på 8 m og en afstand fra vejskel på 1 m. Arealer over rørledninger og kabler må ikke beplantes med træer. Træerne kan enten placeres i græs, i bunddækkende beplantning eller i plantehul i belægning. Beplantningen af arealerne må kun finde sted efter kommunalbestyrelsens nærmere anvisninger Hegn Hegn må ikke etableres på de ubebyggede forarealer mellem skel mod vej og bebyggelse på facadegrunde Belysning Belysning af udendørsarealer må kun finde sted efter en af kommunalbestyrelsen godkendt plan for placering og lampetyper på den enkelte ejendom. Den skal indrettes således, at den kun lyser på arealer inden for skel Terrænregulering Indenfor området må terrænregulering på mere end +/- 0,5 m i forhold til eksisterende terræn kun ske efter godkendelse af kommunalbestyrelsen. I forbindelse med fremsendelse af ansøgning om byggetilladelse, skal der til kommunalbestyrelsens godkendelse fremsendes en samlet plan, der redegør for udformning og anlæg af ejendommens færdsels- og friarealer, herunder parkering, beplantning, belysning og terrænforhold. 21

22 Bestemmelser 11. Støjdæmpning 11.1 Erhvervsvirksomhedernes drift skal afskærmes, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj overholdes i skel mod naboejendomme. 12. Tilsynsbestemmelse 12.1 Ingen ændringer af ejendommens anvendelse eller udvendige udformning må foretages før kommunalbestyrelsen har fået forelagt tegninger til godkendelse. 13. Forudsætninger for ibrugtagning 13.1 Ny bebyggelse inden for lokalplanområdet må ikke tages i brug før de udendørs anlæg er etableret i overensstemmelse med den for den enkelte ejendom godkendte samlede plan iht. bestemmelse Før ny bebyggelse tages i brug, skal de til bebyggelsen hørende parkeringspladser være etableret i overensstemmelse med bestemmelse Ny bebyggelse til støjfølsom anvendelse må først tages i brug, når det er dokumenteret, at de i redegørelsesafsnittet Miljø nævnte støjgrænser kan overholdes. Det skal endvidere dokumenteres, at grænseværdierne for vibrationer er overholdt Ny bebyggelse må først tages i brug, når den i bestemmelse 10.3 omtalte indretning af arealet mellem byggelinie og vej er udført. Plantning kan dog afvente førstkommende plantesæson Ny bebyggelse inden for lokalplanområdet må ikke tages i brug før der er udført tilslutning til vand, varme og kloak Forhold til hidtidig planlægning Lokalplan 43, offentligt bekendtgjort den 3. maj 2000, og lokalplan 53, offentligt bekendtgjort den 29. november 2005, ophæves for de ejendomme, der er omfattet af nærværende lokalplan.

23 Bestemmelser 15. Servitutter/deklarationer Servitutter, der er uforenelige med lokalplanens indhold, fortrænges med vedtagelse af planen. 16. Lokalplanens retsvirkninger En lokalplan medfører ikke handlepligt. Eksisterende, lovlige forhold på de ejendomme, som lokalplanen omfatter, kan fortsætte som hidtil. Ved ændring af ejendommens anvendelse, ved opførelse af ny bebyggelse eller nye anlæg og ved større om- og tilbygninger får lokalplanen virkning for den enkelte ejer og bruger af ejendommene Retsvirkninger af den endeligt vedtagne lokal-plan Når lokalplanen er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen og offentliggjort, må der hverken retligt eller faktisk etableres forhold, der strider mod planens bestemmelser på de ejendomme, som planen omfatter. Det følger af planlovens Dispensation I henhold til planlovens 19 kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke vil komme i strid med principperne i planen. Dispensationer må således ikke stride mod planens formål eller mod de bestemmelser, der er fastsat ud fra formålet. Disse bestemmelser er typisk bestemmelser om områdets anvendelse, om fordelingen mellem bebyggelse og friarealer og hovedtrækkene i områdets fysiske udformning. Afvigelser fra planens principper kan kun gennemføres ved en ny lokalplan. I henhold til planlovens 20 kan kommunalbestyrelsen dog som hovedregel først udnytte sin mulighed for at dispensere, når den har indkaldt de bemærkninger til dispensationen, som ejere og brugere af ejendomme i lokalplanområdet, naboer til den pågældende ejendom og andre med interesse i sagen, måtte have til dispensationen. Denne naboorientering skal have en varighed af mindst 2 uger Servitutter Private tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanens indhold, fortrænges af planen. Private tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokal- 23

24 Bestemmelser planens formål, ophæves af lokalplanen, hvis ophævelsen udtrykkeligt er anført i planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen Ekspropriation I henhold til 47 i planloven kan kommunalbestyrelsen ekspropriere private ejendomme eller private rettigheder over ejendomme. En forudsætning er dog, at ekspropriationen har væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen. I henhold til 48 i planloven kan private ejendomme, der udlægges til offentligt formål, imidlertid forlanges overtaget af kommunen mod erstatning. En forudsætning er dog, at den pågældende ejendom ikke længere kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omliggende ejendomme. Ved uenighed afgøres kommunens overtagelses- og erstatningspligt af taksationsmyndighederne. 17. Vedtagelsespåtegning Lokalplan 67 er i henhold til planlovens 27 vedtaget af Herlev Kommunalbestyrelse den 11. marts På vegne af Herlev Kommunalbestyrelse Kjeld Hansen Borgmester Helle Søeberg Teknisk direktør Lokalplan 67 er offentligt bekendtgjort den 25. marts

25 Bilag A: Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed. Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (ifht. boliger) Klasse 2 20 meter (ifht. boliger) Klasse 3 50 meter (ifht. boliger) Klasse meter (ifht. boliger) Klasse meter (ifht. boliger) Klasse meter (ifht. boliger) Klasse meter (ifht. boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering end den som lokalplanen angiver. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. 25