MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE

Transkript

1 MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR VEJRUP SKOLES SFO MYRETUEN S F O M y r e t u e n V e j r u p s k o l e S k o l e v æ n g e t 3, V e j r u p B r a m m i n g T l f August 2012 Revideres august 2014

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 2 Indledning Læringsbegreb 3 Værdier 4 Beskrivelse af Myretuen 5 Beskrivelse af Myretuen 6 Barnets alsidige personlige udvikling 7 Sociale kompetencer 8 Sprog 9 Krop og bevægelse 10 Natur og naturfænomener 11 Kulturelle udtryksformer og værdier 12 Børn med særlige behov 13 Førskole 14 Dokumentation / Evaluering 15 Billeder fra Myretuen 16 Side 2

3 INDLEDNING SFO er som en del af folkeskolen omfattet af formålsparagraffen: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Læringsbegrebet i SFO Skolefritidsordningen skal altså forstås som en del af skolens virke. Målet er derfor at forankre samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen i en helhed. Dette gøres ved at sikre: at det tværgående personalesamarbejde udmønter sig i en helhedsvurdering af det enkelte barn ved en koordineret indsats for at udvikle barnets samlede kompetencer. at forældresamarbejdet er et fællesanliggende baseret på åbenhed og tillid at børn, der har behov for en ekstra indsats, sikres en sammenhæng, der tager udgangspunkt i barnets særlige behov. hensigtsmæssige rammer for overgangene mellem dagtilbud, førskole, SFO og skole hensigtsmæssige rammer for at barnet kan videreføre elementer fra undervisningen til SFO en og omvendt. Børn udvikler sig og lærer i aktivt samspil med omverdenen, hvorved de tilegner sig viden, færdigheder, normer, holdninger, sociale adfærds- og handlemåder. Læringen sker, når barnet erkender og opnår nye erfaringer, som bygges på allerede erhvervede. Barnet bruger sine sanser og krop, imiterer og gentager i læreprocessen. Barnet lærer i uformelle og formelle sammenhænge. Den formelle læring er kendetegnet ved at være bevidst pædagogisk tilrettelagt, hvor den uformelle læring er indlejret i legen i samværet med andre og i samspil med det omgivende. I SFO en dannes udviklende rammer for læring, og tilbydes passende udfordringer i forhold til børnenes kompetencer og potentiale. Desuden har det pædagogiske personale en særlig forpligtigelse til at reflektere over deres position som rollemodeller. De voksne skal være motiverede og engagerede, og være bevidste om at skabe positive og anerkendende relationer til børnene. Med disse forudsætninger er målet at skabe så optimale læreprocesser som muligt, hvor både voksne og børn kan være involverede, fokuserede og koncentrerede. Side 3

4 VÆRDIER Ved Esbjerg kommunes Skolevæsen er det væsentlig, at der skabes rammer for en udfordrende og meningsfuld skolegang for alle børn. Grundlaget for disse rammer bygger på værdierne: Fællesskab Ansvarlighed Udfordringer Disse værdier fra skolepolitikken er de overordnede værdier for SFO Myretuen. Derudover arbejder vi ud fra følgende værdier: Rummelighed Trivsel for alle Omsorg for hinanden Nærvær Plads til forskellighed Respekt Anerkendelse I Myretuen bliver disse værdier vægtet højt. Her skal være trygt, godt og rart at være. Myretuen er rammen om børnenes fritid, og derfor har børnene medbestemmelse over deres eftermiddag og bliver et rummeligt sted, hvor børn og voksne oplever tryghed og omsorg. Myretuen er et sted, hvor der er aktivitet og fællesskab. Det er derfor vigtigt, at alle føler sig som en del af helheden og viser stor ansvarlighed overfor såvel hinanden som for de fysiske rammer. Vi arbejder med, at barnet skal lære at andre har et behov og må vente på sin tur, at man skal lytte når andre taler og ikke afbryde. Vi lærer dem at alle skal være gode ved hinanden og at respektere at ikke alle har de samme behov. Det er vigtigt, at børnene udvikler og styrker deres selvværd og vi anerkender, vejleder og fokuserer på det det børnene kan og derved gør det enkelte barn betydningsfuldt. Vi lægger vægt på, at være nærværende voksne, der er opmuntrende, motiverende eller igangsættende, og vi viser barnet, at vi kan lide det som det er. Side 4

