At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.
|
|
- Elisabeth Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hygiejne politik
2 Forord Formålet med beskrivelsen er, at give personalet et fælles arbejdsredskab, som kan forbedre hygiejnen og dermed forebygge smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Den 1. januar 1996 trådte Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge i kraft. Sundhedsstyrelsen lægger her op til samarbejde mellem dagtilbudsområdet og Den kommunale Sundhedstjeneste om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse med det formål: At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Dette skal ske ved at styrke viden om hygiejniske forholdsregler blandt forældre, personale og børn. Claus Eskildsen leder
3 Smitte Smittespredning Risikoen for spredning af sygdomme øges, når der er mange mennesker samlet. Det er derfor vigtigt altid at overholde en god hygiejne for at nedsætte risikoen for smittespredning. For langt de fleste sygdomme gælder det, at en person smitter, allerede inden sygdommen bryder ud. Smittekilder I langt de fleste tilfælde spredes sygdomme fra menneske til menneske. Når et barn/ en voksen er syg eller smitter, må de derfor ikke møde i institution. Barnet er raskt, når det kan lege med andre børn uden, at det kræver særlig pasning og omsorg og ikke smitter. Smitteveje Bakterier og virus spredes Ved berøring f. eks. ved mave/ tarmsygdomme fra endetarm via hånd til mund. Ved hoste. Via genstande f. eks. legetøj, sutter og lommetørklæder via hånd til mund. Via madvarer. Via luften. Personalet kan ved personlig kontakt være smittebringer. Det er derfor vigtigt, at de er opmærksomme på den personlige hygiejne. Det vil sige gode håndvaske rutiner samt god personlig hygiejne. Håndhygiejne God håndhygiejne er meget vigtig for at nedsætte risikoen for smitte. Børn og voksne skal vaske hænder Efter toiletbesøg eller efter, at børnene er blevet hjulpet med toiletbesøg/ bleskift. Efter berøring af husets dyr Efter brug af engangshandsker. Efter sortering af snavsetøj. Efter at have pudset næse eller have pudset næse på et barn. Efter nysen og hosten. Efter udeleg. Før berøring af madvarer. Før spisning.
4 Når man vasker hænder, skal sæben skumme og gnides godt ind i alle kroge. Sæben skylles godt af, og hænderne tørres grundigt. For voksne bør det minimum tage ti sekunder for børn et halvt minut. Vær opmærksom på, at der samler sig snavs og bakterier under ringe og negle. Sæbe Vi bruger: Flydende sæbe i engangsbeholder. Håndklæder Der anbefales engangshåndklæder, f.eks. Frottevaskeklude, som lægges til vask efter brug eller engangshåndklæder af papir. Brugte håndklæder lægges i særskilt kurv. Handsker Da bakterier fra bl.a. afføring ikke kan vaskes af hænderne med vand og sæbe, og da nogle sygdomme smitter gennem blod og sårvæsker, skal der bruges handsker eller håndsprit ved Bleskift hvor barnet har haft afføring. Hjælp til toiletbesøg, hvor barnet har haft afføring. Rensning og berøring af sår og næseblod Det anbefales, at der bruges Latexhandsker (gummihandsker). Hænderne skal vaskes efter brug af disse, da alle handsker er behandlet med kemikalier. Håndsprit Til hånddesinfektion bruges 85 % sprit med glycerol eller andet hudplejemiddel. Håndsprit bruges Hvis det ikke er muligt at vaske hænder. Hvis der ikke er benyttet handsker ved bleskift, hvor barnet har haft afføring. Hvis der ikke er benyttet handsker ved hjælp til toiletbesøg, hvor barnet har haft afføring. HUSK ALTID AT BRUGE HANDSKER
5 Håndcreme I institutionen bruges der Natusan håndcreme Håndcreme bruges for at undgå revner og sprækker i huden. Det anbefales, at der bruges en creme uden tilsætning af parfume. Pusleplads, bleskift og snavset tøj Puslepladsen er et af de steder, hvor smittespredning hurtigt kan ske fra barn til barn, derfor bør følgende forholdsregler efterleves: Puslepladsen Puslepladsen skal kunne tørres af og være med vandtæt betræk. Det kan f.eks. være voksdug eller kraftig plast. Puslebordet dækkes med lejepapir, før barnet pusles. Der bruges Rene vaskeklude (engangsklude). Lejepapir Ved spild af urin eller afføring på puslebordet optørres dette med papir, og der rengøres med sprit. Ved smitsom diarré: Brug af termometer Termometer som bruges i øre eller numsen, skal der bruges engangsplastic hylstre. Bleskift/ snavset tøj Efter aftørring vaskes barnet med engangsklude, som straks lægges i affaldsposen. Bleer lægges direkte i plastposer i stativ/ spand med låg. Posen lukkes og lægges i affaldscontainer dagligt. Affaldsspanden vaskes efter behov, dog mindst en gang ugentligt. Potter tømmes, rengøres med sæbevand og tørres efter brug. Evt. lugtgener fjernes ved afvaskning med sprit. Husk håndvask efter bleskift og optørring af spild, også når der har været brugt handsker. Toiletforhold Toilet og håndvask bør dimensioneres således, at der er ét toilet og én håndvask med blandingsbatteri for hver 10 børn. For mindre børn kan flere toiletter etableres i samme rum med afskærmning/ skillevæg, ligesom håndvaske kan opsættes som vaskerender.
6 I børnehaver er wc er afskærmet med væg og dør. Døre skal være lette at åbne, og hvis de kan låses, skal de kunne låses op udefra. Toiletpapir skal være ophængt og tilgængeligt for barnet. Sæbe er i en dispenser, der kan rengøres. Der bruges engangshåndklæder Der bruges engangshandsker og en spand til brugte bleer. Gulve bør være skridsikre og med tydeligt fald modgulvafløb, ligesom de bør afsluttes i en bue mod væggene. Hyppig brug af rummet og tilstedeværelse af smitstoffer og fugt stiller store krav til den fornødne udluftning. Barnevogne, krybber og sengetøj. Renholdelse og opbevaring: Barnevogne og krybber vaskes, når de er snavsede, dog mindst to gange årligt. Barnet skal have sit eget personlige sengetøj. Sengetøjet skiftes hver anden uge i sommer månederne Sengetøjet skiftes 1 gang om måneden de resterende mdr. af året Seler vaskes, når de er snavsede, dog mindst to gange årligt. Dyner vaskes mindst to gange om året. Eller ved nye børn. Krybber og barnevogne tages ind hver dag og opbevares i et opvarmet rum. Husk: Fugt og snavs danner grobund for skimmelsvampe. Indendørs leg. Legetøj Børn undersøger legetøj og bringer dermed smitte fra et barn til et andet. Legetøj skal derfor rengøres i sæbevand: Når det er synlig snavset. Mindst 1. gang årligt i institutionen Efter behov, f.eks. ved infektioner.
7 Udklædningstøj/ parykker Vaskes efter behov. Puder, skumgummiklodser og tæpper Puder, skumgummiklodser og tæpper bør: Være betrukket med vaskbart materiale. Vaskes jævnligt. Mindre legetøj kan vaskes i pudebetræk i vaskemaskinen. Materialer som f.eks. legoklodser tåler vask ved max. 40 grader. Udendørs leg Sandkasser Sandet skal skiftes hvert 2 år for aldersgruppen 0-3 år. Tildækkes så vidt muligt, når det ikke er i brug helst med et net af hensyn til ventilationen. Troldehøj har trælåg til sandkassen Soppebassiner bruges ikke i institutionen Det anbefales at bruge rindende vand f. eks en haveslange eller sprinkleranlæg. Hygiejne i forbindelse med mad Børn og personale skal vaske hænder før madlavning og spisning. Før servering, skal bordene afvaskes i sæbevand, eller dækkes med ren voksdug. Eller brug af dækkeservietter. Forkølede/ småsyge børn og personale bør ikke deltage i madlavning og borddækning. Personalet må gerne bære smykker, dog tages disse af ved madlavning eller bagværk (gælder ringe, armbånd, ure). Rengøring af sutter og sutteflasker: Sutter Sutter og flaskesutter renses med køkkensalt. Koges 2-3 min en gang i døgnet og opbevares tildækket Sutteflasker Mælkerester fjernes med flaskerenser og flaskerne vaskes i opvaskemaskine.
8 Madopbevaring Kølevarer skal altid opbevares ved 0-5 grader celsius. Køleskabet bør rengøres indeni en gang ugentligt samt efter behov. Tørres jævnligt udenpå. Varmebehandlede levnedsmidler, der skal gemmes, skal nedkøles så hurtigt som muligt, evt. i koldt vandbad, inden de sættes på køl. Det må højst tage 3 timer at få madvarerne nedkølet fra 65 til 10 grader. Madvarer opbevares i lukkede beholdere eller dækkes med folie. Råvarer bør holdes adskilt i grupper således, at f.eks. grøntsager ikke kan forurene kød eller fiskevarer med jordbakterier. Jordforurenede grøntsager må ikke opbevares i køleskabet sammen med den øvrige mad. Køkkenforhold Køkkenbordets overflader skal være glatte og lette at rengøre. Der skal være mulighed for at vaske hænder i forbindelse med madlavningen. Sæben er ophængt i flydende i dispenser. Karklude, viskestykker og håndklæder hænger, så de tørrer hurtigst muligt og udskiftes hver dag. Gulve og vægge skal kunne vaskes. Alt inventar incl. køle-fryseskabe skal opstilles således, at rengøring ikke vanskeliggøres. Inventar, som ikke let kan flyttes, skal anbringes på sokkel eller være forseglet mod gulv og væg. Affaldsholdere skal være lette at rengøre, forsynet med plastpose og låg. Der skal være god udluftning i køkkenet, så der ikke dannes kondensvand eller mug på overflader. Fælles køkkenet i institutionen Alle der bruger køkkenet er ansvarlig for oprydning efter brug. Der skal tømmes affald Opvaskemaskinen skal sættes til at vaske efter arrangementer plus den skal tømmes igen. Der skal holdes orden på køkkenbordene Vasketøj skal i de rigtige kurve med urent eller rent skrift.
9 Rengøring Det er vigtigt med grundig rengøring, da virus og bakterier herved får dårlige vækstbetingelser. Det er derfor nødvendigt med daglig rengøring af: Køkken. Gulve (støvsuges eller moppes med støvbindende moppe samt overtørres med fugtig moppe). Berøringsflader i nåhøjde (borde, stole, døre, håndtag). Toiletter, håndvaske og puslepladser. Indeklima Rumforhold Temperaturen ved gulvet skal være grader. Luftfugtigheden skal være mindre end % i vinterhalvåret. I institutioner skal gulvene være af vaskbart materiale, væggene skal ligeledes kunne vaskes. Lofterne skal støvsuges. Udluftning Utilstrækkelig udluftning er ofte årsag til indeklimaproblemer. Behovet for luftfornyelse afhænger af lokalernes indretning, af antallet af personer, der bruger lokalet, og af de aktiviteter, der foregår i dem. Som minimum udluftes 2 gange dagligt ved gennemtræk i 5-10 minutter, når børnene ikke er i lokalet. Sår Rensning af sår Småsår/ hudafskrabninger renses grundigt med vand og sæbe til det er rent. Såret lufttørrer. Hudafskrabninger og småsår dækkes ikke af plaster eller andet. Lufttørring gør, at der hurtigere dannes skorpe. Hvis børnene har sår med blod giver vi dem plaster på (dette kan være et trøste plaster)
10 Brandsår Ved forbrænding skylles straks med koldt vand (ikke iskoldt) i mindst 15 minutter, eller indtil smerterne aftager. Stedet dækkes herefter med tør forbinding. Ved større brandsår (2 x barnets håndflade) kontaktes læge omgående. Opkastning og diarré Opkastning og diarré skyldes oftest en mave-/tarminfektion med virus. Men årsagen kan også være bakterier. Smittemåder Smitten kan spredes fra afføringen via hænderne til mund, til legetøj og til madvarer. Smitten kan ligeledes overføres ved indtagelse af mad, der er forurenet med bakterier. Endelig kan smitten, i sjældne tilfælde, stamme fra en rask smittebærer. Symptomer Hyppige, tynde afføringer, ofte også opkastninger. Evt. feber. Evt. mavesmerter (ofte periodisk), kvalme. Evt. symptomer på væskemangel indsunkne øjne med mørke rande, træthed og slaphed. Barnet tisser sjældent. Forebyggelse og behandling Smitten sker fra hænder til mund, hvorfor håndhygiejnen er vigtig. I tilfælde af smitsom diarré i institutionen (2 eller flere børn/voksne med diarré) bør hygiejnen suppleres med følgende: Personalet anvender engangshandsker ved bleskift og hjælp til toiletbesøg. SMITSOMME SYGDOMME Efter hver skiftning afvaskes underlaget med sæbevand eller aftørres med husholdningssprit (4 dl sprit/ 1 dl vand = 70% opløsning). Hænderne afvaskes grundigt eller indgnides med håndsprit. Toiletter afvaskes med almindeligt rengøringsmiddel.
11 Barnet kan igen modtages i institutionen, når det er raskt nok til at lege, uden at det giver specielle pasningsproblemer. Det vil sige, at diarré og opkastning er ophørt, og barnet kan spise og drikke normalt, og fungerer i dagligdagen Forkølelse Forkølelse er den almindeligste børneinfektion. Smittemåder Smitten sker via kys, hænder, lommetørklæder, håndklæder, legetøj og andet, der er blevet forurenet med smitstoffet, samt via host og nys. Smitte kan overføres fra dagen før, forkølelsen bryder ud, til 5 dage efter. Symptomer Nysen. Snue. Hoste. Ondt i halsen. Feber. Hvis der er hvæsende vejrtrækning, gøende hoste, åndenød, blåfarvning af læber eller meget stærke synkesmerter, skal forældre, og evt. læge, straks kontaktes. Forebyggelse og behandling Håndvask/ håndsprit ved kontakt med spyt/snot/nys. Brug af engangslommetørklæder, der straks smides væk. Der er ingen grund til at holde barnet indendørs, tværtimod nedsættes risikoen for smitte udendørs, pga. mindre tæt kontakt til andre børn. Forkølede og raske børn bør ikke dele legetøj. Barnet passes hjemme, indtil det kan lege med de andre børn, uden at kræve særlig pasning. Øjenbetændelse Øjenbetændelse optræder ofte i forbindelse med at barnet er forkølet. Smittemåder Smitten sker via sekret fra næse eller øjne til hænder, vaskeklude, håndklæder, legetøj med mere. Der kan også ske smitte gennem luften med hoste eller nys.
12 Symptomer Gule klatter (pus) især efter søvn. Øjet er rødt. Evt. svie (sandkornfornemmelse). Øjet løber i vand. Øget følsomhed for lys. Evt. hævede øjenomgivelser. Forebyggelse og behandling Da smitten sker gennem pus fra øjnene eller snot, er håndvask/ håndsprit vigtigt. Børn med øjenbetændelse skal bruge engangsvaskeklude Pus fjernes med rent vat og lunkent vand. Tør fra den indre øjenkrog og udad. Brug en ny engangsklud efter hvert strøg for at undgå spredning af bakterier/ virus. Børn med øjenbetændelse må ikke modtages i institutionen, før det er i behandling. Barnet bør da undersøges af læge. Børnesår Børnesår er meget smitsomme sår. Årsagen er smitte med bakterier (stafylokokker eller streptokokker) fra næse eller fra andre sår. Sårene kan sidde overalt på huden, men er hyppigst omkring næse og mund. Børnesår ses hyppigt i varme somre. Smittemåder Smitten overføres ved direkte berøring og via genstande, f.eks. håndklæder, legetøj. Bakterierne overføres fra sårene så længe, de væsker, og så længe, der er skorper. Symptomer Begynder med en lille rød kløende plet (af størrelse som en lille ært), der bliver betændt og tørrer ind med en gullig skorpe. De enkelte sår kan brede sig og flyde sammen i større sår.
13 Forebyggelse og behandling Undgå smittespredning ved at have en god hygiejne. Neglene holdes korte, da kradsning i huden forværrer sårene. Læge kontaktes med henblik på hurtig behandling. Barnet smitter, selvom det er i behandling. Børn må ikke modtages i institutionen, før sårene er tørret ind, og skorperne er faldet af. Ikke alle sår er børnesår. Forkølelsessår (Herpes) er også hyppigt lokaliseret omkring munden. Herpes skyldes en virus, og barnet må gerne modtages i institution. Børneorm Børneorm lever i tarmen. De er ca. 1 cm lange, hvide og sytrådslignende. Ormene bevæger sig uden for tarmen og lægger æg ved endetarmsåbningen. Smittemåder Smitter ved at æggene kommer i munden, f.eks. når der suttes på fingrene eller bides negle. Æggene kan overleve i støv, tøj og sengetøj i et par uger. Symptomer Kløe omkring endetarmen. Urolig søvn og irritation. Forebyggelse og behandling Omhyggelig personlig hygiejne, især håndhygiejne. Sengetøj, undertøj og lignende vaskes ved min. 60 grader celsius. Lægen iværksætter behandling for børneorm, hvorefter barnet kan modtages i institutionen igen.
Hygiejnepolitik Formål: Smitte:
Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler
Læs mereHYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år
HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år 1 Indholdsfortegnelse Side Smitte.. 4 Smittespredning Smittekilder Smitteveje Håndhygiejne...... 4 Børn og voksne skal vaske hænder Sæbe Håndklæder
Læs mereFællesgrundlag for hygiejnen for børn 0 6 år i dagpleje,institution og skole i Holstebro Kommune
Fællesgrundlag for hygiejnen for børn 0 6 år i dagpleje,institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord............................................... 4 Illustration af håndhygiejne.............................
Læs mereHygiejne - håndhygiejne.
Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer
Læs mereVurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution
Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Kontaktperson Dato Vurdering udført af Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Skab/garderobe
Læs mereVed du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det
Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,
Læs mereHygiejne i daginstitutionerne
Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være
Læs mereRENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere
RENE ORD OM RENE HÆNDER En pjece til daginstitutioner og dagplejere 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE: Forord... 3 Hygiejne i dagligdagen... 3 Ved smitsom sygdom... 4 Om personalets hygiejne... 5 Hygiejne og indeklima
Læs mereRene ord om Rene hænder
Vaske hænder sange Melodi: Mariehønen evig glad Og hænderne skal skrubbes godt, men husk den frække tommeltot for ellers smitter tussen dig, hvis altså den kan finde vej. Melodi: Bjørnen sover Vaske hænder,
Læs mereFællesgrundlag for hygiejnen for børn og unge 6 16 år i institution og skole i Holstebro Kommune
Fællesgrundlag for hygiejnen for børn og unge 6 16 år i institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord............................................. 4 Illustration af håndhygiejne...........................
Læs mereVurdering af hygiejniske forhold
Institution Vurdering af hygiejniske forhold Odden daginstitution Kontaktperson Marianne B. Lyngsøe Dato 19.03.2019 Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Vurdering udført af Anne
Læs mereROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune
ROSKILDE KOMMUNE Sundhedsplejen Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune Institution og dato. Korallen 28/1 2013 Antal børn 2o-24 Leder Annette Lindgren Christoffersen Hygiejne
Læs mereDin indsats gør en forskel
Til forældre Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Hygiejnevejledning til forældre med barn i dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Din indsats gør en forskel
Læs mereRENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER. Personalevejledning om hygiejne
RENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER Personalevejledning om hygiejne Redaktion: Pia Luciw, Sus Larsen og Anita Ristorp, 2003, revideret 2005 Illustrationer: Gurli Feilberg, 2002 Layout og tryk: FAF Tryk Formål
Læs mereVurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune
Vurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune Dato for besøg: 181110 Institution: Jægerborg vuggestue og Børnehave Antal børn i alt: Vuggestuen 34 Børnehaven: 52 Leder: Ann
Læs mereVURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA
1 VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA Skemaet er udarbejdet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger 1 om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø
Læs mereVurdering af hygiejniske forhold
Institution Kontaktperson Dato 29.01.2019 Barnets væresteder: Garderobe Vurdering af hygiejniske forhold Fanø børnehave og vuggestue Anne Bak Delt i tørt og fugtigt område Vurdering udført af Anne Bak
Læs mereRene hænder gi r raske venner
Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt
Læs mereHygiejne besøg. Institutionens navn. Lederens navn: Dorte Stollesen. Deltagere ved besøget: Dorte, 3 personaler, deraf AMIR og Merete Holm
Hygiejne besøg. Hygiejnebesøget udføres af to sundhedsplejersker der sammen med personale og leder gennemgår nedenstående skema. Skemaet er lavet ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hygiejne i
Læs mereÅrsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?
Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom? 2 Vi består alle af ca. 10 13 hudceller og 10 14 bakterier Vi mister
Læs mereHygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN
Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge
Læs mereVURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA
1 VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA Skemaet er udarbejdet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger 1 om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø
Læs mereHygiejne besøg. Institutionens navn. Lederens navn: Dorte Stollesen. Deltagere ved besøget: Dorte ( leder ), Amra ( daglig leder ) og Merete Holm
Hygiejne besøg. Hygiejnebesøget udføres af to sundhedsplejersker der sammen med personale og leder gennemgår nedenstående skema. Skemaet er lavet ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hygiejne i
Læs mereHygiejne. Retningslinje. i Dagplejen. Dagplejen. - for din og min sundhed. det gode børneliv
Hygiejne i Dagplejen Retningslinje - for din og min sundhed Dagplejen det gode børneliv Virus og bakterier kan overleve 2-6 timer eller længere på overflader som borde og dørhåndtag Forældrene og Dagplejerne
Læs mereHygiejnebesøg i Myretuen
Hygiejnebesøg i Myretuen Tirsdag den 31. juli 2012 Deltagere: Pia Spælling, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste årsag til sygdom
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 9. juli 2014 for anden gang været på besøg i Søvej, Institution Skovkanten. Ved besøget deltog daglig leder Laila Ritzau og kommunallæge
Læs mereHygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården
Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården Denne hygiejnepolitik er blevet til i 2011 ved inspiration fra Fredensborg Kommunes hygiejnepolitik, og er tilpasset Gentofte Kommunes krav og anbefalinger samt
Læs mereOfte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.
Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,
Læs mereKvalitetsstandard for hygiejne i daginstitutioner i Allerød kommune
Kvalitetsstandard for hygiejne i daginstitutioner i Allerød kommune Ved indgang til institutionen Det anbefales: Skraberist udenfor alle indgangspartier En grovluvet måtte umiddelbart indenfor døren En
Læs mereSmitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år
INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner
Læs mereHygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010
Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets
Læs mereHygiejnebesøg i Bukkebruse
Hygiejnebesøg i Bukkebruse Torsdag den 9. august 2012 Deltagere: Annemarie Hempel, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste årsag
Læs mereHygiejne besøg. Deltagere ved besøget: Hanna Magnussen; Ellen Bonde, Dorthe Stollesen; Anna, Merete, Camilla og Birgitte
Hygiejne besøg. Hygiejnebesøget udføres af to sundhedsplejersker der sammen med personale og leder gennemgår nedenstående skema. Skemaet er lavet ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hygiejne i
Læs mereSygepolitik for Børnehaven Spiren
Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 11. juli 2018 været på besøg i Myretuen. Ved besøget deltog leder Pia Spælling og kommunallæge Tine Keiser-Nielsen. Sidste besøg
Læs mereHygiejnebesøg i Keilstruplund
Hygiejnebesøg i Keilstruplund Den 13. september 2012 Deltagere: Jeanette Palm Andersen, pædagog Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste
Læs mereHygiejnebesøg i Nærum Menighedsbørnehave
Hygiejnebesøg i Nærum Menighedsbørnehave Fredag den 27. juli 2012 Deltagere: Bente Mahrt, leder Marianne Joensen, souschef Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 17. maj 2016 været på besøg i Nærum Menighedsbørnehave. Ved besøget deltog leder Bente Mahrt og kommunallæge Tine Keiser-Nielsen.
Læs mereHygiejnebesøg i Fredsholm
Hygiejnebesøg i Fredsholm Den 24 september 2012 Deltagere: Charlotte K. Wiitanen, daglig leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste
Læs mereHåndhygiejne i dagtilbud (0-6 årige)
Håndhygiejne i dagtilbud (0-6 årige) BØRN OG UNGE Layout og tryk: Grafisk Afdeling, Horsens Kommune Denne pjece handler om håndhygiejne og er udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 18. december 2014 for anden gang været på besøg i Gøngehuset, Område Bøllemosen. Ved besøget deltog daglig leder Mette Hulkvist
Læs mereRene hænder gi r raske venner
Sundhedstjenesten Rene hænder gi r raske venner Furesø Kommune Sundhedstjenesten Gammelgårdsvej 88 3520 Farum www.sundhedsplejen.furesoe.dk Oplag: 600 Udgivet: August 2010 Redaktion: Sundhedstjenesten
Læs mereDalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.
Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,
Læs mereGenerelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Læs mereHygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten
Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten Mandag den 20. august 2012 Deltagere: Mette Thomsen, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 25. juni 2014 for anden gang været på besøg i Mælkebøtten, Institution Ny Holte. Ved besøget deltog daglig leder Shazcia Blem og
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 6. august 2013 for anden gang været på besøg i Børnehuset Stenhøjgårdsvej, Institution Birkehaven. Ved besøget deltog daglig leder
Læs mereRapport udarbejdet på baggrund af Sundhedsplejens hygiejnebesøg i Sommerfugl d. 30/5-2017
Sommerfugl Skovburren 1 Næstved d. 6/6-17 4700 Næstved Rapport udarbejdet på baggrund af Sundhedsplejens hygiejnebesøg i Sommerfugl d. 30/5-2017 Baggrund for besøget Besøget er et led i Sundhedsplejens
Læs mereMøllevang januar Sygdomsfolder
Sygdomsfolder Møllevang januar 2018 Folderen er udarbejdet efter ønske fra forældre og personale i Møllevang og godkendt af Børnehuset Møllevangs forældrebestyrelse januar 2018. Vi ønsker et opslagsværk
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 9. december 2013 for anden gang været på besøg i Dronninggård Børnehus (tidligere Parcelvej/Junglehuset), Institution Ny Holte.
Læs mereFAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2
Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 8. maj 2017 været på besøg i Birkemosen. Ved besøget deltog daglig leder Anette Albrechtsen og kommunallæge Tine Keiser-Nielsen.
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 23. maj 2017 været på besøg i Børnehuset Sjælsø. Ved besøget deltog daglig leder Bettina Hede Jensen og kommunallæge Tine Keiser-
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 3. juli 2014 for anden gang været på besøg i Børnehuset Frederik Clausens Vænge, Institution Skovkanten. Ved besøget deltog daglig
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har onsdag den 31. juli 2013 for anden gang været på besøg i Kongebroen, afdeling Frejasvej, Institution Birkehaven. Ved besøget deltog
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 13. juni 2014 for anden gang været på besøg i Skovlyhuset, Institution Ny Holte. Ved besøget deltog daglig leder Hanne Pico og kommunallæge
Læs mereRene hænder og god hygiejne redder liv
Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Indeklima og -miljø har indflydelse på børns trivsel, læring, sundhed og sikkerhed og det hygiejniske niveau har betydning for spredning af smitsomme sygdomme.
Læs mereRegion Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika
Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange
Læs mereOm sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer
Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 19. januar 2017 for været på besøg i Børnehuset Frederik Clausens Vænge. Ved besøget deltog daglig leder Anders Kokkenborg, afdelingsleder
Læs mereDen fælles hygiejnepolitik og strategi. - for børn og ungeområdet 0-16 år
Den fælles hygiejnepolitik og strategi - for børn og ungeområdet 0-16 år 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 Hygiejnepolitikken... 5 Hygiejnestrategi... 5 Vask hænder - det virker!... 6
Læs mereSMITSOMME SYGDOMME INFO TIL FORÆLDRE OG INSTITUTIONER INFO OG OVERBLIK
SMITSOMME SYGDOMME INFO TIL FORÆLDRE OG INSTITUTIONER INFO OG OVERBLIK BØRN OG SKOLEFORVALTNINGEN TØNDER KOMMUNE 2017 Indledning Folderen informerer om smitsomme sygdomme, primært hos børn i aldersgruppen
Læs mereDen fælles hygiejnepolitik og strategi. - for børne- og ungeområdet 0-16 år
Den fælles hygiejnepolitik og strategi - for børne- og ungeområdet 0-16 år 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 Hygiejnepolitikken... 5 Hygiejnestrategi... 5 Vask hænder - det virker!...
Læs mereGenerelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 4. oktober 2017 været på besøg i Fredsholm. Ved besøget deltog konstitueret daglig leder Mads Holm og kommunallæge Tine Keiser-
Læs mereSundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på: ygdomme.pdf
Se mere på: http://www.sst.dk/publ/publ2011/cff/sygdomme/smitsommes ygdomme.pdf Flere informative små klips om den korrekte håndvask m.m.finder du på: http://www.youtube.com/user/hygiejneugen2010#p/c/27be7d2
Læs mereAntibiotika? kun når det er nødvendigt!
Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika
Læs mereHygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019
Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019 Udarbejdet af: Sundhedsplejerske Mette Hvelplund, Gitte Boysen og Sabina Ingholt ud fra Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale
Læs mereHvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter)
Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som frivillig er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den vagtansvarlige i boden. Roskilde Festivals
Læs mereHygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006
Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent
Læs mereMikroorganismer og hygiejne
Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med
Læs mereRengøring skema G- Line Tattoo Danmark
Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema
Læs mereOPLÆGSGUIDE. inspiration til, hvad der kan tales om i præsentationen»mindsk spredning af smitsomme sygdomme Hvorfor og hvordan?«
OPLÆGSGUIDE inspiration til, hvad der kan tales om i præsentationen»mindsk spredning af smitsomme sygdomme Hvorfor og hvordan?«udarbejdet af Lægemiddelenheden i Region Sjælland Forord Denne oplægsguide
Læs mereInfektion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Infektion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD. Infektion. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Infektion Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte. NYE
Læs mereInfektion. Sundhedsdansk NYE ORD. Infektion. Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte.
Sundhedsdansk Infektion Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte. NYE ORD Infektion Skriv det rigtige ord under billederne. halsbetændelse mellemørebetændelse
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK BØRNEHUSET STJERNEN Redigeret 28/8-14
SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHUSET STJERNEN Redigeret 28/8-14 Her kan I læse om vores retningslinier for mad & måltider, bevægelse samt hygiejne. Vi har i Børnehuset Stjernen udarbejdet en sundhedspolitik på områderne
Læs mereForholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge
Forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge Denne skrivelse informerer om forholdsregler mod smitsomme sygdomme hos børn. Forholdsreglerne gælder for alle dagtilbud,
Læs mereMRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker
MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker
Læs mereMave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)
Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Gastroenteritis og Norovirus spredes/overføres fra borgeren til personale, øvrige borgere og besøgende. Personale
Læs mereMRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende Personale
Læs mereUNDERVISNING I HÅND- HYGIEJNE I DAGPLEJE. Pensumbeskrivelse. Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen
UNDERVISNING I HÅND- HYGIEJNE I DAGPLEJE Pensumbeskrivelse 2006 Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen Undervisning i håndhygiejne i dagpleje Pensumbeskrivelse Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen Undervisning i
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner
Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,
Læs mereInstruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.
Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det
Læs mereAt forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.
Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)
Læs mereGode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3
April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige
Læs mereMOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON. ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON
MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E
Læs mereTil patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen
Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet
Læs merePatient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter
Patient vejledning Hickmann-kateter central venekateter 2 Vejledning til patienter med hickmann-kateter Hygiejne og opbevaring... side 4 Forbindskift... side 7 Indledning Mennesker, som af en eller anden
Læs mereEngangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder
Læs mereSundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner
Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner Allerød Kommune Sundhedsplejen Bjarkesvej 2 3450 Allerød www.alleroed.dk/sundhedsplejen ALLERØD KOMMUNE KÆRE FORÆLDRE Undersøgelser viser et meget tydeligt
Læs mereSundt indeklima sådan gør du
Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også
Læs mereVejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området
Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området Mål Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale på SÆH - området. Methicillin resistent Stafylokok
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 5. juni 2018 været på besøg i Skovstjernen. Ved besøget deltog leder Susanne Maischnack Larsen og kommunallæge Tine Keiser-Nielsen.
Læs mereSundt indeklima sådan gør du
Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også
Læs mereHåndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre
Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende
Læs mereAntibiotika? kun når det er nødvendigt!
Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika
Læs mere