Dansk Erhvervsgartnerforening Torveporten 10, 2500 Valby Telf Telefax Giro 5 40 O2 87

Transkript

1 I EG Dansk Erhvervsgartnerforening Torveporten 10, 2500 Valby Telf Telefax Giro 5 40 O2 87 Strukturdirektoratet Toldbodgade København K Projektet har været opdelt i 2 hovedfaser. I'?'? 'Undersøgelse af de dyrkningsmæssige. muligheder. C? Mulighederne for at forebygge eller bekæmpe sygdomme og skadedyr. i De dyrkningsmæssige muligheder har været koncentreret om at finde alternative øko- logiske gødninger til de tidligere brugte kunstgødninger, der primært har været tilført med vandingsvandet. Dyrkningen har bestået af en tiltrækningsfase, hvor småplanterne er sået i spagnum- potter, som er gødet med en økologisk godkendt gødning hos en økologisk autoriseret plantetiltrækker. Dyrkningsforsøget har omfattet 4 hold salat i det forløbne år samt en bælgafgrøde i sommeren Bælgafgrøden er indskudt af sædskifternæssige årsager og for at at undersøge mulighederne for at opsamle og opbygge et kvælstofdepot i jorden. Forsøgene er i hele perioden udført i det samme væksthus med et forsøgsareal på 769 netto m2. Forsøgshuset har været opdelt i 6 parceller a 113 m2 og en ugødet parcel på 91 m2. Parcelfordelingen har i hele perioden været den samme, idet formålet med forsøget bl.a.har været at undersøge hvor hurtigt de tilførte økologisk gødning nedbrydes til uorganiske salte, der kan optages af planterne.

2 I 2 Til hvert hold har der været tilført mindste gødningsmængde til parcel 1.Med stigende mængde til hver af de følgende parceller. Således at parcel 1 altid har fået mindst gødning og parcel 6 altid har fået mest gødning. Der har derimod ikke været tilført samme mængde gødning til samme parcel fra hold til hold, idet de først tilførte mængder ikke blev omsat såhurtigt, at der blev frigjort tilstrækkelig med kvælstof til de pågældende hold salat, hvorfor mængderne til samme parcel er øget til de følgende hold. Der har sideløbede været afprøvet 2 økologiske gødninger. En der udelukkende er fremstillet af komposteret plantemasse og en ren fjerkrægødning. Salatens gødningsbehov er beregnet udfra en bladanalyse med følgende procentvise sammensætning: N=5, K=6, P=0,55, Mg=0,35, Ca=1,2, S=O,4, Na =O, 1,CI = 0,08. Mikronæringsstofindholdet er målt i ppm: Mn = 50, Fe = 130, Cu = 1 O, Zn = 50, B = 30, M0=10. Med et tørstofindhold på ca. 5% vil de anførte mængder give et kvælstofforbrug på ca. 124 kg N pr. ha, pr. hold salat. Tilførte gødningsmængder i kg pr. parcel. Parcel Hold

3 I 3 I parcel 2, 3 og 5 er de første 2 hold gødet med en plantekomposteret gød- ning. Parcel 2, 3 og 5 er i hold 3 og 4 er gødet med en plantekomposteret gødning. I parcel 1, 4 og 6 er de 2 første hold gødet med en fjerkrægødning. Parcel 1, 4 og 6 er i hold 3 og 4 gødet med en fjerkrægødning. Gødskning med plantekompostgødning i de 2 første hold i parcel 2, 3 og 5 er en fejl, der skulle i stedet have være gødet med en gødning. Udbytte i g pr. hoved i de 4 hold. Parcel O Hold 'i I det første hold er der ingen forskel på udbyttet i de 7 parceller, hvilket kan skyldes, at der er tale om et gammelt velgødet drivhus, med store gødningsreserver. I hold 2 slården fejlagtige undergødskning tydelig igennem i parcel 2, 3 og 5. Nårudbyttet i dette hold er større i parcel 2 og ugødet, end i parcel 3 og 5, kan det skyldes, uens vanding og fugtighed i jorden, idet udbyttet er lavest i de mest fugtige parceller, hvor kvælstofgødningen er vasket ud. Det kan også være forklaringen på

4 4 den relativt gode tilvækst i den ugødede parcel, som ligger i enden af huset, hvor der ofte er mest tørt. Desuden var det tydeligt, at der var mindre let tilgængelig kvælstof i plantekompostgødningen i forhold til fjerkrægødningen. Det var også tydeligt, at væksthæmning, som følge af gødningsmangel, udelukkende skyldes kvælstofmangel, idet der, i dette korte forsøg over et år, var rigeligt med andre plantenæringsstoffer i jorden. I hold 2 i parcel 1, 4 og 6 er der derimod en tydelig mertilvækst ved stigende gødningsmængder. I hold 3 er der også en nogenlunde sikker mertilvækst i de parceller, der har fået tilført mest gødning. Efter 3 hold blev der udsået en blandet afgrøde af bælgplanter. Efter nedfræsningen blev det 4. hold plantet den De små forskelle i udbyttet i dette hold kan også skyldes de opsamlede kvælstofmængder i bælgplanterne og den omsætning der efterhånden har fundet sted af de organiske gødninger, der har være tilført til hold 1-3. Konklusion på gødningsforsøgene Forsøgsresultaterne viser tydeligt, at det er vigtigt at kende omsætningshastigheden af de organiske gødninger, når man skal beregne, hvor meget gødning, det skal tilføres til et hold salat. Forsøget viser også, at der med samme mængde deklareret kvælstofindhold frigives større mængder tilgængelig kvælstof fra en fjerkrægødning end fra en plantekompostgødning til et hold salat. Det har ikke været muligt, i dette korte forsøg, at opnå en tilstrækkelig viden om omsætningshastigheden for de tilførte gødninger og det er derfor heller ikke muligt, at overskue langtidseffekten af en nødvendig "overgødskning" i starten af en omlægning til økologisk dyrkning for at sikre tilstrækkelig kvælstof til afgrøderne.

5 5 På langt sigt må man forvente, at der kan opnås balance mellem tilforsel, omsætning og forbrug, men kvælstofniveauet vil altid skulle ligge på et relativt højt niveau, hvis man vil være sikker på, at der altid er kvælstof nok til en kortvarig kultur som salat. Mulighederne for at forebygge eller bekæmpe sygdomme og skadedyr Der må i økologisk produktion ikke anvendes pesticider. Derfor er forebyggende foran- staltninger af stor betydning. Forebyggelse er dog sjældent tilstrækkeligt, så der må sættes ind med bekæmpelse med de tilladte midler. Det var projektets formål at udvikle et biologisk bekæmpelsessystem med nyttedyr som middel til bekæmpelse af primært bladlus, som kan flyve ind i væksthuse i stort antal om sommeren. I mindre grad kan sommerfuglelarver udgøre et problem. Forudsætninger Det var en forudsætning for projektets succes, at husene inden plantning af hvert nyt hold salat skulle rengøres grundigt for gamle planterester og ukrudt. Målet med dette var at nedbringe risikoen for at overføre skadedyr fra et hold til det næste. Rengøringen/rensningen kunne foretages med mekaniske redskaber eller med gasbrænder. gennemføre braklægning (1 uge) mellem holdene, så, vidt muligt, da bladlus kun har små chancer for at overleve uden grønne plantedele. småplanterne skulle være helt fri for skadedyr, når de overførtes til produktionshuset.

6 6 Endvidere kunne overvejes: insektnet for væksthusets ventilationsvinduer, for at hindre eller nedsætte indflyvning af skadelige insekter i den kritiske periode. Skadedyr, som optrådte i projektperioden BI ad I us: S t r i bet kar t o f f e I b I ad I us (Macrosiphum euphorbiae) Væksthus- kart of f elbl ad I us (A ufacorthum solani) Fersken bl ad I u s (Myzus persicae) Sommerfuglelarver, ikke bestemt til art. Benyttet biologisk bekæmpelse Nyttedyr: Aphidius ervi og Aphelinus abdominalis (snyltehveps mod kartoffelbladlus) 0 Aphidius colemani (snyltehveps mod mindre bladlus) Aphidofetes aphidimyza (galmyg mod bladlus) 0 Hippodamia convergens og Harmonia ax yridis (mariehøns) Åben opformering af snyltehvepsene Aphidius ervi og Aphidius colemani på harmløse bladlusarter på korn (banker planter), primært brugt i formering. Sprøjtning med pyrethriner (udvundet af plantearten Chrysanthemum cinerariaefolium) i produktionshuset Forløb: November 1998

7 arter), og flest i bageste ende af huset. PFH (konsulent på projektet på daværende tidspunkt) overbevist om, at bladlus primært stammer fra foregående hold, understøt tet af, at hun før nyplantning har set rester af salat med rester af bladlus. Oprensning efter høst af foregående hold er utilstrækkelig. Brug af Harmonia-mariehønspåbegyndes. Åben opformering af bladlus-snyltehveps i gang (A. ervi og A. colemani). Formering: Hippodamia-mariehøns bruges, mens det er for koldt til åben opformering af snyltehvepse. December 1998 Produktionshus: Sprøjtning med pyrethriner: Nogle bladlus dør af behandlingen, men mange overlever, da midlet har kontaktvirkning, så skadedyret skal rammes direkte. Det observeres, at bladlusene primært sidder på undersiden af salatbladene. Januar 1999 Produktionshus: Optælling af bladlus viser, at 95% af salathovederne er angrebet af både kartoffelbladlus og ferskenbladlus. Hverken mariehønslarver, snyltehveps eller galmyg har virket. Formentlig kan snyltehveps først fungere på acceptabelt niveau sidst i februar. Mariehønslarver døde kort tid efter udsætning. Der blev kasseret 28% af de salathoveder pga. bladlus. Formering: Bladlus i ukrudt og salatsmåplanter. Lusene kan hermed flyttes med til produktionshuset. Ukrudt brændt af efter at dette blev konstateret. Februar 1999 Produktionshus: Ret stort antal kartoffelbladlus på planter i. forreste ende af huset. Nye mariehøns ind. Bekæmpelse med A. colemani er forsøgt sat i gang. Anbefalet at sætte A. ervi ind incl. banker planter. Galmyggen Aphidoletes er i gang. Formering: Ingen lus, men ukrudt. Ingen nyttedyr. Ingangsat åben opformering af A. ervi, samt udsat mariehøns.

8 8 Marts 1999 Ved optælling fandtes kun få tilfælde af bladlus. Der var dog igen en del bladlus i forreste ende af huset. April 1999 Produktionshus: Kun få kartoffelbladlus i spredt forekomst, flest i forreste ende af huset. Der forsøges med snyltehvepsen Aphelinus (750 stk. pr. uge), som ifølge hollandske forsøg fungerer godt i salatafgrøder. Senere observeredes en stor bestand af Aphelinus-snyltehvepseni forreste ende af huset. Snyltehvepsen havde parasiteret en del lus, og var godt i gang. Formering: Ingen lus, men ukrudt. Der sættes i gang igen med åben opformering af A. ervi, dette har været sat i bero. Senere observeredes, at væksten af banker planterne ikke var optimal. Konklusion på forebyggelses- og bekæmpelsesforsøg Ved salg af salat - herunder økologisk salat - er det et krav, at der ikke må findes skadedyr på salaten. Findes skadedyret (her bladlus) først i salatkulturen, er det endog meget svært at kan rense 100% op i kulturen med biologiske midler, så salaten bliver fuldkommen fri for lus. Skal økologisk produktion af salat lykkes under de givne krav til renhed ved salg, må der derfor gøres en stor indsats for at tilstræbe helt at undgå tilstedeværelsen af bladlus i de udplantede salathoveder. Det kræver, at: modtagne salatsmåplanter er helt fri for bladlus småplanterne holdes fri for lus i tiltrækningsperioden (hygiejne, insektnet) salaten flyttes til et helt rent udplantningshus, dvs. at det har været holdt rent for ukrudt og grønne plantedele i en periode, fx 1-2 uger, op til udplantningen man undgår indflyvning af vingede bladlus til udplantningshuset

9 I 9 Det er helt afgjort den største udfordring at hindre indflyvning. Insektnet er den eneste nuværende løsning, men ulempen med for høje temperaturer og luftfugtigheder kan meget vel vise sig at være for stor i væksthussalat. Der løber i øjeblikket et produktudviklingsprojekt, hvor insektnet afprøves i potteplantekulturer. Resultaterne kan til en vis grad overføres til væksthusgrønsager, men der bør laves forsøg i salat mht. følsomhed for overtemperaturer og forhøjet luftfugtighed ved anvendelse af insektnet. En del af problemerne i nærværende projekt er sandsynligvis opstået på grund af overføring af bladlus fra hus til hus på småplanterne. Kan indflyvning i formeringshuset ikke hindres totalt via insektnet, må der sættes ind med biologiske midler fra dag 1. En indsats med bl.a. nyttedyr har større chancer for at lykkes, jo mindre planterne er, da bladlusene herved er nemmere at finde frem til for nyttedyrene, og således har biologisk bekæmpelse alt andet lige gode chancer for at lykkes i småplanteproduktionen. Endelig vil det helt klart forhøje chancerne for succes med økologisk væksthussalat, at sørge for at udplantningshuset er renset 100% og har ligget brak en periode op til udplantning. Aage Kjær Larsen og Erik Hvalsøe Planteavlskonsulenter 18. oktober 1999 DANSK ERHVERVSGARTNERFORENI"