5 BESKRIVELSE AF MYRETUEN Myretuen er en SFO med ca. 50 børn. Myretuen er bygget sammen med resten af skolen og har gode selvstændige lokaler, f.eks. Pude rum, musik rum samt et stort og velindrettet fællesrum, der indbyder til masser af leg og andre aktiviteter. Derudover har SFO direkte adgang ind i skolens bibliotek og mulighed for at benytte skolens øvrige faglokaler. Der er også gode udendørsfaciliteter med bl.a. stor naturlegeplads, boldbane og bålplads. Der er desuden kort afstand til lokale naturområder med skov, sø og vandløb. Åbningstider: SFO åbner kl Da vi samarbejder med børnehaven Snurretoppen, som også ligger på samme matrikel, møder de børn, der har morgenmodul, ind i Snurretoppens lokaler, hvorfra de sendes i skole kl Ønsker et barn at spise morgenmad der, serveres der morgenmad indtil kl Samarbejdet med børnehaven betyder også, at i ferieperioder vil SFO børn være i børnehaven indtil kl Vi lukker kl (fredag kl ). Eftermiddagens rytme: Kl Børnene trykker sig elektronisk ind ved systemet Tabulex. Vi siger vi goddag til hinanden. Resten af eftermiddagen anvender børnene selv det elektroniske system til at registrere hvor de er, ude, inde, går hjem. Holder et barn fri, får vi besked, enten via sms eller via Tabulex. Det er vigtigt, at vi er vidende om, at alle børn er kommet, holder fri eller er gået hjem. Ligeledes er der klare aftaler om hvornår og hvordan børnene kan forlade SFO. Derefter gør vi klar til frugt og dagens øvrige aktiviteter. Børnene har mulighed for at lave forskellige kreative aktiviteter, såsom at klippe, male, lave perlebakker, smykker og andet. De fleste materialer ligger frit fremme til at bruge. Vi vægter meget, at børnene selv bestemmer hvad de vil lave, men nogle aktiviteter kan dog være planlagte, f.eks. Julegaver, fastelavnsting. Når barnet går hjem trykker det sig selv ud via Tabulex og siger farvel til den voksne. Side 5

6 BESKRIVELSE AF MYRETUEN Frugt: Børnene har mulighed for at købe årstidens frugt samt kiks, knækbrød eller bolle. Vi opkræver 2 gange om året. Frugten serveres om eftermiddagen. Vi lægger vægt på at børn og voksne sidder samlet og spiser frugten. Derved skaber vi en god stemning og har en god dialog rundt om bordet. Det er også her børnene skriver sig på forskellige aktiviteter såsom computer, wii, værksted mm. Traditioner: Vi lægger stor vægt på traditioner. Vi afholder fastelavn, der arrangeres en efterårsfest med tema, der er julehygge med forældre, vi rafler om kalendergaver, vi laver julefrokost for børnene m.m. Vi lægger også stor vægt på at udsmykke Myretuens lokaler efter højtider/årstider. Det er vigtigt for os, at vi kommer ud af huset, både i hverdagen og i skoleferierne. Lektiehjælp: I samarbejde med forældrene kan det aftales, om barnet skal lave lektier i Myretuen, og barnet kan få den hjælp, det har brug for. Beskeder: Fridage, sygdom, adresseændringer m.m. gives på telefon eller via Tabulex. Side 6

