Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Transkript

1 KONGERNES NORDSJÆLLAND Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Kulturhistorisk undersøgelse Holbo Herreds kulturhistoriske centre Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre Gilleleje Museum 2005

2 Kulturhistorisk undersøgelse Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Liv Appel (red.) 2005 Layout og grafik: Kjartan Langsted Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre Gilleleje Museum, Vesterbrogade 56, DK-3250 Gilleleje Kortene i rapporten er gengivet efter aftale med Frederiksborg Amt Formål med pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Formålet med pilotprojektet er, at udarbejde en vision med plan for afgrænsning og indhold af en nationalpark med Gribskov / Esrum Sø som kerneområde, som kan indgå i grundlaget for de videre overvejelser og beslutninger om etablering af nationalparker i Danmark. Projektet skal omfatte Esrum Sø og Gribskov og flere af de andre større, statsejede arealer og etablering af korridorer mellem arealerne. Korridorer er forbindelsesarealer, der giver mulighed for både spredning af dyr og planter og for at sikre de rekreative passage-mligheder. Korridorerne skal søges etableret med størst mulig anvendelse af allerede fredede arealer, arealer uden for almindelig omdrift eller lignende. Pilotprojektet skal pege på løsninger, der afgørende styrker naturen og dens muligheder for udvikling, som styrker varetagelsen af de kulturhistoriske værdier og som fremmer befolkningens muligheder for at opleve naturen. Forside billede: Den 6 år gamle prins Frederik klædt på til jagt. Under navnet Frederik III, efterfulgte han sin far som konge. Pieter Isaacsz Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød. 2

3 1.Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse Indledning En nationalpark i Nordsjælland Det nationale perspektiv Frederik II s kongelige vildtbane i Nordsjælland Baggrunden for etableringen af Frederik II s vildtbane i Sammenfatning, konklusioner og anbefalinger Konklusion Sammenfatning af kulturhistoriske værdier Sammenfatning af kulturhistoriske korridorer Sammenfatning af forslag til kulturhistoriske projekter Historien i landskabet. Status over kulturværdier og potentialer i undersøgelsesområdet Naturgrundlaget Kulturudviklingen Oldtiden Middelalderen Nyere tid Visionen om en nationalpark i Nordsjælland Kerneområdet Gribskov-Esrum Sø Korridoren Søborg-Esrum-Rusland Korridoren Høbjerg-Valby-Bakkebjerg Korridoren Tisvilde-Æbelholt-Frederiksværk Korridoren Frederiksborg-Fredensborg Nivå Korridoren Kronborg Gurre-Krogerup Forslag og anbefalinger Forvaltning af kulturmiljøer i nationalparken Formidling af kulturhistorien i nationalparken Litteratur

4 Indledning Jagtscene fra von Langens kort over Jægersborg Dyrehave i 1700 tallet. 2. Indledning Denne tekniske rapport er den første præsentation af den nordsjællandske kulturarv i forbindelse med pilotprojektet Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Rapporten skal sammen med de andre tekniske rapporter, som blandt andet omhandler de landskabelige, biologiske og rekreative værdier, indgå i en samlet vurdering af mulighederne for at etablere en nationalpark med udgangspunkt i kerneområderne Gribskov og Esrum Sø. Undersøgelsesområdet omfatter de seks nordligste kommuner i Frederiksborg Amt, nemlig Helsingør, Fredensborg-Humlebæk, Hillerød, Græsted-Gilleleje, Helsinge og Frederiksværk kommuner, som for helhedens skyld er suppleret med tilstødende områder syd for Arresø i Skævinge kommune og Nivå-ådalen i Karlebo kommune. På grundlag af en bred præsentation af undersøgelsesområdets kulturhistorie fra istid til nutid peges der på kulturmiljøer, som afspejler væsentlige træk af samfundsudviklingen. Ved et kulturmiljø forstås en helhed, som opstår, når det stedlige naturgrundlag og flere kulturminder, for eksempel fortidsminder, sten- og jorddiger, historiske vejforløb samt fredede og bevaringsværdige bygninger, sættes ind i en sammenhæng. 4 Udvalgte kulturmiljøer kan sættes sammen til kulturhistoriske korridorer, som kan fungere som rekreative forbindelseslinier mellem nationalparkens kerneområde, Gribskov-Esrum Sø området, og andre statsejede arealer i Nordsjælland. Kerneområdet og det system af landskabskorridorer, som præsenteres i rapporten, foreslås som geografisk afgrænsning af Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Inden for dette område bør man fremover arbejde på at forbedre beskyttelsen, synligheden og formidlingen af kulturmiljøerne og de kulturhistorisk betingede naturtyper. Den tekniske rapport er udarbejdet af Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre i samarbejde med Frederiksborg Amt og de berørte kulturhistoriske museer. Arbejdet er udført under ledelse af museumsinspektør mag. art. Liv Appel. Arbejdsgruppen består desuden af arkæologiassistent stud. mag. Kjartan Langsted, som står bag kortmaterialet i rapporten, samt museumsinspektør mag. art. Søren Frandsen og historikeren Erik A. Jarrum, som har ydet relevante historiske bidrag og oplysninger. Det meget korte tidsrum fra oktober 2004 til januar 2005, som har været til rådighed for arbejdet med den tekniske rapport, har medført at ny forskning, besigtigelser og dokumentation af kulturmiljøer kun har været mulig i begrænset omfang. Den tekniske rapport er således en forundersøgelse, der i tilfælde af et egentligt nationalparkprojekt må suppleres og præciseres. Den kulturhistoriske undersøgelse bygger først og fremmest på det kendskab til kulturhistorien i Nordsjælland, som er opbygget ved Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre. Denne viden er suppleret med kulturhistoriske data fra Frederiksborg Amt, herunder den foreløbige udpegning af kulturmiljøer til regionplan For oldtidens og middelalderens vedkommende er Kulturarvsstyrelsens database Fund og Fortidsminder anvendt, men suppleret med oplysninger fra bl.a. Skov- og Naturstyrelsen. Da Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre ved løsningen af denne opgave har arbejdet på tværs af flere kulturhistoriske museers geografiske og faglige ansvarsområder, har vi bl.a. taget disse kulturhistoriske institutioner med på råd. Herved har vi modtaget værdifulde indspil og idéer til rapporten.

5 I forbindelse med den tekniske rapport for kulturhistorien har der været møder med: Jagt- og Skovbrugsmuseet ved museumsdirektør Jette Baagøe. Helsingør Kommunes Museer ved museumsinspektør Lone Hvass, museumsinspektør Anne Majken Snerup Rud og museets samarbejdspartner i forbindelse med de grønne korridorer Per Godtfredsen fra teknisk forvaltning. Industrimuseet Frederiks Værk ved museumsleder Henrik Harnow. Hørsholm Egnsmuseum ved museumsinspektør Ole Lass Jensen. Arbejdsgruppen bag den tekniske rapport om friluftsliv i pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland ved Jette Hansen-Møller og Sandra Gentin. Frederiksborg Amt, Landskabsafdelingen ved Tine Falkentorp og Hanne Wagnkilde. Driftplaner for skovbruget, Skov- og Naturstyrelsen ved etnologistuderende Mette Broch Jacobsen. Vi har desuden haft kontakt med: Nordsjællandsk Folkemuseum ved museumschef Finn Erik Kramer. Slots- og Ejendoms Styrelsen ved driftsplanlægger John Nørgaard Nielsen, som var behjælpelig med at arrangere en tur til Ødammen i Frederiksborg Slotspark. Nationalmuseet ved museumsinspektør Kjeld Borch Vesth vedrørende de middelalderlige ruiner i Nordsjælland. Kronborg Slot ved slotsforvalter Lars Holst. Frederiksborg Slot ved museumsinspektør Steffen Heiberg. Frederiksborg Statsskovdistrikt ved skovløber Carsten Carstensen, som bl.a. har været behjælpelig med digitale kort over kulturminder i Gribskov. Arbejdsgruppen bag den tekniske rapport om landskabelige forhold i pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland ved cand. scient. Johnny Grandjean Gøgsig Jacobsen 5

6 2.1 En nationalpark i Nordsjælland Selvom der altid har været meget skov i Nordsjælland, vil en nationalpark på ingen måde blive placeret i et uberørt naturområde. Nordsjælland er et kulturlandskab med kulturskov. Den danske urskov forsvandt for mange tusinde år siden. Man forbinder således begrebet urskov med den selvsåede og tætte løvskov af lind, elm, ask, eg, el, hassel, birk og fyr, som i den atlantiske klimaperiode dækkede indlandsområderne i det nuværende danske område, før menneskene i Nordsjælland gav sig i kast med agerbrug og husdyrhold. Man kan dog forestille sig, at der kan have vokset bøg lige siden bronzealderen i de mest kuperede skovområder, som kun delvist har været landbrugsmæssigt udnyttet. Det nordsjællandske kulturlandskab og skoven i dette område er resultatet af samspillet mellem mennesker og naturen. Ikke som et resultat af bevidste planer, men som summen af årtusinders kulturpåvirkning. Lige siden træerne indvandrede efter istiden, har mennesket således udnyttet græsset, løvet, træerne, frugterne og dyrelivet i skoven. Siden stenalderbønderne begyndte at rydde skov med stenøkser og ild for ca år siden, har der været forskydninger i balancen mellem åbent land og skov. Omkring år 1800 var der kun ca. 3 % skov tilbage i Danmark. Skoven som ressource var tæt på at være udtømt, men en ny skovforordning i forening med landboreformerne vendte udviklingen, så skovarealet i dag udgør 12 % og fortsat stiger. Samspillet mellem natur og menneske har imidlertid ikke alene præget skovens areal, men også dens geografiske placering og artssammensætning. Siden Fredskovsforordningen i september 1805, der bestemte at de arealer, der for al fremtid blev udpeget til at være skov, skulle indhegnes og friholdes for husdyr, har begrebet skov været forbundet med indhegnede træbevoksninger med forstmæssig vedligeholdelse. I ældre tid eksisterede det nuværende skarpe skel mellem landbrug og skovbrug ikke. Man talte om skov, når bare der var træer. Hvis der f.eks. var træer mellem bøndernes agerstriber regnedes området for både skov og mark. Omvendt fandtes der ofte spredte enge og agre i de tættere skove, og mange steder, hvor der i dag er skov, lå der gårde og marker. Den 6 år gamle prins Frederik klædt på til jagt. I baggrunden ses Christian IV s nye Frederiksborg Slot. Under navnet Frederik III ( ) efterfulgte han sin far som konge. Pieter Isaacsz Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød. Statens ejendomsret over de nordsjællandske skove har langt hen ad vejen forhindret at skove er blevet fjernet til fordel for landbrug og byudvikling. Da der ikke har været dyrket i skovene, siden skovbebyggelserne blev nedlagt, er sporene bevaret i skovbunden. Også spor efter de danske kongers brug af de nordsjællandske skove er synlige i et omfang, som er unikt i europæisk sammenhæng. Mens f.eks. de kongelige parforcejagtveje fra og tallet i andre europæiske lande er gået tabt i forbindelse med udvidelse af byerne, eksisterer dette vejnet stadig i Nordsjælland. Når den danske stat i dag ejer så store skovarealer i Nordsjælland, at det er muligt at etablere en nationalpark, er det i høj grad et resultat af den særlige kulturhistoriske udvikling i området. 2.2 Det nationale perspektiv Navnet Nationalpark Kongernes Nordsjælland er et vidnesbyrd om, at Nordsjælland i historisk tid har haft kongernes særlige interesse. Slottene Søborg, Dronningholm, Gurre, Krogen og Kronborg samt Frederiksborg og Fredensborg vidner om den dan- 6

7 ske kongemagts bestræbelser på at besidde denne landsdel nord for Roskilde og København ud til Øresund. Med Københavns overgang til residensstad og administrativt centrum i løbet af 1400-årene, kom Nordsjælland med de store skovstrækninger til at ligge bekvemt for kongerne ikke mindst i forbindelse med jagt. Det blev Frederik II ( ), der for alvor så jagtmulighederne i Nordsjælland. Skovene var dominerende i den midterste og nordøstlige del af området, mens de bedste jorder i den vestlige del nogle steder havde karakter af sletteland med mange større landsbyer og store dyrkede arealer. Dette var imidlertid ikke en hindring for Frederik II, som ønskede uhindret at kunne dyrke sin store jagtinteresse. Jagten ville kaste glans og herlighed over kongemagten, og samtidig var vildtet af meget stor betydning for kødforsyningen til hoffet. Han iværksatte en storstilet plan, der gik ud på at få hele Nordsjælland i sin besiddelse. Hensigten var at oprette en kongelig vildtbane, dvs. et område hvor jagten var forbeholdt kongen. Frederik II s etablering af den kongelige nordsjællandske vildtbane i 1560 erne og 1570 erne er således et tidligt nationalpark projekt med rekreative undertoner, der nu 450 år efter tages op i en ny nutidig sammenhæng Frederik II s kongelige vildtbane i Nordsjælland Ved Christian III s død, den 1. januar 1559, arvede Frederik II store besiddelser i Nordsjælland. Godset var samlet af hans forfædre gennem middelalderen (jf. kap ). Christian III havde i 1551 ansat den første jægermester Borchard von Pappenheim som skov- og jagtadmininistrator for sine nordsjællandske godser. Pappenheim fortsatte sin tjeneste under Frederik II (Nielsen 1975:6f). Den ny konge havde store planer om at råde over hele Nordsjælland til brug for sine jagter, der var hans store fritidsinteresse. Allerede den 2. november 1559 bad Frederik II derfor fire adelsmænd tage kontakt til ejerne af Asserbo gods, Gert Jensen Ulfstand og hans hustru Gørvel Abrahamsdatter Gyldenstjerne, med henblik på en besigtigelse til brug for et mageskifte. Ifølge Eyler Hardenberg, der foretog flere besigtigelser for kongen, var baggrunden for mageskifterne, at kongen ønskede at indrette en vildtbane på Halsnæs og der omkring. Hvad kongen mente med udtrykket der omkring fremgår af et brev dateret 27. marts 1560 til Herluf Trolle på Hillerødsholm. Trolle skulle undersøge, hvilket godser universitetet, kapitlet i Roskilde, adelen og andre havde som arvegods eller forlening ved Krogen (det nuværende Kronborg) og ved København, den egn, som kongen agtede at mageskifte sig til. Den 25. april skrev Trolle til Frederik II, at hans bud nu på tredje uge havde besigtiget godserne, men endnu ikke var nået til vejs ende. I bytte for ejendommene i Nordsjælland ville kongen afstå klostergods i Skåne. Kongen havde fået meget gods ved reformationen, hvor alle kirkelige ejendomme overgik til kronen. Mageskiftet af Asserbo den 6. juni 1560 var det første og et af de største, som Frederik II gennemførte. Ved denne lejlighed kom kongen i besiddelse af Asserbo hovedgård med to vandmøller (Grubbe- og Rolandsmølle) og en vindmølle. Desuden fik han landsbyen Torup med 12 gårde og 4 gadehuse, Tisvilde med 13 gårde med 4 øde jorder og et gadehus, Holløse med 13 gårde og et gadehus, Tågerup med 2 gårde, Tibirke med 12 gårde og et gadehus, Saltboleje (Tisvildeleje) med 16 boder, Nejlinge med 7 gårde, Roland med 2 gårde og Grønholt kirkeby med 13 gårde og 4 ødejorder - degneboligen undtaget. Få dage senere, den 17. juni 1560 foretog Frederik II et mageskifte med Fru Thale Ulfstand (Poul Laxmands enke), hvorved han fik Stenholt Hovedgård, Stenholt Mølle og det tilhørende gods: Røde Mølle i Lynge herred, 9 gårde i Langstrup, 2 gårde i Højsager, 2 gårde i Baadstrup, 2 gårde i Langerød, 1 gård og en mølle i Thulstrup, 1gård i Gammel Grønholt, 1 bol i Lille Grønholt, 2 gårde i Thovolt, 11 gårde i Dageløkke og 2 fiskeboder, hvoraf den ene lå foran på Strandbakken med 12 bundgarn i stranden, samt Fielholtgård. Nu blev også Herluf Trolle selv pålagt at mageskifte sit gods i Try herred (dvs. Jørlunde, Lynge og Strø herreder) og Holbo herred med Frederik II. Mageskiftet den 1. juli 1560 omfattede: Hillerødsholm og Græse hovedgårde med 17 gårde, 8 gårdsæder og 9 pengehuse i Græse by. Dertil kom Græse Mølle, herligheder af 2 kirkegårde i Græse og Siersløv, 2 gårde i Oppesundbye, 1 gård i Påstrup, 1 gård i Jørlunde, 1 gård i Ølstykke, 1 gård og 1 pengehus i Sperristrup, 1 gård i Lyngerup, 1 gård i Landerslev, 1 gård og 2 pengehuse i Lynge og 1 gård i Kaastruppe. Endelig 7

8 Videnskabernes Selskabs kort Den sydlige afgrænsning af den nordsjællandske vildtbane følger det nordvest/ sydøst gående mosedrag fra Køge Bugt til Roskilde Fjord. Bemærk de fem markeringer af Vildtbane pæle. Hillerød by med 6 gårde og 4 pengehuse, 1 gård i Filckinstrup, 6 gårde og 1 gårdsæde i Ølskøb og 7 gårde i Lønholt. Ud over disse 3 store mageskifter blev i juni og juli måned 1560 foretaget en række mindre mageskifter, der betød, at Frederik II i sommerens løb alt i alt overtog 4 hovedgårde og omkring 200 bøndergårde. Godshandlerne standsede en tid, mens statholderen på Københavns Slot Mogens Gyldenstjerne udarbejdede en liste over det gods i Try og Holbo herreder, der endnu ikke var overtaget af kronen. Den 29. november var listen færdig med specifikation af skovgods og slettegods. Oversigten dannede grundlaget for de 21 mindre mageskifter, som kongen frem til 1574 gennemførte med kirkelige og adelige godsbesiddere. Ved udgangen af 1574 ejede kongen 5 hovedgårde (herregårde) og omkring 350 bøndergårde. Området svarede til Frederiksborg Amt - Horns herred undtaget, dertil kom Sokkelund og Smørum herreder i Københavns Amt. Frederik II havde nået sit mål. Han havde etableret en kongelig vildtbane i Nordsjælland. Projektet havde samtidig den fordel, at kongen i tidens ånd fik samlet sit gods til fordel for en rationel ladegårdsdrift tillagt de kongelige slotte. Erhvervelsen af Hillerødsholm fra Herluf Trolle den 1. juli 1560 fik stor betydning i denne sammenhæng. Hovedgården, der lå på en naturlig beskyttet holm i en sø ved landsbyen Hillerød, var Herluf Trolle kommet i besiddelse af gennem giftermålet med Birgitte Gøye i Til fornyelse af de forfaldne bygninger opførte Herluf Trolle et nyt tidssvarende anlæg, der havde lighed med vennen Frants Brochenhuus`s nybyggede Egeskov på Fyn. 8

9 Det var derfor oplagt for Frederik II, at han mageskiftede sig til denne ejendom, der lå centralt i vildtbanen og samtidig havde et godt beskyttet hovedhus, hvor omgivelserne gav plads til opførelsen af et passende kongeslot med tilhørende ladegårdsfaciliteter til indlevering og administration af de mange naturalieafgifter fra fæstebønderne. Da det var lettere at skaffe vildtkød fra indhegnede dyrehaver, anlagde Frederik II Lille Dyrehave, som blev omgivet af et plankeværk. Den lå i den nuværende slotspark og rummede ikke alene hjortevildt, men også vildsvin, elsdyr, fasaner mm. Ved Frederik II s død i 1588 blev den kun 11 årige Christian IV formelt konge. Han arvede faderens slotte og omfattende besiddelser med vildtbanen i Nordsjælland. Christian IV udbyggede Frederiksborg Slot til det udseende, vi kender i dag. Traditionen tro benyttede kongen sig i sin lange regeringstid frem til 1648 af jagtmulighederne i Nordsjælland. Under Christian IV blev Store Dyrehave syd for Frederiksborg anlagt. Omkring 1620 blev den indhegnet med sten- og risgærder. Store Dyrehave skulle foruden jagten også tjene som græsning for hestene fra det frederiksborgske stutteri. Under Svenskeskrigene, , gik vildtbestanden voldsomt tilbage. Da Frederik III blev enevoldskonge blev jagten omdannet til et regale, dvs. en kongelig rettighed, som nogle steder i landet blev skænket bort. I Nordsjælland holdt kongen imidlertid strengt på sin jagtret. Ansvaret for jagt- og skovvæsen blev lagt på en overjægermester Vincentz Joakim Hahn ( ), der fortsatte under Christian V. Hahn stod for udbygningen af vildtbanen ved anlæg af jagtstjerner til parforcejagt i Store Dyrehave, ved ladegården Østrup (det nuværende Fredensborg Slot) øst for Esrum Sø og i den sydlige del af Gribskov. For lokalbefolkningen fik kongerne som godsbesiddere både positive og negative konsekvenser. Administrationen af bøndergodset gennem amtmand, amtsforvaltere og ladefogeder havde ikke den samme hårdhændede karakter, som den havde på de private herregårde. Derimod måtte kronens bønder i Nordsjælland leve med de ødelæggelser, som den fredede og hastigt voksende vildtbestand forårsagede på kornmarkerne. Efter landbrugsreformerne og især efter landbrugskrisen sejrede hensynet til bønderne og forstvæsenet. I 1848 blev det besluttet, at alt kron- Området ved Frederiksborg. Udsnit af kort fra tallet. Nord for Frederiksborg Slot ses Lille Dyrehave. og dåvildt skulle bortskydes udenfor Jægersborg Dyrehave, og i 1851 kom loven om Jagtrettens afløsning og udøvelse, som gav grundejeren jagtretten også inden for den kongelige vildtbane (Nielsen 1975:28). Bøndergodset i Nordsjælland var blevet privat eje, men staten beholdt i det store og hele skovene. Statsskovene i området må betragtes som den sidste rest af den kongelige vildtbane, og i dem beholdt kongen jagtretten Baggrunden for etableringen af Frederik II s vildtbane i 1560 Når Frederik II i 1560 havde mulighed for at etablere en vildtbane i Nordsjælland, skyldtes det at kronen i løbet af middelalderen var kommet i besiddelse af store godsbesiddelser. Meget af dette gods havde tilhørt klostrene og kirken, særlig Roskildebispen, men efter reformationen i 1536 blev det krongods. Tilbage var ca pct. af jorden, der tilhørte adel og selvejerbønder (Nielsen 1975:6). Kulturhistorisk er det af stor interesse at se nærmere på baggrunden for etableringen af vildtbanen. Den historiske dokumentation for kronens overtagelse af ejendom er udført af historikeren Erik A. Jarrum fra Gilleleje Museum og kan ses på side 11. 9

10 I den tidligste middelalder, hvor samlingen af det danske rige i princippet var en realitet, gjaldt det princip, at den jord, som ikke ejedes af andre, tilhørte kronen, dvs. kongen. Da der ved middelalderens begyndelse fandtes store, tyndt befolkede skovarealer i Nordsjælland, kom kongemagten på denne måde til at råde over betydelige skovområder i landsdelen. I middelalderen lå adelens og kronens bøndergods meget spredt som såkaldt strøgods. Arvedelinger gennem generationer havde medført, at en enkelt ejer kunne have sit gods fordelt over hele riget. Dette var ikke mindst tilfældet for godsejere i Nordsjælland, hvor kirken og klostrenes besiddelser gennem gaver fra selvejere var med til yderligere at komplicere ejendomsforholdene. Det var hensigtsmæssigt at samle sit gods, og i løbet af middelalderen var de danske konger involveret i mageskifter på en række større ejendomme i Nordsjælland: Frederiksborg Slot. Parti ved Møntbroen i Christen Købke ( ) (Voss 1976:108). 10

11 Godset Annisse 1292: Jakob Olufsen ejer adelsgården på Hovgårds Pynt ved Arresø. 1366: Ridder Niels Ågesen Galen til Karsholm i Skåne skøder (dvs. overdrager) gods i Annisse og andre steder på Sjælland til Kong Valdemar 4. Atterdag for at indfri gældsposter. Godset omfatter: Annisse hovedgård, Annisse by og Annisse Fang med vandmølle, agre, enge, græsgange, skove og fiskevande. Valby og 1 gård i Høbjerg. Byen Evetofte og torpen Hågendrup på Halsnæs samt Kratmølle ved Slangerup. Samt andet strøgods på Sjælland. 1397: Hans Nielsen (Niels Ågesens søn) ejer godset ved sin død. Familien må have fået godset tilbage fra kongemagten. Godset øst og vest for Øresund bliver skiftet (dvs. delt) mellem hans bror væbner Peder Nielsen Husøn og hans søster Ingeborg Nielsdatter, der får Annisse-godset. 1399: Dronning Margrethe I køber godset i Annisse, Valby og Høbjerg. Hun vil flytte augustiner nonneklosteret fra Gladsaxe i Skåne til Annisse. Paven giver tilladelse, men klosteret placeres i stedet på Gavnø. 1409: Dronning Margrethe I køber jord i Annisse af væbner Erik Jepsøn Due : På Frederik I s tid er Annisse stadig et kongeligt len. Lenet består af 12 gårde og øde gods i Annisse, 3 gårde og 2 øde gårde i Alsønderup, 6 gårde i Ammindrup, 8 gårde og ødegods i Valby, 2 gårde i Høbjerg, 2 gårde i Gørløse og 2 møller erne: Annisse lægges under Københavns len. 1562: Annisse overføres til det nyoprettede Frederiksborg len under Frederiksborg Slot. Godset Dronningholm : Valdemar 2. Sejr skal efter traditionen have bygget slottet til sin dronning Dagmar : På Valdemar den 4. Atterdags tid bliver slottet centrum i et kongeligt len. 1375: Godset forlenedes på Gurre Slot (dvs. gives som len) til Henneke Preen og dennes hustru Fru Beke. Efter deres død skal lenet tilbage til kronen. Godset omfatter landsbyerne Avderød, Brederød, Vinderød, Kassemose og nogle møller. 1380: Heeneke Preen sælger sine rettigheder til Henning Podebusk til evig besiddelse. 1388: Henning Podebusk dør og hans tre sønner Brandt, Hans og Predbjørn overtager godset. 1397: Predbjørn Podebusk skøder (dvs. overdrager) på Søborg retterting og Gurre Slot hele godset til Dronning Margrethe I og Kong Erik VII af Pommern. 1539: Anders Bille bliver lensmand på Dronningholm 1540 erne: Dronningholm lægges ind under Københavns len. 1557: Der gives tilladelse til at tage sten og tømmer fra det forfaldne hus på Dronningholm til opbygning af en afbrændt mølle i lenet. 1564: Godset overføres til Frederiksborg len under Frederiksborg Slot. Godset Ramløse Ca. 1140: Ramløse er Roskilde-bispens gods. Harald Kesja`s søn Oluf dræber Roskildes biskop Ricco og brænder bispegården. 1170: Konrad er bryde (dvs. forvalter) i Ramløse iflg. Esrum Klosters brevbog. Ca. 1370: Godset omfatter jf. Roskildebispens jordebog: 20 fæstere (dvs. lejere af jord) og nogle gårdsæder (dvs. mindre brug, der leverede arbejdskraft til godset) i Ramløse By. Jord i Ågerup, Tågerup og en mølle i Høbjerg (den gamle vandmølle ved Pibe Mølle) og det fjernere liggende Bjørnstrup. 1536: Efter reformationen overtager kongen kirkens gods i Ramløse. Der indsættes en lensmand som forvalter. 1560: Frederik II tager godset tilbage til kronen, da det ligger i kongens fredejagt (dvs. indenfor vildtbanen, hvor hjortevildtet blev skånsomt jaget så bestanden kunne vokse). Dette til trods for at lensmand Hans Lauritzen har livsbrev på Ramløse fra Christian III. Ramløse lægges under Kronborg len. I slutningen af 1500-tallet: Godset omfatter jf. jordebøgerne: Hovgården (dvs. den gamle bispegård), 30 fæstere, 9 gårdsæder og 2 huse i Ramløse. Godset Søborg Slot og købstad 1161: Valdemar den Store ( ) indtager jf. Saxo Grammaticus Danmarkskrønike ærkebiskop Eskil af Lunds borg i den letriske mose, der tolkes som Søborg Sø. Søborg bliver kongeslottet i Nordsjælland : Ærkebiskop Jens Grand, der i striden med Erik VI Menved hævder kirkens selvstændighed over for kongeriget, er kongens fange på Søborg. I begyndelsen af 1340 erne: Kong Valdemar den 4. Atterdag ødelægger Søborg Slot og købstaden, som var grundlagt i 1200-årene, i forsøget på at samle riget efter en årrække med rigsopløsning og pantsættelser til de holstenske grever. Søborg tilbageerobres. 1520: Lensmænd administrerer den kongelige besiddelse, som jfr. kansler Claus Gjordsens optegnelser omfatter Søborg sogn, Vokstrup, Saltrup og Akerop (Øverup) : Under Grevens Fejde ødelægges Søborg Slot og byen mister sine købstadsrettigheder og lægges under Krogens Len. Esrum Kloster gods Ca. 1150: Landsbyen Esrum nedlægges, og klosteret anlægges på gammelt krongods, skænket af Kong Erik III Lam til ærkebiskop Eskil af Lund, der indkalder munke fra udlandet. Klostergodset omfatter over 300 gårde, fortrinsvis i Nordsjælland. I begyndelsen ligger besiddelserne næsten udelukkende beliggende i Tikøb, Asminderød og Grønholt sogne. Senere udvides de med landsbyer og gårde i Esbønderup, Nødebo og Tjæreby sogne, hvor Esrum i det sidste sogn kom i konflikt med Æbelholt kloster. Dertil kom erhvervelser i andre sogne i Holbo herred, bl. a. Vejby, Tibirke, Blistrup, Søborg og Græsted sogne. 1536: Ved reformationen overgår klosteret med det omfattende gods til kronen. 11

