Kan vi helt undvære pesticider?
|
|
- Ejvind Eskildsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kan vi helt undvære pesticider? Med fokus på forebyggelse Lene Sigsgaard Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU L. Sigsgaard koppert
2 26/05/ EU -Integrated Pest Management, IPM Fokus på forebyggelse i plantebeskyttelsen Indirekte tiltag før direkte bekæmpelse Beslutninger skal bygge på de bedste redskaber der er til rådighed Direkte bekæmpelse af skadedyr er sidste udvej hvis uacceptable tab ikke kan undgåes med indirekte løsninger Direktiv 2009/128/EC EU action for at opnå bæredygtig brug af pesticider - vil nedsætte risiko fra pesticider på sundhed og miljø Definition af IPM
3 26/05/ Økosystemtjenesten biologisk bekæmpelse Naturlig regulering >400 milliarder USD/år Beskytte og fremme naturlige fjender Funktionel biodiversitet Klassisk biologisk bekæmpelse -10% areal Masseudsætning -0.4% cultivated area >100 år, >150 arter der sælges ~ 70% væksthus grøntsager, 2% ude 75% verdensmarkedet i Europa
4 Forebyggelse kræver viden om samspil mellem planter, skadegørere og naturlige fjender Biodiversitet Snyltehvepse Rovinsekter Andre naturlige fjender Forekomst Andre skadedyr skadedyr Temperatur Nedbør Specialisering Other plants Plant Dyrkningspraksis 4 Mark og markomgivelser
5 26/05/ Dyrkningspraksis Påvirker skadedyr og deres naturlige fjender 35 Bufferzoner -6 m Jacobsen 2014 Færre harvninger Monitering og varsling Accumulated number of species Distance from hedge Navntoft et al 2015 Færre pesticider Skånsomme metoder Navntoft et al 2009
6 Bruge plantediversitet funktionel biodiversitet Vælge planter med værdi for de naturlige fjender (og ikke skadedyr) Sammensætte blomsterstribe med lang blomstringsperiode og alternativt bytte Areal skal afsættes +/- Flower strips - apple trees 2016, 2-3% luseæbler i øko plantager med blomsterstriber og ca 6% i øko plantager uden Protecfruit Effekt af Afstand til blomsterstribe Og forskel mellem plantager med eller uden stribe
7 Udfordringer Forbedre viden om og brug af økologiske infrastrukturer Bedre adgang til alternativ bekæmpelse Finde hjemmehørende arter af naturlige fjender til forskellige afgrøder og skadedyr Skridtet fra Beskyttede afgrøder til friland Opskalere til store marker Klimaforandringer og invasive arter Integrere biologiske bekæmpelsesstrategier i IPM
8 Department of Plant and Environmental Sciences 26/05/2018 Workshops og en håndbog til frugtavlerne Workshop I FAB teknikker Frugtavleres egne metoder Egne vurdering af FAB Hvordan opgøres FAB Håndbog Workshop II (2017) Evaluering af FAB teknikkerne Plantagens FAB strategi
9 Naturlige fjender 26/05/2018 9
10 Opskalere biologisk bekæmpelse i hvidkløver Høste snyltehvepse og udsætte dem igen mod snudebiller Ca. 26 millioner snyltehvepsekokoner indsamlet fra frørensning i 10 t frarenss fra 450 ha økologisk hvidkløverfrø høstet i Udfordring -dødelighed Henrik B Topbjerg, KU & AU
11 26/05/ Integrere biologisk bekæmpelsesstrategier med brug af naturlige fjender i IPM Inddrage naturlige fjender i monitering og varsling Reducere bivirkninger fra pesticider, mekanisk bekæmpelse etc Kombinere flere typer naturlige fjender Kombinere med andre skånsomme metoder Fælder Feromonforvirring Sigsgaard et al, Insects 2017 Poster: A. G. C. de Azevedo et al. Inbiosoil
12 Forbedre masseopdræt af rovinsekter Videre fra succesfuld brug i væksthuse til tunnel og friland Diæt 26/05/ Genetik Temperatur Arter: Hjemmehørende rovinsekter Hypoaspis aculeifer Orius majusculus Adalia bipunctata
13 26/05/ Med fokus på forebyggelse Øget viden om biologi og økologi hos naturlige fjender, skadedyr i forhold til afgrøder og klima Nye effektive naturlige fjender til friland Nye strategier med brug af flere naturlige fjender i IPM IPM strategier med mange metoder -En ny måde at tænke på en enkelt bekæmpelsesmetode er sjældent nok Samarbejde mellem alle aktører Link:
Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug
Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug Lene Sigsgaard Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Organismebiologi http://plen.ku.dk/english/research/organismal_biology/applied_entomology/ PLEN Kplantekongres,
Læs mereInsekter til forebyggelse og bekæmpelse
Insekter til forebyggelse og bekæmpelse Lene Sigsgaard Institut for Plante og Miljøvidenskab Eksempler på naturlige fjender Guldøje guldøje svirreflue svirrefluelarve snyltehvepse fugle Guldøje DOF galmyg
Læs mereØget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr?
Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr? PROTECFRUIT EcoOrchard BeeFarm Vibeke Langer, Lene Sigsgaard Stine Kramer Jacobsen Københavns Universitet Institut
Læs mereKonklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer
Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer Jørgen Axelsen Aarhus Universitet Institut for Bioscience Udredningen var bestilt af: Miljøstyrelsen Udarbejdet
Læs mereUniversity of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008
university of copenhagen University of Copenhagen Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene Published in: momentum Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereUkrudtsbekæmpelse - før, nu og i fremtiden
Ukrudtsbekæmpelse - før, nu og i fremtiden Aarhus Universitet Denmark Ukrudtsbekæmpelsens historie Forebyggelse og manuel bekæmpelse Kemiske æra fra lige før 2. verdenskrig og indtil nu (med et klimaks
Læs mereSædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Baggrund Direktiv 2009/128/EC kræver at alle landmænd følger de 8 principper
Læs mereWilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi
Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi Dias 1 Kilde: http://www.naturbes kyttelse.dk/2009/10/ giftforbruget-tordneri-vejret/ Skadeligt for naturen og landbrugets
Læs mereBlomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth
PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-
Læs mereVil du være et hak bedre?
Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen
Læs mereBibestøvning og økonomi
Bibestøvning og økonomi Lise Hansted Institut for Plante- og Miljøvidenskab KU-SCIENCE Dias 1 Bestøvende insekter Dias 2 Bestøvende insekter Dias 3 Bestøvende insekter Ca. 280 forskelige vilde bier i DK
Læs mereIPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)
Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Integreret plantebeskyttelse
Læs mereHvorfor og hvordan bruger landbruget pesticider, og. hvad gør branchen. for at begrænse brugen? v/ landskonsulent Poul Henning Pedersen, SEGES
Hvorfor og hvordan bruger landbruget pesticider, og hvad gør branchen for at begrænse brugen? v/ landskonsulent Poul Henning Pedersen, SEGES Mine budskaber Pesticider er afgørende for den konventionelle
Læs mereSkadedyr, forsvar og fjender
Skadedyr, forsvar og fjender Henrik Bak Topbjerg Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed Aarhus Universitet 1 2 3 Skadedyr tager pt. 18 % af potentiel udbyttet E, -C. Oerke / Journal of Agricultural
Læs mereIntegreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder
Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder, Solvejg Kopp Mathiassen, Bo Melander, Peter Kryger Jensen & Niels Holst - Aarhus Universitet Poul Henning Petersen SEGES Otto Nielsen Nordic Beet Research
Læs mereResultater fra ENDURE
& Per Kudsk Institut for Aarhus Universitet Jens Erik Jensen Videncentret for Landbrug 1 Hvad er ENDURE? ENDURE et EU Network of Excellence med deltagelse af 15 partnere fra 10 lande, heriblandt DJF og
Læs mereBIOLOGISK BEKÆMPELSE NATURVENLIG INTRODUKTION?
