Notat. PL forventer senere at indsende et egentlig høringssvar.

Transkript

1 #0 - Høringssvar Nr. 1 Notat Den 25. april modtog jeg en opringning fra Palle Larsen (PL), Sanatorievej 12D, 8680 Ry ang. det udsendte udkast til brostandard der er sendt i høring (frist 18. maj 2016) PL forventer senere at indsende et egentlig høringssvar. Jeg noterede mig dog følgende: Når vi nu skal til at ændre på praksis, hvorfor så ikke gøre det ordentligt var Palles frustration. F.eks. ønsker PL at vi dropper at give lov til broer nærmere end 5 meter fra skel broer tættere på giver altid problemer, er hans vurdering. PL var ligeledes frustreret over, at vi igen vil sætte en streg i sandet, og ikke umiddelbart vil håndhæve på gamle sager... Som i amts tid, hvor man bare får lov til det man har gjort for år tilbage Endelig er PL uforstående overfor, hvorfor vi ikke håndhæver på klart ulovlige forhold, som f.eks. en stor bådgarage. Han forespørger, om der er en sammenhæng med, at ejeren er lokalpolitiker Og vi taler i øvrigt om prioritering af forvaltningens opgaver og vores forpligtigelser som embedsmænd. Dato 26. april 2016 Sagsnr.: K Din reference Hanne Medum Lærke Tlf: /Hanne M. Lærke Teknik og Miljø Miljøbeskyttelse Knudsvej Ry 1 Notat 26. april 2016

2 #0 - Høringssvar Nr. 2 2

3 #0 - Høringssvar Nr. 3

4 4

5 5 SPRØJTEFRI

6 6 Skanderborg (ommum

9 #0 - Høringssvar nr. 7 9

11 Lars K. Nielsen - Slotsholmen 5, 8660 Skanderborg - mob.: mail: ln@slotsholmen.dk Brostandard Skanderborg den 9. maj Jeg skal herved fremsende mine bemærkninger/forslag til de fremsendte forslag for Standard for bådebroer og lignende anlæg i Skanderborg Kommune. For det første synes jeg alene brugen af ordet Standard er helt forkert, i og med der er oftest er store forskelle på lokaliteterne som forslaget vil omfatte. Jeg vil også forvente, at man i Skanderborg Kommune, vil arbejde for at indbyggere, i det her tilfælde bredejere, får mulighed for at bruge og nyde de forhold som området tilbyder, under hensyntagen til naturen og som ikke er generende for andre brugere. Jeg vil endvidere henlede opmærksomheden på, at standard mål for en bådebro, jo ikke har nogen mening, hvis det bevirker at broen ikke når ud, hvor der er vanddybde nok til at en given båd kan lægge til ved broen. I forslagets afsnit 3, pkt. 16, beskrives, hvad der ikke ønskes på en bådebro. F.eks. fugleskræmmende foranstaltninger, parasoller, borde/bænke, flagstænger og rækværk på broen. Fugleskræmmende foranstaltninger og parasoller kan man måske forstå, selvom det visse steder kan være en plage, at måger synes en bro er det bedste sted at sidde og larme samt aflevere sine ekskrementer. Men at der ikke må være rækværk eller en bænk på broen, virker helt uforståeligt. Det vil for rigtig mange være meget usikkert, at færdes på en forholdsvis smal bro uden mulighed for at støtte sig til et rækværk, det er bestemt heller ikke ufarligt hvis man samtidig har ansvaret for mindre børn, (som altid synes det er en oplevelse at komme lidt ud fra bredkanten (hvis muligt). Med betegnelsen bådebro angives det også at broen har en funktion som til og fralægningssted for en båd. Her vil en standard bredde heller ikke altid harmonere med virkelighedes behov. Mange gange vil en given båds udformning nødvendiggøre en bredere bro for at kunne fortøjes forsvarligt og tillade at passagerer kan stige forsvarligt af og på, ikke mindst for mindre mobile personer, som vel også skal have denne mulighed. At det ikke skulle være tilladt med en bænk på broen, savner da virkelig en fornuftig forklaring. Jeg vil meget nødig tro, at nogle af de anførte begrænsninger alene har til formål at genere eller begrænse grundejere med søbred muligheden for at nyde og bruge samme muligheder fra egen grund, som man ønsker at tilbyde fra offentlige søgrunde. Nu skal hensynet til naturen selvfølgelig veje tungt i spørgsmål om udnyttelse af vores søer, skove m.v. men jeg mangler helt forståelse for, at mindre bådebroer skulle være skadelige for fugle eller fisk i og ved søen, ligesom vandets frie løb heller ikke hindres af småbroer. Til orientering kan jeg oplyse, at jeg ved selvsyn har oplevet at, både isfugl, fiskehejre og selvfølgelig måger, ænder, blishøns m.fl. synes det er rigtig godt at søge føde ved at sidde på broers rækværk og spejde efter fisk eller holde hvil, ligesom småfisk modsat gerne finder ly under broens brædder. Det er helt forståeligt, at der på steder med offentlig adgang og evt. bådfart, kan tillades større broanlæg, endog med rækværk og bænke, men at det samtidig skulle være problematisk med samme mulighed på de private broer, synes ikke at have nogen fornuftig 11

12 begrundelse. Det kan vel ikke meningen at private bredejere ikke må have samme glæde af at sidde og nyde udsigten fra en bænk på sin egen bro, eller måske endda forsøge sig lidt med en fiskestang. Jeg må forvente at man i Skanderborg Kommunens administration har dygtige medarbejdere, der vil være i stand til at behandle de spørgsmål der måtte opstå i forbindelse med f.eks. bådebroer og lignende anlæg, som det benævnes i forslaget, uden der nødvendigvis behøves en stiv standard eller facitliste, og arbejde ud fra formålet som så fint i indledningens pkt. 1 afsluttes med sætningen: i mindst mulig omfang forringer mulighederne for rekreativ udfoldelse Afslutningsvis vil jeg knytte en kommentar til bemærkning om Silkeborg Kommunes succes med at indføre en lignende administrations praksis, hvilket jo så må opfattes som Skanderborg Kommunes egentlige bevæggrund til at forsøge det samme. Gennem flere besøg i Silkeborg og ved ture på søerne og åerne omkring Silkeborg synes Silkeborgs Kommunes succes ikke at have en væsentlig afspejling på brobyggeriet i området, da mangfoldigheden af broer i alle udformninger, med bænke, bådhuse, pavilloner m.m. ikke afspejler nogen standard. Min opfordring til Skanderborg Kommune er derfor: Drop forslaget og brug kræfterne på noget mere konstruktivt til gavn for borgerne og ikke kun fokusere på den administrative praksis. Med venlig hilsen Lars K. Nielsen Slotsholmen Skanderborg 12

13 Lars K. Nielsen - Slotsholmen 5, 8660 Skanderborg - mob.: mail: ln@slotsholmen.dk Brostandard Skanderborg den 9. maj Jeg skal herved fremsende mine bemærkninger/forslag til de fremsendte forslag for Standard for bådebroer og lignende anlæg i Skanderborg Kommune. For det første synes jeg alene brugen af ordet Standard er helt forkert, i og med der er oftest er store forskelle på lokaliteterne som forslaget vil omfatte. Jeg vil også forvente, at man i Skanderborg Kommune, vil arbejde for at indbyggere, i det her tilfælde bredejere, får mulighed for at bruge og nyde de forhold som området tilbyder, under hensyntagen til naturen og som ikke er generende for andre brugere. Jeg vil endvidere henlede opmærksomheden på, at standard mål for en bådebro, jo ikke har nogen mening, hvis det bevirker at broen ikke når ud, hvor der er vanddybde nok til at en given båd kan lægge til ved broen. I forslagets afsnit 3, pkt. 16, beskrives, hvad der ikke ønskes på en bådebro. F.eks. fugleskræmmende foranstaltninger, parasoller, borde/bænke, flagstænger og rækværk på broen. Fugleskræmmende foranstaltninger og parasoller kan man måske forstå, selvom det visse steder kan være en plage, at måger synes en bro er det bedste sted at sidde og larme samt aflevere sine ekskrementer. Men at der ikke må være rækværk eller en bænk på broen, virker helt uforståeligt. Det vil for rigtig mange være meget usikkert, at færdes på en forholdsvis smal bro uden mulighed for at støtte sig til et rækværk, det er bestemt heller ikke ufarligt hvis man samtidig har ansvaret for mindre børn, (som altid synes det er en oplevelse at komme lidt ud fra bredkanten (hvis muligt). Med betegnelsen bådebro angives det også at broen har en funktion som til og fralægningssted for en båd. Her vil en standard bredde heller ikke altid harmonere med virkelighedes behov. Mange gange vil en given båds udformning nødvendiggøre en bredere bro for at kunne fortøjes forsvarligt og tillade at passagerer kan stige forsvarligt af og på, ikke mindst for mindre mobile personer, som vel også skal have denne mulighed. At det ikke skulle være tilladt med en bænk på broen, savner da virkelig en fornuftig forklaring. Jeg vil meget nødig tro, at nogle af de anførte begrænsninger alene har til formål at genere eller begrænse grundejere med søbred muligheden for at nyde og bruge samme muligheder fra egen grund, som man ønsker at tilbyde fra offentlige søgrunde. Nu skal hensynet til naturen selvfølgelig veje tungt i spørgsmål om udnyttelse af vores søer, skove m.v. men jeg mangler helt forståelse for, at mindre bådebroer skulle være skadelige for fugle eller fisk i og ved søen, ligesom vandets frie løb heller ikke hindres af småbroer. Til orientering kan jeg oplyse, at jeg ved selvsyn har oplevet at, både isfugl, fiskehejre og selvfølgelig måger, ænder, blishøns m.fl. synes det er rigtig godt at søge føde ved at sidde på broers rækværk og spejde efter fisk eller holde hvil, ligesom småfisk modsat gerne finder ly under broens brædder. Det er helt forståeligt, at der på steder med offentlig adgang og evt. bådfart, kan tillades større broanlæg, endog med rækværk og bænke, men at det samtidig skulle være problematisk med samme mulighed på de private broer, synes ikke at have nogen fornuftig 13

14 begrundelse. Det kan vel ikke meningen at private bredejere ikke må have samme glæde af at sidde og nyde udsigten fra en bænk på sin egen bro, eller måske endda forsøge sig lidt med en fiskestang. Jeg må forvente at man i Skanderborg Kommunens administration har dygtige medarbejdere, der vil være i stand til at behandle de spørgsmål der måtte opstå i forbindelse med f.eks. bådebroer og lignende anlæg, som det benævnes i forslaget, uden der nødvendigvis behøves en stiv standard eller facitliste, og arbejde ud fra formålet som så fint i indledningens pkt. 1 afsluttes med sætningen: i mindst mulig omfang forringer mulighederne for rekreativ udfoldelse Afslutningsvis vil jeg knytte en kommentar til bemærkning om Silkeborg Kommunes succes med at indføre en lignende administrations praksis, hvilket jo så må opfattes som Skanderborg Kommunes egentlige bevæggrund til at forsøge det samme. Gennem flere besøg i Silkeborg og ved ture på søerne og åerne omkring Silkeborg synes Silkeborgs Kommunes succes ikke at have en væsentlig afspejling på brobyggeriet i området, da mangfoldigheden af broer i alle udformninger, med bænke, bådhuse, pavilloner m.m. ikke afspejler nogen standard. Min opfordring til Skanderborg Kommune er derfor: Drop forslaget og brug kræfterne på noget mere konstruktivt til gavn for borgerne og ikke kun fokusere på den administrative praksis. Med venlig hilsen Lars K. Nielsen Slotsholmen Skanderborg

15 #0 - Høringssvar Nr

17 #0 - Høringssvar Nr. 8 Høringssvar nr. 8 -telefonnotat Tirsdag den 26.april taler jeg i anden sammenhæng, men Jan Bender, Vroldvej 192, Skb. Han har følgende kommentarer til brostandarden i høring: Jan udtrykker bekymring over, at mange ejere jo har gamle broer, der ikke nødvendigvis er registreret nogen steder, og som ofte er over de 1 x 6 meter Jan foreslår, at man (kommunen) ved badestranden ved Fuldbro, etablerer en bedre rampe til at isætte både /Hanne M. Lærke Dato 17. maj 2016 Sagsnr.: K Din reference Hanne Medum Lærke Tlf: Teknik og Miljø Miljøbeskyttelse Knudsvej Ry 17 Notat 17. maj 2016

19 #0 - Høringssvar Nr. 9 Den 11. maj 2016 ringer formanden for Skanderborg Roklub, Erik Jensen (EJ), for at drøfte det udsendte forslag til brostandard. EJ udtrykker bekymring over, at den udsendte standard for bådebroer mv. kan tolkes meget forskelligt afhængigt af, hvem der læser den. EJ hæfter sig ved formuleringen omkring minimums afstand til skel på 5 meter. Jeg pointerer, at afstandsreglerne er som udgangspunkt og i tilfælde hvor der er mindre end 5 meter sendes en eventuel tilladelse i høring hos naboerne. Dato 13. maj 2016 Sagsnr.: K Din reference Hanne Medum Lærke Tlf: Derefter drøfter vi pkt 3. a. i brostandardens afsnit om administrationspraksis for kommunens myndighedsudøvelse. Punktet går på, at kommunen som udgangspunkt, anser broanlæg fra før kommunalreformen som lovlige, uanset om der er udstedt tilladelse/dispensation. EJ mener ikke, at Roklubben ligger inde med en egentlig tilladelse til den eksisterende bro. Vi taler om situationen for Skanderborg Roklub, såfremt klubbens broanlæg på et tidspunkt vil blive påklaget af f.eks. naboer. Jeg fremlægger min umiddelbare vurdering; at, med så gammelt et broanlæg, vil det blive en dårlig sag for kommunen, hvis vi pludselig skulle kræve broen fjernet, idet vi(eller amtet) så gennem årene har udøvet myndighedspassivitet og jeg fortæller at Roklubben desuden er en forening, hvor vi vil kunne argumentere for, at anlægget kommer almenheden til gode hvorfor, vi ville kunne agere lempeligere end ved private broer. EJ ønsker en kopi af telefonnotatet fremsendt på erikroklub@gmail.com /Hanne M. Lærke Teknik og Miljø Miljøbeskyttelse Knudsvej Ry 19 Notat 13. maj 2016

21 Indsigelse mod Standard for bådbroer.. Formål med indsigelsen: At der skabes mulighed for at give tilladelse opførsel af flydebroer i Skanderborg sø ved at tillade flydebroer med en bredde på 1,5 m. Baggrund: Hvert år i løbet af vinteren ødelægges mange bådbroer i Skanderborg sø, enten pga. at is forskubber bådbroen eller pga. hårdt vejr. Bedste måde at undgå disse mange ødelæggelser er at lave flydebroer som kan tages op at søen inden vinter. Flydebroer skal have en bredde på min.1,5m for at blive stabile. En flydebro på 1m vil være ustabil og farlig at gå på. 21

22 Figur 1: Oversvømmelser og hårdt vintervejr ødelægger bådbroer Figur 2: Hårdt vintervejr og oversvømmelser ødelægger bådbroer 22

23 Figur 3: Is trækker bådbroer skæve og itu

25 25

26 26

28 Afs: Stilling-Solbjerg Sø m.fl. s Lodsejerforening V/ Formand Steen Christensen Stilling Nedergård Stilling Kirkevej Skanderborg Sc@enkotec.dk Tlf maj 2016/sc. Høringssvar til Brostandard Stilling-Solbjerg Søes lodsejerforening m.fl. er en forening, der varetager interesserne for lodsejerne ved Stilling-Solbjerg Sø samt de moser der afvandes igennem søen. Vores medlemmer ejer hovedparten af bredden ned til Søen uden for bymæssig bebyggelse. Dette høringssvar skal ses som udarbejdet på vegne af, samt efter ønske fra disse lodsejere. Samtidig anmoder lodsejerforeningens bestyrelse om foretræde, for det politiske udvalg for at uddybe samt understøtte vores synspunkter. Indledningsvis skal anføres, at vi i foreningen har et indgående kendskab til hele søen og vi er ikke bekendt med, at der nogen steder er opført bådebroer eller lignende anlæg, der virker skæmmende eller påvirker naturen negativt. Herunder også foreningernes anlæg. Derfor mener vi overordnet ikke, det er nødvendigt med en ny standard, der detaljeret beskriver, hvad der må opføres af bådebroer m.v. Regulativ for Stilling Solbjerg sø har hidtil dækket behovene for retningslinjer vedrørende søen. Nedenstående fremgår foreningens specifikke holdninger til dele af den foreslåede standard. Det er foreningens holdning, at lodsejerne ikke med den foreslåede brostandard skal stilles ringere end hidtil. Herunder at eksisterende broer anses for godkendte. I udkastet til standard anses eksisterende anlæg som lovlige såfremt de er udført i overensstemmelse med tidligere regulativer. I den forbindelse skal gøres opmærksom på, at eksisterende anlæg ved udarbejdelse af tidligere regulativer blev anset som lovlige. Vi finder det ikke rimeligt, at reglerne for tilladelse til bådebroer, fortøjningspæle m.v. skal være afhængig af, om bådebroen opføres i en have, eller uden for bymæssig bebyggelse. Det virker forkert, hvis en haveejer med få meter grund ned til søen, kan få tilladelse til en bådebro, hvis en lodsejer, der ejer en meget længere strækning ikke kan. Det afgørende må være, om det påvirker naturen negativt. Da bådebroerne er forholdsvis små og lodsejerne også har en interesse i at broerne ikke ødelægger naturoplevelsen, vil de sjældent påvirke naturen negativt. 28

29 Visse steder er der så lidt vanddybde, at det er nødvendigt med længere broer, hvis det skal være muligt at sejle ind til broen eller have en båd liggende. Derfor er en max længde på 6 meter ikke tilstrækkelig i alle tilfælde. I sådanne tilfælde bør syn og skøn gøres gældende. Reglen om kun en båd pr. bådebro bør ikke indføres. Vi er ikke bekendt med, at der er nogen, der udlejer bådpladser, og vi mener selvfølgelig ikke at der skal opføres bådebroer med henblik på dette. Men hvis f.eks. en nabo efter aftale ønsker at have en robåd liggende, bør det være muligt. I øvrigt er det jo muligt at eje mere end en båd, her tænkes på en sejljolle eller lignende. I Stilling-Solbjerg Sø anvendes bådebroerne overvejende til mindre robåde, der primært anvendes i forbindelse med fiskeri, hovedsagelig kun på den enkelte lodsejers andel af søen, hvor lodsejerne har fiskeret. Da det som hovedregel ikke er tilladt at sejle med motor på søen, er der ikke mange, der sejler hele søen rundt i en robåd. De forstyrrelse der er pga. sejlads med de små robåde, er derfor begrænset. Langt den væsentligste forstyrrelse af fuglelivet på søen skyldes sejlads med kajakker, idet de ofte sejler hele søen rundt og ofte sejler meget tæt på sivene, måske pga. den risiko der kan være for at falde i vandet. Forhold som disse påvirker naturen i langt højere grad. Med venlig hilsen Bestyrelsen for Stilling-Solbjerg m.fl. s Lodsejerforening Jess Olesen Vitvedgade Skanderborg Arne Møller Jensen Bøgeskovvej Solbjerg Kirstine Hannibal Bolskovvej Skanderborg Jesper Andersen Solbjerg Søvej Hørning Martin Gräs Lind Solbjerg Søvej Solbjerg Jørgen Laursen Søvejen Hørning Henning Jensen Vitvedgade Skanderborg Steen Christensen Stilling Kirkevej Skanderborg

31 #0 - Høringssvar Nr. 17

33 33

34 34

35 35