DET ANTIAUTORITÆRE OPRØR I 1960 ERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET ANTIAUTORITÆRE OPRØR I 1960 ERNE"

Transkript

1 DET ANTIAUTORITÆRE OPRØR I 1960 ERNE Claus Levinsen marts 2006 Denne fremstilling beskriver den modkultur, der slår igennem i vestens højt industrialiserede lande i 1960erne. Bevægelser som "The Beats", provobevægelsen, hippiebevægelsen og studenterbevægelsen kan man samle under ét og benævne ungdomsoprøret. Materialet her handler ikke om selve musikken, men om de kulturelle, sociale og politiske strømninger musikken er en meget vigtig del af. Det er et redigeret uddrag af et universitetsspeciale om Dansk pop- beat og rockmusik v. Ivan Hansen og Claus Levinsen, Forløbere for ungdomsoprøret The Beats Det brud med samfundsnormerne som ungdomsoprøret udtrykker i livsholdning, i de kulturelle udtryk, ses allerede klart i den amerikanske litterære tendens, der betegnes The Beat Generation eller blot "The Beats", som opstod efter krigen i New York og siden udvikledes især i San Francisco fra omkring Nogle af forfatterne har senere fremhævet det nære mellem de to kulturelle strømninger, således Allen Ginsburg: Yes, sure there are many elements of continuity from The Beats to the present. Just look around you and then look back and you can see where it all began. Drugs? The first serious experimentation with altered states of consciousness came with the beats using pot and peyote. Indigenous music? You can see the movement from jazz and rhythm n and blues to rock today Den nye litterære holdning er en markant reaktion på det industrielle velfærdssamfund, som det vokser frem først og fremmest i USA efter krigen: They vomited up the American dream ; bevægelsen fremstår tydeligvis i fundamental modsætning til det moderne industrisamfunds livsform og etik. The Beats William S. Burroughs Allen Ginsberg Det antiautoritære oprør i 1960erne 1

2 Jack Kerouac Bevægelsen opstår i New York omkring digterne Jack Kerouac, Allen Ginsburg, William Burroughs fra ca.1945, med udgangspunkt i jazzmiljøet og omkring tidsskriftet Partisan Review. Omkring formulerer de en protesterende bykultur, som siden skulle vise sig at få omfattende betydning. Dens udtryk formuleres som the birth of a new sensibility, a whole new way of feeling. Til denne nye sanselighed knytter sig i høj grad brugen af euforiserende stoffer, ligesom tilknytningen til den nye progressive bop-jazz er tydelig, fx bliver spontaniteten i soloimprovisationerne i bop-jazzen det direkte udgangspunkt for skrivestilen i Kerouac s såkaldte spontanous prose Denne dropout-kultur, der også betegnes New Critics lægger først og fremmest vægt på spontaniteten, den tager sit udgangspunkt i de lavest sociale miljøer, i sin antiakademisme bevæger den sig stadig længere væk fra en europæisk kulturtradition. Omkring 1953 flytter gruppen til det relativt friere indstillede Californien. Nye impulser påvirker imidlertid bevægelsen; Gary Snyder, der havde opholdt sig i buddhistiske klostre i østen, introducerede de orientalske filosofier og inspirationer fra indianske kulturer, og det gav den ellers typisk urbane 1 undergrundsbevægelse helt nye perspektiver: This subculture s characteristics, as he (Gary Snyder) describes them, are a tribual social structure, a deep respect for Man s natural surroundings and a religion that sees God immanent in alle Nature Gary Snyder Med interessen for primitive kulturer indgår også interessen for brugen af euforiserende stoffer, hvad der siden også kendetegner hippiekulturen og hvad der som helhed skal opfattes som en kulturdrejning mod visionære og bevidsthedsudvidende oplevelsesmåder. Gennembruddet for "The Beats" via massemedierne sker i 1957, hvor Jack Kerouac s roman On the Road for alvor slår igennem og resulterer i omfattende kendskab til deres ideer. Siden spredes gruppens medlemmer, og især Ginsberg udbreder kendskab til "The Beats" via sine rejser(fx Englandsbesøg i 1965). "The Beats", som den første store protestkultur i storbyerne efter krigen, har haft stor betydning for det senere ungdomsoprør, der på denne måde kan ses i en større kulturel tradition. "The Beats" kulturelle udtryk og livsformer har mange lighedspunkter med de beatnics og hippier, som siden slår sig ned i San Francisco s Haight Ashbury. Opgøret med det industrielle teknokrati i vesten og interessen for bevidsthedsudvidende stoffer er to eksempler. 1 Urban: bymæssig Det antiautoritære oprør i 1960erne 2

3 Provobevægelsen LINK "The Beats" kulturelle og politiske holdninger får omkring begyndelsen af 60 erne mange og forskellige. Atommarcherne 2 fra omkring 1961 kan betragtes som de første store forsøg på at manifestere den nye ungdoms engagement i og holdning til de vestlige samfunds udvikling. Provobevægelsen startede i Holland i 1965, og er den første større ungdomsbevægelse inden for dette årti, som har sit udspring uden for USA. Roel Van Duyn, der er filosofistuderende og provobevægelsens ideologiske bagmand, skriver i magasinet PROVO 1, der udkommer juli 1965, under overskriften Einleiding ton het provocerende denken : Vi er gennemtrængt af vore gerningers uendelige meningsløshed og ved hverken Johnson eller Kosygin vil høre på os Meningsløsheden gælder forbrugersamfundets overflod, supermagternes krigsoprustning, som også indbefatter atom- og brintbomber, USA s krigsførelse i Vietnam, Vesteuropas konformitet og borgerlighed, og for Hollands vedkommende går provoerne mod monarkiet. Provo er en anti-autoritær, anarkistisk bevægelse provo er et image. Som forbillede for provoerne ser han anarkistens Peter Alexander Kropotkin, der vil basere et nyt samfund på en anarkistisk kommunisme med kollektivt eje af produktionsmidlerne og forbrugsartiklerne. Realiseringen af den anarkistiske kommunisme (som ikke må forveksles med Sovjets kommunisme) kan bl.a. ske gennem landsbyfællesskab, som det er formuleret af Charles Fourier i Stammefællesskabet og i utopierne hos andre tidlige socialister. Et fællesskab, der dog ikke må hævde sin integritet mere end, at udvekslingen med andre landsbyfællesskaber er konstant. Tanker og holdninger, som bliver forsøgt realiseret i Holland med oprettelse af Oranje-Fristaten 5.februar 1970, og herhjemme sker noget lignende med videreudviklingen af Thy-lejren (1970) til Frøstrup overlevelseslejren, i Christiania og i Djurslandskollektiverne og Tvind-skolerne. Den danske provobevægelse Den danske provobevægelse, der mere har karakter af en lancering af en ny samfundsmoral og holdning er klarest og mest grundigt formuleret i Ole Grünbaums to bøger fra 1967 og 1968: Provokér og Emigrér. Mens Provokér i 1967 er et fundamentalt moralsk opgør med de gældende normer i den borgerlige kultur, industriarbejde, kønsroller, seksualitet, offentlighed, demokrati, materialisme tager den næste bog Emigrér en tydeligere direkte afstandtagen fra den borgerlige kultur. Om selve grundlaget for den grundlæggende moralske nyvurdering, som provobevægelsen udtrykker, formuleres således: Vi ved bare, at vi skal arve de problemer, som skabes nu. Det er vores liv, som kommer til at foregå i trafikkaos og forgiftet blyluft. Vi får nemlig ikke andet liv end det, der grundlægges. Vi 2 Protestmarcher imod atomoprustning som en del af koldkrigsførelsen Det antiautoritære oprør i 1960erne 3

4 ved, at næsten alle autoriteter ikke ønsker de virkelige problemer op på bordet, som fx forgiftningen af luften i byerne. Autoriteterne er aldeles inkompetente over for sådanne ting. Men hvorfor lader de så ikke andre tage fat på dem? Ja, der og lige præcis der kommer det politiske magtproblem ind. Autoriteterne er kun autoriteter i den magtstruktur, vi har i dag. For at kunne blive ved med at være autoriteter er de rede til at fortrænge størstedelen af samfundets afgørende problemer Det understreges, at provoerne ikke accepterer brutaliteten og at de som et væsentligt kendetegn er for non-violence. Ole Grünbaum redegør for den danske provobevægelse fra starten i atomkampagnerne, hvor gruppe 61 grundlagdes som en lille elitebevægelse, der drev grove løjer med politiet i Domkirke og Folketing (løbeseddelaktioner), erobrede en kondemneret ejendom og oprettede gruppe 61 s boliganvisning, lavede en sporvognshappening, hvor man viste provokort som billet m.m. De hvide cykler (som i Holland), som skulle være til fri afbenyttelse i storbyerne, blev også overvejet. Den danske provobevægelse er således løst (udover dens anarkistiske natur), sporadisk anlagt og knyttet væsentligt til begivenheder, der skildres i massemedierne. Herudover manifesterer provobevægelsen sig tydeligt ved sin påklædning, med især inspirationer fra stammesamfund, teater- og gøglermiljøer, og i disse former breder den sig over hele landet; på samme måde musikalsk, i tilknytningen til de progressive beatgrupper og ligeledes samværsmæssigt, i offentlige samlinger i parker og på pladser i de større byer i landet. Hippierne LINK Hippierne er den kulturelle bevægelse, der bliver den centrale i dannelsen af modkulturen i 60 erne. Bevægelsen er interessant fordi den betegner en helt ny fase af ungdomsoprøret, og fordi denne udvikling fremgår tydeligt af musikken. Hvor den første popmusiks mere naive udfoldelser, der som noget nyt blev lavet af og for unge, mere var en uformuleret protest mod den voksne kultur, betegner bruddet med popmusikken en mere bevidst afstandtagen fra det officielle samfund, og en solidaritet med en undertrykt fx sort befolkning, som det udtrykkes i imitationen af sort rythm n blues-musik (hos Stones, Animals, Alexis Corner, Pretty Things). Også den sociale folkemusiks opsving i disse år vidner om en kulturel modkultur, som efterhånden forstærkes ved, at Beatles og lignende af ungdomskulturens mere moderate udtryk for denne modkultur, jo faktisk accepteres af store dele af befolkningen. Med dannelsen af hippiekulturen antager ungdomsoprøret en form, hvor de utopier, der gradvist er dannet som følge af sammenstødet med voksenkulturen, forsøges realiseret i et eget kulturelt udtryk efterhånden i en egen livsform. Stofoplevelsen, som havde været udgangspunkt for Ginsbergs digt Howl 1955, følges op herefter bl.a. af William Burroughs, der var en af de tidlige stofbrugere i "The Beats". Først i midten af tresserne får brugen af euforiserende stoffer med bl.a. Timothy Leary og Ken Kesey større udbredelse og opmærksomhed, og siden bliver den central i hippiernes kultur. Timothy Leary, der er psykologiprofessor på Haward University, indleder efter en svamperus i Mexico omkring 1960, undersøgelser af de visionære stoffers muligheder, i det nyoprettede Center for Research in Personality på Haward, hvor det anvendte stof er psilocybin. Siden fatter Det antiautoritære oprør i 1960erne 4

5 han interesse for stoffet LSD, som han, efter afskedigelsen fra Harward, er fortaleren for op gennem 60 erne. Interessen for og nysgerrigheden efter brugen af de euforiserende stoffer havde eksisteret længe i vesten offentligt i 1957 således udtrykt i en stor artikel i det verdenskendte tidsskrift Time men med Leary s anbefalinger af stofferne opleves en omfattende offentlig opmærksomhed om bl.a. forbindelser mellem de psykedeliske oplevelser og de orientalske mytologier, som det formuleres i bogen High Priest og udtrykkes med genudgivelsen af Den tibetanske Dødebog, hvor LSD-lignende visionære oplevelser beskrives. Ken Kesey skaber forbindelse mellem den tidlige stofkultur og hippierne i Amerika. Efter at have deltaget i kliniske stofforsøg samler han en gruppe mennesker karakteriseret som wacked out psycodelic gypsies who called themselves The Merry Pranksters, som i en psykodelisk-malet bus rejser rundt, især i Californien, og laver såkaldte acidtests offentlige kollektive LSD-trips, formet nærmest som gesamtkunst 3 agtige udfoldelser af beatmusik, lysshowforløb og fri dans i en spontan form. The Merry Pranksters og den berømte psykedeliske bus The Merry Pranksters slår sig ned i Haight Ashbury-kvarteret i San Francisco og lejer her en dansehal Fillmore til brug for acidtests. Neal Cassady fra beatgruppen er med i disse projekter og knytter således en forbindelse mellem beats og hippies, ligesom mange beats i perioden flytter fra North Beach, det tidligere centrum, til Haight Ashbury. Efter stofferne bliver forbudt 1966, benyttes Fillmore fortsat til gesamt-forestillinger af lys, beat og dans og stofbruget fortsættes illegalt. I tilknytning hertil bliver Haight Ashbury samlingspunkt for hippierne (karakteriseret således fra sept i en artikel af Michel Fallon i San Fransisco Examiner ). I de (ofte bortløbne) unges bofællesskab, håndværksproduktion, stofmisbrug, samværsritualer og kunstneriske aktiviteter skabes a culture that was creating its own rituals for celebration. In Haight there was a keen sense of ritual and role, that seem to distinguis the hippies from the beats a decade before Dette forsøg på at etablere en selvstændig livsform adskiller bevægelsen væsentligt fra "The Beats", hvis kodeord nok var disengagement, men ikke opstillingen af et alternativ. Mest på bølgelængde var nok Allen Ginsburg og Gary Snyder i deres betoning af henholdsvis stofoplevelsen, stammefællesskabet og orientalske kulturer. Bemærkelsesværdigt er det, sammenholdt med de begrænsede faktiske begivenheder i Haight Ahsbury, at det er en overvældende ideologisk, kulturel, musikalsk betydning hippiebevægelsen får i hele den vestlige verden, efter at massemedierne (radio, TV, aviser) og musikindustrien (pladebranchen, koncertarrangører, film/teaterfolk) fatter interesse i I en større sammenhæng bliver det Californien netop 3 Gesamtkunst er et begreb man kender fra slutningen af 1800-tallet, hvor ballet, poesi, musik, dramaturgi og scenografi blandes sammen. Det antiautoritære oprør i 1960erne 5

6 placeret mellem Østen og Vesten der kommer til at være kulturelt centrum i Vesten i denne periode. I kraft af den kolossale medieinteresse får hippiebevægelsen efterhånden karakter af en folkebevægelse, da den i andre udformninger og på senere tidspunkter, andre steder adopteres som udgangspunkt for en livsform. JEFFERSON AIRPLANE Jefferson Airplane's debut show was on August 13, 1965 at the Matrix nightclub in San Francisco. The first performance featured Marty Balin on vocals, Paul Kantner on vocals/rhythm guitar, and Jorma Kaukonen on lead guitar. Signe Anderson, (who sang on Jefferson Airplane's first recording "Jefferson Airplane Takes Off'') also performed. The bass player, Jack Casady and drummer Skip Spence, (who was later one of the original members of Moby Grape) joined the band two months later. Spencer Dryden became the drummer in June of 1966 and Grace Slick joined as vocalist in October of The band performed the first concert for Bill Graham at the legendary Fillmore Auditorium in San Francisco in February of Jefferson Airplane performed at the Berkeley Folk Festival, Monterey Jazz Festival, Monterey Pop Festival, Woodstock, and Altamont. They had hit singles White Rabbit and Somebody to Love, from the album "Surrealistic Pillow". They were on the cover of Life Magazine in The band co- headlined with the Doors in Europe in the summer of Many legendary bands opened for the Airplane: Grateful Dead, Santana, The Doors, Jimi Hendrix, Creedence Clearwater Revival, The Who, Janis Joplin, Steve Miller, and many others. Musikken, skabt af hippierne betegnes den progressive psykedeliske beatmusik bevæger sig helt væk fra den tidligere underholdende pop, men også fra den blues-solidariske status, og går mere rituelle og kunstæstetiske 4 veje, ofte (som nævnt) i forbindelse med dans og lys, med vægt lagt på ekstatisk, improvisatorisk udtryksform. De tekstlige udtryk vil især være koncentreret om frigørelse, erotik, natur og kosmos. Efter hippieprojekternes kulmination er det tydeligt, at musikken bærer ideerne videre med alle grupperne, der opstår i den følgende tid indtil omkring 1970, hvor den progressive psykodeliske beat ikke længere er den dominerende. Den livsform, der forsøges realiseret i fx Haight Ashbury tager udgangspunkt i, at bl.a. stofoplevelsen gav helt andre og mere dybdegående oplevelsesmåder af tilværelsen, end det normale teknologisk målrettede samfund kunne frembringe i 60 erne. Denne opdagelse får konsekvens i engagementet i en fornyet menneskelighed, der i særdeleshed sætter legen, fantasien, blidheden, fællesskabet i højsædet. Tendenser mod en naturalisering er væsentlige, udtrykt fx ved bestræbelser med naturlig kost, beklædningsmateriale og fx ved håndværkspræget boligindretning (læder, træ lys). Naturaliseringstendenserne ses ligeledes i tilknytning til de orientalske filosofier, i form af yoga- og meditationsformer. Som kulturfænomen bliver hippierne et fundamentalt opgør med de vestlige teknokratiske samfundsidealer for et mere økologisk, matrielt-afbalanceret samfund. I den ideologiske rehumanisering 5 kommer kunsten, stammelivsformer, religiøse myter til at stå centralt igen. Som livsform og større offentligt projekt er hippiebevægelsen afsluttet. I festivals og i koncertmiljøet eksisterer den fortsat som inspiration for det private liv indenfor det eksisterende samfund. Hippiebevægelsens dannelse vidner bl.a. om hvor stærke massemedierne efterhånden bliver i denne periode, som skabere af kulturelle og kunstneriske bevægelser, jf. styrken og hastigheden i hippiebevægelsens udbredelse i 1967, og samtidigt vidner det om hvordan musikindustrien har udviklet så effektivt et produktionsapparat, at den temmelig hurtigt udnytter en original, autentisk kulturel aktivitet som en vare og derved ødelægger en reel udfoldelse. 4 Æstetik= læren om det skønne. Her skal det forstås sådan at der først og fremmest arbejdes med det musikalske og tekstlige materiale kunst for kunstens skyld og ikke kunst i en kommerciel eller social sammenhæng. 5 Rehumanisering dvs sætter mennesket i centrum igen Det antiautoritære oprør i 1960erne 6

7 Studenteroprøret Den voksende protest blandt studenter foregår i tilknytning til de omtalte protester blandt ungdommen (beatlitteraterne, beatmusikerne, provobevægelse, anarkisterne, kinesiske revolutionære, østlige nyreligiøse, stofbrugere, happeningsteaterfolk m.m.), men et konkret handlingsmæssigt oprør får sin gennemslagskraft på universiteterne i Jeg er overbevist om, at vi skylder Vietnam det meste af, hvad der er sket siden opstanden på Berkeley i Californien i 64. Alle de senere opstande og demonstrationer, marchen mod Pentagon, opstanden på Freie Universität, på Columbia universitetet, i Tokyo, i Rom og ikke mindst de første betagende dage af det franske oprør. Alt dette havde enten slet ikke været eller havde været mindre betydningsfuldt, hvis Vietnam ikke havde kæmpet. Viljen til at skabe et bedre og mere demokratisk samfund er vokset i Vesten takket været Vietnams eksempel på håb og mod (Ebbe Reich i Politisk Revy juni 1968) Ebbe Kløvedal Reich, forfatter, samfundskritiker, historiker. Billedet er fra Han døde i Musikken er en del af denne protestbevægelse, og er via sin hurtige spredningsmulighed gennem grammofonpladen med til at internationalisere protesten. The Doors synger We want the world and we want it now, The Fugs prædiker sexfrigørelse og oprør, Country Joe and The Fish synger om Vietnam, og både Bob Dylan og Joan Baez deltager aktivt i Vietnam- og borgerrettighedsdemonstrationer. The Doors USA LINK The Fugs were long active in the anti-war movement, as in the photo above, a big peace parade in the spring of Allen Ginsberg, not shown, was right next to the Fugs for Peace banner. Oprøret i USA sker på forskellige planer. Det er et antiautoritært oprør på universiteterne, det er et borgerrettighedsoprør, og det er et oprør mod USA s infiltration i Vietnam. Det starter i En ny borgerretslov er blevet vedtaget, og et præsidentvalg er forestående. I sommeren 1964 starter Mississippi-projektet, hvor sorte og hvide studenter tager til Sydstaterne for bl.a. at opfordre den sorte befolkning til at lade sig indskrive på valglisterne. Tre af deltagerne i projektet bliver dræbt, og aktionen er en del af bevidstheden omkring borgerrettighederne, og inden længe bliver aktionerne overført til universiteternes jord. Studenterne bliver anklaget for politisk aktivitet på Country Joe and The Fish Det antiautoritære oprør i 1960erne 7

8 Berkeley, og som en reaktion på denne anklage opstår The Free Speech Movement. Som lederen, Mario Savio, siger ved en sit-in demonstration: Universiteterne er et sted, hvor folk for alvor begynder at sætte spørgsmålstegn ved betingelserne for deres eksistens og at rejse spørgsmålet om, hvorvidt de kan overgives til det samfund, de er blevet født i. Efter en lang apatisk periode i 50 erne er studenterne begyndt ikke blot at spørge, men da de har fået svar, også at reagere på disse svar. Dette er en del af den voksende forståelse for, at historien ikke er slut, at et bedre samfund ligger inde for mulighedernes grænser, og at det er værd at dø for Sangerinden Joan Baez synger ved et Free Speech Movement-møde v. Berkeley. Yderst til højre Mario Savio, Mario Savio og en anden kendt studenterleder, Arthur Goldberg, bliver bortvist fra Berkeley i september 1964, og i de følgende måneder fortsætter demonstrationerne, der medfører politiindgreb og politisk indgriben via Californiens guvernør. I marts 1965 kommer Vietnamkrigen i søgelyset, og også her er Berkeley-studenterne aktive med en række teachinns. Reaktionen mod USA s krigsførelse i Vietnam breder sig over hele landet, men netop for studenterne er problematikken pågående, fordi de som studerende holdes i en umyndiggjort uddannelsessituation, samtidig med at de er forpligtede til at kæmpe for det styre, der umyndiggør dem. Som SNCC (The Student Non-violent Coordinating Committee) senere erklærer: Vi ser ingen grund til, at de sorte mænd, som I dette land daglig myrdes fysisk og psykisk, skal tage til udlandet og dræbe jule mennesker, som ingenting har gjort os, i virkeligheden er vi ofre for samme undertrykkelse som vore brødre i Vietnam Samtidig med at Vietnammodstanden vokser i de følgende år, og fører til kampagner mod indkaldelse, og afbrænding af indkaldelsespapirer, så er denne modstand medvirkende til en generelt større politisk bevidsthed hos de unge og altså dermed også studenterne. Men studenteraktiviteterne omfatter andet end the free speech movement og Vietnamdemonstrationer. En del af bevidstheden omfatter også forholdet mellem sort og hvide: De kom løbende fra Berkeley for at fortælle os, hvad vi skulle gøre i Mississippi lad dem hellere se lidt på Berkeley (Stokeley Carmichael New York) Martin Luther King anvender den fredelige og tålmodige aktionsform sit ins rundt om i byerne, og demonstrationen Freedom Now mos Washington i august 1963 med deltagere og med baptistsalmen We shall overcome, som det musikalske symbol. Martin Luther King, Jr. I have a dream I april 1968 bliver Martin Luther King myrdet, og det medfører en række sorte studenteraktioner på universiteterne. I Boston besættes undervisningslokaler med krav om indførelse af afrikanske sprogkurser. Aktionerne fortsætter også på Det antiautoritære oprør i 1960erne 8

9 Columbia universitetet, hvor der til sidst bliver sat politi ind for at rydde bygningerne. Senere i juni måned finder demonstrationer sted på Berkeley i sympati med det franske studenteroprør. Tyskland Udviklingen i Tyskland er på mange måder lig den, man ser i USA. Det er de samme krav om fri tale og handling hos studerende, der i andre sammenhænge opfattes som myndige (militær, skat m.m.), men som umyndiggøres i et uddannelsessystem. De fleste og de væsentligste begivenheder i Tyskland er centreret omkring Freie Universität (FU) i Vestberlin. FU er fra starten i 1948 et progressivt universitet i modsætning til fx Det Vestberlinske Universitet. Men da man i vid udstrækning er nødt til at ansætte lærere fra de gamle universiteter, er det ikke muligt i længden at gennemføre den ideologiske overbygning. Studenterne bliver gentagne gange forhindret i politiske aktiviteter på universitetsjord. Men som ved Berkeley i USA bliver det Vietnamkrigen, der samler de store masser i Vietnamdemonstrationerne fortsætter i 1966 og 67, og det fører til voldsomme sammenstød mellem politi og studenter. En stor del af aktionerne bliver organiseret af SDS (Sozialistischer Deutscher Studentenverband). En gruppe fra SDS skiller sig ud og danner Kommune 1 (forbillede i Pariserkommunen ) i begyndelsen af Denne gruppes metoder er vidtgående og omfatter bl.a. ildspåsættelse i stormagasiner for at minde kunderne om krigen i Vietnam. Enkelte af disse personer dukker senere op i 1970erne som Bader-Meinhofgruppen med terror og mord som politisk våben. Studenternes demonstrationer bliver af Springer-koncernens aviser (bl.a. Bild og Die Welt) karakteriseret som ganske almindelig ballademageri. Axel Springers aviser m.m. udgør 1/3 af den tyske presse og må således betragtes som en væsentlig meningsdanner demonstrerer i dec.68 mod Springer-koncernen og Vietnamkrigen, men bliver mødt af en moddemonstration på ca vestberlinere, kraftigt bakket op af pressen. SDS s ideologiske leder hedder Rudi Dutschke, og efter at han bliver skudt ned på åben gade (overlever og flytter herefter til Danmark) antager demonstrationerne en langt voldsommere karakter og med flere deltagere. Samtidig bliver aktionerne mere rettet mod Springerkoncernens bladhuse. De voldsomme begivenheder fører til, at Forbundsdagen vedtager undtagelseslove, hvorpå flere og flere uden for universiteterne begynder at blande sig. Det gælder forfattere som Heinrich Böll, Ernst Bloch og Hans Magnus Enzenberger. Studenterne forsøger at få arbejderne med i aktionerne, men det lykkes ikke, og efterhånden bliver kampen koncentreret omkring medbestemmelsesretten på universiteterne. Hessens kulturminister fremsætter i okt.68 forslag til nye universitetslov, der bl.a. giver de studerende 1/3 medbestemmelse. Frankrig Når man taler om studenteroprøret i 68 tænker de fleste nok på Paris med det samme. Og det til trods for, at Berkeley og Berlin går forud for begivenhederne på Nanterre og Sorbonne. Frankrig har historisk set en lang revolutionstradition, hvor specielt kommunardopstanden i 1870 står som forbillede for en del af de tanker og handlinger, vi møder i foråret 68. Netop fordi Paris er stedet, hvor de store revolutioner har fundet sted er omverdenen mere fokuseret på denne by frem for Berkeley, Warszawa, Tokyo, Madrid og Berlin. Paris maj 68 6 Revolutionær opstand i Paris, der fører til at arbejderne belejrer byens kerne og opretter deres egen socialistiske kommune med eget byråd osv. Det antiautoritære oprør i 1960erne 9

10 Men derudover skal det også siges, at Paris er det sted, hvor demonstrationerne får den største gennemslagskraft hos arbejderklassen, bl.a. fordi demonstrationerne ikke kun er centreret omkring universitetsforhold, men om præsident de Gaulles styreform som helhed. Fra de store fagforbund bliver der lagt op til generalstrejke og krav om nye sociallove. Oprøret tager sig udgangspunkt i forholdene på Nanterre universitetet, der er blevet bygget for at imødekomme fra regering og erhvervsliv om uddannelse af kvalificeret arbejdskraft. Undervisningen bygger på obligatorisk timetal og adgangsbegrænsning, og det er bl.a. disse forhold de studerende demonstrerer imod i marts 68 med Daniel Cohn-Bendit som en af de uofficielle ledere. På Sorbonnes holdes der i begyndelsen af maj 1968 møder, som imidlertid bliver opløst af politiet, og Latinerkvarteret besættes af ordenshåndhæverne. Den følgende måned er præget af sammenstød mellem politi, studenter og arbejdere. Politiet forlader Sorbonne og studenterne rykker ind. 3 dage senere d.13.maj demonstrerer ca.1 mill. mennesker i Paris s gader, og Frankrig rammes af generalstrejke. Vi kan ikke vinde, hvis vi ikke skaber en anden magt ansigt til ansigt med de Gaulle, og denne magt kan kun bygges på en forening mellem studenter og arbejdere (Jean Paul Satre, filosof). Midt i den urolige tid holder Charles de Gaulle én af sine mange kendte taler til folket, nationalforsamlingen opløses og der udskrives valg. Både første og anden runde af parlamentsvalget viser sejt til gaullisterne, og selv om meget er nået med aktionerne, så bliver valget dog et nederlag for studenterne. Det danske studenteroprør LINK Herhjemme er oprøret primært antiautoritært, men det får ikke den voldsomme karakter som i USA, Frankrig og Tyskland. Men som de nævnte steder opstår oprøret ikke ud af ingenting (se bl.a. om provo- og hippiebevægelsen). Studenteroprøret i 1968 opstod ikke ud af ingenting. Atomkampagnen i begyndelsen af 60 erne mobiliserede mange studerende, som for første gang var i aktion sammen med andre befolkningsgrupper. Studentersamfundet gennemførte i 60 erne omfattende mødevirksomhed under parolen Lad os tale om tingene. Dette medvirkede stærkt til politisk bevidstgørelse og aktivering af de studerende. Uddannelseseksplosionen betød, at de studerende kom fra bredere befolkningslag ned tidligere, hvilket gav grobund for demokratiske og socialistiske strømninger, som tidligere f.eks. i 30 erne, kun havde omfattet små grupper inden for studenterbevægelsen (RUS-nummer af Røde Blade ). Psykologistuderende Finn Ejnar Madsen indtager talerstolen ved årsfesten på Københavns Universitet. Rektor Mogens Fog giver ham 3 minutters taletid. Selv om den generelle politiske bevidsthed for mange tager sit udgangspunkt i antiatomkampagnen og Vietnamdemonstrationerne, så er foråret 68 først og fremmest et oprør rettet imod universitetets styreform og det faglige indhold af studierne. Den 21.marts 68 finder den første studenterdemonstration sted. De psykologistuderende beslutter sig for at boykotte undervisningen. Parolerne lyder Bryd professorvældet medbestemmelse nu, Én mand én stemme, Demokrati på arbejdspladsen, Forskning for folket ikke for profitten. Den 23. april demonstrerer ca studerende på Frue Plads. En væsentlig årsag til at det ikke udvikler sig til så voldsomme episoder som i udlandet er vel, at rektor Mogens Fog i vid udstrækning med de studerende. Resultatet af aktionerne bliver for psykologi andre studiers vedkommende en 50% studenterrepræsentation i studienævnene. På Det antiautoritære oprør i 1960erne 10

11 længere sigt betyder det påbegyndelsen af et udvalgsarbejde omkring en ny styrelseslov for universiteterne, der bliver vedtaget af Folketinget juni 1970 under undervisningsminister Helge Larsen. Den bliver senere revideret, men den største sejr er dog, at de studerende, de brede lærergrupper og det teknisk administrative personale får indflydelse på egne forhold. For mange studerende giver disse aktioner en nye erfaring, der for en dels vedkommende betyder et mere målrettet partipolitisk arbejde i de kommende år. Partier som VS (Venstre Socialisterne), DKP (Danmarks Kommunistiske Parti), KfML (Kommunistisk forbund af Marxister og Leninister) og KAP (Kommunistisk Arbejder Parti) får stor tilgang af studenteroprørere. Som nævnt tidligere så har studenteroprørene i den vestlige verden (og Japan for den sags skyld også) mange fælles træk. At et tilsyneladende demokratisk opbygget land som USA, samtidig fører en undertrykkende imperialistisk udenrigspolitik, åbner øjnene hos mange unge verden over. Det betyder en troværdighedskløft over for autoriteterne, og hos studenterne en dyb mistillid til styringen af i første omgang universitetet og senere samfundet. Der stilles krav om medbestemmelse, og retten til frit at udtrykke en politisk holdning. I USA udvikler protesten sig til også at omfatte racekampen, i Frankrig til krav om nye sociallove. I Frankrig og Tyskland er sammenstødet mellem politi og demonstranter voldsomt, men med den afgørende forskel, at Paris-oprøret også kommer til at omfatte arbejderklassen. I Tyskland er oprøret et nederlag for studenterne. Studenteroprøret er blot et delaspekt af et generelt protestudtryk i den vestlige verden. Protesten ligger også i hippiebevægelsen, hos provoerne og samlende for alle disse bevægelser er musikken. Musikken er med til at skabe en fornemmelse af samhørighed og solidaritet på tværs af landegrænserne. Det prægede jo hele 60 erne, at musikken pludselig blev en del af kulturen på en helt anden måde end den havde været før. Det er et helt nyt fænomen (Forfatteren Jesper Jensen i udsendelsen Det er tilfældigt blevet 10 år siden, DR, Jan Ewens) Uanset om man bruger antiatomkampagnen, Vietnamkrigen, studenteroprøret, musikken eller stofferne som årsagsforklaring, så er perioden ca.67 udtryk for en generel bevidsthedsændring hos unge. men der er heller ingen grund til at fortie, at de nye euforiserende stoffer og de stemninger de afsatte, også gav en masse smukke oplevelser fra sig, som man sammenfattende kaldte skiftevis Flower power og beatrevolutionen og Vandmandens tidsalder, og som satte en masse mennesker i gang på en ny måde (Ebbe Kløvedal Reich i Dengang i 60 erne). En ændring der får vide konsekvenser for udviklingen i fx Danmark op igennem 1970erne. Det famlende oprør munder i en lang række organiseringsformer. Nogle bevæger ind i partipolitik, i miljøbevægelser (NOAH, Greenpeace), i beboerhuse, i ungdomshuse, i Christiania, i Thylejren, i Tvind-bevægelsen, kvindebevægelse, boligkollektiver, miljøbevægelser, musikbevægelser (Roskilde Festival, Musik og Lys, Brøndby Popklub), slumstormerbevægelser, teaterbevægelser (Odin, Jomfru Ane), ungdomsradio og tv, m.m. Musikken (grupperne, solisterne) Grateful Dead Jefferson Airplane The Doors Velvet Underground Bob Dylan Country Joe and The Fish The Fugs Jimi Hendrix Experience The Beatles The Who The Rolling Stones Steppeulvene Young Flowers Burnin Red Ivanhoe Culpepers Orchard The Maxwells Det antiautoritære oprør i 1960erne 11

Problemformulering Hvilken indflydelse havde ungdomskulturen på Vietnam-krigens afslutning?

Problemformulering Hvilken indflydelse havde ungdomskulturen på Vietnam-krigens afslutning? Synopsis EMNE: Krig, medier og teknologi Faggrupper: dansk og historie Problemformulering Hvilken indflydelse havde ungdomskulturen på Vietnam-krigens afslutning? Problemstillinger 1. Hvad forstår man

Læs mere

NORBERT FREI: 1968: Ungdomsrevolte og global protest, Ellekær 2008, 315 sider, 279 kr.

NORBERT FREI: 1968: Ungdomsrevolte og global protest, Ellekær 2008, 315 sider, 279 kr. 1968 NORBERT FREI: 1968: Ungdomsrevolte og global protest, Ellekær 2008, 315 sider, 279 kr. 1968 er blevet en populærkulturel industri. Især i Tyskland er udbuddet af bøger om emnet så omfattende, at 1968

Læs mere

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england

Læs mere

Himmerland og den fælles sjæl

Himmerland og den fælles sjæl Himmerland og den fælles sjæl - om at spille ny musik på tværs af genrer, grænser og kulturer Det er en mild efterårs aften i marts på en af Australiens største folk festivals. De mange mennesker i det

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Vigtige stilarter i det 20. århundrede

Vigtige stilarter i det 20. århundrede OVERBLIK - DESIGN, KUNST & ARKITEKTUR TIDSLINIE 1900 ART NOUVEAU (SKØNVIRKE - DK) 1910 RUSSISK KONSTRUKTIVISME 1919 BAUHAUS 1920 ART DECO 1940 CINEMA NOIR 1948 BLUE NOTE 1950 SWISS STYLE 1957 SAUL BASS

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Carola Lehmann: "Mickey Mouse på sigtekornet" 5. maj 2007

Carola Lehmann: Mickey Mouse på sigtekornet 5. maj 2007 Carola Lehmann: "Mickey Mouse på sigtekornet" 5. maj 2007 Carola Lehmann står i Turbinehallernes lounge i kælderetagen. Modsat mange andre der har optrådt der, står hun ikke i én af vægnicherne, men har

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse Fag: Engelsk Hold: 27 Lærer: Rikke Balle Larsen 33-39 Undervisningsmål 9/10 klasse Eleverne skal tilegne sig kommunikative færdigheder og lære om andre engelsksprogede kulturer. I dette tilfælde den engelske

Læs mere

128TijdSchrift voor Skandinavistiek

128TijdSchrift voor Skandinavistiek 128TijdSchrift voor Skandinavistiek Wilhelm von Rosen. Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie 1628-1912 Bd. I & II. Rhodos, København 1993. 872 sider (inkl. 170 illustrationer, navneregister og resumé

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Integrated journalism in Europe. Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk

Integrated journalism in Europe. Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk Integrated journalism in Europe Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk Integrated journalism in Europe Og i undervisningen? Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten

Læs mere

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien)

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien) KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE ROA (Belgien) Roa er en belgisk graffitimaler, der generelt maler dyr, der har en relation til det område de bliver malet i. ROA's farvepallette er minimalistisk og ofte

Læs mere

VIA Film & Transmedia VIA UNIVERSITY COLLEGE

VIA Film & Transmedia VIA UNIVERSITY COLLEGE VIA Film & Transmedia VIA UNIVERSITY COLLEGE 1. Kort om studiet 2. Opbygning (inkl. praktik, udvekslingsmuligheder) 3. Undervisningsform 4. Erhvervsliv og beliggenhed 5. Studenterproduktioner 6. Optagelseskriterier

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Arbejdsopgave: planlægning af undervisningsforløb i Historie

Arbejdsopgave: planlægning af undervisningsforløb i Historie Arbejdsopgave: planlægning af undervisningsforløb i Historie Toning/vinkling: til elever som har valgt en studieretning med psykologi. Ikke tværfagligt Historisk fokus på psykologi: enkelt personer, masser

Læs mere

Teknoshamanisme. Rapport fra en festival m.m. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Teknoshamanisme. Rapport fra en festival m.m. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Teknoshamanisme Rapport fra en festival m.m. Motivation I marts modtog jeg email, der inviterede til Ist International Festival for Technoshamanism Ved læsning af materiale: Kombination af hacking og fri

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

- man sov tæt på belægningsstuerne

- man sov tæt på belægningsstuerne Præsenteret af: - man sov tæt på belægningsstuerne I belægningsstuen var der plads til 26 soldater: 24 menige soldater i dobbeltmands køjesenge og to befalingsmænd i enkeltmands køjesenge. Der var plads

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Kære elever, familie og venner

Kære elever, familie og venner Kære elever, familie og venner På vegne af skolens ledelse og alle efterskolens medarbejdere vil jeg gerne sige velkommen til den foreløbig sidste time af jeres ophold i klarede den alle vi kunne også

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Se erne. i øjnene. Tiden kalder på tryghed. Mad Men skaber trend Fra begyndelsen af 1960 erne. bl.a. brilledesignerne nu det årtis design.

Se erne. i øjnene. Tiden kalder på tryghed. Mad Men skaber trend Fra begyndelsen af 1960 erne. bl.a. brilledesignerne nu det årtis design. 4 VOS 1-2011 Solbrillemoden er altid hurtigst til at tage nye trends op. Her den retroinspirerede sommerfugleform fra Cutler and Gross. En opdateret klassiker til kvinder. Selv om individualismen stadig

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

For barnet betyder det at Det knytter venskaber Det hjælpes til at løse konflikter selv Det opfordres til at hjælpe andre børn

For barnet betyder det at Det knytter venskaber Det hjælpes til at løse konflikter selv Det opfordres til at hjælpe andre børn I Holsted børnehave styrker vi barnets sociale kompetencer Fordi børn der er sociale har større forudsætning for at samarbejde, de bliver mere tolerante, og alvorligt drilleri/mobning mindskes. Det knytter

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

Bryd professorvældet nye styrelsesforhold ved danske universiteter efter 1968

Bryd professorvældet nye styrelsesforhold ved danske universiteter efter 1968 Bryd professorvældet nye styrelsesforhold ved danske universiteter efter 1968 27. Nordisk Historikermøde. Runde bord 13: The Transformation of the Nordic Universities in the 1960s and 1970s a reexamination

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

WHAT IS YOUR DREAM Konceptbeskrivelse 2015

WHAT IS YOUR DREAM Konceptbeskrivelse 2015 WHAT IS YOUR DREAM Konceptbeskrivelse 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Præsentation Indledning Budskab Formål Projektets indhold Projektets produkter Eksempel på udstilling i byrum Sociale og kulturelle aftryk

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

ÉN REGION ÉT PROJEKT. Projekt Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II - 2012-2015

ÉN REGION ÉT PROJEKT. Projekt Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II - 2012-2015 Tiny Maerschalk Head of International Community v/erhverv Aarhus Flyttet til Danmark i August 1997 Uddannelse: Cand.ling.merc (Belgien) Socialrådgiver (Danmark) Erfaring: Event Coordinator ved International

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere