Jeg sender dig hermed materialet samlet i en mail - Jeg har ligeledes sendt materialet til

Transkript

1 From: Oure Friskoles Børnehave og SFO Sent: 3 Nov :48: To: Lisbeth Ansbjerg Subject: Mrk.: Anmodning om godkendelse - privat dagtilbud Hej Lisbeth Jeg sender dig hermed materialet samlet i en mail - Jeg har ligeledes sendt materialet til bu@svendborg.dk Skulle der mangle noget må du kontakte mig på Venlig hilsen Henriette K. K. Olesen Afdelingsleder i Børnehave og SFO Hammesbrovej Oure Tlf.: /

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24 1

25 2

26 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Dagtilbudsloven Oure Friskoles Børnehave og Vuggestues målsætning Menneskesyn i Oure Friskoles børnehave og Vuggestue Værdigrundlag Nærvær Begejstring Autencitet Fællesskab Anerkendelse Leg og læring Demokrati og Børnemiljø Sammensætning i institutionen SMTTE-model De seks læringstemaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særlige behov Børn i problem Børnemiljøvurdering Dokumentation Fokusområder

27 4

28 Indledning Oure Friskole er en Grundtvig-Koldsk friskole grundlagt i Oure Friskoles Børnehave startede som et initiativ i skolens bestyrelse og blev realiseret i Børnehaven er en lille og overskuelig børnehave, hvor det overordnede pædagogiske mål er, at børnene får muligheder til at kunne udvikle sig i et trygt og overskueligt fællesskab sammen med ansvarlige voksne, som arbejder ud fra friskolens værdigrundlag, børnehavens vedtægter og Dagtilbudsloven. Vuggestuen er under behandling ved Børn og Unge-udvalget til evt. åbning i Januar Den pædagogiske læreplan er et arbejdsredskab for Børnehaven og Vuggestuen. Læreplanen er en målsætning for det pædagogiske arbejde, der dagligt arbejdes ud fra i huset. Den beskriver de mål for læring og dannelse, som vi har for børnene og gruppen. Denne læreplan skal beskrive børnemiljøet som en del af det pædagogiske arbejde, hvor det er relevant. Vi tænker og vurderer børnemiljøet i relation til de pædagogiske mål, metoder og aktiviteter, som vi opstiller i forhold til børnenes læring. Vi vurderer det fysiske, psykiske og æstetiske miljø i et børneperspektiv og inddrager børnenes oplevelse af børnemiljøet i den samlede vurdering af børnemiljøet afhængigt af børnenes alder og modenhed. Dagtilbudsloven Følgende er et uddrag af Dagtilbudsloven. Loven er gældende fra den 1. januar Afsnit II Dagtilbud til børn indtil skolestart Kapitel 2 Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljøvurdering m.v. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. 5

29 Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: Alsidig personlig udvikling. Sociale kompetencer. Sproglig udvikling. Krop og bevægelse. Naturen og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan, herunder at revidere læreplanen, hvis væsentlige ændringer i dagtilbuddet eller evalueringen efter stk. 2 tilsiger dette. Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsens drøftelser efter 10, stk. 2, tilsiger dette. 6

30 Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, jf. 8, stk. 3 og 4, samt børnemiljøet, jf. 8, stk. 5, fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for de temaer, der er nævnt i 8, stk. 2. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, jf. 9, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. Oure Friskoles Børnehave og Vuggestues målsætning Målet i børnehaven og vuggestuen er, at børnene gennem leg og læring udvikler sig til selvstændige børn, der er nysgerrige på verdenen og føler sig som en del af et fællesskab. Det er vores målsætning at skabe rammer, der fremmer børns trivsel, udvikling og selvstændighed. Børnene skal tilbydes en tryg og nærværende hverdag med en følelse af, at der er rum og god tid til nærvær. I samarbejde med forældrenes unikke indsigt i deres barns udvikling, kan vi sammen skabe de udfordringer der giver grobund for barnets positive udvikling. Vi tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone og derigennem stiller barnet de udfordringer, der er med til udvikling, læring og dannelse. Vi arbejder med det hele menneske i fællesskabet. Gennem fællesskabet tilegner barnet sig nysgerrighed, forståelse og accept for de normer og spilleregler, der befinder sig i vores kultur i gruppen såvel som i samfundet. Vores pædagogiske processer leder barnet henimod, at barnet i løbet af vuggestuetiden naturligt bliver en del af børnehaven. Ligeledes skaber vi rum til at børnene i børnehavetiden naturligt søger større udfordringer og i slutningen glæder sig og er parate til at starte i skole. Menneskesyn i Oure Friskoles børnehave og Vuggestue. Oure Friskoles børnehave og vuggestue er udover at være en privat børnehave med vuggestue også en hus med et særligt menneskesyn. Vi tager udgangspunkt i vores Grundtvig-Koldske tankegang og menneskesyn. 7

