Nyt principprogram for Enhedslisten?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt principprogram for Enhedslisten?"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Nyt principprogram for Enhedslisten? Skrevet af: Finn Sørensen Offentliggjort: 15. april 2012 En vigtig diskussion på Enhedslistens årsmøde i Store Bededagsferien bliver, om partiet skal i gang med at skrive et ny program. Det er der ikke fuld enighed om. Kritikerne antyder, at Hovedbestyrelsen forsøger at smugle en reformistisk strategi ind ad bagdøren. Fortalerne mener, at det er nødvendigt at tage højde for kapitalismens aktuelle udvikling og at programarbejdet kan blive et godt redskab til at involvere alle de nye medlemmer og vælgere, partiet har fået på det seneste. Hovedbestyrelsens forslag om, at der skal skrives et nyt program, er en del af et større forslag om Enhedslistens mål Det meste af dette papir er et forsøg på at beskrive en række konkrete mål for partiets udvikling i de næste 4 år. Forslaget om programskrivning fremgår af det sidste afsnit i papiret om Enhedslistens mål og lyder således: Kampen for socialismen starter i dag som et forsvar for velfærd, demokrati og fred. Gennem denne kamp kan arbejderklassen og alle progressive dele af befolkningen komme til at stå stærkere, blive bedre organiseret, mere samlet. Det er forudsætningen for at kunne tage næste skridt: At vinde et flertal i befolkningen for en socialistisk udvikling. En anden forudsætning er, at vi bredt på venstrefløjen styrker en fælles forståelse af samfundet, den politik der skal føres i dag og vejen til socialismen. Derfor påbegynder Enhedslisten efter årsmødet 2012 udarbejdelsen af et nyt partiprogram. Målet er at inddrage det store flertal af partiets medlemmer i diskussionen, men vi vil også inviterer fagforeninger og græsrodsbevægelser til at deltage i denne debat. Hovedbestyrelsen har derudover udgivet et Baggrundspapir om forslaget om udarbejdelse af nyt program. Heraf fremgår, at et nyt program skal tage udgangspunkt i en analyse af kapitalismens seneste udvikling, og at situationen er en væsentlig anden, end da det nuværende principprogram blev vedtaget i 2003, hvor kapitalismen stadig befandt sig i en højkonjunktur. Siden da, er den kapitalistiske krise blevet voldsomt uddybet og har bragt de 99 % i modsætning til den 1 %. Konklusionen er, at et brud med kapitalismen bliver en mere og mere påtrængende nødvendighed. Baggrundspapiret konstaterer herefter, at den sociale uro er voksende overalt i verden og at løn og arbejdsvilkår er under et hårdt pres. Det slås fast, at arbejderklassen og dens organisationer er svækket, hvilket der skal gøres op med. En vigtig del af svaret er at give socialismen ny fortællekraft. Der henvises i den forbindelse til, at partiet siden 2010 har udviklet mange socialistiske svar på krisen og en række forslag til, hvad vi kan bruge den offentlige sektor til, som umiddelbart kan indgå i et nyt program. Endelig lægges der vægt på, at Enhedslistens styrkede vælgertilslutning og store medlemsfremgang forpligter. 80 % af medlemmerne er indmeldt efter vedtagelsen af det nye program i 2003 (og lidt over halvdelen siden 2010): - Det er oplagt at inddrage alle partiets medlemmer i udformningen af partiets grundlag og principper. Den bedste måde at få ejerskab er ved selv at bidrage til udarbejdelsen af et nyt partiprogram hedder det afslutningsvis i Hovedbestyrelsens baggrundspapir. Baggrunden for debatten og reaktioner i partiet Som det fremgår, handler det for Hovedbestyrelsen ikke bare om at skrive det samme på en ny måde. Der skal laves et stykke analysearbejde, og et stykke arbejde med at udvikle politikken, så socialismen får ny fortællekraft - altså et ret ambitiøst projekt. 1 / 5

2 Forslaget har fået en blandet modtagelse i afdelingernes diskussioner op til årsmødet. Nogle har syntes, at det var indlysende at gå i gang med den opgave, og på nogle afdelingsmøder har man været langt inde i en diskussion af, hvordan arbejdet med det nye program skal foregå, og hvad det skal lægge vægt på. Andre mener, at Hovedbestyrelsens forslag er et forsøg på at snige en reformistisk strategi ind ad bagdøren, og at man ligger under for kritikken i medierne under og efter valgkampen, hvor dele af programmet blev citeret vidt og bredt, og folketingskandidaterne måtte bruge en del kræfter på at forklare sætninger som at politi og militær skal nedlægges. Debatten har affødt forskellige ændringsforslag. Nogle vil helt slette sætningen om at der skal udarbejdes et nyt program. Andre foreslår, at vi først skal diskutere det nuværende for at finde ud af, om det skal ændres, andre igen støtter ideen, men forsøger at sætte lidt flere ord på hvilken retning arbejdet skal have. Kritikken bygger dog helt klart på en misforståelse om, at beslutningen om at igangsætte programarbejde betyder, at man skrotter det nuværende. Det har repræsentanter for HB-flertallet klargjort, ikke er tilfældet. Det nuværende program gælder naturligvis frem til der evt. skal vedtages et nyt, og deraf følger også en pligt for partiets repræsentanter, ikke mindst Folketingsgruppen, til at arbejde ud fra det gældende program. Derfor er programarbejdet nødvendigt Som medlem af hovedbestyrelsen og medforfatter til det nuværende program, vil jeg især nævne tre grunde til at vi bør gå i gang med at skrive et nyt. 1: Det er nødvendigt at foretage en grundig analyse af de alvorlige ændringer, der sket i kapitalismens udvikling den sidste halve snes år, og i styrkeforholdet mellem klasserne, for at kunne levere konkrete og brugbare svar på de svære udfordringer, vi står over for. 2: Det er nødvendigt med en diskussion af, hvad vi forstår ved socialisme, og ikke mindst, hvordan vi gør kampen for socialismen konkret. Det er jo det, der er vores opgave som socialistisk parti, men det fylder ikke meget i Enhedslistens eller den øvrige venstrefløjs diskussioner. 3: Det er nødvendigt at arbejde langt mere med spørgsmålet: Hvordan får vi langt bredere dele af befolkningen i tale om nødvendigheden af en grundlæggende samfundsforandring. Det handler i høj grad om sprog og formidling. Her er nogle stikord til de tre opgaver. Fanden på væggen? Formålet med en opdateret analyse af kapitalismens udvikling er ikke mindst at finde ud af, hvor er de samfundsforandrende kræfter, og især de politiske organiseringer, der kan vende udviklingen, og bringe arbejderklassen og folket i offensiven? Jeg vil nødig male fanden på væggen, men det ser ikke godt ud! Der er selvfølgelig positive elementer. Jeg vil især hæfte mig ved to. Den ene er det arabiske forår, der ganske vist er meget broget og udvikler sig forskelligt fra land til land. Der er heller ingen garantier for, at det i første omgang resulterer i progressive regeringer. Ikke desto mindre er den fremherskende tendens et folkeligt opgør med korrupte, diktatoriske regimer. Det er, set i historisk perspektiv, det mest opmuntrende der er sket, siden det revolutionære opsving i slutningen af 1960 erne og begyndelsen af 70 erne. Den anden er den voksende spontane modstandskamp i flere sydeuropæiske lande imod EU`s og den 2 / 5

3 samlede internationale kapitals forsøg på at få vælte hele regningen for krisen over på den brede befolkning. Men lad os nu se det i øjnene. I kapitalismens kernelande i USA og Vesteuropa er der borgerlig politisk dominans stort set over hele linjen, også langt ind i arbejderklassen. Arbejderbevægelsen viser klare opløsningstendenser. De fleste socialdemokratiske partier har fuldstændig accepteret den liberalistiske vej, og er af samme grund på vej mod endeligt at udspille deres rolle. Fagforeningerne har slet ikke formået at omstille sig fra fredelig sameksistens med storkapitalen, til de konfrontationer som kapitalen udsætter dem for nu. Resultatet er massiv tilbagegang i medlemstallet over hele Europa og katastrofal svækkelse af arbejderklassens vigtigste organisation. Der er ikke meget opmuntring at hente hos partierne til venstre for socialdemokratierne. Det generelle billede er, at denne del af venstrefløjen er stort set lige så splittet og isoleret fra arbejderklassen, som for 40 år siden. Min konklusion er, at der bredt på europæisk og internationalt plan ikke er nogen politisk kraft på venstrefløjen, der er i stand til at opsamle utilfredsheden i arbejderklassen og den brede befolkning imod kapitalistisk krisepolitik, og organisere den nødvendige modstand. Hvis vi sammenholder det med fremvæksten i nationalistiske, fremmedfjendske strømninger i en række lande, og tilgangen til højreradikale og nynazistiske grupper så er der al mulig grund til bekymring. Man kan også sige det mere brutalt: Hvis den europæiske venstrefløj ikke tager sig ganske alvorligt sammen, så går vi imod en totalitær løsning på krisen. Det er en ganske alvorlig situation, der kræver at vi gentænker hele vores program, vores strategi og vores taktik. Det gælder også Enhedslisten. Det er selvfølgelig glædeligt at vi kan opsamle store grupper af utilfredse socialdemokrater og SF er. Men det er også vores problem at de fleste utilfredse arbejdere synes at gå til højre, og opgaven med at finde de rigtige svar på det, ligger lige så meget på os. Kampen for socialismen skal være konkret Et programarbejde i Enhedslisten er selvfølgelig ikke i sig selv løsningen på det problem. Den ligger i, at forene sig med de grupper der går til modstand mod nedskæringspolitikken, og formulere konkrete svar på folks konkrete problemer. Men vi er nødt til at sige det som det er: Mulighederne for at opnå egentlige forbedringer bliver mindre og mindre, efterhånden som krisen uddybes. Det gælder også mulighederne for at stoppe klimaødelæggelserne og rovdrift på naturen. Det underbygger kun nødvendigheden af et opgør med kapitalismen, men der et stykke vej til at venstrefløjen er stand til at gøre det til et konkret og indlysende svar for bredere dele af befolkningen. Selvfølgelig er der noget at bygge videre på i mange venstrefløjspartiers programmer, også i Enhedslistens nuværende. Vi skal ikke starte forfra med et blankt stykke papir. Generelt føler jeg mig ganske godt dækket ind af vores programs analyser af den globale kapitalisme, af EU og kapitalismen i Danmark, selvom de skal opdateres med en analyse af de aktuelle styrkeforhold. Afsnittet om Den socialisme vi kæmper for er også en rimelig beskrivelse af den socialisme jeg kæmper for. Svaghederne ligger især i afsnittet På vej mod en socialistisk samfundsomvæltning. Her er ganske vist forsøg på at forklare at klassekamp ikke kun handler om kroner og ører, at vi skal arbejde for 3 / 5

4 enhed i arbejderklassen og alliancer med andre lag i befolkningen for at organisere reformkampen, med det klare perspektiv at samle befolkningens overvældende flertal i en samlet front mod kapitalismen. Det understreges ganske rigtigt, at forskellen på reformister og revolutionære ikke er, om man kæmper for reformer, men om man lader sig begrænse af, hvad der er muligt inden for kapitalismens rammer, og at det er nødvendigt med et brud med det kapitalistiske system. Men de få svar der antydes, er helt tydeligt hentet i fra revolutioner og revolutionsforsøg i samfund, der ikke har meget tilfælles med Danmark og de andre højtudviklede kapitalistiske lande, Det er tankevækkende, at det lykkedes os at skrive dette afsnit, uden at forholde os til helt indlysende spørgsmål, som enhver vælger vil stille os: I taler om folkelige magtorganer hvad er det for nogle, og hvad er det danske folketings rolle i overgangen til socialismen? Hvem bestemmer over de store linjer i samfundet, de folkelige magtorganer eller Folketinget? Hvad er det for nogle skridt en socialistisk regering skal foretage sig, for at gennemføre det fundamentale brud med kapitalismen? Hvordan bliver den regering i øvrigt valgt og sammensat? Hvordan har I det egentlig med voldsanvendelse i den revolutionære proces? Hvordan forestiller I jer i det hele taget en socialistiske revolution gennemført i vores del af verden? Hvis vi vil have bredere dele af befolkningen i tale, så er vi nødt til at kunne sætte en hel del flere ord på det, end vi er i stand til med baggrund i det gældende program. Spirer den allerede frem? Men vi skal også have en fornyet diskussion af, hvad socialisme egentlig er, hvor den kommer fra og hvordan den udvikler sig. Er et socialistisk samfund et helt andet samfund, eller er det som Marx og Engels beskrev, at vi allerede i det nuværende samfund ser kimene, begyndelsen til det nye, at opgaven for socialister består i at udvikle disse kim, og at det er på den måde vi kan gøre kampen for socialismen konkret? Principprogrammet trækker i begge retninger. I afsnittet om Den socialisme vi kæmper for erkendes det, at der er elementer i det kapitalistiske Danmark, der peger frem mod socialismen, for eks. eksistensen af en offentlig sektor, solidarisk finansiering af en række velfærdsydelser, arbejderklassens organisering. Det erkendes også, at der i en lang periode vil være klassemodsætninger i det socialistisk samfund og at det socialistiske samfund ikke er en statisk idyl, men en fortsat revolutionær proces. Men i afsnittet om den socialistiske samfundsomvæltning er denne dialektik fraværende, her tales helt abstrakt om at socialismen indføres i forbindelse med et revolutionært brud med kapitalismen. Der er meget inspiration at hente til den diskussion ved en genlæsning af Det kommunistiske Manifest fra 1848, der alle tidstypiske træk til trods, stadigvæk er den mest plastiske fremstilling af, hvordan kapitalismen selv skaber forudsætninger for det nye samfund, og hvordan klassekampen fremtvinger muligheden for at realisere socialismen (eller kommunismen, som Marx kaldte det). (Gen)læs også Marx tankevækkende Kritik af Gothaprogrammet hvor han beskriver socialismen (eller det kommunistiske samfunds lavere fase som han kaldte det) med disse ord: Det vi har at gøre med her, er ikke et sådant kommunistisk samfund, som har udviklet sig på sit eget grundlag, men tværtimod et sådant, som lige udgår fra netop det kapitalistiske samfund, og som altså i enhver henseende, økonomisk, moralsk og åndeligt endnu er behæftet med modermærkerne fra det gamle samfund, af hvis skød det kommer. Sprog og formidling Men det handler også om sprog og formidling. Det er selvfølgelig ikke muligt at skrive et 4 / 5

5 principprogram for et socialistisk parti uden at bruge socialismens ord og begreber. Men opgaven består i at tage kampen op med de borgerlige udlægninger, at give dem et nutidigt indhold. Lad mig nævne et par eksempler på det. Socialisme identificeres i den brede befolkning med en række åbenlyst mislykkede forsøg og vrængbilleder på socialisme. Jeg tænker selvfølgelig på systemerne i Sovjetunionen og en række østeuropæiske lande (for ikke at tale om Nordkorea!). Enhedslistens principprogram tager tydeligt afstand fra disse systemer. Men det er stadig en stor opgave at forklare, hvorfor det efter Enhedslistens opfattelse ikke har noget med socialisme at gøre. Et andet eksempel er forståelsen af arbejderklassen. Her når Enhedslistens program til den rigtige konklusion, at arbejderklassen er vokset betragteligt og udgør et klart flertal af befolkningen. Den forståelse findes slet ikke i den offentlige debat, og knap nok i venstrefløjens og Enhedslistens diskussioner. Her identificeres arbejderklassen i høj grad med mænd i blå kansas. Men det er efterhånden kun en mindre del af arbejderklassen, og derfor en skadelig indskrænkning af begrebet, som bruges til at splitte i stedet for at samle alle de mange dele af arbejderklassen (med og uden arbejde!), der har en fælles interesse i at afskaffe kapitalismen. Når snak om socialisme som regel fremalder medlidende smil for ikke at sige hovedrysten rundt om på arbejdspladser og ved kaffebordene, så er det ikke nødvendigvis fordi folk er uenige i ideen. Det skyldes snarere at venstrefløjens forestillinger om den forekommer løsrevet fra den virkelighed, folk kan se. For et par år siden svarede 1/3 af vælgerne ja på spørgsmålet om de opfattede sig som socialister i en eller anden forstand. Det er nok kun et mindretal der er enig i Enhedslistens udgave, men det viser, at der er noget at bygge på. Det kræver bare at vi i Enhedslisten og bredt på venstrefløjen smøger ærmerne op, og laver vores hjemmearbejde! Arbejdet med et nyt program kan blive et godt udgangspunkt, hvis det skrives med den ambition, at det skal kunne læses og bruges af langt bredere dele af befolkningen, og som minimum af de mange tusinde nye vælgere, som Enhedslisten fik i tale ved det sidste Folketingsvalg. 5 / 5

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Hvad er SAP's projekt?

Hvad er SAP's projekt? Hvad er SAP's projekt? Vedtaget på SAP s 22. kongres den 26. februar 2006 Hvad er SAP s projekt? Hvad er vores overordnede mål som socialister? Hvordan når vi frem til målet med det udgangspunkt, vi har

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

2a) Partiet samler vælgeropbakning fra det store flertal af dem, der ligger til venstre for SF og SD.

2a) Partiet samler vælgeropbakning fra det store flertal af dem, der ligger til venstre for SF og SD. SAP s arbejde for at opbygge Enhedslisten Vedtaget på SAP s Landsmøde den 24. november 2013 1. Indledning: Med denne udtalelse forsøger vi at vurdere situationen i Enhedslisten og SAPs projekt med at opbygge

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN.

IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. 1 Debatindlæg, 3. rev. udgave: IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. Nogen skal jo sige det: Frustrationen hos Enhedslisten over S + SF s reaktionære reformer er forståelig og berettiget

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Ønskes: Lokalpolitik med idéer for lighed

Ønskes: Lokalpolitik med idéer for lighed 17.11.09 Ønskes: Lokalpolitik med idéer for lighed Side 1 af 7 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Notat fra Cevea, 17/11-2009 Resumé Dette notat

Læs mere

Vejen til socialisme?

Vejen til socialisme? SI NR. 241 Maj 2012 Vejen til socialisme? >> Strategidebat anno 2012 Læs også om: Sejr for antirascismen Arabiske revolutioner S-R-SF-regeringen FRA REDAKTIONEN Programdiskussion og socialis sk strategi

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Udkast til et nyt principprogram for Enhedslisten

Udkast til et nyt principprogram for Enhedslisten Udkast til et nyt principprogram for Enhedslisten Udkast til nyt principprogram for Enhedslisten 1 Kære medlem af Enhedslisten Hermed får du udkastet til nyt principprogram for Enhedslisten. Udkastet skal

Læs mere

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23.

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. november 2008 Indledning Denne tekst har til formål at afklare en række spørgsmål

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE.

Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE. 1 Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE. Myten om De Radikales altbestemmende rolle i regeringen krakeleret. De Radikale har fået skylden for

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting. EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten!

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV t & t SOCIALIST? t Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV OG SOCIALIST? Så hører du hjemme i Enhedslisten! Enhedslistens Faglige Landsudvalg Faglig aktiv 2 Fagbevægelsen tilbage

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder)

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) 1 Tiden er inde! Tiden er inde! Tiden er inde til en ny start. Tiden er inde

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

betaler Privatisering Fattigdom Løntilbageholdenhed Fyringer Hvorhen, venstrefløj?

betaler Privatisering Fattigdom Løntilbageholdenhed Fyringer Hvorhen, venstrefløj? [Nummer 336 21. februar, 2014] [ Støttepris 20 kr. Pris 10 kr. ] www.socialister.dk De griner SF: velkommen tilbage til virkeligheden Det var en meget naiv drøm, SF forsøgte at realisere, da de i 2011

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?

1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Danmark i Mali. 1. februar 2013

Danmark i Mali. 1. februar 2013 1. februar 2013 Nu er der ikke mange måneder til, den for alvor bryder ud i lys lue: kommunal- og regionalvalgkampen 2013. For Radikale Venstre står meget på spil. Den massive vælgerfremgang fra folketingsvalget

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning Under dette delemne EU, et udemokratisk kapitalistisk projekt skal du bruge de kompetencer og færdigheder du har trænet i de andre forløb af På

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED

DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Den danske europapolitiske linje fastlægges af et solidt og bredt flertal af

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Enhedslistens parlamentariske taktik under Thorningregeringen

Enhedslistens parlamentariske taktik under Thorningregeringen Enhedslistens parlamentariske taktik under Thorningregeringen status og perspektiver Vedtaget af SAP s Landsmøde 22. november 2014 1. Indledning Denne tekst er SAPs bidrag til debatten om Enhedslistens

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Gallupmåling om. Helle Thorning-Schmidt Dagpengesystemet og militæraktion. Gallupmåling om. TNS Dato: 16. januar 2013 Projekt: 59053

Gallupmåling om. Helle Thorning-Schmidt Dagpengesystemet og militæraktion. Gallupmåling om. TNS Dato: 16. januar 2013 Projekt: 59053 Helle Thorning-Schmidt Dagpengesystemet og militæraktion TNS Dato: 16. januar 2013 Projekt: 59053 Feltperiode: Den 15.-16. januar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller

Læs mere

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Der er råd til ordentlige forhold

Der er råd til ordentlige forhold OK15 Der er råd til ordentlige forhold Overenskomstforhandlingerne 2015 handler ikke kun om at sikre rimelige lønstigninger for de offentligt ansatte. Grundlæggende faglige rettigheder og arbejdsvilkår

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati I flere år har meningsdannere forsøgt at få alle til at tro, at det største problem i Danmark er, at den offentlige

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Opgavedel A: Paratviden om økonomi

Opgavedel A: Paratviden om økonomi Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Enhedslisten - fra vælgerforening til klassekamps-parti

Enhedslisten - fra vælgerforening til klassekamps-parti Enhedslisten - fra vælgerforening til klassekamps-parti Vedtaget af SAP s Landsmøde 22. november 2014 1. Indledning Folkelig bevægelse er afgørende Vi er overbevist om, at chancen for at afværge forringelser

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

Hvis man ikke plejer at høre oplæg eller lave andre skolende mødeaktiviteter, er her tre gode grunde til at begynde på det:

Hvis man ikke plejer at høre oplæg eller lave andre skolende mødeaktiviteter, er her tre gode grunde til at begynde på det: SFU 2013-14 0 INDHOLD: 1. Hvorfor dette hæfte 2. Basisoplæg ideologi, politik og redskaber 3. Praktiske mødeaktiviteter I selv kan stå for 4. Sjove eftermøde-aktiviteter 1. HVORFOR DETTE HÆFTE? I dette

Læs mere

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kurser og træf i Enhedslisten Enhedslisten handler om at lære noget nyt. Vores parti vil skabe bevægelse, flytte holdninger og forandre samfundet i socialistisk

Læs mere

Fremtidens venstrefløj - Enhedslistens opgaver efter valget

Fremtidens venstrefløj - Enhedslistens opgaver efter valget Fremtidens venstrefløj - Enhedslistens opgaver efter valget Til baggrund der kan ikke stemmes om afsnit I og II: I. Folketingsvalget 2015 det diffuse protestvalg Folketingsvalget 18. juni 2015 fældede

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere