1. Barnets alsidige personlige udvikling. Herning Kommunes målsætning:

Transkript

1 Pædagogisk læreplan Der skal i alle dagtilbud udarbejdes læreplaner. Dette er et lovkrav fra socialministeriet. Formålet med de pædagogiske læreplaner er, at dagtilbuddet understøtter børnenes læring, og personalet tilrettelægger læringsmiljøer, hvor alle børn også børn med særlige behov, får udbytte at det, der foregår. Børnene er medskabere af egen læring, men vuggestuen støtter, leder og udfordrer denne læring. Læringen, hvor børnene får mulighed for fordybelse, forandring og erfaring sker både gennem spontane oplevelser og leg, og gennem de situationer, der skabes af den voksne. Pædagogerne skal sikre, at der bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer netop for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. Vi skal med andre ord sikre os, at alle børn får erobret handlemuligheder gennem følgende forskellige læringsrum: Læringsrum 1: Læringsrum 2: Læringsrum 3: Her er det den voksne, der går foran barnet og derved skaber en læring for barnet. Her er det den voksne, der går ved siden af barnet og derved skaber en læring for barnet. Her er det den voksne, der går bag barnet og barnet opnår en læring gennem legen og dets spontane oplevelser. I serviceloven står beskrevet, at læreplanen skal omhandle følgende seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Vi har i vuggestuen opbygget læreplanen på en sådan måde, at vi indenfor hvert tema har beskrevet målet for, hvilke kompetencer børnene helst skal tilegne sig, dernæst hvilke tiltag vi skal foretage os for at opnå disse mål og endeligt, hvilke tegn børnene viser på, at de også har tilegnet sig disse kompetencer. Udformningen af læreplanen har været en god og lærerig proces. Vi har bevidst udformet læreplanen så konkret som muligt netop med det formål, at den skal kunne bruges som et arbejds- og udviklingsredskab i det daglige arbejde i forhold til alle børn også i forhold til børn med særlige behov. Derudover mener vi, at det gælder for de voksne om at gribe de hverdagssituationer og det nu de er sammen om, f.eks. på en gåtur at udbryde: prøv lige at se her, når de møder interessante ting og på den måde få gjort børnene nysgerrige og engagerede. 1

2 1. Barnets alsidige personlige udvikling Herning Kommunes målsætning: Ved alsidig personlig udvikling forstås: udvikling af selvfølelse og selvindsigt, evne til både at rumme andre og at sætte grænser i forholdet til andre, udvikling af fantasi og kreativitet, følelsesmæssig udvikling, udvikling af evne til stillingtagen og vedholdenhed. Målene er: At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ. At skabe grundlaget for, at børnene udvikler deres selvbevidsthed og selverkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder. At hjælpe børnene med at formulere egne behov og grænser konstruktivt, og lære dem at respektere og anerkende andres behov. At medvirke til, at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal således være fokus både på barnets væren og barnets kunnen. Aktivt at indgå i relationer med barnet på en måde, så barnets identitetsudvikling fremmes, og således at barnets udviklingsmuligheder får optimale vilkår. 2

3 Sådan vil vi arbejde med målene: Sammenhæng: Pædagogisk praksis. Hver dag. Hele dagen. Alle voksne. Hele børnegruppen. Mål: Alle børn skal trives og være glade for sig selv. Alle børn skal turde udfolde sig selv og sine kompetencer. Alle børn skal have gode relationer med andre børn og voksne. Alle børn skal lære at anerkende andres behov og acceptere, at der stilles krav. Alle børn skal få erfaringer med at håndtere følelser som vrede, sorg, frustration, glæde, angst og begejstring. Alle børn skal udvikle sig hen imod at lære at sige både til og fra. Tiltag: Vi vil skabe et rart og trygt miljø for børnene, hvor de voksne skal være nærværende, omsorgsfulde og til at stole på. Vi vil med en anerkendende tilgang hjælpe børnene gennem deres konflikter. Eksempel: Hvis barnet bliver sur og vil have legetøjet som et andet barn leger med, kan man sige: Jeg kan godt se, at du er vred over, at Peter leger med toget, men nu finder vi noget andet til dig. Vi vil se det enkelte barn og anerkende dets følelser og forståelse af sin omverden. Vi vil være opmærksomme på, at alle børn føler sig som en del af fællesskabet i børnegruppen på stuen, men også i huset som helhed. Vi vil skabe og indgå i anerkendende relationer med børnene. Vi vil hjælpe børnene til at forstå og anerkende de andre børns behov, f.eks. ved at vente på tur. Tegn: Børnene har venner. Børnene udviser empati og omsorg for hinanden. Børnene kontakter hinanden i leg. Børnene viser, at de f.eks. kan vente på, at det bliver deres tur. Børnene viser glæde ved at være i vuggestuen, og glæde ved at være sammen med andre børn og voksne. Børnene giver udtryk for glæde, vrede, frustration, angst, sorg, begejstring og viser begyndende forståelse for at håndtere disse følelser hensigtsmæssigt. Børnene kan selv sige til og fra, når der er noget, de ønsker eller ikke ønsker. 3

