ARKITEKTURPSYKOLOGI idrætsrum som med- og modspiller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARKITEKTURPSYKOLOGI idrætsrum som med- og modspiller"

Transkript

1 ARKITEKTURPSYKOLOGI idrætsrum som med- og modspiller

2 Kirsten Kaya Roessler ARKITEKTURPSYKOLOGI idrætsrum som med- og modspiller Lokale- og Anlægsfonden Grafisk tilrettelægning: Anne von Holck, Tegnestuen Trojka Forsidefoto: Hellerup Fægteklub af Stig Nørhald Øvrige fotos: se side 72 Tryk: P.J.Schmidt Grafisk September 2003 ISBN Andre publikationer i skriftrækken: 1. Fra sportsbassin til superbassin Nyt liv i gamle idrætshaller Kunstis og skøjtekultur Fremtidens idræts- og kulturbyggeri Forsamles og forenes om idræt Vandkulturhuse 2002 Tak til Center for Idrætsarkitektur for inspiration og godt fagligt samarbejde

3 ARKITEKTURPSYKOLOGI idrætsrum som med- og modspiller Kirsten Kaya Roessler i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden LOKALE- & ANLÆGSFONDENS SKRIFTRÆKKE 7

4

5 INDHOLD Forord 7 INTRODUKTION 9 Arkitekter og psykologer i samtale 9 Teser 10 Historisk baggrund 13 Psykologisk forskning 16 Grundantagelser om menneskelig adfærd og de fysiske omgivelser 20 PERCEPTION 21 Opvarmning 22 Perceptionens organisation 25 Den visuelle perception 27 Farver 28 Lys og belysning 29 Akustik og larm 30 MENNESKELIGE BEHOV 33 Anbefalinger til formgivning af det fysiske rum 39 Polaritetsprofiler 41 SOCIAL INTERAKTION 45 Privathed og afstande hos mennesker 45 Spænding og stress 48 ANVENDT ARKITEKTURPSYKOLOGI 51 Piger i byen 51 Institutter som arbejder med arkitekturpsykologiske emner 60 KONKLUSION 65 Litteratur 66 Billedliste 72

6

7 FORORD

8 8 INTRODUKTION

9 INTRODUKTION 9 INTRODUKTION ARKITEKTER OG PSYKOLOGER I SAMTALE Arkitekter skaber ud fra deres viden og erfaring strukturer for menneskelig samvær og handling. De er under pres for hele tiden at producere noget nyt, som samtidig skal holde længe. At skabe ny arkitektur for bevægelseskultur er et vigtigt projekt. Idrætsarkitekturen har i de senere årtier mødt megen kritik. De klassiske firkantede haller er ikke altid velegnede til at huse børn, skabe rum for kvinder eller være et godt sted for dans eller kampkunst. Idrætsanlæg udformes uden at tage hensyn til en lang række menneskelige behov. Idræt er meget mere end fysisk træning. Den er også udtryk for et behov for samvær og social interaktion. Idrætten er en måde at være i kontakt med sin præstationsevne på, den er et redskab til at opretholde eller opnå sundhed og den giver udtryk for kropserfaring. Moderne arbejds- og livsstrukturer frembringer nye forventninger til organisationen af menneskers bevægelsesbehov. Motionen skal indpasses i hverdagen så frit og fleksibelt som muligt. Det kræver ikke kun nye bevægelsestilbud, men også nye bevægelsesfaciliteter. Kritikken af idrætsarkitekturen har vendt opmærksomheden mod, at aktiviteterne ofte afskæres fra naturlige lysforhold, at rummet standardiseres i monofunktionalisme, og at der mangler kulturelt særpræg. Man krævede mangfoldige anvendelsesmuligheder, mere fantasifuld udformning af rummet, glidende overgange mellem det ydre og det indre og sammenhæng med omgivelserne og byens arkitektur. Der er opstået en række steder, som har eksperimenteret med ny idrætsarkitektur (Eichberg/Bøje 1994). Gymnastikhøjskolen ved Viborg skabte Ildsalen, et rum med udsigt til vandet, som er inspireret af de fire elementer og bruges til gymnastik, musik, teater og dans. Globen ved den Jyske Idrætshøjskole er en tyve meter høj rundbygning, som udgør konferenceog foredragssal, som også kan bruges til gymnastik eller drama. Frederik IX hallen i København viser et forsøg på at arbejde med lys og med forskellige materialer med henblik på at skabe et multifunktionelt og æstetisk bevægelsesrum. Idrætslegepladser prøver at eksperimentere med en variation af nye tilbud, og den klassiske trim-sti er blevet afløst af mere udfordrende og stimulerende modeller for friluftsliv som f.eks. idrætscross og klatrevægge. Men er denne arkitektoniske fornyelse også innovativ og fremmende for mennesket? Eller har brugere måske helt andre behov og ønsker end dem, der er intenderet med en nyskabende idrætsarkitektur?

10 10 INTRODUKTION Når arkitektur og psykologi går i dialog, prøver man at sætte sig ind i brugerens livsverden og forventninger. Psykologien kan blive et instrument i byggeprocessen, da den bidrager med viden om menneskelig sansning, udvikling og socialitet. Arkitektur, som skabes til bevægelse, har brug for viden om mindre børns fornemmelse for rum med henblik på indretning af legepladser eller skolegårde. Den har brug for viden om social afstandsregulering og om forholdet mellem intimitet og distance i forbindelse med idrætsaktiviteter. Den har ligeledes brug for informationer om menneskelig iagttagelse eller analyser af kvindelige og mandlige rum. Med fokus på idræt, dvs. på mennesket i bevægelse, vil der blive forsøgt at finde svar på følgende spørgsmål: Hvordan opfatter og sanser det enkelte menneske sine omgivelser? Hvad betyder rum for samspillet mellem mennesker? Er der eksempler på anvendt arkitekturpsykologi? TESER Der tages udgangspunkt i tre niveauer eller grundlæggende muligheder for at nærme sig forholdet mellem menneske og miljø. 1. Arkitektur påvirker handling Mennesket perciperer og tilpasser sig Her er arkitekturen det centrale. Arkitekturen påvirker mennesket, som oplever den og tilpasser sig. Denne tankegang ligger bag megen arkitektonisk forskning, og også bag Lokale- og Anlægsfondens oprindelige strategi (Nyt fra LOA 4/1999, 1/2000). Man bygger innovativ idrætsarkitektur, som kritisk tager

11 INTRODUKTION 11 afstand fra den ensformige arkitektur ( containerarkitektur ) og sætter derved nye bevægelsesmønstre og muligheder i gang. Arkitekturen bliver en igangsætter. Men i denne model kan arkitektur nemt blive et redskab for kontrol. Filosoffen Foucault har demonstreret det ved en analyse af fængselsbygninger i 1800-tallet. Panoptikon en bygning, hvor alle kan overvågnes fra et centralt tårn i midten var for ham den subtile form for undertrykkelse. Gennem en universel synlighed og potentiel overvågning bliver arkitektur et middel til magt, en magtarkitektur. Et andet eksempel er naziarkitekturens monumentalisering som massepsykologisk instrument. Arkitekten Albert Speer kaldte det das Wort aus Stein. Arkitekturens monumentalisme påvirkede direkte den enkelte og var tænkt som et middel til kollektiv afpersonalisering. Man brugte f.eks. en natlig iscenesættelse på stadion med lyskastere til at iscenesætte en kollektiv identitet. 2. Arkitekturen tilpasses menneskets behov Menneskets handlinger bestemmer arkitekturen En anden tilgang er at tage udgangspunkt i menneskets fysiske eller psykiske behov. Arkitekturpsykologien prøver at formulere disse behov, således at der kan tages hensyn til dem. Her er det mennesket, der er den centrale faktor. Arkitekten Le Corbusier opstillede en idealiseret antropometri, hvor han gik ud fra, at alle mennesker har den samme organisme og dermed de samme fysiologiske behov. Han udviklede en machine à habiter, en bomaskine. Denne arkitekturpsykologiske indfaldsvinkel indebærer både muligheder og farer. Når man kender til menneskers behov, kan man bruge denne viden i bygningsprocessen. Psykologien bliver så et redskab en stimulation for menneskelig trivsel. I enkelte tilfælde kan arkitektur blive en målrettet terapi,

12 12 INTRODUKTION Børneafdelingen på Hillerød Sygehus som virker sundhedsfremmende eller ligefrem helbredende. Et projekt om en børneafdeling på Hillerød Sygehus har inddraget børnenes, forældrenes, plejepersonalets og lægernes ønsker om at skabe en strukturering af rummet, som tilgodeser alles behov (Eriksen 2001). Af og til er det blot små ting ved rummet, som gør, at man ikke føler sig godt tilpas. De fleste mennesker stiller normalt deres seng tæt på væggen for at opleve en form for tryghed eller beskyttelse. I sygehuset, på plejehjemmet og i andre offentlige institutioner stilles sengene midt i rummet. Dermed skabes bedre muligheder for at gøre rent på bekostning af menneskets behov for tryghed. Hvilke konkurrerende tankesystemer arkitekturpsykologien er oppe imod, viser planlægningen af barnets udfoldelsesrum. Ser man på de DIN-norm kvadratmetre, som beregnes for et børneværelse eller for et barn i en børneinstitution, er det ikke ligefrem barnets bevægelsesbehov, der står i centrum, men snarere et ønske om at opbevare flest muligt på mindst mulig plads. Også det offentlige rum er blevet stærk begrænset for børn pga. tiltagende trafik. Hvilke følger, det kan have for fremtiden, diskuteres, men allerede nu ser man tegn på en fysisk inaktivitet, som fremmer motorisk uro hos børn (Whitehead/Corbin 1997). 3. Mennesket og arkitekturen i dialog med hinanden En tredje indfaldsvinkel tager udgangspunkt i en aktiv dialog mellem menneske og arkitektur. Dialogen giver både valgfrihed, muligheder og bindinger. Arkitektur kan også bygges som fleksibel baggrund for livsprocesser. Her er arkitekturen tilbageholdende og overlader alt til brugerens frihed. Fleksibi-

13 INTRODUKTION 13 litet er et generelt modernistisk princip. Væggene kan flyttes, gulvene kan hæves og sænkes. Valg-princippet kan føre til en slags anti-arkitektur, til den neutrale container. Arkitekten Mies van der Rohe skabte de flydende rum, et rum-koncept, der giver bevægelsesfrihed, som ikke hæmmes af fastlagte vægge og døre. Men også arkitektur uden tilsigtet funktion har en virkning. På denne måde kan et gelænder bruges til at køre skateboard på eller en garagedør laves om til en mur til boldspil. HISTORISK BAGGRUND I 1450 beskrev Leon Battista Alberti den perfekte arkitekt som et alsidigt menneske, der besad gejst, utrættelig flid, højeste dannelse og maksimal erfaring. Arkitektens uddannelse skulle indeholde gode skriveegenskaber, tegnekunst, geometri, historie, filosofi, musik, medicin, jura og astronomi. I 1450 var der ingen, der talte om psykologi. Men Alberti arbejdede allerede med psykologien: Med den rystelse, som bliver fremkaldt af mørket, den ro, mørket giver vores hjerter, den tristhed, mørket fremkalder, beskrev han virkningen af belysning af kirkerum med den hensigt at opløfte de troende sjæle (Hübsch 1995). Samspillet mellem menneske og arkitektur er i første omgang relateret til vores sanser. Forholdet mellem mennesket og det fysiske rum bliver behandlet under så forskellige betegnelser som arkitekturpsykologi, miljøpsykologi, økopsykologi eller environmental psychology. Det mest omfattende begreb er environmental psychology, som både rummer menneskeskabt omverden, landskab og byplanlægning. I det følgende bruges betegnelsen arkitekturpsykologi.

14 14 INTRODUKTION Arkitekturpsykologi et nyt fag Hvordan den bebyggede verden virker på mennesker, er indholdet af psykologiens nye fag arkitekturpsykologien. Sidst i 1940 erne begyndte specialister fra psykologi, humangeografi og sociologi at udvikle de første teoretiske koncepter og evaluere de fysiske omgivelser. I 1950/60 erne fortsatte denne disciplin med specifikt psykologiske spørgsmål om, hvordan psykiatriske sygehuse arkitektonisk kan planlægges for at understøtte det terapeutiske arbejde med patienterne. Snart udvidede man opmærksomheden til de mere generelle forhold mellem rum, bygninger og bydele på den ene side og mennesket på den anden. I 1970 erne og 1980 erne etableres faget som en selvstændig disciplin. Spørgsmålene blev nu mere generelle, f.eks. hvordan perciperer mennesket sin omverden, hvad binder mennesket til dets omgivelser, og hvilken rolle spiller byen som unaturligt rum? Pludselig rykkede samspillet mellem den menneskeskabte omverden og den menneskelige adfærd ind i den akademiske psykologis interessesfære. I dag tilbringer mennesker mange timer indendørs både i arbejds- og fritidslivet. Ofte er disse omgivelser ikke tegnet til en konkret bruger. Nogle gange samarbejder arkitekten og brugeren, andre gange og overvejende ikke. Forholdet mellem arkitekter og psykologer har ikke altid været gnidningsfrit. Konflikterne var stærke i 1970 erne, da psykologer beskyldte arkitekter for at tilfredsstille deres egocentriske behov for æstetisk udfoldelse og glemme de mennesker, der skulle bruge de nye rum (Bonnes/Secchiaroli 1995). Kritikken

15 INTRODUKTION 15 opstod samtidig med en generel kritik af byplanlægningen. Allerede i 1965 havde den tyske psykoanalytiker Alexander Mitscherlich fremsat en kritik af byernes ugæstfrihed, hvor han kritiserede moderne boligkvarterer for at være kolde, afvisende og umenneskelige. En kritik, som senere er videreudviklet af kunst- og arkitekturhistorikeren Anthony Vidler (1994, 2000). Blandt de emner, Mitscherlich fik sat på dagsordenen, var magtspørgsmålet. Det blev et af arkitekturpsykologiens mål at befordre en arkitektur, som udvikler menneskers handlemuligheder i stedet for at begrænse dem. Arkitekturpsykologien opstod som en del af miljøpsykologien, men inddrager flere psykologiske fagdiscipliner som perceptionspsykologi og socialpsykologi. Arkitekturpsykologi og environmental psychology har sine forskningsmæssige rødder i USA, Sverige, Tyskland og England. I USA er arkitekturpsykologien blevet en anvendt praksis. Store arkitektbureauer har ofte ansat folk fra socialvidenskaberne. Disse programudviklere (psykologer eller sociologer) analyserer brugerbehov og brugeradfærd, samler informationer og modererer kommunikationen mellem arkitekten og brugeren. Den arkitekturpsykologiske grundforskning er interesseret i almene lovmæssigheder i samspillet mellem menneske og omverden. Den omfatter også tanker om, hvordan vort arbejds- og familieliv forandres. At skaffe informationer og stille spørgsmål om arbejds- og fritidslivets rumlige organisation er arkitekturpsykologiens fremtidige opgave. Arkitekturpsykologien udfordrer den klassiske, akademiske psykologi, som er vant til at benytte sig af laboratoriet afskærmet fra de fysiske omgivelser. Psykologien har dog altid beskæftiget sig med miljøet, især i diskussionen om roller, arv og miljø, men har haft svært ved at inddrage de fysiske omgivelser i forskningen.

16 16 INTRODUKTION PSYKOLOGISK FORSKNING Arkitekturpsykologien spørger, hvordan forholdet mellem mennesket og det omgivende rum opfattes. Ser man mennesket som styret af sine drifter (psykoanalysen), ser man det som et væsen, der reagerer på eksterne stimuli (behaviorismen), eller ser man det i dialog med sin omverden (gestaltpsykologien)? Psykoanalysen Psykoanalysen, som den blev formuleret af Sigmund Freud ( ), opfatter mennesket som bestemt af to centrale drifter, driften mod at elske (libido) og driften mod at ødelægge (thanatos). Samtidig opfattes udvikling som noget, der foregår på seksuelle præmisser og forløber i forskellige faser - den orale, den anale og den ødipale. Oplevelserne i disse faser determinerer menneskets senere livsforløb. Også den måde, mennesker oplever deres omverden på, kan fortolkes ud fra den psykoseksuelle opfattelse. Biografi og kultur bestemmer adfærden Den danskfødte psykoanalytiker Erik Erikson ( ) lavede undersøgelser om 11-årige børns oplevelse af rummet og deres legeadfærd. Drenge og piger, som fik udleveret de samme legeredskaber byggeklodser og enkelte biler og dukker blev bedt om at bygge en spændende scene på et legebord. Til Eriksons forbavselse viste der sig en stor forskel mellem kønnene. De strukturerede deres leg forskelligt i rummet. Drengene viste en tendens til at lave bygninger, tårne eller gader mens pigerne lavede legebordet til et interieur, det indre af et hus, som ofte var omgivet af en beskyttende mur. Drengene lavede høje strukturer, som de også brugte til lege, der destruerede byggeriet. Der fandtes ingen ruiner hos pigerne. Drengene brugte ikke figurer, mens pigerne ofte opstillede scener, der involverede mennesker. Erik Erikson (1971): Barnet og samfund

17 INTRODUKTION 17 Eriksons mål var at udforske de kønsmæssige forskelle i oplevelsen og i gestaltningen af det fysiske rum. Eriksons resultat var, at modaliteterne høj og lav var mandlige varianter, mens åben og lukket var kvindelige varianter. Drengene gik op i højde og bevægelse, mens pigerne havde enkle, indre fredede steder, som var forsynet med smukke portaler. Erikson fortolkede byggeadfærden i forhold til kønsorganernes struktur. På den mandlige side finder man ydre organer, som kan oprejses og trænge ind, på den kvindelige side indre organer med en tilgang. Eriksons tese var, at de to køn havde en forskellig opfattelse af rummet, som førte til en forskellig rumlig organisation af deres adfærd. Eriksons forskning er blevet videreført af arkitekten Margrit Kennedy (1982), som taler om mandlige og kvindelige principper i arkitekturen. Kvindelige principper Tenderer mod at være mere brugerorienteret mere ergonomiske mere funktionelle mere fleksible mere organisk ordnet mere helhedsorienterede mere komplekse mere socialt-orienterede mere langsomt voksende Mandlige principper end designer-orienteret end monumentale end formelle end fikserede end abstrakt systematiserende end specialiserede end endimensionale end profitorienterede end hurtig opført (Margrit Kennedy 1982, cit. efter Lyngsgaard 1990) Der findes en empirisk forskel på drenge og piger. Spørgsmålet er nu, om forskellen fortolkes som naturalistisk, biologistisk eller som et kulturelt mere eller mindre ubevidst mønster. Denne diskussion føres videre i kapitlet om anvendt arkitekturpsykologi. Psykoanalysen har stor betydning for arkitekturpsykologien, fordi den bebyggede verden giver udtryk for ubevidste ønsker, for forsøget på at sublimere disse ønsker og for forsøget på at tilfredsstille grundlæggende behov. Behaviorisme Behaviorismen, som den er formuleret af B.F. Skinner ( ) og Ivan Pawlow ( ), står i skarp kontrast til psykoanalysen. Den behavioristiske analyses interesse er ikke de ubevidste processer og følelser, men udelukkende adfærden, især den synlige adfærd. Behaviorismen interesserer sig for, hvilken rolle bestemte stimuli har på adfærden, dvs. på menneskets reaktioner. Der tales om et stimulus-respons-forhold. Nogle basale stimulus-respons-enheder er biologisk determinerede, de fleste er dog indlærte. Når en situation

18 18 INTRODUKTION ikke længere byder på tilfredsstillende svar, skal der indlæres nye muligheder. Menneskets bevidsthed og indre liv er ikke centrale i behaviorismen. Disse processer foregår inden i en black box, som ligger uden for adfærdspsykologiens interesse. Stimulus black box respons Omgivelserne, både de psykiske, sociale og kulturelle, spiller en vigtig rolle i behaviorismen. Omverdenen er en stimulus, som fører til en respons, og det er spændende at se hvilke stimuli, der fører til hvilke respons. Det fysiske rum kan både virke positivt eller negativt forstærkende, hvad der åbner for et perspektiv, som ser rum både som en terapeutisk mulighed og som magtudøvelse. Kan man finde mekanismer, som relaterer fysiske stimuli til psykiske reaktioner, kan man både styrke og styre mennesket. Herunder hører f.eks. socialpsykologisk forskning. Idéen er dog, at menneskers reaktion på givne stimuli er stabile gennem tiden, og at mennesker ligner hinanden i deres svarmønstre. Der er begrænsninger, når man ser menneske-arkitektur-forholdet udelukkende under et adfærdsmæssigt perspektiv. Mennesket bliver opfattet som et væsen, som først og fremmest reagerer og ikke som et, der har muligheder for en aktiv stillingtagen. Gestalt-psykologi Metodisk har gestalt-psykologien lige som behaviorismen sin oprindelse i laboratorieforskning, men det er også den eneste overensstemmelse mellem de to teorier. De kan nærmest ses som modsætninger, især når det gælder deres indflydelse på udviklingspsykologien. Gestaltpsykologien har ikke menneskets adfærd, men menneskets perception og andre kognitive processer i fokus. Især den visuelle perception er central i gestaltpsykologien. De tyske psykologer Max Wertheimer ( ), Wolfgang Köhler ( ) og Kurt Koffka ( ) protesterede i 1920 erne mod stimulus-respons-enheden som psykologiens basale element. De oplevede den som reducerende. Deres nøgleord var gestalt, som kan forstås som en figur, der aftegner sig foran en baggrund. Figur og baggrund skal ses sammen som en helhed. Helheden er mere end summen af de enkelte dele. For at eksemplificere: En by forstås ikke gennem en analyse af dens enkelte dele. Boliger, erhvervsbygninger, industrier, skoler, hospitaler, veje etc. er ikke isolerede elementer eller usammenhængende scenerier. Kun ved at rekonstruere de enkelte deles forbindelser med hinanden, når man frem til et koncept om byen. Byen som en overordnet totalitet gør de enkelte dele forståelige.

19 INTRODUKTION 19 Få teoretikere har haft så stor indflydelse på psykologien som gestaltpsykologen Kurt Lewin ( ). Lewin troede, at den strøm af aktiviteter, der normalt kaldes for adfærd, stammer fra en kontinuerlig interaktion mellem en person og eksterne faktorer, som kan iagttages i en given adfærdsmæssig sammenhæng. Her er det hverken drifter eller stimuli-objekter, som determinerer, hvordan og hvornår mennesket handler, men konstellationen af mønstre af indre og ydre påvirkninger. B (behavior) = f {P (person) x E (environment)} Lewins koncept kaldes life space eller feltteori. Adfærden i feltet ses som en funktion af interaktionen mellem mennesket og de fysiske omgivelser. Bevægelsen i feltet kaldes for lokomotion, som er en forandring af positionen med henblik på at nå et mål. Et tørstigt menneske søger til en vandkilde for at stille tørsten. I feltet kan man møde forhindringer, barrierer, som yder modstand for lokomotionen. Omverdenen som kontekst Et forsøg: Man har tre beholdere med henholdsvist varmt, lunkent og koldt vand og putter den venstre hånd i det varme vand, den højre hånd i det kolde. Bagefter putter man begge hænder i det lunkne. Nu vil man opleve, at den venstre hånd føler en kold omgivelse, mens den højre hånd føler det samme vand varmt. De sanselige oplevelser, som hænderne havde i forvejen, påvirker fornemmelsen. Oplevelsen er altså ikke objektiv, men skal altid ses i en kontekstuel sammenhæng.

20 20 INTRODUKTION De færreste mennesker bryder sig om at køre i elevator. Elevatoren virker for snæver og fremkalder klaustrofobiske fornemmelser. Det lukkede rum er blevet brugt i mange gyserfilm, hvor folk pludselig sidder fast. Men vi kender også erotiske fantasier, hvor elevatoren stoppes for at udfolde intime følelser. Elevatorens rum alene giver ikke svar på spørgsmålet om virkningen på mennesker, konteksten skal inddrages. Mennesket er aktiv i kommunikationen med det fysiske rum. Mennesket er ikke bare reagerende, men selv aktivt i sin måde at forholde sig til sine omgivelser på. En holdning som knytter mest an til gestaltpsykologien. GRUNDANTAGELSER OM MENNESKELIG ADFÆRD OG DE FYSISKE OMGIVELSER De fysiske omgivelser bliver oplevet som et komplekst felt. Selv om vi iagttager det fysiske rum som adskilte stimuli lys, lyd, smag, lugt, berøring er det konstellationen af stimuli, der har indflydelse på, hvordan vi handler. Mennesket og de fysiske omgivelser er i en interaktion med hinanden. Mennesket er selv en del af sine omgivelser og indvirker på sin omverden. Forholdet mellem menneske og omgivelserne er dynamisk. De perciperede omgivelser er ikke nødvendigvis de virkelige omgivelser. To mennesker kan opleve den samme arkitektur meget forskelligt. Vores personlighed, vores uddannelse, vores etniske baggrund, vores tro og vores stemning bestemmer, hvad vi føler og iagttager.

21 PERCEPTION 21 PERCEPTION Jeg var engang til et fægtestævne i Kildeskovhallen i Gentofte. Fægtning foregår på fjorten meter lange og to meter brede pister. Normalt ligger pisterne lige ved siden af hinanden. Her havde arrangørerne dog valgt at lægge pisterne i et diagonalt arrangement, således at de ikke pegede mod en væg, men lå på tværs i rummet. Det var i starten meget forvirrende. Orienteringen blev vanskelig, fordi man ikke kunne se væggen, og lydene kom fra andre sider end dem, man regnede med. Det tog mig flere timer at omstille mig til de nye forhold.

22 22 PERCEPTION Kapitlet om perception tager udgangspunkt i den første tese, at arkitektur påvirker handling. Det er et centralt emne i arkitekturpsykologien, hvordan mennesket iagttager arkitekturen. En bygnings materiale, lys og akustik har indvirkning på vores velbefindende. Alene fordelingen af lyskilder i et rum kan virke stimulerende eller trættende. Faktorer som lys, farve, lyd, varme, ventilation og indretning stimulerer vores sanser. Indflydelsen bliver ofte undervurderet, selv om de pågældende faktorer har stor betydning for præstation og velvære. At skabe optimale omgivelser for alle er ikke altid en nem opgave, da de individuelle forskelle er store, og det er ikke altid sådan, at erkendelser fra perceptionspsykologien med lethed kan overføres på idrætsfaciliteter. Så selv om man ved, at dagslys virker positivt på velbefindendet, kan det være forstyrrende at spille badminton eller volleyball i en hal med meget lys udefra. Her gælder det om at skabe en balance mellem behov og funktionskrav. OPVARMNING Der er forskellige forhold, som påvirker ens præstation og velvære. Stedet, kroppen, tanker, følelser og personer, man er sammen med, er eksempler på disse forhold. Lokaliteten, som er rammen om vores væren, kan virke forstyrrende, neutral eller gunstig. Nogle gange vil de distraherende forhold ved en lokalitet blive afdæmpet og forsvinde, andre gange vil de blive ved med at genere. En idrætsudøver, som er i nye omgivelser, er tvunget til at afstemme sig selv efter omgivelserne. Det samme sker, når man skifter fra et privat kontor til et kontorlandskab. Lydene, afstanden til kollegaerne og lyset er pludseligt forandrede. Forholdene kræver en afstemning til formålet, som kan sammenlignes med en opvarmning i idrætten, hvor man opbygger et forhold til stedet, forventningerne, aktiviteten og de andre personer. OPVARMNING SOM AFSTEMNING TIL LOKALITET (lokale, bane, plads) FORVENTNINGER OG MÅL KROP TANKER FØLELSER AKTIVITET (kamp, motion) ANDRE PERSONER (modstander, tilskuere, holdet)

23 PERCEPTION 23 Det at se, høre og føle har sansefysiologiske forudsætninger. Det sansende menneske adapterer, dvs. vænner sig til et bestemt støjniveau, til temperaturen, lyset og det omgivende rum. Der er en vekselvirkning mellem menneske og omgivelser. Menneskets reaktion og handling er afhængig af kognitive processer tænkning, vurdering, planlægning, emotion og motivation og konstitutionelle faktorer færdigheder, viden, holdning og selvopfattelse. Et menneskes fysiske omgivelser skabes af alle de ydre faktorer, det har relation til. Omgivelserne skal betragtes som et felt med mange forskellige lag. En idrætshal er et handlingsfelt, hvor reglerne bestemmer, hvordan man skal forholde og bevæge sig. Der kan være spilleregler og andre anvisninger, som siger, hvad man må eller ikke må gøre. Ud over disse regler er der ydre faktorer, som bestemmer menneskets forhold til de fysiske omgivelser, f.eks. terræn, klima, mate-

24 24 PERCEPTION rialer. Desuden kan omgivelser have opfordringskarakter. En idrætsplads eller en legeplads inviterer og stimulerer bestemte måder at bevæge sig på. Omvendt kan en idrætsplads og legeplads være så uinspirerende, at de kun opfordrer til hærværk. I det følgende skal der nærmere ses på dialogen mellem menneske og miljø som beskrevet i nedenstående figur. Her er arkitekturen det centrale og fører til en stimulation af menneskets sanser. Arkitektur Perception Adfærd Handling Menneske

25 PERCEPTION 25 PERCEPTIONENS ORGANISATION Vore sanser bliver på mange måder påvirket af arkitekturen. Vi ser former og farver, føler eller lugter materialer. Vi fornemmer varme og kulde i bestemte materialer. Fordelingen af lyskilder modellerer rummet, så det virker let eller mørkt. Arkitektur kan beskrives som let og luftig, men også opfattes som tung og trykkende. Beton som byggemateriale kan virke tungt, men behøver ikke at gøre det. Materialet virker aldrig alene, men altid i samspil med konteksten. Et menneske kan virke tungt, når det er overvægtigt. Overvægt forbindes ofte med tungsindighed og ubevægelighed. Dette gælder især for vestlige samfund. I Japan f.eks. fremkalder en meget stor Sumo-bryder positive associationer om styrke, adræthed og religion. Samme stemning kan en bygning udløse hos betragteren. Materie trænger nedad, noget vi kender fra vores egen krop, tyngde. Den modsatte kraft kan betegnes som vilje eller formkraft. Formen virker som iboende vilje. Modsætningen mellem formkraft og materie er arkitekturens grundtema. I hver genstand fornemmes en vilje, som gennemtrænger formen og prøver at overvinde det formløse stof (Wölfflin 1999). Stof og form kan ikke adskilles. Forholdet mellem højde og bredde iagttages som kraft og tyngde, stræben og ro. Med tiltagende højde skifter vores perception fra at fornemme noget som kluntet til at fornemme noget som elegant. Med tiltagende bredde virker bygninger tunge og jordnære. Man kan føle sig løftet, når der er højt til loftet og tynget, når der er lavt. Man kan dog også føle sig lille og ensom, når det er højt til loftet og tryg, når det er mere trange vilkår. Disse oplevelser kan ikke udelukkende forklares ud fra perceptionspsykologien. Her spiller også kulturelle mønstre og metaforer ind. Hvad vi oplever som udtryk for lethed, vilje eller fremdrift er i højeste grad medbestemt af vores kulturelle erfaringer. Det ville dog her føre alt for langt at inddrage disse betragtninger. Menneskets perception refererer ofte til den menneskelige krop, som med alle sine sanser tilegner sig et rum. Tidligere opdelte man sanserne i fem: den visuelle sans, formidlet gennem elektromagnetiske bølger mellem 700 nm (rød) og 400 nm (blå) høresansen, formidlet gennem lydbølger mellem 20 herz og herz smagssansen, som har fire kvaliteter: sur, sød, salt, bitter lugtesansen, som inddeles teoriafhængigt i 4-31 forskellige lugte følesansen, der reagerer på temperatur, smerte, berøring og bevægelse. En anden mulighed er at sondre mellem sanseindtryk, som vi får udefra og indefra. Perception er i det væsentlige udadvendt og refererer til vores åbning mod verden. Vi har imidlertid også meddelelser fra vores indre, som vi kan iagttage, f.eks. smerter fra vores muskler eller organer. Sansningens fysiologi er således delt op i sanser, som påvirkes udefra, sansninger, som kommer fra musklerne, og sansninger, som stammer fra indvoldene. Vores brug af de ud-

26 26 PERCEPTION advendte sanser er ulige, idet den visuelle sans klart dominerer, mens høresansen, smagssansen, følesansen og lugtesansen er underordnede. Forbindelsen mellem de forskellige sanseområder kaldes for synæstesi og antyder det fænomen, at forskellige sanser kan være bundet sammen. Der findes mennesker med udprægede synæstetiske evner, som kan føle bogstaver eller se toner, tekster eller tal i farver. I det indledende fægteeksempel blev det kropslige ubehag, som opstår, når fægtepisterne ligger på tværs, beskrevet. Ubehaget skyldtes, at bevægelserne oplevedes uvante. Når kroppen bevæges, opleves omverdenen på en anden måde, end når den står stille. Det er især den kinæstetiske sans, dvs. sansen for egen bevægelse og iagttagelse af egne kropsfunktioner, som har betydning for arkitekturperceptionen. Vi bevarer vores oprejste gang mere eller mindre sikkert i forskellige rumlige omgivelser. At opleve et rum er ikke kun en visuel begivenhed, men virker også på balance- og bevægelsessansen. Følesansen bruges f.eks. i et vist omfang til afspænding. En relativ ny metode til at slappe af på er ophold i en såkaldt flydetank. Her ligger man i mørke og flyder i vand, som er blandet med en magnesiumsulfatopløsning. Vandets temperatur skal være præcis 34,3 grader, og rummet kan enten være helt tyst, eller også spilles der afslappende musik fra undervandshøjttalere. Selve flydningen varer i ca. en time og hele processen gentages en gang om ugen. Under behandlingen lukkes uønskede informationer ude samtidig med, at musklerne slapper af. Det resulterer som regel i, at det lykkes at slappe af mentalt. Metoden er stadig relativ usædvanlig, men vinder større og større udbredelse. I Sverige kan man få flydetankbehandling forskellige steder i landet.

27 PERCEPTION 27 Det burde være målet for al arkitektur især for arkitektur, der omhandler bevægelse at fremme alle sansers udfoldelse. Her har især den funktionalistisk prægede idrætsarkitektur med sine firkantede haller et udviklingsbehov, da den ikke i udpræget grad stimulerer til at bruge forskellige sanser. DEN VISUELLE PERCEPTION Den visuelle sans dominerer almindeligvis vores oplevelse af omverdenen. Vi opfanger tusindvis af forskellige stimuli, når vi f.eks. betræder et rum. Blandt de visuelle indtryk kan vi beskrive forskellige lovmæssigheder, som organiserer vores visuelle perception og fortæller os, om de følgende linjer er lige eller skæve... Loven om figur og baggrund Når vi ser, har vi en tendens til at dele op i forgrund og baggrund. Blikket koncentrerer sig om at fremhæve bestemte figurer i det, vi ser. Det hviler ikke i mellemrummet. Vi har en tendens til at dele op i en figur foran en baggrund. For en fodboldspiller bliver målmanden hovedfiguren foran målets baggrund. Hvis man leder efter et toilet, afsøger man omverdenen for den figur, der forbindes med stedet. Problemer får vi først, når vi konfronteres med optiske illusioner, hvor det er umuligt at fastholde én figur, idet opmærksomheden hele tiden skifter mellem to forskellige figurer. Man kan sidde længe og skifte mellem at se ansigterne og vasen. Fokuserer man på vasen, så forsvinder ansigterne og omvendt. Baggrund og linjeføring har indflydelse på, hvordan figurerne opleves størrelsesmæssigt.

28 28 PERCEPTION Loven om lukkethed Når man ser en figur, har man en tendens til at supplere de manglende dele. Mennesket prøver på at se en helhed. De fleste mennesker ser en trekant foran de tre cirkler. Hjernen prøver at give mønstret en mening ved at konstruere en trekant i bevidstheden. Loven om ensartethed Ensartede objekter opfattes lettere som sammenhængende end forskellige objekter. Nedenstående punkter organiseres lodret eller vandret. Loven om den fælles skæbne Objekter, som ændrer sig på samme måde, opleves som en enhed, f.eks. et gymnastikhold. Disse lovmæssigheder om organisation af vores perception stammer fra gestaltpsykologien. Lovene er ikke absolutte. Mennesker, som er opvokset i andre kulturer, har en tendens til at reagere anderledes på de optiske illusioner. FARVER Når vi betragter verden, ser vi farver. Vi er vant til at tænke, at farverne har noget med lys at gøre. Om natten er alle katte grå, siger vi. Hvis lyset forsvinder, forsvinder farverne. Det er lyset og mørket tilsammen, der skaber farver og gør verden genkendelig (Boëtius 1999). Farver kan måles i den klassiske fysik, men farver har også kvaliteter og egenskaber, som umiddelbart kan sanses. Ifølge Goethe ( ), som udviklede en af de første farvelærere, stemmer gule og orange farver en bevægeligt,

29 PERCEPTION 29 livligt og stræbende, fordi de fører lyset med sig. De blå farver stemmer en rolig, længselsfuld og blød og fører mørket med sig. Lyse rum virker større end mørke. Menneskers fornemmelse for farver er dog individuelt meget forskellige. Farve er en del af arkitekturen, og empiriske undersøgelser viser, at farvevalget kan fremme hhv. hæmme præstation og velbefindende (Janssens 2000, 2001). Farve skaber atmosfære og stemning. Et rum kan virke varmt og blødt eller koldt og hårdt afhængig af, hvordan farver og proportioner spiller sammen. Vores forfædre havde det nemmere med farvevalget, da de kun havde muligheder for at arbejde med plante- og jordfarver, som i sig selv virker blide. Generelt virker mineral- eller plantefarver mere transparente og milde end kemisk producerede pigmentfarver. Børn vil, hvis de bliver spurgt, ofte vælge meget kraftige farver som pink eller rød til deres klasseværelse. Rød som farve til et klasseværelse vil dog være forfejlet, da den dominerer og afleder alt for meget (Walden/Borrelbach 2002, Eriksen 2001). LYS OG BELYSNING At arbejde med lyset er et af arkitekturens centrale emner. Lys kan blive et spillerum for iscenesættelse af bevægelse eller et tilbud om adfærd. Lys byder på muligheder for at frembringe følelser og stemninger. Lyse og mørke zoner i et hus kan være en mulighed for at opdele og skabe rytme, for at tilvejebringe overgang mellem ude og inde. Rummets højde frembringer ikke kun lyseffekter, men skaber også forskellige former for spænding. Mangel på lys kan være skadeligt for helbred og velvære. Belysningen i en bygning kommer enten fra dagslyset eller den kunstige belysning. Dagslyset er givet ved vinduernes størrelse, udformning, afskærmning m.m., mens den kunstige belysning er bestemt af lyskildernes placering m.m. Rummets udformning og farver påvirker belysningsforholdene. På grund

30 30 PERCEPTION af den store variation i dagslyset varierer lyset meget i et rum, og vinduets placering bevirker tillige, at der er en stor variation fra sted til sted i et rum og også fra rum til rum under samme dagslysforhold. Lysforholdene er meget centrale for rummets atmosfære. Lys kan komme oppefra, nedefra og fra siden. Manglende lys fører til hurtig træthed og hovedpine. Især det kunstige lys har ofte trættende virkning på mennesker, derfor er det vigtig at arbejde så meget som muligt med naturligt lys (Küller 2001, Nagbøl 2001). Lysstofrør forhindrer skyggedannelse, hvorved mennesket taber en del plasticitet. Derfor kan det være vigtigt at supplere centrale lyskilder ovenfra med separate mere horisontalt placerede lyskilder. Lyset har dog også i højeste grad en psykologisk betydning. Især i Skandinavien, som er kendetegnet ved mørke og lange vintre, har lys en vigtig funktion for stemningslejet. Lysterapi, som foregår ved lysstofrør er blevet kendt og anvendt. Oplysning som kulturhistorisk begreb er blevet udtryk for en hel epoke (1600/1700-tallet) kendetegnet ved nye erkendelser og fremskridt. AKUSTIK OG LARM 1,2 millioner voksne danskere er generet af miljøforhold i deres hjem. De mest udbredte gener ifølge Institut for Folkesundhed (2003) er relateret til støj, lugt og termik. Støj fra trafik og naboer scorer højt. Lyd måles i decibel, som betegner graden af trykket på hørelsen. Bliver lydene for høje, betegnes de som larm. I dag angiver mange mennesker, at de føler sig forstyrret af larm. Hoved-

31 PERCEPTION 31 kilden for larm er trafikken efterfulgt af industrilarm. Men også på arbejdspladser, hvor computere, kopimaskiner osv. summer og klimaanlæg brummer, er lydniveauet steget voldsomt de senere år. Laboratorieundersøgelser har vist, at larm virker negativt på læringsadfærd og velbefindende. Allerede ved mere end 60 cm afstand hører man en efterklang, når nogen taler (Hall 1973). Efterklang virker forvirrende, derfor er lydisolering yderst central. Det er vigtigt, at akustikken indrettes således, at ekkodannelse undgås. Den nødvendige reduktion af efterklangstiden kan opnås ved at glatte og reflekterende overflader suppleres af åbne og absorberende flader. Tæpper er med til at dæmpe støjniveauet. Det er samtidigt også vigtig, at rum ikke fuldstændigt isoleres for lyde. Men også for lydene gælder det, at de ikke opleves som absolutte størrelser, men som kontekstafhængige. Der er forskel på, om lydene opfattes som behagelige eller som larmende. Naturlyde som fuglestemmer, vind eller regn kan være høje, men opleves sjældent som irriterende. Manglende lydfornemmelse kan give oplevelse af sansemæssig deprivation, som fører til angst eller tab af realitetssans. Laboratorieforsøg, som arbejder med berøvelse af sanser, viser, at mennesket allerede efter få timer i sansedeprivation begynder at reagere med sanseforstyrrelser og illusioner. Sansedeprivation i en længere periode kan føre til hallucinationer og sammenbrud (Koester/Frandsen 1998). Især den visuelle perception har været beskrevet i dette kapitel. Dermed er ikke sagt, at smags- eller lugtesansen eller f.eks. oplevelse af temperatur ikke har betydning for arkitekturen. Tværtimod. I næste kapitel besøges et omklædningsrum, som er et centralt sted i forbindelse med idrætsudøvelse og et sted med signifikante lugte.

32 32 MENNESKELIGE BEHOV

33 MENNESKELIGE BEHOV 33 MENNESKELIGE BEHOV udøverne forholder sig ingenlunde indifferent til stedet. Straks man tager det i brug, påbegynder man en udvikling med det, og under denne vekselvirken foregår en betydningsdannelse. Vekselvirkningen med stedet foregår ofte under indflydelse af andre. Man mødes som modstandere eller holdkammerater. Behersker hhv. svinger man med disse, giver det en fornemmelse af, at man indtager stedet (Møller 1998). Man kan ikke forholde sig indifferent til stedet, skriver idrætsforskeren Verner Møller ud fra sine oplevelser som håndboldspiller. En hal er ikke bare en hal med et bestemt gulv, en given belysning og opstregning. Den er også et sted, hvor mennesker mødes i deres forskellighed. De giver rummet en betydning. Der er forskel på, om man er på hjemmebane, hvor man føler sig sikker, eller på udebane i en fremmed hal. Om udøvere føler sig veltilpasse eller utrygge afhænger af, hvordan der svares på deres behov. Det er ikke altid let at finde ud af, hvad brugernes behov i forhold til en facilitet er. Mennesker har mange behov, og behovene er individuelt meget forskellige. Et behov giver udtryk for noget, man har brug for. Behovet er ofte forbundet med oplevelsen af en mangel, som skal tilfredsstilles. Man kan inddele behovene i primære (fysiologiske) og sekundære (lærte) behov. Psykologen Abraham Maslow (1968) har opstillet et behovshierarki i form af en pyramide. Nederst i hierarkiet er de basale behov (mad, drikke, seksualitet), som efterfølges af behovet for sikkerhed, behovet for kærlighed og behovet for værdsættelse. På toppen af hierarkiet står behovet for selvrealisering, som først kan opnås, når de andre behov er opfyldt. Maslows hierarki kan dog diskuteres. Kapitel tre tager især udgangspunkt i den anden tese: Arkitekturen tilpasses menneskets behov. Prøver man at overføre de menneskelige behov til de krav, man stiller til planlægningen af ny arkitektur, kan der nævnes følgende (Fischer 1995): Behovet for sikkerhed, behovet for klarhed, behovet for privathed, behovet for social interaktion, behovet for identitet. Behovet for stimulation er tilføjet som det mest centrale, når det handler om mennesker i bevægelse.

34 34 MENNESKELIGE BEHOV Behovet for stimulation er livsvigtigt. Stimuleres det lille barn ikke sansemæssigt, dør det, selv om det får føde og drikke. Børn har brug for berøring og mulighed for at bevæge sig. Disse erkendelser fra 1950 ernes psykologiske forskning har betydet meget for børnepædagogikken (Koester/Frandsen 1998). Også for det voksne menneske gælder det, at uden stimulation af sanser, tanker og følelser kan det ikke videreudvikle sig. Dette kunne være udgangspunkt for en kritisk diskussion af standardiseringen af idrættens rum. Behovet for sikkerhed er et af menneskets centrale behov. Dette behov skal der tages vare om i ethvert rum. Omgivelserne skal både af brugere og fremmede opleves og respekteres som beskyttet territorium. Løber man som kvinde en tur om aftenen, er det ikke altid, at ens behov for sikkerhed bliver dækket. Man løber anspændt, hele tiden med fokus på uventede hændelser eller trusler. At spille på udebane forbindes ofte med manglende publikumsstøtte og manglende dommerhjælp, nogen gange også med angst for hooliganisme og vold. Sportsarkitekturen kan imødekomme behovet for sikkerhed f.eks. ved at indrette et løbestisystem med belysning eller ved at bygge en hal eller et stadion således, at overgreb ikke kan finde sted. Denne tiltagende og massive afskærmning af f.eks. fodboldspillere pga. mulig hooliganisme kan være med til at skrue voldsspiralen op og ikke ned. Sikkerheden kan nogen gange føre til et paradoks. Et stadion, hvor der kun er siddepladser, behøver på denne måde ikke være det bedste svar på vold, mens en velbelyst løbesti kan være en god idé.

35 MENNESKELIGE BEHOV 35 Behovet for klarhed forudsætter, at det fysiske rum og dets tegn kan aflæses. Rum, især når de bruges af mange mennesker samtidigt, bør være overskuelige. Funktionerne skal være bygget op omkring et hierarki, således at en bruger kan differentiere mellem vigtige og mindre vigtige informationer. Folk fra Europa beskriver deres oplevelse af absolut fremmedgjorthed, når de befinder sig i Japan og ikke er i stand til at identificere et eneste tegn. Behovet for privathed opnås gennem en planlægning, som opdeler faciliteter i private, halv-offentlige og offentlige rum. Opvarmningsrummet var egentlig bokseafdelingens træningslokale, og herfra udgik hallens særlige sur-søde lugt, som givetvis stammede fra blandingen af sved og fed læder. Vi, der havde spillet her siden ungdomsårene, elskede hallens intime atmosfære ubetinget (Møller 1998). Opvarmningsrummet er egentlig et halv-offentligt rum, som ikke skal betrædes af alle, men som heller ikke er helt privat. Det her beskrevne rum har en særlig atmosfære, en speciel lugt, som fører til, at kun dem, der kommer fra klubben, føler sig hjemme her. Idrættens steder er ofte offentlige eller halv-offent-

36 36 MENNESKELIGE BEHOV lige rum, hvor man skal købe adgangsbillet for at komme ind. Et fitnesscenter er halv-offentligt, idet der kræves penge for at komme ind. Det er ikke alle, der bare kan træde ind i lokalet, hvad der giver medlemmerne af fitnessklubben en form for tryghed. Opstillingen af fitnessmaskiner eller løbebånd afstemmes efter behovet for privathed. Ikke for tæt på, så man føler sig generet af den andens nærhed, men heller ikke for langt væk, så man bliver alt for synlig. Behovet for privathed skal også opfyldes ved en idrætsudfoldelse i byrummet (Gehl et al. 1991). At finde den optimale ligevægt mellem privathed og afstand kræver kendskab til de sociale rutiner og ritualer i de forskellige idrætsmiljøer. Behovet for social interaktion. Mennesket er fra starten et socialt væsen med behov for at kommunikere. Den sociale interaktion lettes, hvis omgivelserne er udformet således, at mennesker nemt kan komme i kontakt med hinanden. Omgivelser, som er centralistisk eller hierarkisk organiseret, gør det mere vanskelig at skabe kontakt. Auditorier lægger op til en fuldstændig koncentration om taleren, mens en rundkreds tillader øjenkontakt og udveksling. Idrætsmiljøer er meget forskellige med henblik på organisationen af den sociale interaktion. Tager man to eksempler en gymnastikopvisning og en fodboldkamp kan man se forskellen mellem interaktionsmulighederne. En folkelig gymnastikopvisning om sommeren lægger op til at være en social begivenhed, hvor folk sidder på medbragte tæpper med termokander og sludrer, mens de afventer deres egen optræden. De kan bevæge sig frit i landskabet, der er ikke faste pladser, og folk bytter roller mellem at være deltager og tilskuer. En lille kiosk eller en café inviterer til at blive hængende et stykke tid og udveksle indtryk og erfaringer. En fodboldkamp til gengæld foregår i omgivelser, hvor dialogmuligheder med andre er underlagt faste rammer. Banen er tydelig afgræn-

37 MENNESKELIGE BEHOV 37 set eller afskærmet og bevægelsesmuligheder for publikum er ofte kun op eller ned i en smal gang. Begivenheden er meget centreret omkring det, der sker på banen. Behovet for komfort. Barndommens idrætshal og omklædningsrummet med dets syrlige lugt, de manglende tilskuerpladser og den intime atmosfære, er ved at være et relikvie fra fortiden. Forventninger til fritidens æstetik har forandret sig. I idrætshaller eller svømmehaller forventes, at detaljer som skabe eller toiletter er nemt tilgængelige og af en høj standard, samtidig med at der stilles krav til stedernes æstetiske niveau. Kravene til komforten er steget betragteligt gennem de sidste årtier. Idræt, især fitness og wellness, er blevet en del af en særdeles veludviklet fritidsindustri, som har skabt et marked for tøj og udstyr. Behovet for identitet. De fleste mennesker kan huske steder fra deres barndom, som var meget vigtige for dem. Det kan være huler, man byggede i træer, en grusgrav eller for mit eget vedkommende et stort egetræ ved siden af længdespringsbanen, hvor vi samledes efter atletiktræningen for at tale om de virkelig vigtige ting i livet. Tilkomne spillere skulle lige vænne sig til den, inden de overgav sig og blev rigtige KIFere (Møller 1998).

38 38 MENNESKELIGE BEHOV En rigtig KIFer, dvs. et medlem af Kolding Idrætsforening, har knyttet sin identitet til den syrlige lugt i omklædningsrummet og til idrætsgrenen håndbold. Planlægning af arkitekturen skal afprøve, hvilke egenskaber ved arkitektur der gør det nemmere for mennesket emotionelt at binde sig til omgivelserne. Især i dag, hvor tidligere identitetsbærere som tradition, religion og klasse har tabt betydning, har idrætten en vigtig identitetsgivende opgave. Det stiller store krav til bygningen af idrætsfaciliteter, fordi de skal svare til forventningen om fremskridt og fleksibilitet, og samtidig give fornemmelsen af at være bundet til et sted, hvor man føler sig hjemme. Et splinternyt skinnende fitness-center tilfredsstiller måske ens behov for komfort og klarhed, men kan give en følelse af ensomhed og manglende tilknytning. Her gælder det om at skabe en nutidig balance mellem udfordrende nye og de gamle idrætsmiljøer fyldt med generationernes erindringer.

39 MENNESKELIGE BEHOV 39 ANBEFALINGER TIL FORMGIVNING AF DET FYSISKE RUM Hvilke faktorer skal en planlægger specielt lægge vægt på, hvis han eller hun skal opfylde disse behov og fremme brugernes psykiske velbefindende? Formgivning skal være mere end at fremme en funktion, da formerne også formidler betydning og indhold. Vil man lave en undersøgelse af en allerede opført bygning, kan følgende liste anvendes: Afgrænsninger udadtil og indadtil Giver beskyttelse, separerer handlinger eller knytter dem sammen, organiserer sociale kontakter, privathed, oversigt og æstetik. Materiale Træ, beton, mursten og kunststof opleves som forskellige. Oplevelsen er ofte afhængig af overfladebehandlingen. Hvordan er materialets struktur eller tekstur? Er det en glat beton, er træet lakeret eller ubehandlet. Materialet og dets behandling formidler forskellige signaler. Farve Farvevalget forandrer perception af rumlige proportioner. Farverne virker på stemningen og er central for æstetiske oplevelser. Lys Forskel mellem kunstig og naturlig lys. Fordeling af lyskilder i rummet.

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen

Læs mere

2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag 28-01-2014

2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag 28-01-2014 Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune v. Lektor Fysioterapeut Ulla Lind Holt, PPR Viborg Fysioterapeut Pernille Pallesen, PPR Viborg 2 trins raket Kick off, mest teori Hvad ved vi?

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange PRIVATLIV RELATIONER Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange Patienter, pårørende og personale i de palliative enheder

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Syv tegn på at du får for lidt søvn Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør

Læs mere

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Martin Langagergaard. Agenda

Martin Langagergaard. Agenda Agenda Introduktion Talentudvikling og forældrenes rolle Forældre til børn og unge der træner meget Spillerens mentale styrke Relation og præstation Forældretyper Forældre i kamp ( og træning) Anbefalinger

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

tækkers visuelle univers

tækkers visuelle univers tækkers visuelle univers inspiration og udvikling 2006 Fra skovens skygge til coorporate identity En sommernat i skoven mellem teltdug og fuldmånen stod skyggen af et egeblad. En silhuet, en form, en fortælling,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer 3 I grunden handler det om trivsel Første dag efter sommerferien. Hele kroppen dirrer af forventning og nervøsitet. At møde de samme lærere og kammerater føles

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. 10 år med motorisk træning på Østervangsskolen Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. Dagsorden 1.Hvilke børn møder jeg?

Læs mere

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Gymnastikhallen der lader lyset tale

Gymnastikhallen der lader lyset tale 6 Gymnastikhallen der lader lyset tale Arkitektur I Gyngemosehallen i Gladsaxe er et sjældent eksempel på, hvordan en moderne idrætshal kan bygges til gymnastik og ikke til boldspil. Det giver muligheder

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 HUKOMMELSE Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og hvordan genskaber man fortiden, uanset om den er nær eller fjern? Den gådefulde hukommelse

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

tegn på humor Skriv 3 ting ned som du kommer i tanke om nå du hører ordet humor Skriv 3 ting ned du kommer i tanke om når du hører ordet lidelse

tegn på humor Skriv 3 ting ned som du kommer i tanke om nå du hører ordet humor Skriv 3 ting ned du kommer i tanke om når du hører ordet lidelse 1 tegn på humor Tænk på 3 situationer fra din praksis, hvor du oplevede humor sammen med andre, som du kommer til at tænke på, skriv ned - og del dem med din sidekammerat de næste 5 min. Hanne Sønder 25.

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: 4.a, 4.b, 5.a, 5.b, 6.a, 6.b, 7.a, 7.b, 8.a, 8.b, 9.a, 9.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6%

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4.A, 4.B, 5.A, 5.B, 6.A, 6.B, 7.A, 7.B, 8.A, 8.B, 9.A, 9.B, 9.C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere