Dagsorden med vedtagelser

Transkript

1 SLU Fagudvalg Byplan Dagsorden med vedtagelser Møde nr.: 02 Mødested: Birkerød Rådhus - Mødelokale 1 Mødedato: Tirsdag den 24. oktober 2006 Mødetidspunkt: Kl Bemærkninger: Medlemmer: Fraværende: Anne Marie Wivel (AMW), Jørgen P. Bærentsen (JPB), Daniel E. Hansen (DEH), Anita Gudmundsson (AG), Jens Viggo Rasmussen (JVR), Axel Bredsdorff (AB) og Lars Engelberth (LE) Fra forvaltningen: Carl Steen Berggreen, Kaj Sørensen og G. Høymann Olsen Fastlagte møder: Tirsdag den 21. november 2006, kl. 9.00

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Meddelelser Retningslinjer for miljøvurdering Eventuel nedsættelse af kulturmiljøråd Drøftelse af landzonepolitik herunder administrationsgrundlag indtil der foreligger en ny kommuneplan Besigtigelsestur i Rudersdal Kommune Forslag til sundhedspolitik for Rudersdal Kommune...13

3 Side: 1 1. Meddelelser SLU-BYU Jnr SEK GHO ÅBEN SAG Ingen.

4 Side: 2 2. Retningslinjer for miljøvurdering SLU-BYU Jnr BYP CHK/MSI SLOKU SLU ÅBEN SAG Lov om miljøvurdering af planer og programmer trådte i kraft den 21. juli Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling samt at bidrage til en integration af miljøhensyn under udarbejdelse og vedtagelse af planer og programmer. Loven bygger på et meget bredt miljøbegreb. Miljøbegrebet indeholder således forhold som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv. Loven betyder, at offentlige myndigheder i forbindelse med udarbejdelse af en plan eller et program, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet, har pligt til at gennemføre en miljøvurdering. Loven omfatter planlægningsdokumenter, som udarbejdes med hjemmel i lovgivningen, det være sig planloven og anden lovgivning. Omfattet er planer, programmer, strategier, udbygningsplaner eller lign. som har et sådan indhold, at det fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser eller anden aktivitet, som kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder. Loven bestemmer, at en række plantyper obligatorisk er omfattet af kravet om miljøvurdering. Det er: planer indenfor skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, planer og programmer som kan påvirke et udpeget naturbeskyttelsesområde væsentligt, samt planer og programmer som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Endvidere er der planer og programmer, som ikke obligatorisk er omfattet af kravet om miljøvurdering, og som kun fastlægger anvendelsen af et mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer. For disse plan gælder, at der kun skal gennemføres en miljøvurdering, hvis planen vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering gennemføres ved en såkaldt screening. Planlægning som tilvejebringes på myndighedens eget initiativ og som ikke reguleres ved nogen lovgivning, er som udgangspunkt ikke omfattet af kravet om miljøvurdering. Loven fastlægger mindstekrav til miljøvurderingens indhold samt en række proce-

5 Side: 3 durekrav, som har til hensigt at sikre offentlighedens inddragelse, høring af relevante myndigheder og evt. interesseorganisationer samt dokumentation for beslutningsprocessen. Forslag til organisering og principper for miljøvurdering Ressourcer De foreløbige erfaringer med miljøvurdering siden lovens ikrafttræden har vist, at størstedelen af de plantyper som udarbejdes, vurderes til ikke at være omfattet af kravet om miljøvurdering. Således har hverken Birkerød Kommune eller Søllerød Kommune udarbejdet en miljøvurdering siden lovens ikrafttræden. For at opnå en kvalitet i det fremtidige arbejde omkring miljøvurderinger er det væsentligt, at der i forbindelse med afgrænsningen af et miljøvurderingsarbejde så tidligt som muligt træffes beslutning om hvilke ressourcer, der skal afsættes for tilvejebringelsen af de nødvendige undersøgelser, herunder køb af eksterne ressourcer. Høringsfrister og procedure Lov om miljøvurdering fastlægger krav til høring af relevante myndigheder og evt. interesseorganisationer i forbindelse med screening af planer og programmer, samt i forbindelse med afgrænsning af miljøvurderingen. Det foreslås: at forvaltningen bemyndiges til at afgøre hvilke høringsparter, der er relevante i forhold til den konkrete sag og skal høres i forbindelse med screening og afgrænsning af forhold, som skal indgå i miljøvurderingen, og at forvaltningen bemyndiges til at fastsætte høringsfrister under hensyntagen til sagens karakter og omfang. Offentliggørelse Lovens procedurekrav har til hensigt at sikre offentlig inddragelse og information. Loven fastlægger således krav til offentliggørelse: af afgørelser om, at det på basis af en screening og høring af relevante myndigheder vurderes, at planen eller programmet ikke skal miljøvurderes, og af miljøvurderingen i de tilfælde hvor planen eller programmet obligatorisk er omfattet af lovens krav om miljøvurdering eller hvor planen/programmet vurderes at have væsentlig påvirkning af miljøet. For at sikre en proces der er gennemskuelig for borgerne, foreslås det, at proceduren for offentliggørelse af beslutninger i henhold til miljøvurderingsloven, afpasses efter procedurer for planer og programmer, der er omfattet af loven, således at der så vidt muligt er samtidighed i offentliggørelsen af planer og programmer samt beslutninger efter miljøvurderingsloven. Stillingtagen til miljøparametre

