Bilag til referat fra Skovrådets 9. ordinære møde den 30. september 2016

Transkript

1 Bilag til referat fra Skovrådets 9. ordinære møde den 30. september 2016 Bilag punkt 2. UDKAST til referat fra Skovrådsmødet den 6. april 2016 Bilag punkt 4. SVANA orienterer. Oversigt over emner i det kommende Nationale Skovprogram Bilag punkt 5.1.A. Naturstyrelsen. Følgebrev overordnede kriterier for kortlægning af skov med højt biodiversitetspotentiale Bilag punkt 5.1.B. Naturstyrelsen. Overordnede kriterier for kortlægning af skov med højt biodiversitetspotentiale Bilag punkt 5.3.A. SVANA orienterer. Materiale til dialogmøde om national tilskudsordning til urørt skov Bilag punkt 5.3.B. SVANA orienterer. Præsentation fra dialogmøde om national tilskudsordning til urørt skov Bilag punkt 6. IGN orienterer. Ny version af Skove og Plantager 2015 Bilag punkt 7. SVANA orienterer. Paris aftalen betydning for Dansk Skovbrug Bilag punkt 8.A. Dansk Skovforenings. Brev til Miljø- og Fødevareministeren ang. behov for klare regler om adgang til særlige anlæg i skov Bilag punkt 8.B. Dansk Skovforening. Leder fra Skoven vedr. mountainbike spor i private skove. 21. september 2016

2 Bilag punkt 2. UDKAST til referat fra Skovrådsmødet den 6. april 2016 Naturbeskyttelse J.nr. NST Ref. GRYBE Den 20. april 2016 UDKAST - Referat af Skovrådets 8. ordinære møde den 6. april 2016 kl hos Naturstyrelsen. Tid og sted for mødet: 6. april 2016 kl Mødelokale 0.03, Naturstyrelsen, Vermundsgade 38 C, 2100 Kbh. Ø På Skovrådsmødet deltog: Gertrud Jørgensen (Formand) Nora Skjernaa Hansen Jonas Geldmann Henrik Wejdling Niels Otto Lundstedt Hans M. Hedegaard Trine Bergholtz Friis Michael Glud Svend J. Christensen Henrik Skibsted Jakobsen Vivian Kvist-Johansen Troels Garde Rasmussen Johan Tesdorpf Jesper Fredshavn Udpeget af miljøministeren Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening Dansk Ornitologisk Forening Dansk Skovforening Dansk Skovforening Friluftsrådet HedeDanmark De Danske Skovdyrkerforeninger Danske Træindustrier Københavns Universitet, Skov & Landskab Kommunernes Landsforening Landbrug & Fødevarer DCE - Nationalt Center for miljø og Energi, AU Fra Naturstyrelsen deltog: Camila Brask Lentz Mette Marcker Christiansen Henrik Kundby (under pkt. 4) Pernille Karlog (under pkt. 6) Helle Pilsgaard (under pkt. 8) Kristian Kvist (under pkt. 8) Gry Errboe (referent) Afbud: Bo Normander Jan Kunstmann Betina Nygaard * *i stedet for Bettina Nygaard deltog Jesper Fredshavn fra DCE WWF Verdens Skove DCE - Nationalt Center for miljø og Energi, AU

3 Dagsorden: 1) Præsentationsrunde 2) Godkendelse af dagsorden 3) Godkendelse af referat fra mødet den 30. oktober ) Orientering fra Naturstyrelsen (ca. kl ) 5) Seneste nyt om naturpakken (ca. kl ) 6) Drøftelse af notat om virkemidler til fremme af biodiversitet i skov (ca. kl ) kort pause og kaffe og kage (ca. kl ) ) Fagligt oplæg omkring skovstatistik og skovovervågning (ca. kl ) 8) Orientering omkring kortlægning af naturmæssigt særligt værdifulde skove (ca. kl ) 9) Drøftelse omkring invitation til Miljø- og Fødevareministeren (ca. kl ) 10) Eventuelt (ca. kl ) Resumé: o Meddelelser fra medlemmerne o Håndtering af dokumenter i Skovrådet o Evaluering af de seneste møder - indhold og form, herunder forslag til nye punkter på næste møde o Hvor skal næste møde holdes? o Ny- eller genudpegning af medlemmer til Skovrådet i september

4 1) Præsentationsrunde Alle Skovrådets og sekretariatets medlemmer gav en kort præsentation af sig selv. 2) Godkendelse af dagsorden Indstilling: Til godkendelse. Skovrådets behandling af punktet: Dagsordenen blev godkendt. 3) Godkendelse af referat fra mødet den 30. oktober 2015 Indstilling: Til godkendelse. Skovrådets behandling af punktet: Referatet blev godkendt uden yderligere bemærkninger. Referatet kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside: Skovrådet 4) Orientering fra Naturstyrelsen I. Resumé: Fungerende vicedirektør Camilla Brask Lentz fra Naturstyrelsen orienterede om delingen af Naturstyrelsen i to nye styrelser og præsenterede de to styrelsers kommende organisering. Camilla oplyste, at den tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen anmodede Naturstyrelsen om at se på, om skovlovens regler for byggeri og anlæg er i overensstemmelse med ønskerne til samfundsudviklingen. Den nye minister Esben Lunde Larsen har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt der skal arbejdes videre med at se på en eventuel revision af skovloven. Camilla oplyste, at ministeren har indført et hugststop for gammelt løvtræ, hvilket i første omgang gælder frem til sommer Hugststoppet gælder ikke træ, hvor der allerede er indgået en aftale med en kunde. Der vil således stadig kunne opleves hugst enkelte steder, hvor der allerede er indgået kontrakter på træet. Camilla oplyste, at Naturstyrelsen har lagt til grund, at der er tale om løvtræ over 80 år. Indstilling: Til orientering. Skovrådets behandling af punktet: Vivian Kvist Johannsen gjorde opmærksom på, at ændringer i skovloven er et emne, der har optaget Skovrådet. Vivian henviste til tidligere referater fra Skovrådsmøder for at finde oplysninger om Skovrådsmedlemmernes ønsker til en mulig revidering af skovloven. Troels Garde bemærkede, at skovpolitisk udvalg også har drøftet dette emne tidligere, herunder byggeri i skovene. II. Resumé: kontorchef Henrik Kundby orienterede om ændringen af Landdistriktsprogrammet og ordningen om praksisnære forsøg, samt at bekendtgørelsen for privat skovrejsning er sendt i høring. Henrik oplyste, at der i

5 er en pulje på 15 mio. kr. til skovrejsning og bæredygtig skovdrift tilsammen og 25 mio. kr. til Natura 2000-skov. I forlængelse af Fødevare- og Landbrugspakken er der lavet en ny aftale for Landdistriktsprogrammet for En revideret og kvælstofmålrettet ordning til privat skovrejsning vil fortsætte med 35 mio. kr. årligt fra , mens Natura 2000-skovordningen fortsætter med mio. kr. årligt. Ordningen for bæredygtig skovdrift, som indeholder grønne driftsplaner, foryngelse og særlig drift (bilag IV-arter, bevaring af træer udenfor Natura 2000-områder, m.v.) lukker i Fordi ordningen om bæredygtig skovdrift lukker i 2017, lukker ordningen om støtte til praksisnære forsøg også. Lukningen vil gælde allerede fra 2016, da bevillingen er meget lille i Henrik oplyste endvidere, at Naturstyrelsen har sendt kriterierne for tildeling af tilsagn i Natura 2000-ordningen i høring. Der er indkommet enkelte høringssvar, som Naturstyrelsen vil kigge nærmere på. Vejledningen til skov med biodiversitetsformål er også sendt i høring, med høringsfrist den 8. april. Skovrådets behandling af punktet: Vivian Kvist Johannsen gav til kende, at man ved lukningen af ordningen omkring praksisnære forsøg har lukket alle de ordninger, der vedrører midler til denne type forsøg. Vivian gav udtryk for, at det er beklageligt. Svend J Christensen mente ligesom Vivian, at det er beklageligt, at ordningen omkring praksisnære forsøg bortfalder. Svend spurgte, om Naturstyrelsen havde overvejet at få denne type ordninger i skov ind under nogle af de andre ordninger. Vivian Kvist Johannsen opfordrede Naturstyrelsen til at forsøge at få praksisnære forsøg ind under GUDP. Det er tidligere blevet forsøgt men afvist med henvisning til, at skovbruget kunne få tilskud gennem praksisnære forsøg. Troels Garde Rasmussen gav udtryk for, at ordningen omkring praksisnære forsøg var en ordning, der muliggjorde forskning i kommunernes skove, og hermed er det ærgerligt, at den er nedlagt. Michael Glud gav udtryk for, at lukning af ordningen for bæredygtig skovdrift er beklagelig, især fordi grøn driftsplanlægning er et billigt virkemiddel til at hæve biodiversiteten og naturindholdet i de private skove i og med, at ejeren får øjnene op for, hvor på ejendommen der findes natur. Ejeren vil hermed af egen drift passe på naturen, når han ved, hvor den er. Jesper Fredshavn spurgte Michael Glud, hvad det er i ordningen, der gør, at ejeren får øjnene op for naturen. Michael Glud svarede, at ejeren ved at få registreret sine nøglebiotoper ved en screening af skoven for nøglebiotoper opdager natur, som han ikke kendte til. Screeningen foretages af en godkendt udefrakommende person og kan også ses som det første skridt til at gennemføre en certificering af skoven. Nora Skjernaa Hansen udtrykte, at der er behov for nye ordninger som erstatning for bæredygtig skovdrift. Der er behov penge til konkret naturbeskyttelse, altså urørt skov, græsningsskov, ekstensiv skovdrift, stævning, mm. Det håber DN skal findes i naturpakken. 4

