Kvalitetsstandarder for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning

Transkript

1 Kvalitetsstandarder for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Afdelingen for Sundhed og Omsorg

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Kvalitetsstandarder - formål Krav og forventninger til medarbejderne Tidsfrister for visitation og levering af ydelser Tidsfrister for visitation Tidsfrister for levering Udviklingsmål for Fælles kvalitetskrav Arbejdspladsvurdering (APV) Fleksibel hjemmehjælp Afgørelsen Fælles krav til udførelsen Hvem kan levere ydelsen? Sundhedsfremmende og forebyggende indsats Revurdering Særligt vedr. plejeboliger og plejehjem Kontant tilskud til pleje og praktisk hjælp Opfølgning og udarbejdelse af nye kvalitetsstandarder Budgetmål og kvalitetsmål Budgetmål Overordnede politiske målsætninger Delmål for pleje og praktisk hjælp Delmål for madservice Kvalitetsmål Kvalitetsmål for pleje og praktisk hjælp Kvalitetsmål for madservice Kvalitetsmål for træning Kvalitetsstandarder Pleje Personlig pleje Tryghedsalarmer Medicinindtagelse Hjælp til ernæring Praktisk hjælp Rengøring Tøjvask Indkøb Madservice Træning Genoptræning Vedligeholdelsestræning

3 1.0 Indledning Århus Kommunes kvalitetsstandarder 2006 Dette materiale udgør Århus Kommunes kvalitetsstandarder og fastlægger kommunens serviceniveau for de visiterede tilbud efter servicelovens 71 og 73a, dvs.: pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Kommunerne skal ifølge 74a i lov om social service udarbejde kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarderne for de enkelte visitationsområder danner tilsammen det politisk fastlagte serviceniveau på området og er vedtaget af Århus Byråd. Kvalitetsstandarden beskriver kommunens kvalitet ift. visitation og levering af ydelser uanset borgernes boform - således også for beboere i plejehjem og plejeboliger. Århus Kommunes Ældreråd, Hoved MED-udvalget og de godkendte leverandører af pleje, praktisk hjælp og madservice har desuden haft lejlighed til at kommentere kvalitetsstandarderne. Århus Kommunes kvalitetsstandarder skal ses i tæt sammenhæng med en række andre redskaber, der fastlægger den overordnede kvalitetskontrol og -udvikling på ældreområdet. Tilsammen beskrives dette i 5 materialer: I: Kvalitetsstandarder for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning II: Informationspjece til borgerne om kvalitetsstandarderne III: Visitationsvejledninger for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning IV: Standardkontrakt for leverandører af pleje og praktisk hjælp samt madservice V: Kvalitetskrav for leverandører af kommunale serviceydelser til beboere i plejehjem og plejeboliger. Formidling Kvalitetsstandarderne formidles til borgerne i en informationspjece. Kvalitetsstandard og informationspjece lægges på Århus Kommunes hjemmeside ( og udsendes til visitatorer og lokalcentre. Side 3 af 40

4 2.0 Kvalitetsstandarder - formål I 1998 kom et krav i serviceloven om, at kommunerne fra 1. januar 1999 skulle udarbejde kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp. I 2001 blev den kommunale træningsindsats omfattet af lovkravet om kvalitetsstandarder. Formålet med kvalitetsstandarderne er for det første at styrke kvaliteten af de kommunale opgaver, der reguleres efter servicelovens 71ff. (pleje, praktisk hjælp og madservice) og 73a (kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning). For det andet skal kvalitetsstandarder skabe en større gennemsigtighed på området i forhold til politikere og borgere. En kvalitetsstandard skal beskrive serviceniveauets indhold og omfang samt krav til leveringen. Beskrivelsen af indholdet, omfanget og udførelsen af hjælpen skal være præcis og danne grundlag for, at der sikres sammenhæng mellem serviceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne og leveringen af hjælpen (jvnf. Socialministeriets Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v. af 9. oktober 2002). Kvalitetsstandarden skal endvidere indeholde operationelle mål for, hvordan dette sikres, og en beskrivelse af, hvordan der følges op på de fastsatte mål. Kvalitetsstandarderne i dette materiale er bygget op over en fælles skabelon for hvert ydelsesområde. Skabelonen indeholder overskrifter, der gør det let at orientere sig i forhold til bl.a. ydelsens indhold, omfang og krav til leveringen. Kvalitetsstandarderne skal også bidrage til at styrke borgernes retssikkerhed, således at borgere med det samme behov skal have den samme hjælp/ydelse. Det fremgår derfor også af Socialministeriets bekendtgørelse, at det vedtagne serviceniveau skal formidles til borgerne i form af en generel serviceinformation, så borgerne kan læse om den hjælp, de kan forvente fra kommunen. Kvalitetsstandarderne er overordnet et politisk, økonomisk og administrativt styringsværktøj. Politisk, fordi kvalitetsstandarder er en formidling af de politiske målsætninger (budgetmål) for ældreområdet, fordi kvalitetsstandarder fastlægger kommunens serviceniveau for hjælp til borgerne, og endelig fordi der er opstillet en række mål og resultatkrav, der skal afrapporteres politisk. Økonomisk, fordi kvalitetsstandarderne skal danne grundlag for budgetlægningen, så de afsatte ressourcer matcher omkostningerne ved at realisere serviceniveauet. Administrativt, fordi standarderne er et arbejdsredskab både for visitatorerne som bestillere og for kommunale og private leverandører som udførere. Side 4 af 40

