Markbrug nr. 301 November Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel"

Transkript

1 Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel

2 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr for majsdyrkningen i USA, hvor den er årsag til et årligt tab på over 1 milliard EUR. For omkring 12 år siden blev den fundet for første gang i Sydeuropa og har siden bredt sig specielt mod nord. Majsrodbillen er på EPPO s (European Plant Protection Organization) liste over karantæneskadedyr, hvilket betyder, at den er underlagt offentlig bekæmpelse. På baggrund af billens spredning i Europa har EU-Kommissionen besluttet, at de Figur 1. Majsrodbille enkelte medlemslande skal foretage foranstaltninger mod spredning af majsrodbillen. I Danmark er en arbejdsgruppe blevet nedsat til udarbejdelse af en strategi for dette. Udbredelse i Europa Billen blev fundet første gang i 1992 i Serbien, men har sandsynligvis været der før dette tidspunkt. I løbet af 90 erne bredte den sig ud i Balkanområdet, men der foreligger nu også sporadiske fund uden for dette område. Således blev den i år 1998 fundet i Italien, 2000 i Schweiz, 2002 i Østrig og Frankrig og 2003 i Belgien, Holland og England. Den er endvidere fundet i Bulgarien, Rumænien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Ukraine. Den er ikke fundet i Danmark, og frem til midten af 2004 heller ikke i Tyskland. De sporadiske fund man ser rundt omkring i Europa er typisk i nærheden af lufthavne. Derfor må man formode, at majsrodbillen er ankommet med fly. Den megen turisme, hvor biler kører gennem hele Europa, er sandsynligvis også en mulighed for hurtig spredning af majsrodbillen. Når først billen har fået fodfæste, vil den kunne sprede sig til nærliggende majsmarker. Imidlertid har det vist sig, at den lokale spredning foregår ret langsomt, hvilket betyder, at der er rimelig god tid til at få billen afgrænset ved hjælp af forskellige foranstaltninger. Udseende Majsrodbillen hører til bladbillerne. De voksne individer er 5-6 mm lange, grøn-gule med mørke længdestriber og lange følehorn (figur 1). Larven er rynket, mm lang og gul-hvid med brun hovedkapsel (figur 2). Biologi I det følgende er majsrodbillens livscyklus vist omregnet til danske temperaturforhold. Når de voksne biller om efteråret kommer frem fra pupperne i jorden (figur 3), flyver

3 3 de i en kort periode rundt for at tage næring til sig, før de begynder at lægge æg. Tidspunktet for deres fremkomst er temperaturafhængigt. Udviklingstiden regnes i daggrader (DD). Figur 2. Larver af majsrodbille Daggrader (Day Degrees) udtrykker en varmemængde, som betinger udvikling, f.eks. af et insekts æg, larver og puppe. Her bruge majsrodbillen 800 DD over 11ºC (udviklingsnulpunktet). Dette antal daggrader og nulpunktet er bestemt via laboratorieforsøg. Det enkelte døgns DD-bidrag udgøres af gennemsnitstemperaturen minus nulpunktværdien. Har gennemsnitstemperaturen et døgn f. eks. været 17 ºC, er antallet af daggrader for det pågældende døgn: = 6 DD. Man tæller så sammen døgn for døgn, indtil den krævede temperatursum er nået. Æg Larve Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 300 DD 800 DD 800 DD p Voksen + æglægning Figur 3. Majsrodbillens formodede livscyklus i det sydlige Danmark. Daggrader (DD) er udregnet med 11ºC som udviklingsnulpunkt. DD for ægudviklingen er beregnet på jordtemperatur, mens DD for larveudviklingen er beregnet på lufttemperatur (p: puppestadium). Ved lufttemperaturer under 10 ºC lægges ikke æg. Den optimale lufttemperatur er omkring 17 ºC, og de er mest aktive ved daggry og skumring. De fleste æg lægges i de øverste 15 cm af jorden ved basis af f.eks. en majsplante, nogle æg dog ned til 35 cm dybde. Æggene går i diapause og overvintrer, og de klækker først, når de har været udsat for en kuldeperiode. For meget kulde er imidlertid ikke godt, da antallet af overlevende æg halveres, hvis de udsættes for -10ºC i en uge. Udsættes de for 10ºC i 4 uger eller 15ºC i 1 uge vil kun meget få æg overleve vinteren. Udviklingsnulpunktet for majsrodbillen er mindst 11 ºC, hvilket betyder, at ved lavere temperaturer sker der ingen udvikling. Æggene klækkes, når de har opnået minimum 300 DD. Der er 3 larvestadier, og hele udviklingen frem til voksen kræver yderligere minimum 500 DD. Larverne, der optræder fra omkring 1. juli, findes i rødderne og i jorden omkring dem. Larverne spreder sig kun meget lidt. De første larvestadier

4 4 ernærer sig af de små siderødder, mens ældre larvestadier gnaver sig ind i roden. Her gnaver de lange gange, hvilket er et typisk symptom på angreb. Efter færdigudvikling i roden forpupper larven sig i jorden. Puppestadiet er forholdsvis kort, hvorefter de voksne kommer frem. Billerne bevæger sig hurtigt op i majsplanten, hvor de ernærer sig af blade og pollen. Skade Når larverne æder af rødderne bliver rødderne afstumpede. De bliver hermed lettere at hive op af jorden, hvilket kan anvendes som et første tegn på skade fra majsrodbillen. Kraftigt skadede planter vælter hyppigt. Væltede planter, der ikke er totalt skadede, forsøger at rejse sig igen, hvorefter stænglerne kommer til at ligne svanehalse (figur 4). Værter Den foretrukne vært er majs, mens enkelte andre arter af græsfamilien af og til kan optræde som værter. Udenlandske undersøgelser har vist, at de voksne biller kan søge føde på gåsefod, tidsel, svinemælk, græskar, lucerne, katost, hanespore, skærmaks, torskemund, pigæble og sandsynligvis nogle flere arter. Figur 4. Stærkt angrebne planter kan kendes på de såkaldte svanehalse Bekæmpelse Bekæmpelse af larverne kan i Danmark ikke foretages, da ingen effektive insekticider er godkendt. I USA har et sædskifte mellem majs og anden afgrøde kunnet reducere forekomsten af majsrodbiller væsentligt. Det betyder, at blot ét års ophold i majsdyrkningen hos en avler og hans naboer skulle være tilstrækkelig til at holde forekomsten af majsrodbiller nede. Hvis billen konstateres i Danmark, indføres der påbud om sædskifte i den angrebne zone og i sikkerhedszonen (se under plantesanitære foranstaltninger). Der eksisterer forskellige fælder bl.a. feromonfælder, til monitering af de voksne billers forekomst (figur 5). Bliver majsrodbillen et problem i Danmark? Sandsynligvis ikke. Hvis vi betragter temperaturen i perioden i Sønderjylland (Jyndevad), som er et af de varmeste steder i Danmark, vil vi her i jorden have opnået en temperatursum på 300 DD i slutningen af juni til begyndelsen af juli. Æggene klækkes således på dette tidspunkt, men der kræves yderligere mindst 500 DD, før de voksne biller kommer frem. Inden for de seneste 6 år er denne temperatursum opnået i 3 af årene omkring 20. september, mens den ikke er opnået overhovedet i de øvrige 3 år. Betragter vi temperaturen på Sjælland (Flakkebjerg) vil æggene klækkes omkring 14 dage senere, og i ingen af de seneste 6 år har temperatursummen været så høj, at majsrodbillen har kun-

5 5 Det kan konkluderes, at Danmark på grund af det kølige klima befinder sig lige på nordgrænsen til, at majsrodbillen kan få fodfæste. Skulle den finde vej til Danmark med fly, bil eller anden transport, vil den kunne lægge sine æg i jorden ved majsplanterne, men sandsynligheden for at livscyklus kan gennemføres er meget lille. Arten vil således ikke få fodfæste i Danmark. Figur 5. Feromonfælder hjælper med til at op-dage, når majsrodbillerne flyver net færdiggøre sin udvikling. Majsrodbillen vil således kun have mulighed for at lægge sine æg i det sydligste Danmark i nogle år. I andre år vil majsrodbillen end ikke kunne gennemføre sin livscyklus. Tyske forskere vurderer, at majsrodbillen vil etablere sig i Tyskland, men vil gå udbredelsesmæssigt i stå før Nordtyskland. Plantesanitære foranstaltninger Der er på EU-plan vedtaget hasteforanstaltninger mod spredning af majsrodbillen. I Danmark er bestemmelserne gennemført ved bekendtgørelse nr. 859 af 16. august 2004 om majsrodbillen. Lovgivningen pålægger EU-landene at overvåge majsrodbillen og beskriver hvilke udryddelsesforanstaltninger, der skal sættes i værk, hvis majsrodbillen konstateres. Hvis billen konstateres i Danmark, vil der bl.a. blive fastsat zoner omkring angrebsstedet, hvor avlere vil blive pålagt begrænsninger i avls- og driftsmæssige forhold, med henblik på at udrydde skadegøreren og at standse spredningen af angrebet. Da risikoen for at få indført majsrodbillen til Danmark er størst via transport, har Plantedirektoratet opsat fælder i nærheden af lufthavne og sydlige grænseovergange til monitering af majsrodbillen. Overvågningen udføres i juli-oktober i majsmarker i nærheden af lufthavnene i København, Århus, Billund, Aalborg, Karup og Sønderborg samt i majsmarker tæt på disse lufthavne og ved andre relevante trafikknudepunkter i Danmark.

6 6 Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2004: Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN X Forfattere: Seniorforsker Lars Monrad Hansen Danmarks JordbrugsForskning Professor Peter Esbjerg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Landskonsulent Ghita C. Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Akademisk medarbejder Brian Larsen Afdelingsleder Christiane Scheel Plantedirektoratet Forsidefoto: Majsrodbille Figur 6. Majsrodbiller på majskolbe Hvad gør jeg, hvis jeg får mistanke om forekomst eller angreb af majsrodbillen? EU-lovgivningen og den danske bekendtgørelse indeholder en anmeldepligt, som betyder at Plantedirektoratet skal kontaktes ved fund eller mistanke om fund af majsrodbillen i Danmark. Anmeldelse om fund skal ske til: Plantedirektoratet Sektor for planter og plantesundhed Skovbrynet Kgs. Lyngby Telefon: Alle billeder er venligst udlån af Dr. Peter C. Cate Österreichische Agentur für Gesundheit und Ernährungssicherheit GmbH

Grøn Viden. Coloradobillen Biologi og bekæmpelse. Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher

Grøn Viden. Coloradobillen Biologi og bekæmpelse. Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher Grøn Viden Coloradobillen Biologi og bekæmpelse Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher 2 Coloradobillen (Leptinotarsa decemlineata Say) er et meget betydeligt

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation

Læs mere

Nyuddannedes ledighed 2004-2006

Nyuddannedes ledighed 2004-2006 Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke

Læs mere

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014 Overnatningstal for Fyn Januar til juni 214 Generelt har Fyn haft en fin fremgang på 4% i antallet af overnatninger de første 6 måneder. Væksten fordeler sig således: Hoteller 6% Feriecenter Udvikling

Læs mere

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt

Læs mere

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken

Læs mere

Overvågningsprogram 2008. Skadegørere på friland I 2008 bliver følgende skadegørere på friland overvåget:

Overvågningsprogram 2008. Skadegørere på friland I 2008 bliver følgende skadegørere på friland overvåget: Overvågningsprogram 2008 Her kan du se overvågningsprogrammet for 2008. Skadegørere på friland I 2008 bliver følgende skadegørere på friland overvåget: Anoplohora glabripennis, A. chinensis og andre træbukke

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. Faxe, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 SSJÆ, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Danmark, indbrud 7 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Faxe, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 SSJÆ, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 Danmark, vold 1 9 8

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-14 feb-14 mar-14 Kommerciel el (fpligt) 36,68 36,68 36,68 Abonnement (fpligt) 2,77 2,77 2,77 Nettarif lokal

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

Antal borgere, Faxe Kommune

Antal borgere, Faxe Kommune Generelt. Kilden for alle data er FLIS (Fælles Kommunalt Ledelsesinformations System). Data for 215 dækker perioden januar juli. Figur 1. Udvikling i antal borgere i Faxe Kommune 35.5 Antal borgere, Faxe

Læs mere

Værd at vide om. Portugal. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Portugal. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Portugal Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Portugal Hovedstad Indbyggere Sprog Lissabon 11 mio. Portugisisk Religion Valuta Areal Romerskkatolicisme Euro 91.831 km2 Herunder kan

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme

Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme 1 Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme Lille stueflue minder meget om stuefluen, men er mindre, kun 4-7 mm lang, og mere slank. Oversiden af forkroppen har tre mørke længdestriber, der er

Læs mere

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Markedsanalyser 6. oktober 2014 Uge 41 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med sidste uge, er som følger:

Læs mere

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kommerciel el (fpligt) 38,43 38,43 38,43

Læs mere

Måger. i Vesthimmerlands Kommune

Måger. i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April 2016. Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig.

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April 2016. Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig. MEDLEMSSTATISTIK April 2016 Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af bioanalytikere ordinære medlemmer...

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Økonomiafdelingen. Statistik over Luftfartsaktiviteter 2000

Statens Luftfartsvæsen Økonomiafdelingen. Statistik over Luftfartsaktiviteter 2000 Statens Luftfartsvæsen Økonomiafdelingen Statistik over Luftfartsaktiviteter 2000 Statens Luftfartsvæsen 2001 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning 3 2. Antal operationer på betjente danske lufthavne/flyvepladser

Læs mere

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre Kalenderen Vejledning til denne kalender findes i Slægtsforskning fra A til Z af Ulrich Alster Klug.. Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre * markerer skudår. 0 02 0 0 * 0 0 0 0 * 0 2 * *

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL ADFÆRD & VELFÆRD SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL - PÅ TVÆRS AF ÅRSTIDER MARIANNE BONDE, UDVIKLINGSCENTER FOR HUSDYR PÅ FRILAND FINANSIERET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, FRILAND A/S OG FORENINGEN

Læs mere

Værd at vide om. Spanien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Spanien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Spanien Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Spanien Hovedstad Sprog Indbyggere Madrid Romerskkatolicisme Spansk, catalansk, galicisk og baskisk Euro 48 mio. Religion Valuta Areal Herunder

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Værd at vide om. Maldiverne. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Maldiverne. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Maldiverne Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Maldiverne Hovedstad Indbyggere Sprog Malé 390.000 Divehi Religion Valuta Areal Sunni-Islam Maldiviske rufiyaa samt amerikanske dollars

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele

Læs mere

Værd at vide om. Frankrig. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Frankrig. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Frankrig Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Frankrig Hovedstad Indbyggere Sprog Paris 63 mio. Fransk Religion Valuta Areal Romerskkatolicisme Euro Herunder kan du læse en række praktiske

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Fradrag for Grøn energi

Fradrag for Grøn energi Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2011. Fradragsordningen for Grøn El fortsætter i MPS. Vi har modtaget opgørelsen for 2010, som vi så anvender, som bedste bud på hvordan det også vil blive i 2011.

Læs mere

1) Fjernvarmeforbrug MWH

1) Fjernvarmeforbrug MWH V.1.11-7/1-14 Forbrugsrapport for ejendommen 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 94,3 214,,,,,,,,,,,, 215 18,8 2,3 16,3 1,1 7,1 3,6 1,8

Læs mere

og alvorligt problem i Da

og alvorligt problem i Da Hjerteorm hos hund e og alvorligt problem i Da Af Dyrlæge, Ph.d.-studerende Jakob Willesen, Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme, Den K Hjerteorm hos hund var før 1990 en eksotisk sygdom i Danmark. I dag

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 18. marts 2013 Uge 12 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med de sidste uger, er

Læs mere

30. mar 31 1. apr 2 3 4 5. 08:00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite

30. mar 31 1. apr 2 3 4 5. 08:00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite april 2015 april 2015 14 1 2 3 4 5 15 6 7 8 9 10 11 12 16 13 14 15 16 17 18 19 17 20 21 22 23 24 25 26 18 27 28 29 30 maj 2015 18 1 2 3 19 4 5 6 7 8 9 10 20 11 12 13 14 15 16 17 21 18 19 20 21 22 23 24

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

IKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% 2006 2010 20% 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år

IKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% 2006 2010 20% 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år IKKE-RYGERE 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 2006 2010 20% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Kilde: HBSC Greenland undersøgelsen 2010 RYGERE 100% Unge i Grønland, der har prøvet at

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling: LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Gældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk

Gældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk Vinterudstyr til biler i Europa Belgien Land 1. november - 31. marts for pigdæk 1. oktober - 30. april for vinterdæk 90 km/t M-veje 60 km/t andre veje 50 i bebyggede områder på is ; anbefales ved is og

Læs mere

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN? AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN? HVEDEUDBYTTER Stort udbyttepotentiale i DK Lin M & Huybers P, 2012 Hvedeudbytte (ton pr.

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

FVU-Matematik Trin 2. Opgavesæt H. Forberedende voksenundervisning. 1. august - 31. december 2011. Dette opgavesæt indeholder 12 opgaver

FVU-Matematik Trin 2. Opgavesæt H. Forberedende voksenundervisning. 1. august - 31. december 2011. Dette opgavesæt indeholder 12 opgaver 2 Opgavesæt H FVU-Matematik Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. august - 31. december 2011 Dette opgavesæt indeholder 12 opgaver Prøvetiden er 2 timer Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Værd at vide om. Svalbard. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Svalbard. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Svalbard Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Svalbard Hovedstad Indbyggere Sprog Longyearbyen Ca. 2.500 Religion Valuta Areal Kristendom Norske kroner, NOK Norsk og russisk 61.022

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

driftsjournal for direkte fjernvarmeforsynede varmeanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K

driftsjournal for direkte fjernvarmeforsynede varmeanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 driftsjournal for direkte fjernvarmeforsynede varmeanlæg VEJLEDNING til varmemesteren Generelt: Driftsjournalen

Læs mere

Overnatningstal (ekskl. Feriehuse) Middelfart

Overnatningstal (ekskl. Feriehuse) Middelfart Overnatningstal 216 (ekskl. Feriehuse) Middelfart Overnatningsstal Middelfart 216 (ekskl. Feriehuse) Middelfart Udv Udv% I alt 39.266 389.251 375.18 371.677 389.743 427.37 428.377 1.7,24 319.315 321.428

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Værd at vide om. Norge. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Norge. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Norge Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Norge Hovedstad Indbyggere Sprog Oslo 5,2 mio. Norsk Religion Valuta Areal Protestantisme Norsk krone Herunder kan du læse en række praktiske

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Overnatningstal 2016 Middelfart

Overnatningstal 2016 Middelfart 18-4-217 Overnatningstal 216 Middelfart Overnatningsstal Middelfart 216 Middelfart Udv Udv% I alt 558.17 498.671 48.242 468.397 57.667 558.169 569.259 11.9 1,99 36.37 35.848 35.4 352.472 366.418 376.429

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Værd at vide om. Italien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Italien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Italien Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Italien Hovedstad Indbyggere Sprog Rom 62 mio. Italiensk Religion Valuta Areal Romerskkatolicisme Euro Herunder kan du læse en række praktiske

Læs mere

Elmesyge Udarbejdet af Jens Viby

Elmesyge Udarbejdet af Jens Viby Elmesyge Udarbejdet af AØ.2. Maj 1998 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 FORORD...3 PROBLEMFORMULERING...4 SAMMENDRAG...5 ELMESYGENS HISTORIE...6 ELMESYGENS BIOLOGI...7 ELMETRÆET...7 ELMESYGESVAMPEN...7

Læs mere

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni

Læs mere

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. Juni 2016. Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig.

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. Juni 2016. Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig. MEDLEMSSTATISTIK Juni 2016 Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af ergoterapeuter - ordinære medlemmer...

Læs mere

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April 2016. Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig.

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April 2016. Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig. MEDLEMSSTATISTIK April 2016 Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af ergoterapeuter - ordinære

Læs mere

Temperaturen er faldet væsentligt det er ikke mere end 25 grader og overskyet perfekt rovejr for os danskere.

Temperaturen er faldet væsentligt det er ikke mere end 25 grader og overskyet perfekt rovejr for os danskere. Dag 5 Junior og Senior VM i Plovdiv Bulgarien Af Finn Andersen Efter en fantastisk dag i går med flotte præstationer af alle de danske roere, specielt de juniorer der roede i mindre finaler, men som virkelig

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Tidsplan Allindelille Skee, 2015 Dato: 7. april 2015

Tidsplan Allindelille Skee, 2015 Dato: 7. april 2015 Id tilstand navn Varighed Startdato Slutdato apr 15 maj 15 jun 15 jul 15 aug 15 sep 15 okt 15 nov 15 06 13 20 27 04 11 18 25 01 08 15 22 29 06 13 20 27 03 10 17 24 31 07 14 21 28 05 12 19 26 02 09 16 1

Læs mere

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB 1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et

Læs mere

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen

Læs mere

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS AARHUS 7 FEBRUAR 2013 INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 AARHUS DE ENÅRIGE UKRUDTSGRÆSSER 7 FEBRUAR, 2013 Åkerkven Vulpia myuros Vitgröe Renkavle

Læs mere

Indien. Markedsprofil 2017

Indien. Markedsprofil 2017 Indien Markedsprofil 2017 Introduktion Indhold VisitDenmarks markedsprofiler præsenterer centrale nøgletal for de vigtigste markeder i dansk turisme. Formålet er at give turismeaktører og andre interessenter

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde

Læs mere

Muligheder for investering i vindmøller

Muligheder for investering i vindmøller Frederiksberg Kommune Muligheder for investering i vindmøller Rapport September 2011 Projektnr 69738 - R-1 Dokumentnr 69739-01- 02 Version 30 Udgivelsesdato 22092011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SAJ

Læs mere

Værd at vide om. Tyrkiet. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Tyrkiet. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Tyrkiet Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Tyrkiet Hovedstad Indbyggere Sprog Ankara 79 mio. Tyrkisk Religion Valuta Areal Islam Tyrkisk lira (TL) 783.560 km2 Herunder kan du læse

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i

Læs mere

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12.

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12. Nr. 8 12. august 2004 Aktuelt Heldigvis er der ingen græshoppesværme i udsigt i vore egne, men som de fleste vist har bemærket, er det væltet ind med svirrefluer på det seneste, især i kystegnene. De mange

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Værd at vide om. Georgien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Georgien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Georgien Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Georgien Hovedstad Indbyggere Sprog Tbilisi 4,5 mio Georgisk Religion Valuta Areal Kristne, georgisk ortodokse Lari (GEL) 69.700 km2 Herunder

Læs mere

AMK-Øst 23. maj Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Sjælland

AMK-Øst 23. maj Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Sjælland AMK-Øst 23. maj 2016 Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Sjælland Maj 2016 Ikke arbejdsmarkedsparate Ikke arbejdsmarkedsparate anvendes her som betegnelse for borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

AMK-Øst Maj Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Hovedstaden

AMK-Øst Maj Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Hovedstaden AMK-Øst Maj 2016 Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Hovedstaden Maj 2016 Ikke arbejdsmarkedsparate Ikke arbejdsmarkedsparate anvendes her som betegnelse for borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2

Læs mere