*** HENSTILLING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0067/

Transkript

1 Europa-Parlamentet Mødedokument A8-0067/ *** HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side (11634/2015 C8-0377/ /0152(NLE)) Fiskeriudvalget Ordfører: Marco Affronte RR\ doc PE v02-00 Forenet i mangfoldighed

2 PR_NLE-AP_Agreement Tegnforklaring * Høringsprocedure *** Godkendelsesprocedure ***I Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling) ***II Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling) ***III Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling) (Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt) PE v /19 RR\ doc

3 INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING 5 KORT BEGRUNDELSE... 7 UDTALELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET UDTALELSE FRA BUDGETUDVALGET RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I KORRESPONDERENDE UDVALG RR\ doc 3/19 PE v02-00

4 PE v /19 RR\ doc

5 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side (11634/2015 C8-0377/ /0152(NLE)) (Godkendelse) Europa-Parlamentet, der henviser til udkast til Rådets afgørelse (11634/2015), der henviser til udkast til protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side (11633/2015), der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0377/2015), der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7, der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og fra Budgetudvalget (A8-0067/2016), 1. godkender indgåelsen af protokollen; 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Grønlands regering og parlament. RR\ doc 5/19 PE v02-00

6 PE v /19 RR\ doc

7 Indledning KORT BEGRUNDELSE Den Europæiske Union (EU) har i de seneste år undertegnet en række fiskeripartnerskabsaftaler (FPA er) og fiskeriprotokoller med "tredjelande". Gennem fiskeripartnerskabsaftalerne giver EU finansiel og teknisk bistand til gengæld for fiskerirettigheder til en lang række fiskebestande i partnerlandets eksklusive økonomiske zone. Der er én særlig fiskeripartnerskabsaftale med den danske regering og det grønlandske landsstyre, som i det følgende omtales som "fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Grønland" 1. Grønland 2 tilsluttede sig oprindeligt De Europæiske Fællesskaber (EF) som en del af Danmark i 1973, men forlod EF efter en folkeafstemning i I dag er Grønland et af Unionens oversøiske lande og territorier (OLT er), jf. artikel 355, stk. 2, i TEUF. Dets forbindelser med EU er primært reguleret ved artikel i TEUF, protokol nr. 34 om den særlige ordning for Grønland (knyttet til TEUF som bilag) og partnerskabet mellem Den Europæiske Union og Grønland som fastlagt ved Rådets afgørelse 2006/526/EF. I 1979 gav Danmark Grønland "hjemmestyre", og efter en folkeafstemning i 2008 varetager Grønlands regering alle regeringsmæssige opgaver med undtagelse af dem, der vedrører forsvar, fiskeriinspektion uden for territorialfarvandene, forfatningsmæssige anliggender, valuta og monetær politik, som fortsat varetages af Danmark. Fiskeri i Grønland Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (DFFL) har det overordnede ansvar for fiskeripolitikken og for forvaltningen af fiskebestandene i Grønland, mens Institut for Naturressourcer har ansvaret for at tilvejebringe den biologiske viden, som danner grundlag for dets rådgivning af DFFL med hensyn til forvaltning af fiskebestandene. De vigtigste former for fiskeri i Grønland er trawlfiskeri efter dybhavsrejer, hellefisk, torsk og rødfisk. I 2012 blev værdien af offshorefiskeriflådens landinger anslået til 200 mio. EUR og værdien af kystfiskeriet til 110 mio. EUR, hvoraf hellefisk og rejer hver især udgjorde over 40 % af den samlede værdi. Fiskeriet efter makrel er i vækst med fangster på ton i 2012 og en ensidigt erklæret kvote på ton i Omregnet til fuldtidsækvivalenter beskæftigede Grønlands fangstsektor i fiskere 3. Fisk tegner sig for næsten 90 % af eksporten. Så godt som hele Grønlands eksport af fiskevarer går til EU, hvor Danmark tegner sig for over 90 % af EU s import. Frosne rejer, hellefisk og torsk er de vigtigste eksportvarer. Fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Grønland 1 Hvor der i det følgende i forbindelse med fiskeripartnerskabsaftalen/-protokollen eller med en eventuel ny protokol anvendes betegnelsen "Grønland", menes der den danske regering og det grønlandske landsstyre. 2 Grønland er Verdens største ø, og dets eksklusive økonomiske zone omfatter næsten 2,2 mio. km 2. 3 "Forudgående og efterfølgende evaluering af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og den danske regering og det grønlandske landsstyre" Ref. Ares(2014) /07/2014: Den efterfølgende evaluering af fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland blev gennemført på vegne af Kommissionen for perioden RR\ doc 7/19 PE v02-00

