INDHOLDSFORTEGNELSE ADMINISTRATION AF REGLERNE

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE ADMINISTRATION AF REGLERNE Indledning Del I: FORSLAG TIL YDERLIGERE LIBERALISERINGER AF DET DANSKE EKSPORTKONTROLSYSTEM 1. Eksportkontrol retsgrundlag 1.1 De nuværende regler 2. Hvordan administreres eksportreglerne i Danmark? 2.1 De danske tilladelser 2.2 Sagsgang og sagsbehandlingstid 2.3 Den danske kontrol af udføreslen af produkter omfattet af eksportkontrol 2.4 Den nye Rådsforordning indflydelse på de danske tilladelser? 3. Hvordan administreres eksportkontrolreglerne i andre lande? 3.1 Benchmarking af dansk, engelsk, hollandsk og amerikansk administration af eksportkontrolreglerne 3.2 England 3.3 Holland 3.4 USA 4. Forslag til liberalisering af det danske eksportkontrolsystem Del II: OPBYGNING AF ET DANSK EGENKONTROLSYSTEM 5. Regulerings- og kontrolsystemer 5.1 Regulering og kontrol i den danske eksportkontrol 5.2 Egenkontrol er det nødvendigvis et gode? 5.3 Egenkontrol og det nuværende danske eksportkontrolsystem? 6. Hvordan kan et kommende egenkontrolsystem se ud? 1

2 ADMINISTRATION AF REGLERNE Indledning Eksportkontrolreglerne er vanskelige at håndtere både for myndighederne, som administrerer dem, men især for virksomhederne, som i forbindelse med eksportordrer er omfattet af reglerne. Første mål med dette kapitel har været at gennemgå de nuværende eksportkontrolregler med henblik på at finde forslag til, hvordan man kan liberalisere den eksportkontrolreglerne yderligere. I den forbindelse er der også skelet til, hvordan man administrerer eksportkontrolreglerene i England, Holland og USA. Denne gennemgang kan ses i afsnit I Forslag til yderligere liberaliseringer af det danske eksportkontrolsystem. Disse forslag kan eventuelt bruges som input ved fastlæggelse af danske mandater til brug for forhandlingerne i de forskellige eksportkontrolfora, samt ved revision af den danske administration af reglerne. Andet mål har været at opstille et forslag til, hvordan et egenkontrolsystem hvilende på eksportkontrolreglerne kunne se ud. Forslaget kan findes i afsnit II Opbygning af dansk egenkontrolsystem. Grunden til, at et sådant system vil blive nødvendigt i fremtiden er, at kontrolmulighederne for myndighederne grundet den teknologiske udvikling og globalisering af verdenshandelen, bliver mindre og mindre. Samtidig bliver eksportkontrol en vigtig etisk parameter i fremtidens virksomhed. Inspiration til opbygning af systemet er fundet i opbygning af miljøstyringssystemer, hvor virksomheder i dag opstiller miljømål og kontrollerer sig selv langt mere effektivt end for 10 år siden, hvor de blev kontrolleret ved traditionel myndighedskontrol. 2

3 I. FORSLAG TIL YDERLIGERE LIBERALISERINGER AF DET DANSKE EKSPORTKONTROLSYSTEM 1. Eksportkontrol - retsgrundlag 1.1 De nuværende regler Det er eksportkontrolsystemets formål at forhindre, at bestemte produkter sælges til bestemte købere og lande, hvor der er risiko for, at anvendelsen vil medføre, at den internationale fred og sikkerhed bringes i fare. Eksportkontrolsystemet har baggrund i et omfattende samarbejde i en række internationale fora. Reglerne i EU hviler på aftalerne i disse fora. Indtil juli 1995 var eksportkontrollen med dual-use produkter (produkter, der kan anvendes både civilt og militært) baseret på hver enkelt EU-medlemsstats nationale lovgivning. På grund af produkternes militære benyttelse, havde flere EU-medlemsstater længe været imod, at de harmoniserede regler for EU s indre marked også kom til at gælde for dual-use produkter. Det lykkedes imidlertid for Kommissionen at få gennemført en vis harmonisering af medlemsstaternes regler for eksportkontrol. Denne harmonisering omhandlede især procedurer og administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne. Dette skete for at undgå, at handel med bestemte dual-use produkter mellem medlemsstaterne skulle være omfattet af eksportkontrol. Den ændrede retstilstand blev fastlagt af Rådet i slutningen af 1994 og blev gældende ret fra den 1. juli Det var dog fortsat en suveræn national afgørelse, om eksport skulle tillades eller forbydes. EU's retsgrundlag er det følgende: Rådets Forordning (EF) nr. 3381/94, som indeholder bestemmelser om udstedelse af tilladelser og administrativt samarbejde. Rådets afgørelse nr (?).., som indeholder bilagene I-V. Rådets Forordning hviler på EU-traktatens søjle 1, artikel 133 (tidligere 113) om en fælles europæisk handelspolitik, mens Rådets Afgørelse hviler på søjle 2 - den fælles europæiske udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP). Rådets Forordning og Rådets Afgørelse er komplementere størrelser, idet Rådets Forordning dog har mere permanent karakter end Rådets Afgørelse. EU-reglerne fastsætter, at en virksomhed, som planlægger at eksportere bestemte varer og teknologier eller knowhow, skal søge om en udførselstilladelse. Der kræves udførselstilladelse i to tilfælde: Hvis der er tale om et produkt eller en teknologi eller know-how, der kan karakteriseres som et dual-use produkt, og som står opført på EU s liste (bilag I) over produkter, der kræver udførselstilladelse, eller Eksportøren har viden om eller af myndighederne får oplysninger om, at produktet skal anvendes i forbindelse med masseødelæggelsesvåben (catch-all bestemmelsen) 3

4 Figur 1 viser systematikken i den måde EU har valgt at kontrollere dual-use produkterne på. Bilag I, IV og V i Rådets Afgørelse indeholder de dual-use produkter, som EU-landene har valgt at udføre en systematisk eksportkontrol med. Bilag I er alle de listede produkter, Bilag IV er de mest sensitive dual-use produkter, og bilag V er de dual-use produkter, som man nationalt beslutter er egentlige våben. Både Bilag IV og V er delmængder af Bilag I. Bilag I (listede dual-use produkter) Bilag IV (de mest sensitive) Bilag V (våben) Figur Error! Unknown Bilag II og III i Rådets Afgørelse beskriver administrative procedurer, henholdsvis retningslinier for anvendelse af generelle udførselstilladelser. Derudover beskriver de hensyn, som medlemsstaternes myndigheder skal tage i betragtning, når der træffes en afgørelse om udførselstilladelse. For at forstå de rammer, som det danske eksportkontrolsystem opererer under, er Bilag II og Bilag III i Rådets Afgørelse samt de vigtigste artikler i Rådets Forordning sammenfattet nedenstående. Ordlyden i Bilag II og III gengivet i appendix 1 til dette kapitel. De vigtigste artikler i Rådets Forordning er gengivet i appendix 2 til dette kapitel. Bilag II indeholder, en god mængde elastik. Den siger, at generelle tilladelser kan anvendes især for udførsel til Australien, Canada, Japan, New Zealand, Norge Schweiz og USA (paragraf 1), men også til andre lande (paragraf 2), såfremt man underretter de andre EU-medlemsstater om det (paragraf 3). Det er altså ikke givet, hvilke lande, de generelle tilladelser gælder for (der er kun tale om en indikation), ejheller om de generelle tilladelser gælder for dual-use produkter på hele Bilag I eller bestemte dele af det. Man kan sige, at Bilag III sørger for, at myndighederne ved udstedelse af en udførselstilladelse tager hensyn til flere forhold end udelukkende, at kigge på, om produktet er på Bilag I. Her er der tale om hensyntagen til internationale aftaler om ikke-spredning og kontrol med følsomme varer (f.eks. C-våben og B-våben konventionerne), sanktioner, national udenrigs- og sikkerhedspolitik samt slutbrug og omdirigering til anden bruger. Artiklerne i Rådets Forordning fastslår, at en virksomhed skal søge udførselstilladelse, hvis produktet er opført på Bilag I (artikel 3), men også, hvis produktet kan anvendes i forbindelse med 4

5 masseødelæggelsesvåben (catch-all) (artikel 4). Forenklede tilladelser består af generelle og globale tilladelser. Generelle tilladelser skal anvendes i henhold til Bilag II (bilaget med en god mængde elastik), globale tilladelser skal anvendes til én bestemt eksportør for en vare eller kategori af dualuse produkter (artikel 6). Forskellen på generelle og globale udførselstilladelser er altså, at man som myndighed kan give de produkter, der er omfattet af de generelle tilladelser fri til de givne destinationer og ved hjælp af en bekendtgørelse gøre eksportøren opmærksom på, at vedkommende skal overholde reglerne om dokumentation af eksporten. Før opnåelse af en global tilladelse skal eksportøren ansøge myndighederne om tilladelse til eksport. Den globale tilladelse er gyldig for udførsel til et eller flere nærmere angivne lande. Man kan men skal ikke knytte forskellige betingelser til de forenklede tilladelser f.eks. erklæring om produkternes endelige anvendelse og/eller genudførsel (artikel 6). Hvis, produktet skal udføres til andre stater end dem nævnt på Bilag II eller hvis produktet er opført på Bilag IV og hvis produktet befinder sig i en anden medlemsstat skal det fremgår af ansøgningen. Myndighederne i landet hvor ansøgningen er indgivet, skal høre EU-medlemsstaten, hvori produktet befinder sig (artikel 7). Af Artikel 14 fremgår det, hvilke oplysninger eksportører omfattet af Forordningen skal registrere. Der er tilsyneladende ingen forskel på, om der er tale om generelle eller globale tilladelser. Artikel 18 fastslå, at medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om, hvilke love og bestemmelser, de har vedtaget for at gennemføre Forordningen og Afgørelsen. Af artikel 19 fremgår det, at i en overgangsperiode skal alle Bilag I produkter udført fra EU vedhæftes dokumentation om, at de er underlagt kontrol, samt at forenklede tilladelser for Bilag IV produkter ikke må være generelle tilladelser. Det betyder i praksis at, forenklede tilladelser for Bilag IV skal være globale tilladelser. 2. Hvordan administreres eksportkontrolreglerne i Danmark? I Danmark koordineres samarbejdet om eksportkontrol med dual-use produkter af Erhvervsfremme Styrelsen i den uformelle koordinationsgruppe Eksportkontrolkredsen. Denne kreds består af repræsentanter fra Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste, Politiets Efterretningstjeneste, Told- og Skattestyrelsen, Dansk Industri, Forsvarets Sundhedstjeneste, Hærens Ingeniør- og ABC-skole og Erhvervsfremme Styrelsen. Som nævnt er det stadig EU-medlemsstaternes suveræne afgørelse, om der skal gives tilladelse til at eksportere et givet produkt. Derfor har de danske myndigheder udarbejdet en række administrative procedurer, der gælder for eksport af dual-use produkter fra Danmark. Disse procedurer hviler naturligvis på EU-reglerne, og er udformet i et tæt samarbejde mellem parterne i Eksportkontrolkredsen. Procedurerne er bygget på en afvejning mellem erhvervs- og sikkerhedspolitiske hensyn. Nedenstående forklares det, hvordan de danske procedurer for administrationen af eksportkontrolreglerne er bygget op. 5

6 2.1 De danske tilladelser Det danske system er bygget op af udførselstilladelser af to typer: forenklede udførselstilladelser og individuelle udførselstilladelser. Hvis en virksomhed får en forenklet udførselstilladelse, vil virksomheden få lov til at eksportere en bestemt afgrænset type produkter til en nærmere bestemt landekreds uden at skulle ansøge, inden hver eksport finder sted. Hvis virksomheden planlægger at eksportere de samme produkter til et land uden for den tilladte landekreds, skal virksomheden søge individuel udførselstilladelse. Hvis virksomheden planlægger at eksportere et andet produkt, end de produkter, som den givne tilladelse giver lov til, skal virksomheden ansøge igen, og får herefter enten en ny type forenklet udførselstilladelse, en individuel udførselstilladelse eller et afslag på eksport. I simplere sager: Forenklet tilladelse Generel tilladelse (Bilag I-produkter) Global tilladelse (Bilag IV-produkter) I vanskeligere tilfælde: Individuel tilladelse De nedenstående figurer 1-8 viser de danske forenklede tilladelser. De farvede områder viser hvilke produkter tilladelsen giver ret til at eksportere. De forenklede tilladelser er inddelt i generelle og globale tilladelser. Den generelle tilladelse gælder for Bilag I-produkter, den globale tilladelse gælder for de mere følsomme Bilag IV-produkter. Oversigt over danske forenklede udførselstilladelser Bilag I (listede dual-use produkter) Bilag IV (de mest sensitive) Kryptoprodukter 1. Generel udførselstilladelse (standard): Gælder for udførsel fra EUmedlemsstater af produkter dækket af den gule farve til: Argentina, Australien, Canada, Japan, New Zealand, Norge, Polen, Schweiz, Tjekkiet, Ungarn og USA og til EU-medlemsstater. Begrænset del af bilag I (de mindst sensitive) Bilag V (våben) Figur Error! Unknown (For udførsel fra Danmark til EU-medlemsstater er alene en registrering i Erhvervsfremme Styrelsen nødvendig, og der skal ikke ansøges om udførselstilladelse). Ved udførsel til andre lande eller ved kendskab til, at produktet skal anvendes i forbindelse med masseødelæggesvåben: Søg individuel udførselstilladelse Tilladelsen er ikke tidsbegrænset 6

7 Bilag I (listede dual-use produkter) Bilag IV (de mest sensitive) Kryptoprodukter 2. Generel udførselstilladelse (udvidet): Gælder for udførsel fra EUmedlemsstater af produkter dækket af den violette farve til: Alle lande undtagen Iran, Irak, Libyen, Nordkorea og Syrien. Begrænset del af bilag I (de mindst sensitive) Bilag V (våben) Figur 3 (Ved udførsel fra Danmark til andre EU-medlemsstater er alene en registrering i Erhvervsfremme Styrelsen nødvendig, og der skal ikke ansøges om udførselstilladelse.) Ved udførsel til Iran, Irak, Libyen, Nordkorea og Syrien eller ved kendskab til, at produktet skal anvendes i forbindelse med masseødelæggesvåben: Søg individuel udførselstilladelse Tilladelsen gælder i 3 år fra udstedelsesdatoen Bilag I (listede dual-use produkter) Bilag IV (de mest sensitive) 3. Generel udførselstilladelse (krypto): Kryptoprodukter Gælder for: Krypterings- hyldevarer, der ikke overstiger 128 bits. Begrænset del af bilag I (de mindst sensitive) Bilag V (våben) Figur 4 Gælder for udførsel fra Danmark og andre EUmedlemsstater til: Alle lande undtagen Iran, Irak, Libyen, Nordkorea og Syrien. Ved udførsel til Iran, Irak, Libyen, Nordkorea og Syrien eller ved kendskab til, at produktet skal anvendes i forbindelse med masseødelæggesvåben: Søg individuel udførselstilladelse Tilladelsen gælder 2 år fra udstedelsesdatoen. 7

8 Bilag I (listede dual-use produkter) Bilag IV (de mest sensitive) Krypto - produkter 4. Global udførselstilladelse (standard): Gælder for udførsel fra Danmark og andre EUmedlemsstater af produkter dækket af den røde farve til: Begrænset del af bilag I (de mindst sensitive) Bilag V (våben) Figur 5 Argentina, Australien, Canada, Japan, New Zealand, Norge, Polen, Schweiz, Tjekkiet, Ungarn og USA. Gælder også for udførsel (forsendelse) fra Danmark til: Andre EU-medlems stater Ved udførsel til andre lande eller ved kendskab til, at produktet skal anvendes i forbindelse med masseødelæggesvåben: Søg individuel udførselstilladelse Tilladelsen gælder for 2 år fra udstedelsesdatoen. Bilag I (listede dual-use produkter) Bilag IV (de mest sensitive) 5. Global udførselstilladelse (elektronisk handel): Kryptoprodukter Gælder for: Kryptoprodukter og software til on-line kommunikation og transaktioner Begrænset del af bilag I (de mindst sensitive) Bilag V (våben) Figur 6 Gælder for udførsel fra Danmark og andre EU-medlemsstater af produkter dækket af den lilla farve til: Alle lande undtagen Iran, Irak, Libyen, Nordkorea og Syrien Ved udførsel til Iran, Irak, Libyen, Nordkorea og Syrien eller ved kendskab til, at produktet skal anvendes i forbindelse med masseødelæggesvåben: Søg individuel udførselstilladelse. Tilladelsen gælder for 2 år fra udstedelsesdatoen. 8

9 Bilag I (listede dual-use produkter) Bilag IV (de mest sensitive) Kryptoprodukter 6.Global udførselstilladelse (finansiel): Gælder for: Kryptoprodukter og software til finansiel kommunikation og transaktioner Begrænset del af bilag I (de mindst sensitive) Bilag V (våben) Figur 7 Gælder for udførsel fra Danmark og andre EUmedlemsstater af produkter dækket af den orange farve til: Alle lande undtagen Iran, Irak, Libyen, Nordkorea og Syrien. Ved udførsel til Iran, Irak, Libyen, Nordkorea og Syrien eller ved kendskab til, at produktet skal anvendes i forbindelse med masseødelæggesvåben: Søg individuel udførselstilladelse Tilladelsen gælder for 2 år fra udstedelsesdatoen. Begrænset del af bilag I (de mindst sensitive) Bilag I (listede dual-use produkter) Bilag IV (de mest sensitive) Kryptoprodukter Bilag V (våben) Figur 8 7. Global udførselstilladelse (datter-/søsterselskaber): Gælder for virksomheder etableret i EU-medlemsstater ved: Udførsel af produkter dækket af den lyseblå farve fra datter- /søsterselskaber etableret i EUmedlemsstater, Argentina, Australien, Canada, Japan, New Zealand, Norge, Polen, Schweiz, Tjekkiet, Ungarn og USA. Gælder for udførsel til: Andre lande undtagen Iran, Irak, Libyen, Nordkorea og Syrien. Ved udførsel til Iran, Irak, Libyen, Nordkorea og Syrien eller ved kendskab til, at produktet skal anvendes i forbindelse med masseødelæggesvåben: Søg individuel udførselstilladelse. Tilladelsen er ikke tidsbegrænset 9

10 2.2 Sagsgang og sagsbehandlingstid Ved ansøgning om eksport af produkter på bilag I og IV er det Erhvervsfremme Styrelsen, der modtager ansøgning fra virksomhederne. Virksomheden skal anvende en bestemt ansøgningsformular (se appendiks 1 til dette kapitel). Erhvervsfremme Styrelsen administrerer også Catch-all reglerne, dvs. ansøgning af om udførsel af produkter, som kan anvendes i forbindelse med masseødelæggelsesvåben, men som ikke opført på bilag I. Ved udførsel af produkter på bilag V, dvs. våben, er det Justitsministeriet, som administrerer reglerne, og det er derfor i Justitsministeriet, der skal søges om individuel udførselstilladelse. I alle tilfælde rådgiver Erhvervsfremme Styrelsen og Dansk Industri den eksporterede virksomhed om, hvorvidt det eksporterede produkt er omfattet af kontrol, og i givet fald, hvilken tilladelse, der skal søges. Sagsbehandlingstiden for forenklede tilladelser er 1 uge. Varigheden af disse tilladelser er forskellig fra tilladelse til tilladelse. Mest almindeligt er det dog, at tilladelserne udløber efter 2 eller 3 år. Når en eksporterende virksomhed får en udførselstilladelse gælder der forskellige vilkår for tilladelsen afhængig af, hvilken type tilladelse, der er tale om (generel, global eller individuel). Vilkårene er mest restriktive i den individuelle tilladelse og mindst restriktive i den generelle tilladelse. Under den generelle tilladelse skal virksomheden f.eks. have en oversigt over forsendelser og medarbejdere, der har med de pågældende udførsler at gøre. Det skal virksomheden også, hvis den har en global tilladelse, men her skal oversigten være mere detaljeret. Erhvervsfremme Styrelsen kan komme på kontrolbesøg og gennemse dokumenterne. Ved ansøgning om individuel tilladelse er der oftest tale om eksport til sensitive slutbrugere, dvs. potentielle købere af produktet, som er kendte for at have forbindelse til produktion af masseødelæggelsesvåben. Det kan derfor tage tid, at søge sikre efterretninger om slutbrugeren, så sagsbehandlingstiden vil her oftest være 1-3 måneder. Virksomheden kan dog få et vejledende svar i løbet af 1 uge. Procedurerne for sagsbehandlingen ved den individuelle udførselstilladelse er vist i Appendiks 2 til dette kapitel. Erhvervsfremme Styrelsen har p.t. bevilliget ca. 70 forenklede tilladelser til ca. 55 virksomheder. På årsbasis er der ca. 170 ansøgninger om individuel udførselstilladelse, heriblandt ca. 10 catch-all sager. 2.3 Den danske kontrol af udførslen af produkter omfattet af eksportkontrol Det er Told & Skat der udfører kontrol med udførslen af produkter, der er omfattet af eksportkontrol. Kontrollen med materielle varer kan inddeles i to dele: Papirudførsler, hvor varen er vedhæftet et toldpapir, og on-line udførsler, hvor informationer til toldvæsenet sendes elektronisk. Told & Skat modtager kopi af de afslag på ansøgte udførselstilladelser, som Erhvervsfremme Styrelsen har givet. Der skrives fra Toldkontrolkontoret til samtlige toldcentre og orienteres om dette afslag. 10

11 Papirudførsler Når en eksporterende virksomhed udfører produkter vedhæftet toldpapirer, skal tolderen ved skranken huske den orientering, som er udsendt fra Toldkontrolkontoret. Finder tolderen en sending, der kunne være omfattet af afslaget fra Erhvervsfremme Styrelsen, skal tolderen kontakte Erhvervsfremme Styrelsen for nærmere undersøgelse af sagen. Ca. 10% af udførslerne sker ved denne metode. On-line udførsler: Når en eksporterende virksomhed udfører produkter og informerer toldvæsenet om dette elektronisk, skal virksomhedern selv indtaste de nødvendig oplysninger til edb-systemet. Denne indtastning sker ikke altid på det rette tidspunkt, men først efter at den fysiske udførsel har fundet sted. Sker indtastningen rettidigt, dvs. inde udførslen, går der nogle dage, inden tolderen har mulighed for at kontrollere disse oplysninger i edbsystemerne. Ca. 90% af udførslerne sker on-line. Der er ingen kontrol med overførsel af elektroniske informationer. I forbindelse med de forenklede udførselstilladelser er det virksomhedernes eget ansvar, at vilkårene i disse overholdes (men er det ikke EFS s opgave at kontrollere at de overholder vilkårene?). Hvis virksomheden pågribes i udføre produkter udenfor tilladelsens virkeområde i strid med loven, kan virksomheden idømmes to års fængsel. I forbindelse med ansøgning om individuel udførselstilladelse påtager Erhvervsfremme Styrelsen sig ansvaret for, at svaret på ansøgningen er korrekt. Hvis virksomheden eksporterer, selv om den har fået afslag på ansøgningen, kan virksomheden idømmes to års fængsel. 2.4 Den nye Rådsforordning indflydelse på de danske tilladelser? Da retsgrundlaget for eksportkontrollen blev vedtaget ved Forordningen og Rådets Afgørelse, blev det samtidig besluttet, at reglerne skulle tages op til overvejelse efter to års anvendelse. Ønsket om denne revision var især begrundet i, at Kommissionens ambitioner langt fra var blevet indfriet med det gældende retsgrundlag. Kommissionen havde under forhandlingerne arbejdet for, at retsgrundlaget udelukkende blev en del af EU s handelspolitik (art. 113) og dermed, at der blev fri cirkulation mellem medlemsstaterne af varer, som hidtil havde været omfattet af eksportkontrol. På denne baggrund foreslår Kommissionen nu den fælles ordning ændret. I en rapport til Parlamentet og Rådet, som blev fremlagt samtidig med fremsættelsen af forslaget til en ny forordning, har Kommissionen vurderet det gældende retsgrundlag og de praktiske virkninger i den forløbne periode. I Kommissionen konklusion fremhæves det, at den gældende ordning ikke har formået at etablere et troværdigt fælles system for udførselskontrol. Årsagen hertil anses for at være utilstrækkelig ersartethed i medlemsstaternes nationale politik og administrative praksis. Disse forhold har givet vanskeligheder for eksportørerne og toldmyndighederne. Kommissionen har derfor fundet det nødvendigt at forenkle og styrke den nuværende ordning og dermed samtidig lette de administrative byrder for den lovlige udførsel til nærtstående lande. Derved frigøres resurser, der nyttigere kan anvendes til kontrol med særligt sensitive produkter til sensitive slutbrugere og til en bedre kontrol med reglernes overholdelse. 11

12 I forhold til de nuværende danske tilladelser vil de igangværende forhandlinger formentlig betyde følgende: Den danske tilladelse som i dag hedder Generel Tilladelse vil blive til en Fællesskabstilladelse (dette vil ikke få praktisk betydning for danske virksomheder). Bilag IV vil blive formindsket. Det vil sige, at de fleste af produkterne (inkl. kryptoprodukter), som i dag er opført på bilag IV går ud af bilag IV og indgår med de øvrige produkter på bilag I. Bilag V vil formentlig blive fjernet og produkterne, som i dag indgår her, vil blive flyttet til Bilag IV. De danske tilladelser, der vil være tilbage efter denne rationalisering er: Generel udførselstilladelse (standard), Generel Udførselstilladelse (udvidet) samt Global Udførselstilladelse (standard). Der vil dermed blive tale om en yderligere forenkling af det danske system. 3. Hvordan administreres eksportkontrolreglerne i andre lande? Af konkurrencemæssige årsager er det vigtigt, at Danmarks administration af eksportkontrolreglerne lægger sig tæt op af administrationen i de lande, som vi i øvrigt sammenligner os med. Derfor kan det være nyttigt i denne forbindelse kort at ridse op, hvordan England, Holland USA administrerer reglerne. 12

13 3.1 Benchmarking af dansk, engelsk, hollandsk og amerikansk administration af eksportkontrolreglerne Danmark England Holland USA Myndighed Erhvervsfre mme Styrelsen Ministry of Industry and Trade (DTI) Økonomiministeriet Bureau of Export Administration Er sanktioner medtaget i Nej Ja Nej Ja administationen? Straframme 2 år 7 år 10 år Skriftlig vejledning giver Ja Ja Ja Ja information om, hvorvidt produktet er omfattet af eksportkontrol? Eksportøren behøver mundtlig Ja Ja Ja Nej rådgivning om, hvorvidt der skal søges om udførselstilladelse? Antal generelle tilladelser (License exeptions) Skal der ansøges om generel Ja Nej Ja Nej tilladelse? Sagsbehandlingstid i forbindelse med ansøgning om generel tilladelse Skal eksportøren registrere varer udført under den generelle tilladelse Fører myndigheden, der udsteder tilladelsen, kontrol med at betingelserne i tilladelsen overholdes? Hvem kontrollerer? Skal der søges om individuel udførselstilladelse Findes der en åben individuel tilladelse? Sagsbehandlingstid i forbindelse med ansøgning om individuel udførselstilladelse? 1 uge dage dage? Sagsbehand ling er ikke nødvendig Ja Ja Ja Ja Nej Ja Nej Ja Told & Skat DTI? Export Enforcement og Post- og Toldvæsenet Ja Ja Ja Ja Nej Ja Nej 1 3 måneder Mere end 10 dage (Ja) - 13

14 3.2 England I England administreres EU s regler om eksportkontrol i samme system som udførselstilladelser til FN-sanktions- og EU-embargobelagte lande. Det vil sige, at sanktioner og embargo er inkluderet i systemet med individuelle og forenklede udførselstilladelser. England opererer med 4 forskellige typer udførselstilladelser: En Standard Individual Export License tillader én udførsel til en nærmere bestemt modtager i mængder nærmere angivet i tilladelsen. Open General Export Licenses (OGELs) fjerner kravet om ansøgning før hver enkelt eksport. Dette under forudsætning af, at visse eksportøren opfylder visse betingelser nævnt i den pågældende tilladelse. Nogle OGELs kræver notifikation hos DTI før udførslen. Varen som udføres skal være påhæftet eksportdokumentationen. Inden den første eksport finder sted, skal eksportøren indsende information om eksporten (virksomhedens navn, og adresser) og skal beholde dokumentation om slutbrugerens navn, mængder, varetype m.m. i mindst 4 år efter eksporten. En Open Individual Export License (OIEL) knytter sig specifikt til en individuel eksportør, som regelmæssigt udfører nærmere bestemte varer til nærmere bestemte modtagere. For at opnå en sådan tilladelse, må eksportøren have udført varer i to år under individuelle tilladelser, samt demonstrere, at virksomheden har et internt system, som kan håndtere eksportkontrolsager. Dette interne system har DTI beskrevet ved en såkaldt Code Of Practice.Tilladelsen indeholder en række krav til viden og dokumentation, som virksomheden er forpligtet til at overholde, inden eksporten finder sted. Tilladelsen gælder 2 år for militære produkter og 3 år for ikke-militære produkter. Tilladelsen kræver ikke detaljerede oplysninger om slutbrugeren. En Transhipment Licens tillader varer under kontrol at passere gennem England på vej til et andet land. Der er dog undtagelser for de mest sensitive lande, samt lande ramt af embargo. Der findes 39 forskellige Open General Export Licenses (27 generelle tilladelser for våben og dual-use produkter samt 12 for sanktioner). De afviger fra hinanden ved at gælde for forskellige produkter og forskellige modtagerlande. Varigheden af disse tilladelser er individuel fra tilladelse til tilladelse. Mest almindeligt er det dog, at tilladelserne udløber efter 2 eller 3 år. Tilladelse til eksport af våben gives af det engelske forsvarsministerium. Ved ansøgning om udførselstilladelse skal virksomheden udfylde en ansøgningsformular og sende den, sammen med dokumentation til det engelske Erhvervsministerium Department of Industry and Trade (DTI). Arbejdet foretages af én afdeling (Export Control Organisation), som er opdelt i 7 underenheder (teknik, politik, licenser, overholdelse, sanktioner, håndhævelse og IT). Interessant i denne forbindelse er, at håndhævelsesafdelingen årligt foretager 300 virksomhedsbesøg i forbindelse med kontrol af de generelle tilladelser. Indehavere af åbne individuelle tilladelser (OIEL) får mindst ét årligt besøg, mens indehavere af åbne generelle tilladelser (OGEL) får besøg én gang hvert andet år. Håndhævelsesafdelingen deltager også i seminarer, hvor de informerer om og præsenterer eksportkontrolsystemet. I denne afdeling 14

15 modtages også notifikationer, når virksomhederne anvender deres åbne generelle tilladelser. DTI arbejder sammen med andre myndigheder, som rådgiver i enkeltsagssammenhæng. Umiddelbart forekommer det engelske system noget mere indviklet end det danske. Hvor Danmark kun har 7 forenklede tilladelser har England 39 knyttet op på forkellige produkter og forskellige lande. Det betyder, at eksportøren i England er bundet til enkelte destinationer og produkter i højere grad end i Danmark. Sagsbehandlingstiden er formentlig derfor længere. Det kan dog være en fordel for engelske virksomheder, at der er så mange forskellige tilladelser. Det danske system er mere generelt og overskueligt, men har ikke så mange undtagelser fra den individuelle tilladelse som det engelske. Det kan betyde, at engelske virksomheder får lov til at eksportere visse produkter til visse lande, og at den samme eksport ikke ville være tilladt i Danmark. Den engelske sagsbehandlingstid er 10 arbejdsdage. Hvis det er nødvendigt for DTI at søge rådgivning fra andre parter er sagsbehandlingstiden 20 arbejdsdage. Hvis modtageren er sensitiv, sanktions- eller embargobelagt kan sagsbehandlingen tage meget længere tid. Håndhævelsen af eksportkontrolovgivningen foretages af det engelske toldvæsen. Straframmen er 7 år og bødebeløbet er ubegrænset. Overtrædelse af loven kan også medføre konfiskation af overskuddet, som er opnået i forbindelse med den ulovlige eksport. 3.3 Holland I Holland administreres eksportkontrolreglerne og sanktionsreglerne hver for sig. Eksportkontrolreglerne administreres af en afdeling af Økonomiministeriet, beliggende i Groningen. Andre ministerier bliver dog involveret i sagsbehandelingen på ad-hoc basis. Der eksisterer 4 typer tilladelser: Individuel tilladelse: - gives til militære og dual-use produkter - gives i forbindelse med overførsel af et eller flere produkter til én modtager i ét nærmere bestemt land. Global tilladelse: - gives til en specifik eksportør på case-by-case basis - betingelserne for tilladelsen kan variere for forskellige eksportører, afhængig af hvilke produkter og destinationer, der er tale om. - gives i forbindelse med både våben og dual-use produkter. - gives i forbindelse med udførsler til én eller flere destinationer - gives i forbindelse med flere udførsler af samme produkt. - gives i forbindelse med udførsel af produkter på bilag IV i Rådets Forordning for til andre lande i EU. Generel Tilladelse: - gives i forbindelse med udførsel af dual-use produkter på bilag I i Rådets Forordning til Australien, Canada, Japan, New Zealand, Norge, Schweiz og USA 15

16 - Gives i forbindelse med udførsel af elektronik- og computerprodukter (visse kategori 3 og 4- produkter) på bilag I i Rådets Forordning til alle destinationer undtagen Indien, Iran, Irak, Jordan, Libanon, Libyen, Nordkorea, Pakistan og Syrien. - Gives i forbindelse med udførsel af telekommunikationsudstyr (visse kategori 5-produkter) på Bilag I i Rådets Forordning til alle destinationer undtagen Iran, Irak, Libyen og Nordkorea. Financial Traffic Strategic Goods Licens - gives i forbindelse med transit af, triangulær trafik eller financielle transaktioner med strategiske varer. Denne tilladelse kan enten være en individuel eller global tilladelse. Eksportører er forpligtede til at beholde dokumentation for eksporten i 10 år. De eksportører, som får en global tilladelse, skal informere toldvæsenet pr. brev, at de eksporterer produkter, der er omfattet af eksportkontrol. Alle produkter på Bilag I til Rådets Forordning kan eksportere til EU-lande uden tilladelse. Eksportørerne skal informere deres kunder om, at produktet er omfattet af eksportkontrol. Den hollandske administration af eksportkontrolreglerne ligner meget den danske i opbygning. Der findes således både globale og generelle tilladelser. Danmark er dog mere liberal i sin fortolkning af reglerne idet er muligt for de danske generelle og globale eksporttilladelser til flere lande giver tilladelse til eksport til flere lande end de hollandske. 3.4 USA Administrationen af eksportkontrolreglerne finder sted i Bureau of Export Administration (BXA). BXA er opdelt i to grene, Export Administration, som tager sig af politik- og forhandlingsdelen samt af ansøgninger om udførselstilladelse (i alt 5 kontorer ) og Export Enforcement, som tager sig af myndighedskontrol og rådgivning (4 kontorer). Derudover indeholder BXA seks tekniske rådgivningsgrupper. Den amerikanske vejledning til eksportørerne består af ca. 500 sider detaljeret tekst om lovgivning, og hvordan man som virksomhed overholder lovgivningen. Det kan umiddelbart virke overvældende, men vejledningen er skabt ud fra en bevidst strategi om, at jo mere teknisk detaljeret vejledningen er, jo mere præcist og konkurrencemæssigt objektivt vil sagsforløbet være for virksomhederne. I vejledningen lægges der vægt på, at virksomhederne ikke skal være afhængige af myndighedstolkninger. Det er i den forbindelse værd at huske på, at USA består af 52 delstater, som værd for sig har et ønske om, at være så konkurrencedygtige som muligt. Det er målet, at eksportøren uden rådgivning fra myndighederne skal være i stand til at finde ud af, om der er restriktioner på den givne eksport. I den amerikanske vejledning skelnes der ikke imellem eksportkontrol, sanktioner, embargo og andre eksportregler som der gør i Danmark. Her er alt samlet under paraplyen, som kaldes eksportadministrationsregulering (EAR). Vil en eksportør finde ud af, om der er restriktioner knyttet til en eksport, skal eksportøren gøre følgende: 16

17 Vejledningen indeholder to rutediagrammer, som eksporttøren skal følge. Det første rutediagram drejer sig om at afgøre, om eksportøren er omfattet af eksportkontrolreglerne. Det næste rutediagram skal afgøre, om virksomheden skal ansøge om individuel udførselstilladelse eller virksomheden kan udføre varen under en såkaldt Licens Exception (oversættes bedst til dansk som undtaget ansøgning om individuel tilladelse ). Ved at følge rutediagrammerne vil virksomheden automatisk overholde catch-all klausulen, idet relevante spørgsmål for catch-all klausulen er indbygget i rutediagrammerne. Der indgår samtidig en produktliste samt en landeliste, og en kombination af disse to, således at det undervejs afgøres, om man kan eksportere den givne var til det givne land. Der eksisterer 14 License Exeptions. En License Exception giver virksomheden lov til at eksportere eller reeksportere varer omfattet af eksportkontrolreglerne under nærmere fastlagte betingelser. Under en License Exception kan der være krav til virksomheden til arkivering, dokumentation og underretning af myndighederne ved eksport. Varen skal mærkes inden eksport med navnet på den givne License Exeption. De 14 License exeptions kan kort nævnes her: - Shipment of limited value (LVS) - Shipment to Country Group B countries (GBS) - Civil end-users (CIV) - Technology and software under restriction (TSR) - Computers (CTP) - Key Management Indrastructure (KMI) - Temporary Imports, Exports and reexports (TMP) - Service and replacement of parts and equipment (RPL) - Governments and international organizations (GOV) - Gift parcels and humanitarian donations (GFT) - Tecnology and software unrestricted (TSU) - Baggage (BAG) - Aircraft and vessels (AVS) - Additional permissive reexports (APR) Ved hjælp af vejledningen, kan den amerikanske virksomhed gennemgå eksportkontrolreglerne og selv afgøre, om eksporten kan foretages helt uden tilladelse inden for en Licens Exception eller om der skal ansøges hos myndighederne om individuel udførselstilladelse. Kun i forbindelse med udførsel af computere (CTP) skal myndighederne notificeres på forhånd. Myndighedskontrollen i USA udføres af Office of Export Enforcement, toldvæsenet og ansatte ved postvæsenet. Dette kan ske ved kontrol af varen på virksomheden og ved grænsen evt. ved prøveudtagning (afsender og modtager underrettes), eller kontrol af eksportpapirerne, interviews, inspektion undervejs, forhindring af eksport, forhindring af lastning eller ved at forlange, at varerne sendes tilbage til USA. Konkluderende kan man sige, at det amerikanske system er mere liberalt end både, det danske, engelske og hollandske. Den store forskel består i, at virksomheder har lov til at eksportere varer, 17

18 som er omfattet af eksportkontrol uden myndighederne er indblandet. Det foregår ved hjælp af de såkaldte License Exeptions. I det amerikanske system foretager virksomheden i de fleste tilfælde selv den sagsbehandling, som i de øvrige lande ligger hos den licensgivende myndighed. 18

19 4. Forslag til liberalisering af det danske eksportkontrolsystem Efter gennemgangen af Rådsforordningen, samt det danske, engelske, hollandske og amerikanske eksportkontrolsystem kan der opstilles flere forslag til yderligere liberalisering af eksportkontrolsystemet. Disse forslag kan bruges af Erhvervsministeriet, når der udarbejdes mandater til forhandlinger i de internationale eksportkontrolfora eller når den danske administration af eksportkontrolreglerne tages op til revision. Sanktioner og embargo skal lægges ind i det danske system, således at der findes én indgang og ét sagsforløb for både de traditionelle eksportkontrolsager og for sanktions- og embargosagerne. Dermed vil det danske system ligne det engelske og det amerikanske. En større del af Bilag I kan frigives til en større landekreds, dvs. flere generelle tilladelser. På den måde vil man opnå færre ansøgninger om individuel udførselstilladelse og dermed mindre administrationstid. Dermed vil mere af sagsbehandlingen lægges ud i virksomhederne. Dette vil formentlig ske ved ikrafttrædelsen af den nye Rådsforordning. Man kunne eventuelt overveje at udarbejde en åben individuel tilladelse, hvor én virksomhed gives lov til at eksportere et nærmere angivet produkt(er) til en nærmere angivet slutbruger, i de mængder eksportøren ønsker. Derved undgår eksportøren at søge individuel tilladelse hver eneste gang. Dermed tilnærmer man det danske system til det engelske. I stedet for at koncentrere sig om, hvor man må eksportere til, så kunne man koncentrere sig om, hvor man ikke må eksportere til. Dermed kunne man helt undgå eksistensen af de forenklede tilladelser og kun have de individuelle udførselstilladelser tilbage. Dette system vil ligne det amerikanske meget ( License Exeptions ). I EU s forordning gives der rum til en sådan forenkling, idet det er meningen, at man kun skal ansøge om globale tilladelser. Man kunne arbejde på, at en større del af Bilag IV blev frigivet til en større landekreds, ligesom det er sket på kryptoområdet. Dermed vil man igen opnå færre ansøgninge om individuel udførselstilladelse og dermed mindre administrationstid, og mere af sagsbehandlingen udlagt til virksomhederne selv. Det er det, der vil formentlig vil ske i forbindelse med udarbejdelse af den ny Rådsforordning. 19

20 II. OPBYGNING AF ET DANSK EGENKONTROLSYSTEM 5. Regulerings- og kontrolsystemer Der findes to reguleringssystemer, som i virkeligheden kan betragtes som modpoler: Lovregulering og egenregulering. Lovregulering er, når staten fastsætter rammer og vilkår for virksomhederne ved hjælp af love og bekendtgørelser. Egenregulering er, når virksomhederne, f.eks. ved hjælp af standarder, fastsætter vilkår for deres egen produktion og produkter. Et eksempel på lovregulering er eksportkontrolsystemet. Et eksempel på egenregulering er kvalitetsstyringssystemet ISO 4000 (?) I forbindelse med håndhævelsen af love og standarder (kontrol) kan der stilles to lignende modpoler op: Myndighedskontrol og egenkontrol. Myndighedskontrol fungerer traditionelt ved, at myndighederne indhenter oplysninger fra virksomhederne og kontrollerer disse oplysninger ved kontrolbesøg. Egenkontrollen foregår ved en auditering af virksomheden. Ved auditeringen gennemgås virksomhedens procedurer. Dermed godkendes virksomheden til at leve op vilkårene i den standard, som virksomheden på forhånd er certificeret i forhold til. Auditeringen foretages typisk én gang årligt af en anerkendt auditeringsvirksomhed (f.eks. Norske Veritas). Lovregulering og egenregulering og den medfølgende kontrol har hver for sig fordele og ulemper: Fordelen ved lovregulering er, at alle nationale og internationale interesser være hørt og ende i et kompromis, dvs. loven og administrationssystemet. Ulempen ved denne form for regulering er, at reglerne til tider vil virke administrativt tunge for virksomhederne. Dette skyldes, at der er tale om et kompromis, og at myndighederne derudover ikke har mulighed for at indrette de administrative procedurer på en sådan måde, at de skræddersyes til hver enkelt virksomhed. Derudover kan sagsbehandlingstiden i myndighederne forsinke virksomheden. Fordelen ved egenregulering er, at virksomhederne først og fremmest kan vælge nøjagtig de standarder, som de har behov for at overholde i forhold til deres produkts købere. Derudover kan virksomhederne skæddersy standardens krav til deres eget administrationssystem. Det betyder ikke, at de administrative krav nødvendigvis er små, men at virksomheden i højere grad styrer kontrollen selv, og kan udføre de nødvendige procedurer, når der er tid, og i god tid i forhold til den givne ordre. Ulempen ved egenregulering er, at standarderne ikke nødvendigvis lever op til gældende lovgivning. 5.1 Regulering og kontrol i den danske eksportkontrol Eksportkontrolsystemet hviler, som nævnt, på EU-regler, og disse regler har udgangspunkt i diskussioner i en række internationale fora, der beskæftiger sig med forskellige aspekter af eksportkontrol. Der er derfor tale om traditionel lovregulering, hvor myndigheder fastsætter vilkår for virksomhederne. 20

21 I Danmark foregår håndhævelsen af eksportkontrollen som en mellemting mellem myndighedskontrol og egenkontrol. I forbindelse med de forenklede tilladelser er der i systemet allerede indbygget en rimelig stor grad af egenkontrol. De forenklede tilladelser giver som bekendt lov til at eksportere nærmere bestemte varer til en nærmere bestemt landekreds. Hermed undgår virksomhederne at ansøge om individuel tilladelse inden hver enkelt eksport, og undgår hermed unødige administrative byrder. I forbindelse med de forenklede tilladelser udpeger virksomhederne personale, der varetager administrationen af de forenklede tilladelser, og som samtidig registrerer og indsamler information og dokumentation under den enkelte tilladelse. Erhvervsfremme Styrelsen har i vilkårene til tilladelserne indbygget en mulighed for at kontrollere dokumentationen for eksporten hos virksomhederne. Det kan man kalde en mulighed for at foretage audits af egenkontrolsystemet. Der foretages i dag jævnligt virksomhedsbesøg, men disse har mere karakter af udveksling af informationer end egentlig kontrol. Told & Skat udfører udførselskontrol, men denne kontrol er ikke effektiv jf. afsnit 2.3. Hvis virksomhederne planlægger at eksportere produkter, der ligger udenfor tilladelsens virkefelt eller til lande, hvor tilladelsen ikke gælder, skal de søge om enten en anden type forenklet tilladelse eller en individuel udførselstilladelse. Når virksomheden ansøger om en forenklet udførselstilladelse er sagsbehandlingstiden 1 uge. I forbindelse med ansøgning om individuel udførselstilladelse er der tale om myndighedskontrol. Her indsendes ansøgningen til Erhvervsfremme Styrelsen, som over et længere forløb (se appendix 2 til dette kapitel) i samarbejde med Dansk Industri og Politiets Efterretningstjeneste afgør, om udførselstilladelsen skal gives. Behandlingen af ansøgningen vil typisk tage fra 1 til 3 måneder. 5.2 Egenkontrol er det nødvendigvis et gode? Egenkontrol kan, måske med rette, opfattes som en slags modeord. Men er det nødvendigvis et gode, og risikerer man ikke, at der slækkes på håndhævelsen af loven, når myndighedskontrollen lægges over i virksomhedernes egne hænder? Det er naturligvis ikke i alle tilfælde, at egenkontrol er en god idé. Skulle borgerne i Danmark selv udregne, om de betalte det korrekte beløb i skat, ville mange måske snyde. Lovkravene skal være forholdsvis let gennemskuelige og entydige, før det er en god idé at indføre et egenkontrolsystem. Der er visse dele (de forenklede tilladelser) i det danske eksportkontrolsystem, som egner sig godt til egenkontrol. Selv om systemet kan forekomme kompliceret, er der to parametre, som er de betydende, når det skal afgøres, om et produkt kan eksporteres eller ej: Produkttypen og landekredsen. Hvis virksomheden er klar over om produktet er omfattet af eksportkontrol, og til hvilket land, det skal sælges, er det forholdsvis nemt for virksomheden selv at afgøre, om det er umiddelbart tilladt at eksportere. Hvis man ser egenkontrol i eksportkontrolsammenhæng, har den flere fordele: Ved etablering af et egenkontrolsystem i eksportvirksomhederne, mindskes risikoen for, at virksomheden mister eksportordren. Virksomheden sparer tid ved ikke at skulle udveksle 21

22 informationer med myndighederne. Hvis der i forbindelse med egenkontrolsystemet er etableret et effektivt auditeringssystem, med myndighedskontrol af virksomheden mindst én gang årligt, sikres det samtidig, at loven håndhæves lige så godt, som hvis der var tale om myndighedskontrol. Ved indførelse af et egenkontrolsystem, vil der samtidig være god mulighed for, at virksomhedens bevidsthed i forhold til eksportkontrolproblematikken øges. Et eksempel på dette er den indførelse af miljøstyring og grønne regnskaber i danske virksomheder, som har fundet sted de sidste 10 år. Dette kan karakteriseres som et egenkontrolsystem, som i de allerfleste større danske virksomheder har afløst eller suppleret den eksisterende myndighedskontrol. I forbindelse med indførelse af miljøstyring i en virksomhed, er det et krav, at virksomheden bl.a formulerer en overordnet miljøpolitik og årligt formulerer en række miljømål. På den måde ændres fokus på miljøkrav fra at være et myndighedsanliggende til at være virksomhedens eget ansvar. Langt de fleste virksomheder formulerer i deres miljøpolitik, at de som et minimum skal overholde den danske miljølov. Dette kan f.eks. afføde, at virksomheden indbygger denne miljøpolitik i sine kvalitetsstyringsprocedurer. Dette gør, at miljøindsatsen på virksomheden for det meste bliver stærkt intensiveret i forhold til, hvis der var tale om myndighedskontrol. Dette hænger også sammen med, at virksomheden har langt større indsigt i sine egne processer og produkter og deres tekniske specifikationer, end myndighederne nogensinde vil kunne få. Virksomheden får også mulighed for, at planlægge miljøindsatsen selv, i stedet for at være afhængig af sagsbehandlingstid hos myndighederne. For 10 år siden opfattede mange virksomheder miljøarbejdet, som udelukkende hæmmende for virksomhedsdriften. I dag bruger virksomhederne en høj miljøprofil som et markedsføringsredskab og som en del af etisk korrekt virksomhedsdrift. Man kunne forestille sig det samme ske, når virksomhedernes bevidsthed om eksportkontrolproblematikken øges. Måske vil virksomhederne da betragte det at have styr på eksportkontrollen, som en parameter i den etiske virksomhed og som et markedsføringsredskab. 5.3 Egenkontrol og det nuværende danske eksportkontrolsystem? Som nævnt er det danske system med forenklede udførselstilladelser tæt på det man vil kalde egenkontrol. De individuelle udførselstilladelser administreres dog stadigvæk af myndighederne. De konkrete krav man kan stille til et egenkontrolsystem er de følgende: Love og regler skal være nemme at fortolke Virksomheden skal gøre sig fortjent til at udføre egenkontrol Vilkårene i kontrolsystemet skal være let forståelige og præcise, så de er nemme at håndtere for virksomhederne. Der skal udføres kontrol fra myndighedsside med, at vilkårene for egenkontrollen overholdes. 22

23 I det danske eksportkontrolsystem kan kravene (vilkårene) for virksomhederne i forbindelse med opnåelse af en forenklet udførselstilladelse forekomme løst formulerede. Samtidig er det uvist, hvilke krav virksomheden skal leve op til, før den kan få en forenklet udførselstilladelse. Man kunne forestille sig, at virksomheder med et i forvejen dårligt ry skal have sværere ved at opnå en forenklet tilladelse end virksomheder med et godt ry. Det nuværende system kunne således forbedres med mere præcise vilkår i forbindelse med de forenklede tilladelser samt med indledende krav til de virksomheder, som skal have bevilliget en forenklet udførselstilladelse. Et andet svagt punkt i det nuværende system er kontrollen af, at virksomhederne overholder deres vilkår i forbindelse med de forenklede tilladelser. Erhvervsfremme Styrelsen har hidtil ment, at toldvæsenet udførte den nødvendige kontrol med varetransaktionerne. Det viser sig imidlertid at Told & Skat har vanskeligt ved at udføre denne kontrol (se afsnit 2.3). Hvis ikke denne kontrol foretages, vil det være en svækkelse af håndhævelsen af loven i forhold til myndighedskontrollen. En kontrolmulighed kunne være audits, eller at virksomhederne årligt indsendte rapporter til myndighederne om deres transaktioner i forbindelse med de bevilligede forenklede tilladelser. Sagsgangen for de individuelle tilladelser forekommer meget tung (se appendiks 1). Det er dog nødvendigt med en høj grad af samarbejde mellem Dansk Industri, Erhvervsfremme Styrelsen og PET i sagerne, der ofte er følsomme, og i værste fald omhandler afslag på store eksportordrer. Det vil nok alligevel være klogt at gennemgå sagsgangen for at finde lettelser. Samtidig vil det muligvis kunne lykkes at indskrænke omfanget af ansøgninger om individuelle udførselstilladelser. Dette kan f.eks. ske ved at udforme nye typer forenklede tilladelser (se afsnit 6) 6. Hvordan kan et kommende egenkontrolsystem se ud? Et egenkontrolsystem kunne bestå af følgende dele: En forhåndsgodkendelse af virksomheden til at eksportere visse produkter til visse lande indeholdende vilkår for virksomheden. Virksomheden og Erhvervsfremme Styrelsen skal signere denne godkendelse. Et bilag med et sagsdatablad, således at virksomheden ved, hvilke oplysninger den skal arkivere. Et bilag med beskrivelse af den årlige audit, som Erhvervsfremme Styrelsen skal foretage. Dette system kan anvendes i forbindelse med eksport, som i dag er omfattet af de forenklede tilladelser. I yderste konsekvens kunne man slette betegnelserne globale/generelle tilladelser og bare sige, at egenkontrolsystemet gælder for de farvede områder i figur 1-8 (og for evt. nye områder, hvor man i fremtiden vil skabe forenklede vilkår) Hvis årlige audits bliver for resursekrævende, kunne man overveje at erstatte disse audits med krav om, at virksomhederne én gang årligt skal udarbejde en rapport over de transaktioner omfattet af egenkontrolsystemet, der har fundet sted i årets løb. I dag gælder det, at vilkårene for virksomhederne er en smule mere restriktive for globale tilladelser end de er for generelle tilladelser (omhandler bl.a. registering af transaktioner og personale, se 23