6 Side: 4 Når der i forbindelse med en plan/program, skal udarbejdes en miljøvurdering i henhold til miljøvurderingsloven, skal der foretages en afgrænsning af de væsentlige miljøparametre som vurderes at skulle indgå i miljørapportens undersøgelser. For at sikre en politisk forankring af miljørapporten, foreslås det, at kommunalbestyrelse bemyndiger de relevante udvalg til at træffe beslutning om afgrænsningen af ovennævnte miljøparametre. Den forvaltningmæssige organisering Loven om miljøvurdering spænder over fagområder, som i den fremtidige organisation er delt mellem flere områder, dog primært områderne Byplan og Teknik og Miljø. Afhængig af sagens karakter kan det være relevant at involvere kompetencer i andre områder. For at sikre en fælles forankring på tværs af fagområderne samt tilstedeværelse af kompetencer foreslås det, at der etableres en tværgående koordineringsgruppe mellem de relevante sektorer og fagområder. Gruppen godkender og kvalitetssikrer samtlige indstillinger vedrørende miljøvurdering. Det foreslås, at der som standardmetode i forbindelse med screening af den enkelte plan/program anvendes et checkskema til sikring af validiteten af screeningen. Forslag til principper for udformningen heraf vil fremgå af forslag til checkskema, der eftersendes. Kommunaldirektøren foreslår, 1) at det indstilles, at forvaltningen bemyndiges til at afgøre, hvilke høringsparter, der er relevante i forhold til sagen, og som skal høres i forbindelse med screening og afgrænsning af forhold som skal indgå i miljøvurderingen, 2) at høringsfrister i forhold til relevante myndigheder og evt. interesseorganisationen i forbindelse med screening og afgrænsning af miljøvurderingen skal være rimelige i forhold til sagens karakter og omfang, og at forvaltningen bemyndiges til at fastsætte høringsfrister under hensyntagen til sagens karakter og omfang, 3) at proceduren for offentliggørelse af beslutninger i henhold til miljøvurderingsloven afpasses efter procedurer for planer og programmer, der er omfattet af loven, således at der så vidt muligt er samtidighed i offentliggørelsen af planer og programmer samt beslutninger efter miljøvurderingsloven, og 4) at det indstilles, at kommunalbestyrelsen bemyndiger de relevante udvalg til at træffe beslutning om afgrænsning af de emner (parametre) der indgår miljørapportens undersøgelse, og at der samtidig træffes beslutning om hvilke undersøgelser der iværksættes.

7 Side: 5 SAMMENLÆGNINGSUDVALGETS BYPLANUDVALG indstiller Kommunaldirektørens forslag 1) og 4) tiltrådt og tiltræder forslag 2) og 3). Forvaltningen anmodes om til Udvalget at udarbejde oversigt over situationer, der er omfattet af krav om miljøvurdering, screening og/eller VVM-undersøgelse.