12 Sammenfatning, konklusioner og anbefalinger 3. Sammenfatning, konklusioner og anbefalinger Denne del af rapporten indeholder de sammenfattende og konkluderende afsnit. Nationalparken Kongernes Nordsjælland skal sammenfatte områdets kulturlandskaber, de menneskeskabte miljøer, som man anser for særligt bevaringsværdige. Kulturlandskabet er fremkommet af en vekselvirkning mellem natur og kultur. Kulturen er afhængig af naturen, der bl.a. leverer råstoffer, energi og vand, og landskabet præges af kulturlivet og den tekniske udvikling. 12 Frederik den II. Gobelin fra Krongborg. Foto fra Lars Holst. Derfor er det nu magtpåliggende, at nationalparken bliver etableret, så man kan nå at redde og sikre kulturlandskabet og det kulturhistoriske miljø. De statsejede arealer er fikspunkter i nationalparkens struktur. Fra kerneområdet Gribskov-Esrum Sø strækker de kulturhistoriske landskabskorridorer sig ud som fangearme, der griber ud efter de statsejede arealer. Forslagene til kulturhistoriske landskabskorridorer præsenteres på et oversigtskort sammen med en liste over mulige kulturhistoriske projekter, som tænkes gennemført i regi af en eventuel Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Mange af disse projekter

13 vil kunne gennemføres som integrerede natur- og miljøprojekter. Da der er tale om en kulturhistorisk forundersøgelse, som i hovedsagen bygger på foreløbige observationer og erfaringer, er afgrænsningen af korridorerne omtrentlig, og projekterne har ikke kunnet beskrives i detaljer. 3.1 Konklusion Den tekniske rapport om kulturhistorie viser, at det kulturhistoriske grundlag for en nationalpark i Nordsjælland er til stede. Navnet Nationalpark Kongernes Nordsjælland skal signalere, at Nordsjælland i århundreder har haft kongernes særlige interesse. Slottene Søborg, Dronningholm, Gurre, Krogen og Kronborg samt Frederiksborg og Fredensborg er magtsymboler, men også udtryk for kongernes ambitioner. Da København i løbet af 1400-tallet blev residensstad og administrativt centrum, blev det kuperede og skovrige Nordsjælland kongernes foretrukne jagtterræn, og slottene blev udgangspunkter for kongernes jagt. Noget, som bidrager til, at Nordsjælland har en særlig status i danskernes bevidsthed. Frederik II ( ) etablerede den kongelige nordsjællandske vildtbane i 1560 erne og 1570 erne. Kongen var interesseret i jagten som rekreativ udfoldelse, men også fordi vildtet udgjorde en vigtig del af kødforsyningen til hoffet. Han iværksatte en storstilet plan for at gøre hele Nordsjælland til sit krongods, således at der kunne oprettes en kongelig vildtbane, dvs. et område, hvor jagten var forbeholdt kongen. Med grundloven i 1848 blev de skovområder, som kongemagten havde samlet i Nordsjælland, til statsskov. Med forslaget om en nationalpark i Nordsjælland, som omfatter i de statsejede arealer, især statsskovene, får Frederik II s vildtbane efter 450 år en renæssance, men i en ny sammenhæng. Det nordsjællandske landskab er gennem årtusinder påvirket og ændret af menneskets virksomhed. I Nordsjælland har mennesket således siden stenalderen grebet ind i den vegetation og det dyreliv, som jordbundsforhold, terrænforhold og klima var naturlige forudsætninger for. Der har altid været meget skov i Nordsjælland, men den har ikke altid været lige tæt, og den har ikke altid vokset på samme sted. Sammenlignes skovarealet på Videnskabernes Selskabskort fra 1768 med vore dages skovareal, kan man konstatere, at der er sket en tydelig formindskelse siden Formindskelsen skyldes særligt udskiftningen, hvor hele skove forsvandt. Omkring år 1800 blev skovenes udstrækning endeligt fastlagt og indhegnet, mens bebyggelserne i skovene blev nedlagt og deres marker blev tilplantet. Heraf kommer efterleddet Hegn i mange af vore skovnavne, f.eks. Valby Hegn, Harager Hegn og Høbjerg Hegn. Når mange af vore skove, f.eks. Gamle Grønholt Vang og Gurre Vang og Egebæks Vang, har navne sammensat af vang, er det tegn på, at områderne tidligere var dyrkningsvange i landsbyejerlav, dvs. mere åbene landskaber med marker og enge. Mange skovarealer rummer en slags fossilt landskab, der afspejler menneskelige aktiviteter, før den nuværende skov groede op, f.eks. oldtidsgrave, højryggede agre og spor af nedlagte bebyggelser. Den nordsjællandske skov er kulturskabt, dvs. plantet. Den er altså ligeså kulturpåvirket som agerlandet. Den særlige opfattelse af skov som natur må derfor tilskrives, at skoven har større rigdom på dyre- og planteliv end agerlandet. Skovområderne i Nordsjælland udøver stor tiltrækning på folk, der i fritiden søger ud i naturen. Snarere end selve skoven er det afvekslingen mellem skov og det åbne land, der tiltaler os. Når de mere monotone dyrkningsfelter brydes, giver det indtrykket af landskabelig skønhed. Dette smukke kulturlandskab og de mange fine strande har gjort Nordsjælland til københavnernes foretrukne ferieland. De kongelige slotte i Nordsjælland er besøgsmål for tilrejsende fra hele Danmark og fra udlandet. Derfor blev Nordsjælland allerede i 1979 netop på grund af sine kulturhistoriske og rekreative værdier udpeget af den daværende Fredningsstyrelse som et af Danmarks større nationale naturområder (Miljøministeriet 1984). En nationalpark i Nordsjælland må derfor ikke blive en naturpark, men et område, hvor hensynet til natur, kultur og friluftsliv vægtes ligeligt. 13

14 3.2 Sammenfatning af kulturhistoriske værdier På grundlag af en bred præsentation af undersøgelsesområdets kulturhistorie fra istid til nutid peges der i denne tekniske rapport på de kulturmiljøer, som afspejler væsentlige træk af samfundsudviklingen. Kulturhistorien i Nordsjælland er omfattende og alsidig. I den skildring af kulturhistorien, som indgår i denne rapport, har vi valgt at tage udgangspunkt i bebyggelsesudviklingen og menneskets påvirkning af skoven. De kulturhistoriske værdier i nationalparken er kulturmiljøerne og kulturminderne. I denne sammenhæng er et kulturmiljø defineret som et område, der viser kulturspor fra én bestemt periode. I rapporten præsenteres et udvalg af kulturmiljøer, som er knyttet til de korridorer, som er foreslået. Det har altså ikke været hensigten, at alle områder i Nordsjælland, der har vigtige kulturhistoriske værdier, skal knyttes til nationalparken. Ved udvælgelsen er der lagt vægt på kulturmiljøer, der repræsenterer de enkelte tidslag i landskabet, og som egner sig til at blive vist frem. Derfor skal de udvalgte kulturmiljøer være velbevarede og synlige samtidig med, at fortælleværdien er opretholdt. Hvert enkelt af de udvalgte kulturmiljøer fortæller således noget afgørende om det liv, som mennesker har levet i denne del af Nordsjælland fra istidens slutning og frem til i dag. Hver landskabskorridor omfatter et repræsentativt udsnit af kulturmiljøer fra flere perioder, således at kulturhistorien i området bliver fortalt. Kulturmiljøerne er afmærket på kortene under hver korridor i kapitel 5. Kulturmiljøerne skal være bærende elementer i nationalparken. Det er derfor vigtigt, at man både i regional og i lokal planlægning tager hensyn til områdets særlige byggeskik, til strukturen i det historiske vejnet og til karakteristiske kulturlandskabselementer, som f.eks. gravhøje. Således vil kulturlandskabets særpræg kunne bevares og tilgodeses i den generelle samfundsudvikling. Gravhøj i Gribskov. Foto: Kjartan Langsted. 3.3 Sammenfatning af kulturhistoriske korridorer I dette afsnit er alle de kulturhistoriske korridorer, som forbinder de statsejede arealer præsenteret. Formålet med pilotprojektet er bl.a. at der skal etableres korridorer fra Esrum Sø og Gribskov til flere af de andre større, statsejede arealer. Sådanne korridorer skal være landskabsbånd, forbindelsesarealer, der kan fungere som rekreative natur- og kulturstier, men også som spredningskorridorer for planter og dyr. Det skal det tilstræbes, at korridorerne, hvor udvalgte kulturmiljøer forbindes, i størst muligt omfang lægges hen over fredede arealer og gennem områder uden for den almindelige omdrift. Nationalpark Kongernes Nordsjælland begrænses geografisk til nationalparkens kerneområde Gribskov-Esrum Sø området og det system af landskabskorridorer, som præsenteres i rapporten. Det er vigtigt, at der i de kulturhistoriske korridorer findes sammenhængende gang- og cykelstier samt mindre befærdede bilveje, så det er muligt at bevæge sig gennem områderne og opleve kulturhistorien og kulturlandskabet. For hver korridor har vi derfor udarbejdet et forslag til, hvordan man kan færdes i denne. 14

15 Kerneområdet Gribskov Esrum Sø (jf. kapitel 5.1) Kerneområdet i Nationalpark Kongernes Nordsjælland i Gribskov ved Esrum Sø er rigt på kulturspor og kulturmiljøer. Medens mange fortidsminder, der lå i landbrugsområderne, er ødelagt ved dyrkning i løbet af de sidste 200 år, er fortidsminderne bevaret i skoven, men i dag udgør maskinel skovdrift en ny trussel mod fortidsminderne i skoven. I skoven kan man endnu se de diger, der i tallet omgav stutterivangene til ladegården ved Esrum Kloster. Man kan se kanalsystemet, som ledte vand frem til Frederiksborg Slot, og man kan finde systemet af kongelige parforcejagtveje fra tallet, som er et enestående fænomen i europæisk sammenhæng. Gribskov ligger på en kuperet højderyg af randmoræner. De er adskilt af lavninger med vådområder, adskilt af små, sandede moræneflader, som bønderne helt frem til udskiftningen i slutningen af tallet udnyttede til dyrknings- og græsningsarealer. De mange bebyggelsesspor i Gribskov har national betydning, fordi der ingen andre steder i landet er bevaret hustomter og højryggede agre i et omfang, som kan give et helhedsbillede af bebyggelsen på denne tid. Samtidig repræsenterer bebyggelsessporene et uvurderligt arkæologisk kildemateriale til belysning af skovbøndernes levevilkår. i Gribskov og Esrum Sø med de statsejede arealer langs kysten ved Gilbjerg, Nakkehoved og Villingebæk. Nærheden til havet og de fossile stenalderfjorde præger kulturhistorien i korridoren. Blandt bopladserne langs de fossile stenalderfjorde er der flere lokaliteter, der er berømte inden for dansk stenalderforskning, men de er alle alvorligt truet af sommerhusudstykning, pløjning og dræning. Vådområderne tiltrak tidligt stenalderens fiskere og blev i middelalderen den lokaliserende faktor for klostergrundlæggelsen ved Esrum, som var baseret på vandmølledrift, og for placeringen af Søborg Slot på en naturligt beskyttet holm i Søborg Sø. Ligesom bronzealderens gravhøje på højderyggene langs med nordkysten vidner om den tids kontakter over havet til fjerne egne, er også nyere tids kulturhistorie rettet mod havet. Efter år 1500 blev kysten således præget af en mere permanent fiskerbebyggelse, og allerede i 1772 blev det første fyrtårn tændt på Nakkehoved øst for Gilleleje. Stednavnene kunne tyde på, at de små moræneflader i Gribskov først blev opdyrket i vikingetid og tidlig middelalder, men et pollendiagram fra Store Gribsø viser, at disse bebyggelser blev lagt i delvist åbne områder af Gribskov, hvor der tidligere havde ligget oldtidsbebyggelser. Der synes at være tale om en fremadskridende skovrydningsproces, som starter i begyndelsen af bondestenalderen for ca år siden og slutter i tallet, hvor ca. 10 procent af skovens areal er dyrket. Korridoren Søborg-Esrum-Rusland (jf. kapitel 5.2) Landskabskorridoren omfatter kulturspor og kulturmiljøer i de tidligere store vådområder omkring den nu tørlagte Søborg Sø, langs Esrum Å og Pandehave Å i Græsted-Gilleleje og Helsingør kommuner. Korridoren udgør et sammenhængende kulturog naturmiljø, som forbinder de statsejede arealer Kanal i Frederiksværk. Foto: Liv Appel

16 Korridoren Høbjerg-Valby-Bakkebjerg (jf. kap. 5.3) Ved Esrum Sø. Foto: Liv Appel Korridoren Tisvilde-Æbelholt-Frederiksværk (jf. kapitel 5.4) Landskabskorridoren strækker sig fra Høbjerg Hegn og Valby Hegn og videre op langs Tobro Å og Højbro Å til de fredede arealer omkring gravhøjene på Bakkebjerg ved Rågeleje og de offentligt ejede arealer ved Heatherhill på Kattegatkysten. De mange bevarede gravhøje fra bondestenalderen og bronzealderen sætter et særligt præg på kulturlandskabet i denne korridor. I Valby Hegn ligger en imponerende samling af store stendysser fra bondestenalderen, og ved Bakkebjerg bag Rågeleje ligger én af Sjællands smukkeste grupper af bronzealderhøje, Maglehøje. De store vådbundsarealer, som i jægerstenalderen var fjorde, gav i middelalderen gode muligheder for vandmølledrift. Råge Mølle lå ved udløbet af Højbro Å nær det gamle fiskerleje, Rågeleje. Oven for kystklinten ligger de ældre sommerhuse på Orrebjerg, hvis små stribede omklædningsvogne på stranden giver associationer til sommergæsterne i begyndelsen af 1900-tallet. Vest for fiskerlejet afbrydes kystklinten ved Heatherhill, opkaldt efter en for længst nedreven sommerbolig. Det bakkede hedelandskab er opstået ved intensiv afgræsning. Landskabskorridoren forbinder de statsejede arealer rundt om Arresøen med kerneområdet Gribskov- Esrum Sø. Nord for søen ligger Ellemosen, Tisvilde Hegn og Brødremose Skov, vest for ligger Vinderød og Arrenæs, og syd for ligger Lyngby Skov og Lille Lyngby Mose ved Æbeltholt Å. Ved Nejede Vesterskov lukkes kredsen omkring Arresø, og korridoren strækker sig herfra videre langs Pøle Å til Høbjerg Hegn og Gribskov ved Kagerup. Der er sket store ændringer i landskabet ved Arresø siden stenalderen. I jægerstenalderen var Arresø en fjord, der udgik fra sundet mellem Roskilde Fjord og Kattegat. Det smalle sund, som gik fra Hanehoved ved Frederiksværk til Melby Enghave, tiltrak stenalderjægerne. Karakteristiske er de såkaldte køkkenmøddinger, dvs. affaldsdynger af muslingeskaller fra jæger-fiskernes måltider. Som følge af landhævningen var Arresø i bondestenalderen omdannet til en ferskvandssø, der afvandedes via Bydinge Å. Morænebakkerne, der omgiver Arresø, krones af imponerende bronzealderhøje ved Lille Lyngby, Ramløse, Melby, i Tisvilde Hegn og på Arrenæs. I Ellemosen mellem Ramløse og Tibirke kan man se en brolagt vej fra jernalderen. 16

17 Hvis Bydinge Å var sejlbar til op i middelalderen, kan dette have muliggjort sejlads op i Arresø. Bebyggelsesmønsteret omkring Arresø i yngre jernalder minder på mange måder om ladepladserne med grubehuse og spor af håndværksaktivitet, som kendes fra Roskilde Fjord. Omkring Arresø ligger mange middelalderlige anlæg: 5 sognekirker, Æbelholt Kloster og de befæstede anlæg: Dronningholm, Annisse på Hovgårds Eng og Asserbo. Helt op i nyere tid har folk valfartet fra Sankt Helene Kilde til Sankt Helene Grav ved Tisvilde i håb om helbredelse fra sygdom. Sandflugten hærgede i tallet, og lagde flere landsbyer øde, bl.a. Torup, mens Tibirke landsby blev flyttet, og Tibirke kirke blev gravet fri. Efter mange års kamp mod sandflugten anlagde man i 1730 erne den første klitplantage i Danmark, Tisvilde Hegn. Da afløbet fra Arresø tilsandede og medførte oversvømmelser, gravede man en kanal, der dannede grundlag for fremvæksten af et tidligt industrisamfund i Frederiksværk med kanonstøberi, krudtfabrik, jernstøberi og kobberværk. Korridoren Frederiksborg-Fredensborg-Nivå (jf. kap. 5.5) Landskabskorridoren omfatter dele af Hillerød, Fredensborg-Humlebæk og Karlebo kommuner. Som et bølget bånd strækker den sig fra Hillerødområdet over Store Dyrehave og derefter mod nord via Grønholt Hegn til Gammel Grønholt Vang syd for Fredensborg. Herfra følger korridoren Nive Å s nordlige forgrening østpå via Knurrenborg Vang, Langstrup Mose og Langstrup landsby til åmundingen ved Nivå. I ældre stenalder var Langstrup Mose og ådalen langs Nive Å s nedre løb en fjord, og Hørsholm Egns Museum har her udgravet flere vigtige bopladser med hyttekonstruktioner og grave fra jægerstenalderen. I Nordsjælland har der kun været få adelsgodser sammenlignet med det øvrige Danmark. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at der har ligget tre hovedgårde med få kilometers afstand, nemlig Stenholt, Hillerødsholm og Faurholm. Derudover ligger der et voldsted fra tidlig middelalder ved Grønholt. Alle steder synes vandmølledriften at have været af afgørende betydning for bebyggelsernes placering. Denne landskabskorridor er i høj grad præget af de kongelige slotte Fredensborg og Frederiksborg med de tilhørende lystanlæg på Louises Ø i Frederiksborg Slotshave og på Fantasiens Ø i Store Dyrehave. Skovene er gennemskåret af vejsystemer fra den kongelige parforcejagt i tallet. Korridoren Kronborg-Gurre-Krogerup (jf. kap. 5.6) Denne vidt forgrenede landskabskorridor omfatter særdeles bevaringsværdige kulturlandskaber i Helsingør og Fredensborg-Humlebæk kommuner. Landskabet er kuperet og skovrigt med mange vådområder og har traditionelt været præget af spredt bebyggelse og små landsbyer. Vejene har deres egen historie i denne landskabskorridor, der både gennemskæres af alveje, kongeveje og nye motorveje. Karakteristisk for kulturlandskabet i korridoren Kronborg-Gurre-Krogerup er de mange storstensgrave fra bondestenalderen, som er bevaret i skovene. I Hornbæk Plantage, som blev plantet i forbindelse med sandflugtbekæmpelsen i slutningen af 1700-tallet, ligger også flere bronzealderhøje. Tikøb sogn er ét af de største sogne i Danmark. Landsbykirken i Tikøb er antagelig bygget oven på et hedensk kultsted fra jernalder og vikingetid. Stedet kaldes i 1100-tallet for Tiwithcop, hvilket kan betyde den indviede skov for krigsguden Tyr. Landskabskorridoren har to befæstede anlæg fra middelalderen, Valdemar Atterdags Gurre fra tallet og Erik af Pommerns fæstning Krogen/Kronborg ved Helsingør fra 1400-tallet. I Helsingør er meget store dele af den ældre bebyggelse bevaret, og uden for byen ligger lystslottet Marienlyst, som blev ombygget i 1760 erne. Ved Hellebæk ligger ét af de bedst bevarede tidlige industrimiljøer, som blev grundlagt af Frederik II og Christian IV i slutningen af 1500-tallet. En stor del af bygningsmiljøet i Hellebæk stammer fra 1770 erne. Hellebæk Klædefabrik fra 1873 var i drift helt frem til Langs kysten præges korridoren af de gamle fiskerlejer Humlebæk, Espergærde, Snekkesten, Hellebæk, Ålsgårde, Boderne, Ellekilde, Hornbæk og Villingebæk, som i takt med den forbedrede infrastruktur i løbet af tallet blev forvandlet til attraktive feriesteder med sommervillaer og pensionater. 17

18 Kort som viser de fortidsminder og middelalderlige kulturminder i Nordsjælland, som er omtalt i diverse rejsehåndbøger (Thorvildsen og Kehler 1963; Bang 1994; Falkentoft 1994; Dehn-Nielsen 1999; Matthiesen 1999). 3.4 Sammenfatning af forslag til kulturhistoriske projekter Pilotprojektet skal pege på løsninger, der skal sikre de kulturhistoriske værdier og give befolkningen muligheder for at opleve det kulturhistoriske miljø. Gennem kulturhistoriske projekter kan man f.eks. genskabe sammenhænge mellem kulturminderne i landskabet, beskytte kulturminder gennem forslag til ændring af driftsformen, eller man kan fremhæve kulturspor, så befolkningen bedre får mulighed for at opleve kulturmiljøerne i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Projektforslagene i denne rapport er dels vore egne og dels forslag, der er opstået i samråd med de øvrige kulturhistoriske museer i undersøgelsesområdet, Frederiksborg Slot, Kronborg Slot, Nationalmuseet, og med andre samarbejdspartnere. I diverse rejsehåndbøger/ vejvisere nævnes mange fortidsminder og middelalderlige kulturminder, men det er ikke altid muligt at komme helt tæt på kulturminderne. Mens man før i tiden beskæftigede sig med det enkelte kulturminde som et monument, lader man i dag fortidsmindet indgå i en sammenhæng med andre kulturhistoriske anlæg. Man er ligeledes blevet opmærksom på den måde, hvorpå fortidsminderne er indpasset i landskabet. Forslag til kulturhistoriske projekter i Nationalpark Kongernes Nordsjælland Kerneområdet Gribskov-Esrum Sø (jf. kapitel 5.1) 1. Kagerup: Storstensgrave. Undersøgelse, sikring, synliggørelse og formidling af gravanlæggene fra bondestenalderen. 2. Glarborg: Tilflugtsborg. Opmåling, magnetometermåling og prøvegravning af tilflugtsborgen i Burresø med henblik på en datering og formidling af borgen i sin rette sammenhæng. 3. Skovbebyggelser: Opfølgning projekt Gribskov med henblik på dokumentation, bevaring og formidling af middelalderens og renæssancens agersystemer og bebyggelser i bl.a. Gribskov. 4. Trustrup: Nedlagt landsby. Der bør udarbejdes en plejeplan for at bevare og synliggøre de velbevarede hustomter fra landsbyen ved mindestenen fra Parforce-jagtveje: Dokumentation, synliggørelse og fremtidig sikring og bevaring af systemet af parforcejagtveje også uden for skovene. 18

19 6. Stenholt Mølle: Vandmølle og fiskeri. En undersøgelse af det kongelige nordsjællandske ferskvandsfiskeri knyttet op mod istandsættelse og formidling af Følstrup Damme. 7. Kanalsystem til Frederiksborg Slotssø: En dokumentation, formidling og plan for fremtidig sikring og bevaring af kanalsystemet også udenfor Gribskov. Korridoren Søborg-Esrum-Rusland (jf. kapitel 5.2) 8. Esrum Å, Pandehave Å og Ålekistebro: Stenalderbopladser. Formidling og anskueliggørelse af de fossile fjorde og af jægerstenalderens bopladser. 9. Rusland: Kulturhistorien. På baggrund af en systematisk registrering af kulturminder, bør man foretage en præcisering af den eksisterende landskabsfredning med henblik på at bevare kulturhistorien. 10. Hesbjerg: Sti. Oprette stiforbindelse fra Nakkehovedkilen til gravhøjene på Hesbjerg. 11. Firhøj: Voldsted. Området lægges ud til permanent græsning, og volden markeres i terrænet. Projektet kan kombineres med et naturgenopretningsprojekt ved Hulsø. 12. Esrum Kanal: Kanalen og trækstien ryddes for bevoksning, så man kan færdes langs den fredede kanal fra Esrum Sø til Væltningen i Snævret skov. Også de bevarede dele af en kanal fra 1500-tallet, som leder fra Esrum Å forbi vandmøllen i Dronningemølle, bør oprenses og sikres/fredes. 13. Esrum Kloster: Vandmølle. Den middelalderlige vandmølle formidles sammen med dæmningen på engen syd for klosteret. Korridoren Høbjerg-Valby-Bakkebjerg (jf. kapitel 5.3) 14. Valby Hegn: Dysser. Udvide de åbne områder omkring dysserne ved Tobro Å, så man får indtryk af åens nærhed. Tursti med information langs Tobro Å frem til langdyssen uden for skoven. Kirkedøren i Tibirke kirke. Mindepladen markerer hvor til sandet gik under sandflugten i tallet. Foto: Kjartan Langsted. 15. Valby: Vandmøller. Formidling af de middelalderlige vandmølleanlæg ved Galje-mosen syd for Valby. Mosen kan tages ud af dyrkning, dræningen ophøre, og man genetablerer det oprindelige åløb. 16. Bakkebjerg: Bronzealderhøje. Der er behov for en præcisering af fredningen af højgruppen Maglehøje, som stammer fra 1945 og 1966, da fredningen ikke beskytter gravhøjene mod landbrugsdrift. 17. Ludshøj: Bronzealderhøj/ vadested. Istandsættelse af bronzealderhøjen Ludshøj, som indeholdt en rig høvdingegrav, i sammenhæng med vadestederne ved Øllemose Å Ølshøj: Bronzealder lurfund. Offermosen, hvor Blistrup-lurerne bør braklægges og knyttes til det fredede område omkring dobbeltjættestuen Ølshøj. 19

20 Nive Mølle. Foto: Liv Appel. Korridoren Tisvilde - Æbelholt - Frederiksværk (jf. kap. 5.4) 19. Brederød og Sonnerup: Bronzealderhøje og landsbyer. Man bør vurdere at udvide det fredede område, for at sikre landskabet ved gravhøjene og de to bevaringsværdige landsbyer. 20. Frederiksværk: Krudttårnsbakkerne. Lægge en kultursti gennem området, opsætte informationsskilte og markere fundamentresterne fra krudttårnene. 21. Dronningholm: Middelalder borg. Ellebevoksningen syd og sydøst for voldstedet fjernes eller tyndes, så der skabes en visuel forbindelse mellem voldstedet og det åbne vand og ellesumpen. 22. Arrenakke Å og Rye Å: Sti. Oprette stiforbindelse langs med ådalen og opsætte informationsskilte om stenalderbopladserne og sandflugten i tallet. 23. Tisvilde Hegn: Flyvesand. Registrere flyvesandets tykkelse i skoven og dermed fortidsmindernes sårbarhed, som del af grundlaget for en driftsplan for skovbruget. 24. Æbelholt Klosterruiner: De nærmeste arealer omkring klosterruinen, hvor der findes bygninger i dyrket mark, bør omlægges til permanent græsning og eventuelt inddrages i formidlingen af klosteret. 25. Asserbo Slotsruin: Middelalder voldsted. Der bør skabes visuel forbindelse mellem voldstedet og den oprindelige ladegårdsbanke i vest og det tidligere vådområde i syd. Korridoren Frederiksborg - Fredensborg - Nivå (jf. kap. 5.5) 26. Nivå: Stenalderbopladser. Foretage en arkæologisk udpegning af arealer langs Nive Å og Langstrup Mose, med henblik på at tage dem ud af landbrugsmæssig omdrift, så de eskalerede pløjeskader på bopladserne bringes til ophør. Magnetometer/ georadar bør foretages for at lokalisere bopladser i det ydre fjordområde. 27. Nive Mølle: Vandmølle. Genetablering af mølledam og rydning af opvækst på Nive Møllehøj. 28. Gammel Tulstrup Mølle: Vandmølle. Gran og anden træbevoksning bør ryddes ved vandmøllens mølledamme og kanalanlæg i Gamle Grønholt Vang. 29. Kongeveje: Kongevejene tegnes ind på et kort og formidles ved hjælp af de tilhørende anlæg f.eks. milepæle og broer. Der kan opsættes informationsskilt ved de bedst bevarede broer. 30. Langstrup landsby: Etablere opholdsareal ved Langstrup landsby og opsætte oplysningsskilt, der fortæller om udskiftningen i 1788 og udstykningen af Langstrup Mose. 20