7 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING Det overordnede mål for SFO ens pædagogiske praksis er at skabe rammerne for at det enkelte barn kan udvikle sine personlige og sociale kompetencer i fællesskaber og gennem relationer til andre. Barnets selvværd styrkes gennem samvær med andre børn og anerkendende voksne, og barnets selvtillid styrkes når det får mulighed for passende udfordringer. I SFO en skal barnet udvikle sin evne til at vise empati, at behandle andre ordentligt, at acceptere forskelligheder, at acceptere og forstå andres grænser, at kunne lytte til andre og håndtere konflikter. Alt dette er muligt for barnet at udvikle når det får mulighed for at lege eller deltage i aktiviteter alene eller sammen med deres venner. Barnet skal i dagligdagen opleve at det har indflydelse på leg og aktiviteters indhold, så det kan udvikle en større forståelse for fællesskab, ansvar og demokrati. At barnet oplever at være en del af et fællesskab. At barnet føler sig værdifuldt. Ar barnet kan indgå i sociale relationer. At barnet lærer at udtrykke egne følelser, meninger og tanker Barnet skal i Myretuen møde anerkendende voksne. Vi støtter barnet i at indgå i forskellige relationer. Vi observerer og spørger ind til barnets følelser, meninger og tanker. Vi lærer barnet at acceptere forskellighed. Barnet skal ses, høres og forstås. Side 7

8 SOCIALE KOMPETENCER Vi mener det er vigtigt, at barnet lærer at forme venskaber. Legen er i centrum, da den er med til at styrke og udvikle fantasi og social forståelse. Ligeledes er legen med til at vedligeholde venskaber og relationer også på tværs af klasserne. Børnene lærer at acceptere og respektere andre og det de kan. Det er vigtigt, at barnet lærer at værdsætte andres evner. Barnet skal i højere grad blive i stand til at vurdere og agere i forskellige situationer og f.eks. vurdere, om det er nødvendigt at involvere en voksen eller løse et problem selv. Barnet skal udvise empati, respekt og indfølingsevne. Barnet skal vente på tur. Barnet skal indgå som en vigtig del af fællesskabet. Barnet skal tage aktiv del i konfliktløsning. Barnet skal kunne samarbejde og udvise ansvarlighed. Barnet skal acceptere forskellighed. Vi støtter barnet i at sætte ord på egne og andres følelser. Vi giver børnene fælles oplevelser. Vi giver barnet mange legemuligheder. Vi giver, via dialog, barnet redskaber til konfliktløsning. Side 8

9 SPROG Barnets kreativitet stimuleres i leg med rim og remser, i historielæsning og ved at skrive tal og bogstaver. Men under sprog hører også et kendskab til dialogen og dens betydning for konflikthåndtering, tonelejets betydning for kommunikationen og det at kunne aflæse kropssprog. At barnet får styrket sit ordforråd. At barnet har en god omgangstone. At barnet anvender sproget i konfliktløsning. At barnet får udvidet sin begrebsverden. At barnet kan aflæse og forstå kropssprog Vi styrker barnets sprog gennem dialog. Vi giver barnet mange legemuligheder. Vi er rollemodeller for børnene Vi har indrettet plads til sang, musik og optræden Vi har adgang til computer, hvor der er dialogbaserede spil Vi øver os i at læse kropssprog Side 9

10 KROP OG BEVÆGELSE At kunne bruge sin krop og bevæge sig, er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns motoriske udvikling, færdigheder, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætning for at udvikle sig. Kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger, udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaring i, hvad det betyder at koble f.eks. Det talte sprog og kropsproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk og andre reaktioner. Børn har brug for at føle værdi og tryghed - også ved deres egen krop og reaktioner. Ved at få viden og indsigt i hvordan kroppen fungerer, får børnene også mulighed for at få indsigt i sig selv og andre. At styrke barnets fin og Grov motorik. At give barnet glæde ved bevægelse. At barnet opnår kendskab til sundhed og hygiejne. Vi styrker barnets fin og grov motorik ved aktiviteter både ude og inde. Vi giver barnet glæde ved bevægelse ved selv at være aktive forbilleder. Vi giver barnet succesoplevelser ved bevægelse. Vi samarbejder med Vejrup - Endrup Fritids og Kulturcenter så børnene på forskellig måde kan udfolde og udfordre deres krop. Vi har gode udearealer som indbyder til fysisk aktivitet. Vi giver barnet kendskab til sundhed ved at inddrage dem i køkkenet. Eks. bagning, tilberedning af frugt og grønsager m.m. Vi har frugtordning. Igennem dialog opnår barnet kendskab til hygiejne. Side 10

11 NATUR OG NATURFÆNOMENER Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelse af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer - både kropsligt og mentalt. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige erfaringer og hente masser af viden om naturen og naturfænomener. Naturen giver børnene mulighed for ved selvsyn at fatte sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå, hvis de bliver formidlet på et teoretisk plan. Det gælder f.eks. Modsætninger, tal, mængder og rækkefølger. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. At barnet får udfordret sanserne og fantasien i naturen. At barnet får kendskab til naturen i årstidernes skift. At barnet opnår respekt for natur og miljø. At barnet får glæde ved at være i naturen. Vi tager på tur til skov og sø. Vi anvender vore udearealer. Vi indsamler og anvender ting fra naturen, f eks. kogler, blomster og bær. Vi vejleder børnene omkring hensigtsmæssig adfærd i naturen. Vi udnytter naturens mange muligheder for leg og oplevelser Side 11

12 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER I Myretuen lægger vi vægt på, at der er en kultur, hvor alle føler sig velkomne. Det er stemningen i huset der vægtes, og måden vi er sammen på. Barnet skal have mulighed for at udtrykke sig igennem kreative udfoldelser, med mange forskellige materialer: papir, pap, farver, maling, stof, lim og modellervoks. Barnet får kulturelle oplevelser, når vi ser teater, film, går på biblioteket, går på museum, ser bygninger og hører musik. Børnene skal gennem leg have mulighed for at bearbejde de mange indtryk de får, f.eks. fra fjernsynet. Børnene laver rollespil, mini playback, laver teater, dansenumre eller andre forestillinger, som de viser for børn og voksne. Børnene skal gennem viden om andre kulturer opnå en tolerance og se det positive i forskellighed. At barnet får kendskab til traditioner. At barnet oplever forskellige kulturelle tilbud. At vi har en god stemning i huset. At barnet har mulighed for at udtrykke sig fantasifuldt og skabende i kreative aktiviteter. Vi igangsætter aktiviteter i forbindelse med årets gang/højtider. f. eks. Julefrokost, Halloween, påskeklip m.m. Gennem dialog får barnet kendskab til forskellige traditioner. Vi anvender humor i det daglige, og vi griner sammen. Vi indretter de fysiske rammer, så de indbyder til kreative processer. Vi tager på biblioteket og besøger museer. Vi deltager i mini-playback og rollespil. Børnene har adgang til mange forskellige materialer og laver selv udstillinger. Vi igangsætter kreative aktiviteter også udendørs. Side 12

13 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Aktiviteterne tilrettelægges, så de byder på udfordringer på flere niveauer. Det gælder uanset hvilken aktivitet, der er tale om. Målet er, at det enkelte barn får en positiv oplevelse af at deltage i den enkelte aktivitet. Det kræver stor opmærksomhed fra de voksne, og derfor afsættes der også personale i forhold til antallet af børn, som deltager i aktiviteten. I forhold til børn med særlige behov er der fokus på at opfordre børnene til at deltage i aktiviteterne. Vi oplever i praksis, at børnene ofte er i stand til at deltage på lige vilkår med de øvrige børn, fordi aktiviteterne er meget strukturerede og forudsigelige. Målet med deltagelsen i aktiviteter, når det drejer sig om børn med særlige behov, er primært at styrke deres relationer til de andre børn. At Myretuen er et sted hvor der er plads til alle. At alle Myretuen børn får er et den sted hjælp hvor og der støtte er plads de har til behov alle. for. At barnet alle børn bliver får den set, hjælp læst og og forstået. støtte de har behov for. At barnet alle børn bliver har mulighed set, læst og for forstået. at deltage i aktiviteterne. At alle børn har mulighed for at deltage i aktiviteterne. Ved at observere børnene og blive bevidste om deres behov. Ved at tilrettelægge aktiviteter efter barnets behov, så det kan indgå i fællesskab med andre børn. Ved at udveksle observationer på personalemøder. Ved at sparre med psykolog, talepædagog, sundhedsplejerske m.fl. efter behov. Side 13

14 FØRSKOLE Hvert år til april starter førskolen. Det er et tilbud til de børn, som skal starte i skole til august samme år. Førskolebørnene modtages om morgenen i Børnehaven Snurretoppen. Kl hentes børnene af en pædagog og går i SFO Myretuen, hvor der også vil være garderober til børnene. Om eftermiddagen vil børnene være en del af den eksisterende SFO gruppe. Formål med førskolen Førskolen skal gøre børnene klar til livet på skolen og i SFO. Børnene skal blive trygge og fortrolige med de nye voksne samt skolens - og SFO' ens fysiske rammer, så disse ting ikke fylder hos børnene, når de skal starte i børnehaveklassen. I førskolen er dagligdagen præget af aktiviteter, som er målrettet frem mod 0. klasse, og derfor forventes det, at barnet bliver selvhjulpent på en række områder, at de er motiverede og videbegærlige, og at de er fysisk og psykisk modne til at indgå i forløbet. Desuden vil Førskolen have fokus på børnenes sociale, motoriske, sproglige og personlige forudsætninger, og der bygges således videre på læreplanerne fra daginstitutionen. Der er ingen facitliste på, hvor dygtigt et barn skal være, og førskolen forventer ikke, at barnet er lige god til det hele, men at det er godt på vej. Vi prioriterer legen meget højt i førskolen, og mener det er vigtig de får god tid til at lege. For det er gennem legen de får sociale erfaringer og skaber nye venskaber. Herunder er beskrevet, hvordan en dag kunne være organiseret. Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Førskolebørnene møder ind i Børnehaven Snurretoppen. Børnene kan spise morgenmad indtil ca Børnene ankommer leg Samling og præsentation af dagens aktivitet og formiddagsmad Frikvarter m. opsyn Leg og dagens aktivitet Madpakke og historie Frikvarter med opsyn Fri leg inde eller ude Aktivitets tilbud sammen med de øvrige SFO børn samt frugt sammen med de øvrige SFO børn Side 14

15 DOKUMENTATION OG EVALUERING Pædagogisk dokumentation: Dokumentation er vigtigt værktøj for at sikre det kvalificerede pædagogiske arbejde. Det gælder i forhold til den interne dokumentation, som fx kan være i form af iagttagelser, refleksioner og evaluering. Men det gælder også den eksterne dokumentation til børn, forældre, samarbejdspartnere og andre interessenter. Dokumentationen kan have mange former. Der er den mundtlige, som fx finder sted i den daglige dialog med forældrene, i forbindelse med forældresamtaler og forældremøder og i forbindelse med evalueringer på personalemøder. Der er den skriftlige, som fx sker gennem elevplaner, orienteringsskrivelser, aktivitetskalender eller artikler på skolens hjemmeside. Endelig er der også den visuelle dokumentation, som fx er fotos, video, udstillinger osv. Dokumentation gør det muligt for os at fast holde den pædagogiske praksis. Dokumentation skal anvendes til løbende at evaluere de pædagogiske læreprocesser med henblik på forandring og udvikling. Dokumentation vil synliggøre vores praksis og give mulighed for udvikling Både børn og voksne tager digitale fotos som anvendes f. eks. i portfolio Der udgives nyhedsbrev hver måned med billeder. Børnenes egne produktioner, tegninger, skulpturer, historier udstilles. Målskemaer udfyldes. Evaluering Analysere og reflektere over egen praksis. Skabe mulighed for udvikling og fastholde erfaringer. Sikre at vi lever op til målene. Evalueringsskemaer udfyldes. På stuemøder er evaluering fast punkt som opfølgning på aktiviteter. Årlig evaluering af vores mål og indholdsbeskrivelse. Anvende observationer og iagttagelser. Evaluere gennem dialog med børnene. Side 15

16 BILLEDER FRA MYRETUEN I Myretuen er der tid til fordybelse, rig mulighed for krop og bevægelse, mange gode ude aktiviteter samt tid og rum til leg og kreativitet Side 16