Socialisme og kommunisme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialisme og kommunisme"

Transkript

1 Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev brugt synonymt med hinanden er et vidnesbyrd på det. Men hvad er egentlig forskellen på de to retninger? Af Berlingske Research. Oktober Kilder: Den store Danske, Gyldendal; Goul Andersen: "Politik og samfund i forandring; Carsten Svane Hansen m.fl: "Samfundslex"

2 03 Historisk rids 03 Ideologiske visioner 05 Ideologiske forskelle 2

3 Socialismens og kommunismens historie Følgende vil kort skitsere den historiske ramme om socialismen og kommunismen og komme ind på de to politiske skolers visioner. ORDET 'SOCIALISME' opstod i starten af 1800-tallet. Socialismen er en klasseideologi og et modsvar på individualismen, men blev fra 1830 og fremefter i stigende grad brugt om forskellige skoler inden for økonomi og politik. Socialisme er både en betegnelse for en samfundstilstand, men også for en bevægelse, der ønsker et samfund, der bygger på fælles ejendom, produktion og distribution. I modsætning til kapitalismens samfundssyn ønskede socialismen, at den samlede produktion og distribution blev varetaget under kollektive, rationelle og planlagte former. Derudover ønskede tilhængere af socialismen, at den private ejendomsret blev afskaffet til fordel for et ejerfællesskab. Socialisme er en bred betegnelse for mange forskellige retninger, og kommunismen kan i det lys ses som en radikal afart af socialisme. Den socialisme, som vi ser i dansk politik, kaldes socialistisk reformisme eller demokratisk socialisme, og disse begreber står i modsætning til revolutionær socialisme. KOMMUNISMEN går ligesom socialismen ind for fælles ejendom. Begrebet 'kommunisme' blev første gang introduceret i Frankrig i 1840'erne af den franske filosof Étienne Cabets i bogen Voyage en Icarie (1840), der beskriver ideerne om et kommunistisk samfund. Men det var især Karl Marx, som kom til at præge kommunismen som politisk ideologi. Sammen med den tysk-engelske filosof Friedrich Engels skrev han i 1848 programmet Det Kommunistiske Manifest for den internationale revolutionære organisation Kommunisternes Forbund. Centralt for Karl Marx' syn på kommunismen og socialismen er, at socialismen og kommunismen opfattes som forskellige samfundsstadier på vejen mod et ideelt samfund. Kommunismen ses oftest som det endelige stadie, altså som den fuldbyrdede socialisme. Ideologiske visioner KARL MARX så den arbejdende klasse som den, der kunne samle sig og erobre den politiske magt. Målet var i første omgang at indføre socialisme, hvor alle arbejdede og blev betalt efter evne. Det 3

4 kaldte Marx for 'proletariatets diktatur', som betød, at flertallet, der bestod af arbejderklassen, skulle sætte krav over for mindretallet af ejendomsbesiddere - det vil sige kapitalisterne. Politisk set så Marx proletariatets diktatur som et demokrati, hvor opgaven bestod i at gøre staten overflødig ved at afskaffe klassesamfundet. Begge skoler er enige om en delvis eller total ophævelse af den private ejendomsret, men socialismen mener, at arbejdsudbyttet skal fordeles efter værdien af arbejdet, hvilket betyder, at der er forskel på udbyttet. Det er kommunismen ikke enig i og ønsker en fordelingsproces, der går ud på, at "man yder efter evne og nyder efter behov", som parolen lyder. NÅR STATEN havde overtaget ejerskabet af produktionsmidlerne og afskaffet ejendomsretten var socialismen nået. Næste og sidste niveau i samfundsudviklingen var kommunismen, hvor mennesket efter at have levet i det socialistiske overgangssamfund, var blevet vænnet til at tænke så kollektivt, at staten ikke længere var nødvendig. Folk var blevet vant til at handle retfærdigt og uselvisk, så ingen ville forsøge at snyde. Man kunne derimod arbejde efter evne og modtage efter behov. Der skulle med andre ord ikke længere være sammenhæng mellem ejendom og indtjening eller mellem arbejde og indtjening - alles behov skulle være lige legitime. DET ER NETOP omkring fordelingen af arbejdsudbyttet, at kommunismen og socialismen adskiller sig fra hinanden. FAKTA: Socialismen og kommunismen Ordet socialisme kommer af latin socialis, som betyder 'samfundsmæssig', afledn. af socius'kammerat, forbundsfælle', og -isme Kommunisme kommer af latin communis 'fælles' og - isme. Kilde: Den Store Danske På næste side kan du se, hvordan de to politiske skoler ser på forskellige samfundsforhold. 4

5 Ideologiske forskelle (Socialisme vs kommunisme) Socialisme Mål: Ophævelse af den kapitalistiske samfundsorden og oprettelse af et nyt, socialistisk samfund. Ideal: Tilstræber et samfund, som bygger på fælles ejendom, produktion og distribution. Oprindelse: Ordet opstod i begyndelsen af 1800-tallet. Fra 1830'erne blev socialisme i stigende grad brugt om forskellige skoler inden for økonomi og politik. Fordelingsproces: Fordeling af udbytte efter indsats/bidrag. Styreform: Demokrati. Inden for Marxistisk socialisme tales dog om 'proletariatets diktatur' som styreform. Der findes dog også afarter af den demokratiske socialisme, nemlig revolutionær socialisme. Magtovertagelse: Da der er mange forgreninger af socialismen, kan der ikke gives et entydigt svar på det. Marxistisk socialisme er mere revolutionær, mens reformistisk socialisme, som vi ser i dansk politik, er demokratisk. Historisk har også revolutionær socialisme været et stort tema. Statens rolle: Staten overtager produktionsmidler og er en stærk institution, der står for fair fordeling og beskyttelse af de svageste. Økonomi: Marxistisk socialisme går ind for planøkonomi, men reformistisk socialisme, som findes i dansk politik, accepterer markedsøkonomi Kommunisme Mål: Ophævelse af den kapitalistiske samfundsorden og oprettelse af et nyt, socialistisk samfund. Ideal: Det socialistiske samfund er et overgangssamfund på vej mod et kommunistisk idealsamfund, hvor folk handler retfærdigt og uselvisk. Oprindelse: Begrebet blev første gang introduceret i 1840'erne. Karl Marx skrev i 1847 Det Kommunistiske Manifest. Fordelingsproces: Yde efter evne og nyde efter behov. Styreform: 'Proletariatets diktatur', hvor arbejderklassen greb statsmagten. Marx opfattede dog denne styreform som et demokrati, ikke et egentligt diktatur. Magtovertagelse: Revolutionær Statens rolle: Staten er overflødig, fordi folk har lært at tænke og handle "korrekt", og produktionsmidlerne overgår i stedet til samfundet, dvs. arbejderne. Økonomi: Planøkonomi 5

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Danmarks ventresocialistiske Parti

Danmarks ventresocialistiske Parti Danmarks ventresocialistiske Parti Den kommunistiske oktoberrevolution i Rusland i 1917 medførte en splittelse af arbejderbevægelsen i Europa, som indtil da var domineret af Socialdemokratiet. I 5 Danmark

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Ændringsforslag til forslag til principprogram

Ændringsforslag til forslag til principprogram 1 Ændringsforslag til forslag til principprogram Stillet af Pernille Frahm (Frederiksberg), Flemming Bjerke (Lejre), Leif Hermann (Amager) og Per Henriksen (Amager), Helmer og Ulla Støvelbæk (SF Amager)

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Arbejderhistorie, nr 23, 1984, pp

Arbejderhistorie, nr 23, 1984, pp Arbejderhistorie, nr 23, 1984, pp. 83-87 Ralf Pittelkow: Karl Marx og ytringsfriheden. Omkring Rheinische Zeitung 1842-43, Skriftrække fra Institut for Litteraturvidenskab (SIL), bd. 10, i kommission hos

Læs mere

Undervisningshæfte 3 Ideologi og samfund

Undervisningshæfte 3 Ideologi og samfund Café Marx Undervisningshæfte 3 Ideologi og samfund Indholdsfortegnelse 1. Ideologi og samfund......................... 1 1.1 Fremtræden og væsen...................... 1 1.2 Ideologien.................................

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

SF er ikke et socialistisk parti

SF er ikke et socialistisk parti En artikel fra KRITISK DEBAT SF er ikke et socialistisk parti Skrevet af: Esben Bøgh Sørensen Offentliggjort: 15. februar 2012 SF's politiske taktik bygger på, at»bevægelsen mod målet er alt«. En sådan

Læs mere

Fra utopi til virkelighed Tekstsamling til belysning af utopibegrebet

Fra utopi til virkelighed Tekstsamling til belysning af utopibegrebet uto pi -en, -er [- pi ] (efter titlen på englænderen Thomas Mores bog Utopia fra 1516 hvori der skildres en idealstat; af gr. u ikke + topos sted + -i; egl.: intet sted) uigennemførlig tanke el. plan;

Læs mere

Ændringsforslag til Landsledelsens udkast til principprogram for SF

Ændringsforslag til Landsledelsens udkast til principprogram for SF Ændringsforslag til Landsledelsens udkast til principprogram for SF Nr. 7 1. Forslag til indledning: Det eksisterende kapitalistiske system, som Danmark er en del af, er karakteriseret ved stor ulighed,

Læs mere

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

Sovjetunionen under den kolde krig

Sovjetunionen under den kolde krig Sovjetunionen under den kolde krig De store linier Sovjetunionen var en overgangsfase fra feudalisme/kapitalisme til kommunisme. I overgangsfasen var styreformensocialisme med et proletariatets diktatur.

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen

Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Den italienske socialist Antonio Gramsci havde som marxist et lidt atypisk syn på enkeltpersoners rolle for revolutioner. For Gramsci havde Lenin og en lille

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

DEN KATOLSKE KIRKES SOCIALLÆRE

DEN KATOLSKE KIRKES SOCIALLÆRE DEN KATOLSKE KIRKES SOCIALLÆRE Efter de politiske ideologier er brudt sammen, har Den katolske Kirke da et bud på veje til den kærlighedens civilisation, som Pave Paul den Sjette talte om? Kirkens sociallære

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Poul Lübcke. Politiske ideer

Poul Lübcke. Politiske ideer Poul Lübcke Politiske ideer Politiske ideer Et temahæfte udgivet af FIU Forfatter: Poul Lübcke, lektor på Københavns Universitet Grafisk design og produktion: Inge-Lise Hartz Grafisk Design Foto: ABA,

Læs mere

Oplæg til RUCs konference i anledning af Manifestets jubilæum afholdt i december 1998.

Oplæg til RUCs konference i anledning af Manifestets jubilæum afholdt i december 1998. Den manifeste kommunisme Morten Thing Oplæg til RUCs konference i anledning af Manifestets jubilæum afholdt i december 1998. I februar 1998 var det 150 år siden ét af de mest trykte og mest læste skrifter

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Klasseanalyse i en globaliseret verden.

Klasseanalyse i en globaliseret verden. Klasseanalyse i en globaliseret verden. Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Karl Marx klassebegreb 2 2.a. Klassebevidsthed 2 2.b. Merværdi og fremmedgørelse 3 2.c. Konfliktteori vs. konsensusteori 3

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Succes gennem samarbejde

Succes gennem samarbejde Gulddysse Kulturgård Succes gennem samarbejde Som politiker er man nødt til at nå sine mål gennem andre mennesker men det kræver, at man tør give rum for nytænkende initiativer. Det turde man i Gundsø,

Læs mere

Herbert Marcuse: Utopi og frigørelse

Herbert Marcuse: Utopi og frigørelse Herbert Marcuse: Utopi og frigørelse For den tyske sociolog og samfundsforsker Herbert Marcuse kunne en revolution frigøre det moderne menneske. Ifølge Marcuse var det moderne menneske ufrit, idet det

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Indledning. Problemformulering. Problemstillinger

Indledning. Problemformulering. Problemstillinger Ideologi og utopi 0 Indledning Hvorfor skrev Karl Marx og Friedrich Engels Det kommunistiske Manifest (1848) som politisk manifest, alt imedens Holberg skrev sin Niels Klims underjordiske rejse (1741)

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Demokratiske og politiske ideologier O M

Demokratiske og politiske ideologier O M Demokratiske og politiske ideologier T D A O M K E R I Indhold Holdnings- og argumentationsøvelse om samfundets indretning. Materialet udgør en række udsagn om, hvordan samfundet bedst indrettes, som eleverne

Læs mere

(elektronisk reprint af Kommunist. Udgivet af Kommunistisk Forbund (ml). 1.årg. nr. 3, september 1968)

(elektronisk reprint af Kommunist. Udgivet af Kommunistisk Forbund (ml). 1.årg. nr. 3, september 1968) (elektronisk reprint af Kommunist. Udgivet af Kommunistisk Forbund (ml). 1.årg. nr. 3, september 1968) Kommunistisk Forbund stiftet Principgrundlag for Kommunistisk Forbund (marxister-leninister) Handlingsprogram

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE Del I: Det nuværende samfund Del II: Det fremtidige samfund Del III: Vejen til det fremtidige samfund

INDHOLDSFORTEGNELSE Del I: Det nuværende samfund Del II: Det fremtidige samfund Del III: Vejen til det fremtidige samfund INDHOLDSFORTEGNELSE Del I: Det nuværende samfund... 2 Kapitalismens grundlæggende kendetegn... 2 Økonomisk fåtalsvælde... 2 Interessemodsætninger... 2 Destruktiv drivkraft... 2 Kapitalismens konsekvenser...

Læs mere

Dansk referat af statsminister Krags samtaler i Moskva med ministerpræsident Khrusjtjov den 20. og 21. februar 1964. 1 Uddrag

Dansk referat af statsminister Krags samtaler i Moskva med ministerpræsident Khrusjtjov den 20. og 21. februar 1964. 1 Uddrag 1 Dansk referat af statsminister Krags samtaler i Moskva med ministerpræsident Khrusjtjov den 20. og 21. februar 1964. 1 Uddrag Den 20. februar 1964 Dette møde var i programmet sat af som en visit, men

Læs mere

Problemformulering. Problemstillinger. Metoder

Problemformulering. Problemstillinger. Metoder Indledning I 1970 erne og 80 erne var debatten blandt samfundsfilosoffer og sociologer præget af ideen om, at samfundet og kulturen havde bevæget sig ind i en ny tilstand den såkaldte postmoderne tilstand.

Læs mere

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Elektronisk Reprint af Program for Venstresocialisterne, december Copyright: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

Elektronisk Reprint af Program for Venstresocialisterne, december Copyright: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. 1 Elektronisk Reprint af Program for Venstresocialisterne, december 1972. Indledning VS er et parti med en revolutionær socialistisk målsætning. Partiet er åbent for enhver, der kan tilslutte sig dets

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

For tæt på kapitalismen - uddrag af sociolog Ole Bjergs nye bog

For tæt på kapitalismen - uddrag af sociolog Ole Bjergs nye bog En artikel fra KRITISK DEBAT For tæt på kapitalismen - uddrag af sociolog Ole Bjergs nye bog Skrevet af: Ivan Lind Christensen Offentliggjort: 02. juni 2008 Introduktion til uddraget Marx's samfundsanalyser

Læs mere

Denedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning!

Denedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning! På Indre Missions Lederkonference 23. - 25. marts 2012 var en del af undervisningen udformet som et "LK12-køkken" med Helene Svinth Mathiassen, Brian Madsen og Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen som de

Læs mere

Det socialistiske frihedsbegreb i den sociologiske teoritradition - hvad har det været, hvad kan det blive?

Det socialistiske frihedsbegreb i den sociologiske teoritradition - hvad har det været, hvad kan det blive? Det socialistiske frihedsbegreb i den sociologiske teoritradition - hvad har det været, hvad kan det blive? Tema I mit oplæg vil jeg fokusere på følgende: 1) En diskussion af det liberale frihedsbegreb

Læs mere

Principprogram. Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres 11. og 12. november 2006

Principprogram. Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres 11. og 12. november 2006 Principprogram Kommunistisk Parti Telefon 35 35 60 69 info@kommunister.dk www.kommunister.dk ISBN: 87-89599-57-8 Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres 11. og 12. november 2006 Forlaget Arbejderen

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Fag: Filosofi C, VAF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Filosofi C Termin: Juni 2014 Uddannelse: Valgfags Bek. Lærer(e):

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

At fuldføre programmet og sætte det i værk

At fuldføre programmet og sætte det i værk At fuldføre programmet og sætte det i værk Interview med Leon Trotskij 7. juni 1938. Trotskij: Programmets betydning er partiets betydning. Partiet er klassens avantgarde. Partiet dannes gennem udvælgelse

Læs mere

Kærlighedens samfund

Kærlighedens samfund Kærlighedens samfund Bertel Nygaard Kærlighedens samfund Romantiske utopier i 1800-tallets Danmark Aarhus Universitetsforlag a Kærlighedens samfund Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag Omslag, tilrettelægning

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Skrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr.

Skrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. Skrevet i januar-februar 1916. Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. 1. DEN SOCIALISTISKE REVOLUTION OG NATIONERNES SELVBESTEMMELSESRET

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

LUS LæseUdviklingsSkema

LUS LæseUdviklingsSkema LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle

Læs mere

Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati

Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati I forrige kapitel betragtede vi det principielle modsætningsforhold mellem privatejendom, i dens forskellige skikkelser, og demokrati. I dette kapitel diskuteres

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe eller Hf2 Samfundsfag C Lærer(e) Søren

Læs mere

Nyttehaver og grønne ørkener i Voldparken

Nyttehaver og grønne ørkener i Voldparken 4 Nyttehaver og grønne ørkener i Voldparken I 2014 indviede FSB Voldparken nyttehaver for beboerne. Nyttehaverne ligger på en af områdets store, åbne græsplæner, som kun sjældent benyttes og derfor omtales

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2020 Institution Marie Kruses Gymnasium, Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Adrian

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 2013 Institution Roskilde Handelsskole HHX

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 2013 Institution Roskilde Handelsskole HHX Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2013 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Kinesisk Områdestudium

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Mogens Fog 245. Ning de Coninck-Smith

Mogens Fog 245. Ning de Coninck-Smith Mogens Fog 245 på mange måder var en pioner i sin tid. Som oprørsk spejderfører i sine unge dage, som progressiv (læse)pædagog, som modstandskvinde, social demokrat og MF for Danmarks Kommunistiske Parti.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder: 360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde

Læs mere

Grækenland i antikken

Grækenland i antikken Historiefaget.dk: Grækenland i antikken Grækenland i antikken Det gamle Grækenlands historie opdeles i tre perioder. Den arkaiske periode fra ca. 800-500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500-300 f.v.t.

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2012

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2012 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2012 13. juni 2013 Statistikken beskriver og sammenligner kvinder og mænds beskæftigelse i kommuner og regioner med hensyn til bl.a. omfang af ansættelse, beskæftigelse, fordeling

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

DET KOMMUNISTISKE MANIFEST

DET KOMMUNISTISKE MANIFEST Karl Marx og Friedrich Engels DET KOMMUNISTISKE MANIFEST e-published by Georgian Section of Comintern (SH) 2014 D e t k o m m u n i s t i s k e m a n i f e s t p. 2 Forord til den tyske udgave 1872 "Kommunisternes

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen.

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Indledning FSL finder det meget positivt, at NLS har taget initiativ til at sætte kommercialisering i uddannelse på dagsordenen.

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014. VUC Vestegnen. HFe Fag og niveau

Læs mere

Nyt principprogram for Enhedslisten?

Nyt principprogram for Enhedslisten? En artikel fra KRITISK DEBAT Nyt principprogram for Enhedslisten? Skrevet af: Finn Sørensen Offentliggjort: 15. april 2012 En vigtig diskussion på Enhedslistens årsmøde i Store Bededagsferien bliver, om

Læs mere

10 E N T O R N I K Ø D E T

10 E N T O R N I K Ø D E T Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Udkast til SF s princip- og perspektivprogram

Udkast til SF s princip- og perspektivprogram ET NYT SAMFUND I ET NYT ÅRHUNDREDE Udkast til SF s princip- og perspektivprogram 1. Indledning 5 10 15 20 25 30 35 40 SF er et socialistisk parti. Vi står overfor så store udfordringer, at en ny social

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING 1 Om temaet Til læreren Dette tema er lanceret i forbindelse med folketingsvalget 2015 og indeholder artikler, videoer, opgaver og en quiz, som er særligt målrettet undervisning

Læs mere

HEGELS FREMMEDGØRELSESTEORI

HEGELS FREMMEDGØRELSESTEORI HEGELS FREMMEDGØRELSESTEORI Af Ernest Mandel Det var under studiet af Hegel, at Marx først blev bekendt med begrebet fremmedgørelse. Men mærkeligt nok var det ikke teorien om det fremmedgjorte arbejde,

Læs mere