6 Henrik Wejdling udtrykte, at ordningen omkring grønne driftsplaner har været en god måde for staten at få de private skovejere til at initiere en certificering og hermed er det ærgerligt, at ordningen bortfalder. Jonas Geldmann spurgte, hvor informationen fra screeningen af nøglebiotoper samles op. Jonas bemærkede, at naturen i sig selv ikke har nogen fordel af at blive opdaget, med mindre man sørger for at pleje den. Michael Glud svarede, at data vedrørende de grønne driftsplaner og dermed data om nøglebiotoper ligger hos ejerne, og tilføjede, at man i den private skovdrift kan skade naturen, hvis man ikke er vidende om, at den er der. Niels Otto Lundsted bemærkede, at ved at lave en grøn driftsplan bliver ejerne også opmærksomme på 3-områder i skovene, og at viden om naturen generelt øger bevidstheden hos den private skovejer, når han driver sin skov. Formand Gertrud Jørgensen afsluttede dette punkt med at fremhæve, at der i Skovrådet var beklagelse og bekymring over bortfald af midler til praksisnære forsøg og grønne driftsplaner. 5) Seneste nyt om naturpakken Resumé: kontorchef Mette Marcker Christiansen orienterede om status for regeringens naturpakke. Mette oplyste, at ministeren har meldt ud, at det bliver en naturpakke, der kommer til at indeholde kvælstofreducerende tiltag. Ministeren starter forhandlinger med DF, K og LA den 25. april og vil her præsentere sit udspil til naturpakken. Ministeren har holdt møder med flere organisationer, og såfremt Skovrådet ønsker at påvirke en kommende forhandling om naturpakke, vil det være relevant at komme med bidrag, inden forhandlingerne starter op d. 25. april. Mette oplyste, at der endnu er uvist om, og hvornår skovprogrammet kommer, men fremhævede, at der ligger et godt grundlag, som er udarbejdet gennem en god dialogproces med interessenterne, som den nuværende ministerskal have mulighed for at tage stilling til. Til drøftelse. Skovrådets behandling af punktet: Hans Hedegaard fremførte, at Dansk Skovforening meget gerne ser et separat skovprogram, da en naturpakke ikke kan behandle alle skovrelevante emner, herunder rammevilkår, følgeindustri m.m. Nora Skjernaa Hansen bemærkede, at der i oplægget på punktet på dagsordenen stod Skovrådets rolle. Nora fremførte, at Skovrådet måtte gøre en stor indsats for at få ministeren med på en skovtur, da det er bedre at komme ud og se naturen end møder og skriftlige input. Nora fortalte, at de tidligere skovture med ministre har været rigtigt gode, og at det ikke kræver så meget ekstra tid. Nora fremhævede, at en god involvering af interessenterne forebygger konflikter, som man f.eks. så med landbrugspakken. Nora fremhævede, at hvis man involverer Skovrådet, får man alle interessenterne indenfor skov med. Vivian Kvist Johannsen fremførte, at det er en god tradition at komme i skoven med ministeren. 5

7 Gertrud Jørgensen spurgte medlemmerne, hvad Skovrådet skulle melde ind til naturpakken inden den 25. april og foreslog et brev og notatet om virkemidler til fremme af biodiversitet. Henrik Jakobsen gav udtryk for, at man i Skovrådet skulle blive enige om notatet og spille det ind. Svend J Christensen støttede op om Gertruds forslag om at melde ind til ministeren. Vivian Kvist Johannsen synes det ville være gavnligt, hvis ministeren kunne komme med i skoven, mens forhandlingerne pågår. Camila Brask Lentz gjorde opmærksom på, at det er en meget travl minister særligt i de forestående uger, hvor der også er flere udlandsrejse, men at det selvfølgelig ikke skal afholde Skovrådet fra at invitere ham i skoven. Michael Glud gav udtryk for, at notatet er et fagligt indspil, der er rigtigt godt at spille ind i debatten omkring, hvilke virkemidler der kan anvendes for at skabe mere biodiversitet i skovenen, og dermed kan notatet være et bidrag til naturpakken. Michael gjorde opmærksom på, at skovene også skal opfylde andre formål end biodiversitet, som ikke fremgår af notatet til fremme af biodiversitet i skov. Trine Bergholtz Friis bemærkede, at der er tre formål skovene skal opfylde: natur, træproduktion og friluftsliv. Jonas Geldmann pointerede, at skovene også er vigtige ift. klima og drikkevand, og at en optimering for ét af de tre grønne formål ikke nødvendigvis gavner natur/biodiversitet. En indsats for klimaet eller drikkevand kan derfor ikke automatisk regnes for en indsats for naturen. Formand Gertrud Jørgensen rundede punktet af ved at kvittere for alle bemærkningerne og enigheden i Skovrådet omkring at sende et brev fra Skovrådet til ministeren snarest muligt. Et samlet Skovråd gav udtryk for ønsket om et separat skovprogram og bakkede op om ideen om at skrive til ministeren og invitere ham i skoven. Der var enighed om at vedlægge notatet om virkemidler til fremme af biodiversitet i skov i brevet til ministeren. 6) Drøftelse af notat om virkemidler til fremme af biodiversitet i skov Resumé: Pernille Karlog fra Naturstyrelsen orienterede om processen omkring redigering af notatet om virkemidler til fremme af biodiversitet i skov og åbnede op for en sidste drøftelse af notatet. Til drøftelse. Skovrådets behandling af punktet: Nora Skjernaa Hansen gav udtryk for, at hun synes, at notatet er blevet rigtigt godt. Det giver et godt billede af, hvad man kan gøre. Nora var glad for, at der i Figuren på side 4 er sat en streg, der skaber en grænse mellem formålene biodiversitet og flersidige formål. Nora foreslog en tredje kategori, der kunne indeholde naturnær skovdrift og certificeret skov, hvor hovedformålet skulle være træproduktion med bæredygtighedshensyn. Nora havde konkrete forslag til teksten, som hun afleverede til sekretariatet i papirformat. 6

8 Mette Marcker fremførte, at det er nemmest at kommunikere notatets budskab med to formål frem for tre og holde figuren til at fokusere på to formål: biodiversitet og de flersidige formål. Mette pointerede, at såfremt man lavede en tredje gruppe, med certificeret skov og naturnær skovdrift, hvor formålet var træproduktion, ville det fremstå, som om Naturstyrelsen driver skoven med træproduktion som hovedformål, hvilket vil være misvisende. Pernille Karlog fremførte, at forslaget om at inkludere certificeret skovdrift i notatet er blevet drøftet internt. Pernille fremførte, at mange af de andre virkemidler i notatet under flersidige formål vil være indeholdt i certificeret skovdrift. Mikael Glud spurgte: hvad med certificeret skov? Hvor mener Skovrådet certificeret skov skal ligge i figuren, hvis politikerne spørger? Jonas Geldmann sagde, at han kunne bakke op om notatet med Nora s kommentarer. Han synes dog stadig, det var problematisk, at man i de kategorier med flere formål ikke kunne se, om vægtningen var natur eller træproduktion. Det kunne gøres mere tydeligt, om der var tale om alternative naturbeskyttelsesstrategier eller produktionsformer med varierende grad af hensyn til natur- og kulturinteresser. Pernille Karlog bemærkede, at grunden til, at græsningsskov har sin egen kategori, er, at dette virkemiddel er fremhævet af forskerne som værende det ypperste. Niels Otto Lundsted gav udtryk for, at notatet er blevet meget bedre, og at han er glad for notatet. Han rådede til brug af ordet forstlig drift i stedet for drift. Niels Otto fremførte, at hovedformålet med naturnær skovdrift er at skabe en mere bæredygtig skovdrift, og at det iht. Bo Larsens definition er et skovdriftssystem. Jesper Fredshavn synes, at der i notatet er en sammenblanding mellem mål og virkemidler. I den virkelige verden kigger man på den aktuelle tilstand og ser på, hvilke virkemidler der kan bringe en hen mod et mål f.eks. mere biodiversitet. Jesper mente godt, at man kunne være mere skarp på de forskellige virkemidler og beskrive dem som handlinger, der har et bestemt formål. Michael Glud mente, at det burde defineres nærmere, hvad man mener med forstlig drift. Han rådede til, at man gik dokumentet igennem for ordet forstlig drift og hver sted præciserer, hvad der menes. Vivian Kvist Johannsen fremførte, at når hun skal lave rapporteringen, synes hun, det giver mening med kategorierne, men havde et ændringsforslag ift. Forest Europe klassificeringen. Johan Tesdorpf bemærkede, at notatet er blevet klarere og syntes, at det skulle fremgå, at notatet ikke rummer en udtømmende beskrivelse af virkemidlerne. Trine Bergholtz Friis havde mindre rettelser i papirformat og gjorde opmærksom på en sætning, der var røget ud. Sekretariatet tog imod bemærkninger i papirformat. Svend J Christensen gav udtryk for at være godt tilfreds med notatet og så gerne, at man kaldte det for træproduktion i stedet for drift. Henrik Skibsted Jakobsen syntes, at der er elastik i den måde, notatet er skrevet på nu og gav udtryk for, at certificering for hans skyld godt kunne være en del af dette notat. Værdien af certificering ville blive tydeliggjort, hvis det kom med. Formand Gertrud Jørgensen foreslog, at certificering blev nævnt i notatet om ikke andet så blot med to linjer. 7

9 Henrik Wejdling roste notatet og arbejdet omkring det ved at fremhæve, at notatet på elegant vis rækker ind over begge interesser og viser hensyn til skovdyrkningen bl.a. ved at beskrive de initierende tiltag og ved, at der tillades udtag af træ i de flersidige kategorier og under visse omstændigheder i græsningsskov og i forberedelsesfasen til urørt skov. Troels Garde Rasmussen roste, at der er åbenhed i Skovrådet overfor et kompromis omkring notatet og fremhævede, at der nu ligger et godt stykke papir. Troels fremførte, at der altid vil være grøfter, man kan ryge i. Troels spurgte, om dette notat vil blive udgangspunkt for tilskudsordninger. Pernille Karlog svarede, at de virkemidler, som notatet beskriver, ville kunne være et godt udgangspunkt for tilskud, men at det på nuværende tidspunkt er uafklaret. Hans M. Hedegaard fremhævede, at det er Naturstyrelsens notat, og at Skovrådet har haft mulighed for og givet sin mening til kende. Formand Gertrud Jørgensen rundede af og takkede for den gode proces og de mange gode kommentarer, hvoraf mange af dem går på de sproglige definitioner og nye kategorier. Gertrud spurgte Skovrådets medlemmer, om de kunne bakke op om notatet, hvis der bliver rettet i billedteksten og et par mindre detaljer. Skovrådet bakkede op om notatet, og det blev aftalt, at det, efter en sidste redigering i Skovrådets sekretariat, vil blive sendt ud sammen med brevet til Ministeren. Sekretariatet tog imod alle bemærkningerne mhp. en sidste redigering, inden notatet vil blive sendt til Skovrådets formand mhp. en udsendelse til ministeren kort pause og kaffe og kage ) Fagligt oplæg omkring skovstatistik og skovovervågning I. Resumé: Vivian kvist Johannsen, fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, gav et fagligt oplæg om skovstatistik og skovovervågning i Danmark. Til orientering. Skovrådets behandling af punktet: Power point fra præsentationerne sendes ud med referatet. II. Resumé: Jesper Fredshavn, fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) gav et fagligt oplæg om NOVANA (Det Nationale overvågningsprogram for arter og naturtyper i Danmark). Skovrådets behandling af punktet: Power point fra præsentationerne sendes ud med referatet. 8) Orientering omkring kortlægning af naturmæssigt særligt værdifulde skove 8

10 Resumé: Kristian Kvist fra Naturstyrelsen holdt et fagligt oplæg om Naturstyrelsen arbejde med kortlægning af naturmæssigt særligt værdifulde skove, de såkaldte 25-skove. Kristian orienterede desuden om, at der afholdes et møde i følgegruppen for projektet i maj. Til orientering. Skovrådets behandling af punktet: Power point fra præsentationen sendes ud med referatet. 9) Drøftelse omkring invitation til Miljø- og Fødevareministeren Resumé: Skovrådets formand ønsker at drøfte muligheden for at invitere Miljø- og Fødevareministeren Esben Lunde Larsen til et møde med Skovrådet. Brev til den tidligere minister Eva Kjer Hansen kan bruges som skabelon. Til drøftelse. Skovrådets behandling af punktet: Der var bred enighed om at sende et brev til ministeren fra Skovrådet og invitere ham i skoven. Det blev besluttet, at formanden sender et udkast til brev til Skovrådets medlemmer snarest muligt. Ligeledes blev det besluttet, at notatet til fremme af biodiversitet i skov skulle sendes til ministeren som input til debatten omkring urørt skov i naturpakken. 10) Eventuelt I. Resumé: Meddelelser fra medlemmerne: Skovrådets behandling af punktet: Mikael Glud fortalte, at HedeDanmark holder 150 års fødselsdag i år. Michael uddelte fagbladet Momentum med temaet biodiversitet og skov. Svend J Christensen fortalte, at Skovdyrkerne holder 75 års fødselsdag i år. II. Resumé: Håndtering af dokumenter i Skovrådet. Formanden Gertrud Jørgensen spurgte Skovrådes medlemmer, om de ville have dagsorden og bilag til Skovrådsmøderne på hjemmesiden før mødet. Skovrådets behandling af punktet: Forslaget blev vedtaget. 9

11 III. Resumé: Evaluering af de seneste møder. Formanden Gertrud Jørgensen spurgte Skovrådets medlemmer, om de var tilfredse med mødernes indhold og form og efterspurgte forslag til emner til næste Skovrådsmøde. Skovrådets behandling af punktet: Der var generel tilfredshed med mødernes indhold og form. Som temaer til næste møde blev nævnt friluftsliv, Naturstyrelsens udfordringer med mountainbikes i skovene, opfølgning på naturpakken. Det blev også nævnt, at det kunne være godt med en debat omkring, hvor Skovrådet kan spille ind til arbejdet med lovkompasset. IV. Resumé: Formand Gertrud Jørgensen anmodede Skovrådets medlemmer om at komme med forslag til, hvor næste Skovrådsmøde skal holdes. Skovrådets behandling af punktet: Michael Glud foreslog, at næste Skovrådsmøde kunne holdes på Kongenshus i Viborg, der er smukt når lyngen blomstrer. Niels Otto Lundsted foreslog, at Skovrådet tog til Dønnerup, og så på naturskovspleje i praksis. Henrik Skibstrup foreslog, at Skovrådet mødtes på Junckers industrier i Køge. Formand Gertrud Jørgensen takkede for forslagene og tilbuddene. Hvor næste møde skal afholdes, blev ikke besluttet, men vil blive meldt ud til medlemmerne. V. Resumé: Ny- eller genudpegning af medlemmer til Skovrådet i september Formand Gertrud Jørgensen orienterede om, at der til efteråret skal udvælges nye medlemmer til Skovrådet. Naturstyrelsen vil inden sommerferien sende et brev ud til medlemmerne herom. Skovrådets behandling af punktet: Punktet blev vedtaget. 10

12 Bilag punkt 4. SVANA orienterer. Oversigt over emner i det kommende Nationale Skovprogram Danmarks Nationale Skovprogram Skovrådets 9.møde 30. september 2016 Pernille Karlog / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Skovprogram / Skovrådet september hvor langt kom vi? 1

13 Det handler om bæredygtig skovdrift Mere end halvdelen af de sjældne arter 70 mio. besøg pr. år 3,3 mio. m 3 træ 3 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Skovprogram / Skovrådet 30. september 2016 Hvad er et nationalt skovprogram? Samlet strategisk ramme for udvikling af skovene Afvejning af de mange forskellige interesser tilknyttet skov Opfølgning på internationale forpligtelser og kriterier for bæredygtig skovudvikling Ingen nye ressourcekrævende initiativer 4 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Skovprogram / Skovrådet 30. september

14 Inddragelse i foråret 2014 Fire skovkredsmøder med 230 deltagere Tre tematiske workshops 5 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Skovprogram / Skovrådet 30. september 2016 Hvad er der sket siden? Ny regering, ny minister Fødevare- og landbrugspakke Naturpakke Biodiversitetsstrategi på vej Behov for jeres refleksioner 6 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Skovprogram / Skovrådet 30. september

15 Opbygning af skovprogrammet Bygget op om de seks internationale temaer for bæredygtig skovforvaltning For hvert tema - Overordnede målsætninger og pejlemærker - Baggrund To produkter - Fuldt skovprogram (for skovenes interessenter) - Kort populær version (for politikere mv.) Bygger på eksisterende indsatser 7 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Skovprogram / Skovrådet 30. september 2016 Skovprogrammets overskrifter 1. Flere skove 2. Bæredygtig produktion 3. Mere biodiversitet 4. Friluftliv og kulturværdier 5. Skove beskytter 6. Robuste og sunde skove Nationale og internationale rammer 8 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Skovprogram / Skovrådet 30. september

16 Flere skove Skovrejsning Langsigtede flersidige hensyn - friluftsliv - grundvand - natur - træproduktion Aktuelt stor fokus på kvælstof 9 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Skovprogram / Skovrådet 30. september 2016 Bæredygtig produktion Dokumenterbart bæredygtigt træ Anvende træ Træ som vedvarende energi Naturnær skovdrift Skovbrugets økonomi og rammevilkår Samfundsøkonomiske analyser 10 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Skovprogram / Skovrådet 30. september

17 Mere biodiversitet Naturpakken og implementering Biodiversitetsskov og urørt skov Kortlægning og registrering ( 25) Natura 2000-skov Livstræer 11 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Skovprogram / Skovrådet 30. september 2016 Friluftsliv og kulturværdier Relevante bidrag fra friluftpolitikken Kulturhistoriske værdier 12 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Skovprogram / Skovrådet 30. september

18 Skove beskytter Kvælstof Grundvand Drikkevandsressourcer Holde på vandet ved skybrud 13 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Skovprogram / Skovrådet 30. september 2016 Robuste og sunde skove Sunde træer Skadevoldere i et fremtidigt klima Skovfrø Stormfald 14 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Skovprogram / Skovrådet 30. september

19 Skovrådet får en særlig opgave med at følge og drøfte arbejdet med at sikre, at de danske skove udvikler sig bæredygtigt, og give råd og idéer til justeringer i kursen. 15 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Skovprogram / Skovrådet 30. september 2016 Periode Proces Septemberoktober 2016 Intern skriveproces og opdatering af indsatser Natur- og landbrugspakken Naturpakken Klima- og energipolitik Tæt koordinering med strategi for biodiversitet November 2016 Skovprogram i offentlig høring November - december 2016 Skovrådet involveres Januar 2017 Høringsperiode slut 1. februar 2017 Danmarks Nationale Skovprogram udkommer 16 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Skovprogram / Skovrådet 30. september

20 Tak for jeres opmærksomhed / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Skovprogram / Skovrådet september

21 Bilag punkt 5.1.A. Naturstyrelsen. Følgebrev overordnede kriterier for kortlægning af skov med højt biodiversitetspotentiale Natur Ref. PJENS Den 27. september 2016 NST Følgebrev: Overordnede kriterier for kortlægning af skov med et højt biodiversitetspotentiale på statens arealer Vedlagte oplæg er et foreløbigt forslag til, hvilke overordnede kriterier Naturstyrelsen vil lægge til grund for kortlægningen af skove og skovområder med et højt biodiversitetspotentiale på Miljø og Fødevareministeriets arealer. Bemærk at der ikke er tale om endelige kriterier, men et oplæg til det videre arbejde. Naturstyrelsen ønsker en drøftelse forbindelse med udarbejdelsen af kriterierne for kortlægning af skov med højt biodiversitetspotentiale med såvel Skovrådet som ved konsultation af relevante forskningsmiljøer. Naturstyrelsen beder hermed Skovrådet om, henover efteråret, at drøfte oplægget til kriterier med særlig fokus på: At anbefale en prioritering af kriterierne 3 10 Indeholder oplægget de relevante kriterier? Udgangspunktet for drøftelserne er rammerne i den politisk besluttede Naturpakke (Se beskrivelsen nedenfor samt bilag 1). Naturstyrelsen vil tage Skovrådets kommentarer og betragtninger med i overvejelserne i forbindelse med udarbejdelsen af de endelige kriterier, der af hensyn til projektets fremdrift skal være færdige medio december Naturstyrelsen vil med dette følgebrev kort orientere om indholdet i den del af Naturpakken, der omhandler udlæg af skov til biodiversitetsformål på Miljø og Fødevareministeriets arealer og leverancerne der skal implementere denne del af Naturpakken. Indhold i Naturpakken Som en del af aftalen om Naturpakken fra maj 2016 blev det besluttet, at der skal udlægges nye skovområder til biodiversitetsformål på i alt ha i Miljø og Fødevareministeriets skove. Samlet vil de nye udlægninger sikre, at der efterfølgende er udlagt minimum ha til biodiversitetsskov i Danmark. De nye udlagte arealer vil omfatte hele skove eller dele af større skove, inklusive mindre, lysåbne arealer, som fx skovmoser, skovenge m.v., som er en naturlig del af skoven. Udlægningen sker på Miljø og Fødevareministeriets arealer og skal ske på den mest omkostningseffektive måde på baggrund af den nyeste viden og med konsultation af relevante forskningsmiljøer, herunder det vidensgrundlag, der tilvejebringes i projektet om kortlægning af naturmæssigt særligt værdifuld skov. Den konkrete udlægning af arealerne fastlægges, så det sikres, at Naturstyrelsen Førstballevej 2 Gjøddinggård 7183 Randbøl Tlf CVR EAN nst@nst.dk

22 der målrettet udlægges arealer med det største biodiversitetspotentiale. De politisk besluttede arealmæssige og forvaltningsmæssige rammer i Naturpakken fremgår af bilag 1. Leverancer Naturstyrelsen er ansvarlig for udlægningen på Miljø og Fødevareministeriets arealer, og Naturstyrelsen vil undervejs sikre følgende leverancer: HVAD HVOR HVORDAN Figur 1. Projektets leverancer Kriterier for kortlægning af skov med et højt biodiversitetspotentiale Fagligt grundlag for udpegning (Data) Liste over udpegede skove Overordnede retningslinjer for forvaltning Plantillæg for udpegede skove kortlægning implementering Gennem processen vil relevante forskningsmiljøer blive konsulteret. Leverance: Kriterier for kortlægning af skov med et højt biodiversitetspotentiale på Miljø og Fødevareministeriets arealer Kriterierne for kortlægning af skov med et højt biodiversitetspotentiale skal være en del af den videre dataanalyse, der gennemføres i forbindelse med udpegningen af skov til biodiversitetsformål. Kriterierne vil indgå i GIS baserede analyser, hvor de vil blive benyttet til at kortlægge Miljø og Fødevareministeriets skoves biodiversitetspotentiale. Kriterierne forholder sig udelukkende til biologiske aspekter, og forholder sig dermed ikke til administrative og forvaltningsmæssige aspekter. Andre hensyn inddrages senere i processen. De enkelte kriterier skal måles relativt i forhold til Miljøog Fødevareministeriets arealer, og der vil blive søgt rådgivning hos forskerne og Skovrådet i forhold til den indbyrdes prioritering/ vægtning mellem kriterierne. Leverance: Fagligt grundlag for udpegning I forbindelse med leverancen Fagligt grundlag for udpegning vil kriterierne blive kvantificeret, og der vil blive udarbejdet/ valgt en analysemodel. Med konsultation af relevante forskningsmiljøer vil kriterierne blive vægtet indbyrdes. I modellen indlægges desuden en række andre hensyn som kulturhistorie og deraf følgende lovgivning, vandløbslovgivning, driftstekniske muligheder og begrænsninger, friluftsmæssige behov m.fl. I analysearbejdet udarbejdes også omkostningsanalyser. Leverance: Liste over udpegede skove Med udgangspunkt i analyserne udarbejdes og offentliggøres en liste/et kort over skove, der udpeges til skove med biodiversitetsformål. 2

23 Leverance: Overordnede retningslinjer for forvaltning Når der foreligger en liste over udpegede skove, udarbejdes der overordnede retningslinjer for forvaltningen af de udpegede skove. De overordnede retningslinjer vil bl.a. beskrive hugsten i forbindelse med udfasning af skovdriften, plejetiltag, den fremtidige hugst i de ha, der udlægges som biodiversitetsskov samt forholdet til andre hensyn som f.eks. kulturhistorie og friluftsliv. De overordnede retningslinjer sætter rammerne for udarbejdelsen af tillæg til driftsplanerne for Naturstyrelsens lokale enheder (se nedenfor), og skal fremadrettet sikre kontinuitet i forvaltningen af de udlagte skove. Leverance: Plantillæg Der udarbejdes konkrete plantillæg for de udlagte skove. Plantillæggene beskriver forvaltningen af de udpegede skove i den gældende driftsplans løbetid. Derefter indgår forvaltningen og planlægningen af de udlagte skove i den normale planproces for Naturstyrelsens enheder. I denne planproces sker der inddragelse af borgerne og offentligheden, som her får mulighed for at kommentere forslagene. Indholdet i plantillæggene holdes som udgangspunkt indenfor rammerne af de overordnede retningslinjer for forvaltningen af skov med biodiversitetsformål. Plantillæggene målrettes konkret til den udlagte skov/ det udlagte skovområde, og udarbejdelsen følger Naturstyrelsens proces for tilvejebringelse af planforslag med heraf følgende lokal inddragelse og høring. I forbindelse med udarbejdelsen af plantillæg vil de kvalitetssikrede data fra leverancen Fagligt grundlag for udpegning i et vist omfang kunne benyttes til at målrette forvaltningen. 3

24 Bilag 1 4

25 Bilag punkt 5.1.B. Naturstyrelsen. Overordnede kriterier for kortlægning af skov med højt biodiversitetspotentiale Kriterier for kortlægning af skov med et højt biodiversitetspotentiale på statens arealer Natur Ref. PJENS Den 15. september 2016 NST Kriterierne for kortlægning af skov med et højt biodiversitetspotentiale skal være en del af den dataanalyse, der gennemføres i forbindelse med udpegningen af skov til biodiversitetsformål på statens arealer. Kriterierne vil indgå i de GIS baserede analyser, der vil blive benyttet til at kortlægge Miljø og Fødevareministeriets skoves biodiversitetspotentiale og den senere udvælgelse af konkrete arealer. Kriterierne forholder sig udelukkende til biologiske aspekter og forholder sig dermed ikke til administrative og forvaltningsmæssige aspekter (så som kulturhistorie og deraf følgende lovgivning, vandløbslovgivning, driftstekniske muligheder og begrænsninger, friluftsmæssige behov m.fl.). Disse og andre hensyn vil blive inddraget senere i udvælgelsesprocessen. Der udarbejdes i øjeblikket et erhvervs Ph.d. projekt om analyse og prioritering af den fremtidige danske indsats for biodiversitetet i skov med særligt henblik på Naturstyrelsens arealer. I Ph.d. projektet vil der blive fremskaffet, indsamlet og analyseret viden om de danske truede arter for at danne grundlag for en forstærket, målrettet og fokuseret indsats for truede arter og biodiversitet på Naturstyrelsens arealer. Data fra Erhvervs Ph.d. om biodiversiteten på Miljø og Fødevareministeriets arealer og kortlægningen af naturmæssigt særligt værdifuld skov ( 25 kortlægningen 1 ) vil være centrale i kortlægningen af skov til biodiversitetsformål på Miljø og Fødevareministeriets arealer og vil blive tillagt en høj vægt i dataanalyserne. Begge projekter forventes at levere data for Miljø og Fødevareministeriets arealer i første Skovområdernes størrelse halvår af Da det i Naturpakken er fastlagt, at der skal udpeges hele skove eller dele af større skove skal skovenes biodiversitetspotentiale vurderes som helhed. Derfor skal data fra erhvervs Ph.d. en og 25 kortlægningen ses i sammenhæng med strukturelle kriterier, der også er relevante for de arealer, der ikke er kortlagt som 25 arealer: Træartssammensætning, alderssammensætning, eksisterende beskyttet skov, andre naturtyper (lysåbne) indenfor skovgrænsen, kontinuitet og forekomst af dødt Træartssammensætning Alderssammensætning Eksisterende beskyttet skov Andre naturtyper (lysåbne) indenfor skovgrænsen Kontinuitet Forekomst af dødt ved Kortlagte 25 arealer Tilstedeværelsen af truede/ sjældne arter 1 Bekendtgørelse om Lov om Skove (Skovloven) Naturstyrelsen Førstballevej 2 Gjøddinggård 7183 Randbøl Tlf CVR EAN nst@nst.dk