31 Det betyder, at vi løbende arbejder og er særligt opmærksomme på at skabe et miljø i børnehaven, der er nært og tæt for børnene. I vores Grundtvig-Koldske menneskesyn udvikles barnet/individet gennem fællesskabet. Det er gennem spejling af sig selv i fællesskabet, at barnet bliver opmærksom på dets selvbillede og historie. Børn og voksne behandler hinanden som ligeværdige mennesker. Det betyder, at dialog, respekt og nærvær er værdier, der er i højsædet hver eneste dag. Barnet er unikt og fødes ind i en sammenhæng, hvor der allerede er en historie. Grundtvig ser fortælling som en særlig vigtig del af vores identitetsdannelse. Han mener, at vi gennem fortælling skaber vores interesse for sproget og derigennem forståelsen af vores historie. Fortællingen har betydning for vores selvbillede, da fortællingen er med til at skabe vores historie om vores liv, historien om os selv og om de miljøer og fællesskaber, vi bevæger os i. Ligeledes mener Grundtvig, at barnets livsoplysning kommer gennem kroppens sansning og bevidsthed om sproget. Det er derfor betydningsfuldt for os at skabe et miljø, der kan gribes og begribes af barnet. Vi vil give barnet mulighed for at udvikle sig sprogligt, motorisk m.m. på mange forskellige måder, da læring og dannelse begribes og gribes forskelligt fra barn til barn. Pædagogens fornemmeste rolle i Oure Friskoles Børnehave og vuggestue er: At være nærværende og i børnehøjde. At behandle barnet ligeværdigt og anerkendende. At skabe et fællesskab, der er tydeligt for forældre og børn. At skabe et børnemiljø, hvor barnet bliver mødt med glæde og begejstring. At skabe stabilitet og tryghed i hverdagen. At skabe trygge rammer med fokus på omsorg og forudsigelighed. At skabe tid og rum til fordybelse. At hverdagen leves i barneperspektivet. Vi mener, at vi herigennem skaber de BEDSTE forudsætninger for barnets dannelse og læring. Værdigrundlag Vores pædagogiske arbejde udfolder sig gennem fire overordnede værdier, der er udviklet af personalet i Oure Friskole Børnehave og Vuggestue. Disse værdier er med til at skabe en særlig kultur og atmosfære i hele huset. Nærvær Begejstring Autencitet - Fællesskab Nærvær 8

32 da vi mener, at alle børn har ret til at modtage anerkendelse på sit værd og det gør barnet kun gennem nærværende voksne Begejstring da vi mener, at begejstrede voksne giver begejstrede børn Autencitet da vi tør være os selv og gøre, det vi siger. Vi mener, at autentiske voksne skaber ro og tillid for børnene. Fællesskab da vi mener, at følelsen af at høre til et fællesskab er positivt afgørende for krop og sjæl. Nærvær Nærvær er gennemgribende i vores pædagogik. Når vi er nærværende, kan vi se, høre og mærke, hvor børnene er. Vi ser det som en særlig vigtig opgave at være nærværende og tilstede sammen med børnene. Jo mere nærværende og autentiske vi er, jo mere ligeværdigt bliver samspillet mellem os barnet og børnegruppen. Begejstring At være begejstrede har positiv indflydelse på, hvordan vi indgår i relationer og fællesskab med hinanden. Derfor er vi i Oure Friskoles Børnehave & Vuggestue særlig opmærksom på børnenes og hinandens stjernestunder. Vi bliver begejstrede, når vi - ser børnene udvikle sig, - ser de selv oplever begejstring gennem leg og læring, - oplever fællesskabsfølelsen gennem fælles glæde og begejstring. Autencitet Børnene skal opleve og erfare, at omgivelserne er som barnet fornemmer, de er. Barnet skal kunne stole på sin egen intuition og kunnen. Det er en forudsætning for barnets mod til at udfordre og udvikle sig. Børnene skal derfor føle tillid til de voksne, de er sammen med hver dag og forældrene skal have tillid til dette sted, hvor de afleverer deres barn. Derfor vil vi i Oure Friskoles Børnehave & Vuggestue skabe et miljø, hvor ord og handling følges ad. Fællesskab Alle børn har ret til deltagelse og til at opleve sig som en del af et fællesskab. Alle skal opleve sig selv som værende værdifulde bidragere til fællesskabet og opleve, at de har et tilhørsforhold til 9

33 Oure Friskoles Børnehave & Vuggestue. At opleve sig som en del af et fællesskab er afgørende for barnets trivsel og udvikling. Forældrene og personalet vil i fællesskab skabe rammerne for en unik institution, som bygger på samarbejde mellem begge parter, aktiv deltagelse i hverdagen og fælles mål for fremtiden. Børnene vil opleve, at vi sammen når langt, og at det enkelte individ er vigtigt for hele gruppen. Anerkendelse Børnene skal mødes med anerkendelse og en positiv tilgang. Her handler det ikke kun om at rose barnet, for hvad det kan, men i højere grad om at se barnet, som den han/hun er. Altså handler det om at blive set, hørt og forstået. Anerkendelse skaber en positiv atmosfære, hvor vi har fokus på barnets styrker, resurser og kvaliteter. Leg og læring Vi tror på, at børn lærer i samspil med omverdenen. Pædagogens rolle er at aflæse barnets spor og skabe rammer for udvikling. Vi ønsker, at børnene oplever læring som noget spændende, sjovt og med legen som udgangspunkt. Børnene får plads til og mulighed for at bidrage til gruppen. Dette er vigtigt, da de derigennem får mulighed for at erfare selv og selvstændigt klare handlinger. Legetøj, aktiviteter og materialers tilgængelighed bidrager til det enkelte barns mulighed for at udvikle sig inden for egen interesse. Her kan børnene selvstændigt eller i fællesskab udforske og dyrke fantasien og kreativiteten alt efter, hvor deres behov og begejstring ligger. Dette er et udviklingsrum, vi mener, skaber mulighed for personlig fordybelse og selvstændighed. Leg og læring hænger sammen. Derfor tilrettelægges aktiviteter, der er meningsfulde, udfordrende og alderssvarende for børnene. Læring foregår overalt i hverdagen i hverdagsrutiner og planlagte pædagogiske aktiviteter m.m. De voksne skal lede, støtte og inspirere til læring. Børnene har forskellige forudsætninger, lærer på forskellige måder og kan have behov for at lære noget forskelligt. Derfor har vi øje på hele barnet og planlægger aktiviteterne ud fra den valgte gruppe. Barnets kreativitet styrkes og udfordres gennem leg. Barnet får mulighed for at styrke sine kreative kompetencer i at handle og se tingene fra nye sider, bruge sin viden og færdigheder på nye måder. Børnene mødes af autentiske voksne, der sætter genkendelige, udfordrende rammer for hverdagen, hvor børnene har masser af medindflydelse på indholdet. Demokrati og Børnemiljø Vi lægger stor vægt på børnenes medbestemmelse, initiativ og nysgerrighed i hverdagen. Vi anser det som betydningsfuldt for børns udvikling og et godt børnemiljø at have en balance imellem 10

34 bevidst voksenstyrede aktiviteter samt selvforvaltning og selvudfoldelse på egen hånd. Børnene skal have medbestemmelse og indflydelse på egen hverdag og eget liv. De skal inddrages i beslutningsprocesser, der vedrører deres dagligdag. Det gør vi, i børnehaven blandt andet til morgensamlinger, hvor de er aktivt deltagende og kan være med til at bestemme aktiviteten. Vi ser børnene som aktive deltagere i egen udviklings- og læreprocesser, og de skal i hverdagen opleve sig selv som medskabere af det kulturelle, faglige og sociale fællesskab. Det er vores hensigt at skabe plads til og gribe fat i det, som børnene har mulighed for selv at have indflydelse på. Det støtter dem i at turde foretage valg og til at sige til og fra, men det lærer dem også at tage ansvar for sig selv. Når man skaber noget selv, erfarer man at være med til at sætte dagsordenen. Nærvær, autenticitet og anerkendelse går hånd i hånd, når vi vil skabe et børnemiljø med glade børn og voksne. Sammensætning i institutionen Vi er i øjeblikket ved at udvikle Oure Friskole Børnehave til at kunne modtage børn fra 0-6 årige børn. I institutionen arbejder vi bevidst ud fra holdningen om, at vi skal skabe et børnemiljø, der er nærværende og med tætte relationer. Vi er en integreret institution, der vægter nærhed og de trygge rammer højt. Vi arbejder i perioder i mindre grupper, så børnene har mulighed for at udvikle de nødvendige kompetencer i deres eget tempo. Dog vil vi også arbejde fælles med hele gruppen, da vi ser fællesskabet som værdifuldt og med til at skabe en samhørighed og tætte relationer mellem små og store. Vi arbejder tæt sammen med skolen og derigennem vil børnene få relationer i og til deres fremtidige skole. I løbet af tiden Oure Friskoles børnehave og vuggestue udvikler barnet sig i et trygt og stimulerende miljø. I de første år finder barnet tid og lyst til at fordybe sig i spændende udfordringer; at stoppe med sutten, gå på toilettet og blive blefri, få tilegnet sig et solidt sprog, få styr på finmotorikken og med tiden forøge sin selvstændighed og ansvarsniveau. Barnet er en del af en gruppe, hvor de sammen kan prøve kræfter med konflikthåndtering, danne venskaber og erfaringer i rollen som en god ven. Børnene bidrager til fællesskabet ved at hjælpe hinanden med fx at dække bord, lave frugt, rydde op, optræde for venner m.m. Her oplever de begejstringen/glæden ved at være medskaber af dagligdagens dagsorden og erfarer at tage ansvar for egne ting og handlinger. Henimod det sidste år i børnehaven møder barnet udfordringer, der gør barnet klar til det fremtidige skolemiljø. Barnet vil blive udfordret kreativt og vil få lyst til at fordybe sig i legen med bogstaver, tal og former. Ligeledes skabes et miljø, hvor barnet udfordres på sin tankevirksomhed i at kunne handle forskelligt og nuanceret i samspil og relationer. 11

35 SMTTE-model Vi evaluerer vores læreplan ud fra SMTTE-modellen. Evalueringen er inddraget i sammenhængen under hvert tema. Vi evaluerer løbende vores pædagogiske praksis til personalemøder, pædagogiske dage og evaluering sammen med børnene. Vi har, i vores udarbejdelse af de seks læringstemaer, taget udgangspunkt i SMTTE-modellen. Dette har vi valgt at gøre for at gøre det mere overskueligt og nemmere at evaluere målene under hvert tema. De seks læringstemaer Vi har i sidste læreplan arbejdet med de seks læringstemaer i faste perioder henover året, f.eks Sociale kompetencer i perioden marts 2014 til juni 2014, Sproglig udvikling i perioden juni 2014 til september 2014 osv. Vi har i denne læreplansperiode valgt at lave temaer henover året, som vil indeholde alle læringstemaer. Fx kan det være at vi laver fortælling henover efteråret og her vil vi i løbet af temaet dokumentere indholdet af læringstemaerne. Der kan være dialogisk læsning, fortælling gennem kreative udfoldelser, udviklingen af egne kompetencer, at turde være på scenen m.m. Vi har valgt denne model, da alle læringstemaer i aktiviteter går ind over hinanden og den ene udelukker ikke den anden, som billedet under illustrerer. Læringstemaerne er opdelt i alder: 0-2 årige og 3-6 årige. 12

36 Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng I Oure Friskoles Børnehave & Vuggestue betyder fællesskabet meget, men det er af afgørende betydning, at barnet i dette fællesskab udvikler sig personligt. Barnets identitet, selvopfattelse og selvtillid er vigtige elementer i barnets generelle udvikling og barnets mulighed for at tilegne sig og lære nye ting. Børn er unikke og derfor er det vigtigt, at vi møder børnene lige dér, hvor de er, giver dem små kærlige skub, der er med til at bevæge dem ind i nye udviklingszoner. Evaluering af sidste læreplan I sidste læreplan arbejdede vi henover efterår og vinter med, at børnene blev mere selvhjulpne i forhold til deres alder. Vi arbejdede også med, at børnene følte sig mere betydningsfuld i fællesskabet. I løbet af perioden oplevede vi, at børnene følte sig mere klar til at hjælp sig selv og andre fx med at tage tøj på. Vi omorganiserede garderoben, så det blev mere 13

37 håndterbar og overskuelig for børnene. Vi ser, at børnene i dag tager mere initiativ til at træde frem i gruppen. Dette vil vi arbejde videre med i denne læreplan og skabe en fællesskabsfølelse blandt børnene. I praksis kan det være nogle af følgende aktiviteter, der er med til at styrke barnet i den alsidige personlige udvikling: Morgensamling, gymnastik, konflikthåndtering, rollelege, udklædning, hjælpe til, medansvar, og meget mere Mål 0-2 årige: At barnet i et tillidsfuldt og anerkendende miljø føler sig værdifulde og trygge til at eksperimentere og udfordre sig selv og derigennem udvikle deres selvopfattelse og selvtillid. 3-6 årige: At barnet udvikler kendskab til sin egen fortælling/historie og skaber sit sted gennem udvikling af identitet, selvopfattelse og selvtillid. Tiltag 0-2 årige: Vi møder barnet anerkende for den, det er og ser dets intentioner Vi sætter ord på barnets følelser og har højde for barnets udviklingszone. Vi støtter og guider barnet til aktivt fællesskab. 3-6 årige: Vi møder barnet i børnehøjde og er anerkendende i vores guidning og kommunikation. Vi lader barnet prøve selv og gøre sine erfaringer. Vi støtter barnet i nye udfordringer indenfor barnet nærmeste udviklings zone. Tegn 0-2 årige: At barnet oplever sig set, hørt og forstået. At barnet viser glæde og føler sig værdsat. At barnet nysgerrigt eksperimenterer og tager initiativ til aktiviteter og nye relationer. 3-6 årige 14

38 At barnet udvikler en selvopfattelse der gør, at barnet tør være sig selv og tage initiativer i fællesskabet At barnet føler sig værdifuld og accepteret som den, de er. At barnet kan give udtryk for sit behov over for andre børn og voksne. Evaluering Vi evaluerer løbende på personalemøder, med børnene og igennem dokumentation som giver os mulighed for at blive klogere på vores praksis og børnenes læring Sociale kompetencer Sammenhæng Social kompetence handler om, at barnet kan indgå positivt i forskellige sociale fællesskaber. Dette er særligt betydningsfuldt for os som friskole og børnehave med en Grundtvig-Koldsk tilgang. Barnet udvikler sig i relationerne og i samspillet med børn og voksne. Udviklingen sker gennem spejling i fællesskabet, herved bliver barnet opmærksom på sit selvbillede og sin historie. Vi arbejder som pædagoger bevidst med at være gode rollemodeller sammen med børnene. Dette betyder i praksis, at vi er opmærksomme på om barnet har brug for, at vi er bagved, ved siden af eller foran samtidig med, at vi støtter barnets udvikling. Evaluering I vores temaer med indianer og cirkus har vi haft fokus på relationerne mellem børnene. Vi har arbejdet med Trin for Trin med skolegruppen og haft forskellige arrangementer i huset, der har støttet vores fællesskabsfølelse. Vi har haft fokus på vores fællessprog og måden vi er 15

39 på overfor hinanden. Børnene viser glæde for hinanden, men også hvis de er utrygge i relationen. Her har arbejdet med sproget og med Trin for Trin været særlig godt til at stille skarpt på samspil. Dette leder os videre i denne læreplan, som vil tage udgangspunkt i børnenes fællesskab i børnehaven og i skolen. I praksis kan det være nogle af følgende aktiviteter, der er med til at styrke barnets sociale kompetencer. Konflikthåndtering, rollelege, tema med Trin for Trin, samarbejde med skolen i emneuge, m.m. Mål 0-2 årige: At barnet lærer at indgå i relationer og samspil med andre børn og voksne - derigennem styrke barnets empati og forståelse for andre børn. 3-6 årige: At danne sociale fællesskaber i mellem børnehaven og skolen, så barnet ser sig selv som en del af større fællesskab med venskaber på tværs af alder. Tiltag 0-2 årige: At vi sætter ord på barnets handlinger, følelser og initiativer Vi støtter og guider barnets følelser og handlinger i samspillet med de andre børn. Vi inddrager barnet i alderssvarende aktiviteter og opgaver. 3-6 årige: At vi i børnehaven deltager i emneuger på skolen. At vi tilrettelægger hverdagen efter barnets interesser og udvikling. At vi i barnets relationer støtter og guider i samspillet med andre børn. At vi italesætter og anerkender barnets handlinger i sociale relationer At barnet inddrages og opmuntres til at være aktivt deltagende i fællesskabet. 16

40 At de lærer at samarbejde med andre og deltager i små og store grupper. Tegn 0-2 årige: At barnet udviser glæde og interesse for andre børn. At barnet trøster og hjælper de andre børn. At barnet er en del af fællesskabet 3-6 årige: At barnet bidrager i samspillet med andre børn, om at komme med ideer i relationen. At barnet viser glæde og forståelse i fællesskabet og samspillet med andre børn. At barnet oplever tryghed og tillid i deres relationer til både børn og voksne i huset. At barnet deltager aktivt i fællesskabet. Evaluering Vi evaluerer løbende på personalemøder, med børnene og igennem dokumentation som giver os mulighed for at blive klogere på vores praksis og børnenes læring. Sprog Sammenhæng At arbejde med sprog kræver en stor differentiering, da temaet er meget omfattende. Der arbejdes med verbal og nonverbal sprog, billedsprog m.m. Vi ved, at sproget er omdrejningspunktet for barnets tilgang til omverdenen. Skal barnet i kontakt med andre børn og skabe relationer, skal barnet anvende sproget. Sproget skaber glæde i barnets verden. 17

41 Evaluering Vi har i en periode haft dialogisk læsning i mindre grupper og har blandt børnene oplevet interesse og sproglig opmærksomhed. Vi ønsker fremadrettet igen at sætte fokus på dialogisk læsning i perioder. Vi har fokus på samtale i forbindelse med spisning. Før sad vi alle sammen, nu sidder vi i mindre spisegrupper. Derved har vi oplevet ro til dialogen/samtalen og børnene kommer mere til orde. I praksis vil arbejdet med sproget være del af den daglige opmærksomhed. Vi vil blandt andet arbejde med fortællinger på forskellige måder. Det kan være et emne, der arbejdes med i en længere periode og som arbejdes med på forskellig vis (synge, lege, fortælling m.m.) Mål 0-2 årige: At barnet begynder at udvikle forståelse af sproget og kan bruge det i dagligdagens aktiviteter. 3-6 årige: At barnet udvikler nysgerrighed og interesse for sproget. At barnet udvikler sproget som et kommunikationsmiddel i sociale kontekster, samt mulighed for at udtrykke egne tanker og følelser og medbestemmelse. Tiltag 0-2 årige: Vi sætter ord og afkoder på barnets handlinger og hensigter. Vi leger med sproget sammen med barnet ved at synge, læse, fortælle, bruge rim og remser m.m. Vi giver plads og tid til dialog med barnet 3-6 årige: Vi er opmærksomme på, at vi er tydelige i vores verbale og nonverbale sprog i dialogen med børnene. Vi sætter ord på barnets hensigter, oplevelser og følelser gennem dialog med barnet. Vi bruger sproget i form af rim og remser, sanglege, m.m. Vi bruger dialogisk læsning i perioder. I vores samlinger sætter vi fokus på sproget i forskellige temaer. 18

42 Vi er tydelige i vores forventning til en god sprogkultur. At vi har for øje, at alle børn har mulighed for at komme til orde. Tegn 0-2 årige: At barnet får lysten til at bruge sproget. At barnet begynder at synge, rime og remse At barnet kan aflæse og forstå andre menneskers mimik og kropssprog 3-6 årige: At barnet viser glæde ved brug af sproget. At barnet kan og tør udtrykke sig i sociale sammenhænge. At barnet bruger sproget alderssvarende At barnet tør give udtryk for sine meninger og følelser Evaluering Vi evaluerer løbende på personalemøder, med børnene og igennem dokumentation som giver os mulighed for at blive klogere på vores praksis og børnenes læring Krop og bevægelse Sammenhæng I børnehaven og vuggestuen bidrager vi med at udvikle barnets motoriske kompetencer, herunder barnets motoriske færdigheder (grov/finmotorik), udholdenhed og bevægelighed. Det er betydningsfuldt, at barnet gennem sin børnehave- og vuggestuetid bliver udfordret på sin samlede balance. Når barnet aktivt bruger sin krop får barnet erfaring med det talte sprog 19