5 3.0 Krav og forventninger til medarbejderne For at kunne levere ydelserne med den ønskede kvalitet, som fremgår af kvalitetsstandarderne, stilles der generelle krav til medarbejdernes kompetence. Den overordnede forventning til medarbejderne er efterlevelse af Magistratens 3. Afdelings mission og vision: Mission: Sundhed og Omsorg med omtanke og værdighed. Vision: Borgerne skal kende os på høj kvalitet gennem faglighed, omhu og medmenneskelighed. Alle medarbejderne kender til og efterlever i praksis det fælles værdigrundlag for Århus Kommune. Værdierne er troværdighed, respekt og engagement. Magistratens 3. Afdeling lægger vægt på, at sundhed og omsorg altid udføres af et engageret og ansvarligt personale, der respekterer borgerens livsværdier, holdninger og erfaringer. Borgerne skal have tillid til og opleve, at den ansatte er nærværende i den enkelte situation, og at den ansatte gennem dialog med borgeren udfører omsorgen med omtanke, så borgerens værdighed, selvbestemmelse og ansvar for egen tilværelse bevares og respekteres. Medarbejderne skal observere borgeren, evaluere iværksatte tiltag samt rapportere observationer til relevante instanser. Det forventes, at medarbejderne leverer ydelserne omhyggeligt, grundigt og omsorgsfuldt. Omsorg og pleje skal visiteres og leveres ud fra et sundhedsfremmende og aktiverende sigte. Det indebærer, at hjælpen i videst mulig omfang skal tilgodese og tage udgangspunkt i borgernes egne ressourcer og motivation. Det visiterende personale skal inddrage borgerne mest muligt i visitationen for at afdække den enkelte borgers ressourcer og motivation. Det udførende personale skal støtte og motivere borgeren til at deltage så aktivt som muligt, så borgeren så vidt muligt deltager i opgaveudførelsen. Hjælpen skal med andre ord tilrettelægges, så den bidrager til at holde borgeren aktiv. Den person, der leverer ydelsen, skal uanset ansættelsesforhold være bekendt med kommunens gældende kvalitetsstandard og den konkrete afgørelse i forhold til borgeren. Side 5 af 40

6 4.0 Tidsfrister for visitation og levering af ydelser Kommunen skal, ifølge lov om retssikkerhed og administration, fastsætte en grænse for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. Århus Kommune har vedtaget følgende tidsfrister for visitationen. BEMÆRK: Er der tale om en akut situation, skal hjælpen bevilges og iværksættes med øjeblikkelig virkning. 4.1 Tidsfrister for visitation For visitation til pleje og praktisk hjælp er målet, at borgeren hurtigst muligt og senest 15 hverdage efter 1. henvendelse skal modtage afgørelsen. For visitation til madservice er målet, at borgeren hurtigst muligt og senest 15 hverdage efter 1. henvendelse skal modtage afgørelsen. For visitation til træning er målet, at borgeren hurtigst muligt og senest 15 hverdage efter 1. henvendelse skal modtage afgørelsen. Opfølgning: Visitationsregionerne noterer 1. henvendelsesdato samt afgørelsesdato i den elektroniske journal og foretager egenkontrol ift. efterlevelse af tidsfristerne. Bestillerkontoret er ansvarlig herfor. 4.2 Tidsfrister for levering Når der er truffet en afgørelse af en myndighed, påhviler der også myndigheden et ansvar for at sørge for, at afgørelsen er effektueret. Århus Kommune har derfor fastsat følgende tidsfrister for levering af visiterede ydelser. Personlig pleje Pleje Personlig pleje skal leveres hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter afgørelsen er modtaget. Tryghedsalarmer Side 6 af 40

7 Oprettelse af tryghedsalarmer skal leveres hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter afgørelsen er modtaget. Medicindtagelse Medicinindtagelse skal leveres hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter afgørelsen er modtaget. Ernæring (mad og drikke) Ernæring skal leveres hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter afgørelsen er modtaget. Indkøb Rengøring Tøjvask Samlet madservice Praktisk hjælp Indkøb skal leveres hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter afgørelsen er modtaget. Rengøring skal leveres hurtigst muligt og senest 12 hverdage efter afgørelsen er modtaget. Tøjvask skal leveres hurtigst muligt og senest 12 hverdage efter afgørelsen er modtaget. Madservice Normal mad skal leveres hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter afgørelsen er modtaget. Diæt- og specialmad skal leveres hurtigst muligt og senest 12 hverdage efter afgørelsen er modtaget. Genoptræning Træning Genoptræning skal leveres hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter afgørelsen er modtaget. Vedligeholdelsestræning Vedligeholdelsestræning skal leveres hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter afgørelsen er modtaget. Opfølgning: Der foretages kvalitetskontrol ift. levering af bevilgede ydelser. Det sker i form af registrering af klagesager (indsendes kvartalsvist) og borgerhenvendelser. Leverandøren foretager desuden egenkontrol, hvilket fremgår af Leverandørhåndbogen for pleje og praktisk hjælp samt af Leverandørhåndbogen for madservice. Side 7 af 40

8 5.0 Udviklingsmål for 2005 Sundhedsfremme og forebyggelse Følgende udviklingsmål fremgår af budgetbemærkningerne til budget : Borgerne skal opleve, at personalet i Magistratens 3. Afdeling har forståelse for den enkeltes livssituation, så personalet i højere grad er i stand til at støtte borgeren i fastholdelsen og udvikling af egne ressourcer. I de kommende år sættes der fokus på kompetenceudvikling af personalet i at tænke og arbejde sundhedsfremmende og forebyggende. De forebyggende hjemmebesøg udvikles i samme retning." Magistratens 3. Afdeling har formuleret et forslag til en Sundhedspolitik, der forventeligt vedtages af Byrådet i 2. halvår af Sundhedspolitikken vil indeholde en række konkrete forslag til, hvordan personalet kan lære at tænke og arbejde sundhedsfremmende og forebyggende. Tiltagene i Sundhedspolitikken vil blive præciseret i kvalitetsstandarderne for Fleksibilitet og medbestemmelse for borgeren Følgende udviklingsmål fremgår af budgetbemærkningerne til budget : Magistratens 3. Afdeling er med virkning fra november 2003 overgået til at visitere i såkaldte "samleydelser", dvs. en række opgaver, der er slået sammen til én overordnet samlet ydelse, som borgeren kan tilbydes. Samleydelser giver øget fleksibilitet og medbestemmelse for borgeren ift. hjælpens indhold og giver desuden personalet større frihed til selv at tilrettelægge arbejdet. Der er foreløbig udarbejdet samleydelser for visitation til pleje og praktisk hjælp. Magistratens 3. Afdeling vil i løbet af 2005 indføre samleydelser på andre relevante områder, f.eks. træningsområdet. " Der afrapporteres på udviklingsmålene i forbindelse med afdelingens regnskabsaflæggelse for Side 8 af 40

9 6.0 Fælles kvalitetskrav I dette kapitel beskrives de fælles kvalitetskrav, der knytter sig til visitation og levering af ydelser i kvalitetsstandarden. 6.1 Arbejdspladsvurdering (APV) Udførelsen af bevilgede ydelser i borgers hjem er omfattet af arbejdsmiljøloven. Loven siger, at arbejdsgiver har pligt til at sørge for, at personalet kan udføre hjælpen sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Visitator skal foretage en vurdering af, om der er behov for hjælpemidler for at kunne udføre plejeopgaver. Det gælder hjælpemidler, som borgeren kan få bevilget efter servicelovens 97 og 98 og f.eks. personløftere, plejeseng og bækkenstol. Leverandøren skal udarbejde en ArbejdsPladsVurdering (APV) med henblik på, at personalet kan udføre hjælpen sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er leverandørens ansvar, at udførelsen af hjælpen sker i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven og APV en. Borgeren skal selv stille de arbejdsredskaber til rengøring m.v. til rådighed, som normalt er i alle hjem (sædvanligt indbo). Dette kan f.eks. være rengøringsmidler, klude, almindelig vasketøjskurv, støvsuger med teleskoprør og gulvskrubbe. 6.2 Fleksibel hjemmehjælp Fleksibel hjemmehjælp giver borgeren ret til at bytte de visiterede ydelser til andre ydelser - dog inden for den gennemsnitlige, visiterede tid. Ønsker borgeren at bytte mellem pleje og praktisk hjælp, forudsætter det, at der er truffet afgørelse om tildeling af både pleje og praktisk hjælp. Borgers mulighed for at bytte mellem plejeopgaver og praktiske opgaver begrænses, hvis borgeren har valgt to forskellige leverandører til at udføre visiterede opgaver indenfor pleje og praktisk hjælp. Hvis borgeren gentagne gange fravælger en ydelse, skal leverandøren sikre, at der sker en revurdering med henblik på at få justeret hjælpen. Leverandøren kontakter visitator i sådanne tilfælde. Er der tvivl om, hvorvidt det er forsvarligt at fravælge den tildelte hjælp til fordel for andre ydelser, skal leverandøren tage udgangspunkt i den konkrete afgørelse og yde hjælp i overensstemmelse med dennes ordlyd. 6.3 Afgørelsen Side 9 af 40

10 Der skal ifølge servicelovens 75a gives en skriftlig afgørelse som svar på en ansøgning om hjælp efter servicelovens 71 til pleje, praktisk hjælp og madservice. Denne praksis følges også ift. træningstilbud efter servicelovens 73a. Afgørelsen er aftalegrundlaget mellem udføreren af hjælpen og borgeren. Af afgørelsen skal fremgå, hvilke ydelser der er bevilget, og hvilke man ikke har kunnet bevilge i forhold til borgerens anmodning om hjælp. Alle afslag skal begrundes skriftligt. Afgørelsen skal udover ovenstående indeholde oplysninger om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode hjælpen gives. 6.4 Fælles krav til udførelsen Der gælder en række fælles krav til udførelsen af samtlige ydelser hos borgeren. Der drejer sig om følgende: Personalet skal støtte og motivere borgeren til at deltage så aktivt som muligt med henblik på at styrke borgerens vedligeholdelsesfunktion. Den person, der leverer ydelsen, skal uanset ansættelsesforhold være bekendt med kommunens gældende kvalitetsstandard og med den konkrete afgørelse i forhold til borgeren. Kommunens øvrige krav til udførelsen fremgår af standardkontrakten for leverandører af pleje og praktisk hjælp samt madservice i Århus Kommune samt af kvalitetskravene for leverandører af kommunale serviceydelser til beboere i plejehjem og plejeboliger. 6.5 Hvem kan levere ydelsen? Alle borgere, undtaget borgere som bor i en plejebolig eller på et plejehjem, er omfattet af det frie leverandørvalg inden for pleje, praktisk hjælp og madservice. Borgere, der visiteres til disse tilbud, kan derfor vælge at : Få hjælpen udført af en godkendt kommunal leverandør. Få hjælpen udført af en godkendt privat leverandør. I forhold til pleje og praktisk hjælp gælder desuden: Borgeren kan selv udpege en person til at udføre opgaven. Den udpegede person skal godkendes af visitator. Lokalcentret skal herefter indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, leverancesikkerhed, betaling m.m., jvnf. servicelovens 75c, stk. 6. Beboere i plejeboliger og plejehjem modtager hjælpen fra den kommunale leverandør, jvnf. servicelovens 75, stk. d. Genoptræning er ikke omfattet af det frie leverandørvalg. Genoptræning kan leveres af Side 10 af 40

11 den kommunale leverandør (lokalcentret) og amtsligt ansat personale på Genoptræningsafdeling G4 på MarselisborgCentret, Århus Sygehus. Vedligeholdelsestræning er ikke omfattet af det frie leverandørvalg. Genoptræning kan leveres af den kommunale leverandør (lokalcentret). 6.6 Sundhedsfremmende og forebyggende indsats Magistratens 3. Afdeling lægger stor vægt på, at hjælpen har et aktiverende og sundhedsfremmende sigte. Hjælp gives som hovedregel ud fra princippet om hjælp til selvhjælp med henblik på at fremme borgerens mulighed for at forbedre eller så vidt muligt genvinde sit fysiske funktionsniveau. 6.7 Revurdering Den bevilgede hjælp revurderes efter behov. Leverandøren har en observations- og tilbagemeldingspligt, jvnf. standardkontrakten for leverandører af pleje og praktisk hjælp samt madservice i Århus Kommune. Leverandøren er forpligtet til at meddele til Bestillerkontoret, såfremt borgeren selv tilkendegiver eller observeres at have problemer eller ændringer i behov (f.eks. behov for hjælp til mad, pleje, nye eller ændrede hjælpemidler, træning). Samme forpligtelse gælder, hvis leverandøren observerer, at borgeren har fået det bedre. Observations- og tilbagemeldingspligten er uddybet i Leverandørhåndbogen for pleje og praktisk hjælp og i Leverandørhåndbogen for madservice. Visitator vurderer, om der er behov for at afholde et visitationsbesøg med henblik på revisitation. 6.8 Særligt vedr. plejeboliger og plejehjem Serviceniveauet i kvalitetsstandarden omfatter også borgere i plejeboliger og plejehjem. Plejeboliger og plejehjem er boliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov. Boligernes placering muliggør en særlig fleksibel tilrettelæggelse og levering af hjælp i plejeboliger og plejehjem, for eksempel at personalet hele tiden er i umiddelbar nærhed. I plejeboliger og plejehjem bor borgeren ved siden af andre ældre og kan efter eget ønske opholde sig i fællesrum m.v. sammen med disse beboere. Der er derfor i særlig grad mulighed for at imødekomme borgere med behov for socialt samvær og give særlig støtte til borgere med et lille socialt netværk. Side 11 af 40