NAURRÅDE / INVASIVE ARER OG GMO ER NYE RUSLER MOD NAUREN BIOLOGISK BEKÆMPELSE NAURVENLIG INRODUKION? Af Jørgen Eilenberg Centrale budskaber Det anbefales at godkendelsesproceduren for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler
Læs mereUgrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)
Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering
IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt
Læs mere1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi
Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Proces og inddragelse af interessenter Der blev i foråret afholdt 4 workshops med inspiration til virkemidler Sprøjtemidler og sundhed (arbejdstagere
Læs mereKan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU
Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU Økologisk inspirationsdag 2015, Gefion, 10. november 2015 Succeskriterier Nemt og billigt
Læs mereIPM-produktion af udplantningsplanter
IPM-produktion af udplantningsplanter Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereMellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS
Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile
Læs mereHjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)
Nr. CB1 A Godkendt af Dok Nr. Revisions dato: Sporbarhed Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Pallerapport (hvor er pallerne lavet) Mark/afd-nr. Kvalitet Størrelse Etiketfarve
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler
Læs mereOrdlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Læs mereBiologi og miljøvidenskab i arbejdstøjet John Jensen,
BIOSCIENCE Biologi og miljøvidenskab i arbejdstøjet John Jensen, jje@bios.au.dk Vi er nysgerrige efter detaljerne men vi er også handlingsorienteret mod løsningerne til samfundets udfordringer. Sektionerne
Læs mereStyregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark
Styregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark Indhold Stor respekt for en bred, men også koncentreret
Læs mereØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER
30. MAJ 2013 ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER MULIGHEDER OG KONFLIKTER MARIANNE ZANDERSEN ANNE JENSEN METTE TERMANSEN DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets
Læs mereHvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv. Anita Fjelsted Miljøstyrelsen
Hvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv Anita Fjelsted Miljøstyrelsen MST hilser altid diskussioner om målsætninger og virkemidler velkommen og IPM er ingen undtagelse Mit indlæg vil omhandle:
Læs mereIPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES
IPBES [IPÆS]! Hvad er IPBES Biodiversitetskrisen IPBES i Danmark Resultater fra IPBES Dansk natur Økosystemydelser Verdensmål Lars Dinesen, Danish IPBES hub lars.dinesen@snm.ku.dk Kommunernes Vand- og
Læs mereMetoder og Økonomi ved tripsbekæmpelse i væksthuse
Metoder og Økonomi ved tripsbekæmpelse i væksthuse I forbindelse med IPM projekterne i 2016, har Gartnerirådgivningen lavet en undersøgelse af, hvordan tripsbekæmpelsen i danske væksthusgartnerier gribes
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Læs mereHvor er Økologien på vej hen?
Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens
Læs mereIPM. Trips- overvågning og registrering
IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs mereHvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?
Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet Målrette
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed
Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,
Læs mereSCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET. Insekticid Resistens. Michael Kristensen, Institut for Agroøkologi AU Flakkebjerg
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET, Institut for Agroøkologi AU Flakkebjerg Insekter 2 Insekter som skadedyr Humane sygdomsvektorer; stikmyg der overfører fx malaria, dengue-feber, Veterinære sygdomsvektorer;
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereBæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang
Læs mereHvilke bekæmpelsesmidler er tilladte? Ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning
Hvilke bekæmpelsesmidler er tilladte? Ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Tilladte midler mod ukrudt: Ild og jern Foto: SEGES Foto: Lucko Hvilke midler mod sygdomme og skadedyr må
Læs mereBrug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål
Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål Forfattere: Ole Henrik Scharff og Pernille Margrethe Kynde, GartneriRådgivningen 2017 Baggrund: Der er enkelte hjælpestoffer
Læs mereDebatoplæg RASKnatur
RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Lovgrundlag Indsatsområde, ikrafttrædelse og varighed Målsætning Bekæmpelsespligt...
Forord Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) tilhører den gruppe af planter, der betegnes som værende invasive. Denne type af planter udgør en alvorlig trussel mod den biologiske mangfoldighed, fordi
Læs mereAnvendelse af rækkesprøjter. Forskelle på typer og anvisninger til bedste afskærmning.