43 og det nonverbale sprog og derigennem erfaring og genkendelse hos andre i samspillet med den andre børn. Evaluering Vi har arbejdet med barnets bevidsthed om deres egen krop ved at tegne/male billeder af kroppen, selvportrætter m.m. Vi har haft opmærksomheden på aktiviteter, der understøtter barnets grovmotoriske udvikling, fx indretning af legemiljøer - der udfordre deres grovmotorik ude og inde. Vi ser værdien i stadig at udvikle barnets selvhjulpenthed og kropsbevidsthed og dermed skabe grobund for det gode samspil og forståelsen af andres udtryk og reaktioner. I praksis vil vi den kommende læreplans periode inddrage motorikken i de emner, der arbejdes med. Det kan fx være at arbejde sansemotorisk med emner som æbletema, jul m.m. Eller motorisk i indlæring af bogstaver m.m. Mål 0-2 årige: At barnet oplever glæde ved at bruge sin krop og derigennem udvikler kendskab til sin krop og opsøger motoriske aktiviteter. 3-6 årige: At barnet udvikler selvhjulpenthed og kropsbevidsthed. At barnet gennem leg og pædagogiske aktiviteter udfordres motorisk i forhold til deres udvikling. At stimulere barnets sanser, så det støtter deres indlæringsevne og lyst til at bevæge sig. Tiltag 0-2 årige: Vi motiverer barnet til at bruge sin krop i hverdagens gøremål. Vi er opmærksomme på at tilbyde legemiljøer, der udfordrer barnets motoriske færdigheder 3-6 årige: At vi i barnets første børnehave år er særlig opmærksom på barnets motoriske udvikling ved at undersøge barnets samlede balance og motoriske udvikling. Vi benytter skolens og naturens faciliteter som styrker barnets motorik, fx i gymnastiksalen og gåture i naturen. 20

44 Vi opfordrer og guider børnene til selv at prøve/kunne. At tilrettelægger aktiviteter der understøtter barnets fin- og sansemotoriske udvikling. At børnene deltager i trim-dage på skolen og emneuger der indeholder motoriske udfoldelser. Tegn 0-2 årige: At barnet øver sig i at mestre egen krop (selvhjulpne) og viser glæde ved at bevæge sig. At barnet søger aktiviteter, der udfordre barnets kendskab til egen krop ved at tumle, dreje rundt og blive rørt ved. At barnet udvikler en kropsbevidsthed og kan udpege kroppens dele 3-6 årige: At barnet mestre egen krop og glæde ved at bevægelse. At barnet søger motoriske udfordringer i hverdagen. At barnet er selvhjulpent og viser glæde ved at kunne selv. Evaluering Vi evaluerer løbende på personalemøder, med børnene og igennem dokumentation som giver os mulighed for at blive klogere på vores praksis og børnenes læring. Natur og naturfænomener Sammenhæng Naturen bidrager til udviklingen af barnets følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen byder på mange oplevelser og aktiviteter 21

45 igennem hele året; Årstidernes vejr og naturens indhold herunder fødevarer, planter og dyr. Naturen indbyder til, at barnet bruger sine sanser og derigennem får en viden og erfaringer med naturen. Vi bruger nærmiljøet, når vi en gang ugen går ture i naturen, nogle gange sammen og andre gange i mindre grupper. Her har vi mulighed for at komme til legeplads og mountainbikebanen, andedammen, frugtplantager mm. Evaluering I foråret 2014 flyttede vi i nye lokaler og dermed også en ny legeplads. Vi har brugt det seneste år på at indrette legepladsen i forskellige zoner: huleområde med tipi, hvor man kan fordybe sig, sanseområde med blomstrende/duftende/spisende buske, action-område med plads til cykelture, gyngeture indrammet med pil, fliseområde til spisning. Dette har forældre og børn deltaget meget i. Ovenstående ligger dermed op til, at vi i den nye læreplan vil fortsætte vores arbejde med at skabe gode legemiljøer ude. I praksis kunne vi godt tænke os at bruge uderummet mere til andre aktiviteter fx kreativitet, madlavning på bål. Vi vil arbejde i temaer henover de forskellige årstider. Mål 0-2 årige: At børnene får lyst til at være i naturen. At børnene bliver opmærksomme på naturfænomener gennem deres sanser. 3-6 årige: At børnene oplever glæde ved at være i naturen. At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til viden og rum for leg, oplevelse og udforskning. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur og miljø. Tiltag 0-2 årige: At der igangsættes udendørsaktiviteter hele året rundt. At vi giver børnene tid og rum til at fordybe sig og eksperimenter i naturen 3-6 årige: At vi tager på ture i nær- og fjernmiljø, så barnet oplever forskellig 22

46 natur. Vi sanser, leger, bygger og samler i naturen og undersøger naturens frugter, planter og dyr. Vi støtter børnene i at undre sig, stille spørgsmål og søge svar på naturen. Vi opmuntrer dem til at lege med vand, sand, jord, mudder og sne. Vi flytter aktiviteter udendørs i perioder. Tegn 0-2 årige: At børnene gerne vil føle på, smage på, lytte til naturen. At børnene synes om at være ude på alle årstider. At barnet går på opdagelse i naturen fx finder krible-krable-dyr 3-6 årige: At børnene glæder sig over at færdes i naturen på alle årstider. At børn på eget initiativ går på opdagelse i naturen. At børnene bliver mere opmærksomme på naturens gang og årstiderne. Evaluering Vi evaluerer løbende på personalemøder, med børnene og igennem dokumentation som giver os mulighed for at blive klogere på vores praksis og børnenes læring. 23