8 Den første fiskeriaftale mellem EU på den ene side og den danske regering og det grønlandske hjemmestyre på den anden blev indgået i Denne aftale havde en løbetid på ti år og blev derefter forlænget yderligere i en periode på seks år, indtil den til sidst blev erstattet af den fiskeripartnerskabsaftale, som stadig er gældende. Denne fiskeripartnerskabsaftale mellem parterne blev paraferet i juni 2006 og trådte foreløbigt i kraft den 1. januar 2007 for en periode på seks år (til den 31. december 2012) med forlængelser på seks år (er sidst stiltiende forlænget til den 31. december 2018). Den blev vedtaget i EU-lovgivningen ved Rådets forordning (EF) nr. 753/2007 af 28. juni Det er en blandet aftale, hvorved fiskerfartøjer fra EU får adgang til en lang række fiskebestande i Grønlands eksklusive økonomiske zone. Den første protokol til fiskeripartnerskabsaftalen gjaldt i seks år, fra den 1. januar 2007 til den 31. december Den nuværende protokol gælder fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2015 i en periode på tre år 1. Den nuværende protokols løbetid blev forkortet med henblik på at koordinere genforhandlingen af protokollen med forlængelsen og/eller revisionen af andre relevante EU-politikinstrumenter, f.eks. den fælles fiskeripolitik, "associeringsafgørelsen" og partnerskabsinitiativet mellem EU og Grønland. Den nuværende protokol indeholder bestemmelse om en finansiel modydelse fra EU på 17,85 mio. EUR pr. år, herunder: a) et årligt beløb for adgang til Grønlands eksklusive økonomiske zone på 15,1 mio. EUR (beregnet på grundlag af referencepriser for hver enkelt art), herunder en finansiel reserve på 1,5 mio. EUR til yderligere mængder af de arter, som Grønland stiller til rådighed b) et særligt beløb på 2,74 mio. EUR til støtte for den grønlandske fiskerisektorpolitik. Sektorpolitikstøtten er opdelt i tre hovedområder: administration (dvs. kapacitetsudvikling), kontrol og håndhævelse og videnskabelig forskning og rådgivning. EU betaler en fast årlig finansiel modydelse for adgang, uanset de fiskerimuligheder, som der er indgået aftale om i protokollen. I tilfælde af at de fiskerimuligheder, som der er indgået aftale om, er ringere end de vejledende fiskerimuligheder, som beskrives i protokollen, fastsætter protokollen, at Grønland enten skal give EU adgang til alternative fiskerimuligheder for det pågældende år eller give EU kompensation i det følgende år. 1 EU-protokol af Rådets afgørelse 2012/653/EU PE v /19 RR\ doc