4 Barnets alsidige personlige udvikling børn med særlige behov Børn, der ikke udvikler evnen til at håndtere deres følelser og børn, som har svært ved at indgå i relationer til andre børn og voksne, vil vi give passende udfordringer og så meget støtte vi kan i forhold til vores ressourcer. I de tilfælde, hvor vores støtte og guidning ikke er tilstrækkelig, vil vi i samarbejde med forældrene, tage kontakt til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). 4

5 2. Sociale kompetencer Herning Kommunes målsætning Ved sociale kompetencer forstås: evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier. Institutionen skal sikre en god balance mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet. Målene er: At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer de er, og at de oplever at høre til. At give børnene tryghed, så de oplever tillid i deres relationer til både voksne og jævnaldrende i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. At lære børnene at være aktive deltagere i fællesskabet, at samarbejde med andre og at introducere dem i demokratiske processer. At lære børnene at skelne imellem, hvornår de har frihed til at træffe egne valg, og hvornår hensynet til fællesskabet kræver enten fælles ansvar eller voksenansvar. At sikre, at alle børn har stabil kontakt med både kammerater og voksne. At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. 5

6 Sådan vil vi arbejde med målene: 1. Tilhørsforhold Sammenhæng: Samling på stuerne. De voksne på stuen samt de børn, der er kommet. Vi sidder ved bordene eller på gulvet. Mål: At fremme og støtte børnenes oplevelse af at være en del af en gruppe. At børnene skal opnå en følelse af at høre til i vuggestuen. At børnene bliver klar til skiftet mellem vuggestue og børnehave. Tiltag: Vi vil, sammen med børnene, finde ud af hvem, der er mødt og hvem der mangler. Dette kan vi f.eks. gøre ved at synge en goddag-sang eller navnesang. Eller vi kan tale med børnene om det. Vi vil lade børnene være med til at bestemme, hvilke sange vi skal synge. Vi vil snakke med børnene om eksempelvis vejret, om traditioner og det, der følger med disse. Vi vil spørge ind til, hvad børnene har oplevet og i den forbindelse give børnene plads og tid til at fortælle. Og samtidig forsøge at skabe en opmærksomhed børnene imellem, så de lytter til, hvad de hver især fortæller. Vi vil nogle gang læse/kigge i bøger, spille dukketeater o. lign. aktiviteter, der kan skabe en fælles opmærksomhed og en fælles oplevelse for børnene. Tegn: Børnene udvikler en begyndende forståelse af at lære at lytte til hinanden og vente på tur. Børnene udvikler en begyndende følelse af at tilhøre og være en del af en gruppe. De kender hinanden, søger hinanden og snakker om og til hinanden. 6