47 Kulturelle udtryksformer og værdier Sammenhæng Når vi arbejder med kulturelle udtryksformer og værdier i børnehaven og i vuggestuen, har vi fokus på vores historie og det enkelte barn. Vi holder meget af traditioner og har et tæt samarbejde med den lokale kirke. Vi besøger kirken til højtiderne. Her har vi selv kreative udtryk med til børnegudstjenesten. Vores kultur i børnehaven har rødder i det Grundtvig- Koldske og vi vægter derfor fortællinger, drama, musik og kreativitet højt. Evaluering Det seneste år har vi arbejdet med emnerne cirkus og indianere. Vi har oplevet, at det har stor betydning for børnene at sætte sig ind i en anden kultur. Vi har arbejdet med emnerne på forskellig måde f.eks. kreativt, maddage, udklædning. Dette lægger op til vores nye læreplan, hvor vi vil fortsætte vores kulturelle arbejde i temaer med udgangspunkt i børnehavens/barnets egen kulturelle fortælling. Mål 0-2 årige: At barnet får kendskab til egen historie, familie og årstidernes højtider med traditioner. At barnet får mulighed for at arbejde med forskellige materialer og udfordres via musik, sang og drama. 3-6 årige: At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til 24

48 et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Tiltag 0-2 årige: Vi holder fødselsdage og arrangementer omkring højtider fx påske, jul og fastelavn. Vi planlægger aktiviteter, der giver børnene for at lege/udforske forskellige materialer fx modellervoks, dej, maling m.m. Vi har en hverdag, hvor vi tilbyder sang, musik, bevægelse og dans. 3-6 årige: Vi giver børnene tid og ro til at eksperimentere med forskellige farver, former, materialer og andre kreative processer. Vi holder samling, synger, rimer, spiller musik, fortæller eventyr, hvor børnene er aktive deltagere. Vi afholder årets traditioner i skole og børnehaven f.eks fødselsdage, juletraditioner, klovnefestival, sommerfest og m.m. Tegn 0-2 årige: At børnene begynder at blive fortrolige med forskellige materialer. At barnet har mod på at optræde, synge, danse og klæde sig ud osv. At barnet viser glæde ved arrangementer omkring højtider. 3-6 årige: At børnene har mod på at rime, synge, optræde og klæde sig ud. At børnene viser genkendelse ved traditioner i deres miljø og at de kan genskabe fortællinger om sidste gang. At børnene bliver fortrolige med kreative materialer og udtryk. Evaluering Vi evaluerer løbende på personalemøder, med børnene og igennem dokumentation som giver os mulighed for at blive klogere på vores praksis 25

49 og børnenes læring. Børn med særlige behov Børn i problem Som det fremgår af Dagtilbudsloven 8 stk.4. skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. I Oure Friskoles Børnehave og Vuggestue skal alle børn have ret til deltagelse i fællesskabet. Det er personalets ansvar at yde den støtte, børnene har brug for i det daglige for at kunne være en del af børnefællesskabet og andre relevante relationer. Alle børn har i perioder brug for særlig opmærksomhed fra den voksne i at blive inkluderet i fællesskabet. Dermed mener vi, at alle børn har brug for opmærksomme og omsorgsfulde voksne omkring sig, der har øje for og tager hånd om barnet og gruppen. At arbejde inkluderende indbefatter, at børn oplever at forholde sig til, håndtere og værdsætte forskelligheder. Det er vigtigt, at børnene oplever, at selvom noget går galt, kommer vi på rette vej igen. Selvom vi er forskellige, kan vi godt være venner. I arbejdet med et barn, der i en periode har brug for ekstra opmærksomhed, vil vi arbejde med udgangspunkt i barnet, barnets børnefællesskab og familien. Derved vil vi have brug for at se på det enkelte barns udfordringer og dernæst vil vi ligeledes se på gruppens udfordringer. Målene for denne læreplan er de samme for alle børn, men vejen til at nå målene kan være af forskellige pædagogiske indsats. Det betyder, at vi skal kunne se det enkelte barns ressourcer, kompetencer, glæde og interesser. Derigennem skaber vi muligheder for deltagelse i børnefællesskabet, indgå i leg og deltage i pædagogiske aktiviteter. Ligeledes er det betydningsfuldt, at vi som personale er opmærksomme på at kunne ændre vores praksis således, at vi tilgodeser barnets og gruppens behov. Vi har et tæt forældresamarbejde, hvilket betyder, at vi - forældre og personale er enige i, at indsatsen, som vi skal og kan give barnet, er ønskværdigt og at et samarbejde kan etableres mellem hjem og børnehave. Hvis den indsats vi kan tilbyde ikke er tilstrækkelig, tager vi initiativ til at afdække, hvilke andre tilbud der kan være for barnet såsom f. eks. ressourcepædagog, talepædagog m.m. Børnemiljøvurdering En børnemiljøvurdering er et redskab, som vi i Oure Friskoles Børnehave og Vuggestue kan bruge til at beskrive, vurdere og udvikle børnemiljøet. Kernen i arbejdsprocessen med børnevurderingerne er, at den skabes i et børneperspektiv i børnehaven. Det betyder, at børnene i 26

50 Oure Friskoles Børnehave og Vuggestue skal deltage i det omfang, det er muligt og børnenes oplevelser af børnemiljøet skal inddrages i vurderingen. Vi tager udgangspunkt i DCUM s refleksionsskema, der ligeledes tager udgangspunkt i læringstemaerne. Vi vil i løbet af de næste års læreplan en gang om året udarbejde en børnemiljøvurdering ud fra forskellige refleksions- og interviewskemaer. I udarbejdelsen af børnehavens miljøvurdering vil vi lave hyggelige interviews med børnene i dejlige omgivelser. Vi ønsker på den måde at få en indsigt i barnets/børnenes forståelse af sig selv og omverdenen. En indsigt der indeholder 3 aspekter: Det fysiske børnemiljø, som indeholder de fysiske rammer ude og inde. Det æstetiske børnemiljø, som indeholder barnets oplevelse af, om børnehaven giver barnet inspiration og lyst til at udfolde sig. Det psykiske børnemiljø, der drejer sig om, hvordan barnet/børnene trives med hinanden og med de voksne. Børn smager, lugter, ser, mærker og taler om det, der sker omkring dem og indeni dem. Børnenes oplevelse af det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø, som de færdes i, påvirker deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Ved at undersøge, hvordan børnemiljøet opleves fra børnenes perspektiv, får man børnenes bud på, hvordan hverdagen kan blive endnu sjovere og rarere. - Dansk Center for Undervisningsmiljø(DCUM) Dokumentation Dokumentation er i børnehaven og vuggestuen en vigtig del af den pædagogiske praksis. Dokumentationen hjælper og er med til at synliggøre, de ellers ofte usynlige pædagogiske processer og giver os noget håndgribeligt, som vi har mulighed for at evaluere på. Det er et arbejdsredskab for personalet, som giver os anledning til refleksioner - om det der er sket og muligheden for at forandre næste gang. Dokumentation i forbindelse med et projekt eller 27

51 længerevarende tema vil ofte indeholde en aktivitetsbeskrivelse med pædagogiske mål og metoder, samt evaluering af procesforløbet. Vi vil samle beskrivelserne i en mappe sammen med vores læreplaner en idébank. Dokumentationen vil også bruges som en del af synliggørelses af den pædagogiske praksis over for forældre, familien og andre samarbejdspartnere. Den giver ligeledes en forståelse og øget indsigt i hverdagen i Oure Friskoles Børnehave og Vuggestue. Processen dokumenteres og skal være til gavn for børnene. Gennem dokumentationen lærer vi at forstå, hvordan børnene lærer, oplever, forstår og fortolker deres hverdag. Ved at have børneperspektivet for øje skaber vi sammen erindring, genkendelighed og ideer til nye aktiviteter. Vi bruger billeder til at dokumenterer hverdagen, vi skriver på tavlen, laver ugebreve m.m. Ligeledes inddrages børnene i samlingerne til fortællinger af aktiviteterne, udstilling af billeder, fotos med kamera m.m. Vi udsmykker lokalerne med kreativ kunst, tegninger, synliggørelse af, hvilke sange der synges til samlingerne m.m. Alt dette giver barnet/børnene et samlede billede og en fortælling af deres børnehaveliv, tanker og virkelighedsforståelse. Det giver os mulighed for at blive klogere på vores egen praksis og dokumentationen fungerer som et fundament og en forudsætning for evalueringen af vores pædagogiske praksis. Fokusområder Vi er en børnehave i positiv udvikling med glade børn, forældre og personaler. I de kommende år er målet at skabe en børnehave, hvor det er mere synligt, hvordan vi arbejder og at børn og forældre befinder sig godt. Derfor vil vi have mere fokus på dokumentationen sammen med børnene og synlighed i huset som beskrevet i ovenstående afsnit. Vi vil stadig have fokus på at skabe inspirerende legemiljøer i vores nye lokaler, der indbyder til leg og læring. I 2016 påtænker vi at starte vuggestue op i institutionen. Derved skal vi skabe et tilbud der hænger godt sammen med børnehaven og giver unikke muligheder for børnene i både børnehave og vuggestue. Vi vil skabe et miljø, hvor børnene får udviklet et særligt fællesskab, hvor der er glæde ved at være sammen store og små, at de hver for sig har en historie, men også en historie sammen i børnehaven og vuggestuen. Det betyder at vi skal være særlige opmærksomme som personale, at vi får lavet aktiviteter, der passer til børnenes udviklingstrin. Vi vil skabe et særligt sted, hvor tryghed, nærvær og fællesskab er gennemsigtelig i hverdagen. 28

52 Vi er en personalegruppe, hvor nogle af os har været her lang tid og andre næsten lige kommet til. Det betyder, at vi sammen er ved at skabe en kultur og en struktur i hverdagen, der arbejder henimod en fælles forståelse og gennemsigtlighed for børn og forældre nye som gamle. Svendborg Kommune har i en fortløbende periode frem mod 2018 beskrevet deres vision for læring og dannelse. Heri er der beskrevet læringsmuligheder indenfor digitale kompetencer. Dette er et område vi gerne vil udforske sammen med børnene. Det kunne være at inddrage det i nogle temaer undervejs i denne læreplans periode. Vi glæder os til at komme i gang og se, tegne på vores tiltag udfolde sig blandt børn og voksne. På vegne af Oure Friskole og Børnehave Henriette K.K. Olesen, afdelingsleder. Anne Bak-Rasmussen, Pædagog. Ole Hoffmann, Pædagog. Godkendt af Børnehavens bestyrelse torsdag den