9 Evaluering af den nugældende protokol Aftalen med Grønland er med hensyn til værdi den tredjevigtigste for EU. Den forudgående og den efterfølgende evaluering 1 af den nugældende protokol, som blev gennemført på vegne af Europa-Kommissionen i første halvdel af 2014 og offentliggjort i juli 2014, indeholder nogle centrale observationer med hensyn til den nugældende protokols effektivitet, skønt den, som Europa-Kommissionen bemærkede 2, udelukkende fokuserede på det første år af den nugældende protokols treårige anvendelsesperiode. Rapportens hovedkonklusion er, at "det er i både EU s og Grønlands interesse at forny protokollen, protokollen medfører store økonomiske fordele for begge parter og bidrager til at sikre sammenhæng med EU-fiskeriaktivitet andre steder i regionen". Generelt set er formålet med fiskeripartnerskabsaftalen blevet opnået. Der er dog følgende vigtige undtagelser: De aftalte offshorefangstkvoter for torsk stemmer ikke overens med ICES anbefalinger, selv om det bemærkes, at de oplysninger, som indsamles i forbindelse med fiskeriet, vil blive anvendt til en forbedret forvaltning af bestanden, antallet af landinger af fisk i Grønland er begrænset, og der er genereret en begrænset mængde arbejdspladser i Grønland. Protokollen har hidtil medført betydelige fordele for EU. Gennem EU s "nordlige aftaler" har EU-fiskerfartøjer fået adgang til vigtige fiskerimuligheder i Grønland såvel som i Norge og Færøerne. EU-fartøjer har i vidt omfang udnyttet de med Grønland aftalte fiskerimuligheder med undtagelse af arktisk krabbe, lodde, hellefisk og, i mindre grad, dybhavsreje. I 2013 gav protokollen 10 mio. EUR i direkte merværdi til EU s fangstsektor som følge af fiskerimulighederne i Grønland og endvidere 12 mio. EUR i indirekte merværdi til sektorer i EU s erhvervsliv, som er afhængige af fiskeriet. Fiskerimulighederne i Norge har formodentlig givet yderligere merværdi. Den indirekte merværdi i Grønland var begrænset, eftersom størstedelen af EU-fiskerfartøjerne ikke benyttede grønlandske havne. Protokollen gav dog Grønland ekstra fordele i form af finansielle bidrag fra EU og fiskeritilladelsesafgifter fra EU-fiskerfartøjer den samlede betaling pr. ton svarede til en tredjedel af EU-fangstsektorens indtægter af de grønlandske fiskerimuligheder. Fiskevarer fra EU-fiskerfartøjer er ikke blevet forarbejdet i Grønland eller kommet ind på hjemmemarkedet, hvilket blandt andet skyldes lave landingspriser. Desuden gøres der meget begrænset brug af grønlandske havne til vedligeholdelse og andre tilknyttede tjenester. For så vidt angår beskæftigelse har protokollen skabt beskæftigelse svarende til 106 fuldtidsækvivalenter i EU s fangstsektor, hvoraf henholdsvis 75 % var EU-statsborgere og 10 % grønlandske statsborgere. Ikke desto mindre har protokollen medført betydelige fordele for begge parter. Gennem EU s sektorstøttemidler er der ydet betydelig støtte til en række aktiviteter, der er afgørende for Grønlands bestræbelser på at forvalte og kontrollere sit fiskeri. Disse aktiviteter omfatter: støtte til indsamling og analyse af fiskeriuafhængige undersøgelsesdata, deltagelse af grønlandsk personale i videnskabelige og tekniske møder i NAFO OG ICES og kontrol af det kystnære og det havgående fiskeri. Imidlertid har anvendelsen af disse midler et stærkt 1 "Forudgående og efterfølgende evaluering af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og den danske regering og det grønlandske landsstyre" - Endelig rapport" (14. juli 2014) Ref. Ares(2014) /07/ Europa-Kommissionens arbejdsdokument om evalueringen af fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland. RR\ doc 9/19 PE v02-00

10 fokus på lønninger inden for visse områder. EU s finansielle modydelse for adgang er ikke fuldt på linje med fangsterne som følge af den lave udnyttelsesgrad for visse arter. Desuden var fiskeritilladelsesafgifterne fra EU-fartøjernes redere høje i forhold til det overskud, fangstsektoren opnåede gennem protokollen. Men samlet set har protokollen genereret 1,6 EUR i direkte og indirekte merværdi for hver euro, der er betalt af EU og EU-fartøjers befragtere. Der var fuld overensstemmelse med de fleste af de centrale kontraktlige aftaler og forpligtelser, der følger af protokollen. Der er dog følgende vigtige undtagelser at bemærke: den manglende gennemførelse af et elektronisk fangstindberetningssystem og aftalte fiskerimuligheder, som ikke fuldt ud tog hensyn til videnskabelig rådgivning og forsigtighedsprincippet. Analyse af den nye protokol Bemyndiget ved Rådets mandat af 25. september har Kommissionen afholdt tre forhandlingsrunder 2 med det grønlandske landsstyre, inklusive repræsentanter fra den danske regering, med henblik på at forny protokollen som følge af den nugældende protokols udløb den 31. december Ved afslutningen af disse forhandlinger blev der den 20. marts 2015 paraferet en ny protokol til aftalen. Den nye protokol dækker en periode på 5 år regnet fra datoen for den midlertidige anvendelse (det vil sige fra datoen for dens undertegnelse, dog tidligst fra den 1. januar 2016). Den 16. juli 2015 vedtog Kommissionen forslagene til fornyelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side. Den nye protokol indeholder bestemmelse om en finansiel modydelse fra EU på 17,8 mio. EUR pr. år, herunder: a) et årligt beløb på 13,17 mio. EUR for adgang til Grønlands eksklusive økonomiske zone (beregnet på grundlag af referencepriser for hver enkelt art), herunder en finansiel reserve på 1,7 mio. EUR til yderligere mængder af arter, som Grønland stiller til rådighed b) et specifikt beløb på 2,931 mio. EUR til støtte for den grønlandske fiskerisektorpolitik. Sektorpolitikstøtten er opdelt i tre hovedområder: administration (dvs. kapacitetsudvikling), kontrol og håndhævelse og videnskabelig forskning og rådgivning. Hvis fiskerimulighederne er lavere end anført i tabel 1, forventes Grønland at kompensere for underskuddet. EU-fartøjers eventuelle bifangster skal være begrænset til 10 % af målbestanden, undtagen for dybhavsrejer (for hvilke bifangstniveauet er begrænset til 5 %). 1 Vedtaget på det møde i Rådet (konkurrenceevne) den 25. september Oktober 2014 (Nuuk); november 2014 (Bruxelles); marts 2015 (København). PE v /19 RR\ doc

11 Tabel 1: Niveau for fiskerimuligheder i den nugældende og den nye protokol (t/år) Bestandskomponenter Den nugældende protokol Den nye protokol Torsk (i ICES V, XII, XIV og i NAFO 1F) Pelagisk rødfisk (ICES-underområde XIV og V og NAFOunderområde F) Demersal rødfisk (ICES-underområde XIV og V og NAFOunderområde F) Hellefisk (NAFO-underområde 1 syd for 68 N) Hellefisk (ICES-underområde XIV og V) Dybhavsrejer (NAFO-underområde 1) Dybhavsrejer(ICES-underområde XIV og V) Helleflynder (NAFO-underområde 1) Helleflynder (ICES-underområde XIV og V) Snekrabbe (NAFO-underområde 1) Lodde (ICES-underområde XIV og V) Skolæstarter (ICES-underområde XIV og V) Skolæstarter (NAFO-underområde 1) Bifangster Nedsættelsen af visse kvoter, først og fremmest lodde fra til , skyldes ikke et fald i biomassen eller bæredygtighedsproblemer, men det drejer sig om store kvoter, der er betalt tidligere, med kun delvis tilbagebetaling i faktiske fangster. 1 Torsk i ICES-underområde XIV og i NAFO-underområde 1 RR\ doc 11/19 PE v02-00

12 Ordførerens holdning Ordføreren mener, at den nye protokol er i overensstemmelse med formålet med fiskeripartnerskabsaftalen: Den styrker samarbejdet mellem Unionen og Grønland. Den fremmer en partnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Grønlands fiskerizone. Dette er i begge parters interesse, i overensstemmelse med de relevante bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger og inden for grænserne af det disponible overskud. Af alle disse grunde anbefaler ordføreren Europa-Parlamentets godkendelse. Det er imidlertid også vigtigt at bemærke, at det overordnede mål ganske vist kan være sammenhængende, men at EU s fiskeri inden for rammerne af fiskeripartnerskabsaftalen har været rettet mod bestande, der overfiskes, og/eller fangster, der overskrider de mængder, forsigtighedsprincippet tilsiger. Som sådan er der tilfælde, hvor de faktiske virkninger af fiskeripartnerskabsaftalen ikke fuldt ud har opfyldt målene i den fælles fiskeripolitik, den videnskabelige rådgivning fra NAFO og ICES samt målene i fiskeripartnerskabsaftalen. Ordføreren gør desuden opmærksom på, at der på grundlag af gennemgangen af den tidligere protokol er behov for at ændre visse aspekter, herunder at: fornyelsen af protokollen bør udnyttes til at skabe øgede fordele i form af bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene og løse nogle igangværende operationelle vanskeligheder det foreslås i højere grad at følge den videnskabelige rådgivning og princippet om disponibelt overskud, også under hensyntagen til medlemsstaternes udnyttelse af og EU s interesser i fiskeriaftaler med de nordlige partnere der bør være mere kontrol og justering af EU s finansielle modydelse i henhold til den efterfølgende evaluering af protokollen. Efter Revisionsrettens nylige analyse af fiskeripartnerskabsaftalerne 1, hvor Retten ganske vist kun undersøgte fire af de tolv aftaler, der er i kraft, og ikke fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Grønland, ønsker ordføreren at fremhæve Rettens bemærkninger og understrege betydningen af pålidelige oplysninger om fiskebestande og fangstdata for at overholde principperne og målsætningerne for den fælles fiskeripolitik og fiskeripartnerskabsaftalerne og for at drage håndfaste konklusioner vedrørende evalueringen af fiskeripartnerskabsaftalerne. Generelt beklager ordføreren, at Europa-Parlamentet kun spiller en begrænset rolle i vedtagelsen af fiskeripartnerskabsaftalerne ved kun at deltage i en godkendelsesprocedure; mener, at Europa-Parlamentet bør spille en mere aktiv rolle og orienteres straks og fuldt ud om alle trin i procedurerne vedrørende fiskeripartnerskabsaftaler eller fornyelse heraf for at øge protokollernes gennemsigtighed og den demokratiske ansvarlighed i forbindelse hermed; 1 Revisionsrettens særberetning: "Forvalter Kommissionen EU's fiskeripartnerskabsaftaler hensigtsmæssigt?", Publikationskontoret i Luxembourg (oktober 2015) PE v /19 RR\ doc

13 UDTALELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET til Fiskeriudvalget om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side (11634/2015 C8-0377/ /0152(NLE)) Ordfører for udtalelse: Stelios Kouloglou KORT BEGRUNDELSE Grønland er et af de 26 oversøiske lande og territorier, der er omfattet af fjerde del af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Økonomien er i høj grad afhængig af fiskerisektoren, som er Grønlands næststørste sektor. Der er nødvendigt at tage højde for den samfundsmæssige udviklings indvirkninger på klimaet, miljøet og naturen, da de arktiske områder er yderst sårbare og enestående for så vidt angår deres flora og fauna. Fiskerimulighederne skal derfor stemme overens med de relevante bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger. Desuden skal denne protokol overholde den erklæring om det arktiske fiskeri, som blev undertegnet i Oslo den 16. juli 2015, og som begrænser det kommercielle fiskeri i det centrale Nordlige Ishav for at garantere bevarelsen af det sårbare arktiske økosystem. Denne nye protokol, der dækker en periode på fem år fra datoen for dens undertegnelse, fastsætter en årlig finansiel modydelse på EUR. Protokollen skal styrke samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Grønland og fremme udviklingen af en bæredygtig fiskeripolitik og en ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Grønlands fiskerizone. Det er en flerartsaftale, der fastsætter fiskerimuligheder for torsk, pelagisk rødfisk, demersal rødfisk, hellefisk, dybhavsrejer, lodde og skolæst. Ordføreren mener, at det er nødvendigt at fremme bæredygtige fangstmetoder for at beskytte Grønlands lokale fiskeris langsigtede produktivitet og støtte Grønlands fiskeripolitik. I denne henseende skal fiskerilicenserne underlægges strengere betingelser med hensyn til brug af lokal arbejdskraft og lokale virksomheder. Dette ville optimere værdien for det grønlandske samfund. RR\ doc 13/19 PE v02-00

14 Den finansielle modydelse i forbindelse med fiskeripartnerskabsaftalen skal fremme bæredygtigheden af Grønlands fiskerisektor og støtte Grønland ved at udvikle og øge de lokale beskæftigelsesmuligheder i den lokale fiskerisektor. ****** Udviklingsudvalget opfordrer Fiskeriudvalget, som er korresponderende udvalg, til at henstille, at udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side, godkendes. PE v /19 RR\ doc

15 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG Dato for vedtagelse Resultat af den endelige afstemning +: : 0: Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere Louis Aliot, Beatriz Becerra Basterrechea, Ignazio Corrao, Nirj Deva, Doru-Claudian Frunzulică, Nathan Gill, Charles Goerens, Enrique Guerrero Salom, Heidi Hautala, Maria Heubuch, Teresa Jiménez- Becerril Barrio, Stelios Kouloglou, Arne Lietz, Linda McAvan, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, Pedro Silva Pereira, Davor Ivo Stier, Paavo Väyrynen, Bogdan Brunon Wenta, Rainer Wieland, Anna Záborská Juan Fernando López Aguilar, Jan Zahradil, Joachim Zeller RR\ doc 15/19 PE v02-00

16 UDTALELSE FRA BUDGETUDVALGET til Fiskeriudvalget om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side (11634/2015 C8-0377/ /0152(NLE)) Ordfører for udtalelse: Tomáš Zdechovský KORT BEGRUNDELSE Europa-Kommissionen har på vegne af Unionen på grundlag af et mandat fra Rådet forhandlet med den danske regering og det grønlandske landsstyre om at forny protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og de to territoriale enheder. Den nuværende protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i partnerskabsaftalen, udløber den 31. december Disse forhandlinger mundede ud i, at en ny protokol blev paraferet den 20. marts Den nye protokol er i overensstemmelse med formålet med fiskeripartnerskabsaftalen, styrker samarbejdet mellem Unionen og Grønland og fremmer en partnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Grønlands fiskeriområde i begge parters interesse. Fiskeriprotokollen vil dække en periode på 5 år regnet fra datoen for den midlertidige anvendelse (det vil sige fra datoen for dens undertegnelse, dog tidligst fra den 1. januar 2016). Den giver EU-fartøjer mulighed for at fiske i Grønlands fiskeriområde i overensstemmelse med de relevante bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger og inden for grænserne af det disponible overskud. I dette øjemed fastsætter protokollen et vejledende årligt niveau for de fiskerimuligheder (i tons), som Grønland tildeler EU-fartøjer. Protokollen fastsætter et samlet årligt finansielt bidrag på EUR for hele gyldighedsperioden. Dette beløb svarer til: EUR pr. år for adgang til det grønlandske fiskeriområde, PE v /19 RR\ doc

17 EUR pr. år, svarende til det supplerende rammebeløb, som EU betaler til støtte for den grønlandske fiskeripolitik, og EUR som en årlig reserve til supplerende og nye fiskerimuligheder, der kan accepteres af EU med forbehold for videnskabelig rådgivning og overskydende ressourcer. De to parter er blevet enige om at samarbejde om gennemførelsen af den grønlandske sektorpolitik for fiskeriet og fortsætter med henblik herpå den politiske dialog om den relevante planlægning. Der er indført særlige bestemmelser om fastsættelse af principper for en ansvarlig fiskeriforvaltning. Udkastet indeholder ligeledes bestemmelser om et program for forsøgsfiskeri for arter, der ikke er omfattet af protokollen, samt videnskabeligt samarbejde om bæredygtigt fiskeri. ****** Budgetudvalget opfordrer Fiskeriudvalget, som er korresponderende udvalg, til at henstille, at udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side, godkendes. RR\ doc 17/19 PE v02-00

18 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG Dato for vedtagelse Resultat af den endelige afstemning +: : 0: Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer Til stede ved den endelige afstemning stedfortrædere Til stede ved den endelige afstemning stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) Jean Arthuis, Reimer Böge, Lefteris Christoforou, Gérard Deprez, Eider Gardiazabal Rubial, Jens Geier, Monika Hohlmeier, Bernd Kölmel, Vladimír Maňka, Clare Moody, Siegfried Mureşan, Liadh Ní Riada, Paul Rübig, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Indrek Tarand, Isabelle Thomas, Marco Zanni Stanisław Ożóg, Andrej Plenković, Pavel Poc, Marco Valli, Tomáš Zdechovský Jarosław Wałęsa PE v /19 RR\ doc

19 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I KORRESPONDERENDE UDVALG Dato for vedtagelse Resultat af den endelige afstemning +: : 0: Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer Marco Affronte, Clara Eugenia Aguilera García, Renata Briano, Alain Cadec, Diane Dodds, João Ferreira, Ian Hudghton, Carlos Iturgaiz, Werner Kuhn, António Marinho e Pinto, Gabriel Mato, Norica Nicolai, Ulrike Rodust, Remo Sernagiotto, Ricardo Serrão Santos, Isabelle Thomas, Ruža Tomašić, Peter van Dalen, Jarosław Wałęsa RR\ doc 19/19 PE v02-00