Anvendelse af rækkesprøjter. Forskelle på typer og anvisninger til bedste afskærmning. Som en del af projektet "Udvikling af nye teknikker i rækkeafgrøder, havebrug, med fokus på biologiske midler og sprøjteteknik,
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015
Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Udvikling i behandlingshyppigheden SIDE 2 Udvikling i fladebelastning SIDE 3 Afgrænsning til andre områder Natur- og vandplaner Økologisk Handlingsplan
Læs mereOrientering og opdatering på økologiområdet
Orientering og opdatering på økologiområdet LMO Horsens. 8 april 2019 Peder Wood-Pedersen Økologiens Historie Fra private standarder til europæisk og dansk lov Startede med en ide om at bruge naturens
Læs mereStatus for IPM i forhold til sprøjtemiddelstrategi og rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider. Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen
Status for IPM i forhold til sprøjtemiddelstrategi og rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider. Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Emner IPM-tiltag i sprøjtemiddelstrategien www.dansk-ipm.dk
Læs mereVirkemidler til pesticidreduktion
, sekretariatsleder Virkemidler til pesticidreduktion Christiansborg d. 14. januar 2012 Oversigt Hvad vil jeg sige? Mål og virkemidler Renere teknologi IPM og EU-krav Pesticidrester i fødevarer Hvad vil
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune 2017-2027 Forord Kæmpe-bjørneklo er den mest kendte af de invasive plantearter, hvilket desværre er et udtryk for, at den er vidt udbredt
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa
Læs mereIntegreret Pest Management for rekreative områder (golf) Hvad er det og hvad kan vi forvente?
Integreret Pest Management for rekreative områder (golf) Hvad er det og hvad kan vi forvente? Anne Mette Dahl Jensen Seniorrådgiver Skov & Landskab, Københavns Universitet EU s s strategi om bæredygtig
Læs mereFruitGrowth Novel organic solutions securing future growth Äppelträffen, Alnarp, 10 Feb. 2012
FruitGrowth Novel organic solutions securing future growth Äppelträffen, Alnarp, 10 Feb. 2012 Lene Sigsgaard, Maren Korsgaard Institut for Jordbrug og Økologi, Københavns Universitet Michelle Williams,
Læs mereHvordan kan vi mindske brugen af pesticider?
Hvordan kan vi mindske brugen af pesticider? Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd Politikens Hus 26. januar 2016 Overordnet situation Dansk jordbrug sprøjter mindre end de fleste andre i-
Læs mereOm IPM i Danmark. Af Rolf Thostrup Poulsen
Om IPM i Danmark Af Rolf Thostrup Poulsen Integreret plantebeskyttelse EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider Integreret plantebeskyttelse (IPM) skal være en del af lovgivningen
Læs merePRÆSENTATIONSHÅNDBOG MED ENKLE METODER TIL OPGØRELSE AF FUNKTIONEL BIODIVERSITET I ØKOLOGISKE FRUGTPLANTAGER
PRÆSENTATIONSHÅNDBOG MED ENKLE METODER TIL OPGØRELSE AF FUNKTIONEL BIODIVERSITET I ØKOLOGISKE FRUGTPLANTAGER 07 Kontakt: Lene Sigsgaard, les@plen.ku.dk tlf: 587 Formål med opgørelsesmetoderne: At gøre
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven
SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kampen i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kampen i skolehaven
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs merePlantebeskyttelse i økologisk jordbrug. Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO
Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO Program 9:00 Velkomst 9:15 Forskning i plantebeskyttelse Ilse A. Rasmussen 9:45 Problemer
Læs mereMuligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark
Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereOm forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige.
Om forbindelsen Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse Europas største faste forbindelse 20 km Feasibility studie 1996-99 Bro eller tunnel 33-38 milliarder September 2008
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereInd imellem kan der opstå angreb af bakterien Agrobacterium tumefaciens, samt trips og bladlus.
