Professionelle vidensformer under forandring. Nye styringsformers påvirkning af professionsuddannelsernes vidensformer

Transkript

1 Professionelle vidensformer under forandring. Nye styringsformers påvirkning af professionsuddannelsernes vidensformer - forskningsprojekt VIA University College, Enhed for Professionsforskning, Lars Thorup Larsen 2. synopsis, 4/ Tematisering: De seneste årtier er flere dele af uddannelsessektoren blevet gennemtrængt af en række idémæssige strømninger, der har haft til formål at forbedre og forandre disse fag, men i visse tilfælde også at problematisere den gældende vidensform. Eksempelvis har Danmarks placering PISA-undersøgelserne affødt en specifik problematisering af læreruddannelserne, mens andre internationale idéstrømninger som Bologna-processen har medført en forandring af alle uddannelser. Midt i mellem disse diskursive og reguleringsmæssige strømninger er der samtidig også sket en intern professionel udvikling som kunne tænkes at have en indflydelse på, hvad der opfattes som kerneviden inden for eksempelvis sygepleje eller lærergerningen, herunder en stærkere forskningsbasering i professionerne. Disse udviklinger rejser det centrale spørgsmål om, hvor påvirkelig vidensformen i de forskellige professioner er i forhold til disse forskellige vinde, interne og eksterne, nationale og internationale. Desuden er det væsentligt at vide, hvilken vidensform, ny som gammel, der tegner sig som resultat af de diskursive kampe. Formål og afgrænsning: Formålet med dette forskningsprojekt er at analysere vidensformen i en række professioner med udgangspunkt i de skrevne dokumenter, der knytter sig til de tilhørende professionsuddannelser, herunder lovbekendtgørelser, studieordninger og fagbeskrivelser. Den bagvedliggende forestilling er, at en professions vidensform ikke alene afspejler sig i praksis som falder uden for analysen her men at den også vil fremgå af de normative forskrifter, der knytter sig til de tilhørende professionsuddannelser. Om end der i alle uddannelser indgår en række forskellige vidensformer, eksempelvis indgår der medicinsk viden i sygeplejeuddannelsen, er forventningen ikke desto mindre, at det vil være muligt ud fra disse dokumenter at finde en diskursiv angivelse af, hvad der anses for gyldig og nødvendig viden inden for det pågældende fag. 1

2 Under vidensform hører desuden spørgsmål om, hvordan uddannelsen positionerer professionen i forhold til forskning, altså om processen med at blive sygeplejerske, lærer eller ingeniør har noget med en forskningsproces at gøre eller nærmere modelleres efter begreber om praksis, mesterlære, professionelle normer eller andet. Der er helt sikkert mange mulige måder at karakterisere de forskellige vidensformer, men det vanskelige her er at anvende en typologi, der ikke på forhånd falder sammen med de begreber, man på professionsuddannelserne eksplicit anvender til at beskrivelse sig selv (det kunne fx være Habermas sondring mellem forskellige erkendelsesledende interesser). Det er ikke hensigten udelukkende at vise et øjebliksbillede, men derimod at etablere en vis genealogi over slægtskab og forskydninger i de professionelle vidensformer over en tiårig periode. Genealogier er per definition aldrig komplette, men her er formålet mere begrænset, idet det ikke er hensigten at dokumentere professionernes samlede oprindelse og moderne udvikling. Genstandsfeltet er indskrænket til ti år ( ), fordi målet primært er at undersøge, hvilke diskursive fodaftryk de ovennævnte diskursive strømninger har efterladt i professionernes vidensform. Med andre ord: har udviklinger som PISA-undersøgelserne ændret hvad det vil sige at være lærer, for så vidt som dette beskrives i uddannelsens forskrifter, og i så fald hvordan? Det er vigtigt at understrege, at det ikke er undersøgelsens formål at eftervise, hvordan de pågældende ideer helt konkret er kommet ind i dokumenterne, men blot at påpege eventuelle forandringer, som kan siges at have en klar familielighed med eksempelvis diskurser fra OECD, Bolognaprocessen, eller en intern professionel udvikling som forskningsbasering. Der er således ikke tale om en kausalanalyse, men om en deskriptiv dokumentanalyse, der sættes i forhold til eksisterende litteratur omkring de dominerende internationale diskursive strømninger på uddannelsesområdet. Listen over mulige fodaftryk vil blive afgrænset forud for analysen, men hovedfokus er på de nævnte diskursive strømninger, herunder ikke mindst nogle af de instrumenter, der anvendes til at fremme målorientering i uddannelserne, fx cost-benefit-analyser. I visse tilfælde er det imidlertid knap så vanskeligt at se, hvor ideerne kommer fra, idet der måske er blevet gennemført evalueringer af uddannelserne eller andre former for anbefalinger, som er blevet anvendt til at reformere uddannelserne og deres målsætninger. Endelig er det interessant at lægge mærke til, hvilke elementer der eventuelt fortrænges af de nye diskurser, fx om indflydelsen fra fagforeninger eller den faginterne debat om professionens etos svækkes. Det er vigtigt at tilføje, at selvom denne dokumentanalyse eventuelt kommer til at indbefatte nogle evalueringer i sit datagrundlag, er det ikke dens formål at evaluere de pågældende uddannelser. Derfor forholder undersøgelsen sig ikke til, hvordan de studerende modtager og bruger professionens vidensform. 2

3 Teori: Teoretisk trækkes der primært på Foucaults ide om genealogi og vidensarkæologi, om end der også er mulighed for at trække på andre relaterede teorier og epistemologiske perspektiver, som kan bruges til at karakterisere en professions vidensform. I bredere forstand trækker projektet ligeledes på begreber fra den franske epistemologi-tradition samt muligvis også fra litteraturen om Critical Discourse Analysis (CDA). Til at karakterisere de diskursive strømninger, som kan have påvirket professionernes vidensformer, trækkes fortrinsvist på governmentality-litteraturen, herunder analyser af neoliberale styringsteknologier og deres sammenhæng med omlægninger i den måde, hvorpå man søger at lede velfærdsstaten og befolkningen gennem den. Empiri: For at afgrænse en potentielt uoverskuelig tekstmængde er planen at udvælge et antal professionsuddannelser inden for VIA samt at udvælge tre typer dokumenter inden for hver. Dette giver mulighed for at sammenligne på tværs mellem professioner, som måske ikke rammes ligeligt at eksterne påvirkninger, men samtidig at følge vidensformens udmøntning fra top til bund i systemet, dvs. fra lovbekendtgørelse til studieordning og fagbeskrivelser: Det endelige valg af professionsuddannelser er fortsat åbent for diskussion, bl.a. i samarbejde med de lektorer fra VIA, som tilknyttes projektet. Dog er det klart, at projektet umuligt kan dække den omfattende vifte af uddannelser, der udbydes under VIA. Et udspil kunne være at fokusere på følgende: 1. Sygeplejerske 2. Lærer 3. Ingeniør 4. Pædagog 5. Socialrådgiver 6. Fysio- og/eller ergoterapeut Ud over at beskrive et bredt udvalg af professioner kan der være forskellige teoretiske grunde til at se på bestemte professioner. Sygeplejeprofessionen er interessant, fordi den har været genstand for kritik, fx at den angiveligt skulle prioritere teoretiske fag højere end praksis. Samtidig er sygeplejens vidensform interessant, fordi den formodentlig står i et ret klart underordnelsesforhold til medicinen, ligesom den nok er underkastet en stærkere centralstyring. Læreruddannelsen er interessant, fordi kritikken af den danske folkeskole i høj grad er blevet rettet mod lærernes kvalitet. Samtidig er det et område under konstant beskydning, bl.a. fordi kvaliteten af grundskoleuddannelser er blevet en 3

4 markant international konkurrenceparameter i OECD-sammenhæng, i hvert fald mere end man kan sige om sygeplejersker og ingeniører. Diplomingeniørerne er interessante i sammenligning med de andre, fordi de måske kan tænkes at være mindre påvirket at de diskursive strømninger, som blandt andet har efterspurgt en opprioritering af naturvidenskabelige fag. Samtidig står diplomingeniørerne sandsynligvis i et underordnelsesforhold til de akademisk uddannede ingeniører. Socialrådgiverne er interessante, fordi man der eventuelt vil kunne se aftryk af det såkaldte workfare -skift i social- og arbejdsmarkedspolitikken. Metode: Systematikken i dette datasæt samt de på forhånd udpegede fodaftryk, som der ledes efter, gør det oplagt at anvende et program til tekstanalyse såsom Nvivo. Tekniske løsninger som Nvivo har både fordele og ulemper. En klar fordel er, at det giver mulighed for at kode tekstmaterialet efter den hierarkiske struktur, samt at udvikle en kodebog til at iagttage ligheder og forskelle på tværs af fagene samt udviklinger over tid, mens man samtidig fastholder selve tekstens mening (hvis det bruges rigtigt). En anden fordel er, at kodeskemaet tvinger forskeren til at gennemtænke sine teoretiske forventninger, samt at en eksplicitering heraf kan gøre det lettere at arbejde flere sammen om projektet. Udover ret høje startomkostninger med at etablere kodebogen kan ulempen omvendt være, at man kommer til at reducere det partikulære til en generel opfattelse, der lå til grund for kodeskemaet. Denne risiko er mindre her, eftersom formålet ikke er at afdække noget helt og aldeles partikulært ved det enkelte dokument, men at undersøge, hvorvidt et sæt af dokumenter bliver påvirket af nogle ret standardiserede diskursive udtryk, fx målorientering eller målbarhed. En anden mulig risiko ved brug af en computerbaseret tekstanalyse er, at den kan friste til at lade programmet om at fortolke teksterne, hvilket i sagens natur ikke er hverken muligt eller ønskeligt. Programmet gør det blot lettere at overskue en større tekstmængde, men erstatter naturligvis ikke forskerens fortolkning af teksternes indhold samt etablering af en genealogi på tværs af forskellige betydninger. Status: Næste skridt må være at få afsøgt, hvad der findes af eksisterende litteratur, herunder hvordan denne litteratur evt. kan bruges til at få afgrænset vidensformen som teoretisk begreb fra noget, der nemt kan gå hen og blive en lidt for bred karakteristik af enten uddannelserne eller professionerne som sådan. Dette indebærer også en proces med at sætte sig ind i, hvordan svenske professionsforskere har udført og er ved at udføre 4

5 lignende studier. Det er en helt indlysende fordel at gennemtænke dette på forhånd, så det senere bliver muligt at lave komparative studier, hvilket igen burde lette processen med international publicering betragteligt. Efter afsøgning af litteratur og eventuel justering af det teoretiske setup (sensommer/tidligt efterår 2010) udformes en skitse til kodeskemaet (midt efterår 2010). Evt. kan der laves en hurtig dataindsamling på én af uddannelserne for at få en idé om omfanget, herunder hvor vanskeligt det fx vil være at frasortere løbende småændringer af studieordninger uden videre betydning. Den samlede dataindsamling foregår i nært samarbejde med de til projektet tilknyttede deltagere, hvorefter kodning og analyse går i gang (slut efterår 2010 vinter 2011). Publikation: Publikationsstrategien afhænger blandt andet af deltagerkredsen, evt. med en vis intern arbejdsdeling. Ud over bidrag til dansksprogede tidsskrifter (fx Gjallerhorn, Dansk Pædagogisk Tidsskrift mfl.) er det ligeledes målet at lave i hvert fald én engelsksproget tidsskriftsartikel, hvis den kan skrives ind i en eksisterende litteratur. Deltagere: Projektet gennemføres med Lars Thorup Larsen som forskningsleder og med et mindre antal lektorer fra VIA tilknyttet som assistenter. Sidstnævntes arbejde består i første omgang i dataindsamling og kodning, men afhængigt af deltagerkredsens ønsker og forskellige publikationsplaner vil der ligeledes blive samarbejdet om dele af analysearbejdet. Videre projekter: Projektet kan ses som opbygning af en database, som senere vil kunne udvides efter andre analyseformål, bl.a. også ved en intern arbejdsdeling i deltagergruppen. Det kan være en udvidelse med flere professioner eller en inddragelse af andre typer af tekstmateriale. Eksempelvis kan der senere inddrages tekster såsom studerendes BAprojekter, der dog ikke er medtaget i projektet i første omgang for at analysen ikke skulle blive forvekslet med en evaluering af uddannelserne. 5