ARKITEKTURPSYKOLOGI idrætsrum som med- og modspiller

Transkript

1 ARKITEKTURPSYKOLOGI idrætsrum som med- og modspiller

2 Kirsten Kaya Roessler ARKITEKTURPSYKOLOGI idrætsrum som med- og modspiller Lokale- og Anlægsfonden Grafisk tilrettelægning: Anne von Holck, Tegnestuen Trojka Forsidefoto: Hellerup Fægteklub af Stig Nørhald Øvrige fotos: se side 72 Tryk: P.J.Schmidt Grafisk September 2003 ISBN Andre publikationer i skriftrækken: 1. Fra sportsbassin til superbassin Nyt liv i gamle idrætshaller Kunstis og skøjtekultur Fremtidens idræts- og kulturbyggeri Forsamles og forenes om idræt Vandkulturhuse 2002 Tak til Center for Idrætsarkitektur for inspiration og godt fagligt samarbejde

3 ARKITEKTURPSYKOLOGI idrætsrum som med- og modspiller Kirsten Kaya Roessler i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden LOKALE- & ANLÆGSFONDENS SKRIFTRÆKKE 7

4

5 INDHOLD Forord 7 INTRODUKTION 9 Arkitekter og psykologer i samtale 9 Teser 10 Historisk baggrund 13 Psykologisk forskning 16 Grundantagelser om menneskelig adfærd og de fysiske omgivelser 20 PERCEPTION 21 Opvarmning 22 Perceptionens organisation 25 Den visuelle perception 27 Farver 28 Lys og belysning 29 Akustik og larm 30 MENNESKELIGE BEHOV 33 Anbefalinger til formgivning af det fysiske rum 39 Polaritetsprofiler 41 SOCIAL INTERAKTION 45 Privathed og afstande hos mennesker 45 Spænding og stress 48 ANVENDT ARKITEKTURPSYKOLOGI 51 Piger i byen 51 Institutter som arbejder med arkitekturpsykologiske emner 60 KONKLUSION 65 Litteratur 66 Billedliste 72

6

7 FORORD

8 8 INTRODUKTION

9 INTRODUKTION 9 INTRODUKTION ARKITEKTER OG PSYKOLOGER I SAMTALE Arkitekter skaber ud fra deres viden og erfaring strukturer for menneskelig samvær og handling. De er under pres for hele tiden at producere noget nyt, som samtidig skal holde længe. At skabe ny arkitektur for bevægelseskultur er et vigtigt projekt. Idrætsarkitekturen har i de senere årtier mødt megen kritik. De klassiske firkantede haller er ikke altid velegnede til at huse børn, skabe rum for kvinder eller være et godt sted for dans eller kampkunst. Idrætsanlæg udformes uden at tage hensyn til en lang række menneskelige behov. Idræt er meget mere end fysisk træning. Den er også udtryk for et behov for samvær og social interaktion. Idrætten er en måde at være i kontakt med sin præstationsevne på, den er et redskab til at opretholde eller opnå sundhed og den giver udtryk for kropserfaring. Moderne arbejds- og livsstrukturer frembringer nye forventninger til organisationen af menneskers bevægelsesbehov. Motionen skal indpasses i hverdagen så frit og fleksibelt som muligt. Det kræver ikke kun nye bevægelsestilbud, men også nye bevægelsesfaciliteter. Kritikken af idrætsarkitekturen har vendt opmærksomheden mod, at aktiviteterne ofte afskæres fra naturlige lysforhold, at rummet standardiseres i monofunktionalisme, og at der mangler kulturelt særpræg. Man krævede mangfoldige anvendelsesmuligheder, mere fantasifuld udformning af rummet, glidende overgange mellem det ydre og det indre og sammenhæng med omgivelserne og byens arkitektur. Der er opstået en række steder, som har eksperimenteret med ny idrætsarkitektur (Eichberg/Bøje 1994). Gymnastikhøjskolen ved Viborg skabte Ildsalen, et rum med udsigt til vandet, som er inspireret af de fire elementer og bruges til gymnastik, musik, teater og dans. Globen ved den Jyske Idrætshøjskole er en tyve meter høj rundbygning, som udgør konferenceog foredragssal, som også kan bruges til gymnastik eller drama. Frederik IX hallen i København viser et forsøg på at arbejde med lys og med forskellige materialer med henblik på at skabe et multifunktionelt og æstetisk bevægelsesrum. Idrætslegepladser prøver at eksperimentere med en variation af nye tilbud, og den klassiske trim-sti er blevet afløst af mere udfordrende og stimulerende modeller for friluftsliv som f.eks. idrætscross og klatrevægge. Men er denne arkitektoniske fornyelse også innovativ og fremmende for mennesket? Eller har brugere måske helt andre behov og ønsker end dem, der er intenderet med en nyskabende idrætsarkitektur?

10 10 INTRODUKTION Når arkitektur og psykologi går i dialog, prøver man at sætte sig ind i brugerens livsverden og forventninger. Psykologien kan blive et instrument i byggeprocessen, da den bidrager med viden om menneskelig sansning, udvikling og socialitet. Arkitektur, som skabes til bevægelse, har brug for viden om mindre børns fornemmelse for rum med henblik på indretning af legepladser eller skolegårde. Den har brug for viden om social afstandsregulering og om forholdet mellem intimitet og distance i forbindelse med idrætsaktiviteter. Den har ligeledes brug for informationer om menneskelig iagttagelse eller analyser af kvindelige og mandlige rum. Med fokus på idræt, dvs. på mennesket i bevægelse, vil der blive forsøgt at finde svar på følgende spørgsmål: Hvordan opfatter og sanser det enkelte menneske sine omgivelser? Hvad betyder rum for samspillet mellem mennesker? Er der eksempler på anvendt arkitekturpsykologi? TESER Der tages udgangspunkt i tre niveauer eller grundlæggende muligheder for at nærme sig forholdet mellem menneske og miljø. 1. Arkitektur påvirker handling Mennesket perciperer og tilpasser sig Her er arkitekturen det centrale. Arkitekturen påvirker mennesket, som oplever den og tilpasser sig. Denne tankegang ligger bag megen arkitektonisk forskning, og også bag Lokale- og Anlægsfondens oprindelige strategi (Nyt fra LOA 4/1999, 1/2000). Man bygger innovativ idrætsarkitektur, som kritisk tager

11 INTRODUKTION 11 afstand fra den ensformige arkitektur ( containerarkitektur ) og sætter derved nye bevægelsesmønstre og muligheder i gang. Arkitekturen bliver en igangsætter. Men i denne model kan arkitektur nemt blive et redskab for kontrol. Filosoffen Foucault har demonstreret det ved en analyse af fængselsbygninger i 1800-tallet. Panoptikon en bygning, hvor alle kan overvågnes fra et centralt tårn i midten var for ham den subtile form for undertrykkelse. Gennem en universel synlighed og potentiel overvågning bliver arkitektur et middel til magt, en magtarkitektur. Et andet eksempel er naziarkitekturens monumentalisering som massepsykologisk instrument. Arkitekten Albert Speer kaldte det das Wort aus Stein. Arkitekturens monumentalisme påvirkede direkte den enkelte og var tænkt som et middel til kollektiv afpersonalisering. Man brugte f.eks. en natlig iscenesættelse på stadion med lyskastere til at iscenesætte en kollektiv identitet. 2. Arkitekturen tilpasses menneskets behov Menneskets handlinger bestemmer arkitekturen En anden tilgang er at tage udgangspunkt i menneskets fysiske eller psykiske behov. Arkitekturpsykologien prøver at formulere disse behov, således at der kan tages hensyn til dem. Her er det mennesket, der er den centrale faktor. Arkitekten Le Corbusier opstillede en idealiseret antropometri, hvor han gik ud fra, at alle mennesker har den samme organisme og dermed de samme fysiologiske behov. Han udviklede en machine à habiter, en bomaskine. Denne arkitekturpsykologiske indfaldsvinkel indebærer både muligheder og farer. Når man kender til menneskers behov, kan man bruge denne viden i bygningsprocessen. Psykologien bliver så et redskab en stimulation for menneskelig trivsel. I enkelte tilfælde kan arkitektur blive en målrettet terapi,

12 12 INTRODUKTION Børneafdelingen på Hillerød Sygehus som virker sundhedsfremmende eller ligefrem helbredende. Et projekt om en børneafdeling på Hillerød Sygehus har inddraget børnenes, forældrenes, plejepersonalets og lægernes ønsker om at skabe en strukturering af rummet, som tilgodeser alles behov (Eriksen 2001). Af og til er det blot små ting ved rummet, som gør, at man ikke føler sig godt tilpas. De fleste mennesker stiller normalt deres seng tæt på væggen for at opleve en form for tryghed eller beskyttelse. I sygehuset, på plejehjemmet og i andre offentlige institutioner stilles sengene midt i rummet. Dermed skabes bedre muligheder for at gøre rent på bekostning af menneskets behov for tryghed. Hvilke konkurrerende tankesystemer arkitekturpsykologien er oppe imod, viser planlægningen af barnets udfoldelsesrum. Ser man på de DIN-norm kvadratmetre, som beregnes for et børneværelse eller for et barn i en børneinstitution, er det ikke ligefrem barnets bevægelsesbehov, der står i centrum, men snarere et ønske om at opbevare flest muligt på mindst mulig plads. Også det offentlige rum er blevet stærk begrænset for børn pga. tiltagende trafik. Hvilke følger, det kan have for fremtiden, diskuteres, men allerede nu ser man tegn på en fysisk inaktivitet, som fremmer motorisk uro hos børn (Whitehead/Corbin 1997). 3. Mennesket og arkitekturen i dialog med hinanden En tredje indfaldsvinkel tager udgangspunkt i en aktiv dialog mellem menneske og arkitektur. Dialogen giver både valgfrihed, muligheder og bindinger. Arkitektur kan også bygges som fleksibel baggrund for livsprocesser. Her er arkitekturen tilbageholdende og overlader alt til brugerens frihed. Fleksibi-

13 INTRODUKTION 13 litet er et generelt modernistisk princip. Væggene kan flyttes, gulvene kan hæves og sænkes. Valg-princippet kan føre til en slags anti-arkitektur, til den neutrale container. Arkitekten Mies van der Rohe skabte de flydende rum, et rum-koncept, der giver bevægelsesfrihed, som ikke hæmmes af fastlagte vægge og døre. Men også arkitektur uden tilsigtet funktion har en virkning. På denne måde kan et gelænder bruges til at køre skateboard på eller en garagedør laves om til en mur til boldspil. HISTORISK BAGGRUND I 1450 beskrev Leon Battista Alberti den perfekte arkitekt som et alsidigt menneske, der besad gejst, utrættelig flid, højeste dannelse og maksimal erfaring. Arkitektens uddannelse skulle indeholde gode skriveegenskaber, tegnekunst, geometri, historie, filosofi, musik, medicin, jura og astronomi. I 1450 var der ingen, der talte om psykologi. Men Alberti arbejdede allerede med psykologien: Med den rystelse, som bliver fremkaldt af mørket, den ro, mørket giver vores hjerter, den tristhed, mørket fremkalder, beskrev han virkningen af belysning af kirkerum med den hensigt at opløfte de troende sjæle (Hübsch 1995). Samspillet mellem menneske og arkitektur er i første omgang relateret til vores sanser. Forholdet mellem mennesket og det fysiske rum bliver behandlet under så forskellige betegnelser som arkitekturpsykologi, miljøpsykologi, økopsykologi eller environmental psychology. Det mest omfattende begreb er environmental psychology, som både rummer menneskeskabt omverden, landskab og byplanlægning. I det følgende bruges betegnelsen arkitekturpsykologi.

14 14 INTRODUKTION Arkitekturpsykologi et nyt fag Hvordan den bebyggede verden virker på mennesker, er indholdet af psykologiens nye fag arkitekturpsykologien. Sidst i 1940 erne begyndte specialister fra psykologi, humangeografi og sociologi at udvikle de første teoretiske koncepter og evaluere de fysiske omgivelser. I 1950/60 erne fortsatte denne disciplin med specifikt psykologiske spørgsmål om, hvordan psykiatriske sygehuse arkitektonisk kan planlægges for at understøtte det terapeutiske arbejde med patienterne. Snart udvidede man opmærksomheden til de mere generelle forhold mellem rum, bygninger og bydele på den ene side og mennesket på den anden. I 1970 erne og 1980 erne etableres faget som en selvstændig disciplin. Spørgsmålene blev nu mere generelle, f.eks. hvordan perciperer mennesket sin omverden, hvad binder mennesket til dets omgivelser, og hvilken rolle spiller byen som unaturligt rum? Pludselig rykkede samspillet mellem den menneskeskabte omverden og den menneskelige adfærd ind i den akademiske psykologis interessesfære. I dag tilbringer mennesker mange timer indendørs både i arbejds- og fritidslivet. Ofte er disse omgivelser ikke tegnet til en konkret bruger. Nogle gange samarbejder arkitekten og brugeren, andre gange og overvejende ikke. Forholdet mellem arkitekter og psykologer har ikke altid været gnidningsfrit. Konflikterne var stærke i 1970 erne, da psykologer beskyldte arkitekter for at tilfredsstille deres egocentriske behov for æstetisk udfoldelse og glemme de mennesker, der skulle bruge de nye rum (Bonnes/Secchiaroli 1995). Kritikken

15 INTRODUKTION 15 opstod samtidig med en generel kritik af byplanlægningen. Allerede i 1965 havde den tyske psykoanalytiker Alexander Mitscherlich fremsat en kritik af byernes ugæstfrihed, hvor han kritiserede moderne boligkvarterer for at være kolde, afvisende og umenneskelige. En kritik, som senere er videreudviklet af kunst- og arkitekturhistorikeren Anthony Vidler (1994, 2000). Blandt de emner, Mitscherlich fik sat på dagsordenen, var magtspørgsmålet. Det blev et af arkitekturpsykologiens mål at befordre en arkitektur, som udvikler menneskers handlemuligheder i stedet for at begrænse dem. Arkitekturpsykologien opstod som en del af miljøpsykologien, men inddrager flere psykologiske fagdiscipliner som perceptionspsykologi og socialpsykologi. Arkitekturpsykologi og environmental psychology har sine forskningsmæssige rødder i USA, Sverige, Tyskland og England. I USA er arkitekturpsykologien blevet en anvendt praksis. Store arkitektbureauer har ofte ansat folk fra socialvidenskaberne. Disse programudviklere (psykologer eller sociologer) analyserer brugerbehov og brugeradfærd, samler informationer og modererer kommunikationen mellem arkitekten og brugeren. Den arkitekturpsykologiske grundforskning er interesseret i almene lovmæssigheder i samspillet mellem menneske og omverden. Den omfatter også tanker om, hvordan vort arbejds- og familieliv forandres. At skaffe informationer og stille spørgsmål om arbejds- og fritidslivets rumlige organisation er arkitekturpsykologiens fremtidige opgave. Arkitekturpsykologien udfordrer den klassiske, akademiske psykologi, som er vant til at benytte sig af laboratoriet afskærmet fra de fysiske omgivelser. Psykologien har dog altid beskæftiget sig med miljøet, især i diskussionen om roller, arv og miljø, men har haft svært ved at inddrage de fysiske omgivelser i forskningen.

16 16 INTRODUKTION PSYKOLOGISK FORSKNING Arkitekturpsykologien spørger, hvordan forholdet mellem mennesket og det omgivende rum opfattes. Ser man mennesket som styret af sine drifter (psykoanalysen), ser man det som et væsen, der reagerer på eksterne stimuli (behaviorismen), eller ser man det i dialog med sin omverden (gestaltpsykologien)? Psykoanalysen Psykoanalysen, som den blev formuleret af Sigmund Freud ( ), opfatter mennesket som bestemt af to centrale drifter, driften mod at elske (libido) og driften mod at ødelægge (thanatos). Samtidig opfattes udvikling som noget, der foregår på seksuelle præmisser og forløber i forskellige faser - den orale, den anale og den ødipale. Oplevelserne i disse faser determinerer menneskets senere livsforløb. Også den måde, mennesker oplever deres omverden på, kan fortolkes ud fra den psykoseksuelle opfattelse. Biografi og kultur bestemmer adfærden Den danskfødte psykoanalytiker Erik Erikson ( ) lavede undersøgelser om 11-årige børns oplevelse af rummet og deres legeadfærd. Drenge og piger, som fik udleveret de samme legeredskaber byggeklodser og enkelte biler og dukker blev bedt om at bygge en spændende scene på et legebord. Til Eriksons forbavselse viste der sig en stor forskel mellem kønnene. De strukturerede deres leg forskelligt i rummet. Drengene viste en tendens til at lave bygninger, tårne eller gader mens pigerne lavede legebordet til et interieur, det indre af et hus, som ofte var omgivet af en beskyttende mur. Drengene lavede høje strukturer, som de også brugte til lege, der destruerede byggeriet. Der fandtes ingen ruiner hos pigerne. Drengene brugte ikke figurer, mens pigerne ofte opstillede scener, der involverede mennesker. Erik Erikson (1971): Barnet og samfund

17 INTRODUKTION 17 Eriksons mål var at udforske de kønsmæssige forskelle i oplevelsen og i gestaltningen af det fysiske rum. Eriksons resultat var, at modaliteterne høj og lav var mandlige varianter, mens åben og lukket var kvindelige varianter. Drengene gik op i højde og bevægelse, mens pigerne havde enkle, indre fredede steder, som var forsynet med smukke portaler. Erikson fortolkede byggeadfærden i forhold til kønsorganernes struktur. På den mandlige side finder man ydre organer, som kan oprejses og trænge ind, på den kvindelige side indre organer med en tilgang. Eriksons tese var, at de to køn havde en forskellig opfattelse af rummet, som førte til en forskellig rumlig organisation af deres adfærd. Eriksons forskning er blevet videreført af arkitekten Margrit Kennedy (1982), som taler om mandlige og kvindelige principper i arkitekturen. Kvindelige principper Tenderer mod at være mere brugerorienteret mere ergonomiske mere funktionelle mere fleksible mere organisk ordnet mere helhedsorienterede mere komplekse mere socialt-orienterede mere langsomt voksende Mandlige principper end designer-orienteret end monumentale end formelle end fikserede end abstrakt systematiserende end specialiserede end endimensionale end profitorienterede end hurtig opført (Margrit Kennedy 1982, cit. efter Lyngsgaard 1990) Der findes en empirisk forskel på drenge og piger. Spørgsmålet er nu, om forskellen fortolkes som naturalistisk, biologistisk eller som et kulturelt mere eller mindre ubevidst mønster. Denne diskussion føres videre i kapitlet om anvendt arkitekturpsykologi. Psykoanalysen har stor betydning for arkitekturpsykologien, fordi den bebyggede verden giver udtryk for ubevidste ønsker, for forsøget på at sublimere disse ønsker og for forsøget på at tilfredsstille grundlæggende behov. Behaviorisme Behaviorismen, som den er formuleret af B.F. Skinner ( ) og Ivan Pawlow ( ), står i skarp kontrast til psykoanalysen. Den behavioristiske analyses interesse er ikke de ubevidste processer og følelser, men udelukkende adfærden, især den synlige adfærd. Behaviorismen interesserer sig for, hvilken rolle bestemte stimuli har på adfærden, dvs. på menneskets reaktioner. Der tales om et stimulus-respons-forhold. Nogle basale stimulus-respons-enheder er biologisk determinerede, de fleste er dog indlærte. Når en situation

18 18 INTRODUKTION ikke længere byder på tilfredsstillende svar, skal der indlæres nye muligheder. Menneskets bevidsthed og indre liv er ikke centrale i behaviorismen. Disse processer foregår inden i en black box, som ligger uden for adfærdspsykologiens interesse. Stimulus black box respons Omgivelserne, både de psykiske, sociale og kulturelle, spiller en vigtig rolle i behaviorismen. Omverdenen er en stimulus, som fører til en respons, og det er spændende at se hvilke stimuli, der fører til hvilke respons. Det fysiske rum kan både virke positivt eller negativt forstærkende, hvad der åbner for et perspektiv, som ser rum både som en terapeutisk mulighed og som magtudøvelse. Kan man finde mekanismer, som relaterer fysiske stimuli til psykiske reaktioner, kan man både styrke og styre mennesket. Herunder hører f.eks. socialpsykologisk forskning. Idéen er dog, at menneskers reaktion på givne stimuli er stabile gennem tiden, og at mennesker ligner hinanden i deres svarmønstre. Der er begrænsninger, når man ser menneske-arkitektur-forholdet udelukkende under et adfærdsmæssigt perspektiv. Mennesket bliver opfattet som et væsen, som først og fremmest reagerer og ikke som et, der har muligheder for en aktiv stillingtagen. Gestalt-psykologi Metodisk har gestalt-psykologien lige som behaviorismen sin oprindelse i laboratorieforskning, men det er også den eneste overensstemmelse mellem de to teorier. De kan nærmest ses som modsætninger, især når det gælder deres indflydelse på udviklingspsykologien. Gestaltpsykologien har ikke menneskets adfærd, men menneskets perception og andre kognitive processer i fokus. Især den visuelle perception er central i gestaltpsykologien. De tyske psykologer Max Wertheimer ( ), Wolfgang Köhler ( ) og Kurt Koffka ( ) protesterede i 1920 erne mod stimulus-respons-enheden som psykologiens basale element. De oplevede den som reducerende. Deres nøgleord var gestalt, som kan forstås som en figur, der aftegner sig foran en baggrund. Figur og baggrund skal ses sammen som en helhed. Helheden er mere end summen af de enkelte dele. For at eksemplificere: En by forstås ikke gennem en analyse af dens enkelte dele. Boliger, erhvervsbygninger, industrier, skoler, hospitaler, veje etc. er ikke isolerede elementer eller usammenhængende scenerier. Kun ved at rekonstruere de enkelte deles forbindelser med hinanden, når man frem til et koncept om byen. Byen som en overordnet totalitet gør de enkelte dele forståelige.

19 INTRODUKTION 19 Få teoretikere har haft så stor indflydelse på psykologien som gestaltpsykologen Kurt Lewin ( ). Lewin troede, at den strøm af aktiviteter, der normalt kaldes for adfærd, stammer fra en kontinuerlig interaktion mellem en person og eksterne faktorer, som kan iagttages i en given adfærdsmæssig sammenhæng. Her er det hverken drifter eller stimuli-objekter, som determinerer, hvordan og hvornår mennesket handler, men konstellationen af mønstre af indre og ydre påvirkninger. B (behavior) = f {P (person) x E (environment)} Lewins koncept kaldes life space eller feltteori. Adfærden i feltet ses som en funktion af interaktionen mellem mennesket og de fysiske omgivelser. Bevægelsen i feltet kaldes for lokomotion, som er en forandring af positionen med henblik på at nå et mål. Et tørstigt menneske søger til en vandkilde for at stille tørsten. I feltet kan man møde forhindringer, barrierer, som yder modstand for lokomotionen. Omverdenen som kontekst Et forsøg: Man har tre beholdere med henholdsvist varmt, lunkent og koldt vand og putter den venstre hånd i det varme vand, den højre hånd i det kolde. Bagefter putter man begge hænder i det lunkne. Nu vil man opleve, at den venstre hånd føler en kold omgivelse, mens den højre hånd føler det samme vand varmt. De sanselige oplevelser, som hænderne havde i forvejen, påvirker fornemmelsen. Oplevelsen er altså ikke objektiv, men skal altid ses i en kontekstuel sammenhæng.

20 20 INTRODUKTION De færreste mennesker bryder sig om at køre i elevator. Elevatoren virker for snæver og fremkalder klaustrofobiske fornemmelser. Det lukkede rum er blevet brugt i mange gyserfilm, hvor folk pludselig sidder fast. Men vi kender også erotiske fantasier, hvor elevatoren stoppes for at udfolde intime følelser. Elevatorens rum alene giver ikke svar på spørgsmålet om virkningen på mennesker, konteksten skal inddrages. Mennesket er aktiv i kommunikationen med det fysiske rum. Mennesket er ikke bare reagerende, men selv aktivt i sin måde at forholde sig til sine omgivelser på. En holdning som knytter mest an til gestaltpsykologien. GRUNDANTAGELSER OM MENNESKELIG ADFÆRD OG DE FYSISKE OMGIVELSER De fysiske omgivelser bliver oplevet som et komplekst felt. Selv om vi iagttager det fysiske rum som adskilte stimuli lys, lyd, smag, lugt, berøring er det konstellationen af stimuli, der har indflydelse på, hvordan vi handler. Mennesket og de fysiske omgivelser er i en interaktion med hinanden. Mennesket er selv en del af sine omgivelser og indvirker på sin omverden. Forholdet mellem menneske og omgivelserne er dynamisk. De perciperede omgivelser er ikke nødvendigvis de virkelige omgivelser. To mennesker kan opleve den samme arkitektur meget forskelligt. Vores personlighed, vores uddannelse, vores etniske baggrund, vores tro og vores stemning bestemmer, hvad vi føler og iagttager.

21 PERCEPTION 21 PERCEPTION Jeg var engang til et fægtestævne i Kildeskovhallen i Gentofte. Fægtning foregår på fjorten meter lange og to meter brede pister. Normalt ligger pisterne lige ved siden af hinanden. Her havde arrangørerne dog valgt at lægge pisterne i et diagonalt arrangement, således at de ikke pegede mod en væg, men lå på tværs i rummet. Det var i starten meget forvirrende. Orienteringen blev vanskelig, fordi man ikke kunne se væggen, og lydene kom fra andre sider end dem, man regnede med. Det tog mig flere timer at omstille mig til de nye forhold.

22 22 PERCEPTION Kapitlet om perception tager udgangspunkt i den første tese, at arkitektur påvirker handling. Det er et centralt emne i arkitekturpsykologien, hvordan mennesket iagttager arkitekturen. En bygnings materiale, lys og akustik har indvirkning på vores velbefindende. Alene fordelingen af lyskilder i et rum kan virke stimulerende eller trættende. Faktorer som lys, farve, lyd, varme, ventilation og indretning stimulerer vores sanser. Indflydelsen bliver ofte undervurderet, selv om de pågældende faktorer har stor betydning for præstation og velvære. At skabe optimale omgivelser for alle er ikke altid en nem opgave, da de individuelle forskelle er store, og det er ikke altid sådan, at erkendelser fra perceptionspsykologien med lethed kan overføres på idrætsfaciliteter. Så selv om man ved, at dagslys virker positivt på velbefindendet, kan det være forstyrrende at spille badminton eller volleyball i en hal med meget lys udefra. Her gælder det om at skabe en balance mellem behov og funktionskrav. OPVARMNING Der er forskellige forhold, som påvirker ens præstation og velvære. Stedet, kroppen, tanker, følelser og personer, man er sammen med, er eksempler på disse forhold. Lokaliteten, som er rammen om vores væren, kan virke forstyrrende, neutral eller gunstig. Nogle gange vil de distraherende forhold ved en lokalitet blive afdæmpet og forsvinde, andre gange vil de blive ved med at genere. En idrætsudøver, som er i nye omgivelser, er tvunget til at afstemme sig selv efter omgivelserne. Det samme sker, når man skifter fra et privat kontor til et kontorlandskab. Lydene, afstanden til kollegaerne og lyset er pludseligt forandrede. Forholdene kræver en afstemning til formålet, som kan sammenlignes med en opvarmning i idrætten, hvor man opbygger et forhold til stedet, forventningerne, aktiviteten og de andre personer. OPVARMNING SOM AFSTEMNING TIL LOKALITET (lokale, bane, plads) FORVENTNINGER OG MÅL KROP TANKER FØLELSER AKTIVITET (kamp, motion) ANDRE PERSONER (modstander, tilskuere, holdet)

23 PERCEPTION 23 Det at se, høre og føle har sansefysiologiske forudsætninger. Det sansende menneske adapterer, dvs. vænner sig til et bestemt støjniveau, til temperaturen, lyset og det omgivende rum. Der er en vekselvirkning mellem menneske og omgivelser. Menneskets reaktion og handling er afhængig af kognitive processer tænkning, vurdering, planlægning, emotion og motivation og konstitutionelle faktorer færdigheder, viden, holdning og selvopfattelse. Et menneskes fysiske omgivelser skabes af alle de ydre faktorer, det har relation til. Omgivelserne skal betragtes som et felt med mange forskellige lag. En idrætshal er et handlingsfelt, hvor reglerne bestemmer, hvordan man skal forholde og bevæge sig. Der kan være spilleregler og andre anvisninger, som siger, hvad man må eller ikke må gøre. Ud over disse regler er der ydre faktorer, som bestemmer menneskets forhold til de fysiske omgivelser, f.eks. terræn, klima, mate-

24 24 PERCEPTION rialer. Desuden kan omgivelser have opfordringskarakter. En idrætsplads eller en legeplads inviterer og stimulerer bestemte måder at bevæge sig på. Omvendt kan en idrætsplads og legeplads være så uinspirerende, at de kun opfordrer til hærværk. I det følgende skal der nærmere ses på dialogen mellem menneske og miljø som beskrevet i nedenstående figur. Her er arkitekturen det centrale og fører til en stimulation af menneskets sanser. Arkitektur Perception Adfærd Handling Menneske

25 PERCEPTION 25 PERCEPTIONENS ORGANISATION Vore sanser bliver på mange måder påvirket af arkitekturen. Vi ser former og farver, føler eller lugter materialer. Vi fornemmer varme og kulde i bestemte materialer. Fordelingen af lyskilder modellerer rummet, så det virker let eller mørkt. Arkitektur kan beskrives som let og luftig, men også opfattes som tung og trykkende. Beton som byggemateriale kan virke tungt, men behøver ikke at gøre det. Materialet virker aldrig alene, men altid i samspil med konteksten. Et menneske kan virke tungt, når det er overvægtigt. Overvægt forbindes ofte med tungsindighed og ubevægelighed. Dette gælder især for vestlige samfund. I Japan f.eks. fremkalder en meget stor Sumo-bryder positive associationer om styrke, adræthed og religion. Samme stemning kan en bygning udløse hos betragteren. Materie trænger nedad, noget vi kender fra vores egen krop, tyngde. Den modsatte kraft kan betegnes som vilje eller formkraft. Formen virker som iboende vilje. Modsætningen mellem formkraft og materie er arkitekturens grundtema. I hver genstand fornemmes en vilje, som gennemtrænger formen og prøver at overvinde det formløse stof (Wölfflin 1999). Stof og form kan ikke adskilles. Forholdet mellem højde og bredde iagttages som kraft og tyngde, stræben og ro. Med tiltagende højde skifter vores perception fra at fornemme noget som kluntet til at fornemme noget som elegant. Med tiltagende bredde virker bygninger tunge og jordnære. Man kan føle sig løftet, når der er højt til loftet og tynget, når der er lavt. Man kan dog også føle sig lille og ensom, når det er højt til loftet og tryg, når det er mere trange vilkår. Disse oplevelser kan ikke udelukkende forklares ud fra perceptionspsykologien. Her spiller også kulturelle mønstre og metaforer ind. Hvad vi oplever som udtryk for lethed, vilje eller fremdrift er i højeste grad medbestemt af vores kulturelle erfaringer. Det ville dog her føre alt for langt at inddrage disse betragtninger. Menneskets perception refererer ofte til den menneskelige krop, som med alle sine sanser tilegner sig et rum. Tidligere opdelte man sanserne i fem: den visuelle sans, formidlet gennem elektromagnetiske bølger mellem 700 nm (rød) og 400 nm (blå) høresansen, formidlet gennem lydbølger mellem 20 herz og herz smagssansen, som har fire kvaliteter: sur, sød, salt, bitter lugtesansen, som inddeles teoriafhængigt i 4-31 forskellige lugte følesansen, der reagerer på temperatur, smerte, berøring og bevægelse. En anden mulighed er at sondre mellem sanseindtryk, som vi får udefra og indefra. Perception er i det væsentlige udadvendt og refererer til vores åbning mod verden. Vi har imidlertid også meddelelser fra vores indre, som vi kan iagttage, f.eks. smerter fra vores muskler eller organer. Sansningens fysiologi er således delt op i sanser, som påvirkes udefra, sansninger, som kommer fra musklerne, og sansninger, som stammer fra indvoldene. Vores brug af de ud-

26 26 PERCEPTION advendte sanser er ulige, idet den visuelle sans klart dominerer, mens høresansen, smagssansen, følesansen og lugtesansen er underordnede. Forbindelsen mellem de forskellige sanseområder kaldes for synæstesi og antyder det fænomen, at forskellige sanser kan være bundet sammen. Der findes mennesker med udprægede synæstetiske evner, som kan føle bogstaver eller se toner, tekster eller tal i farver. I det indledende fægteeksempel blev det kropslige ubehag, som opstår, når fægtepisterne ligger på tværs, beskrevet. Ubehaget skyldtes, at bevægelserne oplevedes uvante. Når kroppen bevæges, opleves omverdenen på en anden måde, end når den står stille. Det er især den kinæstetiske sans, dvs. sansen for egen bevægelse og iagttagelse af egne kropsfunktioner, som har betydning for arkitekturperceptionen. Vi bevarer vores oprejste gang mere eller mindre sikkert i forskellige rumlige omgivelser. At opleve et rum er ikke kun en visuel begivenhed, men virker også på balance- og bevægelsessansen. Følesansen bruges f.eks. i et vist omfang til afspænding. En relativ ny metode til at slappe af på er ophold i en såkaldt flydetank. Her ligger man i mørke og flyder i vand, som er blandet med en magnesiumsulfatopløsning. Vandets temperatur skal være præcis 34,3 grader, og rummet kan enten være helt tyst, eller også spilles der afslappende musik fra undervandshøjttalere. Selve flydningen varer i ca. en time og hele processen gentages en gang om ugen. Under behandlingen lukkes uønskede informationer ude samtidig med, at musklerne slapper af. Det resulterer som regel i, at det lykkes at slappe af mentalt. Metoden er stadig relativ usædvanlig, men vinder større og større udbredelse. I Sverige kan man få flydetankbehandling forskellige steder i landet.

27 PERCEPTION 27 Det burde være målet for al arkitektur især for arkitektur, der omhandler bevægelse at fremme alle sansers udfoldelse. Her har især den funktionalistisk prægede idrætsarkitektur med sine firkantede haller et udviklingsbehov, da den ikke i udpræget grad stimulerer til at bruge forskellige sanser. DEN VISUELLE PERCEPTION Den visuelle sans dominerer almindeligvis vores oplevelse af omverdenen. Vi opfanger tusindvis af forskellige stimuli, når vi f.eks. betræder et rum. Blandt de visuelle indtryk kan vi beskrive forskellige lovmæssigheder, som organiserer vores visuelle perception og fortæller os, om de følgende linjer er lige eller skæve... Loven om figur og baggrund Når vi ser, har vi en tendens til at dele op i forgrund og baggrund. Blikket koncentrerer sig om at fremhæve bestemte figurer i det, vi ser. Det hviler ikke i mellemrummet. Vi har en tendens til at dele op i en figur foran en baggrund. For en fodboldspiller bliver målmanden hovedfiguren foran målets baggrund. Hvis man leder efter et toilet, afsøger man omverdenen for den figur, der forbindes med stedet. Problemer får vi først, når vi konfronteres med optiske illusioner, hvor det er umuligt at fastholde én figur, idet opmærksomheden hele tiden skifter mellem to forskellige figurer. Man kan sidde længe og skifte mellem at se ansigterne og vasen. Fokuserer man på vasen, så forsvinder ansigterne og omvendt. Baggrund og linjeføring har indflydelse på, hvordan figurerne opleves størrelsesmæssigt.

28 28 PERCEPTION Loven om lukkethed Når man ser en figur, har man en tendens til at supplere de manglende dele. Mennesket prøver på at se en helhed. De fleste mennesker ser en trekant foran de tre cirkler. Hjernen prøver at give mønstret en mening ved at konstruere en trekant i bevidstheden. Loven om ensartethed Ensartede objekter opfattes lettere som sammenhængende end forskellige objekter. Nedenstående punkter organiseres lodret eller vandret. Loven om den fælles skæbne Objekter, som ændrer sig på samme måde, opleves som en enhed, f.eks. et gymnastikhold. Disse lovmæssigheder om organisation af vores perception stammer fra gestaltpsykologien. Lovene er ikke absolutte. Mennesker, som er opvokset i andre kulturer, har en tendens til at reagere anderledes på de optiske illusioner. FARVER Når vi betragter verden, ser vi farver. Vi er vant til at tænke, at farverne har noget med lys at gøre. Om natten er alle katte grå, siger vi. Hvis lyset forsvinder, forsvinder farverne. Det er lyset og mørket tilsammen, der skaber farver og gør verden genkendelig (Boëtius 1999). Farver kan måles i den klassiske fysik, men farver har også kvaliteter og egenskaber, som umiddelbart kan sanses. Ifølge Goethe ( ), som udviklede en af de første farvelærere, stemmer gule og orange farver en bevægeligt,

29 PERCEPTION 29 livligt og stræbende, fordi de fører lyset med sig. De blå farver stemmer en rolig, længselsfuld og blød og fører mørket med sig. Lyse rum virker større end mørke. Menneskers fornemmelse for farver er dog individuelt meget forskellige. Farve er en del af arkitekturen, og empiriske undersøgelser viser, at farvevalget kan fremme hhv. hæmme præstation og velbefindende (Janssens 2000, 2001). Farve skaber atmosfære og stemning. Et rum kan virke varmt og blødt eller koldt og hårdt afhængig af, hvordan farver og proportioner spiller sammen. Vores forfædre havde det nemmere med farvevalget, da de kun havde muligheder for at arbejde med plante- og jordfarver, som i sig selv virker blide. Generelt virker mineral- eller plantefarver mere transparente og milde end kemisk producerede pigmentfarver. Børn vil, hvis de bliver spurgt, ofte vælge meget kraftige farver som pink eller rød til deres klasseværelse. Rød som farve til et klasseværelse vil dog være forfejlet, da den dominerer og afleder alt for meget (Walden/Borrelbach 2002, Eriksen 2001). LYS OG BELYSNING At arbejde med lyset er et af arkitekturens centrale emner. Lys kan blive et spillerum for iscenesættelse af bevægelse eller et tilbud om adfærd. Lys byder på muligheder for at frembringe følelser og stemninger. Lyse og mørke zoner i et hus kan være en mulighed for at opdele og skabe rytme, for at tilvejebringe overgang mellem ude og inde. Rummets højde frembringer ikke kun lyseffekter, men skaber også forskellige former for spænding. Mangel på lys kan være skadeligt for helbred og velvære. Belysningen i en bygning kommer enten fra dagslyset eller den kunstige belysning. Dagslyset er givet ved vinduernes størrelse, udformning, afskærmning m.m., mens den kunstige belysning er bestemt af lyskildernes placering m.m. Rummets udformning og farver påvirker belysningsforholdene. På grund

30 30 PERCEPTION af den store variation i dagslyset varierer lyset meget i et rum, og vinduets placering bevirker tillige, at der er en stor variation fra sted til sted i et rum og også fra rum til rum under samme dagslysforhold. Lysforholdene er meget centrale for rummets atmosfære. Lys kan komme oppefra, nedefra og fra siden. Manglende lys fører til hurtig træthed og hovedpine. Især det kunstige lys har ofte trættende virkning på mennesker, derfor er det vigtig at arbejde så meget som muligt med naturligt lys (Küller 2001, Nagbøl 2001). Lysstofrør forhindrer skyggedannelse, hvorved mennesket taber en del plasticitet. Derfor kan det være vigtigt at supplere centrale lyskilder ovenfra med separate mere horisontalt placerede lyskilder. Lyset har dog også i højeste grad en psykologisk betydning. Især i Skandinavien, som er kendetegnet ved mørke og lange vintre, har lys en vigtig funktion for stemningslejet. Lysterapi, som foregår ved lysstofrør er blevet kendt og anvendt. Oplysning som kulturhistorisk begreb er blevet udtryk for en hel epoke (1600/1700-tallet) kendetegnet ved nye erkendelser og fremskridt. AKUSTIK OG LARM 1,2 millioner voksne danskere er generet af miljøforhold i deres hjem. De mest udbredte gener ifølge Institut for Folkesundhed (2003) er relateret til støj, lugt og termik. Støj fra trafik og naboer scorer højt. Lyd måles i decibel, som betegner graden af trykket på hørelsen. Bliver lydene for høje, betegnes de som larm. I dag angiver mange mennesker, at de føler sig forstyrret af larm. Hoved-

31 PERCEPTION 31 kilden for larm er trafikken efterfulgt af industrilarm. Men også på arbejdspladser, hvor computere, kopimaskiner osv. summer og klimaanlæg brummer, er lydniveauet steget voldsomt de senere år. Laboratorieundersøgelser har vist, at larm virker negativt på læringsadfærd og velbefindende. Allerede ved mere end 60 cm afstand hører man en efterklang, når nogen taler (Hall 1973). Efterklang virker forvirrende, derfor er lydisolering yderst central. Det er vigtigt, at akustikken indrettes således, at ekkodannelse undgås. Den nødvendige reduktion af efterklangstiden kan opnås ved at glatte og reflekterende overflader suppleres af åbne og absorberende flader. Tæpper er med til at dæmpe støjniveauet. Det er samtidigt også vigtig, at rum ikke fuldstændigt isoleres for lyde. Men også for lydene gælder det, at de ikke opleves som absolutte størrelser, men som kontekstafhængige. Der er forskel på, om lydene opfattes som behagelige eller som larmende. Naturlyde som fuglestemmer, vind eller regn kan være høje, men opleves sjældent som irriterende. Manglende lydfornemmelse kan give oplevelse af sansemæssig deprivation, som fører til angst eller tab af realitetssans. Laboratorieforsøg, som arbejder med berøvelse af sanser, viser, at mennesket allerede efter få timer i sansedeprivation begynder at reagere med sanseforstyrrelser og illusioner. Sansedeprivation i en længere periode kan føre til hallucinationer og sammenbrud (Koester/Frandsen 1998). Især den visuelle perception har været beskrevet i dette kapitel. Dermed er ikke sagt, at smags- eller lugtesansen eller f.eks. oplevelse af temperatur ikke har betydning for arkitekturen. Tværtimod. I næste kapitel besøges et omklædningsrum, som er et centralt sted i forbindelse med idrætsudøvelse og et sted med signifikante lugte.

32 32 MENNESKELIGE BEHOV

33 MENNESKELIGE BEHOV 33 MENNESKELIGE BEHOV udøverne forholder sig ingenlunde indifferent til stedet. Straks man tager det i brug, påbegynder man en udvikling med det, og under denne vekselvirken foregår en betydningsdannelse. Vekselvirkningen med stedet foregår ofte under indflydelse af andre. Man mødes som modstandere eller holdkammerater. Behersker hhv. svinger man med disse, giver det en fornemmelse af, at man indtager stedet (Møller 1998). Man kan ikke forholde sig indifferent til stedet, skriver idrætsforskeren Verner Møller ud fra sine oplevelser som håndboldspiller. En hal er ikke bare en hal med et bestemt gulv, en given belysning og opstregning. Den er også et sted, hvor mennesker mødes i deres forskellighed. De giver rummet en betydning. Der er forskel på, om man er på hjemmebane, hvor man føler sig sikker, eller på udebane i en fremmed hal. Om udøvere føler sig veltilpasse eller utrygge afhænger af, hvordan der svares på deres behov. Det er ikke altid let at finde ud af, hvad brugernes behov i forhold til en facilitet er. Mennesker har mange behov, og behovene er individuelt meget forskellige. Et behov giver udtryk for noget, man har brug for. Behovet er ofte forbundet med oplevelsen af en mangel, som skal tilfredsstilles. Man kan inddele behovene i primære (fysiologiske) og sekundære (lærte) behov. Psykologen Abraham Maslow (1968) har opstillet et behovshierarki i form af en pyramide. Nederst i hierarkiet er de basale behov (mad, drikke, seksualitet), som efterfølges af behovet for sikkerhed, behovet for kærlighed og behovet for værdsættelse. På toppen af hierarkiet står behovet for selvrealisering, som først kan opnås, når de andre behov er opfyldt. Maslows hierarki kan dog diskuteres. Kapitel tre tager især udgangspunkt i den anden tese: Arkitekturen tilpasses menneskets behov. Prøver man at overføre de menneskelige behov til de krav, man stiller til planlægningen af ny arkitektur, kan der nævnes følgende (Fischer 1995): Behovet for sikkerhed, behovet for klarhed, behovet for privathed, behovet for social interaktion, behovet for identitet. Behovet for stimulation er tilføjet som det mest centrale, når det handler om mennesker i bevægelse.

34 34 MENNESKELIGE BEHOV Behovet for stimulation er livsvigtigt. Stimuleres det lille barn ikke sansemæssigt, dør det, selv om det får føde og drikke. Børn har brug for berøring og mulighed for at bevæge sig. Disse erkendelser fra 1950 ernes psykologiske forskning har betydet meget for børnepædagogikken (Koester/Frandsen 1998). Også for det voksne menneske gælder det, at uden stimulation af sanser, tanker og følelser kan det ikke videreudvikle sig. Dette kunne være udgangspunkt for en kritisk diskussion af standardiseringen af idrættens rum. Behovet for sikkerhed er et af menneskets centrale behov. Dette behov skal der tages vare om i ethvert rum. Omgivelserne skal både af brugere og fremmede opleves og respekteres som beskyttet territorium. Løber man som kvinde en tur om aftenen, er det ikke altid, at ens behov for sikkerhed bliver dækket. Man løber anspændt, hele tiden med fokus på uventede hændelser eller trusler. At spille på udebane forbindes ofte med manglende publikumsstøtte og manglende dommerhjælp, nogen gange også med angst for hooliganisme og vold. Sportsarkitekturen kan imødekomme behovet for sikkerhed f.eks. ved at indrette et løbestisystem med belysning eller ved at bygge en hal eller et stadion således, at overgreb ikke kan finde sted. Denne tiltagende og massive afskærmning af f.eks. fodboldspillere pga. mulig hooliganisme kan være med til at skrue voldsspiralen op og ikke ned. Sikkerheden kan nogen gange føre til et paradoks. Et stadion, hvor der kun er siddepladser, behøver på denne måde ikke være det bedste svar på vold, mens en velbelyst løbesti kan være en god idé.

35 MENNESKELIGE BEHOV 35 Behovet for klarhed forudsætter, at det fysiske rum og dets tegn kan aflæses. Rum, især når de bruges af mange mennesker samtidigt, bør være overskuelige. Funktionerne skal være bygget op omkring et hierarki, således at en bruger kan differentiere mellem vigtige og mindre vigtige informationer. Folk fra Europa beskriver deres oplevelse af absolut fremmedgjorthed, når de befinder sig i Japan og ikke er i stand til at identificere et eneste tegn. Behovet for privathed opnås gennem en planlægning, som opdeler faciliteter i private, halv-offentlige og offentlige rum. Opvarmningsrummet var egentlig bokseafdelingens træningslokale, og herfra udgik hallens særlige sur-søde lugt, som givetvis stammede fra blandingen af sved og fed læder. Vi, der havde spillet her siden ungdomsårene, elskede hallens intime atmosfære ubetinget (Møller 1998). Opvarmningsrummet er egentlig et halv-offentligt rum, som ikke skal betrædes af alle, men som heller ikke er helt privat. Det her beskrevne rum har en særlig atmosfære, en speciel lugt, som fører til, at kun dem, der kommer fra klubben, føler sig hjemme her. Idrættens steder er ofte offentlige eller halv-offent-

36 36 MENNESKELIGE BEHOV lige rum, hvor man skal købe adgangsbillet for at komme ind. Et fitnesscenter er halv-offentligt, idet der kræves penge for at komme ind. Det er ikke alle, der bare kan træde ind i lokalet, hvad der giver medlemmerne af fitnessklubben en form for tryghed. Opstillingen af fitnessmaskiner eller løbebånd afstemmes efter behovet for privathed. Ikke for tæt på, så man føler sig generet af den andens nærhed, men heller ikke for langt væk, så man bliver alt for synlig. Behovet for privathed skal også opfyldes ved en idrætsudfoldelse i byrummet (Gehl et al. 1991). At finde den optimale ligevægt mellem privathed og afstand kræver kendskab til de sociale rutiner og ritualer i de forskellige idrætsmiljøer. Behovet for social interaktion. Mennesket er fra starten et socialt væsen med behov for at kommunikere. Den sociale interaktion lettes, hvis omgivelserne er udformet således, at mennesker nemt kan komme i kontakt med hinanden. Omgivelser, som er centralistisk eller hierarkisk organiseret, gør det mere vanskelig at skabe kontakt. Auditorier lægger op til en fuldstændig koncentration om taleren, mens en rundkreds tillader øjenkontakt og udveksling. Idrætsmiljøer er meget forskellige med henblik på organisationen af den sociale interaktion. Tager man to eksempler en gymnastikopvisning og en fodboldkamp kan man se forskellen mellem interaktionsmulighederne. En folkelig gymnastikopvisning om sommeren lægger op til at være en social begivenhed, hvor folk sidder på medbragte tæpper med termokander og sludrer, mens de afventer deres egen optræden. De kan bevæge sig frit i landskabet, der er ikke faste pladser, og folk bytter roller mellem at være deltager og tilskuer. En lille kiosk eller en café inviterer til at blive hængende et stykke tid og udveksle indtryk og erfaringer. En fodboldkamp til gengæld foregår i omgivelser, hvor dialogmuligheder med andre er underlagt faste rammer. Banen er tydelig afgræn-

37 MENNESKELIGE BEHOV 37 set eller afskærmet og bevægelsesmuligheder for publikum er ofte kun op eller ned i en smal gang. Begivenheden er meget centreret omkring det, der sker på banen. Behovet for komfort. Barndommens idrætshal og omklædningsrummet med dets syrlige lugt, de manglende tilskuerpladser og den intime atmosfære, er ved at være et relikvie fra fortiden. Forventninger til fritidens æstetik har forandret sig. I idrætshaller eller svømmehaller forventes, at detaljer som skabe eller toiletter er nemt tilgængelige og af en høj standard, samtidig med at der stilles krav til stedernes æstetiske niveau. Kravene til komforten er steget betragteligt gennem de sidste årtier. Idræt, især fitness og wellness, er blevet en del af en særdeles veludviklet fritidsindustri, som har skabt et marked for tøj og udstyr. Behovet for identitet. De fleste mennesker kan huske steder fra deres barndom, som var meget vigtige for dem. Det kan være huler, man byggede i træer, en grusgrav eller for mit eget vedkommende et stort egetræ ved siden af længdespringsbanen, hvor vi samledes efter atletiktræningen for at tale om de virkelig vigtige ting i livet. Tilkomne spillere skulle lige vænne sig til den, inden de overgav sig og blev rigtige KIFere (Møller 1998).

38 38 MENNESKELIGE BEHOV En rigtig KIFer, dvs. et medlem af Kolding Idrætsforening, har knyttet sin identitet til den syrlige lugt i omklædningsrummet og til idrætsgrenen håndbold. Planlægning af arkitekturen skal afprøve, hvilke egenskaber ved arkitektur der gør det nemmere for mennesket emotionelt at binde sig til omgivelserne. Især i dag, hvor tidligere identitetsbærere som tradition, religion og klasse har tabt betydning, har idrætten en vigtig identitetsgivende opgave. Det stiller store krav til bygningen af idrætsfaciliteter, fordi de skal svare til forventningen om fremskridt og fleksibilitet, og samtidig give fornemmelsen af at være bundet til et sted, hvor man føler sig hjemme. Et splinternyt skinnende fitness-center tilfredsstiller måske ens behov for komfort og klarhed, men kan give en følelse af ensomhed og manglende tilknytning. Her gælder det om at skabe en nutidig balance mellem udfordrende nye og de gamle idrætsmiljøer fyldt med generationernes erindringer.

39 MENNESKELIGE BEHOV 39 ANBEFALINGER TIL FORMGIVNING AF DET FYSISKE RUM Hvilke faktorer skal en planlægger specielt lægge vægt på, hvis han eller hun skal opfylde disse behov og fremme brugernes psykiske velbefindende? Formgivning skal være mere end at fremme en funktion, da formerne også formidler betydning og indhold. Vil man lave en undersøgelse af en allerede opført bygning, kan følgende liste anvendes: Afgrænsninger udadtil og indadtil Giver beskyttelse, separerer handlinger eller knytter dem sammen, organiserer sociale kontakter, privathed, oversigt og æstetik. Materiale Træ, beton, mursten og kunststof opleves som forskellige. Oplevelsen er ofte afhængig af overfladebehandlingen. Hvordan er materialets struktur eller tekstur? Er det en glat beton, er træet lakeret eller ubehandlet. Materialet og dets behandling formidler forskellige signaler. Farve Farvevalget forandrer perception af rumlige proportioner. Farverne virker på stemningen og er central for æstetiske oplevelser. Lys Forskel mellem kunstig og naturlig lys. Fordeling af lyskilder i rummet.

40 40 MENNESKELIGE BEHOV Klima og ventilation Temperatur på stedet. En stillingtagen om temperaturen kan forandres og hvilke muligheder, der findes for ventilation. Lyd og akkustik Central for det kropslig-psykiske velbefindende og præstationsevne. Relation til omgivelserne Stillingtagen til andre elementer, som huse, grønne arealer. Hvordan vil en bygning komme til at forandre disse elementer. Grønne arealer Vigtig for en positiv oplevelse af omverden. Infrastruktur Indflydelse på orientering. Hvor nemt er det at komme frem til faciliteten? Er der cykelstativer, parkeringspladser, og er det langt fra offentlig transport? Infrastrukturen har indflydelse på brug af adfærdsmulighederne.

41 MENNESKELIGE BEHOV 41 POLARITETSPROFILER For idrætsarkitekturens planlægning er det nyttigt mere præcist at finde ud af, hvad den enkelte bruger mener om et bestemt sted. Til dette formål kan man anvende semantiske differentialer. Semantiske differentialer er spørgeskemaer, som oprindeligt er blevet udviklet for at måle og undersøge reaktioner på boliger. Fordelen ved disse spørgeskemaer er, at de tillader at sammenligne forskellige personers vurdering ved at tegne en kompleks profil. Profilen symboliseres ved stregen som forbinder de forskellige svarmuligheder. TILSVARENDE UTILSVARENDE BEKVEM UBEKVEM ACCEPTABEL IKKE ACCEPTABEL BEHAGELIG UBEHAGELIG KOMFORTABEL UKOMFORTABEL GOD DÅRLIG SPÆNDENDE USPÆNDENDE STIMULERENDE DEPRIMERENDE BEDST DÅRLIGST OVER GENNEMSNIT UNDER GENNEMSNIT Semantiske differentialer giver mulighed for at informere om brugerens oplevelse af et bestemt rum eller landskab. Differentialet er opbygget således, at to modsatte begreber står over for hinanden f.eks. godt og dårligt. Brugeren skal nu på en 7-tals skala angive, om han eller hun oplever et sted tættere på godt eller på dårligt. Ved at udfylde differentialet er det muligt at tegne individuelle profiler, som herefter kan sammenlignes. Et eksempel kunne se ud som på næste side:

42 42 MENNESKELIGE BEHOV meget hverken eller meget INDELUKKET FREMMED LØS RIGHOLDIG AFVEKSLINGSRIG GRIM FANTASIFULD MUNTER ENSARTET GRÅT PRAKTISK NØGTERN REN OVERSKUELIG LIVLIG KLAR INDTRYKSFULD VELPLEJET PERSONLIG KOSTBAR TILGÆNGELIG BESTAND ØDE ORGANISK LUFTIG FORTROLIG TÆT FATTIG KEDELIG SKØN SAGLIG DYSTER MANGFOLDIG FARVERIGT OMSTÆNDELIG OVERLÆSSET SNAVSET FORVIRRENDE SAT UKLAR INTETSIGENDE FORSØMT UPERSONLIG TARVELIG LUKKET SART TILTRÆKKENDE TEKNISK

43 MENNESKELIGE BEHOV 43 Omgivelser virker forskellige. Om et boligkvarter eller en idrætshal virker kedelig, intetsigende eller behagelig og mangfoldig er ikke ligegyldig for planlægningsprocessen. Profilerne kan anvendes for at samle erfaringsværdier og sammenligne indstillingerne gennem tiderne. Polaritetsprofiler er således en enkel metode til at få overblik over tilfredsheden eller oplevelsen af et bebygget areal. Profilerne kan tages som udgangspunkt for en diskussion af brugernes forventninger.

44 44 SOCIAL INTERAKTION

45 SOCIAL INTERAKTION 45 SOCIAL INTERAKTION Menneskers behov, som i kapitel tre blev fremstillet som individuelle behov, fortæller også noget om mellemmenneskelige relationer. I det følgende tages især udgangspunkt i den tredje tese, nemlig at menneske og arkitektur er i interaktion med hinanden. Kapitel fire handler først og fremmest om voksne, mens kapitel fem omhandler børn. PRIVATHED OG AFSTANDE HOS MENNESKER Hvad er afstand? Jeg ved, at intet af det, der virkelig angår mennesket, kan beregnes, vejes eller måles. Sand afstand er ikke øjets sag; den er kun givet for ånden (Antoine de Saint-Exupéry). Motionscentre reklamerer med, at de har brusebad med separate kabiner, som garanterer en vis privathed også i afklædt tilstand. Mennesker er ikke ligeglade med, hvor de opholder sig i et rum eller lokale, og hvor tæt de er ved andre. Rummet er en udvidelse af organismen, som markeres med visuelle, vokale og lugtmæssige tegn. Rum er en måde at organisere individers og gruppers aktiviteter på. Bygninger er én form for strukturer, og de er grupperet efter kulturbestemte retningslinjer. Landsbyer, storbyer og landzoner ændrer sig med tid og kultur. Huse organiseres rumligt. Specielle værelser har bestemte funktioner madlavning, hygiejne, socialt samvær, hvile, rekreation. Hvis de genstande og aktiviteter, som knyttes til et rum flyttes til et andet, falder det i øjnene. Mennesker, der opleves som levende i et rod, magter ikke at klassificere aktiviteterne efter en ensartet og forudsigelig rummelig plan. Modsætningen er samlebåndet, som er en præcis organisering af genstande i tid og rum. Menneskets fornemmelse af rum og afstand er dynamisk, dvs. forbundet med menneskets handlinger. Antroplogen Edward T. Hall (1973) har forsket i kulturel perception af rum og finder grundlæggende forskelle på den måde, mennesker i forskellige kulturer opfatter rum og afstand. Hall foreslog fire afstandszoner:

46 46 SOCIAL INTERAKTION Den intime afstand Afstanden mellem 0 cm og 45 cm. Personlig afstand Afstanden mellem 50 cm og 1,30 m. Social afstand Afstanden mellem 1,30 m og 3,75 m. Officiel afstand Afstanden over 3,75 m. Erotik, trøst, beskyttelse og intime samtaler hører under den intime afstand. Ved intim afstand er et andet menneskets tilstedeværelse umiskendelig og til tider overvældende. Synet, lugten og varmen er umiddelbar. Den personlige afstand indlægger en beskyttende sfære, som et menneske opretholder mellem sig og andre. Den personlige afstand rækker til det punkt, hvor man holder den anden på en armslængdes afstand. Stemmelejet er moderat, kropsvarme og åndedrættet iagttages normalt ikke. Ved den sociale afstand er der ingen berøring eller forventning om berøring, medmindre man gør sig specielle anstrengelser. Ansigtets detaljer iagttages ikke og stemmeleje er normalt til hævet. Ved den officielle afstand er der et højt stemmeleje, og fine detaljer i hud og øjne kan ikke perciperes. 10 meter er den officielle afstand, der omgiver fremtrædende offentlige personer. Der er individuelle, kønsmæssige og kulturelle forskelle i brugen af afstandsregulering. Privathed og personligt rum er et behov især for mennesker, som lever i byerne. Samtidig skal der ikke megen afstand til, før et menneske føler sig ensomt eller utrygt. Mænd står generelt længere væk fra andre end kvinder, og mennesker af forskelligt køn står længere væk fra hinanden.

47 SOCIAL INTERAKTION 47 Der er lavet undersøgelser over, hvordan mennesker rent faktisk fordeler sig i metrostationer, i restauranter og på andre offentlige steder (Canter 1974). Mennesker har generelt en tendens til at trække sig væk fra de dele af rummet, hvor trafikken er størst. De opsøger steder i lokalet, hvor de føler sig mere private. I metrostationer finder folk sammen i små grupper centreret omkring søjler. Statistiske undersøgelser i restaurationer peger på, at de fleste mennesker opsøger de pladser, som ligger ved væggen. Kun få vælger frivilligt de borde, der står i midten af lokalet. I idrætten iscenesættes og reguleres intimitet og social interaktion. I kamporienterede idrætter kommer folk meget tæt på hinanden, de går ind i hinandens intimsfære. Boldspil og lege som tag-fat eller skjul forudsætter snarere en personlig afstand. En solodanser agerer i en social eller officiel afstand til de andre. Nogle idrætsgrene har skabt rumlige forudsætninger for afstandsreguleringen, f.eks. en boksering, en atletikbane eller et fodboldstadion. I andre idrætter, f.eks. i mange gamle lege reguleres afstanden kontinuerligt efter behov. Hvordan afstanden til den anden opleves er ikke en absolut størrelse. Derfor er det vigtigt at blive klar over, hvilken form for bevægelse et rum er velegnet til. Idrættens omgivelser kan ikke reduceres til det objektive og fysisk målbare, til akserne op/ned, højre/venstre og frem/tilbage. I idrættens rum foregår en interaktion mellem mennesker, som fører til oplevelse af nærhed eller distance, af vante og uvante hændelser. Vil man lave en undersøgelse af et allerede opført eller planlagt areal eller en bygning, kan man socialpsykologisk arbejde med følgende checkliste:

48 48 SOCIAL INTERAKTION Privathed Lethed i kommunikation med andre Kontrol over rummet Forstyrrelser SPÆNDING OG STRESS Hvordan omgivelserne opleves, har indflydelse på de præstationer, der leveres. En håndboldkamp spillet i en hal med 50 tilskuere på en flad tribune skaber en anden spænding end en kamp spillet i en hal med 2000 tilskuere på en stejl tribune. Der findes en psykologisk sammenhæng mellem spænding og præstation. Et orienteringspunkt i denne sammenhæng er graden af spænding. Er man meget spændt, vil det forringe præstationen, er man slet ikke spændt, kan det have den samme effekt. Det gælder om at skabe omgivelser, der muliggør et mellemniveau af spænding.

49 SOCIAL INTERAKTION 49 Præstation Spænding Spændingsniveauet i omgivelserne kan dog være så højt, at det bliver til stress. Stress skal forstås som del af et komplekst forhold mellem mennesket og omgivelserne. Stress giver somatiske og adfærdsmæssige reaktioner som søvnforstyrrelser, irritabilitet, hukommelsesproblemer eller kroniske smerter. Stress ses ofte som udtryk for krav, omgivelserne stiller til et individ, som ikke kan reagere på en hensigtsmæssig måde. For mange forskellige påvirkninger (f.eks. trafiklarm) eller for få muligheder for at kontrollere dem, stresser mennesket. Stress kan dog også ses som et forhold mellem mennesket og dets omgivelser, som en social interaktion eller en dialog. Idræt er kendetegnet ved, at der findes stress både på det fysiske og psykiske plan. Adrenalin og endorfin udskilles under fysisk aktivitet, og der tales ofte om et kick, flow eller runners high i forbindelse med idrætten. Denne form for stress opleves ikke negativt, men berigende. En eliteudøver i mediernes søgelys kan til gengæld lide under for mange forventninger og opleve dem som negativ stress. Det er ikke altid muligt at afgøre, om stress stammer fra omgivelserne eller fra en psykisk disposition. Stress opleves forskelligt i en person og i et socialt system. Mennesker reagerer ikke på samme måde på stress. Reaktionerne er afhængige af det forhold, man har til den stressende situation, af mulighederne for at mestre situationen og af det sociale netværk. Om man bliver generet af trafiklarm eller af at arbejde i et åbent kontorlandskab er mindre afhængig af den objektive støjbelastning end af det personlige og sociale samspil med omgivelserne. Det støjniveau, der stresser én i trafikken, kan opleves som en fantastisk stemning i en håndboldhal. Stress er resultat af en kommunikation med omgivelserne og ikke en selvstændig effekt af omgivelserne.

50 50 ANVENDT ARKITEKTURPSYKOLOGI

51 ANVENDT ARKITEKTURPSYKOLOGI 51 ANVENDT ARKITEKTURPSYKOLOGI Et individs udvikling er kendetegnet ved tilvækst af kontrol over omgivelserne. Der sker en udvidelse af aktionsrummet. Omgivelserne kan iagttages som liggende indenfor og udenfor et optimalt stimulationsområde. PIGER I BYEN eller: Der skal være en kat til at kalde på Børns selvstændige bevægelsesmuligheder i byen er formindsket gennem de sidste årtier. Den tiltagende trafik er en af grundene, ligesom forældrenes manglende tid og bekymring en anden. Mange børn bliver kørt til skole og fritidsaktiviteter. Det kan have en dårlig indvirkning både på helbredet og på barnets udvikling og oplevelse af kropslighed. For at udvikle sig optimalt fysisk, kognitivt og socialt har børn brug for udfoldelsesmuligheder uden for deres hjem. Børns leg finder ofte sted i det umiddelbare naboskab, og derfor gælder det om, at legearealer planlægges fantasifuldt på måder, som tillader udfordrende og fysisk leg. For at optimere planlægningen er det vigtig at få svar på følgende spørgsmål: Hvordan oplever børn deres nabolag, og hvordan bruger de det? Hvilke faktorer gør, at børn føler sig sikre og veltilpasse? Hvilke kvaliteter er nødvendige, for at børn kan bevæge sig frit og uden forhindringer? Svar på ovenstående spørgsmål kræver en analyse af børns hverdagsliv. Det er væsentligt at finde ud af, hvordan og hvorfor et abstrakt rum bliver til et personligt sted, som har betydning for barnets identitet. Sundhed og velvære er forbundet med social tryghed, selvtillid og selvbevidsthed. Er børn uafhængige i deres mobilitet, kan de møde nye mennesker, nye steder og kan konsekvent opbygge deres egne sociale netværk. Spørger man børn, hvorfor de oplever en given omverden positiv, angiver de følgende kriterier: Venner tæt ved deres bopæl Muligheder for at lege Adgang til forskellige steder på egen hånd Tilgang til vegetation og natur

52 52 ANVENDT ARKITEKTURPSYKOLOGI Andre mennesker i nærheden Fortrolighed med området Ingen angst for farer Taler man med større børn om deres barndom, viser det sig, at bestemte steder spiller en stor rolle for deres udvikling. Disse steder behøver ikke at være store arealer. De kan sagtens være nogle sten, et vandhul eller en hule, som i legen blev forvandlet til et slot. Vigtigt er det, at disse steder er fyldt med følelser, som giver barnet en fornemmelse af tilknytning. Der skal være mennesker at tale med og katte til at kalde på. Det er ikke så vigtigt, hvordan det ser ud, men hvordan det er gode mennesker, god omverden. Ikke så mange udstødningsgasser, ikke så mange biler (Heurlin-Norinder 2000). Nu kan man ikke bare i almindelighed tale om børn, da forskellen mellem drenge og piger er meget stor, især når det gælder bevægelsesmuligheder og tilbud uden for hjemmet. Kropslighed, legepræferencer, bevægelsesmønstre og adfærd i det fysiske rum er meget forskellige for drenge og piger. Gertrud Pfister (1993) omfortæller Günter Anders historie om kongen, som giver sin søn hest og vogn, fordi han altid færdes løbende blandt dyr og bønder. I hendes version er det en pige som får hest og vogn: Nu behøver du ikke længere at gå, var hans ord; Nu skal du ikke længere gå, var deres mening; Nu kunne hun ikke længere gå, var deres virkning.

53 ANVENDT ARKITEKTURPSYKOLOGI 53 Eventyret, som oprindeligt fortæller om teknologiens virkning på mennesket, bliver nu til en historie om pigens socialisering, hendes tilegnelse af det fysiske rum og om hendes fordrivelse fra det fysiske rum. Den fortæller om hendes indskrænkede muligheder og bevægelseserfaringer. Kvinder indrømmes på mange måder mindre rum end mænd. Som voksne har de sjældent deres eget værelse, de udgør ikke en trussel som bøller om natten, tværtimod undgår de at færdes ude på det tidspunkt. Kvinders kropssprog signalerer ofte tilbagetrækning og beskedenhed, deres skridt er ikke erobrende. Kønsforskningen har overset den motoriske og kropslige side af pigers personlighedsudvikling, skønt det umiddelbart kan virke forbavsende, da fornemmelsen for kroppen er afgørende for udviklingen af identiteten. Det er derfor et oplagt emne at undersøge, hvordan piger oplever deres krop, rummet og bevægelsen, og hvordan deres kropslige udvikling og bevægelseskultur influerer på deres personlighed og identitet.

54 54 ANVENDT ARKITEKTURPSYKOLOGI Personlighed og identitet udvikles i dialog med miljøet. Den materielle og sociale omverden har indflydelse på de kropslige, psykiske og sociale erfaringer. Samtidig forandrer mennesker aktivt deres omverden, det fysiske rum og de sociale betingelser. Allerede i 1920 erne undersøgte psykologen Martha Muchow ( ) børns livsrum i byen. 14-årige piger og drenge skulle ved hjælp af en byplan male alle de gader blå, som de kendte godt og brugte som legerum. De gader, de kendte, men ikke havde særlig megen erfaring med, skulle de male røde. Det blå område betegnede hun som legerum, det røde område som strejferum. Sammenlagt udgjorde begge områder børnenes livsrum. Det var påfaldende, at pigernes strejferum kun var halvt så stort som drengenes. Det er strejferummet, der er afgørende for erobring af nye territorier samt beredskab og initiativ til at gå i dialog med nye udfordringer. Drengene søger mere udendørs, er mere ekspansive og bedre forberedt på at løse nye opgaver. Krop og bevægelse spiller en vigtig rolle for opbygning af handlekompetence og identitetsudvikling. Den sociale og rumlige struktur i barnets livsrum er medbestemmende for dets interaktions-, krops- og bevægelseserfaringer. Der er en kort vej fra at gribe til at be-gribe tingene. Kropslige erfaringer er centrale for erhvervelse af motoriske, sociale og intellektuelle færdigheder (Roessler 2002).

55 ANVENDT ARKITEKTURPSYKOLOGI 55 Offentlige rum bliver brugt på forskellig vis af drenge og piger afhængig af deres erfaringer, sociale oprindelse og etniske tilhørsforhold. Et fodgængerområde med trapper og bænke kan opleves som en potentiel skateboardrampe, men også som et område til at kigge på andre. Pigernes lege- og bevægelsesrum har forandret sig i tidernes løb: Piger leger sjældnere end drengene i offentlige rum. Drenge er mere ekspansive i deres legeadfærd. Det areal, som piger benytter, er i gennemsnit meget mindre end drengenes. Yngre piger (<12) leger mest i gården eller på legepladser tæt ved hjemmet. Større piger (>12) foretrækker deres værelses intimitet. Piger erfarer ofte deres omverden på vej til et bestemt mål (indkøb, idræt), mens drenge har udforskningen af området som mål i sig selv. I denne sammenhæng bruger piger cyklen som redskab til at bevæge sig frem til et mål, mens drenge bruger cyklen som sportsredskab, f.eks. BMX-cyklen eller mountain-bikes.

56 56 ANVENDT ARKITEKTURPSYKOLOGI Børns fordeling på en legeplads Kilde: Flade 1993

57 ANVENDT ARKITEKTURPSYKOLOGI 57 Afbildningen viser fordelingen af drenge og piger på en legeplads. Billedet viser, hvor forskelligt drenge og piger bruger det samme territorium, nemlig et legeareal med en boldbane, et bordtennisbord og grønne arealer. Pigerne er koncentreret i nogle få områder, mens drengene spreder sig over det hele, især omkring boldbanen og bordtennisbordene. Drengenes legeadfærd inddrager mere fysisk rum. Boldpladsen har højst attraktivitet, men også det frie område uden legeredskaber er tiltrækkende. Pigerne opholder sig mest ved legehusene og mindst på boldbanen. Er legepladsen under opsyn af en voksen person, findes der flere piger. Det hænger sammen med, at pigerne lettere får lov, hvis der er opsyn, og at de i mindre grad bliver fortrængt, hvis der er en styrende voksen. I en undersøgelse om legeadfærd ved en grusgrav (Pfister 1993) registrerede man 39 forskellige aktiviteter. 26 af dem blev udelukkende leget af drengegrupper (at bygge flod, at sejle båd, boldspil, at flyve drager osv.), 10 udelukkende leget af piger (at gå tur, at se på heste, at ride). Generelt tillader drengenes lege flere bevægelses- og kropserfaringer. Også på almindelige legepladser er børnenes legeadfærd afhængig af kønnet. Drenge spiller fodbold (pigeandel 1,6 %), basket (pigeandel 4,9 %), bordtennis (pigeandel 23 %) eller kører BMX (pigeandel 0 %), mens pigerne interesserer sig for gymnastik, badminton eller sjippetov (drengeandel 0 %).

58 58 ANVENDT ARKITEKTURPSYKOLOGI For piger er det fysiske rum snarere en scene eller et medium for interaktion, mens det for drenge er genstand og mål for manipulationer. Piger er mere kooperative, mindre dominante, men målbevidste i deres interaktion. De møder drenge, som har en mere konkurrenceorienteret og aggressiv stil. Derfor bliver pigernes behov i idrætsforeninger ofte overset, fordi idrætten i sig selv er så konkurrenceorienteret. Mange rum, som piger gerne vil bruge, er besat af drenge, som ikke er villige til at give afkald på deres territorium. Drenge får ofte negativ opmærksomhed: Som aggressive i institutioner, som skinheads eller hooligans. Men en fremtidig arkitektur burde pege på muligheder for piger til at opbygge deres egne livsrum og finde muligheder, der tillader krops- og bevægelseserfaringer. Kan man forhindre en tilbagetrækning af pigerne gennem offentlig planlægning? Drenge er mere uden for, de bevæger og udfolder sig mere i det fysiske uderum. Det giver dem mere intensive erfaringer med situationer og andre mennesker. De erhverver rumlig viden og rumlig kompetence. De bliver mere uafhængige og udvikler færdigheder, som er med til at organisere mange menneskers aktiviteter samtidig. De erhverver frustrationstolerance, mestrer udfordringer og udvikler selvbevidsthed. Ud fra en opmærksomhed om kønsforskelle kan man spørge, hvad en byplanlægning skulle præstere for at give piger flere chancer for at erhverve de redskaber og egenskaber, som er forbundet med en større erobring af territorier. En mere pigeorienteret byplanlægning burde skabe: Flere muligheder for aktiviteter, som er sociale. Muligheder for at man kan sidde sammen og kommunikere. Steder som er nemme at komme frem til. Stederne skal både være tæt på hjemmet og have en god transportforbindelse. Steder som opleves som sikre både med hensyn til trafik og andre mennesker. Eksperimentarier, f.eks. pigelegepladser eller delområder, som kun er tilgængelige for piger.

59 ANVENDT ARKITEKTURPSYKOLOGI 59 Eksempel på en skolegård, som er konstrueret efter pigernes præmisser, med beskyttede steder til kommunikation.

60 60 ANVENDT ARKITEKTURPSYKOLOGI INSTITUTTER SOM ARBEJDER MED ARKITEKTURPSYKOLOGISKE EMNER 1. LUNDS TEKNISKE HØJSKOLE ARKITEKTUR OG MILJØPSYKOLOGI Adresse: Box 118, Lund Telefon: , fax: Besøgssadresse: Lund, Sölvegatan 24, 2 tr. Den miljøpsykologiske afdeling tilhører Institutionen för arkitektur. Her foregår hovedparten af undervisningen, men der tilbydes også kurser til studerende og forskere ved de øvrige institutioner ved högskolan og ved Lunds Universitet. Afdelingen har også en omfattende forskningsvirksomhed: Lys, kronobiologi og tekniske løsninger Instituttet har et studiefag, miljøpsykologi, som blandt andet beskæftiger sig med psykologisk forskning i arkitekturrelaterede emner. Forskningen undersøger psykobiologiske effekter af lys, bl.a.: lys og spænding, årstidsafhængige emotionelle forstyrrelser, kunstigt lys og underjordiske miljøer. Forskningen omfatter laboratorie- og feltstudier i Argentina, England og Saudi Arabien (Küller 2001). En holistisk metode til at vurdere bygnings- og arbejdsrelaterede symptomer i kontorhuse Talrige undersøgelser viser, at mange kontoransatte oplever dårligere velbefindende i såkaldte syge huse. Problemet menes at være multifaktorielt, og mange aspekter kan være indvolveret. Projektets mål er at finde en ny metode til at bedømme det samlede byggede miljøs virkning på bygnings- og arbejdsrelaterede symptomer, inbefattet fysiske, psykosociale, organisatoriske og individrelaterede faktorer. Undersøgelser, som omfatter både objektive og subjektive faktorer, skal lede til et diagnostisk instrument, som kan anvendes for at forbedre arbejdsmiljøer. Farveperception Undersøgelser viser, at rummets farvesætning påvirker vores oplevelse af rummet gennem påvirkning af hjernens centrale og autonome aktiveringsgrad. I visse tilfælde kan rummets farver påvirke vores arbejdspræstationer. I andre undersøgelser studeres koblingen mellem æstetiske oplevelser og hjernens aktiveringsgrad ved hjælp af kvantitative EEG-målinger. I tidligere simuleringsstudier af urbane miljøer kunne man påvise og forklare stærke sammenhænge mellem facadefarver og omgivelsernes præferencer.

61 ANVENDT ARKITEKTURPSYKOLOGI 61 Miljøatmosfære i boligområdet Projektets mål er at fremme forståelsen mellem planlægger og bruger ved at konstruere en checkliste for planlæggere ved projektering af nye boligområder. Checklisten indeholder både fysiske og sociale variabler. 2. FAKULTET FOR ARKITEKTUR OG BILLEDKUNST I TRONDHEIM/NORGE Adresse: Alfred Getzvej 3, 7491 Trondheim Telefon: , fax: [email protected] Instituttet for byggekunst, form og farve Instituttets forskningsprofil befinder sig hovedsagelig inden for arkitektur- og konstruktionsområdet. Et flertal af instituttets personale er udøvende billedkunstnere. Foruden en aktiv udstillingsvirksomhed i ind- og udland, arbejdes der med udformning af offentlige miljøer og farvesætning af bygninger. I tillæg til dette driver instituttet også forskningsaktivitet inden for æstetisk kommunikation. Instituttets undervisning er hovedsagligt rettet mod arkitekturstudiet. Herudover er instituttet i de senere år blevet stærkt involveret i opbygningen af faget produktdesign. Instituttet besidder sit eget bibliotek, som består af en omfattende samling kunst- og æstetik relaterede bøger. Træ mulighedernes materiale Norge har en lang tradition i at bruge træ. Fakultetet tilpasser den norske tradition til dagens tekniske, funktionelle og æstetiske krav og har som mål at blive et internationalt centrum for forskning og undervisning i træarkitektur.

62 62 ANVENDT ARKITEKTURPSYKOLOGI Instituttet for byggekunst, projektering og forvaltning Æstetik, velvære og sundhed Er et delprojekt inden for projektet Arkitektonisk kvalitet, hvor hensigten er at klarlægge forskning på området. 16 essays om emnet af teoretikere og praktikere er udgivet på et engelsk forlag (Cold 2001). Kriterier for gode forskningsmiljøer Projektet har til hensigt at give indsigt i de faktorer, som skaber og vedligeholder gode forskningsmiljøer. 3. IWU INSTITUT FÜR WOHNEN UND UMWELT IN DARMSTADT Adresse: Institut Wohnen und Umwelt GmbH, Annastraße Darmstadt Telefon: , fax: Institut Wohnen und Umwelt GmbH (IWU) er en institution for forskning med 50 medarbejdere, herunder arkitekter, psykologer, sociologer, økonomer, fysikere, jurister, geografer m.fl. og forsker bl.a. i: Sammenhæng mellem bebygget miljø og social adfærd i boligområder Børnevenlig omverden børneleg på gaden Fremtidig boligpolitik Brugerdeltagelse i planlægningen Integration af udlændinge Lavenergihuse Mænd og kvinder i et mobilt samfund 4. PSY:PLAN INSTITUT FÜR ARCHITEKTUR- UND UMWELTPSYCHOLOGIE Nicola Moczek & Dr. Riklef Rambow GbR Adresse: Pintschstraße 16, Berlin Friedrichshain Telefon: , fax: [email protected] og [email protected] Instituttet er et tysksproget netværk for arkitekturpsykologi, som udgiver tidsskriftet Umweltpsychologie. Instituttet tilbyder psykologisk forskning og vejledning i områderne arkitektur og miljø, og det arbejder på to hovedområder: Børn og deres livsverden Miljøpsykologisk forskning

63 ANVENDT ARKITEKTURPSYKOLOGI 63 Projektet Schutzburg arbejder f.eks. på at forbedre børns levemiljøer. Børn og unge skal færdes og lege sikkert og have et sted, hvor de kan henvende sig i tilfælde af problemer. Derfor arbejder man med lokale netværk og partnere. De lokale netværk bliver inddraget i og vejledt af psykologer med voldsforebyggelse og participation som speciale.

64 64 KONKLUSION

65 KONKLUSION 65 KONKLUSION Det sansende menneske er påvirket af arkitekturens materialevalg, lys og akustik. Mennesket perciperer sine fysiske omgivelser og reagerer på arkitekturen. Dette er den traditionelt dominerende opfattelse, og derfor forestiller man sig, at innovativ idrætsarkitektur sætter gang i nye bevægelsesmuligheder. Menneskers behov har på den anden side også indflydelse på arkitekturen. Gennem behovet for stimulation, sikkerhed, klarhed, privathed, social interaktion, komfort og identitet indtager mennesket rummet. Rummet er ikke noget givet, men bliver til i givet fald ændret gennem menneskets behovstyrede bevægelser. Polaritetsprofiler kan hjælpe til at belyse disse behov. Forholdet mellem menneske og arkitektur er en dialogisk interaktion. Den fysiske afstand mellem mennesker udtrykker forskellige former for privathed eller offentlighed. Rummet er med- og modspiller ved opbygningen af spænding og glæde. Rummet giver udtryk for kønsmæssige relationer og kan også forårsage stress. Bevægelse har en central betydning for menneskers velvære, sundhed og livsglæde. At skabe god arkitektur til menneskelig bevægelse er en vigtig opgave. BYGHERRE BRUGER ARKITEKTEN Arkitekturspykologi God arkitektur kan ikke afledes alene af overvejelser, som først og fremmest fokuserer på politiske og økonomiske vilkår. Opgaven løses heller ikke alene gennem en arkitektonisk logik, som fokuserer på en æstetisk gestaltning. Arkitekturen er for mennesker, og brugerne skal have indflydelse på den. Da brugerne i planlægningsprocessen ofte er en ukendt eller fiktiv størrelse, er det væsentligt at samle viden om menneskers sansning, behov og udfoldelse i idrættens rum. Denne viden bidrager arkitekturpsykologien til.

66 66 LITTERATUR Litteratur Altman, Irwin (1975): The Environment and Social Behavior: Privacy, Personal Space, Territoriality and Crowding. Montery: Brooks/Cole. Altman, I./Wohlwill, J.F. (1977): Human behavior and environment. New York: Plenum. Anderson, Sally (2002): Civilizing Children. Children s Sport and Civil Sociality in Copenhagen, Denmark. Copenhagen: Institute of Antropology. Arnheim, Rudolf (1996): The Split and the Structure. Berkely: University of California Press. Bale, John/Moen, Olof (red.) (1995): The Stadium and the City. Keele: Keele University Press. Bloch, Charlotte/Laursen, Per F. (1996): Play, Sports and Environment. International Review for the Sociology of Sport, Vol. 31, Boëtius, Henrik/ Lauridsen, Marie Louise /Lefévre, Marie Louise m.fl. (1999): Lyset, mørket og farverne. Goethes farvelære indblik og perspektiver. Multivers. Bonnes, Mirilia /Secciaroli, Gianfranco (1995): Environmental psychology. A Psycho-social Introduction. London: Sage. Canter, David (1974): Psychology for Architects. London: Applied Science Publishers. Coeterier, J.F. (1994): Liveliness in town centres. In: Neary, S.J./Symes, M.S./Brown, F.E.: The Urban Experience. A People-environment Perspective. London: Sage, Cold, Birgit (2001): Aestetics, Well-Beeing and Health. Essays within architecture and environmental aesthetics. Burlington: Ashgate.

67 LITTERATUR 67 Eichberg, Henning (1988): Leistungsräume. Sport als Umweltproblem. Münster: Lit. Eichberg, Henning/Bøje, Claus (1994): Idættens tredje vej. Aarhus: Klim. Eichberg, Henning/Bøje, Claus (1994): Bevægelse i sportens rum movement in athletic spaces. Arkitektur DK, 6, Eriksen, Aase (2001): Creating Aestetic Built Environments through the User Participation Proces. I: Birgit Cold: Aestetics, Well-Beeing and Health. Essays within architecture and environmental aesthetics. Burlington: Ashgate. Eriksen, Aase (1985): Playground Design. Outdoor Environments for Learning and Development. New York: Van Norstrand Reinhold Book. Erikson, Erik. H. (1971): Barnet og samfund. København: Hans Reitzel. Fischer, Günther (1991): Architektur und Sprache: Grundlagen des architektonischen Ausdruckssystems. Stuttgart: Krämer. Fischer, Manfred (1995): Stadtplanung aus der Sicht der Ökologischen Psychologie. Psychologie Verlags Union. Flade, Antje/Kustor-Hüttl (red.) (1993): Mädchen in der Stadtplanung. Bolzplätze und was sonst? Weinheim: Dt. Studienverlag. Gabidulina, Svetlana (1994): Children make assessments of the urban environment. I: Neary, S.J./Symes, M.S./Brown, F.E.: The Urban Experience. A People-environment Perspective. London: Sage., Gehl, Jan/Gemzøe, Lars/Grönlund, Bo/Holmgren, Sten (1991): Bedre Byrum. Dansk Byplanlaboratoriums skriftserie, nr. 40. Hall, Edvard T. (1973): Den skjulte dimension. Menneskets opfattelse og brug af rum. København: Nyt Nordisk Forlag. Harloff, Hans Joachim (red.) (1993): Psychologie des Wohn- und Siedlungsbaus. Psychologie im Dienste von Architektur und Stadtplanung. Göttingen: Verlag für Angewandte Psychologie. Heurlin-Norinder, Mia (2000): Accessibility or obstacles? Children s Indipendent Mobility and Valuation of the Outdoor Environment. I: Moser.G./Pol.Y et al. (red.): People, Places, and Sustainability. Seattle/ Göttingen: Hofgrefe & Huber,

68 68 LITTERATUR Hübsch, Reinhard (1995): Zur Psychologie in der Architektur. Der Architekt Günther Pfeiffer. Darmstadt. Institut for folkesundhed, sundhedstal: Ittelson, W.H./Proshansky, H.M./Rivlin, L.G./Winkel, G.H. (1974): An Introduction to Environmental Psychology. New York: Holt, Rinehart and Winston. Ittelson, W. (1960): Some Factors Influencing the Design and Functions of Psychiatric Facilities. Progress Report: Brooklin College. Janssens, J. & Küller, R. (1997): Färgsättningens betydelse för upplevelsen av stadsbilden. Miljöpsykologiska Monografier nr. 15, Institutionen för Arkitektur, Lunds Tekniska Högskola, Lund. Janssens, Jan (2000): Påverkar kontorets färgsättning produktiviteten? Aktuellt maleri, Vol.4, Janssens, Jan (2001): Facade colours, not just a matter of personal taste a psychological account of preferences for exteriour building colours. Nordic Journal of Architectural Research, 14, Jespersen, Ejgil (2002): Bevægelse af kroppen fra den objektive tanke til læreskab. I: Kirsten Kaya Roessler (red.): Krop og læring. Århus: Klim. Kaminski, G.(1976): Umweltpsychologie. Perspektiven, Probleme, Praxis. Stuttgart: Klett. Kennedy, Margrit I. (1982): Toward a Rediscovery of Feminine Principles in Architecture and Planning. I: Margrit Eichler ogd Hilda Scott (red.): Women in Futures Research. New York: Pergamon Press, Koester, Thomas/Frandsen, Kim (red.) (1998): Introduktion til psykologi. Organisme Individ Samfund. København: Frydenlund. Korsgaard, Ove (1998): Kampen om lyset. Dansk voksenoplysning gennem 500 år. København: Gyldendal. Kükelhaus, Hugo (1995): Fassen, Fühlen Bilden. Organerfahrungen im Umgang mit Phänomenen. Karlsruhe: Gaia Verlag. Kükelhaus, Hugo (1983): Unmenschliche Architektur. Karlsruhe: Gaia Verlag 1995.

69 LITTERATUR 69 Küller, R. & Küller, M. (2001): The influence of daylight and artificial light on diurnal and seasonal variations in humans. A bibliography. CIE Technical Report No. 139, Commission International de l Eclairage, Vienna, Austria. Küller, R. (2002): The influence of light on circarhythms in humans. Journal of Psysiological Anthropology and Applied Human Science. Vol.21, Kural, René (1999): Spillerum - alternative steder til idræt, kultur og fritid. København: Arkitektens forlag. Kural, René (2000): Fremtidens idræts- og kulturbyggeri - mellem vision og virkelighed. Lokale- og Anlægsfondens Skriftrække 4. Lampugnani, Vittorio Magnago (1980): Architektur und Städtebau des 20. Jahrhunderts. Stuttgart: Hatje. Lazarus, R.S.& Cohen, J.B. (1977): Environmental stress, I: Altman, I./ Wohlwill, J.F.: Human behavior and environment. New York: Plenum, Libeskind, Daniel (2000): The Space of Encounter. New York: Universe Publishing. Lyngsgaard, Hans (1998): Nyt liv i gamle idrætshaller. Lokale- og Anlægsfondens Skriftrække 2. Lyngsgaard, Hans (1990): Idrættens rum. København: Borgen. Maslow, Abraham (1968): Toward a psychology of being. New York: Litton. Mitscherlich, Alexander (1972): Die Unwirtlichkeit unserer Städte. Anstiftung zum Unfrieden. Frankfurt a.m.: Suhrkamp. Mitscherlich, Alexander (1971): Thesen zur Stadt der Zukunft. Frankfurt a.m.: Suhrkamp. Moser, G./Pol, Y. et al. (red.) (2000): People, Places, and Sustainability. Seattle/Göttingen: Hofgrefe&Huber. Muchow, Martha/Muchow, H. H. (1998/org. 1935): Der Lebensraum des Großstadtkindes. Weinheim.

70 70 LITTERATUR Møller, Verner (1998): Genius loci om idrætsrum som hoved-steder. Idrætshistorisk Årbog, 13. årg., Nagbøl, Søren (1998): Idræt og arkitektur krop, sprog og socialisering. Idrætshistorisk Årbog 13. årg., Nagbøl, Søren (2001): PH og lyset. I: Rifbjerg, Klaus et al.: Den kulturradikale udfordring. Kulturradikalismen gennem 130 år. København: Tiderne skifter. Nagbøl, Søren (1994): Berøvende arkitektur en oplevelsesanalyse af Arkitekturmuseet i Frankfurt a.m. København: Arkitektens Forlag. Neary, S.J./Symes, M.S./Brown, F.E (1994): The Urban Experience. A People-environment Perspective. London: Sage. Pfister, Gertrud (1993): Spiel- und Bewegungserfarungen von Mädchen. I: Flade, Antje/Kustor-Hüttl (red.): Mädchen in der Stadtplanung. Bolzplätze und was sonst? Weinheim: Dt. Studienverlag. Piaget, Jean (1971): Barnets opfattelse af tal, rum og bevægelse. Arbejdstekster til psykologi og pædagogik. København: Munksgaard. Rambow, R. (2000): Experten-Laien-Kommunikation in der Architektur. Münster: Waxmann Rasmussen; Steen Ejler (1939): Michelangelo og fodbold. København. Riiskjær, Søren/Eichberg, Henning (red.) (1989): Bevægelse i arkitekturen Perspektiver på arkitektkonkurrencen om et nyt bevægelseshus ved Gerlev Idrætshøjskole. Slagelse: Bavnebanke. Roessler, Kirsten, Kaya (red.) (2002): Krop og læring. Århus: Klim. Steiner, R. (1976): Das Wesen der Farben. Dornach: Rudolf Steiner Verlag. Stokols, Daniel/Altman, Irwin (1987): Handbook of Environmental Psychology. Vol New York: Wiley. Vidler, Anthony (2000): Warped Space: Art, Architecture, and Anxiety in Modern Culture. Cambridge: MIT Press. Vidler, Anthony (1994): The Architectural Uncanny. Essays in the Modern Unhomely. Cambridge: MIT Press.

71 LITTERATUR 71 Vidler, Anthony (2002): unheimlich. Über das Unbehagen an der modernen Architektur. Hamburg Walden, Rotraut/Borrelbach, Simone (2002): Schulen der Zukunft. Gestaltungsvorschläge der Architekturpsychologie. Heidelberg: Asanger. Whitehead, James R./Corbin, Charles B: (1997): Self-Esteem in Children and Youth: The Role of Sport and Physical Education. In: Kenneth R. Fox: The Physical Self: from Motivation to Well-Being. Champaign Il.: Human Kinetics, Wölfflin, Heinrich (1999/org.1886): Prolegomena zu einer Psychologie der Architektur. Berlin: Gebr.Mann Verlag. Zacharias, John (1994): Pedestrian behavior and the Parisian passage. I: Neary, S.J./Symes, M.S./Brown, F.E.: The Urban Experience. A Peopleenvironment Perspective. London: Sage,

72 72 BILLEDLISTE Billedliste Side 4 Side 8 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 19 Side 21 Side 23, øv. Side 23, ne. Side 24 Side 26 Side 27 Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 34 Side 35, øv. Side 35, ne. Side 36, øv. Side 36, ne. Side 37 Side 38 Side 39 Side 40 Side 43 Side 44 Side 46 Side 47 Side 48 Side 50 Side 52 Side 53 Side 54 Side 55 Side 57 Side 59 Side 61 Side 64 Maria Keinicke Davidsen: Idrætshuset, Østerbro Stig Nørhald: Bevægelseshuset, Gerlev Idrætshøjskole Stig Nørhald: Frederik IX Hallen, København Stig Nørhald: Tårnby Station Finn Christoffersen: Hillerød Sygehus Stig Nørhald: Skaterbane i Aalborg Stig Nørhald: Metrostation, Kgs. Nytorv, København Stig Nørhald: Rådhuspladsen, København Stig Nørhald: København AFP/POLFOTO: Fægtning Maria Keinicke Davidsen: Heibergskolen, København Stig Nørhald: Idrætslegeplads ved Klostermarksskolen i Roskilde Stig Nørhald: Metrostation, Kgs. Nytorv, København Stig Nørhald: Kunstmuseet Arken Stig Nørhald: Hedeparken, Ballerup Maria Keinicke Davidsen: Stoholm Skole, Stoholm Stig Nørhald: Frederik IX Hallen, København Maria Keinicke Davidsen: Øbrohallen, Østerbro Stig Nørhald: Snowboarding om sommeren, Strynefjeldet, Norge Stig Nørhald: Dans i Fredericia Maria Keinicke Davidsen: Roslev Stadion, Roslev Stig Nørhald: Sørvad Kultur- og Idrætscenter Stig Nørhald: Ultimate-hold i Kløvermarken, København Stig Nørhald: DGI-byen, København, indvielsen Maria Keinicke Davidsen: Broure Skole Maria Keinicke Davidsen: Mønsted Skole Maria Keinicke Davidsen: Institut for Idræt, København Stig Nørhald: Rønde Amfiteater Maria Keinicke Davidsen: Frederik IX Hallen, København Stig Nørhald: Roskildefestival Stig Nørhald: Metrostation, Kgs. Nytorv, København Stig Nørhald: Rulleskøjteløjpe i Aalborg AFP/POLFOTO: Karatekamp Maria Keinicke Davidsen: Fælledparken, København Stig Nørhald: Frederik IX Hallen, København Stig Nørhald: Vadgård Skole, Søborg Stig Nørhald: Ishockey for muslimske piger i Aarhus Ishockeyklub Stig Nørhald: Boksning i Idrætsfabrikken, Vesterbro, København Stig Nørhald: 1. b. Vadgård Skole på Buddinge Station Bereich: Skolegård Maria Keinicke Davidsen: Fælledparken, København Stig Nørhald: Faldskærmsudspring