Fyns Amt Natur- og Vandmiljøafdelingen
|
|
|
- Hanna Marcussen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Odense Studietur for Vattenmyndigheten för Södra Östersjöns vattendistrikt Miljøcenter Odense den maj 2007 Odense Pilot River Basin Demonstrationsprojekt for Vandplanlægning i Odense Fjord-oplandet Harley Bundgaard Madsen og Stig Eggert Pedersen 1. Introduktion 2. Basisanalysens risikovurdering 3. Operationelle miljømål og indsatsbehov 4. Virkemidler 5. Indsatsprogram og omkostningseffektivitets-beregninger 6. Fordelingsanalyse kommuner 8. Konklusion Fyns Amt Natur- og Vandmiljøafdelingen _Maastricht_31okt03.NR
2 Water Framework Directive (WFD) Common Implementation Strategy (CIS) EU-beslutningsfora og arbejdsgrupper 2006/2007
3 Odense Pilot River Basin Aktiviteter Fase I, : Test af EU Guidelines WFD-Guidance: 1 Identification of w ater bodies 2 Pressures and impacts (IMPRESS) 3 Heavily modified water bodies (HMWB) 4 Reference conditions inland surface waters (REFCOND) 5 Typology and classification of transitional and coastal waters 6 Intercalibration 7 Economic analyses (WATECO) 8 Monitoring 9 Tools on assessment and classification of groundwater 10 Public participation 11 Planning Process 12 Development of a GIS 13 Wetlands VRD artikel 5 -rapportering Risikoanalyse miljøtilstand og påvirkninger
4 Odense Pilot River Basin Aktiviteter Fase II, : EU områder EC, JRC: Activity Report, March 2007 EC, JRC: Report on Agriculture, March 2007 Vandplanlægning Integreret omkostningseffektivt indsatsprogram for vandløb, søer, vådområder, grundvand og marine områder i Odense Fjord oplandet
5 Pilot River Basin Områdebeskrivelse Arealanvendelse: Indbyggere: Bebyggelse m.v.: 18% Landbrug: 65% Skov: 11% Natur (enge, moser, overdrev, vådområder): 6% Landbrug: Ca ejendomme (Ca. 60% husdyrbrug) Husdyrproduktion: DE (63% svin, 33% kvæg), 1,45 mill. svin/år Husdyrtæthed: 0,93 DE/ha Natura 2000 områder Odense Fjord Odense By Odense Å Oplandsareal: 1050 km2
6 Odense Pilot River Basin Vandområder Vandløb: 316 Søer: 14 > 5ha Kystvande: 20 heraf 17 stærkt modif. Grundvandsforekomster: 29
7 Indsatsplanlægning Økonomi ok? -Omkostningseffektivitet? -Disproportionalitet? Miljømål Indsatsbehov Miljøtilstand Punktkilder Landbrug Fysiske forhold
8 Vandplanprocessen 1. Basisanalyse med risikovurdering 2. Foreløbige miljømål 3. Opgørelse af indsatsbehov 4. Virkemidler 5. Indsatsprogram Basis foranstaltninger Supplerende foranstaltninger 8. Indsatsprogram - omkostningsanalyse Inddragelse af offentligheden 9. Kommuneopslag - fordelingsanalyse
9 1. Basisanalyse med risikovurdering
10 Odense Pilot River Basin Resultater af risikoanalysen Odense Fjord oplandet Antal vandområder Områder i risiko Påvirkninger Årsager til manglende målopfyldelse Vandløb % Fysiske forhold Reguleringer af vandløb og afdræning af ådale til landbrugsformål Spildevandsudledninger Regnvandsudløb, spredt bebyggelse Søer 32 (+2600) 86% Næringsstofudledninger fra landbrug Marine områder 3 100% Næringsstofudledninger fra landbrug Miljøfremmede stoffer Grundvand 31 50% Nitrat og miljøfremmede stoffer Vandindvinding
11 Odense Påvirkninger Losseplads (forurenede grunde) Skibsværft (industri) Landbrug Spildevand Kraftværk Fysisk påvirkning
12 Påvirkning fra landbrugsdrift Sammenhæng mellem landbrugspraksis og kvælstoftab til vandløb Nitrogen concentration versus applied N-fertilizers in catchment Nitrogen concentration versus livestock density
13 Pressure from agriculture Wetlands cultivated Odense Pilot River Basin Nutrient retention capacity in the river basin is reduced.. due to drainage and cultivation of river valleys and wetlands
14 Påvirkninger Punktkilder renseanlæg og regnbetingede udløb 489 Regnbetingede udløb 25 Renseanlæg >30 PE
15 Påvirkninger Punktkilder Spredt bebyggelse Ca 6900 ejendomme uden for kloakopland
16 Påvirkninger Punktkilder forurenede grunde
17 Fysisk påvirkning - Rørlagte vandløb
18 Fysisk påvirkning spærringer i vandløb
19 Fysisk påvirkning fysisk index for vandløb
20 Søsalat og trådalger i Odense Fjord Trådalger og ålegræs Søsalat
21 Søsalat i Odense Fjord, 5/9 1982
22 2. Foreløbige miljømål
23 Anvendte miljømål - Overfladevand Søer: God tilstand svarer for dybe søer til et årligt gennemsnit af fosfor på ug/l og for lavvandede søer et årligt gennemsnit af fosfor på ug/l..
24 Anvendte miljømål - Overfladevand Vandløb: God tilstand svarer til en faunaklasse mindst 5 suppleret med kriterier for vandløbenes fysiske tilstand.
25 Anvendte miljømål - Overfladevand Kystvande/fjorde: God tilstand svarer til en dybdegrænse for ålegræs, der maksimalt afviger med 25% fra referencetilstanden.
26 Referencetilstand for Odense Fjord Historiske data: Ålegræssets dybdeudbredelse på 6 lokaliteter (Ostenfeld 1908): Yderfjord: 5,6 m i år 1900 I dag: Ca. 3 m
27 Grundvand Anvendte kriterier for God tilstand Kemisk tilstand Nitrat i drikkevand < 25 mg pr. liter (Grænseværdi for øvrigt grundvand er 50 mg pr. liter) Pesticider i drikkevand < detektionsgrænsen (Grænseværdi for øvrigt grundvand er 0,1ug/l pr. liter) Andre miljøfremmede stoffer < detektionsgrænsen Må ikke medføre at tilknyttet overfladevand ikke kan opnå god økologisk tilstand Kvantitativ tilstand Grundvandsindvindingen må ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse Grundvandsstanden må ikke være så påvirket af menneskelig aktivitet, at den det vil resultere i, at tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål der kan ske en forringelse af tilstanden for disse vandområder der kan ske en signifikant skade på terrestriske økosystemer, der afhænger direkte af grundvandsforekomsten
28 3. Opgørelse af indsatsbehov
29 Opgørelse af indsatsbehov i Odense Fjord-opland Spildevand Diffuse tilførsler Foreløbigt mål Prognose Basisforanstaltninger Suppl.foranstaltninger
30 4. Virkemidler
31 Virkemidler - Hovedkategorier (ca. 40 i alt) 1. Miljømæssige effektivisering af landbrug på omdriftsarealer henholdsvis lavbund/ådale og højbund (f.eks. Efterafgrøder, nedsat norm) 2. Udtagning/omlægning af landbrugsarealer i omdrift på lavbund/ådale og højbund (f.eks vådområder, vedvarende græsningsarealer) 3. Forbedring af vandløbenes fysiske forhold (f.eks bræmmer langs vandløb, gensnoninger af vandløb) 4. Særlige grundvandsbeskyttelsesvirkemidler (f.eks. vedvarende græsningsarealer, pesticidfri dyrkning ved boringer) 5. Reduktion af påvirkninger fra punktkilder (spildevand og forurenede grunde) 6. Særlige virkemidler, natur (f.eks. større arealer, naturpleje)
32 Virkemidler og indsats - Punktkilder Kommunale renseanlæg i oplandet Basisforanstaltninger: Forbedret rensning ved driftsoptimering Supplerende foranstaltninger: Hygiejnisering og fjernelse af miljøfremmede stoffer ved UV- og ozonbehandling på 7 anlæg Spredt bebyggelse Basisforanstaltninger: 4291 ejendomme Supplerende foranstaltninger: 1516 ejendomme Regnbetingede spildevandsudløb Basisforanstaltninger: 135 bassiner Supplerende foranstaltninger: - Forurenede grunde Basisforanstaltninger: 107 lokaliteter Supplerende foranstaltninger: -
33 Virkemidler - Landbrug Miljømæssige effektivisering af landbrug på omdriftsarealer henholdsvis lavbund/ådale og højbund, f.eks: Øget areal med efterafgrøder + 5% udnyttelse af N i husdyrgødning Reduceret N-gødningsnorm (- 10% i ådale) P-gødskningskrav Udtagning/omlægning af landbrugsarealer i omdrift på lavbund/ådale og højbund, f.eks: Arealer til skovrejsning (højbund) Arealer til vedvarende græs Arealer til genskabelse af vådområder Dyrkningsrestriktioner på erosionspotentielle arealer
34 Virkemidler - Landbrug
35 Virkemidler - Fysiske forhold Fjernelse af spærringer for fisk (220 lokaliteter) Udlægning af gns. 15, 50 og 150 m bufferzoner langs små, mellem og store vandløb Ophør af vandløbsvedligeholdelse Genslyngning og restaurering af vandløb
36 Plantegning af genslyngningsprojekt i Odense Å ved Tørringe bæk
37 Integreret indsatsprogram Dosering af virkemidler således at målene nås billigst muligt Omkostningseffektivitet Uforholdsmæssigt store omkostninger (disproportionale omkostninger) Fuld omkostningsdækning De økonomiske analyser skal foretages på oplandsniveau (og ikke på f.eks. kommuneniveau)!
38 Integreret indsatsprogram Retentionszoner i oplandet
39 Omkostningseffektivitet
40 Indsatsprogram - Hovedresultater (Budgetøkonomisk: 65 mio. kr. årligt) Effektivisering: 7% af omkostninger, 32% af N-reduktion Udtagning: 23% af omkostninger, 38% af N-reduktion
41 Basisanalysens økonomiske analyse
42 9. Kommuneopslag - fordelingsanalyse
43 Fordelingsanalyse
44 Supplerende foranstaltninger Faaborg-Midtfyn kommune Dosering N-Effekt P-Effekt Økonomi Ha Ton Ton 1000 kr. Totaler 319 3, Miljømæssige effektiviserings tiltag højbund (ha) , Miljømæssige effektiviserings tiltag lavbund (ha) , Udtagning af landbrugsarealer i omdrift højbund (ha) , Udtagning af landbrugsarealer i omdrift lavbund (ha) , Forbedring af fysiske forhold i vandløb , Grundvandstiltag , Punktkildetiltag 4 1,
45 Konklusion Det mest omkostningseffektive velfærdsøkonomiske VRD-indsatsprogram i O koster 94 mio. kr. årligt, hvoraf punktkilder udgør 40 mio. kr. Det mest omkostningseffektive budgetøkonomiske VRD-indsatsprogram i O koster 65 mio. kr. årligt, hvoraf punktkilder udgør 32 mio. kr. Rørlagte vandløb og visse øvrige fysisk stærkt modificerede områder er ikke inkluderet i planperioden.(uforholdsmæssig store omkostninger (VRD s undtagelses-bestemmelser)). Allerede vedtagne planer vil koste 126 mio. kr. årligt. De samlede nuværende udgifter til vandanvendelse i oplandet er på 612 mio. kr. årligt. Indsatsprogrammet vil forøge udgifterne til vandanvendelse med fra 0,5% til 0,6% af den samlede produktionsværdi og indkomst i oplandet. Indsatsprogrammet vil betyde omlægning af 19 % af landbrugsarealet i omdrift, som vil reduceres fra nuværende ca. 68% til ca. 56% af oplandsarealet. En del af det omlagte areal (8%) vil fortsat kunne drives ekstensivt (græsning). Naturarealerne i oplandet vil øges fra 6% til ca.16% af oplandsarealet. Opfyldelse af naturmål vil øge omkostningerne med 7 mio. kr. årligt plus udgifter til ammoniakreduktion. Der er stor synergieffekt ( besparelse 21 mio. kr.) ved sammentænkning af Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. Indregnes værdisætning af de miljømæssige gevinster må der forventes betydelige økonomiske gevinster fordi indsatsprogrammet skaber megen ny rekreativ natur.
46 4 vanddistrikter og 23 hovedoplande i Danmark
47 Odense Tak for ordet! Fyns Amt Natur- og Vandmiljøafdelingen _Maastricht_31okt03.NR
48 Ekskursionslokaliteter
49 Odense Pilot River Basin Økonomisk analyse - Scenarie 3 Målopfyldelse NATURA 2000 områder, opfyldelse af Regionplan-målsætninger for natur, samt opfyldelse af RIO-aftalen (bevaring af biodiversitet) Mål og virkemidler: 1 Genskabelse af naturarealer (+100%) mhp.. at standse nedgangen i biodiversitet Strandeng (+450 ha) Mose/fersk eng (+2400 ha) Overdrev (+600 ha ) 2 Reduceret ammoniakemission fra landbrug 50% reduktion >35 DE, som betyder reduceret deposition på ca. 2-3 kg N/ha/år Fyns Amt Natur- og Vandmiljøafdelingen 3 Naturpleje af eksisterende natur afgræsning (2347 ha) rydning (360 ha) 4 Forbedrede hydrologiske forhold - inaktivering af grøfter/dræn (300 km) - vandindvinding _Maastricht_31okt03.NR
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Hvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Grundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Vandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Implementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Vandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling
Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer
Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur
Odense Kommunes plan for biodiversitet Lene Holm Kontorchef Park & Natur Disposition Faktuelt om Odense Lokale mål Planlægning Handlinger Udfordringer Faktuelt Areal: 304,3 m 2 Landbrug: 14.500 ha i årlig
Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen
Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen Grønt Råd 22. marts 2018 Hvorfor vådområder Historisk forringelse af tilstanden bl.a. i vandmiljøet i kystnære områder VRD kræver gode økologisk
Præsentation af de danske vandplaner
Nationellt vattendelegationsmöte - att genomföra vattenförvaltningen II Stockholm 6. april 2011 Præsentation af de danske vandplaner Stig Eggert Pedersen, Chefkonsulent, Naturstyrelsen Odense 1. Vandforvaltningen
Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen [email protected] Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 [email protected] www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Vandplaner og vandindvinding
Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov
Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.
Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Punktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Naturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Figurtekst og fotograf mangler
Referencestatus i danske vandløb Vandrammedirektivet (VRD) indeholder et fælles mål om god økologisk tilstand inden år 2015. Den økologiske tilstand skal måles ud fra en række biologiske kvalitetselementer
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Kvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.
Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/01015 Dato: 15-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Bemærkninger til Vandplanerne Charlotte Scheel VANDLØB Spærringer: 1. Forslag til Vandplan
Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015
Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Kolofon Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Plan og Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 72 56 50 00 E-mail: [email protected] Web: www.fredensborg.dk Rapportens