12 6.9 Kontant tilskud til pleje og praktisk hjælp Borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for pleje og praktisk hjælp i mere end 20 timer ugentlig, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som borgeren selv antager. Hvis kommunen undtagelsesvist ikke kan levere hjælpen, kan borgeren få udbetalt et kontantbeløb, jvnf, servicelovens 76. Side 12 af 40

13 7.0 Opfølgning og udarbejdelse af nye kvalitetsstandarder Kommunerne skal mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for pleje og praktisk hjælp, madservice samt den kommunale genoptræning og vedligeholdelsestræning efter 71 og 73a i serviceloven (jvnf. Socialministeriets Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. af 9. oktober 2002, 1). Ændret lovgivning og kommunalt vedtagne ændringer kan dog medføre hyppigere udarbejdelse af nye kvalitetsstandarder. Forpligtelsen til at udarbejde kvalitetsstandarder omfatter også opfølgning på de fastsatte kvalitetsmål i kvalitetsstandarderne. De nuværende kvalitetsstandarder er vedtaget af Århus Byråd den 21. september Opfølgning på denne kvalitetsstandard er sket i forbindelse med Magistratens 3. Afdelings regnskabsaflæggelse. Side 13 af 40

14 8.0 Budgetmål og kvalitetsmål 8.1 Budgetmål Århus Kommune har formuleret en række overordnede målsætninger for pleje- og omsorgsområdet, herunder pleje og praktisk hjælp, madservice og træning. Målsætningerne er forpligtende for Magistratens 3. Afdeling i Århus Kommune. Målene indgår som budgetmål i Århus Kommunes budget og er vedtaget af Århus Byråd Overordnede politiske målsætninger Vi skal give omsorg og pleje med fokus på den enkeltes sundhed. Vi skal sikre et udbud af boliger, der imødekommer borgernes særlige behov. Vi vil tilbyde borgerne rammer til et aktivt liv. Vi vil tilbyde borgerne rammer til et sundt liv. Med henblik på at sikre en kvalitetsstyring af pleje- og omsorgsområdet ud fra de overordnede målsætninger er der i budget for sektor 3.30 (forvaltning) og 3.60 (administration) desuden fastsat delmål for serviceområderne Delmål for pleje og praktisk hjælp Delmål 1: Borgerne skal opleve høj kvalitet i plejen og den praktiske hjælp. Delmål 2: Omsorg og pleje skal målrettes mod de fysisk og psykisk svage borgere. Delmål 3: Borgere med samme behov skal tilbydes den samme hjælp. Delmål 4: Personalet skal bruge mest mulig tid sammen med borgerne Delmål for madservice Århus Kommunes kvalitetsstandarder 2006 Delmål 1: Borgerne skal være tilfredse med madtilbuddet. Opfølgning på delmålene sker i form af Magistratens 3. Afdelings kvalitetsmål, der fremgår af kvalitetsstandarderne. Der følges kvartalsvist op på målene internt i Magistratens 3. Afdeling via afdelingens Balanced Score Card. 8.2 Kvalitetsmål Magistratens 3. Afdeling har formuleret kvalitetsmål for de ovenstående budgetmål. Kvalitetsmålene er operationelle og klarlægger, hvordan afdelingen vil måle og følge op på budgetmålene. På de følgende sider præsenteres kvalitetsmålene i oversigtsform. Side 14 af 40

15 Århus Kommunes kvalitetsstandarder Endelig version af 6. juni Kvalitetsmål for pleje og praktisk hjælp Kvalitetsmål Borgernes kvalitetsmål 1. Borgerne skal alt i alt være tilfredse med hjemmehjælpen. 2. Borgerne skal være tilfredse med hjemmehjælperens imødekommenhed over for individuelle ønsker og behov. 3. Borgerne skal være tilfredse med antallet af forskellige hjemmehjælpere i hjemmet. 4. Borgerne skal opleve, at de får den hjælp, der er aftalt med hjemmehjælpen i den skriftlige aftale (bevillingen). 5. Borgerne skal opleve, at personalet optræder venligt, lyttende og imødekommende. Leverandørens kvalitetsmål 1. Der skal være overensstemmelse mellem den visiterede hjælp og den hjælp, der faktisk udføres. Leverandøren må derfor ikke aflyse hjælp til pleje eller praktisk hjælp. 2. Ved omlægning af aftaler skal leverandøren orientere borgeren telefonisk. 3. Hvis et besøg flyttes mere end 1/2 time i forhold til det aftalte tidspunkt, skal leverandøren orientere borgeren telefonisk. 4. Leverandøren skal senest samme hverdag kontakte borger for at træffe aftale om et erstatningsbesøg, med mindre borgeren klart tilkendegiver et andet ønske. 5. Personlig pleje: Morgenplejeopgaver skal være påbegyndt inden kl , med mindre borgeren har andre ønsker. Kommunens kvalitetsmål 1. Vores service skal målrettes mod de fysisk og psykisk svage borgere 2. Borgere med samme behov skal tilbydes den samme hjælp. 3. Hjælp tildeles individuelt ud fra borgerens behov. 4. Personalet skal bruge mest mulig tid sammen med borgerne. 5. Borgeren skal hurtigst muligt og senest 15 hverdage efter 1. henvendelse om hjælp have modtaget en afgørelse. 6. Tryghedsalarmer: Hvis der ikke opnås telefonkontakt, iværksættes besøget hurtigst muligt, dog senest 30 minutter efter opkaldet. 7. Plejeydelser samt indkøb skal leveres hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter afgørelsen er modtaget. 8. Rengøring og tøjvask skal leveres hurtigst muligt Side 15 af 40

16 og senest 12 hverdage efter, at afgørelsen er modtaget. Sammenhæng til budgetmål 1-5. Delmål 1 for pleje og praktisk hjælp: Borgerne skal opleve høj kvalitet i plejen og den praktiske hjælp Målene er formuleret, idet kvalitetsstandarder, ifølge Socialministeriets Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v. af 9. oktober 2002, skal indeholde krav til leveringen. Målene indgår i Standardkontrakt for godkendte leverandører af pleje og praktisk hjælp i Århus Kommune. 1. Delmål 3 for pleje og praktisk hjælp: Hjælp tildeles individuelt ud fra borgerens behov. 2. Delmål 2 for pleje og praktisk hjælp: Borgere med samme behov skal tilbydes den samme hjælp. 3. Delmål 4 for pleje og praktisk hjælp: Omsorg og pleje skal primært gives til fysisk og psykisk svage borgere. 4. Målet er formuleret, idet lov om retssikkerhed og administration siger, at kommunen skal fastsætte en grænse for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. 5. Ikke er budgetmål. Målet er formuleret, idet lov om retssikkerhed og administration siger, at kommunen skal fastsætte en grænse for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Målsætning for Mindst 85%. 2. Mindst 85%. 3. Mindst 70% Der henvises til Standardkontrakt for godkendte leverandører af pleje og praktisk hjælp i Århus Kommune. 1. Min. 95% af de anvendte timer til personlig pleje bruges på de svageste borgere. 2. Max. +/- 15% spredning mellem visitationsregionerne ift. visiteret tid til pleje og/eller praktisk hjælp. 4. Mindst 90%. 5. Mindst 95%. 3. Max 0,1% revisitationer som følge af klager/henvendelse ift. alle visiterede. 4. Min. 55,6%. Den direkte brugertid er Side 16 af 40

17 Århus Kommunes kvalitetsstandarder Endelig version af 6. juni 2005 beregnet ud fra pleje og praktisk hjælp i dagtimerne. 5. Fristen skal som hovedregel overholdes. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal ansøgeren i et kvitteringsbrev have besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Målemetode 1-5. Årlig brugerundersøgelse blandt alle modtagere af pleje og/eller praktisk hjælp i Århus Kommune Borgerhenvendelser og egenkontrol samt kontraktlig informations- og tilbagemeldingspligt over for Myndighedsafdelingen i Magistratens 3. Afdeling. 1. Visitationsøvelser for pleje og praktisk hjælp. 2. Registrering af revisitationer som følge af henvendelse til Klagerådet, Rådmand/direktør og Bestillerkontoret. 3. Årlig stikprøve i den elektroniske journal for modtagere af personlig pleje. 4. Visitatorerne noterer dato for borgerens 1. henvendelse samt dato for afgørelsen. Der dokumenteres i den elektroniske journal. 5. Kvartalsvise udtræk fra den elektroniske omsorgsjournal. Visitatorerne noterer dato for borgerens 1. henvendelse samt dato for afgørelsen i journalen. Opfølgning 1-5. Resultaterne offentliggøres og drøftes med leverandørerne med henblik på eventuelle indsatsområder og tiltag. Afrapportering ifm. Magistratens 3. Afdelings regnskabsaflæggelse Der henvises til Standardkontrakt for godkendte leverandører af pleje og praktisk hjælp i Århus Kommune Afrapportering ifm. Magistratens 3. Afdelings regnskabsaflæggelse. 4. Egenkontrol. Bestillerkontoret drøfter emnet med visitatorerne. 5. Egenkontrol. Myndighedsafdelingen i Magistratens 3. Afdeling drøfter emnet efter behov med visitatorerne. Side 17 af 40

18 Ansvar 1-5. Sekretariatet forestår brugerundersøgelsen Leverandøren er kontraktligt forpligtet til at efterleve kvalitetsmålene Afrapportering ifm regnskabsaflæggelse foretages af Bestillerkontoret/Sekretariatet. Bestillerkontoret informerer om og drøfter resultaterne med leverandørerne. 4. Bestillerkontoret i Myndighedsafdelingen er ansvarlig for, at tidsfristen som hovedregel overholdes, og at der udsendes kvitteringsbreve til borgerne. Afrapportering ifm regnskabsaflæggelse foretages af Bestillerkontoret/Sekretariatet. 5. Bestillerkontoret i Myndighedsafdelingen er ansvarlig for, at tidsfristen som hovedregel overholdes, og at der udsendes kvitteringsbreve til borgerne. Side 18 af 40

19 Århus Kommunes kvalitetsstandarder Endelig version af 6. juni Kvalitetsmål for madservice Borgernes kvalitetsmål Leverandørens kvalitetsmål Kommunens kvalitetsmål Kvalitetsmål 1. Borgerne skal alt i alt (overordnet) være tilfredse med madordningen. 1. Normal mad samt specialmad og diætkost skal være sund og af høj kvalitet, og næringsindholdet skal leve op til anbefalingerne i Anbefalinger for den danske institutionskost, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 1. Borgeren skal hurtigst muligt og senest 15 hverdage efter 1. henvendelse om hjælp have modtaget en afgørelse. 2. Borgerne skal tilbydes valgfrihed, herunder menuvalg. 3. I madtilbuddet skal der tages højde for, at borgerne har forskellige ønsker og behov, som kan imødekommes gennem muligheden for at vælge til og fra. 4. Ved omlægning af aftaler i forhold til levering orienteres borgeren telefonisk eller skriftligt. 5. Hvis en leverance af udbragt mad med daglig levering flyttes mere end 45 minutter i forhold til det aftalte tidspunkt, orienteres borgeren telefonisk. 6. Hvis en leverance af udbragt mad med ugentlig levering flyttes mere end 90 minutter i forhold til det aftalte tidspunkt, orienteres borgeren telefonisk. 7. Leverandøren må ikke aflyse indgåede aftaler med borger om madservice. Dette gælder både for samlet madservice og madservice uden udbringning. Side 19 af 40

20 8. Alle leverandører af samlet madservice skal som minimum tilbyde et dagligt hovedmåltid svarende til den pris, som Århus Byråd har fastsat. 9. Udbragt mad (samlet madservice): Normal mad leveres hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter, at afgørelsen er modtaget. 10. Udbragt mad (samlet madservice): Diætmad og specialmad leveres hurtigst muligt og senest 12 hverdage efter, at afgørelsen er modtaget. Kvalitetsmålets sammenhæng til budgetmål 1. Delmål 1 for madservice: Borgerne skal være tilfredse med madtilbudet Målene er formuleret, idet kvalitetsstandarder, ifølge Socialministeriets Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v. af 9. oktober 2002, skal indeholde krav til leveringen. 1. Målet er formuleret, idet lov om retssikkerhed og administration siger, at kommunen skal fastsætte en grænse for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Målsætning for Mindst 83% skal være tilfredse Der henvises til Standardkontrakt for godkendte leverandører af pleje og praktisk hjælp i Århus Kommune. 1. Fristen skal som hovedregel overholdes. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal ansøgeren i et kvitteringsbrev have besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Målemetode 1. Årlig brugerundersøgelse blandt alle modtagere af madservice i Århus Kommune. Brugerundersøgelsen foretages i forbindelse med brugerundersøgelsen blandt modtagere af pleje og praktisk hjælp Borgerhenvendelser og egenkontrol samt kontraktlig informations- og tilbagemeldingspligt ift Bestillerkontoret, Myndighedsafdelingen, Magistratens 3. Afdeling. 1. Visitatorerne noterer dato for borgerens 1. henvendelse samt dato for afgørelsen. Der dokumenteres i den elektroniske journal. Opfølgning 1. Resultatet offentliggøres og drøftes med leverandørerne med henblik på eventuelle indsatsområder og tiltag Der henvises til Standardkontrakt for godkendte leverandører af madservice i Århus Kommune. 1. Egenkontrol. Myndighedsafdelingen i Magistratens 3. Afdeling drøfter emnet efter behov med visitatorerne. Afrapportering ifm. Magistratens 3. Afdelings Side 20 af 40

21 regnskabsaflæggelse i foråret Århus Kommunes kvalitetsstandarder Endelig version af 6. juni 2005 Ansvar 1. Sekretariatet forestår brugerundersøgelsen. Bestillerkontoret drøfter resultaterne med leverandørerne. Afrapportering ifm regnskabsaflæggelse foretages af Bestillerkontoret/Sekretariatet Leverandøren er kontraktligt forpligtet til at efterleve kvalitetsmålene. 1. Bestillerkontoret i Myndighedsafdelingen er ansvarlig for, at tidsfristen som hovedregel overholdes, og at der udsendes kvitteringsbreve til borgerne. Side 21 af 40

22 8.2.3 Kvalitetsmål for træning Borgernes kvalitetsmål Leverandørens kvalitetsmål Kommunens kvalitetsmål Kvalitetsmål Ingen formulerede kvalitetsmål. Vil blive formuleret i 2006 ifm. implementering af dokumentationsredskabet "Fælles sprog II". 1. Genoptræning og vedligeholdelsestræning: Der må ikke forekomme aflysninger af planlagte aftaler, men der kan forekomme omlægninger af aftaler i forbindelse med akut opståede situationer. Leverandøren orienterer borgeren herom telefonisk. 2. Genoptræning og vedligeholdelsestræning skal leveres hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter, at afgørelsen er modtaget. 1. Genoptræning og vedligeholdelsestræning: Borgeren skal hurtigst muligt og senest 15 hverdage efter 1. henvendelse om hjælp have modtaget en afgørelse. Kvalitetsmålets sammenhæng til budgetmål Målsætning for 2005 Målemetode 1-2. Ikke et budgetmål. Målene er formuleret, idet kvalitetsstandarder, ifølge Socialministeriets Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v. af 9. oktober 2002, skal indeholde krav til leveringen Ikke formuleret Borgerhenvendelser og egenkontrol. 1. Ikke er budgetmål. Målet er formuleret, idet lov om retssikkerhed og administration siger, at kommunen skal fastsætte en grænse for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. 1. Fristen skal som hovedregel overholdes. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt i et kvitteringsbrev have besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. 1. Visitatorerne noterer dato for borgerens 1. henvendelse samt dato for afgørelsen. Der dokumenteres i den elektroniske journal. Opfølgning 1-2. Intern drøftelse mellem Bestillerkontoret og de kommunale leverandører (lokalcentrene). 1. Egenkontrol. Bestillerkontoret drøfter emnet efter behov med visitatorerne. Ansvar 1-2. Bestillerkontoret og de kommunale leverandører (lokalcentrene). 1. Bestillerkontoret er ansvarlig for, at tidsfristen som hovedregel overholdes, og at der udsendes kvitteringsbreve til borgerne. Side 22 af 40

23 9.0 Kvalitetsstandarder 9.1 Pleje Personlig pleje Ydelse Lovgrundlag Formål Hvem kan modtage ydelsen? Hvad er ydelsens indhold? Hjælp til personlig pleje. Servicelovens 71. At borgeren føler sig velsoigneret. Borgere, som på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, ikke selv kan varetage den personlige pleje. Følgende opgaver kan indgå i den visiterede ydelse: Total pleje - Sengebad Brusebad Øvre toilette Nedre toilette Tandbørstning/protesebørstning Speciel mundpleje Hårvask Fodbad-fodpleje-negleklip Håndvask/håndpleje/negleklip Barbering Frisering Påklædning Afklædning Hjælp til støttestrømper Side 23 af 40

24 Hjælp til støttekorset/-bandage Kateterpleje Stomipleje Skiftning af stomipose Hjælp til toiletbesøg Skiftning af ble Tømning af kolbe-urinpose Observation og pleje af hud Almindelig rengøring og isætning af høreapparater Briller Øjenprotese Benprotese/armprotese Hjælp til forflytning Brug af lift Almindelig lejring Lejring efter specielle principper Sengeredning Daglige praktiske gøremål ifm. personlig pleje Opladning af kørestol/lift. Hvad er omfanget af ydelsen? Hvad koster ydelsen? Der kan tilbydes hjælp til personlig pleje fra én gang om ugen og op til mange gange i døgnet - afhængigt af behov. Der er udarbejdet samleydelser for personlig pleje. En samleydelse er en række delydelser, der er slået sammen til én overordnet ydelse. Samleydelserne indeholder delydelser, frekvens og tid. Samleydelserne fremgår af Magistratens 3. Afdelings samleydelseskatalog. Varig hjælp til personlig pleje er gratis. Ved midlertidig hjælp er betalingen afhængig afborgerens og borgerens eventuelle ægtefælles/samlevers indkomst. Side 24 af 40

25 9.1.2 Tryghedsalarmer Ydelse Lovgrundlag Formål Hvem kan modtage ydelsen? Hvad er ydelsens indhold? Hvad er omfanget af ydelsen? Hvad koster ydelsen? Besvarelse af opkald fra tryghedsalarm. Servicelovens 71. At borgeren har mulighed for at tilkalde og få den fornødne hjælp. Borgere som har behov for at kunne tilkalde hjælp, men som på grund af midlertidig eller varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, ikke selv kan dette. Følgende opgaver kan indgå i den visiterede ydelse Besvarelse af opkald fra tryghedsalarm. Besøg hos borgeren i forbindelse med besvarelse af opkaldet. Borger har mulighed for at bruge tryghedsalarmen efter behov. Der er ingen brugerbetaling på tryghedsalarmer - uanset om tryghedsalarmen er bevilget varigt eller midlertidigt. Side 25 af 40

26 9.1.3 Medicinindtagelse Ydelse Lovgrundlag Formål Hvem kan modtage ydelsen? Hvad er ydelsens indhold? Hvad er omfanget af ydelsen? Hjælp til medicinindtagelse. Servicelovens 71. At borgeren får den rette medicin. At borgeren får den rette dosis medicin. At borgeren får medicinen til rette tid. Borgere, som på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer, ikke selv kan varetage medicinindtagelse. Følgende opgaver kan indgå i den visiterede ydelse: Give medicin fra doseringsæske Give medicin fra bæger Medicinen stilles frem Give medicin fra apotekets dosispakker. Medicin gives efter ordination op til flere gange dagligt. Hjælpen kan ydes døgnet rundt alle ugens dage. Der er udarbejdet samleydelser for medicinindtagelse. En samleydelse er en række delydelser, der er slået sammen til én overordnet ydelse. Samleydelserne indeholder delydelser, frekvens og tid. Samleydelserne fremgår af Magistratens 3. Afdelings samleydelseskatalog. Hvad koster ydelsen? Varig hjælp til medicinindtagelse er gratis. Ved midlertidig hjælp er betalingen afhængig af borgerens og borgerens eventuelle ægtefælles/samlevers indkomst. Side 26 af 40

27 9.1.4 Hjælp til ernæring Ydelse Lovgrundlag Formål Hvem kan modtage ydelsen? Hvad er ydelsens indhold? Hvad er omfanget af ydelsen? Hjælp til mad og drikke (ernæring). Servicelovens 71. Medvirke til, at borgeren får mad og drikke. Borgere, som på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, ikke selv kan sørge for mad og drikke. Følgende opgaver kan indgå i den visiterede ydelse: Lave og servere morgenmad Varme og servere middagsmad Tilberedning af mellemmåltid Smøre aftensmad Servere aftensmad Afrydning-oprydning Opvask Servere mellemmåltid Ophældning af drikkevarer Hjælp til at drikke Føre væskeskema Findeling af mad Hjælp til at spise Tilberedning/opvarmning af sondemad Opvarme/optø mad. Ernæring kan ydes døgnet rundt alle ugens dage. Der er udarbejdet samleydelser for hjælp til ernæring. En samleydelse er en række delydelser, der er slået sammen til én Side 27 af 40

28 overordnet ydelse. Samleydelserne indeholder delydelser, frekvens og tid. Samleydelserne fremgår af Magistratens 3. Afdelings samleydelseskatalog Hvad koster ydelsen? Varig hjælp til ernæring er gratis. Ved midlertidig hjælp er betalingen afhængig af borgerens og borgerens eventuelle ægtefælles/samlevers indkomst. Side 28 af 40

29 9.2 Praktisk hjælp Rengøring Ydelse Lovgrundlag Formål Hvem kan modtage ydelsen? Hvad er ydelsens indhold? Hjælp til rengøring. Servicelovens 71. At borgerens bolig rengøres. Borgere, som på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, ikke selv kan varetage rengøring. Følgende opgaver kan indgå i den visiterede ydelse: Støvsugning i stue Støvsugning i soveværelse Støvsugning i entré Støvsugning i køkken Gulvvask i stue Gulvvask i soveværelse Gulvvask i entré Gulvvask i køkken Gulvvask i badeværelse/toilet Tørre støv af i stue Tørre støv af i soveværelse Tørre støv af i entré Rengøring af sanitet badeværelse-toilet Rengøring af hårde hvidevarer i køkken Trappevask indvendig ved boligforpligtelse Rengøring af hjælpemidler. Side 29 af 40

30 Hvad er omfanget af ydelsen? Der ydes som hovedregel hjælp til rengøring hver 14. dag efter behov - som hovedregel svarende til en to-værelses lejlighed. Hjælpen ydes i dagtimerne på hverdage. Der er udarbejdet samleydelser for rengøring. En samleydelse er en række delydelser, der er slået sammen til én overordnet ydelse. Samleydelserne indeholder delydelser, frekvens og tid. Samleydelserne fremgår af Magistratens 3. Afdelings samleydelseskatalog Hvad koster ydelsen? Varig hjælp til rengøring er gratis. Ved midlertidig hjælp er betalingen afhængig af borgerens og borgerens eventuelle eventuelle ægtefælles/samlevers indkomst. Side 30 af 40

31 9.2.2 Tøjvask Ydelse Lovgrundlag Formål Hvem kan modtage ydelsen? Hvad er ydelsens indhold? Hvad er omfanget af ydelsen? Hvad koster ydelsen? Hjælp til tøjvask. Servicelovens 71. At borgeren har rent tøj. Borgere, som på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, ikke selv kan varetage tøjvask. Følgende opgaver kan indgå i den visiterede ydelse: Tøjvask i egen maskine Tøjvask i fælles vaskeri Samle tøj til vask-lægge tøj på plads efter vask Hænge tøj op - tage tøj ned Tørretumble Skift og vask af sengetøj. Tøjvask ydes som hovedregel 1 gang om ugen eller hver 14. dag. Der er udarbejdet samleydelser for tøjvask. En samleydelse er en række delydelser, der er slået sammen til én overordnet ydelse. Samleydelserne indeholder delydelser, frekvens og tid. Samleydelserne fremgår af Magistratens 3. Afdelings samleydelseskatalog. Varig hjælp til tøjvask er gratis. Ved midlertidig hjælp er betalingen afhængig af borgerens og borgerens eventuelle ægtefælles/samlevers indkomst. Side 31 af 40

32 9.2.3 Indkøb Ydelse Lovgrundlag Formål Hvem kan modtage ydelsen? Hvad er ydelsens indhold? Hvad er omfanget af ydelsen? Hjælp til bestilling og indkøb af dagligvarer. Servicelovens 71. At medvirke til, at borgeren får de nødvendige dagligvarer. Borgere, som på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, ikke selv kan varetage indkøb. Følgende opgaver kan indgå i den visiterede ydelse: Hjælp til indkøb hos nærmeste handlende Bestille dagligvarer Sætte dagligvarer på plads. Der ydes som hovedregel hjælp til indkøb én gang om ugen. Hjælpen ydes på hverdage i dagtimerne. Der er udarbejdet samleydelser for indkøb. En samleydelse er en række delydelser, der er slået sammen til én overordnet ydelse. Samleydelserne indeholder delydelser, frekvens og tid. Samleydelserne fremgår af Magistratens 3. Afdelings samleydelseskatalog. Hvad koster ydelsen? Varig hjælp til indkøb er gratis. Ved midlertidig hjælp er betalingen afhængig af borgerens og borgerens eventuelle ægtefælles/samlevers indkomst. Hvis de handlende bringer varerne ud, skal borgeren ikke selv betale for det. Hvis der er mulighed for gratis udbringning, skal denne mulighed anvendes. Side 32 af 40

33 9.3 Madservice Ydelse 1. Samlet madservice: Maden produceres uden for borgerens hjem og leveres til borgeren. 2. Madservice uden udbringning: Maden produceres uden for borgerens hjem, og borgeren sørger selv for at afhente maden eller kan komme og spise maden hos leverandøren. Borger kan visiteres til normalkost, diætkost samt specialkost. Normalkost er mad, som fremgår af den almindelige menuplan. Diætkost er kostgrupper, der stiller specielle krav til energi, fedt, protein- eller kulhydratindhold, lige som der kan stilles krav til madens konsistens. Specialkost er mere individuelle diæter. Lovgrundlag Formål Hvem kan modtage ydelsen? Servicelovens 71. At medvirke til, at borgeren får velsmagende, sund og ernæringsrigtig mad tilpasset den enkeltes behov. At sikre borgerens velvære og trivsel. Borgere, som på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller sociale problemer, ikke selv kan lave mad. 1. Samlet madservice Daglig udbringning (varmholdt mad) Borgere, der har nedsat appetit på grund af alvorlig sygdom. Terminalt syge, hvor det vurderes, at daglig udbringning skønnes at være den mest hensigtsmæssige løsning Visitation til diætmad sker efter mundtlig eller skriftlig lægeordination og kan i nogle tilfælde også bestilles af visitator selv (se diætskema på portalen under "Bestillerkontoret"). Ugentlig udbringning (nedkølet mad) Borgere, der ikke selv kan tilberede maden, men som selv kan optø og opvarme maden, eller som er visiteret til Side 33 af 40

34 ernæring og dermed er tilknyttet en leverandør, som kan opvarme/optø mad. Visitation til diætmad sker efter mundtlig eller skriftlig lægeordination 2. Madservice uden udbringning Borgere, der opfylder visitationskriterierne for samlet madservice, daglig eller ugentlig udbringning og som selv har mulighed for transport til leverandøren. Borgere, der af sociale årsager, herunder ensomhedsproblemer eller manglende netværk, vurderes at kunne få en bedre livskvalitet ved at spise sammen med andre. Hvad er ydelsens indhold? 1. Samlet madservice Samlet madservice betyder, at leverandøren producerer maden og er ansvarlig for, at borgeren får leveret maden i hjemmet. Samlet madservice består af følgende ydelser: 1.a. Samlet madservice (hovedret og evt. for-/efterret (biret) med daglig levering i hjemmet) - normalkost. 1.b. Samlet madservice (hovedret og evt. for-/efterret (biret) med ugentlig levering i hjemmet) - normalkost. 1.c. Samlet madservice (hovedret og evt. for-/efterret (biret) med daglig levering i hjemmet - diætkost og specialkost. 1.d. Samlet madservice (hovedret og evt. for-/efterret (biret) med ugentlig levering i hjemmet - diætkost og specialkost. Lægeordinerede diæter skal kunne tilbydes. 2. Madservice uden udbringning Madservice uden udbringning betyder, at leverandøren producerer maden og er ansvarlig for, at borgeren enten tilbydes at afhente maden hos leverandøren eller kan spise maden hos leverandøren alle hverdage. Side 34 af 40

35 Madservice uden udbringning består af følgende ydelser: 2.a Madservice uden udbringning (hovedret og evt. for-/efterret (biret) daglig afhentning/bespisning - normalkost. 2.b Madservice uden udbringning (hovedret og evt. for-/efterret (biret) ugentlig afhentning - normalkost. 2.c Madservice uden udbringning (hovedret og evt. for-/efterret (biret) daglig afhentning/bespisning - diætkost og specialkost. 2.d Madservice uden udbringning (hovedret og evt. for-/efterret (biret) ugentlig afhentning - diætkost og specialkost. Menuvalg Menuvalg fastsættes af leverandøren. For-/efterretter (biretter) kan til- og fravælges. Portionsstørrelser Århus Kommune har fastsat minimumskrav for størrelsen af de portioner, der produceres. Leverandøren skal i menuplanen tydeligt angive tilbehør til menuen. Der skal endvidere i menuplanen tages højde for søndage og helligdage. Art Hel kød, færdig stegt/kogt Fars Sammenkogte retter Fisk, kogt/stegt Sovs Stuvninger Kartofler Ris, kogte Kartoffelmos Grøntsager, salater, råkost Minimum portionsstørrelse 100 gram 120 gram 2,2 dl gram 1,2 dl. 2,2 dl. 150 gram 150 gram 200 gram 75 gram Side 35 af 40

36 Supper/mælkemad Frugtgrød Biretter- fromager mv. 2,2 dl. 1,8 dl. 1,8 dl. Hvad er omfanget af ydelsen? Hvilke ekstra krav er der til udførelsen? Samlet madservice udgøres af et dagligt hovedmåltid. Der kan visiteres til enten daglig eller ugentlig levering. Madservice uden udbringning udgøres af et dagligt hovedmåltid. Der kan visiteres til enten daglig eller ugentlig afhentning. For leverandører af samlet madservice gælder: Leverandøren aftaler tidspunkt for levering med borgeren. For madservice uden udbringning gælder: Leverandøren skal tilbyde borgeren at kunne afhente eller spise maden hos leverandøren alle hverdage, mandag-fredag. Leverandøren skal desuden tilbyde borgeren mulighed for køb af mad til lørdag, søndag samt helligdage. Leverandøren af fleksibel mad - både for samlet madservice og madservice uden udbringning - skal kunne træffes telefonisk af borgeren og kommunen alle hverdage i tidsrummet kl , mandag-fredag. Leverandøren af varmholdt mad - både for samlet madservice og madservice uden udbringning - skal kunne træffes telefonisk af borgeren og kommunen alle ugens dage i tidsrummet kl , mandag-søndag. Kommunens øvrige krav til udførelsen fremgår af standardkontrakten for godkendte leverandører af madservice i Århus Kommune. Hvad koster ydelsen? Særlige forhold Tilskuddet til den kommunale madservice og borgers egenbetaling fastsættes én gang årligt af Århus Byråd. Madpriserne oplyses under visitationsbesøget og vil fremgå af afgørelsen. Århus Kommune stiller omkostningsfrit en fryser og/eller ovn tilrådighed for borgere, der ikke selv har en fryser Side 36 af 40