Orius majusculus en grovæder! Danmarks JordbrugsForskning. Havebrug nr. 156 februar Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Orius majusculus en grovæder! Danmarks JordbrugsForskning. Havebrug nr. 156 februar Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri"

Transkript

1 Havebrug nr. 156 februar 2004 Orius majusculus en grovæder! Annie Enkegaard og Henrik F. Brødsgaard, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebeskyttelse Lene Jakobsen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Sektion for Zoologi Rikke Kirkeløkke Christensen, Københavns Universitet, Afdeling for Populationsøkologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

2 2 Havebrug nr Rovtægen Orius majusculus markedsføres til biologisk bekæmpelse af trips i væksthuse. Tægen er imidlertid temmelig altædende og vil udover trips æde andre skadedyr, fx bladlus, spindemider og mellus. Desværre er tægen ikke så forstandig, at den kun æder skadedyr - også en række ny edyr, der udsæ es til bekæmpelse af trips eller andre skadedyr, vil rask væk blive inddraget i menuen, hvis de byder sig. En række undersøgelser udført ved Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg, har belyst de e. Orius majusculus - et nyttedyr i væksthuse Orius majusculus, som er en art, der hører naturligt hjemme i Danmark, er en 2½-3 mm stor rovtæge med brune og sorte tegninger. Den bageste del af vingerne er hvidlige (Foto 1). Foto 1. Orius majusculus æder galmyglarve Foto: R. K. Christensen Figur 1. Orius majusculus livscyklus Æg klækkes efter ca. 1 uge 20 C Æg lægges i plantevæv Nymferne udvikles i ca. 20 dage Voksne lever i ca. 2-3 uger Tægehunnen lægger sine ca æg i plantevæv, således at kun toppen af æggene er synlige (under mikroskop). Fra æggene klækkes e er en lille uge (20 C) de meget små første nymfestadier, som kun er ½ mm lange. Tægen gennemløber fem nymfestadier (Fig. 1), som alle ligner miniudgaver af den voksne tæge bortset fra, at vinger mangler. De første nymfestadier er gullige-orange (Foto 2), mens de senere stadier har en mere brunlig farve. I alle stadier er de røde øjne tydelige. Foto 2. Nymfe af Orius majusculus Foto: Henrik F. Brødsgaard Nymfestadierne gennemløbes på ca. 20 dage ved 20 C, hvorefter voksne tæger fremkommer. De voksnes levetid varierer med temperatur og med by e, men varer typisk 2-3 uger ved C. Orius majusculus kræver mere end timers lys om dagen for ikke at gå i en tilstand, hvor æglægningen ophører. Både rovtægenymfer og voksne har stikkende-sugende munddele, som er indeslu et i en lang snabel (Foto 1). By et lokaliseres ved berøring og gribes med forbenene, hvore er snablen stikkes ind i by et og dets kropsvæske udsuges. Både voksne og nymfer søger aktivt e er by e, selv på snævre steder som indeni blomsten. Rovtægen kan ud over insekter og mider også æde pollen og plantesa, hvilket gør det muligt for den at overleve og formere sig i pollenbærende kulturer, hvor skadedyr endnu ikke har indfundet sig. I disse kulturer kan Orius majusculus derfor udsæ es forebyggende, hvis man har tilbageværende problemer med fx trips. I andre kulturer udsæ es rovtægen normalt først e er konstateret angreb. Rovtægen kan med fordel anvendes i hotspots, hvor antallet af skadedyr er særligt højt.

3 Havebrug nr Orius majusculus anvendes med succes i mange lande til bekæmpelse af skadedyr, primært trips, i en lang række væksthuskulturer, både grønsager og prydplanter. Orius majusculus og blomstertægen Macrolophus caliginosus I en række undersøgelser har vi studeret, hvorvidt Orius majusculus kan og vil æde andre ny edyr. Blandt andet har vi set på, hvorledes rovtægen reagerer på en anden tæge, blomstertægen Macrolophus caliginosus (Foto 3), som primært markedsføres til bekæmpelse af mellus. Foto 3. Nymfe af Macrolophus caliginosus Foto: IRTA I vores forsøg, som foregik i mindre tredimensionelle enheder med chrysanthemum, ønskede vi ikke kun at finde ud af, om Orius majusculus altædende karakter betyder, at blomstertægen Macrolophus caliginosus bliver inddraget i diæten. Macrolophus er nemlig selv et ny edyr med et Figur 2. Dødelighed af Macrolophus caliginosus forårsaget af Orius Majusulus i forsøg med og uden trips til rådighed som alternativt by e % døde Macrolophus uden trips bredt fødevalg - skadedyr som mellus, bladlus, spindemider og minérfluer optræder på menuen, og ny edyr som snyltehvepse på mellus og minérfluer samt andre blomstertæger kan også angribes. Vores undersøgelser viste dog, at de stadier af Macrolophus, som vi anvendte i forsøgene (3. stadie nymfer eller voksne), ikke angriber hverken voksne eller 3. stadie nymfer af Orius. De e udelukker dog ikke, at fx voksne Macrolophus kan angribe de helt små Orius-nymfer. med trips Macrolophus voksne Macrolophus nymfer Men vi fik bekræ et vores mistanke - Orius majusculus æder Macrolophus caliginosus. De voksne Orius æder både 3. stadie nymfer og voksne af Macrolophus, når der ikke er anden føde tilstede, mens de kun æder nymferne, hvis Orius samtidig har trips til rådighed i begrænset mængde. Orius-nymferne æder derimod hverken Macrolophus voksne eller nymfer af tilsvarende størrelse - heller ikke når de ikke har anden føde at æde af (Figur 2). Igen kan det dog ikke udelukkes, at 3. stadie nymfer af Orius kan æde fx 1. eller 2. stadie nymfer af Macrolophus. Spørgsmålet er nu, om Macrolophus-nymfer stadig vil bliver ædt, hvis Orius majusculus har en overflod af trips til rådighed som alternativt by e. Vores forsøg viste, at det gør den ikke - hvis Orius har masser af trips at æde af, angriber de ikke længere Macrolophus-nymferne. Orius foretrækker altså i denne situation helt tydeligt at æde trips fremfor Macrolophus og æder lige så mange trips, som hvis Macrolophus ikke var tilstede. Vores forsøg viser, at Orius majusculus i en biologisk bekæmpelsessituation sandsynligvis ikke vil æde Macrolophus

4 Havebrug nr caliginosus, når mængden af trips er høj. I disse tilfælde vil den samtidige tilstedeværelse af begge ny edyr i en kultur derfor sandsynligvis ikke påvirke Orius bekæmpelse af trips. Det er endda muligt, at Macrolophus - i kra af at også trips indgå i dens fødevalg - vil kunne bidrage til tripsbekæmpelsen. Derudover er det muligt, at Macrolophus indirekte kan have en positiv betydning for tripsbekæmpelsen ved at udgøre en alternativ fødekilde for Orius, når mængden af trips er lav. Macrolophus kan nemlig overleve og endda formere sig på plantesa alene. Det er vist, at Orius majusculus i sådanne situationer kan drage fordel af tilstedeværelsen af fx bladlusgalmyg som alternativt by e. Men man kan jo overveje det smarte i at holde en bestand af Orius ved lige ved at lade den æde andre ny edyr. Yderligere undersøgelser er nødvendige for at a lare, om Orius-nymfer æder mindre nymfer af Macrolophus, og om voksne og store nymfer af Macrolophus æder mindre nymfer af Orius. Endvidere bør der, under større og mere væksthuslignende forhold, foretages undersøgelser af betydningen af den indbyrdes prædation mellem de to ny edyr for udfaldet af biologisk bekæmpelse af såvel trips som de skadedyr, som Macrolophus udsæ es for at bekæmpe. Orius majusculus og andre nyttedyr I tidligere undersøgelser har vi vist, at Orius majusculus æder tripsrovmiden Amblyseius degenerans. De e sker, selv når der er trips tilstede, selv om Orius foretrækker at æde trips fremfor rovmider. Forsøgene viste endvidere, at dødeligheden blandt tripsene er den samme, uanset om kun den ene eller begge ny edyr er tilstede - sandsynligvis fordi Orius bruger mindre tid på at æde trips, når den også æder Amblyseius degenerans, og fordi Amblyseius degenerans bidrag til tripsbekæmpelsen forringes, når den bliver ædt af Orius. Amblyseius degenerans opnår ikke - som trips gør - en vis besky else mod Orius majusculus ved at opholde sig i blomster - Orius æder ligeså mange Amblyseius degenerans i blomster som på blade. Vores resultater viser, at man nøje bør overveje, om der er fornu i at udsæ e begge disse ny edyr til bekæmpelse af trips. I lyset af disse forsøg forventer vi, at Orius majusculus også vil æde en anden hyppigt brugt Amblyseius-mide, tripsrovmiden Amblyseius cucumeris, hvilket er vist for andre Orius-arter. Det samme er tilfældet med en anden bladlevende mide, spindemiderovmiden Phytoseiulus persimilis (Foto 4). I nogle af vores forsøg har vi dog set, at en samtidig bekæmpelse af både spindemider og trips med Orius majusculus og spindemiderovmide er mulig, fordi både Orius - og trips - æder spindemider, hvilket opvejer, at Orius æder af rovmiderne. Foto 4. Spindemiderovmiden, Phytoseiulus persimilis (rød) angriber spindemide Foto: F. Lind De jordlevende Hypoaspismider (Foto 5), som bruges til biologisk bekæmpelse af bl.a. sørgemyg og trips, er derimod ikke udsat for angreb fra Orius majusculus - rovmiderne bevæger sig sjældent op på plantens overjordiske dele, mens Orius kun i begrænset omfang søger ned til dyrkningsmediet. Chancen for kontakt med rovmiderne er derfor minimal.

5 5 Havebrug nr Foto 5. Romiden Hypoaspis miles æder sørgemyg. Foto: Susanne Ydergaard I andre af vores forsøg har vi set, at Orius majusculus også æder både æg og larver af bladlusgalmyggen, Aphidoletes aphidimyza (Forsidefoto, Foto 1). Den sæ er store mængder af galmygæg til livs - ca. 200 æg om dagen - uanset om der er bladlus tilstede som alternativt by e eller ej. Ligeledes ædes et betydeligt antal galmyglarver, når disse er den eneste fødekilde, mens kun ca. halvdelen af larverne ædes, hvis Orius samtidig har bladlus til rådighed. Et andet af vores forsøg har vist, at Orius majusculus - udsat mod trips - kan udrydde en bestand af bladlusgalmyg udsat mod bladlus, men at Orius egenskab som bladlus ende i forsøget alligevel gjorde, at den selv kunne varetage bekæmpelsen af både trips og bladlus. E ersom Orius majusculus æder bladlusgalmyg, forventer vi, at også spindemidegalmyggen Feltiella acarisuga (tidligere kaldet Therodiplosis persicae) (Foto 6) vil være udsat for angreb, hvis den befinder sig i samme kultur som Orius majusculus. Endelig har vi set, at bladlus, som er nyligt parasiterede af snyltehvepse (Aphidius colemani), angribes og ædes af Orius majusculus, og at den ikke skelner mellem uparasiterede og parasiterede bladlus, sådan som nogen bladlus ender (fx mariehøns) gør. Når Orius æder de parasiterede bladlus, går det naturligvis ud over de snyltehvepse, som skulle være klækket herfra, og snyltehvepsens bidrag til bladlusbekæmpelsen forringes. Det er sandsynligt, at bladlus nyligt parasiteret af andre bladlussnyltehvepse (A. ervi, Aphelinus abdominalis) vil lide samme skæbne, hvis de findes i samme kultur som Orius majusculus. Endelig går sikkert heller ikke mellussnyltehvepse (Encarsia formosa, Eretmocerus mundus, Eretmocerus eremicus) ram forbi, idet Orius majusculus vides at æde mellus, og derfor sikkert vil også æde parasiterede mellus, i hvert fald når parasiteringen ikke er for langt fremskreden. Afslutning Sammenfa ende kan vi sige, at Orius majusculus er en vaskeægte grovæder, der ikke skelner væsentligt mellem gartnerens venner eller ender. Man skal være opmærksom på, at det i visse situationer kan være omsonst at udsæ e både Orius majusculus og et andet ny edyr, som ædes af Orius, såfremt dødeligheden blandt skadedyrene ikke forbedres i forhold til, at man kun udsa e Orius. Samtidige udsætninger kan dog være en fordel, hvis man har en vis rumlig adskillelse mellem Orius og de ny edyr, som den kan angribe - fx hvis man anvender fx Amblyseius-mider generelt i kulturen og primært beny er Orius majusculus i hotspots. Samtidig skal det dog understreges, at Orius majusculus bekæmpelse af trips - som stadig er det primære målskadedyr - kan have fordel af, at andre ny edyr - og skadedyr - er tilstede i kulturen som alternativ føde for Orius, når bestanden af trips er lav.

6 6 Havebrug nr Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyrog en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2004: Markbrugsserien kr. 222, husdyrbrugsserien kr. 162 og havebrugsserien kr Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN Forsidefoto: Nymfe af Orius majusculus æder galmyglarve Foto: Hanne Nielsen Foto 6. Spindemidegalmyg, Feltiella acarisuga, æder spindemide Foto: Me e Skovly Svendsen

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile

Læs mere

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler

Læs mere

1984: 1986: 1996: 2004:

1984: 1986: 1996: 2004: 1982: Galmyg Banker Plants 1984: 1986: 1992: Norge: 1992: 1996: 2004: 1980-1984 - 1986-1992 - 1994-2004 - 2008 Lars BioPlant (DK) & Biobasiq (S) Michael Samira Frank Steen Sven Henrik Anders Kersti Aarhus

Læs mere

Sådan holder du jordbærplanterne sunde

Sådan holder du jordbærplanterne sunde Sådan holder du jordbærplanterne sunde TM Integreret plantebeskyttelse IPM Syngenta Bioline har også biologiske løsninger på skadevoldere i jordbær. I nedenstående skema ses, en oversigt over biologiske

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vejledning om støtte til nyttedyr til brug i frugtog grøntsagsproduktion. Juni 2014 (Version 1.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vejledning om støtte til nyttedyr til brug i frugtog grøntsagsproduktion. Juni 2014 (Version 1. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vejledning om støtte til nyttedyr til brug i frugtog grøntsagsproduktion Juni 2014 (Version 1.0) Kolofon Vejledning til støtte af nyttedyr til brug i frugt-

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt

Læs mere

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Grøn Viden. Coloradobillen Biologi og bekæmpelse. Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher

Grøn Viden. Coloradobillen Biologi og bekæmpelse. Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher Grøn Viden Coloradobillen Biologi og bekæmpelse Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher 2 Coloradobillen (Leptinotarsa decemlineata Say) er et meget betydeligt

Læs mere

I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere.

I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af potteroser Aktuelle skadegørere I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere. Med et IPM-program sætter

Læs mere

Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug

Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug Lene Sigsgaard Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Organismebiologi http://plen.ku.dk/english/research/organismal_biology/applied_entomology/ PLEN Kplantekongres,

Læs mere

Metoder og Økonomi ved tripsbekæmpelse i væksthuse

Metoder og Økonomi ved tripsbekæmpelse i væksthuse Metoder og Økonomi ved tripsbekæmpelse i væksthuse I forbindelse med IPM projekterne i 2016, har Gartnerirådgivningen lavet en undersøgelse af, hvordan tripsbekæmpelsen i danske væksthusgartnerier gribes

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Biologisk bekæmpelse i væksthuse Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright december 2006 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Gerbera (Gerbera jamesonii hybrider) Produktionsfaser. IPM Program monitering

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Gerbera (Gerbera jamesonii hybrider) Produktionsfaser. IPM Program monitering IPM-produktion af Gerbera (Gerbera jamesonii hybrider) Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse

Læs mere

Dansk Erhvervsgartnerforening Torveporten 10, 2500 Valby Telf 36 44 12 02. Telefax 36 44 05 33. Giro 5 40 O2 87

Dansk Erhvervsgartnerforening Torveporten 10, 2500 Valby Telf 36 44 12 02. Telefax 36 44 05 33. Giro 5 40 O2 87 I EG Dansk Erhvervsgartnerforening Torveporten 10, 2500 Valby Telf 36 44 12 02. Telefax 36 44 05 33. Giro 5 40 O2 87 Strukturdirektoratet Toldbodgade 29 1253 København K Projektet har været opdelt i 2

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Væggelus biologi. Væggelusarter

Væggelus biologi. Væggelusarter Væggelus biologi Da væggelus er så svære at komme til livs, kan det være en god ide at sætte sig lidt ind i hvordan de lever, for at kunne planlægge sin indsats for at komme af med dem, eller for at undgå

Læs mere

IPM. Trips- overvågning og registrering

IPM. Trips- overvågning og registrering IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Ind imellem kan der opstå angreb af bakterien Agrobacterium tumefaciens, samt trips og bladlus.

Ind imellem kan der opstå angreb af bakterien Agrobacterium tumefaciens, samt trips og bladlus. IPM-produktion af Argyranthemum frutescens Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er

Læs mere

Kend din fjende og dig selv Sun Tzu 544 B.C.