IPM-produktion af Argyranthemum frutescens Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er
Læs mereSynergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold
Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning
Læs mereBrancheindsats mod Neonectria
Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereI potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af potteroser Aktuelle skadegørere I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere. Med et IPM-program sætter
Læs mereSådan holder du jordbærplanterne sunde
Sådan holder du jordbærplanterne sunde TM Integreret plantebeskyttelse IPM Syngenta Bioline har også biologiske løsninger på skadevoldere i jordbær. I nedenstående skema ses, en oversigt over biologiske
Læs mereØkonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag.
Økonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag. Hanne Lindhard, GartneriRådgivningen og Institut for fødevarer, AU, Årslev. Der
Læs mereUdviklingen i miljøbelastningen med pesticider
14. november 2012 Udviklingen i miljøbelastningen med pesticider Highlights: Der er kommet en ny indikator for pesticidbelastningen fra jordbruget, den såkaldte Pesticidbelastningsindikator (PBI). Med
Læs mereInsektvolde. Insektvolde
Insektvolde Insektvolde Insektvolde er græsklædte jordvolde, som tjener flere formål. Volden skaber gunstige livsbetingelser for en række insekter og fungerer bl.a. som overvintringssted for disse. Således
Læs mereClonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn
Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige
Læs mereFra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent
Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Bæredygtighed i Økologisk produktion V/ Økologikonsulent Malene Kræfting Projektet har modtaget tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.
Læs mereCBD COP13 - teknisk gennemgang
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 28.1.2014 2013/0141(COD) UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Udvalget om Landbrug og
Læs mereKatalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer
Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips
Læs mereRotternes liv i de danske kloakker
Aarhus Universitet Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Biologisk grundlag for målrettet pesticidanvendelse til bekæmpelse af kloakrotte Påbegyndt sommeren 26 Afsluttet foråret 29 Finansieret
Læs mereEn ny national plan for for for artsforvaltning
En ny national plan for for for artsforvaltning Biodiversitetssymposium 28.-29. januar 2015 Af Michael Grell migre@nst.dk Naturstyrelsen, Biodiversitet og arter NLK Anbefaling 1: Klare mål og strategier
Læs mereStatusrapport Ultimo 2010
Statusrapport ultimo 2010 LIFE NAT/DK/000464 version 1.7, 03-06-2011 HSJ/HSK Statusrapport Ultimo 2010 Projekt LIFE08 NAT/DK/000464 Dry Grasslands in Denmark Restoration and Conservation Side 1 af 24 Statusrapport
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne
IPM-produktion af Osteospermum Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereNATUR OG BIODIVERSITET
NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Meromkostninger og tilskudsmuligheder ved anvendelse af biologiske virkemidler i frugt- og bærproduktion på friland samt i tunneller Ørum, Jens Erik; Jacobsen,
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereOpslag 2016. Indkaldelse af ansøgninger om tilskud. fra. Miljøstyrelsens Program for. Bekæmpelsesmiddelforskning i perioden
Opslag 2016 Indkaldelse af ansøgninger om tilskud fra Miljøstyrelsens Program for Bekæmpelsesmiddelforskning i perioden 2016 2019 Ansøgningsfrist er tirsdag den 1. december 2015 Ansøgningsskema og vejledning
Læs mereAktuelle bekæmpelsesmidler status, opdatering, nye midler og eventuelle nye off-label. midler
Aktuelle bekæmpelsesmidler status, opdatering, nye midler og eventuelle nye off-label midler Niclas Scott Bentsen Skov & Landskab Københavns Universitet Dagens emner Værktøjskassen Nye bekæmpelsesmidler
Læs merePesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger
Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter
Læs mereSTATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø
Læs mereØkologisk planteproduktion
Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereAichi-målene, hvad går de ud på?
Aichi-målene, hvad går de ud på? Natur og Miljø Konferencen, Herning den 6. juni 2018 Annette Samuelsen Biodiversitetskonventionen og dens to protokoller Konventionen (CBD) Vedtaget i Rio 1992 og trådte
Læs mereUdsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?
Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og
Læs mereBekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider. Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku.
Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku.dk Indledning Bedste praksis Oversigt over Metoder Valg af metode
Læs mereNATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereUdvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor
Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mere