7 2. Spisning Sammenhæng: Måltiderne. Vi spiser på hver vores stue. Børnene har, så vidt muligt, faste pladser. Der er 3-4 voksne på hver stue. Mål: At børnene oplever et samvær med glæde og fællesskab. At børnenes selvfølelse og selvtillid styrkes. Tiltag: Vi vil opfordre børnene til selvhjælp og nabo-hjælp ved bordet. For at kunne praktisere dette, har vi valgt service i passende størrelser, og ud fra hvad børnene kan klare motorisk. Vi vil starte måltidet sammen, og på samme måde. Måltidet starter med at vi samles om at få hagesmække på og synger en madsang. For de ældste vil vi skabe rum for egentlig samtale, hvor vi blandt andet kan snakke om, hvad der er sket om formiddagen og børnene kan fortælle om, hvad der optager dem. Vi vil opmuntre de ældste af børnene til at hjælpe hinanden og derigennem skabe en bevidsthed om og interesse for hinanden. Dette vil vi gøre ved eksempelvis at lade børnene hjælpe hinanden med at dele tallerkenen med frugt rundt til hinanden. Vi er, som de voksne, ansvarlige for at skabe en hyggelig og varm stemning. Vi vil lære børnene ikke at lege ved bordet. Vi lader de ældste børn hjælpe os med at dække bord på skift. Tegn: Børnene oplever sig selv og hinanden som en del af fællesskabet ved måltiderne. De er opmærksomme på om alle er til stede. Børnenes selvtillid og selvfølelse udvikles. Dette viser sig blandt andet ved at de ældste børn selv henter tallerkner, krus m.m. fra rullebordet og at de er stolte af det, og vokser med opgaven. Børnenes sociale kompetencer udvikles. De udviser hjælpsomhed og indføling overfor hinandens behov. Dette viser sig blandt andet ved at børnene øver sig i, og efterhånden udviser en begyndende forståelse for at vente på tur, og sende frugten videre til naboen ved bordet. 7

8 3. Leg med jævnaldrende Sammenhæng: Grupper med jævnaldrende børn. På tværs af stuerne. Gruppen samles ca. en gang om ugen, både forår og efterår. Minimum en voksen fra hver stue. Mål: At børnene (som er jævnaldrende) får mulighed for at opleve et samvær og deltage i alderssvarende aktiviteter. Tiltag: Vi laver en aktivitetsplan. Aktivitetsplanen indeholder en beskrivelse af de valgte aktiviteter. Vi vil igangsætte planlagte og voksenstyrede aktiviteter, men også give tid og rum til børnenes egen spontane leg. Vi skaber et rum til fordybelse og ro til alderssvarende aktiviteter for børnene. Dvs. at vi sørger for, at aktiviteterne foregår på en stue, i gymnastiksalen på gården eller i naturen uden forstyrrelser fra andre børn. Eller at aktiviteten foregår udendørs eller i andre omgivelser. Vi blander børn og voksne på tværs af stuerne, så både børn og voksne lærer hinanden at kende, og derigennem får mulighed for at indgå i nye relationer med børn og voksne fra de andre stuer. Tegn: Børnene søger hinanden og leger med hinanden på tværs af stuerne, når vi er samlet i gruppen. Børnene fortæller om gruppens oplevelser til stuens øvrige voksne og deres forældre. Børnene nyder at være med i gruppen. De viser glæde, er fordybet og engageret i den leg/aktivitet, der foregår. Uanset om legen/aktiviteten er voksenstyret eller ej. 8

9 Sociale kompetencer børn med særlige behov Børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder vil vi give passende udfordringer og så meget støtte vi kan i forhold til vores ressourcer. Disse børn kan have svært ved at opnå følelsen af at høre til gruppen, da de kan have svært ved at indgå i sociale relationer og aktiviteter på lige fod med både jævnaldrende børn og de voksne. Det er derfor vigtigt, at en voksen kan hjælpe barnet f.eks. ved at guide det gennem en leg med andre børn og ved at sidde sammen med barnet under samling og eksempelvis under måltiderne. I de tilfælde, hvor vores støtte og guidning ikke er tilstrækkelig, vil vi i samarbejde med forældrene, tage kontakt til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). 9

10 3. Sprog Herning Kommunes målsætning: Ved sproglig udvikling forstås: udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal og bogstaver, og hvad de kan bruges til, kendskab til eksistensen af IT/medier. Målene er: At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og dagligdags aktiviteter. At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. At støtte og udvikle børnenes interesse og nysgerrighed for tegn og symboler, bogstaver og tal, rim remser og rytmer. 10

11 Sådan vil vi arbejde med målene: Sammenhæng: Pædagogisk praksis. Hver dag. Hele dagen. Alle voksne. Hele børnegruppen. Mål: At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog og begrebsdannelse gennem leg og alle hverdagens aktiviteter. At børnene udvikler en begyndende forståelse for at kommunikere hensigtsmæssigt med andre børn. At give børnene mulighed for at udvikle og styrke deres sproglige udvikling gennem musiske, rytmiske og kropslige udfoldelser. Tiltag: Vi vil indgå i samtaler med børnene, så de lærer at tale, lytte, stille spørgsmål og give svar. Vi vil sætte ord på både egne og børnenes handlinger. Eksempelvis: nu giver jeg dig jakken på. mm. Med de mindre børn, der endnu ikke kan udtrykke sig med ord, men siger pludrelyde, efterligner vi og svarer på lydene. Således tilpasser vi sproget og vores brug af det til de forskellige børns alder og udviklingstrin. Vi vil benytte os af korrekt udtale/korrekte sætninger frem for at irettesætte. Hvis et barn eksempelvis siger: Ha mam, siger vi ja, nu skal vi have mad. Vi vil sørge for, at børnene tilbydes forskellige former for mad, der skal tygges. Eksempelvis æbler, gulerødder, rugbrød mm. Dette for at styrke børnenes mundmotorik. Vi vil hjælpe børnene med at give sprogligt udtryk for egne erfaringer og lytte til børnene. Vi vil arbejde med sproglig opmærksomhed på følgende to måder, og dermed bidrage til at udvikle børnenes sprog- og begrebsdannelse: o Med fokus på at den voksne stimulerer børnene. Eksempelvis gennem rim og remser. o Med fokus på barnets egne aktiviteter. Eksempelvis kan det at spille bold være en aktivitet, som lærer børnene sprog. Gennem legen lærer børnene begreber som kaste og gribe, at bolden hopper højt mm. Vi vil lægge vægt på, at børnene selv skal sige til, når der er noget de vil have. Før de kan bruge det verbale sprog, klarer de det ved at pege og sige lyde, og de voksne bestræber sig på at forstå, hvad de ønsker, og ikke komme dem i forkøbet med forespørgsler og tilbud. Herved får børnene bedre mulighed for at opleve egne behov og de vænnes til at give udtryk for dem, og opleve, at de selv kan gøre noget for at få dem opfyldt. Vi udnytter, at vi har barnet én til én, når vi skifter ble og når vi putter barnet. Her tilstræber vi at udvikle barnets sprog gennem snak med barnet. 11

12 Vi leger med rim og remser. Vi vil lege sanglege og synge sange sammen med børnene. Vi spiller musik. Enten hører vi CD er eller spiller på instrumenter med børnene. Tegn Børnene begynder at efterligne de voksnes og de andre børns lyde og ord, og tilegner sig efterhånden flere og flere ord og forståelse for begreber. For eksempel lærer børnene begrebet mælk og at sige mælk, samtidig med at de lærer, at mælk kommer fra koen, men at det kommes i en karton, som står i køleskabet. Børnene kommunikerer med hinanden og os. Børnene lærer egne behov at kende og at bede om hjælp, hvis de har behov herfor. Børnenes mundmotorik udvikles. Vi tilstræber derfor, at børnene så vidt muligt kun bruger sut, når de skal sove. De mindre børn går fra at savle til at kunne kontrollere mundvandet. Børnene leger med lyde og ord, og forsøger efterhånden at sætte ordene sammen til sætninger. Børnene synger, danser, laver fagter og lærer forskellige rim og remser. Børnene udviser glæde ved at synge. De beder ofte om sangbøgerne selv og synger sangene derfra, eller beder om at høre en CD. 12

13 Sprog børn med særlige behov Børn, der ikke bruger sproget, som det kan forventes i forhold til det udviklingstrin barnet befinder sig på, kan have glæde af at være i en barn-voksen relation, hvor der er stor mulighed for at støtte og fremme børnenes sprogudvikling. Ligeledes profiterer disse børn af at deltage i aktiviteter med en lille gruppe børn og få voksne. Samtidig har disse børn også stort udbytte af at de voksne arbejder struktureret med sprogstimulering, der er tilrettelagt efter barnets behov. De voksne vil give barnet passende udfordringer og så meget støtte vi kan i forhold til vores ressourcer. I de tilfælde, hvor vores støtte ikke er tilstrækkelig, vil vi i samarbejde med forældrene, tage kontakt til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). 13

14 4. Krop og bevægelse Herning Kommunes målsætning: Under dette punkt er nøglebegreberne: sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, at beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, at kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. Målene er At bidrage til, at børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop, og oplever glæden ved at være i bevægelse. At medvirke til, at børnenes fysiske sundhed fremmes, med fokus på blandt andet ernæring, hygiejne og bevægelse. At give mulighed for, at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. 14

15 Sådan vil vi arbejde med målene: 1. Dagligdagen indenfor Sammenhæng: Af- og påklædning På badeværelset (bleskift og toiletbesøg) Ved måltiderne Når børnene skal puttes Mål: At udvikle barnets fin- og grovmotorik, samt at fremme og støtte barnet i dets bestræbelser på at blive selvstændig og selvhjulpen. Tiltag: Af- og påklædning: o Vi vil opfordre de største børn til selv at tage tøj af og på. Det vil vi gøre, når børnene skal på legepladsen/på tur og når børnene skal sove til middag. o Vi vil prioritere, at der er tid til og fysisk plads til, at det enkelte barn kan øve sig i dette og vi vil gøre det ved, at en voksen hjælper en lille gruppe børn af gangen. Det er denne voksnes opgave at guide og hjælpe, når der er behov herfor. På badeværelset: o Vi vil opfordre børnene til selv at kravle op på/ned fra puslebordet. o Vi vil opfordre de største børn til, så vidt muligt, selv at tage tøjet af/på, når børnene skal skiftes eller på potten. o Vi lærer børnene at vaske hænder før måltiderne. Ved måltiderne: o Vi vil lære børnene på skift selv at hjælpe med at dække bord. Der skal være en voksen til rådighed, til at guide barnet. o Vi vil opfordre de største børn til, og give tid til, at de selv kan kravle op/ned fra stolen. Børnene har, så vidt muligt, faste pladser. Dette er trygt og genkendeligt for børnene, at de ved, hvor de skal sidde. o Vi vil opfordre de største børn til selv at øse maden op på tallerkenen. Dette vil vi gøre ved at vælge service ud fra, hvad børnene kan klare motorisk. Derfor har vi små kander, skåle og skeer, og der er til hvert bord. Tegn: Børnene øver sig i at blive selvhjulpne, og mestrer efterhånden flere og flere fin- og grovmotoriske udfordringer. Børnene udviser vilje og lyst til at ville gøre tingene selv. Eksempelvis vil de selv hente en tallerken, de vil selv kravle op i deres krybbe, de vil selv tage jakke på mm. Børnene oplever at jeg kan godt og de får succesoplevelser. Deres selvværd styrkes. 15

16 De større børn vil gerne hjælpe de mindre børn. Eksempelvis vil de større børn (enten på de voksnes opfordring eller på eget initiativ) hjælpe de mindre børn med at hente kopper mm. og hælde mad og drikke op. Børnene tager selv initiativ til at tage tøjet af og på i de rigtige sammenhænge. 16

17 2. Leg udenfor Sammenhæng: Leg ude. På legepladsen er der gynger, rutsjebaner, bakker, ujævnt terræn, sandkasser, scootere, cykler, fliser, vippedyr, biler, legehuse, hængekøje mm. I nærområdet har vi en eng, en bæk og en lille skov. Mål: At børnene skal blive fortrolige med deres krop. At børnene mærker, det er sjovt og rart at bevæge sig udenfor. At børnene udvikler en begyndende bevidsthed om, hvad de kan med deres krop. At børnene udvikler og styrker deres motorik, balance og sanser. Tiltag: Vi vil være med ude som igangsættere og rollemodeller. Vi vil opmuntre og støtte børnene i deres egne initiativer og aktiviteter, når de afprøver og udfordrer deres kropslige formåen. Vi vil give børnene tid til og mulighed for at udforske og afprøve fysiske udfordringer både på og udenfor legepladsen. Vi vil, som igangsættere, tilpasse udfordringerne til de forskellige aldersgrupper ud fra vores viden om, og kendskab til de enkelte børns kompetencer og færdigheder. Tegn: Børnene tager selv initiativ til fysisk aktivitet på og udenfor legepladsen. Børnene bevæger sig og bruger kroppen i leg. Børnene udvikler kropsforståelse og kropsbevidsthed. Børnene mestrer mere og mere og tør springe ud i nye udfordringer. Børnene lærer at bruge (hele) legepladsen, og er fortrolige med at være der. Børnene vil gerne ud at lege på legepladsen, og udtrykker selv ønsker herom. Børnene vil gerne på ture i nærområdet. 17

18 3. Leg indenfor Sammenhæng: Leg indenfor i vuggestuen. Vuggestuen er indrettet med tre stuer, et køkken med et fællesareal samt to puslerum. Vi har indrettet hver stue individuelt. Men ens for alle stuerne er, at der er taget højde for børnenes alder, højde og fysiske færdigheder og kompetencer. Vi har møbler i børnestørrelse og højstole ved de høje borde. Vi har madrasser til at tumle på og legetøj, der er alderssvarende. I fællesarealet har vi en sansegynge som vi kan bruge på skift. Derudover har vi også mulighed for om formiddagen at gøre brug af gymnastiksalen, som befinder sig i institutionens klubafdeling. Mål: At børnene bliver fortrolige med deres krop, at de udfordrer sig selv og tør mere og mere. At børnene mærker, det er sjovt og rart at bevæge sig. At børnene styrker og udvikler deres balance, sanser og motoriske kompetencer. Tiltag: Vi placerer os strategisk forskellige steder på stuen, så vi kan fungere som observatører, igangsættere og rollemodeller. Vi giver børnene tid til og mulighed for, samt opmuntrer og støtter børnene i deres egne initiativer og aktiviteter, når de afprøver kroppen. Vi tilpasser udfordringer til de forskellige aldersgrupper. Dette gør vi eksempelvis ved at bygge en forhindringsbane med udfordringer svarende til den gruppe børn, der deltager. Her tager vi højde for både alder og færdigheder. Vi opfordrer/støtter børnene til at tage et skridt til. Eksempelvis opmuntrer vi et barn til at hoppe fra mariehønepuderne og ned på madrassen, selvom vi kan se at bevægelsen/udfordringen virker lidt farlig for barnet. Vi starter eksempelvis med at tilbyde at holde barnet i én hånd, for derefter at aftale, at vi sidder parat til at gribe barnet, for til sidst at være helt overflødige for barnet. Vi bruger sansegyngen til at styrke barnets balance (den vestibulære sans). Tegn: Børnene tager selv initiativ til og afprøver fysisk udfoldelse i vuggestuen. Børnene mestrer mere og mere og tør springe ud i nye udfordringer. Børnene udvikler kropsforståelse og kropsbevidsthed. Børnenes sanser, balance og motoriske kompetencer udvikles og styrkes. 18

19 Krop og bevægelse børn med særlige behov Børn, der er motorisk usikre, forsigtige børn og børn, der udviser manglende eller ringe kropsbevidsthed og kropsforståelse, inddrages i forskellige former for bevægelseslege både indendørs i vuggestuen, på legepladsen og på ture i nærområdet. De voksne vil give barnet passende udfordringer og så meget støtte vi kan i forhold til vores ressourcer. I de tilfælde, hvor vores støtte ikke er tilstrækkelig, vil vi i samarbejde med forældrene, tage kontakt til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), kommunens fysioterapeuter eller ergoterapeuter. 19

20 5. Naturen og naturfænomener Herning Kommunes målsætning: Under dette punkt er nøgleordene: respekt for og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til kategorier som vægt, form og antal. Målene er: At give børnene oplevelser, der udvikler respekt og forståelse. At lære børnene naturen at kende med alle sanser og at opleve den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. At skabe rammer for at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. 20

21 Sådan vil vi arbejde med målene: Sammenhæng: Ture i nærmiljøet og leg på legepladsen. Nærmiljøet er eksempelvis engen, de nærmeste børnehaver, omkringliggende villaveje og legepladser mm. Når vi tager på tur i nærmiljøet, er det ofte med en lille gruppe børn eller stuevis. På legepladsen er vi ofte mange børn og voksne. Når vi tager på tur er det om formiddagen efter formiddagsmåltidet. I sommerhalvåret er vi for det meste på legepladsen både formiddag og igen om eftermiddagen. Mål: At børnene kan lide at være ude i naturen. At børnene udvikler et begyndende kendskab til naturen og til naturfænomener. At børnene oplever naturen som rum for leg. Tiltag: Vi vil være ude i al slags vejr, hele året rundt. Vi vil vise børnene og snakke med børnene om regnvejr, snevejr, sol, blæst og om det er varmt eller koldt i vejret mm. Vi vil snakke med børnene om forår, sommer, efterår og vinter. Vi vil vise dem og snakke med dem om, hvordan naturen ændrer sig med årstiderne. Vi vil snakke med dem om, hvilken påklædning man har på alt efter, hvilket vejr det er. Vi vil vise og snakke med børnene om de dyr vi møder, når vi er ude. Vi vil skabe rum for, at børnene kan eksperimentere med forskellige naturmaterialer, såsom jord, sand og vand. Vi vil være rollemodeller for børnene og vise dem, hvordan de kan bruge naturen til leg. Eksempelvis kan man både løbe og trille ned ad en bakke. Man kan plaske i vandpytter eller samle vandet i en spand. Vi går også over til børnehaven og besøger dyrene. Vi snakker med kaninerne og fodrer hestene. Tegn: Børnene kan lide at være ude i al slags vejr, og hele året. Børnene spørger selv efter at komme ud at lege. Børnene er kreative og opfindsomme i leg på legepladsen og i naturen. Børnene er nysgerrige og opmærksomme overfor dyrene i naturen. De vil gerne kigge på dyrene og røre ved dem. Efterhånden kan de genkende og benævne dyrene ved navn. Børnene udvikler opmærksomhed overfor vejret og en forståelse for hvilket tøj, man skal have på, når det f.eks. regner eller er koldt. 21

22 Naturen og naturfænomener børn med særlige behov Børn med sansemotoriske eller motoriske vanskeligheder har særlig glæde af at færdes i naturen. Derfor er det vigtigt, at disse børn også kommer med på tur og med ud på legepladsen. De voksne vil give barnet passende udfordringer og så meget støtte vi kan i forhold til vores ressourcer. I de tilfælde, hvor vores støtte ikke er tilstrækkelig, vil vi i samarbejde med forældrene tage kontakt til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). 22

23 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Herning Kommunes målsætning: Under dette punkt er nøgleordene: kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udvikling og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler mm. Målene er: At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kreative aktiviteter. At børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. At alle børn indføres i dansk kultur og får kendskab til fremmed kultur. 23

24 Sådan vil vi arbejde med målene: 1. Voksenstyrede aktiviteter Sammenhæng: Som et supplement til børnenes egne initiativer og lege, igangsætter vi kreative aktiviteter. Disse aktiviteter er voksenstyrede. Ud fra pædagogiske overvejelser, har vi på forhånd bestemt følgende: Hvilken slags aktivitet. Hvem skal deltage (alder, gruppens størrelse, antal voksne). Hvor skal aktiviteten foregå (på stuen, ved bordet, udenfor etc.). Hvorfor netop denne aktivitet og disse børn (hvem har udbytte af det, behov for det, lyst til det mm.). Mål: At børnene lærer at lytte til historier. At børnene får konkrete sansestimulerende erfaringer og oplevelser. At børnene får kendskab til materialer og redskaber. At børnene oplever sig som skabende. At børnene oplever glæde over eget værk og fælles fremstillinger At børnene lærer både nye og gamle sange og sanglege. At børnene får kendskab til forskellige musikinstrumenter. Tiltag: Vi læser for børnene, både med et enkelt barn eller for en lille gruppe. Vi vil sikre, at der er ro og tid til fordybelse, således at børnene ikke forstyrres unødigt af andre eller andet og at aktiviteten ikke afbrydes før den skønnes som værende færdig. Vi vil være engagerede som igangsættere. Vi vil støtte børnene i at eksperimentere. Vi vil præsentere børnene for forskellige materialer, eks. modellervoks, maling, farveblyanter, papir, saks, lim mm. Vi vil prioritere både barnets egen og den fælles proces. Vi vil hænge børnenes produkter pænt op. Vi anerkender børnene, for herigennem at støtte deres udvikling og selvfølelse. Vi synger og spiller med børnene både stuevis og på tværs af stuerne. Tegn: At børnene er forventningsfulde og at de ved hjælp af både det verbale og det nonverbale sprog viser, at de gerne vil deltage. At børnene er engagerede og viser glæde ved at deltage, og at de kan koncentrere sig i længere tid om aktiviteten. At børnene har lyst til at afprøve ting og er nysgerrige. 24

25 At børnene er stolte af deres værk og gerne vil vise det til personalet, de andre børn og til deres forældre. At børnene udvikler sig, så de bliver bedre til at male, klippe mm. At børnene på eget initiativ synger sange eller giver udtryk for, at de gerne vil synge eller spille med en voksen. At børnene gerne vil høre historier. 25

26 2. Højtider og traditioner Sammenhæng: Vi fejrer de danske traditioner, såsom fastelavn, jul og påske. Derudover har vi nogle interne traditioner i vuggestuen, såsom sommerfest, at fejre børnenes fødselsdage og holde afslutning for børnene, når de forlader vuggestuen. Mål: At børnene får kendskab til, oplever glæde ved og føler fællesskab ved tilbagevendende traditioner. Tiltag: Fastelavn: Vi slår katten af posen til fastelavn. Vi vil orientere forældrene om, at børnene gerne må komme udklædte denne dag. Derudover vil vi pynte festligt op i vuggestuen gerne med pynt, som børnene har været med til at lave. Jul: i december måned vil vi julepynte vuggestuen. Vi vil holde samling på hver stue, hvor vi vil synge julesange og snakke om julen. Til samme lejlighed vil vi opfordre forældrene til at medbringe en nissehue til deres barn som vi vil bruge til samlingen. Vi vil holde forældrekaffe, hvor vi julehygger. Påske: Vi vil pynte vuggestuen med påskepynt i ugerne op til påske. Sommerfest: Vi holder en sommerfest for hele institutionen Nørgaard/Fritidsgården, som er for børn, forældre, søskende, bedsteforældre og personale. Vi leger, har forskellige boder og et amerikansk lotteri. Børnenes fødselsdage: Vi vil fejre børnenes fødselsdag i vuggestuen om formiddagen i forbindelse med formiddagsfrugten. Vi vil pynte med flag og lys på bordene, og spise det som barnet evt. har medbragt. Vi vil synge fødselsdagssang og barnet får en gave som vi har lavet på stuen. Afslutning for børnene: Vi vil holde en afslutning for børnene, når de skal i børnehave. Vi vil evt. pynte med flag, vi vil synge en farvel-sang og give barnet en gave som vi har lavet på stuen. Tegn: At børnene viser interesse for, og glæde ved at deltage i traditionerne. At børnene lærer fastelavns- og julesangene, og at de efterhånden kan synge med. At børnene taler og fortæller om traditionerne både til forældrene og til personalet. 26

27 Kulturelle udtryksformer og værdier børn med særlige behov Børn, der har svært ved at rumme store forandringer i den daglige rutine, kan have glæde af at blive støttet af en voksen, for at kunne indgå i aktiviteter vedr. vore traditioner. I situationer, hvor et barn har svært ved at deltage i aktiviteter vedrørende traditioner, vurderer vi løbende på de enkelte stuer, hvorvidt det enkelte barn skal deltage i alle aktiviteterne. Hvis vi vurderer, at et barn med særlige behov vil have glæde af en given aktivitet/tradition, vil vi sikre, at der skabes tryghed for barnet i den pågældende sammenhæng. De voksne vil give barnet passende udfordringer og så meget støtte vi kan i forhold til vores ressourcer. I særlige tilfælde, hvor ekstra opmærksomhed og støtte i vores pædagogiske praksis ikke er tilstrækkelig, vil vi i samarbejde med forældrene tage kontakt til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). 27