8 Side: 6 3. Eventuel nedsættelse af kulturmiljøråd SLU-BYU Jnr BYP KAS ÅBEN SAG I forbindelse med strukturreformen nedlægges de amtslige kulturmiljøråd og lovens bestemmelser overføres til museumsloven. Herefter kan en eller flere kommuner nedsætte et lokalt kulturmiljøråd, hvis opgave vil være at rådgive offentlige myndigheder med henblik på at understøtte de kulturhistoriske og bygningskulturelle værdier i den fysiske planlægning i lokalområdet. Kulturministeren kan yde tilskud til lokale kulturmiljøråd. Konsekvenser for Rudersdal Kommune er, at der skal tages stilling til, om der skal nedsættes et lokalt kulturmiljøråd, og i givet fald, om dette skal ske i samarbejde med andre kommuner. Hvor flere kommuner i forening etablerer et sådant råd, er der ikke tale om et formelt kommunalt fællesskab. Gældende ret (som bortfalder ) på området er: I henhold til lov om regionale faglige kulturmiljøråd kan amtsrådene beslutte at oprette et regionalt fagligt kulturmiljøråd. Oprettelsen af et sådant råd er frivillig, og rådenes formål er at rådgive kommunalbestyrelser, amtsrådet og statslige myndigheder i planlægningen for administrationen af kulturmiljøet i medfør af naturbeskyttelsesloven, bygningsfredningsloven, planloven og anden arealanvendelseslovgivning. I den hidtidige lovgivning er det forudsat, at de amtslige kulturmiljøråd er sammensat bredt i forhold til kulturmiljøspørgsmålet. Således har henholdsvis Akademirådet, Landsforeningen for Bygnings- og landskabskultur, Sammenslutningen af Lokalarkiver og Danmarks Naturfredningsforening hver udpeget et medlem, medens amtet blandt de statsanerkendte museer har udpeget 2 medlemmer, amtsrådet 1 medlem og kommuneforeningen 1 medlem. Endvidere har man skulle tilstræbe, at rådets medlemmer bredt dækker de kulturmiljøfaglige områder. Der er således 3 muligheder indbygget i lovgivningen: 1. At nedsætte et lokalt kulturmiljøråd for Rudersdal Kommune alene. 2. At nedsætte et lokalt kulturmiljøråd sammen med en eller flere andre kommuner. 3. Ikke at nedsætte et lokalt kulturmiljøråd. Forvaltningen har ikke modtaget nogen formelle henvendelser fra nogle af nabokommunerne (Lyngby-Taarbæk, Hørsholm og Allerød) om et eventuelt samarbejde om et lokalt kulturmiljøråd.

9 Side: 7 Forvaltningen har en opfattelse af, at der indenfor forvaltningen er den fornødne uddannelsesmæssige baggrund, faglige ekspertise samt interesse for netop de formål, et lokalt kulturmiljøråd skal varetage, således at det ikke p.t. findes nødvendigt at nedsætte et lokalt kulturmiljøråd. Derudover er der i forvaltningerne en tradition for samarbejde med henholdsvis BLAM, Søllerød Museum og Historisk-topografisk forening for Søllerød Kommune om netop de formål, et lokalt kulturmiljøråd skal varetage. Hvis det senere skulle vise sig, at der findes et behov for at nedsætte et lokalt kulturmiljøråd, kan dette ske uafhængigt af valg- / konstitueringsperioder. Sagen er drøftet med Kultur og Fritid, der meddeler, at de for nuværende er helt enig i konklusionen/indstillingen. Kultur og Fritid finder det overhovedet ikke relevant at etablere et råd udelukkende i Rudersdal Kommunes regi og henviser i den forbindelse til den eksisterende fornødne ekspertise og interesse. Derimod kan Kultur og Fritid se en idé i på sigt at etablere et råd hen over kommunegrænserne. Det er dog Kultur og Fritids opfattelse, at ingen kommuner er helt parate hertil for nuværende. Kommunaldirektøren foreslår, at der for Rudersdal Kommune ikke nedsættes et lokalt kulturmiljøråd. SAMMENLÆGNINGSUDVALGETS BYPLANUDVALG tiltræder Kommunaldirektørens forslag. Sagen genovervejes i Udvalget om et år.

10 Side: 8 4. Drøftelse af landzonepolitik herunder administrationsgrundlag indtil der foreligger en ny kommuneplan SLU-BYU Jnr BYP LSH/BIBO Med ændring af planloven blev landzonekompetencen og herunder administrationen af landzonearealerne i det åbne land overdraget til kommunerne pr. 1. september Med strukturreformen og nedlæggelsen af HUR og amterne pr. 1. januar 2007 overtager kommunerne bl.a. i store træk følgende opgaver i det åbne land: fra HUR overtages det planlægningsmæssige ansvar for det åbne land med forpligtigelse til bl.a. indarbejdelse af sektorplaner og retningslinier i Regionplan 2005 i den fremtidige kommuneplanlægning og fra amterne overtages ansvaret for administrationen af naturbeskyttelsesloven. På baggrund heraf vil den fremtidige kommuneplan have et væsentligt indhold angående det åbne land, landzone, den grønne struktur, hvor der kan fokuseres på en integreret planlægning af det åbne land. Hidtidig planlægning og naturbeskyttelsen af det åbne land: Planloven og naturbeskyttelsesloven udgør det primære lovgrundlag for det åbne lands udvikling og beskyttelse med følgende fordeling af myndighedsopgaverne mellem HUR, amter og kommuner: HUR har som regionplanmyndighed i Hovedstadsområdet haft til ansvar bl.a. at udpege områder i det åbne land, som rummer beskyttelsesinteresser på grund af særlige landskabs-, natur- og kulturværdier og fastlægge retningslinier, der sikrer disse værdier. I det åbne land er der i regionplanen endvidere fastlagt regionale friluftsområder og udstukket retningslinier til sikring af overvejende almen, ikke bymæssig rekreativ anvendelse med mulighed for landbrugsmæssig anvendelse. Områderne omfatter de regionale grønne kiler, kystkiler og ringe, herunder bl.a den nye grønne ring, som berører arealer i Birkerød Kommune. De to amter har varetaget administrationen af naturbeskyttelsesloven, herunder offentlighedens adgang til naturen og kortlægning af beskyttede naturtyper og bl.a. udarbejdelse af sektorplaner for naturbeskyttelse, naturpleje og naturformidling for ikke statsejede arealer. Amterne har endvidere varetaget bl.a. planlægning af rekreative støttepunker og stier i samarbejde med kommunerne. Kommunerne har i forhold til planloven gennem kommune- og lokalplanlægningen samt landzoneadministrationen været ansvarlig for at sikre bl.a. det åbne lands beskyttelsesværdier, bebyggelse, landskabstræk og rekreative værdier m.v. ÅBEN SAG

11 Side: 9 i overensstemmelse med regionplanens retningslinier. Ved forhold omfattet af naturbeskyttelsesloven har kommunerne primært indgået som udtalepart. Hidtidig kommunal planlægning og administrativ praksis for det åbne land: I Søllerød Kommuneplan indeholder hovedstrukturen et mindre afsnit om De grønne områder. Hovedstrukturen i Birkerød Kommuneplan 2000/Revision 2004 indeholder et afsnit om Grønne områder samt et længere afsnit om Åbne landområder, søer og skove. Rammebestemmelserne for landzonearealerne er opdelt forskelligt i de to kommuneplaner. Det åbne land og landzonen udgør over halvdelen af begge kommuners arealer. I det åbne land er stort set alle arealer i de to kommuner udpeget til beskyttelsesområde bl.a. som særlig værdifuldt landskab i Regionplan Det er et væsentligt formål med planlovens bestemmelser, at der gennem kommuneplanlægningen fastholdes en klar grænse mellem land og by. Det er afgørende for landskabsværdierne, at det åbne land friholdes for andet end samfundsnødvendigt byggeri og anlæg. NaturbeskytteIsesmæssigt er det åbne land i begge kommuner rigt på områder med beskyttet natur i form af landskabsfredning, beskyttelseslinier og beskyttede naturelementer og fortidsminder efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Alle sager, som kræver tilladelse i henhold til planlovens landzonbestemmelser, har været forelagt og behandlet af henholdsvis Byplanudvalget i Søllerød Kommune og Miljø- og Teknikudvalget i Birkerød Kommune. På baggrund af ovennævnte regionalplan- og naturbeskyttelsesmæssige forhold samt målsætningerne for det åbne land i de to kommuners gældende kommuneplaner har begge kommuner som helhed ført en meget restriktiv landzonepolitik til forsat sikring af værdierne. I de få tilfælde, hvor der er givet landzonetilladelse, er denne givet på betingelser, og der er i Søllerød Kommune ikke givet tilladelse til udvidelser af boliger over 250 m 2. Nogle kommuner har efter ovennævnte overtagelse af landzoneadministrationen i 2002 vedtaget en politik for administrationen af det åbne land og i forlængelse heraf udarbejdet en praksis f.eks. i form af Håndbog for administration af planlovens landzonebestemmelser" f.eks. til brug for formidling til potentielle og aktuelle ansøgere og tilvejebringelse af grundlag for forvaltningsmæssig bemyndigelser/- delegation for udvalgte sagstyper. Der har ikke været udarbejdet en praksis/håndbog for sagsbehandlingen af landzonesager i Søllerød og Birkerød kommuner. Grundlaget for sagsbehandlingen og formidlingen i forbindelse med forespørgsler i det åbne land har i begge kommuner været HUR s og Landsplanafdelingens vejledning om landzoneadministration. Drøftelser og ønsker vedrørende planlægning og administration af det åbne land: På baggrund af to konkrete ansøgninger om ændret anvendelse havde Byplanud-

12 Side: 10 valget i Søllerød Kommune i efteråret 2004 en temadrøftelse vedrørende store ejendomme (over 2 ha), beliggende i Søllerød Kommune, fortrinsvis i landzone. Det blev besluttet, at redegørelsen skulle tages til efterretning, herunder at kommuneplanens rammebestemmelser for landzonearealer burde vurderes nærmere. I forbindelse med samarbejdet om udarbejdelse af den bevarende lokalplan for Høsterkøb fremsatte Høsterkøb Grundejerforening et ønske om, at Birkerød Kommune for forsat at kunne værne om sine naturområder konkretiserer sin landzonepolitik, herunder holdning til natur- og kulturhistoriske værdier og rekreative friarealer, og på baggrund heraf udarbejder retningslinier for den fremtidige landzoneadministration. Ud fra dette blev der som led i ovennævnte lokalplanlægning udlagt et enkelt rammeområde, L.1.3 for Høsterkøb Landområde, omkring Høsterkøb landsby i Kommuneplan 2000/Revision 2004 med retningslinie/bestemmelse bl.a. om, at der ikke må opføres bebyggelse, der i henhold til planlovens zonebestemmelser kræver tilladelse. Planlægning og administrative opgaver efter 1. januar 2007 arbejdsdeling, harmonisering og praksis indtil fornyet samlet kommuneplanlægning foreligger: På statsligt plan vil et landsplandirektiv for hovedstadsområdet, udarbejdet af miljøministeren, bl.a. fastsætte de overordnede principper for byudvikling og rekreative hensyn mv. i overensstemmelse med intentionerne i fingerplanstrukturen og erstatte de overordnede principper i Regionplan Som nævnt indledningsvis overtager kommunerne ved årsskiftet bl.a. myndighedsopgaverne for planlægningen af det åbne land, herunder bl.a. udarbejdelse af sektorplaner og varetagelse af beskyttelsesområders værdier samt ansvaret for administrationen af naturbeskyttelsesloven, herunder forholdet mellem benyttelse og beskyttelse. Førnævnte opgaver er ofte forbundet med forhold og helhedsbetragtninger, der rækker ud over kommunegrænsen, og det bliver de enkelte kommuners ansvar at få etableret et tværkommunalt samarbejde. På det kommunale niveau vil retningslinierne i regionplan 2005 være gældende for arealreguleringen og grundlaget for landzoneadministrationen i det åbne land indtil disse erstattes af retningslinier i den fremtidige kommuneplan for Rudersdal senest i Ud over de tidligere nævnte emner i regionplanen skal kommuneplanen endvidere indeholde kortlægning af og retningslinier for kommunens grønne struktur og Natura 2000 områder. Med hensyn til opgaven med administration af naturbeskyttelsesloven blev de interne grænse- og snitflader drøftet og kortlagt for de fleste opgaver i forbindelse med udarbejdelsen af forslagsrapporterne for Rudersdal Kommune - mellem de./. aktuelle fagområder, Byplan og Teknik og Miljø. Resultatet fremgår af det vedlagte bilag fra Forslagsrapport Plan, den 16. november 2005.

13 Side: 11 Forvaltningerne vurderer, at den hidtidige praksis og administration stort set er ens i begge kommuner. Bl.a. fører begge kommuner en restriktiv landzonepolitik, og der er ingen delegationer/bemyndigelser til forvaltningen i zonesager efter planlovens bestemmelser, at den fremtidige kommuneplan vil have et væsentligt indhold angående det åbne land, landzone, den grønne struktur. Der kan fokuseres på en integreret planlægning af det åbne land, hvori der bl.a. indgår: o målsætninger for planlægning og administration af landzonearealerne og den grønne struktur på såvel lokalt som regional niveau, herunder kommunesamarbejder og o delstrategiplaner, omfattende helheder med et eller flere af temaerne, der planlægningsmæssigt er udpeget som beskyttelsesværdi, f.eks. en landskabsstrategiplan med udpegning af kulturmiljøer m.v. og bl.a. fastlæggelse af uddybende retningslinier f.eks. hegning o.l. der slører fremtræden og kulturspor, samt at det efter vedtagelse af den nye kommuneplan vil være hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en håndbog for landzoneadministrationen omhandlede planlovens 34 38, m.m. som led i håndteringen af det samlede ansvar for administrationen af det åbne land og med henblik på formidling heraf til borgerne og evt. forvaltningsmæssig delegation. Kommunaldirektøren foreslår, 1) at begge kommuners hidtidige restriktive praksis i landzone fastholdes indtil videre, samt 2) at der i forbindelse med det videre arbejde med den fremtidige kommuneplan foretages overvejelser angående det åbne land, landzone, den grønne struktur. Der kan fokuseres på en integreret planlægning af det åbne land, hvori der bl.a. indgår: målsætninger for planlægning og administration af landzonearealerne og den grønne struktur på såvel lokalt som regional niveau, herunder kommunesamarbejder og delstrategiplaner, omfattende helheder med et eller flere af temaerne, der planlægningsmæssigt er udpeget som beskyttelsesværdi, f.eks. en landskabsstrategiplan med udpegning af kulturmiljøer m.v. og bl.a. fastlæggelse af uddybende retningslinier f.eks. hegning o.l. der slører fremtræden og kulturspor. SAMMENLÆGNINGSUDVALGETS BYPLANUDVALG tiltræder Kommunaldirektørens forslag.

14 Side: Besigtigelsestur i Rudersdal Kommune SLU-BYU Jnr BYP GHO SLU-BYU Jnr BYP KAS ÅBEN SAG På udvalgets møde den 4. september blev det foreslået, at der blev arrangeret en tur for udvalgets medlemmer m.v. rundt i kommunen, således at man kunne få en fælles oplevelse af, hvilke aktuelle større sager der er, se forskelligheden samt få lidt historie om de forskellige sager og områder i kommunen. Forvaltningen har fastlagt et program for en dag ( ), hvor man passerer mange af de i byplanmæssig forstand interessante områder af kommunen. Formanden for udvalget har fastsat tidspunktet til tirsdag den 31. oktober, med start ved Rådhuset i Holte kl og slut samme sted kl Kommunaldirektøren foreslår, at rundturen gennemføres på det foreslåede tidspunkt. SAMMENLÆGNINGSUDVALGETS BYPLANUDVALG tiltræder Kommunaldirektørens forslag.

15 Side: Forslag til sundhedspolitik for Rudersdal Kommune SLU-BYU Jnr G01 HBC/LFG ÅBEN SAG I forbindelse med sammenlægningen til Rudersdal Kommune og Kommunalreformen, der udvider kommunens ansvar på sundhedsområdet, er det vigtigt, at Rudersdal Kommune får en sundhedspolitik. Formålet med sundhedspolitikken er både at gøre kommunens struktur på sundhedsområdet mere robust over for den forventede udvikling med øget forekomst af livsstilssygdomme, længere levealder mv. og at sikre, at kommunen kan varetage de nye opgaver, der overtages fra amterne. Forslag til sundhedspolitik for Rudersdal Kommune (vedlagt dagsordenen for Sammenlægningsudvalgets Social- og Sundhedsudvalg). Kommunernes nye opgaver er både borgerrettet og patientrettet forebyggelse. Borgerrettet forebyggelse har til formål at forebygge sygdom og ulykker, mens patientrettet forebyggelse skal medvirke til at hindre, at sygdom udvikler sig, og at der ikke opstår komplikationer i forbindelse med sygdom. Det kan være borgere med rygelunger (KOL), diabetes, gigt mv. De patientrettede forebyggelseopgaver, der overføres til kommunerne, er de opgaver, der ikke foregår på sygehus eller i almen praksis. Opgaven skal løses i samarbejde med regionen, og det er ikke i lovgivningen beskrevet, hvilke indsatser der skal etableres i kommunerne. Desuden medfører Kommunalreformen nye sundhedsopgaver inden for genoptræningsområdet, hvilket er behandlet på Sammenlægningsudvalgets møde den 9. oktober Birkerød og Søllerød Kommune har ikke tidligere haft en sundhedspolitik, men forebyggelse og sundhedsfremme er ikke en ny opgave for kommunerne. De kommunale sundhedsordninger for børn, unge og ældre, tandplejen og de mange forebyggelsesopgaver, der allerede foregår i kommunens institutioner betyder, at kommunerne er godt rustet til de nye opgaver. Forslag til sundhedspolitik Sundhedspolitikken bygger på en viden om, at der er mange forskellige faktorer involveret, såfremt kommunens borgere skal forblive sunde eller forbedre sundheden. Forslag til sundhedspolitikken lyder således: I Rudersdal Kommune inspirerer den forebyggende og sundhedsfremmende indsats borgere til at træffe sunde valg og til at leve et sundt liv med trivsel og livskvalitet. Rudersdal Kommune motiverer, bidrager og koordinerer indsatsen til en god sundhedsadfærd på alle områder. Indsatsen ses som en helhed, der er bredt forankret i kommunen og blandt foreningerne, og der tages løbende initiativer til at

16 Side: 14 forebygge folkesygdomme og hæve den almene sundhed. Sundhedsfremmende aktiviteter, sund kost og motion er således en integreret del af borgeres hverdag. Sundhedsbegrebet er således udvidet fra det meget snævre begreb fravær af sygdom til et bredere begreb, hvor trivsel og livskvalitet også tænkes ind i begrebet. Centrale værdier i sundhedspolitikken er, at opgaveløsningen så vidt muligt foregår i nærmiljøet, at den bygger på borgerens aktive medvirken efter hjælp til selvhjælps -princippet og at indsatserne tilrettelægges således, at borgeren så vidt muligt inddrages. Selve politikken fokuserer på seks temaer, hvor Rudersdal Kommune kan gøre en forskel: Kost Rygning Alkohol og rusmidler Motion Trivsel og livskvalitet Natur De første 4 temaer dækker målsætningen om at give borgeren et KRAM : Kost Rygning Alkohol Motion, som Det Nationale Råd for Folkesundhed anser for de væsentligste områder for bl.a. kommunerne at forebygge inden for. Fokus på trivsel og livskvalitet er valgt, fordi det er velkendt, at skal sundheden opretholdes livet igennem, skal man være i trivsel og have god livskvalitet - særligt vigtigt er det i de overgange i livet, borgeren oplever. Fokus på natur er valgt, fordi Rudersdal ligger i grønne områder og naturen har positive effekter på sundhed og livskvalitet. Temaerne dækker over risikofaktorer, som påvirker de mest udbredte folkesygdomme: kræft, aldersdiabetes, hjertekarsygdomme, knogleskørhed mv. For hvert tema er der i Forslag til sundhedspolitik for Rudersdal Kommune opstillet målsætninger samt en overordnet beskrivelse af indsatser. Sundhedsprofil og Indsatsområder Udbygningen af sundhedstilbud og opfølgningen på målsætninger i sundhedspolitikken er søgt konkretiseret i 35 forslag til indsatsområder, der fremgår af bilaget. Indsatserne tager bl.a udgangspunkt i kommunens sundhedsprofil, som beskrevet i forslag til sundhedspolitik. Indsatserne er prioriteret på følgende måde: 1. Vigtig indsats at iværksætte 2. Mindre vigtig indsats at iværksætte 3. Mindst vigtig indsats at iværksætte

17 Side: 15 Prioriteringen af indsatsområder tager udgangspunkt i følgende: Om der er evidens for at indsatsen virker, om indsatsen er økonomisk bæredygtig, om indsatsen indebærer et kvalitetsløft og om indsatsen er en ny opgave i forbindelse med Kommunalreformen. Indsatsområde 1-10 har fået prioriteringen 1, indsatsområde har fået prioriteringen 2. Indsatsområderne 24 til 33 er prioriteret 3. Indsatsområderne 34 og 35 er analyseopgaver i forbindelse med kommunalreformen, de kan ikke prioriteres. Af overbliksskemaet side fremgår hvilke temaer indsatsområderne påvirker, prioritering jf. ovenstående, budgetstatus, om det er en ny eller gammel opgave, samt om det er en borgerrettet eller patientrettet opgave. Samarbejde med praktiserende læger og med sygehuse En forudsætning for at iværksætte flere af indsatsområderne samt at forebygge sygehusindlæggelser, særligt af ældre svækkede borgere, er et tættere samarbejde med kommunens praktiserende læger. Den præcise udformning af en ændret samarbejdsform bliver drøftet med de praktiserende læger i den kommende tid. Sundhedsaftaler I sundhedsloven, der træder i kraft 1. januar 2007, forpligtes kommunen og regionen til at indgå sundhedsaftaler på en række områder. Det drejer sig om: Patientrettet forebyggelse, udskrivningsforløb for svage, ældre patienter, indlæggelsesforløb, træningsområdet, hjælpemiddelområdet og om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Aftalerne skal sendes til Sundhedsstyrelsen senest 1. april 2007 til godkendelse og de løber i resten af valgperioden. Sundhedsaftalerne foreslås selvstændigt politisk behandlet primo Økonomi Regeringen ledsager ikke Kommunalreformen med flere penge til sundhedsvæsenet samlet set, men kompenserer kommunerne for den ekstraudgift de påføres i forbindelse med den kommunale medfinansiering på ca. 20 % af de samlede sundhedsudgifter. Derudover er kommunerne blevet kompenseret med knap 200 mio. kr. til forebyggelsesområdet, hovedsagligt den borgerrettede forebyggelse. Endvidere er kommunerne blevet kompenseret for de opgaver, de overtager fra amterne med reformen, primært genoptræning efter udskrivning, behandling af alkohol- og stofmisbrug samt specialiseret tandpleje. I økonomiaftalen for 2007 er det slået fast, at de 200 mio. kr. sammen med de ressourcer, kommunerne allerede bruger på forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, udgør det økonomiske grundlag for kommunernes indsats i Det betyder, at der overføres ca. 2 mio. kr. til Rudersdal Kommune. Hensigten med indførelsen af kommunal medfinansiering er bl.a. at give kommunerne incitamenter til at forebygge indlæggelser og andre sygehusydelser. Men på helt kort sigt er det ikke realistisk at forvente, at der kan frigives penge fra medfinansieringen ved at nedbringe indlæggelser ved fx at tilbyde pleje og behandling i kommunalt regi, ambulante besøg mv. Derfor er der reelt kun de 200 mio. kr. samt de midler, kommunerne evt. har brugt i forvejen på sundhedsinitiativer, til at finansiere nye initiativer. Dette både i forbindelse med sundhedsaftaler og til kommunens egne initiativer på den borgerrettede forebyggelse, som ikke er omfattet af

18 Side: 16 sundhedsaftalerne. Anbefalinger i Forslag til sundhedspolitik Sundhedspolitikken indeholder en række anbefalinger: 1. Det anbefales, at der er fokus på sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, hvor kommunen har gode forudsætninger for at påvirke adfærd og holdninger, og at kommunen støtter op om alle borgeres muligheder for i hverdagen at vælge det sunde valg. 2. Det anbefales på grund af den demografiske udvikling at prioritere indsatser særligt rettet mod ældre og risikogrupper. 3. Det anbefales, at Rudersdal Kommune følger den sundhedsmæssige udvikling og i takt med den økonomiske omfordeling ved kommunalreformen udarbejder økonomiske analyser for at kunne kortlægge den økonomiske incitamentsstruktur. Tilbudene og indsatsen skal medvirke til, at kommunen både på kort og på langt sigt undgår en del af den behandling, der foregår på sygehus i dag og dermed frigør ressourcer både menneskelige og økonomiske. 4. Det anbefales, at Rudersdal Kommune sikrer, at nye tilbud får den ønskede forebyggende virkning og frigør nogle midler, der er afsat til kommunal medfinansiering. De nye tilbud må som udgangspunkt ikke føre til stigende sundhedsudgifter. 5. Det anbefales på linie med Kommunernes Landsforening (KL), at kommunen udbygger sine nye sundhedstilbud i takt med, at der frigives ressourcer fra medfinansieringen. 6. Det anbefales på den baggrund, at kommunens sundhedsaftaler med regionen sikrer, at indikationerne for sygehusbehandling ikke ændres. Det skyldes, at det bliver en udfordring for kommunen, at undgå at nye borgere fra kommunen behandles på sygehus, hvis der etableres lokale alternativer til sygehusbehand-ling. Det kan ske, hvis indikationen for behandling ændres, fordi pladssituationen på sygehuset ændres. Sker dette vil det medføre at kommunens udgifter til det regionale sundhedsvæsen ikke reduceres i det forventede omfang. 7. Det anbefales, at de valgte indsatser evalueres løbende. Målet er at dokumentere sundhedsmæssige og økonomiske effekter af de valgte indsatser. Den løbende evaluering skal indeholde en årlig afrapportering til Kommunal-bestyrelsen. 8. Det anbefales at analysere forbruget af sundhedsydelser løbende, mhp. at justere den kommunale indsats, så den demografiske udfordring og effekterne af Kommunalreformen bedst muligt håndteres samtidig med, at kvaliteten i sundhedstilbuddene opretholdes. Det skal således overvejes at sæt-

19 Side: 17 te mere målrettet ind over for de korte indlæggelser på 1-2 dage og overfor genindlæggelser. 9. Det anbefales på den baggrund, at der iværksættes et indsatsområde, der vurderer muligheden for at reducere korttidsindlæggelser på én til to dage, da 25 pct. af den kommunale medfinansiering skyldes én- og to-dages indlæggelser. 10. Det anbefales, at udførelsen af indsatserne i Sundhedspolitikken henlægges til det fagudvalg og område, hvor opgaven naturligt er henlagt, og at Social- og Sundhedsudvalget er koordinerende udvalg for at sikre sammenhæng og helhed i opgaveudførelsen. 11. Det anbefales, at der oprettes en stilling som projektleder og koordinator af sundhedspolitikken. Stillingen placeres organisatorisk i Ældreområdet og er finansieret i Rudersdal Kommunes budget Det anbefales at Forslag til sundhedspolitik behandles i følgende proces: - At Sammenlægningsudvalget sender Forslag til sundhedspolitik i høring, og politikken offentliggøres på Rudersdals hjemmeside. - At fagudvalgene efter høring i 2007 kommenterer Forslag til sundhedspolitik, prioriterer indsatsområderne og drøfter anbefalingerne At Forslag til sundhedspolitik i 2007 efter indstilling fra fagudvalgene genbehandles i Social- og sundhedsudvalget som koordinerende udvalg. - At Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Social- og sundhedsudvalget i 2007 behandler Sundhedspolitik med indsatsområder og anbefalinger. Kommunaldirektøren foreslår indstillet 1) At der oprettes en stilling som projektleder og koordinator af sundhedspolitikken (Anbefaling 11) og 2) At procesplanen godkendes, således at Sammenlægningsudvalget sender Forslag til sundhedspolitik i høring (Anbefaling 12). SAMMENLÆGNINGSUDVALGETS BYPLANUDVALG indstiller Kommunaldirektørens forslag tiltrådt og anbefaler, at projektet forankres bredest muligt, bl.a. ved, at procesplanen tillige sendes i høring i alle Kommunens Områder.