Undervisningsforløb VIKINGETIDEN

Transkript

1 Undervisningsforløb VIKINGETIDEN

2 Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Vikingetiden 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C post@meloni.dk Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

3 Vikingetiden Teksterne til vikingetiden kan sammensættes, så der laves forskellige forløb med forskellige fokuspunkter. Dette skaber mulighed for at tilpasse sværhedsgraden af forløbene, således at der kan undervisningsdifferentieres. F.eks. kan der arbejdes alene med et enkelt af de tre forløb og teksterne hertil, eller der kan sammensættes spørgsmål fra hvert forløb, således at eleverne kommer omkring alle periodens emner. Arbejdet med vikingetidens religion er dog så centralt og omfattende, at hele klassen bør deltage i dette arbejde. Det vil her være oplagt at lave et tværfagligt samarbejde med kristendom. Afhængigt af, hvilken sammensætning læreren vælger, vil det være muligt at opfylde forskellige af de Fælles Forenklede mål. Arbejdes der med opgaver og tekster fra alle tre forløb, vil det være muligt at komme omkring alle tre kompetenceområder med tilhørende færdigheds-og vidensmål for indskolingen og mellemtrinnet. Vælger læreren i stedet at arbejde med et enkelt af forløbene med dertil hørende opgaver og tekster, kan der i stedet fokuseres på enkelte kompetenceområder. Eleverne får brug for nedenstående, som alle findes under Lærerens værktøjskasse. Materialerne kan enten udskrives direkte eller overføres til elevernes skoletaske her på Den digitale Historiebog. Forløb A, dagligdag : Opskrift på byggrød Forløb B, togter og handel : Verdenskort Forløb B, monumenter : Runealfabet Forløb C, kilder : Danmarkskort Udover ovennævnte får eleverne brug for et atlas til arbejdet med forløb C. Intro Lav en fælles brain storm på tavlen, så eleverne får mulighed for at vise, hvad de ved om vikinger, inden selve forløbet går i gang. Denne brain storm gemmes, så den kan udbygges, når forløbet er forbi. Konger Kompetenceområde: Historiebrug Eleverne deles ind i grupper på 2-3 personer og tildeles én eller flere af vikingetidens konger, som de skal arbejde med.

4 Arbejdet kan munde ud i en fremlæggelse for resten af klassen evt. som introduktion til det videre arbejde med perioden. En afrunding på dette arbejde kan også være at lade eleverne teste deres viden om de forskellige konger: Eleverne skriver kongernes navne ned på kort, så hver elev har en stak kort med navnene på. Eleverne bevæger sig herefter rundt mellem hinanden i klasserummet, finder en partner, holder et kort op og partneren skal nu fortælle, hvad han/hun kan huske om den pågældende konge. Går eleven i stå, kan eleven, der holder kortet, evt. hjælpe ved at supplere med sin viden. Herefter byttes der roller, og en ny konge behandles. Når begge elever har været igennem processen, bevæger de sig hver især videre i klasserummet, finder en ny partner og gentager processen.

5 Forløb A Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng. Historiebrug Vikingen Hvad handlede vikingerne med? Hvilke våben brugte vikingerne i krig? Hvorfor kunne en håndværker ofte lave flere ting? Hvorfor ved vi ikke så meget om vikingens liv som bonde? Tegn et billede af vikingen som enten, købmand, kriger, håndværker eller bonde. Dagligdag På et Danmarkskort skal du tegne, hvor de gamle vikingeborge lå. Hvilken af borgene ligger tættest på, hvor du bor? Hvilke opgaver havde manden og kvinden i vikingetiden? Hvordan ser det ud i dag hvordan er opgaverne fordelt hjemme hos dig? Mad og bolig Under arbejdet med vikingernes mad kan eleverne forholdsvist nemt og billigt introduceres for en typisk vikingespise nemlig byggrød. Eleverne på forløb A kan f.eks. få til opgave at lave byggrød til hele klassen. Hvilken kost spiste vikingerne? Tegn en tegning af et typisk hus fra vikingetiden. Hvad tænkte vikingerne over, når de besluttede, hvor de ville bygge deres boplad ser? Hvordan var livet i byerne i vikingetiden?

6 Forløb B Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng. Kildearbejde Kanonpunkt: Jellingstenen Togter og handel Hvorfor drog vikingerne på togter? Hvorfor fik vikingerne ry for at være krigeriske? Hvorfor var vikingerne specielt interesserede i at erobre England? Indtegn på et verdenskort de områder og lande, som vikingerne erobrede. På kortet skal I også tegne de ruter, som vikingerne sejlede på havet. Monumenter Hvordan var de danske vikingeborge opbygget? Du må gerne tegne det. Hvordan kan det være, at vikingeskibene var så meget hurtigere og bedre end andre skibe? Hvilke andre ting end krigstogter brugte vikingerne deres skibe til? Hvad står der på den store Jellingesten? Skriv en lille hilsen med runer. Byt med en klassekammerat og oversæt hinandens runer. Hvad er Dannevirke, og hvad blev Dannevirke brugt til?

7 Forløb C Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng. Kildearbejde. Historiebrug Historie Hvad havde vikingerne i Danmark til fælles med vikingerne i Norge og Sverige? Hvorfor havde vikingerne i Danmark nemmere levevilkår end vikingerne i de andre nordiske lande? Hvorfor er der ikke bevaret nogen af husene fra vikingetiden i Danmark? Hvad er de norske vikinger mest kendt for? Hvorfra har vi vores viden om vikingerne? Kilder Hvilket indtryk får man af vikingerne, når man læser kildeteksterne? Tror I, det er en retfærdig måde at se vikingerne på? Hvad kan grundene være til, at afsenderen af teksten giver os et bestemt syn på vikingerne? Indtegn de steder på et Danmarkskort, som Adam af Bremen nævner i sin beskrivelse af Danmark. Se på kortet over vikingernes sejlruter. Udvælg én af ruterne og udregn, ved hjælp af et atlas, hvor lang sejlruten var. Hvor lang tid tror I, det tog for vikingerne at tilbagelægge ruten? Hvilket transportmiddel ville I vælge, hvis I skulle tilbagelægge samme rute i dag? Hvor lang tid ville det så tage jer at tilbagelægge ruten?

8 Fælles forløb om Nordisk Mytologi Kompetenceområde: Kildearbejde. Historiebrug Som intro ses tegnefilmen Odins øje af Maria Mac Dalland. Filmen kan ses på Filmcentralen.dk. Fælles samtale på klassen som opsamling på filmen: Hvordan var opfattelsen af verden i Nordisk Mytologi? I samarbejde med eleverne noteres nøglebegivenheder fra filmen, samt nøglebegivenheder fra den kristne skabelsesberetning. Hvor er der ligheder, og hvor er der forskelle mellem de to myter? Klassen laver et fælles leksikon over de vigtigste figurer i Den Nordiske Mytologi: Eleverne inddeles i par eller i grupper på 3 personer. Hver gruppe får tildelt ét af nedenstående par, som de skal lave en karakteristik af. Eleverne skriver deres karakteristikker ind i klassens logbog under skoletasken : Ymer Hugin og Munin Odin Slejpner Thor Thors geder Frigg Sif Freja Frej Balder Njord Hel Udgårdsloke Loke Trym Midgårdsormen Fenrisulven Grupperne laver en kort fremlæggelse om deres figurer for resten af klassen. På dit lokale CFU kan lånes diverse bøger med myter fra Den Nordiske Mytologi, som eleverne selv kan læse. Inddel eleverne i par, som hver får tildelt en myte, de skal arbejde med. Myten skal præsenteres for resten af klassen. Hvert par tilbydes en række forskellige muligheder for at præsentere myten: Det kan være et rollespil, en tegneserie, en collage eller en film, de selv optager. Eleverne fremlægger deres myter for resten af klassen. Afslutning Såfremt der er spor efter vikinger i lokalområdet vil det være oplagt at afrunde forløbet med en fælles tur til de pågældende levn. Afslutningsvis tages brain stormen, som blev lavet sammen med eleverne, op igen og udbygges. Snak med eleverne omkring, hvor meget deres viden om vikinger er blevet udbygget. Hvad var godt i forløbet? Hvad var mindre godt? Hvorfor?