26 ved. Nedenfor er der en mere detaljeret beskrivelse af de kriterier der lægges til grund for kortlægningen af skove med et højt biodiversitetspotentiale samt senere udvælgelse. Under hvert kriterie beskrives den faglige baggrund for kriteriet og det forventede datagrundlag angives. Selve kriteriet fremhæves med kursiv. Kriterierne for forekomst af sjældne og truede arter og 25 kortlægningen vil blive prioriteret højest i analyserne. Der er endnu ikke taget stilling til prioriteringen af de øvrige kriterier på nuværende tidspunkt, og der er derfor heller ikke en prioritering af kriterierne i forhold til deres nummerering nedenfor. 1. Kortlægning og registrering af naturmæssigt særlig værdifuld skov ( 25 skov kortlægning) Der gennemføres i perioden en systematisk landsdækkende kortlægning og registrering af de naturmæssigt særligt værdifulde skove udenfor Natura 2000 områderne, både i private og offentlige skove. Det er der er ansvarlige kortlægningen af 25 skov. Kortlægningen skal give et samlet overblik over beliggenheden og tilstanden af de danske skoves særlige naturmæssige værdier, for at muliggøre en eventuel målrettet og prioriteret indsats til beskyttelse af skovenes biodiversitet. Resultatet bliver et landsdækkende kortlag over naturmæssigt særlig værdifuld skov. Arealerne til feltregistrering udvælges ud fra en overordnet GISanalyse og screenes på luftfotos. I felten benyttes en nøgle til at fastslå om der er tale om 25 skov. Hvis der er tale om 25 skov, registreres parametre for skovstruktur (skovbryn, lysninger, kronedække, underskov og vådområder), kontinuitet (gamle træer og dødt ved), spor efter driftspåvirkninger (hugst, jordbearbejdning, spor og foryngelse), hydrologi (dræning eller naturlige vandforhold) samt vedplanter og urter. Metoden til 25 kortlægningen er udviklet af Styrelsen for Vand og Naturforvaltning i samarbejde med Inststut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Center for Makroøkologi (CMEC), Danmarks Nationale Geologiske Undersøgelser (GEUS) og Naturstyrelsen. 25 skov registreringen er den nyeste, systematisk indsamlede viden om skove, som har eksisterende naturkvaliteter. Den forventes afsluttet inden foråret 2017 for så vidt angår statens arealer. Derfor vil data fra registreringen være et afgørende bidrag til udvælgelse af biodiversitetsskov i forbindelse med Naturpakken. Kriterie: I kortlægningen tillægges skove/skovområder med en høj andel 25 arealer stor vægt. 2. Forekomst af (sjældne og truede) arter Et dilemma ved at udlægge arealer for udvalgte arter kan være, at den efterfølgende forvaltning gavner den ene art, men er ligegyldig eller endnu værre skader en anden udvalgt art. Det er essentielt for Naturstyrelsen, at udlæg af urørt skov på statens arealer gavner og ikke skader truede eller sjældne arter.). Når der skal prioriteres mellem forskellige arealer til udlæg som biodiversitetsskov, er det derfor afgørende at tage hensyn til varierende økologiske behov hos eksisterende forekomster af sjældne og truede arter ved at vælge en matchende forvaltningsstrategi. Derudover vil ændring af den nuværende arealforvaltning til biodiversitetsskov med tiden danne grundlag for indvandring af nye 2

27 arter på steder, hvor de ikke hidtil har forekommet. Der forventes desuden enudvikling af mere naturlige økosystem strukturer og funktioner på de udlagte arealer, som igen kan give nye levesteder for karakteristiske arter. Der skelnes mellem arter/artsgrupper, som gavnes af urørt skov uden græsning, urørt skov med græsning, henholdsvis mere aktivt forvaltet biodiversitetsskov med f.eks. stævning eller høslæt mv. (jf figur 2). Der foreligger f.eks. videnskabelige langtidsstudier fra bl.a. Dalby Skog i Skåne, som viser at karplanterne (og dermed de tilknyttede insekter mv.) ved udlæg til urørt skov uden græsning går voldsomt tilbage; således var ca. 50% af arterne herunder de fleste af de truede forsvundet fra Dalby Skog efter nogle årtier. Modsat har det vis sig at mange svampe, laver og visse insekter gavnet af de forhold, som efterhånden opstår i urørt skov uden græsning. Mange truede arter er relikter fra tidligere tiders græsning (og høslæt), og trives ikke i urørt skov uden græsning. Figur 2: Generaliseret ekspertevaluering af virkemidler i forhold til deres formodede effekt for udvalgte rødlistede artsgrupper. (fra Johannsen et al. 2013) Der er således behov for at klassificere de sjældne og truede arter ud fra deres økologiske præferencer og behov, dvs. vurdere om de trives i urørt skov eller har behov for græsning eller anden form for mere aktiv drift/pleje. Ud fra artsoplysningerne kan der peges på den mest optimale drift/pleje i de pågældende skov. Oplysninger om artspræferencer er dog ikke på forhånd tilgængelig for særlig mange arter. I det igangværende erhvervs Ph.d. projekt er alle tilgængelige digitale forekomstdata for globalt eller nationalt truede arter, samt arter på Natura 2000 direktivernes bilag indsamlet. De planlægges bl.a. analyseret i relation til arternes præferencer og økologiske behov. For en mindre delmængde af arterne indgår tilsvarende data i de offentligt tilgængelige Biodiversitetskort og HNVskovkort. 3

28 Kriterie Ud fra generelle naturbeskyttelseshensyn tillægges forekomst af sjældne/ truede arter en høj vægt i analysen. Ved prioriteringen bør arter, som er truede eller sjældne internationalt, tillægges høj vægt, mens arter, som godt nok er truede i Danmark, men almindelige nord eller syd for os, tillægges forholdsvis mindre vægt, da de forekommer på udkanten af deres udbredelsesområde. Egnede arealer til urørt skov vil dels være skovarealer med forekomst af sjældne/truede arter, som gavnes af urørt skov, dels være arealer uden kendt forekomst af sjældne/truede arter, som skades af ændring til urørt skov. 3. Skovområdernes størrelse Så længe der er tilstrækkeligt med levesteder indenfor en populations rækkevidde, vil arten kunne opretholde sin population. En almen kendt forudsætning indenfor naturbeskyttelse er, at større og/ eller sammenhængende naturområder indeholder en højere artsdiversitet end små isolerede naturområder, da der typisk er flere forskellige levesteder, mindre randeffekt og mere plads til de interne dynamiske processer. (Kraus og Krumm 2013). Generelt vil større sammenhængende områder med biodiversitetsskov derfor give bedre overlevelsesmuligheder for de enkelte arter end små, men ikke i alle tilfælde vil det betyde fravalg af små arealer. Der vil ske en mere konkret gennemgang i en senere iteration i analysen, hvis fx særlige arter på små arealer taler for en udlægning Kriterie: I forbindelse med kortlægningen af skove med et højt biodiversitetspotentiale skal der kortlægges sammenhængende områder. 4. Træartssammensætning Sameksistensen mellem dyr og planter gennem årtusinder betyder, at de fleste hjemmehørende træog buskarter er afhængige af bestemte svampe, dyr og insekter som bestøvere, frøspredere eller mykorrhizadannere. Tilsvarende er en lang række dyr gennem tiden tilpasset og specialiseret til bestemte træer og buske som fødegrundlag, skjul og redested. Derfor er tilstedeværelsen af hjemmehørende træ og buskarter afgørende for biodiversiteten i en skov. De fleste af de hjemmehørende træarter i Danmark er løvtræer, men der er også enkelte nåletræarter. Det gælder Ene, Taks og Skovfyr. I Aftale om Naturpakken blev det besluttet at der skal udlægges såvel nåleskov (3.300 ha) som løvskov ( ha) til biodiversitetsformål. Udlægningen af nåleskov til biodiversitetsformål sker med en indfasning over 50 år for dels at sikre højere biodiversitetspotentiale ved bl.a. at konvertere noget af nåleskoven til løvskov. Det vurderes derfor fortrinsvis at være i forbindelse med udlægningen af løvskov, at andelen af hjemmehørende træarter forventes at være relevant kriterium. Naturstyrelsen har data for træartssammensætningen i alle sine skove på indblandings såvel som på hovedtræsniveau. Kriterie: 4

29 Ved kortlægningen af skove med et højt biodiversitetspotentiale vil andelen af hjemmehørende træarter indgå ligesom træartsdiversiteten vægtes 5. Aldersklassesammensætning Træer indeholder en række mikrolevesteder for andre arter i form afhulrum, sprækker og løs bark, vedboende svampe og heksekoste. På enkelttræsniveau vil der være en større variation af disse mikrolevesteder, desto større diameter og tykkere bark træet har, hvilket typisk stiger med træets alder. Det enkelte træs biologiske værdi stiger dermed med alderen (Kraus og Krumm 2013). De store gamle træer er derfor vigtige for biodiversiteten. I biologisk forstand er de danske skove generelt unge. Dels fordi det danske skovareal i 1800 tallet kun udgjorde ca. 3% af det danske landareal, og dels fordi træerne er blevet fældet et væsentlig stykke tid før de har nået en alder, hvor væksten naturligt stopper, og træet dør og henfalder. Uden skovdrift bliver et bøgetræ naturligt år, mens et egetræ bliver år. I Danmark er andelen af træer med en diameter > 60 cm lav, idet der kun forefindes i snit 4 træer > 60 cm pr. ha skov (Nord Larsen et al. 2015). Naturstyrelsen har i sit interne planlægningsprogram Proteus data, der beskriver alderssammensætningen i Miljø og Fødevareministeriets skove. Data beskriver også tilstedeværelsen af overstandere. Kriterie: Ved kortlægningen af skove med et højt biodiversitetspotentiale skal det prioriteres, at der er en vis andel af gamle træer (dvs. træer der er hugstmodne eller ældre). Ved udlæg af hele skove eller større skovområder skal alderssammensætningen vurderes for skoven som helhed og ikke for enkeltbevoksninger. 6. Eksisterende beskyttet skov Som et delprojekt under 25 kortlægningsprojektet skov er udarbejdet et samlet GIS lag med områder, hvor der allerede foreligger en eksisterende, lovmæssig beskyttelse i skov af hensyn til biodiversiteten. Formålet med at udarbejde kortet er: at samle et overblik over beskyttelse af biodiversitet i skov, som et vigtigt grundlag for at kunne målrette nye indsatser for at bevare skovenes biodiversitet. Naturstyrelsen har detaljerede oplysninger om hver enkelt bevoksning, f.eks. i form af udførlige registreringer af de enkelte bevoksningers beskyttelsesstatus. Udpegninger af bevoksninger og skove efter naturskovsstrategien fra 1994 er et vigtigt udgangspunkt for nye udpegninger. Desuden er alle fredningskendelser i Danmark screenet i forhold til eventuelle forhold, der beskytter skovenes biodiversitet. Ved konstaterede fredningsbestemmelser om beskyttelse af skovens biodiversitet er de pågældende arealer registreret i GIS laget med en beskyttelsestype svarende til bestemmelserne i fredningssagen. 5

30 Beskyttede egekrat i medfør af skovloven har længe været registreret i et selvstændige GIS lag. Denne registrering er i efteråret 2015 blevet opdateret og medtaget i det nye GIS lag. I GIS laget indgår desuden bevoksede 3 arealer i skovene f.eks. skovmoser bevokset med skov, jf. Naturbeskyttelsesloven. Når der allerede er beskyttet skov, findes der et potentiale for at udvide de eksisterende beskyttede skovområder. For at arealet bliver relevant skal den omkringliggende skov indeholde træarter og naturværdier, som kan understøtte biodiversiteten. Dvs. det skal ses i sammenhæng med de øvrige kriterier. Kriterie: Ved kortlægningen af skove med et højt biodiversitetspotentiale prioriteres skove med en høj arealandel, der allerede er omfattet af forskellige beskyttelsesbestemmelser af hensyn til biodiversitetsindhold. 7. Andre naturtyper i skovene Lysåbne arealer inde i skovene som skovenge, søer, moser, hedepartier og overdrev skaber levesteder for en række dyr og planter, som er knyttet til disse naturtyper. Et skovområde, hvor der sker en vekselvirkning mellem både den mere lukkede skov og lysåbne arealer, rummer derfor typisk en ekstra biodiversitet. F.eks. danner skovenge levested for skovsommerfugle og en lang række blomsterplanter, og skovsøer og sumpe fungerer som lysåbne oaser inde i skoven, som tiltrækker guldsmede og andre insekter samt fugle. Også skrænter og kuperet terræn skaber variation i skoven, herunder overgangszoner, og er dermed med til at skabe grundlaget for øget biodiversitet i skovområdet. Skove, som grænser op til lysåbne naturtyper, både inde i og uden for skoven, har potentiale for mere dynamisk udvikling i form af bryn, græsningszoner og succession, og har derfor potentiale til at rumme flere arter og en mere dynamisk naturudvikling. Med andre ord indeholder skove, som er rige på disse naturtyper og overgangszoner, flere levesteder og har derfor også et større biodiversitetsindhold. Derfor er de særligt interessante i udpegningssammenhæng. Kriterie: Ved kortlægningen af skove med et højt biodiversitetspotentiale skal skovområder med lysåbne naturtyper inde i skoven og uden for skoven prioriteres. 8. Skovkontinuitet Det Kgl. Videnskabernes Selskabs kort fra slutningen af 1700 tallet viser, hvor der var skov i Danmark på det tidspunkt i historisk tid, hvor det danske skovdække var lavest. De områder, der var skov på det tidspunkt, har sandsynligvis været det meget længe. I disse skove har flora og fauna haft mulighed for at opretholde sine levesteder, også selv om der er sket skovrydning inden for skovgrænsen, så længe arealanvendelsen ikke er ændret fra at være skov til noget helt andet. Det er sandsynligt, at arterne kunne flytte til andre dele af skoven, på trods af at der i mange af disse skove er sket træartsskifte fra oprindelige løvskove til f.eks. nåleskov samt dræning af skovjordene mv. Ny forskning antyder, at lang skovkontinuitet er vigtigere for relikte rødlistearter, end den nuværende skovstruktur (Flensted et al, 2016). Kontinuerligt skovdække er afgørende for skovbundsflora og fauna og svampesamfund. 6

31 Kriteriet Skovkontinuitet skal derfor ses i tæt sammenhæng med, hvor de sjældne arter faktisk findes og dermed med kriterie 2.Forekomst af sjældne og truede arter. Traditionelle driftsformer, som har været opretholdt igennem mange årtier eller århundreder, giver arealer, som indeholder biodiversitet, som det normalt tager mange årtier at genskabe. F.eks. græsning, slæt, stævning eller urørthed. Kriterie: Ved kortlægningen af skove med et højt biodiversitetspotentiale, skal løvskove med lang kontinuitet prioriteres. 9. Hydrologiske forhold og muligheder for genopretning heraf Vand i skoven er en nøglefaktor for biodiversitet i skovene. Faktorer som ændres med mere vand i skovene er bl.a.: Højere luftfugtighed, dannelse af vådområder, mere fugtig bund i skoven, mere dødt ved, øget lystilgang og randeffekt, som tilsammen giver højere variation af levesteder. Desuden vil vand have en positiv effekt på skovklimaet i omkringliggende bevoksninger, samt en gennemgående forøget nedsivning og grundvandsdannelse. Vand i skoven skaber en række forskellige naturtyper som åben søflade, mose, elle og askesumpskov, temporære søer, vandløb og kildevæld. Vand er med til at forstærke den naturlige dynamik i skoven, idet træer dør eller vælter, moser springer i skov, søer bliver til moser og nye vådområder opstår. Der er en lang række arter knyttet til de våde naturtyper:åbne vandflader er til gavn for padder, guldsmede, vandplanter osv., moser har en særlig artsrig flora og ofte mange mosser. Højere luftfugtighed gavner bregner, mosser, laver og svampe. Dødt ved som følge af mere vand har stor betydning for fugle, svampe, insekter og visse pattedyr f.eks. flagermus. Genopretning af naturlig hydrologi er en økologisk faktor, som hurtigst skaber forandringer, mere biodiversitet og naturlig dynamik.. Der indhentes data fra lokalenhederne for hvor Naturstyrelsen, af f.eks. nabohensyn, er forpligtede til at opretholde dræning. Kriterie: Ved kortlægningen af skove med et højt biodiversitetspotentiale, skal det, i det omfang det er teknisk muligt, vurderes, hvorvidt den naturlige hydrologi i skoven kan genoprettes. 10. Forekomst af dødt ved Adskillige videnskabelige studier har påvist, at dødt ved er en nøglefaktor for biodiversitet i skov, da en stor mængde organismer er knyttet til dødt veds forskellige nedbrydningsstadier som levested. Vigtige grupper indbefatter svampe, insekter, nematoder, snegle, mosser og hulrugende fugle og pattedyr. Dødt ved skaber strukturvariation i skoven. Stående, liggende, i lys eller skygge, i vand eller begravet i jorden skaber dødt ved forskellige habitater, som tilsvarende tilgodeser mange forskellige organismer i tid og rum. Skovdynamik i form af forstyrrelser eller egentlige katastrofer på stor eller lille skala som f.eks. storme med efterfølgende billeangreb, lynnedslag, brand, træsygdomme (asketoptørre, elmesyge), 7

32 oversvømmelser, snetryk eller skrælningsskader fra vildtet bidrager alt sammen til puljen af dødt ved ud over skovens naturlige aldringsproces. Skove som indeholder meget dødt ved er tegn på ekstensiv drift eller urørthed over en længere periode, og derfor vigtig i udpegningssammenhæng. Data om mængden af dødt ved opgjort på skovniveau er ofte mangelfuld eller ikke eksisterende. I forbindelse med 25 gennemgangen af skove vil mængden af dødt ved blive registreret. Men det gælder ikke bevoksninger som ikke er omfattet af 25 registreringen. Kriterie: Ved kortlægningen af skove med et højt biodiversitetspotentiale, skal skove med højt indhold af dødt ved prioriteres i det omfang der findes brugbare data. Litteratur: Flensted, K.K., Bruun, H.H., Ejrnæs, R., Eskildsen, A., Thomsen, P.F. and J. Heilmann Clausen. 2016: Redlisted species and forest continuity A multi taxon approach to conservation in temperate forest. Forest Ecology and Management 378: Johannsen, V. K., Dippel, T. M., Møller, P. F., Heilmann Clausen, J., Ejrnæs, R., Larsen, J. B., Raulund Rasmussen, K., Rojas, S. K., Jørgensen, B. B., RiisNielsen, T., Bruun, H. H. K., Thomsen, P. F., Eskildsen, A., Fredshavn, J., Kjær, E. D., Nord Larsen, T., Caspersen, O. H., Hansen, G. K. (2013): Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove s. ill. Kraus D., Krumm F. (eds) Integrative approaches as an opportunity for the conservation of forest biodiversity. European Forest Institute. 284 pp. Thomas Nord Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Torben Riis Nielsen, Iben M. Thomsen, Erik Schou, Kjell Suadicani og Bruno Bilde Jørgensen (2015): Skove og plantager 2014, Skov & Landskab, Frederiksberg, s. ill. 8

33 Bilag punkt 5.3.A. SVANA orienterer. Materiale til dialogmøde om national tilskudsordning til urørt skov Urørt skov National tilskudsordning September 2016 I Naturpakken indgår bevilling på 105 mio. kr. til en national tilskudsordning med formålet at udlægge 900 ha privat urørt skov i perioden Formål Sikre stabile levesteder for arter, der er knyttet til skov. Ordningen har en særlig forpligtelse i at sikre kortlagte Natura 2000 skovnaturtyper, men retter sig også mod andre gamle løvskove med potentiale for stor naturværdi. Kun private skovejere kan opnå tilskud. Støtteberettigelseskriterier Det er en betingelse for, at der kan ydes tilskud, at projektarealet - har eller har potentiale for at få et højt naturindhold, der begunstiges ved udlæg til urørt skov, herunder at projektarealet: o er domineret af løvskov o er domineret af hugstmodne bevoksninger, eller bliver hugstmodent inden for år. o godkendes af kommunen, hvis projektarealet er beskyttet af naturbeskyttelsesloven 3. - er sammenhængende, men må gerne gennemskæres af spor, veje og lignende. Forpligtigelser Med tilskuddet følger en række forpligtigelser, som vil blive tinglyst på arealet: - Efter udlægget må der ikke foretages nogen forstlig drift på arealet (herunder hugst, plantning eller såning). - Levende og døde træer må ikke fældes eller fjernes. - Der må ikke anvendes gødning, kemisk bekæmpelse eller kalkning. - Der må ikke ske menneskeskabt forstyrrelse af jordbunden. - Der må ikke foretages oprensning eller nygravning af grøfter. - Arealet skal være fredskovspligtigt/pålægges fredskovspligt. Der kan i aftalen indgå mulighed for at høste værdier eller etablere lysbrønde inden tinglysningen. Efter tinglysning af aftalen kan der efter nærmere aftale med den påtaleberettigede myndighed fjernes arter, der optræder invasivt og dermed modvirker formålet med tilskudsordningen. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan i særlige tilfælde give dispensation, hvis det ikke strider mod formålet med ordningen. Styrelsen for vand- og Naturforvaltning / Haraldsgade 53 / DK 2100 København Ø / Tlf.: / svana@svana.dk 1

34 Tilskud Tilskuddet består af realiseringsværdien af den stående bevoksning, samt en kompensationssats for tabte fremtidige indtægter knyttet til arealet, som afstås ved udlæg af urørt skov. Der kan søges tilskud til urørt skov ned til et minimumsareal eller -beløb. Tilskuddet udbetales som engangskompensation efter tinglysning af forpligtelserne. Ansøgning Der ansøges digitalt via særlig blanket. Den præcise geografiske udstrækning af arealet indgår digitalt i ansøgningen. Prioritering Tilskudsansøgninger prioriteres for at sikre en målrettet indsats for implementering af Habitatdirektivet, samt den største omkostningseffektivitet. Derfor prioriteres ansøgninger med Natura 2000 skovnaturtyper før øvrige ansøgninger. Inden for hver kategori prioriteres efter højst antal point efter følgende kriterier, der hver især giver 2 point: Tilstedeværelse af kortlagte Natura 2000 skovnaturtyper i tilstandsklasse 1 inden for projektarealet. Tilstedeværelse af HNV kortlagte arealer med en score på 8 eller derover inden for projektarealet. Forelæggelse af en driftsplan indeholdende en biotopregistrering med værdifuld skovnatur indenfor projektarealer. Biotopregistrering skal være dækkende for hele projektarealet. Projekter vil herefter blive prioriteret ud fra størrelsen målt i ha. Sagsbehandling Sagsbehandling og godkendelse af udbetaling foretages af decentrale tilskudsenheder i SVANA. Ordningsansvaret ligger i SVANAs centrale tilskudsenhed. Kontrol Kontrollen styres og foretages af SVANAs kontrolteam, som også udfører øvrige kontroller på skovordningerne. I en årrække efter tilsagn udtages en stikprøve af sagerne til kontrol. Herefter indgår sagerne i tilsynet i medfør af fredskovspligten. Der arbejdes med dialogbaseret kontrol, som baseres på høj grad af dialog mellem tilskudsmodtager og kontrollør. Dette indebærer i sammenligning med EU's regler en øget anvendelse af bagatelgrænser og rådgivning. Ved mindre overtrædelser lægges sagen i risikogruppe og indgår med større sandsynlighed i senere kontrolrunder. Ved grove overtrædelser og gentagne overtrædelser skal hele eller dele af tilskuddet tilbagebetales samt evt. pålæg af sanktion. Uanset alvoren af eventuelle overtrædelser, vil den tinglyste aftale om urørt skov ikke kunne annulleres. Bevilling 105 mio. kr. fordelt i perioden Effekt 900 ha privat urørt skov i perioden Statsstøttegodkendelse Nationale tilskudsordninger skal statsstøttegodkendes i EU. Det kan tage op til et år at opnå denne godkendelse. Designet af tilskudsordningen skal kunne dokumentere at alene ekstra omkostninger og tabte indtægter kompenseres, samt at der foretages kontrol og revision af, at tilskuddet anvendes efter hensigten. Styrelsen for vand- og Naturforvaltning / Haraldsgade 53 / DK 2100 København Ø / Tlf.: / svana@svana.dk 2

35 Interessentinddragelse: Medlemmerne i Skovrådet indkaldes til dialogmøde inden principperne for ordningen lægges fast. Bekendtgørelse og tilskudsvejledning vil blive sendt i høring. Udviklingsmuligheder Fortrydelsesret: Det vurderes ikke at være hverken politisk eller administrativt hensigtsmæssigt at indføre en fortrydelsesret. Krav om fredskovspligt: Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt alene at fastlægge forpligtelser samt regler for tilsyn, misligholdelse, dispensation og tilbagebetaling i deklarationen. Ved at pålægge fredskovspligt på varige forpligtelser kan myndighedsansvar og dispensationer håndteres mere tidssvarende om år. Ligeledes vil tilskudsbeløbet for urørt skov overstige de tilskudsgrænser en statsstøttegodkendelse normalt kræver. En fredskovspålæggelse vil være et væsentligt argument for at kunne opretholde kompensationens størrelse. Licitationsmodel: I 2016 igangsættes et udviklingsarbejde, fx pilotprojekter, med henblik på at indføre en licitationsordning. Kommunale tilskudsmodtagere: Af Naturpakken fremgår det at private skovejere kan få kompensation til udlæg af urørt skov. Der er fra KL udtrykt ønske om at åbne for tilskud også for kommunale skovejere. Styrelsen for vand- og Naturforvaltning / Haraldsgade 53 / DK 2100 København Ø / Tlf.: / svana@svana.dk 3

36 Bilag punkt 5.3.B. SVANA orienterer. Præsentation fra dialogmøde om national tilskudsordning til urørt skov Tilskud urørt skov Dialogmøde med medlemmerne fra Skovrådet 5. oktober 2016 Ny national ordning for tilskud til Urørt skov I Naturpakken er afsat 105 mio. kr. i perioden Effektmål på 900 ha Formål: Sikre stabile levesteder. Særligt Natura 2000 I 2017 ligner ordningen den kendte, dog: Kompensation både for stående værdier og fremtidige tab Udbetaling som engangskompensation Statsstøttegodkendelse igangsættes oktober Kan vare op til et år Bekendtgørelse og tilskudsvejledning sendes i høring 2 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Dialogmøde om tilskud til urørt skov 1

37 Betingelser for tilskud Med tilskuddet følger en række forpligtigelser, som vil blive tinglyst på arealet: Der må ikke foretages nogen forstlig drift på arealet (herunder hugst, plantning eller såning). Levende og døde træer må ikke fældes eller fjernes. Der må ikke anvendes gødning, kemisk bekæmpelse eller kalkning. Der må ikke ske menneskeskabt forstyrrelse af jordbunden. Der må ikke foretages oprensning eller nygravning af grøfter. Arealet skal være fredskovspligtigt/pålægges fredskovspligt. Mulighed for høst inden tinglysning. Mulighed for fjernelse af invasive arter efter tinglysning. 3 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Titel på præsentation Arealer der kan modtage tilskud Tilskudsberettigelse: Løvskov Hugstmodne bevoksninger Sammenhængende arealer Ikke beskyttet i forvejen Undtagelser og nærmere uddybning beskrives i vejledningen. Prioritering: Natura 2000 prioriteres først. Herefter gives point til Kortlagte Natura 2000 skovnaturtyper i tilstandsklasse 1 HNV kortlagte arealer med en score på 8 eller derover. Driftsplan indeholdende en biotopregistrering med værdifuld skovnatur. Flest point og størst areal prioriteres højest. 4 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Titel på præsentation 2

38 Fremtidige overvejelser (fra 2018) Licitationsmodel: Kræver et udviklingsarbejde for at sikre en hensigtsmæssig model. Fortrydelsesret: Væsentlige argumenter taler i mod Mulighed for tilskud til kommunale skovejere: Ikke en del af Naturpakken Andet? 5 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Titel på præsentation 3

39 Bilag punkt 6. IGN orienterer. Ny version af Skove og Plantager 2015 Skove og plantager 2015 Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Torben Riis-Nielsen, Iben Margrete Thomsen, Kjell Suadicani, Lars Vesterdal, Per Gundersen og Bruno Bilde Jørgensen

40 Ny forbedret udgave med. Nøgletal for Danmarks skove baseret på data for Skovareal: ha (14,5 %) Andet træbevokset areal: ha (1 %) Opbygge omkring de seks overordnede pan-europæiske kriterier for bæredygtig skovforvaltning Gennemgang med tekst og En række kort over hele landet Mange figurer og fordelinger Tabeller Tilgængelig på internettet og i trykt form

41 Skovenes fordeling i Danmark

42 Udvikling og fordeling

43 Aldersklassefordelinger

44 Fugle, dødt ved, adgangsveje og forbrug af råtræ DOF 2016

45 Bilag punkt 7. SVANA orienterer. Paris aftalen betydning for Dansk Skovbrug Paris-aftalen Betydning for dansk skovbrug SKOVRÅDET Dønnerup Gods 30. september 2016 Christian Lundmark Jensen Disposition / forventningsafstemning Skov i CO2-kredsløbet, nøgletal Baggrund. International klimaregulering Parisaftalen vigtige elementer EU-rammen Refleksion over mulige konsekvenser ---o0o--- Men ikke noget om./. Endelige regler i EU (kendes ikke pt)./. Evt. virkemidler 2 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Paris-aftalen. Betydning for dansk skovbrug 1

46 EU s skove i tons CO2-ækvivalenter (~ kubikmeter) cirka-angivelser Tilvækst EU s samlede nettoudledning Lager Energi Gavn træ Hugst affald Netto vækst 40 mia Netto 400 mio tons CO2/år (1 %) (nettovækst i skov samt puljer af gavntræ og hugstaffald, men uden energitræ) / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Parisaftalen Betydning for Dansk Skovbrug 3 4 mia (10 %) EU s forbrug af biomasse til energi (mio tons olie-ækv) og reference niveau pct 4 pct 4 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Paris-aftalen. Betydning for dansk skovbrug 2

47 DANMARK - i forhold til EU28 (%), cirka-angivelser 149 mio tons CO2 ~ knap 3 gange DK s årlige udledning Netto : 1,4 mio tons CO2/år ~ knap 3 % af DK s årlige udledning 5 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Paris-aftalen. Betydning for dansk skovbrug Anvendelse af dansk skovtræ Efter Tanja Olsen, Skoven 1 (2016) 6 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Parisaftalen Betydning for dansk skovbrug 3

48 Vigtige faser i international klima-regulering EU: -8 % 1990->2012 EU: -20 % 1990->2020 => Kvote-sektoren EU: -40 % 1990->2030 => Byrdefordelingsaftalen (transport, landbrug, bygninger) => Skove og jorder 1997: Kyotoprotokollen P P => Skove og jorder (inkl. skovrejsning/rydning e. 1990) Skov f => Skov f frivillig * referenceniveau * træprodukter => Vådområder 1992: Klimakonventionen (UNFCCC) 2015: Parisaftalen (inkl. skove og jorder) FASE 0 FASE 1 FASE 2 FASE 3 7 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Parisaftalen Betydning for dansk skovbrug Parisaftalen vigtige elementer i forhold til skove Mål om at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning et godt stykke under 2 C Mål om at øge tilpasningsevnen til de skadelige virkninger Mål om at de globale udledninger topper hurtigst muligt og i anden halvdel af dette århundrede at opnå en balance mellem udledninger og optag Parisaftalen fastlægger ikke: - Fælles juridisk bindende regneregler for skove og jorder - Anvisninger på, hvordan optag i og udledninger fra skove og jorder skal indregnes i nationale reduktionsmål Parterne bør handle for at bevare og forøge, hvor det er relevant, optag og lagre af drivhusgasser i bl.a. skove og jorder Pligt til at rapportere om optag i og udledninger fra skove og jorder 8 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Parisaftalen Betydning for dansk skovbrug 4

49 EU tre vigtige forslag for perioden Forslag om byrdefordeling (20. juli 2016) Forslag om håndtering af skove og jorder (20. juli 2016) ---o0o--- Forslag om en fremtidig politik for bioenergi (ventes ult. 2016) 9 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Parisaftalen Betydning for dansk skovbrug EU-forslagene vigtige elementer i forhold til skove Optag/udledning fra gamle skove beregnes ift. et reference-niveau, der skal revideres/ korrigeres af Kommissionen. Der må fra skove og jorder, inkl. gamle skove ikke være nogen samlet nettoudledning Der kan genereres CO2-kreditter fra skovrejsning og skovrydning, men ind til videre ikke kredit fra gamle skove. Kommissionen kan foreslå dette medtaget senere. Nettooptag i skovrejsning beregnes i glidende intervaller på 20 år (evt. 30 år). Derefter overgår skovrejsning til gammel skov. 10 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Parisaftalen Betydning for dansk skovbrug 5

50 Referenceniveauet - afgørende for CO2-beregninger i skov - regnskabsteknisk nettooptag ved forskellige beregningsmetoder og referenceniveauer Ref 2 Faktisk udvikling (start + tilvækst hugst) Ref 1 11 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Parisaftalen Betydning for dansk skovbrug Refleksion over mulige konsekvenser af kommende regler i forhold til skove Skovrejsning, fx intensitet og tidlig vs. sen hugst Skovrydning, herunder som følge af naturpleje Gamle skove, herunder urørt skov vs. øget hugst Produktion af energitræ og træ til byggeri mv. Kortsigtede og langsigtede CO2-gevinster Virkemidler? 12 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Parisaftalen Betydning for dansk skovbrug 6

51 Bilag punkt 8.A. Dansk Skovforenings. Brev til Miljø- og Fødevareministeren ang. behov for klare regler om adgang til særlige anlæg i skov Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen Amalievej Frederiksberg C Danmark Telefon info@skovforeningen.dk august 2016 Kære Esben Lunde Larsen Behov for klare regler om adgang til særlige anlæg i skov Skoven er befolkningens foretrukne sted, når de skal ud og nyde naturen, og konflikter mellem skovens brugergrupper er ikke en ny problemstilling, men har indtil nu kunnet løses inden for de eksisterende regler om adgang til naturen og skovene. Særligt mountainbikeryttere og de konflikter, de har med andre brugergrupper, har i de seneste år været omtalt i både lokale og landsdækkende medier. Der har været gennemført en landsdækkende kampagne Flink af natur og i mange skove både statsskove, kommuneskove og private skove har der gennem dialog været fokus på at skille denne lidt mere action-prægede brugergruppe fra andre blødere grupper ved at anlægge særlige mountainbikespor. Den anbefaling har Skovforeningen givet sine medlemmer, og der er blevet anlagt flere nye spor. Det er denne positive udvikling for friluftslivet i skovene, som nu er truet af en ny tolkning af adgangsreglerne fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, og dette er årsagen til vores henvendelse. Når skovejerne anlægger sporene, gør de det ud fra følgende forudsætninger/forventninger: - Sporene anlægges typisk i et samarbejde og gennem en aftale med lokale MTB-klubber - Sporene anlægges primært uden for det eksisterende vej- og stinet for at tilgodese MTBrytternes ønsker og for at kunne adskille dem fra andre brugere (særligt gående) og dermed mindske konflikterne væsentligt - Hermed undgås ulovlig MTB-kørsel på andre stier i skoven, der ikke er egnede til kørsel med almindelig cykel - Sporene er en adgang, der etables udover den sædvanlige lovfæstede adgang, og kan derfor forbeholdes denne brugergruppe og kan nedlægges igen, hvis der ikke længere kan opretholdes en fornuftig aftale. Myndighedernes tolkning af reglerne sætter stop for nye MTB-spor I et konkret tilfælde blev der rejst tvivl om, hvorvidt en skovejer kunne forbeholde sådanne særligt anlagte MTB-spor for denne ene brugergruppe. Skovforeningen bad Naturstyrelsen (nu SVANA) som myndighed på området om en tolkning af reglerne. Styrelsen fremkom med følgende tolkning: Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation