Naturen i Brørup Kommune. Bilagsrapport til Naturkvalitetsplan for Ribe Amt

Transkript

1 Naturen i Brørup Kommune Bilagsrapport til Naturkvalitetsplan for Ribe Amt Oktober 2006

2 Udgiver: Udarbejdet af: Print: Forsidefoto: Ribe Amt, Sorsigvej 35, 6760 Ribe. Anne-Vibe Jensen i samarbejde med Inge Nagstrup, Jens Vahl og John Frikke (fugle). Trykkeriet, Ribe Amt. Motiv fra Kongeåen af Anne-Vibe Jensen. Øvrige fotos: Anne-Vibe Jensen; temaboksbilleder, fi gur 1, 9, 11, 13, 16, 18. Tine S. Pedersen; fi gur 7, 14. Oplag: 25 stk. Rapporten samt kortbilag kan desuden downloades fra amtets hjemmeside ( Udgivet: Oktober Kortbilag: Kortene er udarbejdet af Ribe Amt. Grundkort: Kort- og Matrikelstyrelsen.

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Naturkvalitetsplanens baggrund og fremtidige anvendelse Naturen i Brørup Kommune Landskabet Naturarealerne Værdisætning Målsætning Hovedindsatsområder Beskrivelse af hovedindsatsområder samt øvrige værdifulde naturområder i Brørup Kommune Holme Å Stilde Å Holsted Å Kongeåen Værdifulde naturområder beliggende udenfor hovedindsatsområderne Ordliste Anvendt litteratur og henvisning til nyttige hjemmesider Litteratur Nyttige hjemmesider 35 Kortbilag 1: Kort med alle 3-lokaliteter i Brørup Kommune. Kortbilag 2: Kort med målsætning af 3-lokaliteter i Brørup Kommune.

4 1.0 Indledning Naturkvalitetsplanens formål Naturkvalitetsplanen er en del af amtets regionplanlægning. Amtet besluttede i efteråret 1998, inspireret af flere andre amter, at udarbejde en naturkvalitetsplan for Ribe Amt. Planlægningsarbejdet er blevet særligt aktuelt, idet Wilhjelmudvalgets rapport fra august 2001 anbefaler, at der i forbindelse med regionplanrevision 2005 gennemføres naturkvalitetsplanlægning i alle landets amter. I 2002 har staten givet samme anbefaling og i 2003 har Miljøministeriet udgivet et idékatalog for naturplanlægning, som bygger på de hidtidige erfaringer bl.a. fra en række amter. Planlægningsarbejdet er primært tænkt som et redskab for amtets egen indsats på naturforvaltningsområdet. Derudover er det tanken, at amtets kommuner, interesseorganisationer og borgerne generelt her kan finde viden om amtets spændende naturområder samt hente inspiration til selv at arbejde videre med større og mindre tiltag, der kan forbedre amtets naturværdier. Naturkvalitetsplanens indhold Naturkvalitetsplanens afgrænsning Ribe Amts naturkvalitetsplan indeholder dels en status-beskrivelse af amtets naturområder og dels en planlægning af den fremtidige indsats for at bevare og forbedre naturområderne. Naturkvalitetsplanlægningen er bygget op over de principper, der siden begyndelsen af 1980 erne er brugt på vandløbsområdet med en overordnet målsætning for de enkelte naturområders fremtidige naturkvalitet, og en vurdering af hvorvidt målsætningen er opfyldt. Eftersom det kun er de biologiske forhold, der er inkluderet i statusbeskrivelsen, indgår der ikke en vægtning af naturområdernes rekreative og kulturhistoriske værdi i amtets naturkvalitetsplan. Rekreative og kulturhistoriske forhold er behandlet i andre dele af amtets regionplanlægning. Rapportens anbefalinger er derfor anført ud fra en rent biologisk synsvinkel, og anbefalingerne vil i en række tilfælde skulle vægtes med andre interesser. Naturkvalitetsplanen består af følgende dele: 1. En sammenfattende redegørelse med administrative retningslinier, der er indarbejdet i regionplanen. 2. En naturtype-rapport med en nærmere gennemgang af de forskellige naturtyper og deres naturindhold og udbredelse i amtet. 3. Fjorten rapporter med beskrivelse af kommunernes naturværdier. Denne rapport beskriver naturen i Brørup Kommune og indeholder en generel beskrivelse af kommunens naturforhold, herunder værdi- og målsætninger af naturområderne. Derudover findes en vurdering af de landskabsbiologiske sammenhænge og af de hovedindsatsområder hvor en øget indsats til naturforbedring har første prioritet. Rapporten indeholder endvidere en gennemgang af kommunens vigtigste naturområder, samt et kort, der viser målsætningen for den enkelte naturlokalitet, med angivelse af om målsætningen er opfyldt. Sidst i rapporten er der en ordliste med forklaring på fagord anvendt i rapporten og en litteraturliste inklusiv adresser på relevante hjemmesider. 2

5 Amtets viden og administration Principper for værdi- og målsætning Søerne Luftfototolkning og feltbesigtigelse 2.0 Naturkvalitetsplanens baggrund og fremtidige anvendelse Naturkvalitetsplanen er primært baseret på de områder, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven. Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft d. 1. juli 1992, og ifølge lovens 3 er flg. naturtyper beskyttet mod tilstandsændringer: heder, moser, enge, overdrev og strandenge der enkeltvis eller tilsammen er større end 2500 m 2, og søer større end 100 m 2. I forbindelse med planens forundersøgelser har det været højt prioriteret at få udarbejdet en god beskrivelse af så mange 3-lokaliteter som muligt. Amtets viden om 3-lokaliteterne har hidtil, meget groft sagt, været begrænset til en kortlægning af den geografiske udbredelse af de arealer, hvor forbudsbestemmelserne i naturbeskyttelsesloven gælder. Hovedformålene med planen er at få beskrevet det nuværende naturindhold og det naturmæssige potentiale i disse arealer. Det er amtets intention at vende forvaltningen af 3-arealerne fra en passiv administration af beskyttelsesbestemmelserne til en aktiv og fremadrettet udpegning af indsatsområder og en målrettet anvendelse af midler til naturpleje, naturgenopretning og naturvenlig landbrugsdrift. I rapporten Naturtyper i Ribe Amt er de enkelte naturtyper nærmere beskrevet med hensyn til naturindhold og udbredelse i amtet, og her kan man også kunne finde mere om principperne for planens værdisætninger og målsætninger af 3-lokaliteterne. De fleste søer og vandhuller er af ressourcemæssige årsager endnu ikke nærmere beskrevet. Loven omfatter søer og vandhuller, der er større end 100 m 2, og af disse er der registreret ca i Ribe Amt, heraf 157 i Brørup Kommune. Søer, der er større end 0,75 ha, er uddybende beskrevet i rapporten Registrering af søer i Ribe Amt fra Resten af søerne er indtil videre forsynet med en generel målsætning. De øvrige 3-lokaliteter er alle gennemgået i forbindelse med planens forundersøgelser. I Brørup Kommune drejer det sig om 154 lokaliteter. Ca. halvdelen er kort beskrevet og værdisat på baggrund af tolkning af farveluftfotos fra 1995 med et såkaldt spejlstereoskop og digitale luftfotos fra Det drejer sig primært om de mest kulturprægede og dermed naturmæssigt fattigste lokaliteter som f.eks. kulturenge, der omlægges med jævne mellemrum. De resterende lokaliteter er alle beskrevet og vurderet ved besøg i felten. Her er som et minimum indsamlet oplysninger om plantesamfund og dominerende plantearter og om områdets generelle tilstand. På de mere spændende lokaliteter og på lokaliteter med mulighed for naturforbedring er der udarbejdet mere omfattende plantelister og medtaget oplysninger om en lang række forhold som f.eks. udnyttelse, driftsforhold, fugtighedsforhold, påvirkninger og behov/mulighed for naturpleje eller naturgenopretning. Det er primært lokalitetens plantevækst, der er nærmere beskrevet i forbindelse med naturkvalitetsplanen, da fordelingen af almindelige og sjældne plantearter er en god indikation af lokalitetens tilstand og naturforbedringspotentiale. Ved udarbejdelsen af lokalitetsbeskrivelserne har amtet desuden benyttet data, der er indsamlet i forbindelse med Atlas Flora Danica-projektet (se ordlisten). Oplysninger om dyrelivet er vanskeligere at registrere ved en undersøgelse af denne type, men det er medtaget, hvor det har været muligt; der 3

6 er især medtaget en del oplysninger om forekomst af padder. Artsnavne vil i rapporten være angivet med fed skrifttype, mens slægtsnavne er angivet med almindelig skrifttype. Database GIS Databasens anvendelse Amtet videregiver oplysninger Amtet modtager oplysninger Alle oplysningerne fra luftfotogennemgangen og feltarbejdet er indtastet i en database. Det er således muligt at søge oplysninger om naturforholdene på en bestemt lokalitet eller i et bestemt område. Det er også muligt at søge efter hvor en bestemt planteart er fundet, hvor der er fundet moser med overgangsrigkær, eller hvor der er fundet lokaliteter med sjældne planter eller dyr osv. Databasen er desuden koblet sammen med amtets GIS (Geografisk Informations System). Det gør det muligt at producere kort med de søgte, arealrelaterede oplysninger; f.eks. et kort med udbredelsen af 2 arter af gøgeurt i Brørup Kommune (se Temaboks på side 11). Databasens oplysninger vil sammen med selve naturkvalitetsplanen fremover være et vigtigt arbejdsredskab for amtet; f.eks. ved behandling af de mange dispensationsansøgninger fra borgere og myndigheder, men også ved planlægning af større tekniske anlæg så som veje, kabelføringer og lignende. Oplysningerne fra naturkvalitetsdatabasen vil desuden blive anvendt i amtets prioritering af pleje- og naturgenopretningsopgaver og ved forvaltningen af de forskellige tilskudsmidler til private lodsejere. Det vil dermed blive muligt at sikre, at de begrænsede midler, der er til rådighed, anvendes der, hvor der er mest brug for dem, og der hvor man kan få mest natur for pengene. Det er imidlertid også meningen, at oplysninger fra databasen kan videregives til kommunerne og andre myndigheder samt til lodsejere, foreninger, studerende og andre, der er interesserede i naturforholdene i Ribe Amt. Det forventes specielt, at oplysningerne fra databasen bliver et værdifuldt arbejdsredskab for de nye storkommuner efter kommunalreformen i Databasens oplysninger bør løbende ajourføres og suppleres. Amtets Natur- og Landskabskontor modtager i den forbindelse meget gerne oplysninger om særlige naturforhold. Det kan f.eks. være oplysninger om følgende: Forekomst af sjældne plante- og dyrearter fra den nationale rød- og gulliste. Forekomst af arter, der er omfattet af EF-habitatdirektivet. Særligt store forekomster af halvsjældne eller egnskarakteristiske arter. Forekomst af lokaliteter med specielle eller sjældne vegetationstyper, hvor vegetationen er særlig karakteristisk for den pågældende vegetationstype. 4

7 3.0 Naturen i Brørup Kommune 3.1 Landskabet Istiderne Formet af smeltevandsfloder Holsted Bakkeø En væsentlig del af det landskabelige naturgrundlag i Ribe Amt er præget af de to sidste istider. Under Saale-istiden var hele landet isdækket, og efter isens afsmeltning for over år siden fremstod Sydvestjylland lige så kuperet, som Østjylland er det i dag. Ved sidste istid Weichsel-istiden nåede isen imidlertid stort set ikke til Ribe Amt, og da isen begyndte at afsmelte for ca år siden, fremstod det sydvestjyske område som et mere udjævnet landskab, der er formet af de arktiske storme og de store smeltevandsfloder. Ribe Amt er således kendetegnet af de store lethvælvede bakkeøer med grovsand og lerblandede jorder, der er gennemskåret af de brede, finsandede smeltevandsdale med hedesletter. Endelig har vinden dækket nogle områder med golde lag af flyvesand. Brørup Kommune er geografisk placeret ovenpå Holsted Bakkeø, der afgrænses mod syd af den brede smeltevandsdal omkring Kongeåen og mod nord af smeltevandsdalen hvor Holme Å løber. Midt gennem kommunen løber Holsted Å i en smal men karakteristisk ådal. Foruden de tre øst/vest gående vandløb skaber Stilde Å en nord/sydgående naturkorridor med tilløb til Holsted Å Figur. 1. Holsted Å ved Gravengård. 5

8 3.2 Naturarealerne Naturen i Brørup Kommune er primært koncentreret omkring vandløbene, hvor der langs bredden af åer og bække findes en mosaik af moser og enge. Naturområderne i Brørup Kommune bliver via vandløbene forbundet med naturområder i nabokommunerne og bidrager dermed til amtets samlede naturnetværk. Skovene Nåletræsplantager og egekrat Skovrejsning i Brørup Herregårdsmiljø ved Sønderskov Tirslundstenen Amtets højeste punkt Bavnehøj Skovene er ikke i sig selv omfattet af Naturkvalitetsplanen, men de udgør en væsentlig del af kommunens natur og er et vigtigt levested for en lang række plante- og dyrearter. Skovene indgår som et naturligt element i forbindelse med planens vurderinger af landskabsbiologiske sammenhænge, men der er ikke udarbejdet beskrivelser af naturindholdet i de enkelte skove. Skovområderne i Brørup Kommune omfatter både nåletræsplantager og forskellige løvskovsområder. Det største skovområde er Stilde Plantage, der primært består af nåletræsplantage, med spredte gamle rester af egekrat. Specielt i den vestlige del findes et mindre egekrat med to arter af eg, samt bævreasp og bøg. Der er flere andre spændende løvskovområder i kommunen bl.a. Gerndrup Bøgeskov, Langeskov ved Brørup og Kidholm Krat ved Adsersbøl. I Brørup Kommune er primært tre områder udlagt til skovrejsning. Det drejer sig om et større område syd for Holme Å, der strækker sig helt ned til Hyldelund, et område øst for skovområdet Bøgeskov, og et mindre område sydvest for Nørbølling. Sønderskovgård er omgivet af skovområderne Skovshoved, Nørreskov og Sønderskov. Skovområderne er primært løvskov domineret af bøg, med indslag af ask og rødel samt nogle beplantninger med nåletræer. På Herregården Sønderskov er der nu lokalt museum med tilknyttet Kulturog Naturskole. I Tirslund Plantage findes den imponerende vandreblok Tirslundstenen, der med sine 5 x 5 x 4 m er en af landets største. Plantagen består primært af nåletræer, hvor en del væltede under orkanen i Der er nu sket en omfattende genplantning med blandet løvskov. Skoven rummer også en mindesten over E. Dalgas, der startede plantageplantningerne i området i 1860erne. Nord for Vittrup, på kanten af Holme Å-dalen, findes et blandet skovområde med flere mindre egekrat med bøg, bævreasp og tørst. Syd herfor ligger nåletræsplantagen Galtlund Plantage, hvor man finder Stenbjerg, der med sine 103 m er Ribe Amts højeste punkt. Fra det nærliggende udsigtspunkt Vittrup Baun (101 m) er der en fin udsigt over landskabet. Omkring Vittrup Baun findes et større hedeområde af middel naturværdi. Vittrup Baun har tidligere været brugt som bavnehøj, dvs. at man ved hjælp af et bål på toppen af højen kunne sende signaler over større afstande, f.eks. i tilfælde af krig. Under 2. verdenskrig blev højen igen taget i brug, idet de tyske besættelsestropper bl.a. placerede en lyttepost og en støjsender på bavnen. 6

9 Procentvis fordeling af arealer i Brørup Kommune 3-arealer 5,3% Skov 10,9% Øvrige arealer 15,5% (byer, veje mm.) Landbrugsarealer 68,3% Figur 2. Brørup kommunes arealfordeling på landbrugsarealer, skov, 3- arealer (natur) og by, vej m.m. 3-arealerne Naturkvalitetsplanen er primært koncentreret omkring de naturområder, der er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3. Disse 3-arealer udgør ca. 5,3% af kommunens areal i alt ca. 562 ha fordelt på 305 lokaliteter. De 154 søer udgør antalsmæssigt ca. halvdelen af 3-arealerne, og de er som tidligere nævnt endnu ikke nærmere beskrevet og har foreløbigt fået en generel værdi- og målsætning. Beliggenheden af 3-arealerne er vist på kortbilag 1, og fordelingen på naturtyperne hede, overdrev, mose, fersk eng og sø/vandhul fremgår af figur 3. Brørup Kommune er den kommune i amtet, der har den mindste procentvise andel af 3-arealer. Fordelingen på naturtyperne i forhold til amtsgennemsnittet viser, at andelen af ferske enge er væsentlig højere og andelen af heder er lavere end på amtsplan. Da Brørup Kommune ligger inde i landet uden en kyststrækning, findes der ingen strandenge i kommunen. Procentvis fordeling af 3-områdernes areal i Brørup Kommune Sø 4,0% Hede 25,9% Mose 41,4% Fersk eng 28,3% Overdrev 0,4% Figur 3. 3-arealernes fordeling på naturtyperne; sø, hede, mose, overdrev og fersk eng. 7

10 Værdiklasserne 3.3 Værdisætning I forbindelse med ovennævnte beskrivelser af de beskyttede områder har de enkelte lokaliteter fået karakter for naturværdien. Værdisætningen er foretaget efter en række kriterier, som er kort beskrevet i skemaet på side 9. Følgende værdiklasser er anvendt: A B C Lokaliteter med særlig høj naturværdi Lokaliteter med middelhøj naturværdi Lokaliteter med begrænset naturværdi Der er i alt 21 A-lokaliteter, 63 B-lokaliteter og 69 C-lokaliteter. I Brørup Kommune er der en forholdsvis stor andel af A og B- lokaliteter sammenlignet med de fleste andre indlandskommuner i amtet. Man skal være opmærksom på, at når der kun anvendes tre værdiklasser, dækker hver klasse over et meget bredt spænd af naturkvaliteter. Fordeling af naturtyper Få heder og overdrev Artsrige moser og enge har høj naturværdi Områdebeskrivelser Fordelingen af de tre værdisætningsklasser på de forskellige 3-beskyttede naturtyper fremgår af figur 5. Ved en sammenligning af de tre lagkager ses det blandt andet, at der er en meget lille andel af kommunens mange engarealer, der har fået det højeste værdisætning, mens halvdelen af engene har fået den laveste værdisætning. Det skyldes, at mange enge er kulturenge, der drænes, gødskes og/eller omlægges med jævne mellemrum. Der er kun få overdrev og heder i Brørup Kommune, og der er kun 2 overdrev og en enkelt hede, der har fået den højeste værdisætning. Generelt er mange af amtets heder truet af tilgroning, da hedens oprindelige plantesamfund tager skade af den luftbårne kvælstoftilførsel. Overdrevene er hyppigt beliggende på ådalsskrænterne, hvor de naturlige plantesamfund kan være truet af tilførsel af næringsstoffer fra intensivt dyrkede marker. I forbindelse med undersøgelsens feltarbejde er der foretaget en underopdeling af de 3-beskyttede naturtyper i forskellige vegetationstyper. Ved en analyse af dette materiale ses, at 15 af de 21 mest værdifulde lokaliteter i Brørup Kommune (A-lokaliteterne) er artsrige mose- og englokaliteter. Disse vegetationstyper benævnes i fagsproget overgangsfattigkær, overgangsrigkær og natureng. Overvægten af disse kærtyper blandt A- lokaliteterne skyldes, at naturområderne i Brørup Kommune er koncentreret omkring de smalle ådale hvor de nævnte vegetationstyper er rigt repræsenteret. Der findes kun 3 næringsfattige moselokaliteter (ekstremfattigkær), der har fået den højeste værdisætning. Dette skyldes, at de næringsfattige lokaliteter ofte findes i tilknytning til større heder eller moser, der ikke er belastet af næringstilførsel fra omgivelserne. Sådanne lokaliteter er sjældne i Brørup Kommune. I amtets øvrige kommuner udgør de næringsfattige mose og hedelokaliteter størstedelen af de A-værdisatte lokaliteter. I temaboksen på side 11 findes en beskrivelse og et udbredelseskort over planterne maj-gøgeurt og plettet gøgeurt i Brørup Kommune. Maj-gøgeurt er en karakterplante for naturtypen overgangsrigkær og plettet gøgeurt er karakterplante for naturtypen overgangsfattigkær. I rapportens kapitel 4 findes en gennemgang og beskrivelse af kommunens særligt værdifulde områder og lokaliteter. 8

11 Værdisætning af naturtyper i Ribe Amt Naturgrundlag Naturindhold Værdiklasse A Kulturpåvirkning Landskabsøkologi Flora Fauna Jordbunden aldrig (eller meget sjældent) forstyrret. Meget lang og stabil ekstensiv driftsperiode eller ingen drift. Ingen gødskning, sprøjtning eller dræning. Ingen alternativ udnyttelse. Specielt værdifuldt landskab. Lokaliteten er beliggende indenfor regionplanens naturområde i større landskabelig sammenhæng med andre lokaliteter, skove eller vandløb. Lokaliteten har særlig betydning som f.eks. spredningskorridor eller trædesten. Flora særlig karakteristisk for naturtypen. Meget artsrig vegetation. Forekomst af arter fra den regionale ansvarseller rødliste, arter fra den nationale rød- eller gulliste eller A-arter fra taxonlisten. Ofte særlig typisk eller artsrig fauna for lokaliteten. Stor forekomst af truede eller sjældne arter. Rødlistearter. B Uregelmæssig eller ændret drift. Ingen eller kun lille påvirkning af gødskning, sprøjtning eller dræning. Nogen påvirkning af rekreativ eller alternativ udnyttelse. Typisk landskab. Lokaliteten er beliggende indenfor regionplanens naturområde eller i landskabelig sammenhæng udenfor naturområdet. Lokaliteten indgår i spredningskorridorer eller har betydning som trædesten eller lignende. Flora karakteristisk for naturtypen. Forekomst af B-arter fra taxonlisten. Fauna karakteristisk for naturtypen. Forekomst af truede eller sjældne arter. Gulliste-arter. C Ustabil drift eller ændret drift i seneste årti. Meget tilgroede, næringsstofbelastede eller dræningspåvirkede samfund. Præget af rekreative aktiviteter eller alternativ udnyttelse. Lille landskabeligt isoleret lokalitet. Enkelt mindre lokalitet i landbrugsområde. Flora mindre karakteristisk. Artsfattigt tilgroningssamfund. Forekomst af mange gødskningstolerante arter. Fauna mindre karakteristisk og veludviklet. Figur 4. Skema der viser kriterierne for værdisætning af naturtyper i Ribe Amt. 9

12 De 21 A-værdisatte lokaliteters fordeling på naturtyper Mose (og kær) Fersk eng Overdrev Hede De 63 B-værdisatte lokaliteters fordeling på naturtyper Mose (og kær) 29 Fersk eng Overdrev Hede De 69 C-værdisatte lokaliteters fordeling på naturtyper Mose (og kær) 38 Fersk eng Overdrev Hede Figur 5. Fordelingen af værdisætninger på naturtyper. Tallene angiver antal lokaliteter. 10

13 Temaboks: Maj-gøgeurt og plettet gøgeurt i Brørup Kommune Udbredelse af maj-gøgeurt og plettet gøgeurt i Brørup Kommune. De røde prikker angiver centrum af de 16 lokaliteter hvor der er registreret maj-gøgeurt og de 6 lilla prikker angiver plettet gøgeurts udbredelse i kommunen. Billedet øverst til højre: Plettet gøgeurt blomstrer i juni og har en kegleformet lyslilla blomsterstand. Billedet nederst til højre: Majgøgeurt blomstrer i maj og kendes på den rødlilla blomsterstand. Orkidéer i dansk natur Maj-gøgeurt er et eksempel på en plante, der er relativt sjælden i den vestlige del af landet, men mere almindelig i Østdanmark. Den vokser i moser og enge ofte langs vandløb, hvor den er særligt truet af næringstilførsel og tilgroning, da den har svært ved at konkurrere med de højere græsser og urter. Plettet gøgeurt vokser på mere næringsfattige lokaliteter på heder og i hedemoser og er derfor mere almindelig i den nordlige og vestlige del af landet og mere sjælden mod øst. I Brørup Kommune findes begge arter, nogle steder på samme lokalitet. Det viser, at der stadig findes varierede og artsrige naturområder i kommunen. Hvis vi skal bevare den danske natur så alsidig som muligt, så er det vigtigt, at der findes fugtige moser og enge, der holdes lysåbne med græsning eller høslet. 11

14 Principper Regionplanen Målsætningsklasser 3.4 Målsætning De enkelte lokaliteter er blevet målsat efter principper, som er beskrevet i regionplanen og i rapporten Naturtyper i Ribe Amt. Målsætningerne er optaget i regionplanen, som også indeholder administrative retningslinier for de enkelte målsætningsklasser. Målsætningerne er dermed bindende for Ribe Amts og andre myndigheders administration og planlægning. Samtidig er målsætningerne et udtryk for, i hvor høj grad amtet vil søge at kanalisere midler til bevaring eller forbedring af naturindholdet på lokaliteten. A-målsætning er givet til alle A-værdisatte lokaliteter samt typisk til de B-værdisatte lokaliteter, hvor der vurderes at være oplagte muligheder for naturforbedring, eller hvor landskabsbiologiske sammenhænge og/eller særlige artsforekomster betinger, at der bør gøres en indsats. B-målsætning er givet til resten af de B-værdisatte lokaliteter samt typisk til de C-værdisatte lokaliteter, der indgår i væsentlige landskabsbiologiske sammenhænge. C-målsætning er typisk givet til landskabeligt isolerede, C-værdisatte lokaliteter, hvor naturforbedring ikke vurderes at være realistisk. Målsætning i Brørup Kommune På kortet bagerst i rapporten er indtegnet målsætningerne for Brørup Kommunes 3-arealer. Her er også angivet, om målsætningen er opfyldt for den enkelte lokalitet. Målsætningen af lokaliteter i Brørup Kommune afspejler det generelle billede, at B- og C-værdisatte lokaliteter, der er beliggende i større biologisk sammenhængende- eller relativt uspolerede naturområder, får en målsætning, der ligger højere end værdisætningen. Det er et udtryk for, at disse lokaliteter har et større potentiale for en forbedret naturværdi end mere isolerede lokaliteter. Dels er det i disse områder, vi finder de mest værdifulde lokaliteter, og dels er der landskabelige sammenhænge, der gør det muligt for planter og dyr at spredes til nye lokaliteter. En prioritering af indsatsen til naturforbedrende aktiviteter vil i disse områder kunne bevare de mest værdifulde lokaliteter og på længere sigt medvirke til, at de øvrige lokaliteter kan opfylde den høje målsætning. På figur 6 er vist et diagram over antallet af A- B- og C-målsætninger med angivelse af hvor mange lokaliteter, der opfylder målsætningen. Det ses af søjlerne i figur 6 at ca. 1 3 af de A målsatte og ca. halvdelen af de B målsatte lokaliteter ikke opfylder målsætningen. Disse lokaliteter har gode muligheder for at udvikle sig til mere artsrige og mere værdifulde naturområder, men mange af lokaliteterne er afhængige af en eller anden form for pleje, driftsændring eller lignende, for at målsætningen kan opfyldes. De i alt 35 lokaliteter, der er C-målsatte, er lokaliteter, hvor det skønnes, at lokaliteten er så kulturpåvirket og isoleret, at det vil være vanskeligt eller urealistisk at forbedre naturværdien væsentligt. Figur 6. Søjlediagram over antallet af A- B- og C- målsatte lokaliteter med angivelse af antallet af lokaliteter, der opfylder målsætningen. 12

15 Lokaliteter fordelt på målsætning Målsætning ikke-opfyldt Målsætning opfyldt Antal A-målsætning B-målsætning C-målsætning A-målsatte lokaliteter B-målsatte lokaliteter C-målsatte lokaliteter De A-målsatte lokaliteter ligger primært i forbindelse med de større vandløb: 1) Holme Å, 2) Stilde Å, 3) Holsted Å, 4) Kongeåen, samt 5) en delstrækning langs Kannebæk vest for Folding. De B-målsatte lokaliteter findes primært i tilknytning til A-målsatte områder eller som mere eller mindre sammenhængende lokaliteter omkring mindre vandløb. Det drejer sig om Adsersbøl Bæk, Lindknud Bæk og delstrækninger langs Stilde Å og Kannebæk. De C-målsatte lokaliteter er overvejende små og isolerede lokaliteter spredt rundt i kommunen. Natura 2000-nettet 3.5 Hovedindsatsområder Danmark har forpligtet sig til at medvirke til at styrke spredningsmulighederne og dermed sikre stabile bestande af de vilde plante- og dyrearter. Dette skal ske på tværs af Europas landegrænser ved etablering og forbedring af et netværk af økologiske forbindelser og levesteder det såkaldte Natura 2000-net. Dette netværk består primært af de internationale beskyttelsesområder (Ramsar-, EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder), skov, 3-områder o. lign. samt nødvendige forbindelsesled imellem de øvrige elementer. Netværkets ydre afgrænsning er i Ribe Amts Regionplan vist med arealkategorierne Særligt Beskyttelsesområde og Naturområde (se kortbilag 2), og denne afgrænsning er derfor samtidig amtets forslag til rammen for de økologiske forbindelseslinier. Den biologiske hovedstruktur Som det fremgår af kortbilagene, udgør naturområderne i Brørup Kommune et vidt forgrenet netværk. Et af de væsentlige formål med amtets Naturkvalitetsplan er at udpege hovedstrukturen i dette netværk, så der kvalificeret kan peges på, hvilke naturbevarings-, naturforbedrings- og naturgenopretningsindsatser, der vil gøre mest gavn. Hovedstrukturen i netværket udgøres dels af korridorer og naturarealer med særligt værdifulde lokaliteter og dels af de største og mest sammenhængende korridorer, der skaber forbin- 13

16 delse imellem fjerntliggende naturarealer. Det drejer sig om 4 af de 5 områder, som er nævnt i afsnit 3.4: Holme Å, Stilde Å, Holsted Å og Kongeåen. Figur 7. Motiv fra Holsted Å. Hovedindsatsområder Mål for hovedindsatsområderne Det er i naturområderne omkring de fire vandløbssystemer, at Ribe Amt vil opfordre til, at borgene og Brørup Kommune gør en særlig indsats for at bevare og forbedre naturen. Det er også især i disse områder, at amtet vil anbefale at bruge de fremtidige midler til naturpleje og midler til indgåelse af frivillige aftaler om naturgenopretning eller ekstensivering af driften. Lokalitetsbeskrivelserne i kapitel 4 angiver for nogle af lokaliteterne en række konkrete mål vedrørende arealernes drift og pleje. Generelt kan det siges, at følgende mål er højt prioriteret indenfor hovedindsatsområderne: At skabe sammenhæng i naturområderne. Målet er ofte at holde ådalene udenfor omdrift, hvilket også er til gavn for vandløbene. At fastholde nuværende ekstensiv landbrugsdrift. At ekstensivere driften på indsatsområdets intensivt drevne kulturenge evt. i forbindelse med vandstandshævning. At genindføre græsning eller høslæt på lokaliteter, der er truet af tilgroning. At omgive højt målsatte lokaliteter med en bufferzone (stødpude), der øger naturarealet og mindsker kulturpåvirkningen fra de dyrkede arealer. At skabe korridorer, der giver planter og dyr mulighed for at sprede sig imellem naturområderne. At øge den biologiske variation ved etablering af småbiotoper i landbrugsområder, i særdeleshed hvor der er kendskab til særlige artsforekomster. 14

17 Huller i korridorerne Det skal særligt fremhæves, at der i tilknytning til de nævnte 4 hovedindsatsområder er følgende væsentlige huller i korridorstrukturen: Langs Kongeåen ved Kongeåens Dambrug. Holsted Å ved Præstkær Fiskeri. Arealer langs Adsersbøl Bæk mellem Stilde Å og Hyldelund Kær og langs Lindknud Bæk vest for Lindknud. Der er tale om tidligere engarealer, der nu bruges til dambrugsdrift eller dyrkes intensivt. Maltbæk Dambrug er planlagt nedlagt, hvilket giver mulighed for at etablere ekstensivt drevne engarealer på eller omkring det nedlagte anlæg. Derudover bør der etableres ekstensivt drevne engarealer omkring Kongeåens Dambrug og Præstkær Fiskeri. Driften på de intensivt dyrkede arealer langs Adsersbøl Bæk og Lindknud Bæk bør ekstensiveres, hvilket vil forbedre spredningsmulighederne for dyr og planter og dermed sikre en mere optimal funktion af Brørup Kommunes del af Natura 2000-nettet. Ribe Amt ønsker derfor at indgå frivillige driftsaftaler med ejerne af disse arealer. Sådanne aftaler kan for eksempel etableres ved at anvende ordningen om tilskud til miljøvenligt jordbrug. Disse tilskud kan søges til arealer, der ligger i Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder). Det vil derfor være hensigtsmæssigt at sikre, at hovedindsatsområderne udpeges til SFL-områder i det omfang der ikke allerede er tilfældet. 15

18 4.0 Beskrivelse af hovedindsatsområder samt øvrige værdifulde naturområder i Brørup Kommune Beskrivelser af særligt værdifulde områder Naturområder eller -lokaliteter, der er særligt værdifulde bliver her beskrevet nøjere. Nogle udvalgte store og vigtige naturområder er grundigt beskrevet med oversigtskort og forslag til fremtidig handling. Mindre områder eller isolerede lokaliteter er beskrevet ganske kort. Vigtig hovedkorridor 4.1 Holme Å Holme Å udspringer i moserne vest og nord for Bække i Vejen Kommune. Holme Å er, som en af hovedårerne i et vidt forgrenet vandsystem, en meget vigtig hovedkorridor i Ribe Amt. Holme Å er ikke reguleret og følger på de fleste strækninger sit oprindelige forløb. I Brørup Kommune markerer Holme Å kommunens nordlige grænse. Holme Å Figur 8. Kort over Holme Å. Dele af Holme Å er fredet Smeltevandsflodløb Kendelsesfredning I 1978 blev 540 ha af Holme Ådal og dens omgivelser fredet. Fredningen omfatter den strækning af vandløbet, der ligger i Holsted, Grindsted og Helle Kommuner fra Starup til Galstho vest for Hovborg. De dele af åen, der ligger i Brørup Kommune, er ikke omfattet af fredningen. Landskabsfredningen blev indført for at sikre den endnu ikke regulerede Holme Å med omgivelser. Geologi Holme Å løber i en smal smeltevandsdal mellem Holsted og Hejnsvig Bakkeø. Den løber nord om Esbjerg Bakkeø og løber ud i Varde Å, der gennem Ho Bugt har udløb til Vadehavet. 16

19 Oldtidshøje ved Vittrup Baun Landskab i forandring Historie Der findes ikke mange synlige fortidsminder i selve Holme-ådalen, da fortidens mennesker foretrak at anlægge deres gravhøje på højtliggende, synlige steder i landskabet. I området syd for Holme Å, omkring Vittrup Baun, findes en stor tæthed af gravhøje og stendysser. Landskabet omkring Holme Å er i stadig forandring, og mennesker har gennem historien ændret landskabet fra urskov til hede og fra hede til plantage og ager. I Hovborg har Ribe Amt et lille udstillingshus, hvor man kan få mere at vide om Holme-ådalens natur- og kulturhistorie. Naturindhold Langs Holme Å findes en mosaik af moser og enge og flere steder afgrænses ådalen af store skove og hedeområder. Holme Å løber igennem en række kommuner og kun et fåtal af ådalens mange naturlokaliteter er beliggende i Brørup Kommune. Værdifulde moser Tidligere Paludella væld Kær med top-star Odder Fuglelivet En del af de engarealer, der ligger langs åen ved Nørre Vittrup, er meget kulturpåvirkede og har en begrænset eller middel naturværdi. Langs åen findes endvidere en del lokaliteter, der er under kraftig tilgroning med pilekrat og høje stauder. Omkring Høllund Bro findes imidlertid nogle værdifulde moselokaliteter med en meget artsrig og varieret flora. Her findes kommunens fineste ekstremfattigkær med arter som benbræk, tranebær, rosmarinlyng, klokkelyng, smalbladet kæruld, mose-troldurt og mose-pors. På enkelte lokaliteter vokser klokke-ensian og orkidéen plettet gøgeurt, og på en vældpåvirket eng er der fundet en lille bestand af den meget sjældne kødædende plante vibefedt, der ellers kun er fundet få steder i amtet. I området omkring Høllund Bro er der i forbindelse med Atlas Flora Danica projektet endvidere fundet spæd mælkeurt, majgøgeurt, tråd-siv og vand-brandbæger. I området ved Høllund Bro har der tidligere været et specielt vældområde med mossen paludella squarrosa og den ekstremt sjældne plante gul stenbræk. I forbindelse med naturkvalitetens feltarbejde er gul stenbræk ikke genfundet på lokaliteten. Flere steder langs Holme Å findes kær-områder med top-star, der er temmelig almindelig i Østjylland, men relativt sjælden i Vestjylland. Top-star danner meget store karakteristiske tuer, der kan blive op til 1,5 meter høje og 1 meter i diameter. I forbindelse med amtets odderundersøgelser i og 2004 er odderen eftersøgt men ikke fundet i den del af Holme Å der ligger i Brørup Kommune. Det vurderes dog, at der er gode levemuligheder for odderen i området. Fuglelivet ved Holme Å er ikke undersøgt systematisk, men arter som gråand, dobbeltbekkasin, isfugl, bjergvipstjert, græshoppesanger og kærsanger findes ynglende ved vandløbet og i de tilstødende kærområder. Lokaliteten er også vigtig som overvintringsområde for isfugl, vandstær og bjergvipstjert. 17

20 Figur 9. Værdifuldt ekstremfattigkær ved Høllund Bro. Del af vigtig korridor Værdi- og målsætning Samlet vurdering Holme Å er en vigtig hovedkorridor i Ribe Amt. De lokaliteter, der ligger langs Holme Å i Brørup Kommune, indgår derfor i en større naturmæssig sammenhæng. Lokaliteterne i Brørup Kommune spænder vegetationsmæssigt vidt fra de kulturpåvirkede enge over pilekrat og højstaude-samfund til de mest værdifulde ekstremfattigkær. Der er i dag kun nogle få lokaliteter ved Høllund Bro, der har en naturrigdom, der gør, at de lever op til den højeste målsætning i Naturkvalitetsplanen. De øvrige lokaliteter er enten kulturpåvirkede enge med en artsfattig flora og lille naturværdi eller tilgroede moser med middel naturværdi. Lokaliteterne har dog i kraft af deres beliggenhed i Holme Å korridoren potentiale til en forbedret naturværdi, hvis der sættes ind med ekstensivering af kulturengene og pleje af de tilgroede moseområder. Behov for pleje og ekstensivering Ekstensivering af driften af kulturengene ved Nørre Vittrup. Rydning af pilekrat og efterfølgende afgræsning af tilgroede moselokaliteter i ådalen. Udarbejdelse af plejeplan for de værdifulde kærområder ved Høllund Bro. Behov for overvågning Den lille bestand af vibefedt bør overvåges. Fornyet eftersøgning af gul stenbræk og mossen paludella squarrosa. 18

21 Nord-sydgående korridor 4.2 Stilde Å Naturarealerne omkring Stilde Å udgør den væsentligste nord-sydgående korridor i Brørup Kommune. Stilde Å dannes af tilløb fra Adsersbøl Bæk, der udspringer i Hyldelund Kær, og tilløb fra Lindknud Bæk, der udspringer øst for Lindknud. På en længere strækning løber Stilde Å tæt langs Stilde Plantage, der er kommunens største skovområde. Syd for Surhave løber Stilde Å ud i Holsted Å og skaber herved forbindelse til en række værdifulde eng- og moselokaliteter langs Holsted Å. Stilde Å Holsted Å Figur 10. Kort over Stilde Å Habitatområde Sandet vandløbsbund Internationalt beskyttelsesområde Den nedre del af Stilde Å med omgivende kærområder er udpeget som habitatområde for forskellige fisk bl.a. snæbel og for odder, samt forskellige vegetationstyper bl.a. rigkær og overdrev. Geologi Stilde Å løber igennem Holsted Bakkeø, der primært består af sandjord. Vandløbsbunden er derfor sandet med en varieret og artsrig vandløbsflora. Åen er tidligere blevet reguleret og det slyngede forløb dermed rettet ud. I dag fremstår den dog som et relativt naturligt og uforstyrret vandløb. 19

22 Smal ådal med varieret natur Kulturenge og pilekrat Naturindhold Ådalen omkring Stilde Å er generelt smal, med en del vældpåvirkede områder langs ådalskanten og nogle steder med hængedynd. De nordligste områder er mere tørre og kulturpåvirkede med færre arter og begrænset naturværdi. Ved åens forløb langs Stilde Plantage, findes en varieret mosaik af engog kærområder med forskellige vegetationstyper som overgangsrigkær, overgangsfattigkær, starsump, rørsump, pilekrat og kreaturgræsset eng. Stedvis er arealerne under tilgroning med piletræer og birketræer. Trods den begyndende tilgroning er vegetationen stadig artsrig med karakteristiske kærplanter som dynd-padderok, eng-viol, dusk-fredløs, krybende baldrian, almindelig mjødurt, sump-kællingetand, eng-nellikerod, bukkeblad, eng-kabbeleje, almindelig star, næb-star, top-star, kær-tidsel og mose-bunke. Derudover findes flere steder i ådalen små bestande af sjældnere arter som plettet gøgeurt og maj-gøgeurt samt enkelte planter af engblomme, mose-troldurt, eng-troldurt, loppe-star og trindstænglet star. Dobbeltbekasin og bynkefugl yngler i området, hvor der også er observeret skrubtudse, butsnudet frø og almindeligt firben. Syd for Stilde Plantage findes en række mere kulturpåvirkede og tilgroede enge og nogle mindre pilekrat med en mere artsfattig vegetation. På en enkelt moselokalitet findes stadig nogle få eksemplarer af maj-gøgeurt, hvilket tyder på at lokaliteten har potentiale til en forbedret naturværdi, hvis den plejes eller driften ekstensiveres. Ved sammenløbet mellem Stilde Å og Holsted Å findes igen et større moseområde med høj naturværdi. Figur 11. Stilde Å øst for Stilde Plantage. 20

23 Fuglelivet Vigtig korridorfunktion Ved Stilde Å yngler fåtallige arter som isfugl og bjergvipstjert, ligesom området om vinteren er overvintringsområde for lille lappedykker, svaleklire, isfugl, bjergvipstjert og vandstær. Samlet vurdering Naturarealerne omkring Stilde Å udgør en væsentlig nord sydgående korridor i en kommune, der er domineret af øst vestgående vandløb og naturkorridorer. En styrkelse af Stilde Å korridoren vil gøre det muligt at skabe forbindelse fra Holsted Å over Hyldelund Kær til skov- og hedeområder ved Hyldelund og derfra til Klelund Plantage og de store naturområder, der findes i tilknytning hertil. Der findes stadig flere værdifulde kærsamfund langs Stilde Å, der lever op til den højeste målsætning. Mange af områderne er uden drift og derfor truet af tilgroning med høje stauder og pilekrat, og de mere sjældne arter som bl.a. orkidéer findes kun i små og spredte bestande. Flere af ådalens engområder er ret kulturprægede og det vil kræve en ekstensivering af driften, hvis de skal opfylde målsætningen. Behov for pleje og ekstensivering De mest værdifulde moseområder langs Stilde Å bør plejes med afgræsning, høslet og evt. rydning af pilekrat. Der bør skabes forbindelse mellem Stilde Å-korridoren og Hyldelund Kær samt engarealerne langs Lindknud Bæk, ved ekstensivering af driften af agerjord langs Adsersbøl Bæk og Lindknud Bæk. Ekstensivering af de intensivt dyrkede kulturenge i ådalen. Behov for overvågning Det fine kærområde med eng-troldurt og loppe-star bør overvåges. Fuglelivet bør undersøges nærmere. 21

24 Smukt ådalslandskab Habitatområde 4.3 Holsted Å Holsted Å slynger igennem enge og moser i en markeret ådal, der er nedskåret i Holsted Bakkeø. Udenfor kommunens grænser har Holsted Å forbindelse til Vejen Mose mod øst, og vestpå har Holsted Å udløb i Sneum Å, der er hovedåren i en af amtets største og vigtigste spredningskorridorer. Internationalt beskyttelsesområde Holsted Å er sammen med Stilde Å udpeget som habitatområde for forskellige fisk bl.a. snæbel og for odder, samt forskellige vegetationstyper bl.a. rigkær og overdrev. Holsted Å Figur 12. Kort over Holsted Å. Gravengård Vandmølle Historie Tidligere har vandkraften i vandløbene været brugt til forskellige former for mølledrift. Der har langs amtets vandløb været flere vandmøller, der har udnyttet vandkraften til forskellige formål; bl.a. maling af korn, forarbejdning af klæde (stampemøller), og drift af teglværker og savværker. En del af de dambrug, der nu findes langs åerne, er placeret på steder, hvor der tidligere lå en vandmølle. I Brørup Kommune er den lille Gravengård Vandmølle fra 1865 bevaret. Møllen er opført som benstampe til den nærliggende gård. Møllen repræsenterer et spændende stykke møllehistorie på grund af sit specielle møllehjul og sin tilknytning til gården. Møllen er blevet restaureret i

25 Figur 13. Gravengård Vandmølle. Værdifulde overgangsrigkær Naturpleje ved Gjerndrup Stor bestand af maj-gøgeurt Oddere Naturindhold Naturen omkring Holsted Å er varieret og artsrig med en række forskellige vegetationstyper og plantesamfund. Der findes langs åen en række overgangsrigkær med engblomme og maj-gøgeurt, der er karakterplanter for denne vegetationstype. Generelt er de varierede og lysåbne plantesamfund dog truet af tilgroning med højere stauder og rørsump med arter som kærtidsel, almindelig mjødurt, stor nælde, krybende baldrian, angelik, gul iris, rørgræs og høj sødgræs. Langs Holsted Å syd for Gjerndrup findes nogle spændende moselokaliteter med en artsrig flora med bl.a. pæne bestande af maj-gøgeurt og engblomme. Da området en længere årrække havde henligget uden nogen form for drift, var de værdifulde moselokaliteter truet af tilgroning. Specielt tilgroning med kæmpe bjørneklo var blevet et stort problem, og der blev iagttaget en nedgang i bestanden af både maj-gøgurt og engblomme. I 2002 iværksatte amtet i samarbejde med lodsejeren et mindre naturplejeprojekt, der havde til formål at genindføre græsning på de tilgroede mose og englokaliteter. I sommeren 2003 kunne man konstatere, at græsningen har skabt større lysåbne områder til gavn for en lang række plantearter. I sommeren 2004 vil græsningsfolden blive udvidet, så et større engområde inddrages til græsning. Ved sammenløbet mellem Stilde Å og Holsted Å findes et større engområde med en meget varieret vegetation. Nogle partier domineres af henholdsvis næb-star og dynd-padderok med indslag af almindelig mjødurt, dueurt sp., stor nælde, rørgræs og lyse-siv. Størstedelen er ugræsset og under tilgroning. Den østlige del af engen er afgræsset syd for åen. Her findes områder, hvor vand presses ud af ådalsskrænten og danner meget våde overgangsrigkær, hvor der vokser ca. hundrede maj-gøgeurt sammen med arter som trævlekrone, bidende ranunkel, stor skjaller, kær-tidsel og dynd-padderok. I forbindelse med amtets odderundersøgelse i 2004 er odderen eftersøgt men ikke fundet i Holsted Å-systemet. Odderen blev i forbindelse med en odder- 23

26 undersøgelse i fundet i Holsted Å ved Hessellund i Bramming Kommune. Det er derfor muligt, at odderen stadig findes i Holsted Å eller kan genindvandre fra andre vandløbssystemer. Det vurderes, at de fysiske forhold og fødemulighederne er gode i Holsted Å. Figur 14. Eng med maj-gøgeurt og trævlekrone ved Holsted Å. Fuglelivet Fuglelivet ved vandløbet er karakteriseret ved ynglende bjergvipstjert og overvintrende arter som lille lappedykker, dobbeltbekkasin, svaleklire, isfugl, bjergvipstjert og vandstær. Ådalen er en vigtig træk- og spredningskorridor for mange fuglearter. Samlet vurdering Ådalen omkring Holsted Å er en vigtig hovedkorridor i amtets naturnetværk og skaber forbindelse fra Vejen Mose til Sneum Å og Vadehavet. Eng- og moseområderne langs Holsted Å er især karakteriseret af, at vegetationstypen overgangsrigkær er udbredt i ådalen, mens denne vegetationstype ellers er forholdsvis sjælden i denne del af landet. Der er et mindre hul i korridorstrukturen omkring Præstkær Fiskeri. Omkring det nu nedlagte Gjerndrup Dambrug er eng-vegetationen kommet tilbage, og arealet vil med tiden blive omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. 24

27 Værdi- og målsætning En række enge og moser langs åen har en variation og naturrigdom, der gør, at de lever op til den højeste målsætning. Generelt er naturarealerne langs åen truet af tilgroning. Det gælder i særlig grad de lokaliteter, der på nuværende tidspunkt ikke opfylder målsætningen. Der er på flere af disse lokaliteter stadig rester af en værdifuld flora hvilket indikerer, at lokaliteterne har potentiale til en forbedret naturværdi. Behov for pleje og ekstensivering Der er stort behov for, at flere af de værdifulde eng- og moseområder langs åen plejes med rydning af træopvækst, og efterfølgende afgræsning eller høslet. Hullet i korridorstrukturen omkring Præstkær Fiskeri bør fyldes ud ved ekstensivering af driften af landbrugsarealer og engarealer omkring dambruget. Der er behov for at reducere tilførslen af næringsstoffer til de ånære arealer ved udlægning af bufferzoner på de højere liggende ådalsskrænter. Behov for overvågning Effekten af naturplejeprojektet i Gjerndrup bør følges, så erfaringer herfra kan bruges i tilsvarende projekter i ådalen. Der bør fortsat holdes øje med odderen langs Holsted Å. Evt. overvågning af den store bestand af maj-gøgeurt. Fuglelivet bør undersøges nærmere. 25

28 4.4 Kongeåen Kongeåen udspringer ved Farris i Sønderjyllands Amt og løber ud i Vadehavet. Det er hovedåren i et vidt forgrenet vandsystem, og det er derfor en særdeles vigtig hovedkorridor i Ribe Amt og Brørup Kommune. Kongeåen løber i et naturligt slynget forløb, der i Brørup Kommune danner grænsen til Sønderjyllands Amt. EF-habitatområde Internationalt beskyttelsesområde Kongeåen er udpeget som EF-habitatområde for flodlampret, bæklampret, snæbel og odder. Dertil kommer naturtyperne: vandløb med vandplanter, rigkær samt bræmmer med høje urter langs vandløb. Kongeåen Figur 15. Kort over Kongeåen. Landskabsfredning Dannet af smeltevand Bronzealderfund Kendelsesfredninger 820 ha af den uregulerede Kongeå med omgivelser blev i 1978 landskabsfredet, heraf findes de 67 ha i Brørup Kommune. Fredningen omfatter arealer langs Kongeåen i Vejen, Rødding, Brørup, Holsted og Ribe kommuner. Hele området er privatejet. Geologi Kongeåen er skabt af smeltevandsstrømme ved slutningen af sidste istid. Fra gletcherporte langs isranden, der lå ved Lunderskov og Vamdrup, løb smeltevandet vestpå ud over isfrit land. Hvor vandmasserne passerede mellem Holsted- og Rødding Bakkeø gnavede de sig ind i bakkeøernes sider og dannede den brede ådal, vi ser i dag. Historie I Kongeådalen er der fundet oldtidsfund fra næsten alle forhistoriske perioder. Særligt findes en del bronzealderhøje langs ådalens sider, og ved Maltbæk er de kendte bronzelurer fra Bronzealderen fundet. I perioder har ådalen fungeret som et vigtigt færdselsstrøg fra Ribe og tværs over Jylland. Flere gamle hulveje fører fra bakkelandet ned til overgangssteder ved åen. På en lang strækning dannede Kongeåen grænsen til Tyskland i perioden 1864 til 1920, og denne strækning markerer i dag amtsgrænsen mellem Ribe og Sønderjyllands amter. 26

29 Kulturenge langs Kongeåen Fuglelivet Oddere Naturindhold I Brørup Kommune ligger der langs Kongeåen en smal stribe engarealer, der alle er ret kulturpåvirkede enten af gødskning eller evt. omlægninger. Floraen er domineret af arter, der kan tåle kulturpåvirkning, såsom mosebunke, arter af rævehale, almindelig syre, lav ranunkel og engkarse. Langs vandløbskanten findes en smal bræmme med højere eng- og mosearter som almindelig mjødurt, krybende baldrian, høj sødgræs, rørgræs, tagrør og kruset skræppe. Aktuelle oplysninger om Kongeådalens fugleliv er kun sparsomme, men tidligere undersøgelser karakteriserer området som en vigtig lokalitet for såvel ynglende som rastende fugle. Blandt ynglefuglene kan nævnes arter som lille lappedykker, krikand, vandrikse, vibe, dobbeltbekkasin, rødben, natugle, isfugl, digesvale, gul vipstjert, bjergvipstjert, nattergal, græshoppesanger, sivsanger, kærsanger og rødrygget tornskade. For trækkende og overvintrende fugle er området også vigtigt både som raste- og fødesøgningsområde og som træk- og spredningskorridor for en lang række arter. Oplysningerne fra 1970 erne og 1980 erne omfatter store forekomster af arter som sangsvane, grågås, gråand, dobbeltbekkasin og stor regnspove, men også forekomster af mere fåtallige og sjældne trækgæster som blå kærhøg, fiskeørn, enkeltbekkasin, vandstær og stor tornskade. Fuglelivet bør undersøges nærmere med henblik på at få mere aktuelle oplysninger om områdets status som fuglelokalitet. Ved Ribe Amts odderundersøgelser i og 2004 er der fundet spor af odder ved flere lokaliteter langs Kongeåen, bl.a. omkring Foldingbro og Maltbæk. Det tyder på en lille men stabil bestand, da markeringstætheden er lille. Det vurderes dog, at der er tale om flere individer, da fodsporene var af forskellig størrelse. En indsats for at skabe skjulesteder i form af små krat og høj bredvegetation på mindre partier langs vandløbet vil uden tvivl gavne odderbestanden, da fødegrundlaget vurderes at være i orden. En forbedring af odderens muligheder for at passere under vejbroer vil kunne nedsætte risikoen for trafikdrab, der er en af de største dødsårsager for odderen. Figur 16. Kongeåen ved Foldingbro. 27

30 Maltbæk Maltbæk er et mindre tilløb til Kongeåen og markerer på en kort strækning grænsen til Vejen Kommune. Langs bækken, nord for Sønderskov Mølledam, ligger et engareal med en varieret og artsrig engvegetation med arter som engkabbeleje, bukkeblad, kragefod, sump-kællingetand, trævlekrone og fem arter af star heriblandt toradet star og top-star. Opstrøms denne eng ligger der langs Maltbæk i Vejen Kommune et flot moseområde med orkidéerne kødfarvet gøgeurt og maj-gøgeurt. Det viser, at der i området omkring Maltbæk er potentiale til en forbedret naturværdi. På strækningen mellem Sønderskov Mølledam og udløbet i Kongeåen, findes kun engarealer på bækkens østside (Vejen Kommune). På vestsiden af bækken ligger Maltbæk Dambrug, der er planlagt nedlagt. Det skaber mulighed for, at der på længere sigt kan skabes engarealer på begge sider af bækken hvorved korridorstrukturen kan styrkes. Sønderskov Mølledam Sønderskov Mølledam er en typisk mølledam, der er opstået ved opstemning af Maltbæk. Søen er i dag næringsrig, med et veludviklet dyre- og planteliv. I blev Sønderskov Mølledam restaureret for at forbedre miljøtilstanden og for at uddybe søen. Ved restaureringen blev der fjernet m 2 slam fra bunden af søen, og sommervanddybden blev forøget fra ca. 30 cm til 1,17 m. Søens vandkvalitet er påvirket af tilledning af fosfor til søen fra omgivelserne. Det forventes dog, at vandkvaliteten vil forbedres i de kommende år, da Vejen Kommune og Ribe Amt samarbejder om tiltag, der kan reducere udledningen af fosfor til søen. Langs den nordlige del af søen findes et område med rørskov domineret af tagrør, bredbladet dunhammer og høj sødgræs. I søen findes den forholdsvis sjældne vandplante brodbladet vandaks, der er gullistet. Samlet vurdering Kongeåen kan karakteriseres som en vigtig hovedkorridor i amtets netværk af naturområder. Gennem Kongeå-korridoren skabes der forbindelse mellem naturområder fra Vadehavet til et stykke ind i Vejle Amt. Der findes huller i korridorstrukturen omkring Kongeåens Dambrug. Maltbæk udgør en mindre sidekorridor til Kongeåen. Værdi- og målsætning Kongeåen har stor landskabelig betydning, og er derfor også sikret gennem fredning. De landskabelige værdier er af samme grund tillagt stor vægt i den samlede værdisætning. Engarealerne langs åen er dog ret kulturpåvirkede og domineret af få almindelige arter. Det vil derfor kræve en ekstensivering af driften af arealerne, hvis de skal opfylde den højeste målsætning. Behov for pleje og ekstensivering Ekstensivering af driften af kulturengene langs åen. Udlægning af ekstensivt drevne engarealer omkring Kongeåens Dambrug. 28

31 4.5 Værdifulde naturområder beliggende udenfor hovedindsatsområderne De små naturlokaliteter, der er nævnt i dette afsnit, er karakteriseret ved, at de har en meget høj naturværdi med en artsrig og varieret vegetation. Heden ved Hyldelund Sande ligger dog isoleret fra andre botanisk interessante lokaliteter, og arealerne langs Kannebæk indgår i en mindre og fragmenteret naturkorridor. Værdi- og målsætning De to lokaliteter har den højeste værdi- og målsætning. Heden ved Hyldelund Sande ligger isoleret og har ikke kontakt med andre artsrige og værdifulde lokaliteter. Den vil derfor være mere truet end andre tilsvarende lokaliteter med en biologisk central beliggenhed, og den bør derfor følges nærmere. De værdifulde lokaliteter langs Kannebæk ligger i en mindre naturkorridor, i tilknytning til mere kulturprægede og artsfattige lokaliteter, der dog er A- eller B-målsatte. For at fastholde lokaliteternes høje værdi og give mulighed for, at de sjældne og spændende arter kan spredes, er det vigtigt, at ekstensivere driften af naboarealerne og evt. skabe forbindelse mellem Kannebæk og Kongeåen. 29

32 Hyldelund Sande Kannebæk Figur 17. Oversigtkort med de beskrevne værdifulde smålokaliteter. 30

33 Lille hede med guldblomme Enge og moser med maj-gøgeurt Hyldelund Sande Hyldelund Sande var oprindeligt et større indsande med hedevegetation, men størstedelen af den tidligere hede er nu tilplantet med plantage. Af det større hedeområde findes i dag kun en meget lille hedelokalitet, hvor der foruden hedelyng vokser en lille bestand af guldblomme og enkelte ene. Da lokaliteten er lille og ligger isoleret fra andre åbne naturområder, er den specielt truet af tilgroning og af påvirkning fra de dyrkede naboarealer. Kannebæk Langs det lille vandløb Kannebæk findes et par enge og moser med en varieret og karakteristisk fugtigbundsflora. Lokaliteterne er desværre under tilgroning specielt med almindelig mjødurt, lysesiv og rørgræs. Dog findes der stadig åbne partier med en flot flora, bl.a. en pæn bestand af maj-gøgeurt, og arter som eng-nellikerod, eng-kabbeleje, engkarse og bukkeblad. Derudover findes mindre områder med tørvemosser og fattigkærsarter, og også områder med gamle tuer af top-star. Et gammelt hegn tyder på, at mosen har været afgræsset tidligere. For at undgå yderligere tilgroning af mosen er det vigtigt, at græsningen genoptages. Kæmpe-bjørneklo er under indvandring på en af lokaliteterne og udgør på længere sigt en trussel mod lokaliteternes naturværdi. Kannebæk udgør et mindre tilløb til Kongeåen, og ved ekstensivering af de dyrkede arealer langs bækken nord for Foldingbro kunne der skabes en bedre forbindelse til naturarealerne langs Kongeåen. Figur 18. Udsigt over moseområde ved Kannebæk. 31