Kend din fjende og dig selv Sun Tzu 544 B.C. Kend din fjende og dig selv Sun Tzu 544 B.C. Sun Tzu krigskundskab: If you know the enemy and know yourself, you need not fear the result of a hundred battles. If you know yourself but not the enemy, for

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

Syddansk Universitet. Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten. Published in: Groen Viden, Havebrug

Syddansk Universitet. Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten. Published in: Groen Viden, Havebrug Syddansk Universitet Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten Published in: Groen Viden, avebrug Publication date: 2001 Document version Forlagets udgivne

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne IPM-produktion af Osteospermum Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN

HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN Dansk Planteskoleejerforenings Vintermøde 19 januar 2011 Magnus Gammelgaard Siden 1980 hos: Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for

Læs mere

BIOLOGISK BEKÆMPELSE NATURVENLIG INTRODUKTION?

BIOLOGISK BEKÆMPELSE NATURVENLIG INTRODUKTION? NAURRÅDE / INVASIVE ARER OG GMO ER NYE RUSLER MOD NAUREN BIOLOGISK BEKÆMPELSE NAURVENLIG INRODUKION? Af Jørgen Eilenberg Centrale budskaber Det anbefales at godkendelsesproceduren for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler

Læs mere

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

University of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008

University of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008 university of copenhagen University of Copenhagen Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene Published in: momentum Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Københavns Universitet. Harlekinmariehønen Harding, Susanne; Steenberg, Tove. Published in: Nåledrys. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Harlekinmariehønen Harding, Susanne; Steenberg, Tove. Published in: Nåledrys. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Harlekinmariehønen Harding, Susanne; Steenberg, Tove Published in: Nåledrys Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Grøn Viden. Tabletop produktion af jordbær. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet. Holger Daugaard

Grøn Viden. Tabletop produktion af jordbær. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet. Holger Daugaard Grøn Viden Tabletop produktion af jordbær A A R H U S U N I V E R S I T E T Holger Daugaard D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H av e b r u g n r. 175 N o v e m b e r 2 0 07 2

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale IPM-produktion af Pelargonium zonale Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Forsøgmed snyltehvepse i Svanholm okologiske frugtplantage i sommeren 1998

Forsøgmed snyltehvepse i Svanholm okologiske frugtplantage i sommeren 1998 Forsøgmed snyltehvepse i Svanholm okologiske frugtplantage i sommeren 1998 A. Beskrivelse af projektet. B. Rapportering af projektet udsætninger flyveaktivitet / følsomhed overfor svovl systemets brugbarhed

Læs mere

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital Lopper og flåter Lopper og flåter De senere års milde vintre har været med til at øge problemerne omkring lopper og flåter. Fra at være et typisk efterårsproblem, ser vi nu store loppeproblemer hele året.

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Meromkostninger og tilskudsmuligheder ved anvendelse af biologiske virkemidler i frugt- og bærproduktion på friland samt i tunneller Ørum, Jens Erik; Jacobsen,

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Vejret i vækståret september 2006 august 2007 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F M A R K B R U G N R. 324 O

Læs mere

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Markbrug nr. 286 December 23 Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Henrik B. Møller, Martin N. Hansen og Merete Maahn Afdeling for Jordbrugsteknik, Forskningscenter

Læs mere

Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning

Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Blomster giver signifikant flere luse-bekæmpende insekter Arter 1. Antal /m2 2. Antal /m2

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer

Læs mere

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Markbrug nr. 284a 2003 1 Markbrug nr. 284a Oktober 2003 Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Solvejg K. Mathiassen og Per Kudsk, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter

Læs mere

36 3/2008 HARLEKINMARIEHØNEN - FRA NYTTEDYR TIL INVASIVT SKADEDYR

36 3/2008 HARLEKINMARIEHØNEN - FRA NYTTEDYR TIL INVASIVT SKADEDYR HARLEKINMARIEHØNEN FRA NYTTEDYR TIL INVASIVT SKADEDYR Mariehøns er populære insekter. De kendes af hvert et barn, de er farvestrålende, og de er nyttige fordi de spiser bladlus. Nu er der imidlertid dukket

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

I formeringen: Sørgemyggelarver. Rhizoctonia Resten af kulturen: Pythium, Phytophthora, Chalara, Gråskimmel, Væksthusmellus, Bomuldsmellus

I formeringen: Sørgemyggelarver. Rhizoctonia Resten af kulturen: Pythium, Phytophthora, Chalara, Gråskimmel, Væksthusmellus, Bomuldsmellus IPM-produktion af julestjerner (Euphorbia pulcherrima) Aktuelle skadegørere i julestjerner I formeringen: Sørgemyggelarver. Rhizoctonia Resten af kulturen: Pythium, Phytophthora, Chalara, Gråskimmel, Væksthusmellus,

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

NYT. Jordbær. nr. Aktuelt. Indhold: Aktuelt. Generelt Friland Tunneler Væksthus Ferie. Nr august 2015

NYT. Jordbær. nr. Aktuelt. Indhold: Aktuelt. Generelt Friland Tunneler Væksthus Ferie. Nr august 2015 Jordbær NYT Nyhedsbrev fra Aktuelt Status i jordbærmarken Nu er prisen blevet bedre, men mængden på det frie marked er nu også faldet meget. Der er nogle producenter, der endnu høster lidt på Malwina,

Læs mere

Grøn Viden. Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo. Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen. Markbrug nr.306 April 2005

Grøn Viden. Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo. Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen. Markbrug nr.306 April 2005 Grøn Viden Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen Markbrug nr. 306 April 2005 2 Jordbrugsmeteorologi beskæftiger sig med samspillet mellem klima, vejr og plantedyrkning.

Læs mere

Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis

Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis Der er planter man med frdel kan plante ved siden af hinanden, g planter man skal undlade at plante ved siden af hinanden. F.eks. frastøder gulerd prremøl,

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000 Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Bekæmpelse af spindemider i tomat.

Bekæmpelse af spindemider i tomat. Bekæmpelse af spindemider i tomat. 7 A. Halvårs - rapport. Klaus Søgård Markhaven Lufthavnvej 53 5270 Odense N Indholdsfortemelse: Introduktion............................................................................................

Læs mere

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i

Læs mere

Grøn Viden. Hvad vil svin rode i? En gennemgang af hidtidige forsøg med rodeog beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin

Grøn Viden. Hvad vil svin rode i? En gennemgang af hidtidige forsøg med rodeog beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin Grøn Viden Hvad vil svin rode i? En gennemgang af hidtidige forsøg med rodeog beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin Merete Studnitz, Margit Bak Jensen, Lene Juul Pedersen Ifølge en ny lov har svin siden

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Skadedyr i korn- og frølagre. Karakteriseret ved: Stabilt klima ~ Beskyttet mod nedbør, vind, sol Lang tidsfaktor Mængder af tørre frø

Skadedyr i korn- og frølagre. Karakteriseret ved: Stabilt klima ~ Beskyttet mod nedbør, vind, sol Lang tidsfaktor Mængder af tørre frø AARHUS UNIVERSITET Skadedyr i korn- og frølagre Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Skadedyrlaboratoriet LiseS.Hansen@agrsci.dk Lagre med

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz Slutrapport, PAF-projekt: Biologisk bekæmpelse af alm.ædelgranlus II, J.nr. 2006-00141 Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II Af Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience,

Læs mere

Grøn Viden. Fytat nedbrydes i vådfoder. Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson. Husdyrbrug nr. 40 Oktober 2004

Grøn Viden. Fytat nedbrydes i vådfoder. Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson. Husdyrbrug nr. 40 Oktober 2004 Grøn Viden Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 Fytat nedbrydes i vådfoder Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 2 Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 Fytase i foderet er den væsentligste

Læs mere

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling: LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.

Læs mere

DK79134282I. Bayer CropScience DK. Country: DK Colour: CMYK

DK79134282I. Bayer CropScience DK. Country: DK Colour: CMYK Front cover WG 70 200 g Insektmiddel tomat, agurk og peber i væksthuse Opbevares tørt og køligt. is a registered trademark of the Bayer Group ADVARSEL For at nedsætte risikoen for mennesker og miljø skal

Læs mere

1 mod 1 - træningsøvelser

1 mod 1 - træningsøvelser 1 mod 1 - træningsøvelser 1 mod 1 - Frontalt med to mål Beskrivelse / formål: Blå spiller afleverer bolden til Rød spiller. Blå spiller bliver derefter forsvarsspiller, mens Rød spiller bliver angriber.

Læs mere

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Måske husker man nellikerevolutionen i Portugal og den orange ditto i Ukraine? Indenfor rapsdyrkning er nu en helt ny

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere