HISTORISKE KILDER TIL VIKINGETIDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HISTORISKE KILDER TIL VIKINGETIDEN"

Transkript

1 Historie HISTORISKE KILDER TIL VIKINGETIDEN HVAD SKREV VIKINGERNE SELV? Vikingerne skrev ikke bøger. Når vi alligevel kender til vikingernes verden, så er det, fordi udenlandske historiefortællere beskrev deres møde med de nordiske vikinger. Det eneste, vikingerne selv skrev, var nogle runeindskrifter, som vi finder på runesten eller på træstykker. HVILKE HISTORISKE KILDER KENDER VI? Selv om vikingetiden sluttede for mange år siden, så ved vi faktisk en del om vikingerne. Da den norske viking Ottar i 800-tallet rejste nord om Norge og krævede skat af Sami-folket (samerne), fortalte han om rejsen ved den engelske Kong Alfreds hof. Her skrev man historien ned. I dag kan vi læse om Ottars rejser i den engelske historiebog The Old English Orosius fra slutningen af 800-tallet. Da munkene på den engelske ø Lindisfarne i år 793 blev overfaldet af vikingerne, skrev de en drabelig fortælling om angrebet. Fortællingen findes i Den angelsaksiske krønike. Her fortæller de, hvordan skrækkelige tegn, f.eks. ildsprudende drager, havde vist sig før vikingerne angreb. Det er også i Den angel-saksiske krønike, vi kan læse, at allerede i år 787 var vikingerne kendt som Nordmænd fra røvernes land. Også araberne skrev om vikingerne. Forfatteren Ibn Fadlan mødte i år 922 vikinger ved Volgafloden i Rusland. Disse vikinger kaldte han Rus, så Rusland er altså opkaldt efter vikingerne. Senere beskrev endnu en arabisk forfatter, Ibn Rustah, vikingerne i Rusland. En mand ved navn at-tartuschi besøgte engang vikingebyen Hedeby og skrev om sit møde med vikingerne. De arabiske kilder fortæller altså en del om nordboerne i vikingetiden. Tyskeren Adam af Bremen (ca ) rejste i Norden og nedskrev sin fortælling De Hamburgske ærkebispers historie. Gennem samtaler med den danske konge Svend Estridsen har Adam samlet informationer om nordens geografi, folk og historie. Bogen nævner for første gang Vinland (Nordamerika). Også fra Frankerriget kender vi skriftlige kilder. Frankerriget bestod af det nuværende Frankrig, dele af Tyskland og Nederlandene. Det er i de frankiske Rigsannaler vi kan læse om den danske kong Godfred, der omkring år 800 havde problemer med den frankiske kejser Karl den Store. Under året 808 fortælles det, at Godfred ville befæste sin sydgrænse med en vold lige fra Østersøen til Vesterhavet. Det er første gang, at volden Dannevirke nævnes i de historiske kilder. I de frankiske kilder får vi også et godt indblik i, hvordan kongemagten i Danmark var delt mellem mange personer, der ofte lå i krig med hinanden. 1

2 Der findes også billeder, som kan fortælle om vikingetiden. Et meget kendt broderet tæppe, som kaldes for Bayeuxtapetet, fortæller i billeder og små sætninger om vikingerne omkring år Det år var vikingerne i England i krig mod Vilhelm Erobreren fra Normandiet, der også var af vikingeslægt. Endelig har vi herhjemme fortællingen Roskildekrøniken og Saxo Grammaticus værk om danskernes bedrifter, Gesta Danorum. Saxo levede omkring år 1200 og var skriver for biskop Absalon, Københavns grundlægger. Selv om mange af Saxos historier er sagn og myter, så giver fortællingerne alligevel en idé om, hvordan man i 1200-tallet så på vikingerne. Saxos detaljerede beskrivelser af f.eks. skibe har senere kunnet bekræftes ved arkæologiske fund. En ting skal man dog huske på, når man læser Saxo, og det er, at han ikke var øjenvidne til vikingernes historie. SAGAER, LEGENDER OG MYTER En anden vigtig kilde til vikingetidens historie er sagaerne. Ordet saga betyder egentlig at sige eller fortælle. Sagaerne er mundtligt overleverede historier, der ofte bygger på skjaldekvad (digte). Sagaerne begyndte at blive nedskrevet i 1200-tallet, sandsynligvis af kristne munke som var blandt de få mennesker, der kunne skrive dengang. Vi kender kun enkelte forfattere, f.eks. islændingen Snorri Sturluson ( ). Der findes flere slags sagaer. De islandske sagaer handler om familier og stormænd på Island i tiden efter 870, den gang hvor Island blev koloniseret af vikinger fra Norge. Eksempler på de islandske sagaer er Njals Saga, Gisle Surssøns Saga og Ravnkel Frøjsgodes Saga. Der er også kongesagaer, der fortæller om verdens oprindelse, de gamle guder og de store konger i Norden. En samling af kongesagaer, Heimskringla, blev nedskrevet af Snorri Sturluson omkring 1225 og er en af de største. DE NORDISKE GUDER DA VERDEN ENDNU IKKE VAR SKABT De gamle nordiske guder kender vi fra de forskellige Edda-digte, historier om Thor, Odin, Freja, Balder og alle de andre, som du sikkert allerede kender. Odin og hans brødre skabte verden ud af den døde jætteymer. I Vølvens Spådom en historie om verdens skabelse og om dens ødelæggelse lærer vi, hvordan verden blev til, og hvordan de første mennesker, Ask og Embla, blev skabt af guderne. Mange andre historier fra Eddaerne fortæller om, hvordan de gamle nordboer opfattede guderne, og hvordan de troede, at verden blev skabt. HVORDAN TILBAD VIKINGERNE DE GAMLE GUDER? I Ravnkel Frøjsgodes saga hører vi, hvordan Ravnkel havde et gudehov, et lille tempel eller en helligdom, hvor der var statuer af de guder. han tilbad. Disse 2

3 statuer gav han tøj på. Traditionen med at klæde gudestatuerne på kender vi også fra Romerriget nogle århundreder før vikingetiden. Adam af Bremen fortæller os om andre vikingetempler, hvor der også var statuer. Han fortæller, at missionæren Walfredus ødelagde et gudebillede af Thor i templet i Uppsala i Sverige. Også biskop Absalon ødelagde billeder af de gamle guder, da han drog på krigstogt mod de fjendtlige vendere, der boede på øen Rügen lidt sydøst for Falster. Når man fejrede guderne, og ofrede til dem, kaldtes det for blot (udtales med et langt o, som i blod ). Guden Odin gjorde krav på menneskeofre. I Ynglingesaga hører vi om sagnkongen Aun, der ofrede sine sønner til Odin. Saxo Grammaticus fortæller desuden, hvordan Kong Vikar blev hængt som et offer til Odin. Den tyske forfatter Tietmar af Merseburg fortæller, hvordan der i byen Lejre ved Roskilde hvert niende år ofredes både mennesker, hunde, haner og høge til guden Odin. Araberen at-tartuschi fortæller, hvordan man i vikingebyen Hedeby fejrede vintersolhvervet. Det gjorde man ved at ofre dyr til guderne. Det var kvinderne, der lavede ceremonien. Også Ibn Fadlan beskriver en dyreofring. Han fortæller, at når dyrene blev slagtet, så blev noget af kødet givet til de fattige, og noget blev lagt til guden. Hovedet fra de ofrede dyr blev sat på en stage. Man spiste altså kødet fra de ofrede dyr. SPÅDOMME OG VARSLER I sagaerne findes der mange fortællinger om, hvordan vikingerne tog jærtegn, altså varsler i naturen. Disse jærtegn brugte de til at spå om fremtiden. Det var meget almindeligt i vikingetiden, at man troede, at det, som skete i naturen, var budskaber fra guderne. Både de kristne og de asatro vikinger tog varsler. Det kunne f.eks. være en solformørkelse eller en komet på himlen. Det kunne også være den vej, fuglene fløj, eller andre specielle fænomener, som man kunne se i naturen. Vikingerne brugte også amuletter og magiske genstande. SAGAER OG SAGN DE KRISTNES FORTÆLLING OM DE NORDISKE GUDER De islandske sagaer er skrevet af kristne historiefortællere. Det betyder, at de ikke altid fortæller, hvordan de asatro vikinger så på guderne, men hvordan de kristne så på de gamle guder. Også forfatteren Saxo Grammaticus var kristen. Saxo skriver ligefrem, at de nordiske guder Odin og Thor slet ikke var guder, men mennesker, der prøvede at narre andre til at tro, at de var guder. Når man læser sagaerne og sagnene fra vikingetiden, er det vigtigt at huske på, at det ikke var vikingerne selv, der skrev dem ned, men mennesker, som levede efter vikingetiden og havde hørt historierne fra andre. Man kan derfor ikke altid stole på det, som man læser i sagaerne og sagnene. Når sagaerne og sagnene alligevel kan bruges til noget, så er det, fordi de bygger på de såkaldte skjaldekvad. Skjaldekvad er digte, som er blevet fortalt igennem 3

4 mange hundrede år og derfor ikke har forandret sig særligt meget. Så selv om de kristne skrev skjaldekvadene ned, så var det vikingerne, der havde digtet dem. KRISTENDOMMEN HVIDE KRIST KRISTENDOMMEN FRA SYDEUROPA Nede i Europa, fra Italien og op gennem Frankrig og Tyskland, var folkeslagene begyndt at blive kristne. Vikingerne mødte kristendommen på deres rejser rundt om i verden. Der er ikke nogen, der ved, hvornår kristendommen kom til Danmark, men vi har nogle gode idéer om, at det nok er sket meget langsomt, måske gennem flere hundrede år. Når vikingerne blev påvirket af kristendommen, så handler det måske ikke kun om religion, men også om politik. I de store riger syd for Danmark var kongerne kristne, og vikingerne har måske tænkt, at det ville være bedst, hvis man blev venner med de mægtige naboer i syd. Derfor omvendte flere vikinger sig til troen på hvide krist. Kristendommen kom altså til Danmark fra landene syd for os, især fra Tyskland. Vikingerne var i England i mange år og er sikkert også blevet påvirket af kristendommen herfra. Også fra Holland kom der kristne munke, f.eks. munken Willibrord, der missionerede i Danmark i 700-tallet. Han fik dog ikke omvendt danskerne til kristendommen. ANSGAR OG KIRKERNE Allerede i år 823 havde den tyske biskop Ebo af Rheims fået tilladelse til at fortælle om kristendommen i Danmark. Få år senere kom endnu en tysk biskop til Danmark. Han hed Ansgar, og han rejste til Hedeby, vikingernes største handelsby. Hedeby lå nær den senere tyske by Slesvig. Man mener, at Ansgar i år 848 fik tilladelse til at bygge en kirke i Hedeby, men man har aldrig fundet den. Ansgar rejste til Danmark med kong Harald Klak, der blev smidt ud året efter deres ankomst til landet. Ansgar spillede derfor nok kun en mindre rolle i kristningen af danskerne. HARALD BLÅTAND BLIVER KRISTEN Omkring år 965 skriver Harald Blåtand på den store Jellingesten, at han gjorde danskerne kristne. Stenen er smukt udsmykket med et billede af Kristus. Haralds historie om, at han gjorde danskerne kristne, passer nok ikke helt. Det er sikkert rigtigt, at han selv blev kristen det år, men det betyder jo ikke, at alle andre blev det. Forfatteren Widukind fortæller, at Harald Blåtand ikke ville tro på den kristne biskop Poppos lære om kristendommen. Derfor bad han Poppo om at bære jernbyrd. Jernbyrd var en slags guddommelig prøve. Hvis Poppo kunne bære et stykke rødglødende jern i hænderne uden at brænde sig, så ville Harald tro på, at Poppo talte sandt. Harald har nok tænkt, at hvis Poppos gud var så mægtig, at han kunne beskytte Poppo mod at blive forbrændt, så var det en gud, man skulle lytte 4

5 til. Poppo bestod prøven, og Harald lod sig døbe. Danmark havde fået sin første kristne konge. OVERGANGEN MELLEM RELIGIONERNE HVEM VAR KRISTNE? I de historiske kilder kan vi læse om, hvordan Ansgar rejste i Norden på kristen mission, og vi kan læse om, hvordan Harald Blåtand blev kristen, da Poppo havde båret jernbyrd. Hvad vi ikke kan læse er, hvordan de almindelige danskere opfattede den nye religion. Var gårdmanden og købmanden også kristne? FOLKETRO OG VIKINGETID De gamle helligdage er med tiden blevet til kristne helligdage. Vikingerne fejrede solhvervene sidst i juni og december. Da kristendommen kom til Danmark, fejrede man stadig solhvervene, men nu kaldte man dem Sankt Hans og Jul. Også andre festdage, som vikingerne kendte, er blevet overtaget af kristendommen. Selv om vikingerne langsomt blev kristne, og kirkerne begyndte at dukke op i Danmark, så levede folketroen stadig hos de almindelige danskere. Måske døde den aldrig? I hvert fald har mange danske folkesagn elementer fra de gamle nordiske myter. Her tales om lindorme, som var mægtige drager i slangeskikkelse (minder om Midgårdsormen), og nogle folkesagn taler om træet Yggdrasil, verdens midte, hvor slaget om dommedag skal udkæmpes, det slag, som nordboerne kaldte Ragnarok. I folketroen finder vi beskrivelser af store, dumme trolde, og vi hører om nisserne, små skæggede mænd, der ofte er i dårligt humør. Mon ikke det er troen på jætterne og dværgene, der har overlevet her? Også troen på spøgelser og genfærd findes helt tilbage til sagaernes tid. BALDERS DØD I de nordiske myter læser vi historien om Balders død. Guden Balder var den smukkeste blandt guderne. Han var søn af Odin og Frigg. På grund af Lokes list bliver Balder ved et uheld dræbt af sin blinde bror Høder. Ved sin død endte Balder i dødsriget Hel. Guderne forsøgte at løskøbe Balder fra dødsriget, og de aftalte med dødsgudinden Hel, at hvis hele verden ville græde for Balder, så ville hun lade ham vende tilbage. Alle græd for Balder, med undtagelse af Tøkk (Loke i forklædning), og derfor må Balder blive hos Hel indtil Ragnarok. Myten om Balder tolkes nogle gange som en kristen myte om Jesus død, hvor Loke så er Djævlen. 5

6 EN BEGRAVELSE I VIKINGETIDEN EN UHYGGELIG BESKRIVELSE I år 922 mødte araberen Ibn Fadlan nogle svenske vikinger i Rusland. Her så han, hvordan vikingerne begravede en høvding. De fleste vil nok finde historien uhyggelig. DØDSENGLEN Ibn Fadlan fortæller, at den døde høvding blev lagt i en midlertidig grav i ti dage. Imens blev der syet nyt tøj til ham. En trælkvinde, det vil sige en kvindelig slave, meldte sig frivilligt til at ledsage høvdingen til dødsriget. Mens hun ventede på dagen for selve begravelsen, blev hun bevogtet af to andre kvinder. Trælkvinden fik berusende drikke, og i dagene før begravelsen fik hun lov til at have det lidt sjovt. Da dagen var kommet, hvor høvdingen skulle brændes, trak man hans krigsskib op på land. Det blev sat på en stor platform af træ. På skibet stod en seng inde i et lille telt. Her blev den døde høvding lagt. Nu trådte Dødsenglen frem. Dødsenglen kaldte man den gamle kvinde, som var ansvarlig for begravelsen. BEGRAVELSE OG MENNESKEOFFER Den døde høvding fik sit nye tøj på. Med på skibet fik han sine våben, der blev lagt på sengen ved siden af ham. Af andre gravgaver fik han berusende drikke, brød, løg, frugter og strengeinstrumenter. To heste blev slagtet, og kødet blev lagt på skibet. Til sidst blev der ofret en høne og en hane. Mens alt dette foregik, gik den frivillige trælkvinde rundt mellem teltene og gik i seng med alle mændene. Hver mand fortalte hende, at hun måtte fortælle det til sin herre, så han vidste, at de elskede ham. Om eftermiddagen blev trælkvinden taget hen til noget, der lignede en døråbning. Her blev hun løftet tre gange af mændene, og hver gang fortalte hun, hvad hun havde set. Først så hun sine forældre. Derefter sine slægtninge. Og den tredje gang så hun sin herre i dødsriget. Hun sagde, at i dødsriget var der grønt og smukt. Hun så, at hendes herre kaldte på hende. Trælkvinden blev taget om bord på høvdingens skib. Hun gav sine armbånd og fingerringe til den ældre kvinde og hendes døtre. Trælkvinden fik mere at drikke, så hun blev beruset. Hun sang og sagde farvel til sine kære. Trælkvinden blev derefter taget ind i teltet, og mændene begyndte at slå på deres skjolde for at overdøve hendes skrig. Seks mænd trådte ind i teltet. To mænd holdt hendes hænder og to mænd hendes ankler. Så viklede Dødsenglen et reb om hendes hals, og to mænd strammede rebet. Til sidst stak Dødsenglen trælkvinden i brystet med en kniv, så hun døde. 6

7 Da alle havde forladt skibet, blev det brændt. Man sagde, at røgen bar den døde til dødsriget. Over asken fra skibet blev der bygget en stor gravhøj. ER DET BARE EN GOD HISTORIE? Har Ibn Fadlan bare fundet på denne historie? Måske passer Ibn Fadlans historie ikke i alle detaljer, men der findes myter i Norden, der tyder på, at kvinder nogle gange fulgte den afdøde høvding til dødsriget. I historien om den norske kongesøn Hagbard og hans forlovede Signe brændte Signe sig selv ihjel, da Hagbard døde. Også gudinden Nanna fulgte Balder til dødsriget, da han blev dræbt af den blinde Høder. I Ynglinge Saga kan man læse, at guden Odin bestemte, at de døde skulle brændes, og deres personlige ting skulle med på bålet. Så ville de følge med den døde til Valhal. Der står også, at når stormænd døde, skulle der rejses en gravhøj, mens der over andre tapre krigere skulle rejses en runesten. KONGEMAGTEN I DANMARK DE FØRSTE DANSKE KONGER Hvornår blev Danmark et kongerige? Det ved vi ikke rigtigt. Fra sagnene kender vi Kong Dan, der måske har givet navn til landet Danmark, hvis ikke Danmark gav navn til kongen. Og vi hører om Kong Skjold og hans efterfølgere, Skjoldungerne. Men disse konger er sagnkonger, det vil sige vi ved ikke, om de virkeligt har levet. Den første konge, som vi ved levede i Danmark, var kong Godfred. I år 804 kom han i kontakt med den frankiske konge Karl den Store. Da Godfred døde i år 810, blev han efterfulgt af sin brors søn, Hemming. KONGERNE I JELLING OG RESTEN AF DANMARK Mest kendt blandt vikingetidens konger og dronninger er Gorm den Gamle og Thyra Danebod. Saxo fortæller, at Thyra var datter af den engelske konge Edelred. Gorm og Thyra fik sønnerne Knud og Harald Blåtand, der begge tog på mange vikingetogter. Saxo fortæller, at Knud blev dræbt under et angreb på byen Dublin i Irland, og at Harald Blåtand derfor skulle være konge efter Gorm den Gamle. Gorm var konge i Danmark i år 936, da den tyske biskop Unni af Hamburg besøgte Norden. Omkring år 950 rejste Gorm en mindesten for sin døde hustru, dronning Thyra. I dag er stenen kendt som den lille Jellingesten. På indskriften kalder Gorm sin hustru for Danmarks pryd. Det er første gang, at ordet Danmark nævnes. I udlandet har man tidligere kaldt landet for Denimarca. Var Gorm den Gamle konge over hele Danmark, eller var han kun konge over Jylland? Vi tror, der var andre konger i Danmark, mens Gorm den Gamle regerede 7

8 i Jelling. Da Gorms søn, Harald Blåtand, omkring år 965 rejste den store Jellingesten, pralede han med, at han vandt sig al Danmark og Norge. Det må betyde, at han, i modsætning til sin far, var konge over hele riget og ikke kun en del af det. Harald Blåtand var sandsynligvis ikke den første konge over hele Danmark. I starten af 800-tallet regerede kong Godfred over Danmark, men efter hans død smuldrede rigsdannelsen sandsynligvis igen. HARALDS DØD OG TIDEN EFTER Saxo fortæller, at en dag satte Harald Blåtand sig ind i skoven med bukserne nede for at forrette sin nødtørft (gå på toilettet). Det opdagede en mand ved navn Palnatoke (Toke), som Harald Blåtand tidligere havde behandlet uretfærdigt. Palnatoke ville hævne sig, så han skød Harald Blåtand med en pil i bagdelen. Senere døde Harald Blåtand af såret. Da Harald Blåtand var død, blev hans søn, Svend Tveskæg, konge i Danmark. Saxo fortæller, at Svend Tveskæg rev kirkerne ned og genindførte troen på Odin, Thor og de andre gamle guder. Den danske vikingekonge Knud den Store var søn af Svend Tveskæg, og dermed barnebarn af Harald Blåtand. Knud var konge over Danmark, Norge og England. I England havde Knud en personlig hær, en slags livvagt, som kaldtes for Thinglid. Thinglidet bestod af fornemt udrustede krigere, som var loyale mod kongen. Thinglidets krigere var altså de fornemste af kongens mænd. Thinglidet eksisterede indtil år 1066, hvor vikingerne blev fordrevet fra England. Saxo fortæller om Thinglidet, at: når Knud rejste rundt... fordelte han sin hird [dvs. krigere], der omfattede seks tusinde mand, på tres elegant udstyrede skibe, hvert bemandet med hundrede bevæbnede mænd. SAMFUNDSORDEN I VIKINGETIDEN Hvordan var samfundet opdelt i vikingetiden? I Rigs vandring kan vi læse om guden Heimdals rejse til menneskenes verden. Her fik han tre sønner: Træl, Karl og Jarl. De er stamfædre til trællene (slaverne), bønderne og stormændene. Vikingesamfundet var altså opdelt i forskellige klasser, med stormænd i samfundets top, bønderne i midten og slaverne i bunden af samfundet. Hos Saxo kan vi læse om krigeren Starkad (Stærkodder), der hårdt såret efter en kamp ligger ved vejen. Først kommer der en foged, altså en slags politimand. Han tilbyder at hjælpe, men Starkad vil ikke lade sig hjælpe af sådan en mand. Han synes nemlig, at fogedens arbejde er uærligt. Så kommer der en mand, som er gift med en trælkvinde, altså en kvindelig slave. Ham vil Starkad heller ikke lade hjælpe, for han synes ikke, det er ærefuldt at være gift med en træl. Senere kommer der en trælkvinde forbi, men også hende sender Starkad bort, for han vil ikke lade en slave pleje sine sår. Først da der ankommer en bonde, vil Starkad 8

9 lade sig hjælpe. Saxos historie fortæller os noget om, hvordan mennesker i vikingetiden så på de forskellige samfundsklasser. VIKINGERNES REJSER VIKINGER OVERALT Vikingerne rejste meget. De var kendt i store dele af Europa, fordi de sejlede langs kysterne og floderne, hvor de handlede eller gik i krig. I vikingetiden var havet og floderne de vigtigste handelsveje for nordboerne. De var meget dygtige skibsbyggere, og med deres skibe kunne de nå langt omkring. DØDE I ØSTERLED... Han havde vesterud været længe, døde østerud med Ingvar. Sådan står der på runestenen fra Tystberga kirke i Sverige. To brødre rejste stenen til minde om deres bror Rodger og deres far Holmsten, som døde udenlands. Ingvar, der også nævnes på stenen, kan være den Ingvar, der blev skrevet om i Ingvars saga. Her står det beskrevet, hvordan Ingvar rejste af sted med sine mænd fra Sverige, og hvordan de sejlede på de russiske floder hele vejen til Sortehavet. Landene mod øst kaldte vikingerne Østerled. Et af skibene på Ingvars ekspedition nåede helt til Miklagård, vikingernes navn for Istanbul i Tyrkiet. Den arabiske historiker Ibn Miskawayh fortæller om de svenske vikinger, at de var frygtløse og ikke kendte til nederlag. De var bevæbnet med spyd og skjold, og de bar sværd. Over ryggen hængte de en lanse og en stridsøkse. Ibn Miskawayh fortæller også, at vikingerne kom med et skib, og at de kæmpede til fods, og ikke fra hesteryg. VINLAND OG SKRÆLLINGERNE Det var ikke Columbus der opdagede Amerika, men vikingen Leif den Lykkelige. Han sejlede til øen Newfoundland ud for Canadas østkyst omkring år Vikingerne sejlede også ned langs den nordamerikanske østkyst. Adam af Bremen fortæller, at det kaldes Vinland, fordi der på den findes vildtvoksende vinstokke, som bærer den bedste vin. Vinland er beskrevet i flere sagaer. Leif den Lykkelige var ikke den eneste viking, der rejste til Vinland. Rejserne til Vinland foregik i årene omkring år 1000, næsten 500 år før Columbus kom til Amerika. På et togt til Vinland mødte vikingen Thorfinn Karlsefni de nordamerikanske indianere, som han kaldte for skrællinger. Det gik dog ikke så godt. Det endte med, at vikingerne og indianerne kom i kamp med hinanden, og to af Thorfinns mænd blev dræbt. Efter nogle år måtte vikingerne vende hjem. Vikingerne rejste til Vinland fra Grønland, som de havde opdaget mange år tidligere. Når de kunne sejle fra Grønland til Vinland, så var det, fordi at der ikke var så meget is på havet mellem Grønland og Amerika i vikingetiden. Klimaet var mildere, og der var varmere på Grønland, end der er i dag. 9

10 PARIS OG LONDON I år 885 angreb den danske konge Sigfred Paris. I elleve måneder omringede han byen og hærgede i omegnen. Det var ikke første gang, at vikingerne tog på plyndringstogter til Paris. Heller ikke sidste. Vikingerne angreb mange forskellige byer i Frankrig. Også London var et populært mål for vikingerne. Fra midten af 800-tallet og indtil 1066 var der vikinger flere forskellige steder i England. Især den danske konge Svend Tveskæg, der var søn af Harald Blåtand, er kendt for sine krigstogter til England. LEJESOLDATER OG KØBMÆND Vikingerne var dygtige krigere. I Konstantinopel havde kejseren sin egen elitehær, varægergarden eller væringegarden, der bestod af lejesoldater fra Norden. Den norske konge Harald Hårderåde gjorde i sin ungdom tjeneste i denne garde. Men også som købmænd kom vikingerne vidt omkring. Der blev handlet med skind, rav, jern, fisk, slaver og mange andre handelsvarer, både i Europa, Rusland og Mellemøsten. DE STORE VIKINGEBYER HANDELSBYEN HEDEBY En vigtig handelsby i vikingetiden var Hedeby. Den lå for enden af fjorden Slien, nær den tyske by Slesvig. Ved Hedeby begynder Dannevirke, det store fæstningsanlæg som blev bygget allerede i 700-tallet. I vikingetiden var Hedeby en del af de danske vikingekongers rige. Da den danske kong Godfred i år 808 rejste til byen Reric, tvang han alle byens købmænd til at flytte til Hedeby og handle deres varer der. Det gjorde han, fordi han så kunne opkræve skatter hos de mange nye købmænd. På den måde blev Hedeby en af vikingetidens vigtigste handelsbyer, og byen havde Nordens største slavemarked. I år 848 fik biskop Ansgar tilladelse til at bygge en kirke i Hedeby. Det er måske den tidligste kirke, der blev bygget i Danmark. Man har dog aldrig fundet kirken. KONGEBYEN JELLING Vi kender ikke meget til kongebyen Jelling fra de historiske kilder, men Saxo fortæller, at sagnkongerne Vermund og Uffe hin Spage boede i Jelling. Mange år senere rejste kongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand to store runesten i byen Jelling Jellingestenene der fortæller os, at konger og dronninger har boet i byen. 10

11 I dag er Jelling bedst kendt for sine runesten og de kæmpehøje, som Harald Blåtand rejste til minde over sin døde far. RIBE Byen Ribe er ældre end Hedeby, men vi kender ikke ret mange historiske kilder, som nævner Ribe i vikingetiden. Vi ved, at i år 860 fik Ansgar tilladelse til at bygge en kirke i Ribe. Vi ved også, at i år 948 blev byen et bispesæde. KRIGSHAVNEN ROSKILDE Saxo fortæller, at Harald Blåtand byggede en kirke i Roskilde, kort tid før han døde, og Roskildekrøniken fortæller, at Harald Blåtand var den første, der byggede en kirke på Sjælland. Da Harald Blåtand døde, blev hans lig, ifølge Saxo, ført til kirken i Roskilde, hvor han blev begravet. Roskilde ligger ud til en fjord og har siden vikingetiden været en krigshavn. I fjorden er der fundet flere vikingeskibe, som i dag er udstillet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. KULTCENTRET LEJRE Byen Lejre ligger midt på Sjælland og er en af de ældste byer i Danmark. Ifølge Saxo, så har danske konger holdt til i Lejre i mange år før vikingetiden. Tietmar af Merseburg fortæller, at vikingerne mødtes i Lejre hvert niende år for at fejre de gamle guder. Så ofrede man både mennesker og dyr til guderne. ANDRE VIGTIGE BYER I VIKINGETIDEN I vikingetiden var der rundt om i Norden, Rusland og Europa mange vigtige handelsbyer, som vikingerne besøgte. I Sverige var Birka en meget vigtig handelsby, og i Norge lå byen Kaupang. I Rusland rejste vikingerne til Novgorod, som de kaldte for Holmgård. Novgorod var et vigtigt stoppested for de vikinger, der sejlede mellem Østersøen og Konstantinopel (hedder nu Istanbul). Byen Dublin i Irland blev grundlagt af vikingerne og fungerede i mange år som koloni. SKØNHED OG HYGIEJNE TATOVEREDE VIKINGER I dag er der mange der tror, at vikingerne var tatoverede. Faktisk kender vi kun en enkelt fortælling om, at de havde tatoveringer. Det er araberen Ibn Fadlan, der fortæller, at vikingerne var tatoverede (eller bemalede) med mørkegrønne træer og figurer, fra neglerod til hals. SMINKE OG SMYKKER Da araberen Ibrahim ibn Ahmed at-tartuschi besøgte vikingebyen Hedeby omkring år 1000, skrev han, at både mænd og kvinder i byen brugte sminke, som fik dem til at se yngre og kønnere ud. 11

12 Ibn Fadlan fortæller, at vikingekvinderne i Rusland bar perler af grønt glas, og på brystet havde de en æske af jern, sølv, kobber eller guld. I denne æske hang der en kniv. Æsken, som nævnes, er muligvis det smykke, som arkæologerne kalder for et skålspænde. Ibn Rustah fortæller, at mændene bar armbånd af guld. VASK OG BAD Ibn Fadlan beskriver vikingerne som høje som dadelpalmer, blonde og rødmossede, men beskidte og uhygiejniske. Han fortæller, at de vasker sig om morgenen i et fad, som en trælkvinde bærer rundt til mændene. Først vasker høvdingen sig og friserer sit hår. Så er det de andres tur. Alle pudser de næse ned i vandet og spytter i det. Bagefter vasker de sig i det samme vand. En anden arabisk forfatter, Ibn Rustah, fortæller, at vikingerne er renlige og går i pænt tøj. I England skrev præsten John af Wallingford ( 1258), at vikingerne gik i bad hver lørdag. Netop fordi de var renlige, var de engelske piger meget glade for vikingerne. Det gamle danske navn for lørdag er laugardagur, som betyder vaskedag. LANGT SKÆG OG LANGT HÅR Havde vikingerne langt skæg og langt hår? Vi kender navne som Svend Tveskæg og Harald Hårfager. Svend har sikkert haft et skæg, der var delt i to dele ( Tveskæg ), og Harald har sikkert haft meget hår ( Hårfager ). I Njals Saga står der: Thorvald, din Husbonde, var ikke skægløs, men alligevel voldte du hans Bane. Det betyder, at selv om Thorvald var en ældre mand, så var der alligevel en, der slog ham ihjel ( voldte... hans Bane. ). Vi skal nok forstå ordet skægløs på den måde, at skægget ses som et tegn på alder og værdighed, og at Thorvald var en ældre mand, og ikke en ung kriger. En skægløs er altså en ung og umoden person. Saxo lader Erik sige, at: Langhåret, det har naturen jo ment, at vi alle skal være, skæg må man ha, det er klart... Men om alle vikingerne har haft skæg, det ved vi ikke. De fleste krigere var sikkert ret unge, måske kun år gamle. De har nok ikke haft ret meget skæg. PÅ TOILETTET Hvordan gik vikingerne på toilettet? Vi ved ikke så meget om det fra historiske kilder, men den arabiske forfatter Ibn Rustah, som mødte vikingerne på en rejse, fortæller, at de ikke gik på toilettet alene. De gik kun sammen med tre kammerater, så der altid var nogle til at passe på dem, når de skulle på toilettet. Det var måske meget klogt, for Saxo fortæller, at da vikingekongen Harald Blåtand gik på toilettet alene og sad med bukserne nede, så blev han skudt med en pil i bagdelen. Hjemme i landsbyen opførte vikingerne sig sikkert anderledes, end når de var på rejse, hvor man skulle passe ekstra på. 12

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 1. Den europæiske sammenhæng 2. Begyndende rigsdannelse 3. De første byer 4. Den vældige ekspansion 5. Den gamle tro og den nye Europa ca. 800

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

De nordiske guder. Aser: Odin:

De nordiske guder. Aser: Odin: De nordiske guder. Aser: Odin: Odin er søn af Bor og Bestla. Sammen med sine brødre Vile og Ve skabte han de første mennesker Ask og Embla. Odin er gift med Frigg. Odin er den øverste Gud blandt Asene.

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

GAVE OG BOD RELIGIONEN I NORDEN OG DET ØVRIGE EUROPA VED SLUTNINGEN AF DET FØRSTE ÅRTUSIND

GAVE OG BOD RELIGIONEN I NORDEN OG DET ØVRIGE EUROPA VED SLUTNINGEN AF DET FØRSTE ÅRTUSIND GAVE OG BOD RELIGIONEN I NORDEN OG DET ØVRIGE EUROPA VED SLUTNINGEN AF DET FØRSTE ÅRTUSIND S K O L E T J E N E S T E N N A T I O N A L M U S E E T INDHOLD 3 Religionsskiftet i Danmark hvorfor skal vi lære

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Hvornår? Hvor? Hvem og hvor mange? Hvordan kommer vi derop? Tema Pris Rover / Senior Ugens Program Hjælp Hejk Lejren

Hvornår? Hvor? Hvem og hvor mange? Hvordan kommer vi derop? Tema Pris Rover / Senior Ugens Program Hjælp Hejk Lejren Hvornår? Hvor? Hvem og hvor mange? Hvordan kommer vi derop? Tema Pris Rover / Senior Ugens Program Hjælp Hejk Lejren Friendship Camp 2008 05-12 of July 2008 Scouts from the twin municipalities Hvidovre,

Læs mere

Abstract. side 1 af 14

Abstract. side 1 af 14 Abstract This study examines the transition from Asatru (or Germanic neopaganism), to the Roman-Catholic christianity in the period from year 700 to 1100 in Denmark. There are many different sources to

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

På www.adgangforalle.dk er det muligt at downloade et lille program, som gør det muligt for eleverne at få læst teksten på hjemmesiden op.

På www.adgangforalle.dk er det muligt at downloade et lille program, som gør det muligt for eleverne at få læst teksten på hjemmesiden op. LÆRERVEJLEDNING Denne hjemmeside er udviklet til elever i 3.-6. klasse. Det overordnede tema for hjemmesiden er kongemagt og trosskifte i vikingetiden med udgangspunkt i Jellingkomplekset. Temaet bliver

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Illerup Ådal. - fjendens ansigt. Skolemateriale. 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM

Illerup Ådal. - fjendens ansigt. Skolemateriale. 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM Illerup Ådal - fjendens ansigt Skolemateriale udarbejdet til Moesgård Museums udstilling om offerfundet fra Illerup ådal 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM MOESGÅRD MUSEUM Indhold 1. Det store slag... 2 2. Hvad

Læs mere

Hvad er Lindholm Høje?

Hvad er Lindholm Høje? Hvad er Lindholm Høje? 1 Lindholm Høje ligger på et højde drag ved Nørresundby med udsigt ud over Limfjorden og Aalborg. Her er et stort og sjældent oldtids minde fra jernalderen og vikingetiden år 400-1100.

Læs mere

Gudernes Fugledegård

Gudernes Fugledegård Gudernes Fugledegård Tag med Freja rundt på gudernes Fugledegård en aktivitet for børn og voksne Nationalmuseet Denne aktivitet er for børn i alle aldre. Mindre børn kan have brug for hjælp fra en voksen,

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Nordisk mytologi i børnehøjde en litteraturliste Listen er udarbejdet af Køge Bibliotek

Nordisk mytologi i børnehøjde en litteraturliste Listen er udarbejdet af Køge Bibliotek Nordisk mytologi i børnehøjde en litteraturliste Listen er udarbejdet af Køge Bibliotek Letlæste bøger Nordiske guder Serie: De små fagbøger Tegninger: Christian Würgler Hansen Kampen om magten illustreret

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

NAKSKOV FJORDDAGE. Lørdag og søndag d. 2. og 3. september 2006

NAKSKOV FJORDDAGE. Lørdag og søndag d. 2. og 3. september 2006 NAKSKOV FJORDDAGE Lørdag og søndag d. 2. og 3. september 2006 Udgiver: Styregruppen for Nakskov Fjorddage: Preben Jelsbak Kirsten Brødholt Lise Simon Niels Rahbæk-Andersen Peder M. Larsen Henrik Stolt

Læs mere

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!!

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! INDLEDNING KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING Ud på det store hav sejler piratkaptajn Jack sammen med alle hans pirat venner. De bor på en øde ø med store palmer,

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

De RejSende fra Nord

De RejSende fra Nord Side 1 De RejSende fra Nord Side 2 Vikingetiden Vikingetiden begynder en tidlig morgen i sommeren 793. En bande krigere fra Skandinavien kommer sejlende i ly af morgendisen og angriber det kristne kloster

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

ÅÅÅ. Se gratis tilbud side 17. Alle projekter er finansieret af frivillige bidrag og sponsorater.

ÅÅÅ. Se gratis tilbud side 17. Alle projekter er finansieret af frivillige bidrag og sponsorater. Kresten Jensen, Landsleder Kære forældre Evangelisk Børnemission har i mere end 60 år samarbejdet med Folkekirken og frikirker om at give børn mulighed for at lære, hvad der står i Bibelen. Det forsøger

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Vikingekongens Grav. Undervisningsmateriale til Vikingemuseet Ladby

Vikingekongens Grav. Undervisningsmateriale til Vikingemuseet Ladby Vikingekongens Grav Undervisningsmateriale til Vikingemuseet Ladby Kim Linnet, Kulturregion Fyn Foråret 2014 Introduktion til læreren Velkommen til Vikingekongens Grav. Dette læringsmateriale er tilrettelagt

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Bibelløb med spørgsmål

Bibelløb med spørgsmål Bibelløb med spørgsmål Ved gennemførelsen af dette bibelløb bliver der et spørgsmål til hvert kapitel i Børnebibelen. Ubemandede poster Løbet lægger op til poster uden bemanding, hvor børnene i stedet

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Hviderne En magtfuld middelalderklan ved Naturpark Åmosen Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Sæby Kirke, som er bygget i frådende sten. Hviderne - en

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

ANDAGT. Bibelen - Guds ord. Læs. Aktivitet. Sang. Bøn. Tekst. puslinge/tumlinge november 2005

ANDAGT. Bibelen - Guds ord. Læs. Aktivitet. Sang. Bøn. Tekst. puslinge/tumlinge november 2005 Bibelen - Guds ord Joh.20.30-31. Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere