INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.: ILH

Transkript

1 ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier Resume Kommunernes centrale placering i den fremtidige forebyggelsesindsats understreges i forliget om strukturreformen. Som noget nyt skal der her indgås lovpligtige sundhedsaftaler mellem region og kommune. Overordnede mål, handlingsplaner og indsatsområder for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde er senest udstukket af regeringen i sundhedsprogrammet Sund hele livet Sundhedsrådet skønner at der er behov for en lokal opfølgning på disse og fremlægger med Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier forslag til Byrådet herom. Forslaget har været i intern høring i alle magistratsafdelinger i foråret 2004 og høringssvarene er indarbejdet i det redigerede udkast. I perioden var fremsendelse af sundhedsredegørelse til amtet i hver byrådsperiode lovpligtig. Fra er forpligtigelsen ophørt ( 27d i lov nr. 509 af ) men 27b er fortsat gældende og pålægger amtsråd og kommunalbestyrelser i fællesskab at etablere et samarbejde om indsatsen på sundhedsområdet samt mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge (nr. 846 af ) pålægger ligeledes kommuner og amtskommuner at tilrettelægge forebyggende sundhedsordninger og yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. Sundhedsrådet finder, at sundhedsredegørelse og strategier med fordel kombineres, dels for at 1

2 have fælles, tværmagistrats retningslinier for sundhedsområdet og dels for at have et grundlag som udgangspunkt for samarbejdet med Århus Amt. Amtet har udtrykt ønske om at indgå bilaterale, brede sundhedsaftale med kommunerne og Århus Kommune har aftalt konkret forhandlingsforløb herom til efteråret 2004, da den nuværende ældreaftale udløber og skal afløses af en sundhedsaftale. Magistratens 1. Afdeling fremsætter forslag om at afdelinger og målgrupper herfra ligeledes indgår i en bredere sundhedsaftale med amtet. Hensigten er at få løst nogle af de opgaver, der i dag falder mellem to stole, til stor frustration for de borgere og personale, det berører og som samfundsøkonomisk er uhensigtsmæssigt. 2

3 2. Tidligere beslutninger Særlige temaer for periode blev ved byrådsbeslutning kost og ernæring, børnesundhedsprofiler og social ulighed i sundhed. Sundhedsredegørelsen blev ved samme lejlighed vedtaget. Sundhedsredegørelse blev vedtaget af Byrådet , som konsekvens af lov om offentlig sygesikring (nr. 311 af ) som med virkning fra pålagde amter at udarbejde sundhedsplaner og kommuner at bidrage hertil i form af sundhedsredegørelser. Sundhedsrådet blev ved byrådsbeslutning udvidet med repræsentation fra samtlige Magistratsafdelinger for at fremme den brede indsats for forebyggelse og sundhedsfremme. Fra og med maj 2001 er Sundhedsrådets sekretariat etableret, normeret med en sundhedsplanlægger og en sundhedskonsulent. Der er en forsøgs- og udviklingspulje på kr., da medfinansiering ofte er en forudsætning ved puljeansøgninger. Århus Kommune tiltrådte ved byrådsbeslutning det danske Sund By Netværks tiltrædelsesdokument og er et af i alt 15 medlemmer. (6 amter og 9 kommuner) 3. Beskrivelse af indstillingen I Århus Kommune er koordinationsopgaven vedr. udarbejdelse af Sundhedsredegørelse placeret i Sundhedsrådet. Århus Amt har udtrykt ønske om at deres sundhedsplan for indeværende amtsrådsperiode kommer til at fremstå som deciderede planer, der er fremadrettede - snarere end de hidtidige planer, der har haft karakter af en tilbageskuende status på arbejdet på sundhedsområdet. Århus Kommunes repræsentanter i områdestyregruppe Midt har udtrykt enighed herom. Århus Amt har fremsendt et forslag om nuværende og kommende temaer i samarbejdet til høring og formanden for Sundhedsrådet har koordineret Århus Kommunes høringssvar, som er fremsendt til amtet i oktober Sundhedsrådet har i samme periode drøftet en mere fremadrettet form på den kommunale sundhedsredegørelse og besluttet at kombinere statusredegørelsen med fremadrettede strategier. Regeringen har udpeget 8 risikofaktorer (alkohol, tobak, kost, fysisk aktivitet, overvægt, ulykker, arbejdsmiljø og miljøfaktorer). Arbejdet med risikofaktorer er pågået i en årrække og Sundhedsrådet i Århus har blandt andet tiltrådt Sundhedssektorens forslag til en fedmestrategi, som rummer tre af risikofaktorerne: overvægt, kost og motion. Fedmestrategien rummer tre elementer: Monitorering, forebyggelse 3

4 og behandling. Disse tre går igen i det sundhedsfremmende arbejde, monitorering af sundhedstilstanden for forskellige alders- og erhvervsgrupper, forebyggelsestiltag og endelig behandlingstilbud til svært overvægtige, rygere og lignende målgrupper. Forebyggelse af rygning blandt unge i folkeskolen (Projekt SmokeLess) og rygestopinstruktøruddannelse på arbejdspladser er et andet væsentligt indsatsområde for Sundhedsrådet, hvor borgmester og skolerådmand aktuelt står i spidsen for et lokalt rygeambassadørkorps, der blandt andre består af boksestjerner, fodbold-, håndbold- og basketballstjerner. Borgerne i Århus oplever som borgere overalt i den vestlige verden, en stigning i andelen af overvægtige, folkesygdomme i tilknytning hertil og stadig mere stillesiddende arbejde og fritid, som også er skadelig for deres sundhed. Der er derfor mere end nogensinde brug for målrettede planer og indsatser på livsstilområdet, sundhedsfremme og forebyggelse. Ved at vedtage lokale strategier, forventer Sundhedsrådet en mere koordineret indsats med en øget effekt på folkesundheden i Århus. Arbejdet bør ske i et samspil mellem de frivillige foreninger, de kommunale institutioner og de enkelte borgere i Århus. Der er for eksempel etableret flere partnerskaber til fremme af indsatsen. Strategier for sundhed i Århus er vigtig fordi der skal målrettet lokal fokus på, hvad der holder folk raske og sætter dem istand til at forbedre deres sundhed. Et godt helbred er en vigtig ressource i såvel privatliv som erhvervsliv. Statistikkerne beretter om sygdomme og farlig livsstil, som gør indsatser nødvendige, hvis ikke kræft, hjerte-karproblemer og lungesygdomme skal fortsætte deres udbredelse som folkesygdomme. Nogle af de mest sundhedsskadelige livsstile er rygning og fysisk inaktivitet. Rygning koster hvert år danskere livet, mange flere er syge af rygning og livstidsrygere forkorter deres levetid med 10 år i gennemsnit % af befolkningen bevæger sig så lidt, at det er skadeligt for deres helbred. Mange oplever fedmeepidemien på tæt hold - i Danmark er 40% af de voksne overvægtige og 10-15% svært overvægtige. Sundhedsrådets anbefalinger At der sker en lokal opfølgning på nationale mål og handlingsplaner for regeringens otte udpegede risikofaktorer, alkohol, tobak, kost, fysisk aktivitet, overvægt, ulykker, arbejdsmiljø og miljøfaktorer At særligt sårbare målgrupper som børnefamilier og unge prioriteres højt samt grupper der er 4

5 i særlig risiko At modvirke ulighed i sundhed At indsatser tilrettelægges således, at de kan integreres i hverdagen At der sker kompetenceudvikling af personale At der løbende formuleres succeskriterier og præcise delmål for indsatser At indsatser og effekt evalueres og kvalitetsudvikles At Sundhedsrådet blandt andre formidler ny viden om risikofaktorerne, medvirker til koordinering og metodeudvikling De enkelte risikofaktorer præsenteres i bind II, hvor anbefalinger for hver enkelt risikofaktor er specificeret. Strategier for sundhed i Århus er endvidere vigtigt som afsæt til de lovpligtige sundhedsaftaler mellem region og kommune, som bliver indført i forbindelse med strukturreformen fra januar 2007 (Bilag). Kommunerne skal her have fokus på lokal sundhedsfremme og forebyggelse og kunne etablere nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre. 4. Økonomiske konsekvenser Indstillingen er uden direkte økonomiske konsekvenser. Sundhedsrådets arbejde integreres i afdelingernes drifts- og udviklingsområder. 5

6 5. Konsekvenser i forhold til mål Sundhedsstrategierne for forebyggelse og sundhedsfremme indarbejdes i eksisterende mål, såvel overordnede som integreret i driftsafdelingerne, i takt med at disse revideres. Mål om sundhed er forenelige med eksisterende mål og lovgivning for områderne kost, tobak, alkohol, arbejdsmiljø og miljø. 6. Beslutningspunkter Det indstilles 1. at der fortsat udarbejdes sundhedsredegørelse med hovedvægt på strategier for forebyggelse og sundhedsfremme for hver byrådsperiode, som grundlag for den kommunale og regionale sundhedsplanlægning, herunder indgåelse af lovpligtige sundhedsaftaler 2. at Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier tiltrædes 3. at Sundhedsrådet evaluerer sundhedsstrategiernes udbredelse og anvendelse forud for næste byrådsperiode, således at Byrådet på dette grundlag kan træffe beslutning om hensigtsmæssigheden af en fornyet revision af sundhedsredegørelse og strategier for / Flemming Knudsen John Lysholm Jepsen Bilagsfortegnelse: 1) Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier Bind I 2) Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier Bind II 3) Aftale om strukturreform. Kapitel 2. Sundhedsområdet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Juni