Goodwill - Har finanskrisen påvirket værdansættelsen af goodwill?

Transkript

1 Afhandling HD-R Aarhus Universitet Vejleder: Claus Holm Goodwill - Har finanskrisen påvirket værdansættelsen af goodwill? Kia Heesgaard, november 2012

2 Indhold Summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Afhandlingens Målgruppe Opgavens struktur Metodevalg og undersøgelsesdesign Undersøgelsesenheder - Udvælgelse af årsregnskaber Kildevalg- og kritik Begrebsdefinitioner og forkortelser Hvad er goodwill? Delkonklusion Efterfølgende måling Efterfølgende måling af goodwill efter IAS Pengestrømsfrembringende enhed (CGU) Fastlæggelse af genindvindingsværdi Tidspunkt for nedskrivningstest Nedskrivningstest i praksis - DCF Diskonteringsfaktor WACC Sammendrag WACC Delkonklusion Oplysningskrav Ledelsesberetningen Anvendt regnskabspraksis

3 4.3 Resultatopgørelse og balance Noter Følsomhedsanalyse Delkonklusion Udviklingen af nedskrivninger under finanskrisen Forventningen til nedskrivninger i finanskrisen Nedskrivningstest i en krisetid Forventede fremtidige pengestrømme Længden af budgetperiode Vækst i terminalperioden Target-kapitalstruktur Långivers og ejers afkastkrav Afstemning af kapitalværdi til markedsværdi Delkonklusion Forventninger til børsnoterede selskabers nedskrivninger TDC Forventninger til finanskrisen Udviklingen under finanskrisen Påvirkning på regnskabet Carlsberg Forventninger til finanskrisen Udviklingen under finanskrisen Påvirkning på regnskabet Parken Sport og Entertainment Forventninger til finanskrisen Udviklingen under finanskrisen

4 7.3.3 Påvirkning på regnskabet Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturfortegnelse Bilag Bilag 1 Oversigt børsnoterede virksomheder med goodwill Bilag 2 Oversigt over foretagne nedskrivninger Bilag 3 Kreditratingskala med forklaring Bilag 4 Kreditratingskala med finansielle nøgletal

5 Summary In connection with the increasing level of global business it has been necessary to make it easier for the stakeholders to compare annual reports all over the world. Today we have the international financial reporting standards (IFRS) which has to be followed by every listed companies in Denmark, other companies is not obliged to follow the IFRS standards so they can continue to use årsregnskabsloven or choose to use the IFRS standards. The financial crisis has set the IFRS standards on trial in Denmark since it s the first time since it was introduced 1 that there has been a financial crisis. It is therefore interesting to investigate how the financial crisis has influenced the impairment test of goodwill. Before the financial crisis broke out, the companies traded had a high value, and therefore goodwill may have been recognized under higher preconditions than it would have been if it was acquired under the financial crisis. This thesis will examine the development in impairments of goodwill and following hypothesis will be verifies or rejected: The financial crisis has caused more impairment of goodwill If the hypothesis is rejected, it will be examined why the financial crisis hasn t led to more impairment than before the financial crisis, which led to following issue: How has the financial crisis influenced the development in the following measurement of goodwill This leads to following questions: 1. What is goodwill and how is it recognized according to IFRS? 2. How is goodwill measured after the first recognition according to IFRS? 3. What is the development in impairment of goodwill during the financial crisis for listed companies? 4. How does the financial crisis affect the individual elements in the impairment test after IAS 36?

6 5. How are the impairment test executed in practise and by which amount will the impairment influence the company s financial key indicators? The above mentioned questions will lead to a confirmation or rejection of the hypotheses and answer the main question that will be answered in this thesis. Goodwill arises in business combinations and represents the value that arises when a company is buying another company for a larger amount than the market value of the company s identifiable assets and liabilities. Goodwill is defined as: An asset representing the future economic benefits arising from other assets acquired in a business combination that are not individually identified and separately recognised. Goodwill must after the recognition be subject to an annual impairment test or whenever there is ex- or internal indicators for impairment. The impairment test has to steps: 1. Allocate goodwill to a cash generating unit 2. Impairment test of the cash generating unit Goodwill does not generate cash flows itself, when it according to the definition represents the future economic benefits that arises from other assets. A cash generating unit is the smallest identifiable group of assets that generates cash inflows, and are independent of other CGUs or assets. When goodwill is allocated to the CGU an impairment test must be made. The impairment test defines the recoverable amount of the CGU. If the carrying amount is larger than the recoverable amount, the CGU must be impaired. To define the recoverable amount you can either use; Fair value less costs to sell or the value in use. The last mentioned is the one used in practise because it can be difficult to set the fair value less costs of a CGU. Value in use can be defined by using the discounted cash flow model (DCF) with a discount factor called WACC, which represent the weighted average cost of capital based on the owners and the lenders required rate of return. 5

7 When a company calculates the value in use by using the DCF model, they must follow these steps: 1. Determine the future cash flows Cash flows in the future must be determined based on budgets/forecasts approved by the management for a maximum of five years. 2. Determine the discountrate (WACC) Diskonteringsfaktoren der anvendes i DCF-modellen er WACC Calculate the present value of the cash flow in the budget period 4. Calculate the present value of the cash flow in the terminal period 5. Calculate the total present value by summing point 3 and 4. The total present value = The recoverable amount of the CGU The present value of the terminal period often represents % of the total present value, and experts recommend that the cash flow in the terminal period is based on a normalized state. To investigate if the financial crisis have affected the goodwill impairments so that there have been more impairments during the financial crisis than before, listed companies was examined for possible impairments during the years 2007 to It was found, that the hypothesis could be rejected, because there was the same amount of impairments in 2007, 2008 and It is concluded that the consequences of the financial crisis is recognized in the future cash flows in the impairment tests. When the examined companies in chapter 7 have impaired goodwill, they say that the primary precondition in the impairment test is the cash flows. Since the terminal value has such a large influence on the total present value, and the cash flow used in this period is based on a normalized condition and when the consequences is included in the cash flows estimated in budget period, the present value of the cash flows in the budget period may not affect the recoverable amount, and that could be one of the reasons there have not been more impairments of goodwill in during the financial crisis. 2 (Sørensen O., 2011), side 43 6

8 1 Indledning Globaliseringen har i de seneste år medvirket til flere handler på tværs af landegrænser, og at verdenen i dag er et mindre sted end for 20 år siden. Dette bevirker, at køb og salg af virksomheder på tværs af landegrænser er blevet nemmere. De øgede internationale handler gør, at regnskabsbrugere har større behov for at kunne sammenligne regnskaber på trods af, at der er forskellige love og reguleringer i de forskellige lande. Globaliseringen har ligeledes været årsag til, at hele verdenen mere eller mindre blev ramt den finansielle krise der brød ud i efteråret Den 22. maj 2001 vedtog folketinget den årsregnskabslov, der anvendes i dag. Formålet hermed var, at danske virksomheder kunne aflægge årsregnskabet efter samme kvalitet og standarder som udenlandske virksomheder. Den grundlæggende ændring er, at der nu bruges reelle værdier i stedet for kostpriser. I dag skal børsnoterede virksomheder aflægge årsregnskabet efter de internationale regnskabsstandarder, og her kræves at goodwill indregnes til kostpris og derefter årligt testes for værdiforringelse. Dvs. at goodwill ved overgangen til IFRS ikke længere skulle amortiseres Den årlige værdiforringelsestest skal udføres i overensstemmelse med IAS 36 - Værdiforringelse af aktiver. Det må antages, at værdiforringelsestests er blevet mere aktuelle under finanskrisen. Finanskrisen er også den første finansielle krise efter de børsnoterede virksomheder overgik til IFRS i Derfor har virksomhederne ingen erfaring med, hvordan de enkelte elementer i testen påvirkes af krisen. Da finanskrisen brød ud, var der flere artikler der varslede med overskrifter som; Goodwillnedskrivninger står i kø og Milliardnedskrivninger lurer forude. Man kan som udgangspunkt antage, at en økonomisk krise bør resultere i større og flere nedskrivninger på goodwill, eftersom der bør være nogle virksomheder, der ved købet har haft højere dagsværdier end de ville have haft hvis købet var foregået under en finanskrise. Alt andet lige må forudsætningerne anvendt i værdiforringelsestesten være mere positive, end forudsætningerne anvendt under finanskrisen. 7

9 Derfor vil det være interessant at undersøge, hvordan udviklingen har været i goodwill, og om der har været flere nedskrivninger heraf i de seneste år, og hvordan virksomhederne har indregnet konsekvenserne af finanskrisen i nedskrivningstesten. 1.1 Problemformulering Ovenstående indledning fører til følgende hypotese, der ønskes undersøgt i nærværende opgave. Hypotese: Finanskrisen har medvirket til flere nedskrivninger af goodwill Bekræftes ovenstående hypotese ikke, vil det blive undersøgt, hvilke parametre i nedskrivningstesten som gør, at der ikke foretages flere nedskrivninger under finanskrisen end tidligere, hvilket leder til den overordnede problemstilling: Hvordan har finanskrisen påvirket udviklingen af den efterfølgende måling af goodwill? For at besvare ovenstående skal følgende undersøges: Undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvad er goodwill, og hvorledes måles goodwill efter IFRS? Der foretages en overordnet gennemgang af reglerne om førstegangsindregning af goodwill i forbindelse med en virksomhedssammenslutning i henhold til IFRS, for at give læse den nødvendige generelle forståelse af goodwill og reglerne efter IFRS. 2. Hvordan foretages den efterfølgende måling? Der redegøres for den efterfølgende måling af goodwill ved en mere dybdegående behandling af reglerne om værdiforringelse af aktiver i henhold til IAS 36. Disse vil blive understøttet af artikler omkring emnet, samt relevant faglitteratur til værdiansættelse efter IAS 36. Herudover vil oplysningskrav til goodwill, og nedskrivningstesten kort blive gennemgået. 8

10 3. Hvordan har udviklingen i goodwill været under finanskrisen for de børsnoterede virksomheder? Her foretages en undersøgelse af børsnoterede årsrapporter 3 for at finde ud af, hvordan finanskrisen har påvirket den efterfølgende måling af goodwill for virksomheder, der aflægger IFRS. 4. Hvordan påvirker finanskrisen elementerne i nedskrivningstesten efter IAS 36? Her gennemgås værdiforringelsestestens enkelte elementer, for hvordan eksperter på området anbefaler virksomheder at behandle disse. 5. Hvordan har udvalgte virksomheder behandlet nedskrivningstesten i praksis og hvordan er udvikling af goodwill og nedskrivninger i deres årsrapporter under finanskrisen? Virksomheder som er i farezonen for nedskrivning af goodwill undersøges for, hvordan de har behandlet værdiforringelsestesten i deres årsrapport. Efterfølgende afsnit er en gennemgang af hvordan og med hvilke midler, ovenstående spørgsmål besvares. 1.2 Afgrænsning I betragtning af afhandlingens størrelse og formål, er der en række emner, der ikke vil blive behandlet dybdegående, da det ikke findes relevant for den valgte problemstilling. I opgaven vil den skattemæssige behandling omkring erhvervelse af goodwill og dens efterfølgende behandling ikke blive belyst, da opgaven udelukkende har fokus på den regnskabsmæssige behandling af goodwill, og det derfor ikke vil have en påvirkning på konklusionen. 3 Udvælgelsen heraf beskrives i afsnit 1.7 9

11 Indregning af goodwill eller en gevinst hidrørende fra et tilbudskøb ved virksomhedssammenslutninger vil kun blive gennemgået overordnet, da det er den efterfølgende måling, der er interessant i denne opgave. Hvordan goodwill eller badwill indregnes første gang, vil derfor ikke have en indflydelse på afhandlingens konklusion.. Der vil i afhandlingen ikke blive gennemgået flere nedskrivningsmodeller end DCFmodellen. Vurderingen på nedskrivningstestmodeller er ikke en del af opgaven, og emnet er allerede behandlet flere gange af andre studerende og af eksperter. I en undersøgelse af danske erfaringer med værdiforringelsestest 4 konkluderes det, at alle de adspurgte undtaget 1 bruger DCF-modellen, hvorfor det vurderes, at gennemgangen heraf vil være tilstrækkelig information til brug for videre analyse i afhandlingen. Herudover anvendes EVA-modellen og multipler i praksis som en slags kvalitetskontrol til beregningen foretaget ved brug af DCF-modellen. I afhandlingen vurderes der på, hvordan værdiansættelsen af goodwill påvirker investors regnskabsanalyse. Der vil ikke blive lavet en fuld regnskabsanalyse af de udvalgte virksomheden af hensyn til begrænsede ressourcer. I stedet udvælges nøgletal, som bliver påvirket af goodwill og en eventuel nedskrivning for at give læser en forståelse for, hvor meget der skal til, før en nedskrivning af goodwill påvirker nøgletallene. Der er ved undersøgelsen, om antallet af nedskrivninger under finanskrisen udvalgt virksomheder efter, om de har goodwill i regnskabet for 2011 og Der kan således være virksomheder med goodwill i årene , som ikke er medtaget i undersøgelsen. Ligeledes er virksomheder fravalgt, hvis goodwill er tilkommet i årene , da man her ikke kan følge udviklingen af goodwillnedskrivninger fra 2007 som er året før finanskrisen udbrød. 1.3 Afhandlingens Målgruppe Afhandlingens målgruppe er overordnet set alle, der har interesse for årsregnskabets aflæggelse som f.eks. revisorer, investorer, vejleder og andre studerende. Det forudsættes, at målgruppen har indgående kendskab til IFRS begrebsramme og dermed de generelle krav til årsregnskabets aflæggelse. 4 (Hansen, Petersen, & Plenborg, 2007), del 2, side 1 10

12 1.4 Opgavens struktur Strukturen i opgaven opbygges efter udgangspunktet i problemformulering, hvorfor det kan opstilles således: Indledning, Problem og metode Undersøgelses spørgsmål 1: Goodwill generelt Undersøgelsess pørgsmål 2: Efterfølgende måling af goodwill efter IAS 36 Undersøgelses spørgsmål 3: Udviklingen af goodwill under finanskrisen Undersøgelses spørgsmål 4: Finanskrisens påvirkning på nedskrivningste st Konklusion & perspektivering Kap. 1 Kap. 2 Kap Kap. 5 Kap. 6 & 7 Kap Opgaven indledes med en beskrivelse af emnet, en problemformulering og metodevalg (kapitel 1). Dette for at give læser en fornemmelse af, hvad opgaven vil omhandle, hvilke forventninger man bør have, og hvad der vil blive undersøgt. Derefter påbegyndes den beskrivende del, hvor teorien omkring goodwill vil blive gennemgået for at give en forståelse af, hvad goodwill består af. Kapitel 2 beskriver de generelle krav til goodwill og bidrager til den overordnede forståelse heraf. Herefter vil kapitel 3 gennemgå, hvordan goodwill behandles i årsregnskabet med fokus på den efterfølgende måling. Redegørelsen vil bygge på IAS 36, som behandler værdiforringelse af aktiver efter IFRS. Denne suppleres med relevante artikler og faglitteratur. Kapitel 4 beskriver de væsentligste oplysningskrav for at opnå en viden om, hvad man som regnskabsbruger som minimum kan forvente at finde af oplysninger omkring goodwill og nedskrivningstest i børsnoteredes virksomheder. Kapitel 5 vil indeholde en undersøgelse af udviklingen af nedskrivninger på goodwill under finanskrisen. I afsnit 1.5 beskrives, hvilke virksomheder der er undersøgt i årene 11

13 for hvor mange nedskrivninger, der er foretaget, og hvilken værdi goodwill står anført med. Kapitel 6 undersøger, hvordan nedskrivningstesten bør behandles under finanskrisen med hensyn til de enkelte elementer beskrevet i kapitel 3. Her anvendes artikler udarbejdet af eksperter på området, som anbefalinger til de virksomheder, der udfører nedskrivningstests under finanskrisen. I kapitel 7 udvælges virksomheder, hvor der har været en forventning fra omverdenen om, at der ville komme nedskrivninger på goodwill. Både forventningerne til de enkelte virksomheder samt den faktiske behandling af goodwill i deres årsrapporter medtages i dette kapitel. Meningen med dette kapitel er, at opnå en forståelse for, hvordan nedskrivningstesten er behandlet i praksis under finanskrisen og om de anbefalinger der findes i kapitel 6 anvendes. Opgaven afsluttes med en samlet konklusion hvor de enkelte afsnit sammendrages, og der konkluderes på hvordan finanskrisen har påvirket nedskrivningstesten. Der vil løbende i opgaven være delkonklusioner og sammendrag til de enkelte kapitler og afsnit når det giver mening. 1.5 Metodevalg og undersøgelsesdesign Dette afsnit har til formål, at beskrive hvilke metodevalg der ligger til for afhandlingen. Afhandling vil tage udgangspunkt i en deduktiv metodik, hvor de regnskabsmæssige principper vedrørende goodwill og den efterfølgende måling bliver gennemgået. Herefter anvendes den indhentede viden til en generel undersøgelse af data i børsnoterede virksomheders årsrapporter, samt i undersøgelsen om, hvilke indvirkninger finanskrisen har på nedskrivningstesten af goodwill. Afhandlingen vil blive udarbejdet med udgangspunkt i sekundært kvalitativt teori 5 såsom love og vejledninger, samt artikler og bøger udgivet af regnskabskyndige personer. Disse anvendes til besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 1 og 2, således der bliver redegjort for goodwill og dens efterfølgende behandling i form af nedskrivningstest. 5 (Andersen, 2009) side

14 Til undersøgelsen i kapitel 4 anvendes årsrapporter aflagt af børsnoterede virksomheder i perioden Her besvares undersøgelsesspørgsmål 3, da undersøgelsen fastlægger om der har været flere og større nedskrivninger under finanskrisen. Udvælgelsen af årsrapporterne er yderligere beskrevet i afsnit 1.5. Forkastes hypotesen i kapitel 5 vil årsagen hertil blive undersøgt. Der tages udgangspunkt i en artikel udarbejdet af regnskabskyndige på området, hvor de kommer med nogle bud på, hvordan konsekvenser af finanskrisen bør indarbejdes i nedskrivningstestens enkelte elementer. I kapitel 7 udvælges 4 virksomheder, hvor der vil analyseret på kvantitative og kvalitative data årsregnskaberne for Her anvendes viden opnået i de tidligere kapitler, for at undersøge, hvordan teorien og forventningerne til nedskrivningstesten stemmer overens med, hvordan det behandles i praksis. Indledningsvist vil opgaven have et beskrivende formål, som er at belyse teorien omkring den regnskabsmæssige behandling af goodwill ved hjælp af love og andet relevant litteratur. Herefter vil opgaven have et mere diagnosticerende formål, da afhandlingens hovedhypotese undersøges, ved at den fastlægge om finanskrisen påvirker på nedskrivningstest af goodwill. Dette lægger op til en forstående/forklarende undersøgelse, lige meget om hovedhypotesen bekræftes eller forkastes, idet udfaldet vil blive undersøgt ved brug af artikler, anbefalinger og årsrapporter aflagt af udvalgte børsnoterede virksomheder. Med disse midler, forventes afhandlingen, at komme med en forklaring på udfaldet af undersøgelsen. Det er ikke formålet med afhandlingen at være problemløsende eller interventionsorienteret Undersøgelsesenheder - Udvælgelse af årsregnskaber Data der anvendes i denne undersøgelse stammer fra sekundære datakilder i form af årsrapporter aflagt af børsnoterede virksomheder. Undersøgelsesenheden udgør alle danske børsnoterede virksomheder da disse aflægger efter IFRS. Herfra udvælges en delmængde efter nedenstående trin. Udvælgelsen er 6 (Andersen, 2009) side 22 13

15 baseret på en stratificeret udvælgelse, da det sikres at der bliver udvalgt børsnoterede virksomheder indeholdende goodwill. Ved hjælp af NN Markedsdata udvælges alle børsnoterede virksomheder i Danmark, hvilket giver en population på 174 selskaber. Da der ikke findes ressourcer til undersøgelse af alle 174 selskaber afgrænses der på følgende beløbsstørrelser for at nå frem til de største børsnoterede virksomheder: Nettoomsætning større end 286 mio. kr. Balancesum større end 143 mio. kr. Herefter fremkommer 58 selskaber. Da undersøgelsen kun skal bruge årsregnskaber med goodwill gennemgås samtlige selskaber herfor, hvor der så er 34 selskaber tilbage, som indeholder goodwill i årsregnskabet for perioden De 34 selskabers årsrapporter for perioden undersøges, for at finde ud af om selskaberne har nedskrevet på goodwill og hvilken goodwill værdi der fremgår ultimo hvert år. Undersøgelsen bliver derfor baseret på et tidsrækkestudie 7, da sekundærdata anvendes til at undersøge en udvikling over tid. Ud over de børsnoterede virksomheder, er der også C virksomheder der aflægger årsrapport efter IFRS. Så C virksomheder der aflægger efter IFRS og børsnoterede virksomhed der går under ovenstående grænser er udeholdt fra undersøgelsen, da der ikke er ressourcer til en så omfattende undersøgelse. Der må derfor tages forbehold for, at resultatet kunne være anderledes, hvis disse var medtaget, dog vurderes det, at undersøgelsen giver en klar indikation af udviklingen under finanskrisen. 1.6 Kildevalg- og kritik Udover standarder udstedt af IASB, anvendes bøger og artikler udarbejdet af regnskabskyndige personer. Bøgerne anses for relevante og forfatterne bag, har mange års erfaringer inden for de pågældende områder, hvorfor validiteten anses for opfyldt. 7 (Andersen, 2009), side

16 De fleste artikler er fra Revision og Regnskabsvæsen. Disse er fremskaffet via Karnov, hvorfor det er onlineversionen, der henvises til i afhandling. Der er henvist til de nummererede afsnit for ikke at skabe forvirring. Artiklerne er udarbejdet af regnskabskyndige personer såsom statsautoriserede revisorer og andre eksperter. Nogle af de anvendte artikler er af ældre dato, men der er taget højde for, om der har været ændringer i lovgrundlaget efterfølgende. Der er ligeledes anvendt artikler fra nyhedsbrev for bestyrelser, økonomisk ugebrev m.fl. Information fundet heri, er kritisk vurderet. Disse artikler er anvendt for at give en pejling om, hvilke forventninger der har været til nogle virksomheders goodwillnedskrivninger, og ikke til at underbygge den teoretiske del af opgaven. Derudover er der anvendt publikationer fra de store revisionshuse. Disse står aldrig alene og suppleres af lovgivning eller lignende. Der vurderes herudover ingen væsentlig risiko for fejlinformation, da publikationer kommer fra anerkendte revisionshuse. Det er ved hver eneste anvendt kilde vurderet, om litteraturen indeholder subjektive holdninger og eventuelle fejl. Hvis der anvendes en kilde på et område, understøttes denne gerne, ved at den sammenholdes med andre kilder og en eventuel lovgivning. Litteraturhenvisning sker efter parantesmetoden 8 hvor litteraturlisten vil fremgå efter alfabetisk rækkefølge. 1.7 Begrebsdefinitioner og forkortelser IAS: International accounting standards, udstedt før 1. april 2001 af IASC IFRS: International financial reporting standards, udstedt efter 1. april 2011 af IASB. IASB: The International Accounting Standards Boards, ændrer, godkender og IAS er og IFRS er, samt godkender fortolkninger fra IFRIC. Regnskabsbruger: Regnskabsbruger er som udgangspunkt de sædvanlige brugere af årsregnskabet. Ifølge begrebsrammens afsnit 10 er den primære regnskabsbrugere investor, og når 8 (Andersen, 2009), side

17 Internationale regnskabsstandarder: Standarder udstedt af IASB. CGU: Pengestrømsfrembringende enhed Et retvisende billede: Årsregnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme. Dette forudsætter en troværdig repræsentation af virkningerne af transaktioner og andre begivenheder og forhold i overensstemmelse med definitioner og indregningskriterier anført i begrebsrammen. Ved anvendelse af IFRS standarderne forventes det, at årsregnskaber opnår et retvisende billede. 9 9 (IAS 1), afsnit 15 16

18 2 Hvad er goodwill? Goodwill kan defineres på mange måder, men når det kommer til den regnskabsmæssige behandling, er det vigtigt at skelne mellem internt oparbejdet goodwill og goodwill opstået ved en virksomhedssammenslutning, da begreberne i teorien er ens. Ifølge Jens O. Elling (2010) er goodwill den overnormale indtjeningsevne, som nogle virksomheder er i stand til at præstere, og teoretisk måles goodwill til kapitalværdien af den overnormale del af indtjeningen. 10 I praksis er goodwill den værdi, der overstiger virksomhedens bogførte værdi. Goodwill kan defineres på mange måder, og der findes også goodwill, der ikke må indregnes i årsregnskabet. For at goodwill må og kan indregnes, skal følgende definition være overholdt: Goodwill er et aktiv, der repræsenterer de fremtidige økonomiske fordele, der hidrører fra andre aktiver, der er overtaget ved en virksomhedssammenslutning, og som ikke identificeres individuelt og indregnes separat. 11 Goodwill er den merværdi, der tilkommer den overtagende virksomhed ved opkøb af en anden virksomhed. Den merværdi, der er givet for virksomheden, forventes at være en afspejling af fremtidige økonomiske fordele, som vil tilkomme den overtagende virksomhed på grund af erhvervede virksomhed. Goodwill er den synergieffekt som opstår, ved erhvervelsen af en anden virksomhed. Et eksempel her på kan være stordriftsfordele, image m.m. Goodwill opgøres som residualen mellem købsprisen og dagsværdien af den opkøbte virksomheds identificérbare aktiver og passiver. I teorien kan der ved virksomhedsopkøb også opstå en badwill, hvis dagsværdien af aktiver fratrukket passiver er større end købsprisen på virksomheden. Man kan derfor betegne goodwill som merpris en virksomhed er villig til at give for en anden virksomhed. 10 (Elling J. O., 2010) side (IFRS 3), Appendiks A 17

19 I henhold til den sidste del af definitionen: som ikke identificeres individuelt og indregnes separat henvises der til, at der ved opgørelsen af goodwill skal tages højde for de immaterielle aktiver, der identificeres og indregnes i den overtagende virksomhed, som ikke tidligere har været indregnet, fordi den overtagne virksomhed havde udviklet dem internt 12. Dette kan for eksempel være kundekartotek, mærkenavne, patenter m.m. De forhenværende internt oparbejde immaterielle aktiver bliver identificeret og indregnet separat ved en virksomhedssammenslutning. Det er derfor vigtigt, at disse ikke bliver medregnet to gange, og at alle identificerbare aktiver opgøres. Den overtagende virksomhed skal altså ikke kun være opmærksom på de bogførte aktiver i den opkøbte virksomhed, men også på internt oparbejdede immaterielle aktiver som ikke tidligere har været indregnet. Derfor kan man sige, at goodwill er det immaterielle aktiv som ikke kan identificeres som et andet immaterielt aktiv, og at denne restværdi skal aktiveres i balancen til kostpris med fradrag af akkumulerede nedskrivninger. Årsagen til at goodwill må indregnes, når det er opstået i en virksomhedssammenslutning, er at det på dette tidspunkt kan måles pålideligt. Så selvom man ved, at en virksomhed er mere værd end hvad den står bogført til, må man ikke aktivere denne værdi i årsregnskabet, da denne værdi, ikke kan måles pålideligt. 2.1 Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål 1 er besvaret i dette afsnit. Den goodwill, der indregnes i årsrapporten, er i praksis den merværdi som en virksomhed giver for en anden virksomhed. Denne goodwillværdi antages at være den synergieffekt, der opstår ved erhvervelse af de aktiver som goodwill er tillknyttet. Internt oparbejdet goodwill må ikke indregnes, selvom det rent teoretisk er det samme som erhvervet goodwill. Dog er det ikke muligt for en virksomhed at værdiansætte den interne goodwill pålideligt. Goodwill er derfor først et reelt aktiv, som må indregnes, når den er erhvervet ved en virksomhedssammenslutning, og renset for andre identificérbare immaterielle aktiver, 12 (IFRS 3), afsnit 13 18

20 da det her repræsenterer de fremtidige økonomiske fordele, som stammer fra andre aktiver erhvervet ved en virksomhedssammenslutning og som ikke identificeres individuelt og indregnes separat. Den store udfordring ved værdiansættelse af goodwill ligger i den efterfølgende måling, som omhandles i næste afsnit. 3 Efterfølgende måling Dette kapitel behandler teorien for den efterfølgende måling efter IFRS for, at fastlægge hvilke krav og regler børsnoterede virksomheder skal overholde i forhold til værdiansættelsen af goodwill efter den første indregning til kostpris. 3.1 Efterfølgende måling af goodwill efter IAS 36 Goodwill erhvervet ved en virksomhedssammenslutning skal efter første indregning årligt testes for værdiforringelse, uanset om der er indikationer herpå eller ej. Dette i modsætning til andre aktiver, hvor der årligt blot skal vurderes, om der er indikationer på værdiforringelse jf. IAS 36 afsnit 10. En nedskrivningstest udføres med henblik på at vurdere, om værdien af goodwill er blevet forringet, og derved er blevet lavere end den regnskabsmæssige værdi. Er dette tilfældet, kræves goodwill nedskrevet til den værdi som nedskrivningstesten fastlægger. Nedskrivningstest af goodwill består af følgende trin: 1. Allokering af goodwill til pengestrømsfrembringende enheder 2. Test af pengestrømsfrembringende enhed med goodwill for værdiforringelse (Fastsættelse af genindvindingsværdi) Goodwill generer ikke selv pengestrømme, idet goodwill ifølge definitionen repræsenterer de fremtidige økonomiske pengestrømme, der kommer fra andre aktiver. Derfor skal goodwill allokeres til den gruppe af aktiver, som det tilknyttet. Denne gruppe af aktiver betegnes som en pengestrøms frembringende enhed. 19

21 Når goodwill er allokeret til en pengestrømsfrembringende enhed, testes denne for værdiforringelse. Dette gøres ved at fastlægge genindvindingsværdien, og viser denne sig at være lavere end samlede bogførte værdi på enheden, nedskrives goodwill med det beløb, der svarer til forskellen mellem genindvindingsværdien og den bogførte værdi. I de tilfælde hvor nedskrivningen er større end den bogførte goodwill, nedskrives goodwill fuldt ud og resten fordeles pro rata på de øvrige aktiver i enheden. 13 Årsagen hertil er, at goodwill repræsenterer enhedens merværdi. Denne merværdi er altså ikke længere til stede, når enhedens genindvindingsværdi er mindre end dens bogførte værdi ekskl. goodwill. Det kan illustreres således: Enhedens samlede værdi Goodwill Nettoaktiver Nedskrivning Genindvindingsværdi Når goodwill er fuldt nedskrevet, og genindvindingsværdien kræver yderligere nedskrivning, fordeles nedskrivning ud på de aktiver, der findes i enheden, da de tilsammen ikke er mere værd. Dog må et aktiv aldrig nedskrives til en mindre værdi af følgende 14 : Nettosalgsværdien Nytteværdien Nul Hvis en nedskrivning medfører, at aktiv skal nedskrives til en mindre værdi af ovenstående, skal nedskrivningen fordeles ud på de andre aktiver på et pro rata grundlag og så fremdeles. Når goodwill er nedskrevet, kan nedskrivningen ikke tilbageføres 15, da stigninger i goodwills genindvindingsværdi i efterfølgende år opfattes som internt oparbejdet goodwill og ikke blot en tilbageførsel af tidligere nedskrivninger. Dette kan synes en anelse 13 (Hansen, Petersen, & Plenborg, 2007) 14 (IAS 36), afsnit (IAS 36), afsnit

22 paradoksalt. For selvom internt oparbejdet goodwill ikke må aktiveres, må erhvervet goodwill stå som en værdi i regnskabet til evig tid. Man kan diskutere om denne goodwill på et tidspunkt ikke går hen og bliver en form for internt oparbejdet, især når IFRS ser en tilbageført nedskrivning som internt oparbejdet goodwill Pengestrømsfrembringende enhed (CGU) Første trin i nedskrivningstesten kræver, at goodwill allokeres til den pengestrømsfrembringende enhed, som den tilhører. Den engelske betegnelse for en pengestrømfrembringende enhed forkortes CGU Cash Generating Units, og anvendes ofte i stedet for pengestrømsfrembringende enhed. En pengestrømsfrembringende enhed defineres ifølge definitionsafsnittet i IAS 36 som: En enhed, der er den mindste identificerbare gruppe af aktiver, der frembringer pengestrømme til virksomheden, som i al væsentlighed er uafhængige af pengestrømme fra andre aktiver eller gruppe af aktiver Med hensyn til fastlæggelse af den mindste identificerbare gruppe af aktiver vurderes dette ved, at så snart der ikke kan fastsættes en uafhængig pengestrøm for et enkelt aktiv, identificerer virksomheden den laveste samling af aktiver, der frembringer pengestrømme 16. Det afgørende er, at CGU ens aktivitet er uafhængig af andre pengestrømme fra andre aktiviteter i virksomheden, på denne måde opfyldes definitionens sidste del. Med andre ord skal CGU en kunne udskilles fra virksomhedens andre aktiviteter og fortsat frembringe den samme pengestrøm. Pengestrømme defineres i henhold til IAS 36 afsnit 69 som likvider, der modtages fra eksterne parter. Når det skal bedømmes, om pengestrømmene er uafhængige fra andre aktiver eller grupper af aktiver, skal virksomheden tage forskellige faktorer i betragtning. Det kan være, hvordan ledelsen kontrollerer virksomhedens drift. Eksempler herpå kan være produktgruppe, forretningsområde, placering, distrikt eller region. Alternativt kan det tages i betragtning, hvordan ledelsen træffer beslutninger om fortsat anvendelse eller afhændelse af virksomhedens aktiver og aktiviteter. 16 (IAS 36), afsnit 68 21

23 IAS 36 indeholder et godt eksempel på, hvad en pengestrømsfrembringende enhed kan være, og hvornår aktiviteterne ikke er uafhængige: Et busselskab har en kontrakt med en kommune om driften af minimum fem forskellige busruter. Aktiver anvendt til hver rute og pengestrømme fra hver rute kan identificeres separat. En af ruterne drives med væsentligt tab. Her kunne man fristes til at tro, at hver enkelt buslinje udgjorde ét CGU, da der står anført, at aktiver og pengestrømme fra hver rute kan identificeres separat. Men da virksomheden ikke har muligheden for at nedlægge én af busruterne, fordi der i aftalen står, at busselskabet skal stå for driften af minimum fem forskellige busruter, er de fem busruter ikke uafhængige af hinanden. Derfor udgør de fem busruter den mindste identificerbare gruppe af aktiver, som frembringer pengestrømme uafhængigt af andre aktiver. For at tage et eksempel fra den virkelige verden og i et lidt større perspektiv, ses der i Carlsberg A/S årsrapport, at deres pengestrømsfrembringende enheder er opdelt på geografiske markeder: Figur 1, Kilde: Carlsberg A/S, årsrapport for 2011, side 77 Om disse markeder frembringer pengestrømme uafhængigt af hinanden er svært at vurdere. Umiddelbart bør pengestrømmene i Nordeuropa ikke blive påvirket af pengestrømmene i Vesteuropa, hvorfor opdelingen af CGU er alt end lige opfylder definitionskravet på pengestrømsfrembringende enheder. 22

24 Allokering af goodwill Goodwill allokeres til hver af de pengestrømsfrembringende enheder, der forventes at drage fordel af synergien ved virksomhedssammenslutningen, uanset om andre aktiver eller forpligtelser hidrørende fra den overtagne virksomhed er henført til disse enheder 17. Hver enhed som goodwillen allokeres til skal: 1. Repræsentere det laveste niveau i virksomheden, hvor goodwill overvåges til interne ledelsesformål 2. Ikke være større end et driftssegment 18 før sammenlægning IFRS 8 definerer et driftssegment som et element af en virksomhed: Der udøver forretningsaktiviteter Der frembringer omsætning Der pådrages omkostninger Hvis driftsresultater gennemgås regelmæssigt af virksomhedens øverste beslutningstager Hvor der foreligger separat økonomisk information Dog kan et driftssegment i starten være uden nettoomsætning hvis det fx er et nystartet segment. Et driftssegment kan sammenlægges med et andet segment, hvis deres økonomiske karakteristika er ensartede, og det derved giver en ensartet indtjening på lang sigt. 19 Dog må dette ikke anvendes iflg. ovenstående punkt 2, da et CGU ikke må være større end et driftssegment før sammenlægning. Grunden til, at det er vigtigt, at goodwillen bliver allokeret til det laveste niveau, er, at en eventuel nedskrivning kan blive skjult, hvis genindvindingsværdien er så høj i de 17 (IAS 36), afsnit som defineret i afsnit 5 i IFRS 8 Driftssegmenter 19 (IFRS 8), afsnit 12 23

25 andre CGU er, at denne overstiger den regnskabsmæssige værdi samlet set, men hvor én af CGU ernes genindvindingsværdi faktisk er lavere end dennes regnskabsmæssige værdi. På denne måde kan virksomheden skjule et eventuelt nedskrivningsbehov ved ikke at gå langt nok ned i niveau. Når goodwill er allokeret til den gruppe af pengestrømsfrembringende enheder, skal genindvindingsværdien for enhederne fastlægges for at vurdere, om der er et nedskrivningsbehov, hvilket omhandles i næste afsnit Fastlæggelse af genindvindingsværdi Efter goodwill er blevet allokeret til den pengestrømsfrembringende enhed, den tilhører, skal genindvindingsværdien på enheden opgøres. Genindvindingsværdien er den højeste værdi af et aktivs eller en pengestrømsfrembringende enheds nytteværdi og dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger jf. IAS 36, 18. Sagt på en anden måde er genindvindingsværdien den højeste af nettosalgsværdien 20 eller nytteværdien. Genindvindingsværdien fastlægges indenfor de enkelte CGU er, som anført ovenfor for at fastlægge, om denne er lavere end den bogførte værdi. Det skal dog påpeges, at det ikke altid er nødvendigt at opgøre både en nettosalgsværdi og en nytteværdi. Er en af disse værdier højere end den bogførte værdi, skal der ikke nedskrives på enheden 21. Grunden til dette er, at genindvindingsværdien er den højeste af de to værdier, og er blot en af disse værdier højere end den bogførte værdi, skal der ikke foretages nedskrivning, og det andet beløb vil derfor være ligegyldigt. 20 Salgsværdi fratrukket salgsomkostninger 21 (IAS 36), afsnit 19 24

26 Nettosalgsværdi Nettosalgsværdien er den værdi som kan opnås ved salg af et aktiv eller af et CGU på et aktivt marked 22 med fradrag af eventuelle omkostninger afholdt i forbindelse hermed jf. IAS 36, 6. Den måde hvorpå nettosalgsværdien fastsættes bedst muligt, er ved at have en bindende salgsaftale, hvori prisen indgår. 23 Dog er det sjældent, at der ligger en bindende salgsaftale på lige netop den enhed, som goodwill er allokeret til. Hvis enheden alligevel handles på et aktivt marked, er der andre metoder til at opgøre nettosalgsværdien, fx hvis der findes en markedsværdi på enheden. Findes der ikke en sådan, baseres nettosalgsværdien på den bedst mulige måde. Dette gøres med de informationer, man har til rådighed på et velfungerende marked, og til det beløb virksomheden forventer at kunne opnå, hvis enheden skulle afhændes ved regnskabsårets afslutning. Fx hvis goodwill er tilknyttet til en virksomhed, som tidligere er erhvervet, men nu ønskes solgt, kan det være muligt at indhente tilbud på denne enhed. Oftest vil nettosalgsværdien være nemmere at fastligge end nytteværdien, hvis aktivet eller enheden kan måles pålideligt. Dog vil det mange gange ikke kunne lade sig gøre at finde en pålidelig nettosalgsværdi, når det handler om goodwill. Er det ikke muligt at opgøre aktivets eller enhedens nettosalgsværdi, skal virksomheden anvende nytteværdien som genindvindingsværdi Nytteværdien Definitionen af nytteværdien er ifølge IAS 36 afsnit 6: Nytteværdien er nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme, som forventes at hidrøre fra et aktiv eller en pengestrømsfrembringende enhed Nytteværdien er den værdi, de fremtidige pengestrømme har i dag, eller med andre ord den værdi aktivet eller enheden vil frembringe i fremtiden. Der foretages derved en ka- 22 (IAS 36), afsnit 6, pkt. a-c 23 (IAS 36), afsnit (IAS 36), afsnit 20 25

27 pitalisering af de fremtidige pengestrømme, hvorfor denne værdi ofte bliver kaldt kapitalværdien eller nutidsværdien. I beregning af nytteværdien skal der som minimum medregnes følgende elementer 25 : 1. Et skøn over fremtidige pengestrømme som virksomheden forventer at opnå fra enheden 2. Forventninger om ændringer i beløb eller tidspunkt for de fremtidige pengestrømme 3. Den tidsmæssige værdi af penge, opgjort som den aktuelle risikofrie markedsrente 4. Prisen for usikkerhed forbundet med aktivet eller enheden 5. Andre faktorer, såsom illikviditet Disse elementer skal alle sammen indgå i beregningen af nytteværdien. Ovenstående elementer inddrages i følgende steps 26 som skal foretages når nedskrivningstesten gennemføres: a. Fastlæggelse af skøn over de fremtidige pengestrømme, som fremkommer ved enhedens fortsatte anvendelse. b. Fastlæggelse og anvendelse af en passende diskonteringssats til tilbagediskontering af de fremtidige pengestrømme Af ovenstående ses det, at skønnene over de fremtidige pengestrømme (punkt a.) indeholder punkt 1 og 2. Ved fastsættelse af diskonteringssatsen (punkt b) skal punkt 1, 2 og 3 indgå. IAS 36 foreskriver to metoder til fastlæggelse af fremtidige pengestrømme og anvendelse af diskonteringsfaktor alt efter hvilken metode, de fremtidige pengestrømme fastlægges efter. 25 (IAS 36), afsnit (IAS 36), afsnit 31 26

28 Den traditionelle metode IAS 36 skelner mellem to metoder til fastsættelse af nutidsværdien. Den traditionelle metode og den forventede pengestrømsmetode. Den traditionelle metode er den metode, som er lettest tilgængelig, da den arbejder med én pengestrøm og én diskonteringssats. Diskonteringssatsen forventes derfor, udover at indeholde en sats svarende til risikoen, at indeholde alle forventninger til de fremtidige pengestrømme. Ofte vil det være vanskeligt at fastlægge én diskonteringssats på flere aktiver, der indgår i et CGU. Denne metode lægger mest vægt på fastlæggelse af diskonteringssatsen. Forudsætningen for at anvende den traditionelle metode er, at man skal kunne fastsætte en diskonteringssats, der indeholder alle risici og tager højde for sandsynligheden for at de forventede pengestrømme realiseres. Dette bliver i den forventede pengestrømsmetode delt lidt mere op, da der opgøres flere pengestrømme end bare én Den forventede pengestrømsmetode Den forventede pengestrømsmetode er en mere dybdegående metode og derfor også i nogle tilfælde mere effektiv. Den store forskel i forhold til den traditionelle metode er, at der her tages flere pengestrømme med i beregningen. På den måde fokuseres der på at opgøre nytteværdien ved en mere direkte metode. I den traditionelle metode skal sandsynligheden for, at den forventede pengestrøm realiseres, i princippet indregnes i diskonteringssatsen. Ved denne metode opstilles flere pengestrømme med hver sin sandsynlighed, hvorefter pengestrømmen fastsættes som den samlede vægtede værdi. IAS 36, A7 viser et godt eksempel på forskellene mellem de to metoder, som jeg har illustreret i følgende tabel: Nutidsværdi Sandsynlighed Vægtet andel P % 10 P % 120 P % 90 I alt 220 Tabel 1 27

29 I tabel 1 er nutidsværdien af pengestrømmene på 220 ved brug af den forventede pengestrømsmetode, idet samtlige pengestrømme med forskellige sandsynsligheder medtages i beregningen. Havde det været den traditionelle metode, vil man kun tage udgangspunkt i én pengestrøm, og nutidsværdien ville i så fald være på 200, idet det er den mest sandsynlige pengestrøm. Det er svært at sige hvor mange pengestrømme, der bør opgøres ved brug af den forventede pengestrømsmetode. I de tilfælde den forventede pengestrømsmetode anvendes, laves der automatisk en form for cost-benefit betragtning. For nogle virksomheder er det lettere at måle flere scenarier uden brug af for mange midler og ressourcer. Andre virksomheder har måske ikke samme muligheder herfor og kan derfor komme til at bruge unødvendige ressourcer og omkostninger på at udvikle detaljerede beregninger. Nogle virksomheder vil derfor være tvunget til at lave mere overordnede redegørelser. Her bør virksomhederne afveje, om de ekstraomkostninger, der forekommer ved at indsamle yderligere information som bidrag til en mere præcis måling, giver yderligere pålidelighed eller ej Fastsættelse af pengestrømme Vedrørende grundlaget for fastsættelsen af de fremtidige pengestrømme skal kravene i IAS 36, være overholdt for at sikre de rigtige forudsætninger i beregningen af pengestrømmene og til slut nytteværdien. I IAS 36, finder man kravene til sammensætningen af skøn over fremtidige pengestrømme. De vigtigste elementer herfra er, at det kun er de pengestrømme, der er tilknyttet enheden i dens nuværende stand, hvorfor fremtidige forbedringer, omstruktureringer mv. ikke må indgå i de skønnede fremtidige pengestrømme. Af ovenstående krav fremstår det klart, at ledelsen har et stort ansvar ved fastsættelse af fremtidige pengestrømme. Ledelsen skal sørge for at have foretaget de bedste mulige skøn, således årsregnskabet giver regnskabsbruger et retvisende billede. 27 (IAS 36), Appendiks A12 28

30 Som udgangspunkt skal pengestrømmene baseres på ledelsens godkendte budgetter, dog må der heri ikke indgå fremtidige omstruktureringer eller tiltag for at øge enhedens ydeevne. Budgetter bør højst dække en 5-årig periode, med mindre andet kan begrundes. Årsagen hertil er, at prognoser på længere end fem år ikke er detaljerede, konkrete og pålidelige. Dog er det af ledelsen muligt at anvende en længere periode, hvis det er sikkert, at prognoserne er pålidelige. 28 I perioden efter budgetperioden fastsættes en vækstrate til brug for beregning af terminalværdien, som er perioden efter budgetperioden. Dette uddybes nærmere i afsnit Det er vigtigt, at virksomheden er nået til et steady state 29 når budgetperioden afsluttes og terminalperioden påbegyndes, fordi det bør tilsigtes, at terminalperioden repræsenterer en normaliseret tilstand i vækst og indtjening. Pengestrømme er skøn foretaget af ledelsen. Ledelsen bør være opmærksom på længden af budgetperioden. Befinder man sig fx i lavkonjunktur, kan 5 år vise sig ikke at være nok, da forventningerne til de første år immervæk må være negative, og derved vil pengestrømmene på fem år ikke vise en normaliseret indtjening Fastsættelse af diskonteringsfaktor IAS 36 afsnit har specifikke krav, der skal overholdes når diskonteringsfaktoren fastsættes for at sikre, at virksomheden tager højde for samtlige faktorer. Diskonteringssatsen skal: Opgøres før skat Afspejle aktuelle markedsvurdering af: o Den tidsmæssige værdi af penge 28 (IAS 36), afsnit (Hansen, Petersen, & Plenborg, 2007), side 4 30 (Christensen, Erchardi, Knudsen, Madsen, & Plenborg, 2008),

31 o Risici forbundet med aktivet, som ikke er reguleret i de forventede pengestrømme Ved fastsættelse af diskonteringsfaktoren er det vigtigt, at ledelsen ikke kommer til at indregne de risici, der er medregnet i de forventede pengestrømme, så de samme risici ikke bliver medregnet flere gange i samme beregning. En sats, der afspejler den aktuelle markedsvurdering, er den sats, som investor ville kræve ved valg af en investering. I praksis er diskonteringsfaktoren i 90 % af tilfældene mellem 7-10 % 31. IAS 36 giver eksempler på følgende, der kan anvendes til en diskonteringsfaktor: WACC Virksomhedens lånerente Andre lånerenter på markedet. WACC tager højde for både ejers afkast krav og långivers afkastkrav. De to andre metoder tager kun hensyn til lånerenten på markedet. WACC vil give en mere præcis beregning, men for nogle virksomheder vil en diskonteringssats svarende til lånerenten give et lige så retvisende billede. I praksis anvendes WACC oftest, og dette vurderes at være den mest præcise metode at anvende. WACC er desuden den diskonteringsfaktor, der anvendes i DCF-modellen ifølge bogen regnskabsanalysen og værdiansættelse En praktisk tilgang, af Ole Sørensen (2011), som der tages udgangspunkt i. Dette behandles nærmere i afsnit 3.2. IFRS kræver, at diskonteringsfaktoren skal opgøres før skat. Dette kan ifølge flere eksperter på området gøre det svært at anvende standarden, idet der i praksis typisk anvendes værdiansættelsesmodeller, der tager udgangspunkt i en efter skat tilgang. 32 Standarden giver dog lov til at tage udgangspunkt i en faktor efter skat for derefter at regulere denne, så den afspejler diskonteringssatsen før skat. 33 Her anvendes WACC 31 (Slot, 2005), side 4 32 (Kowalczyk & Melgaard, 2006), side 1 30

32 oftest i praksis, da denne fastlægger værdien af driften og tager hensyn til virksomhedens gennemsnitlige omkostninger Fastsættelse af vækst i terminalperioden Når der er tale om goodwill, som er et aktiv med ubestemmelig levetid, skal der fastsættes en værdi for den vækst, der er i perioden efter den valgte budgetperiode, da man ikke blot kan se bort fra denne periode, idet aktivet antages at have uendelig levetid. Perioden efter budgetperioden kaldes terminalperioden. Terminalperioden består af en uendelig serie af fremtidige budgetterede pengestrømme, som er beskrevet ved en konstant vækstrate 35. Terminalværdiberegningen beregner nutidsværdien af de pengestrømme, der findes efter budgetperioden. Derfor tilbagediskonteres terminalværdien til budgetperioden. Ved beregningen af terminalværdien anvendes en vækstrate, som er stabil eller faldende, med mindre en stigende kan begrundes. Vækstraten må ikke overstige den gennemsnitlige langsigtede vækstrate for de produkter, brancher eller lande, som virksomhedens aktiviteter dækker eller for det marked, hvor aktivet anvendes, med mindre der en god begrundelse herfor. 36 En vækstrate, der er lavere end inflationsraten, er i princippet et tegn på negativ vækst, da vækstraten består af realvæksten tillagt inflationsraten. Terminalværdien består af: WACC er de vejede gennemsnitlige kapitalomkostninger som beskrives i afsnit Fastlæggelse af terminalværdien i praksis beskrives yderligere i afsnit (IAS 36), A20 34 (Elling & Sørensen, 2005), side (Sørensen O., 2011), side (IAS 36), afsnit 33C 31

33 3.1.3 Tidspunkt for nedskrivningstest Som udgangspunkt skal nedskrivningstesten på goodwill foretages årligt, medmindre der er indikationer på værdiforringelse af enheden i mellemtiden. Testen kan udføres på et hvilket som helst tidspunkt i regnskabsåret, så længe det er det samme tidspunkt hvert år. Alle pengestrømsfrembringende enheder, der relaterer sig til goodwill, skal ikke nødvendigvis testes på samme tid, så længe de samme enheder testes på samme tidspunkt hvert år. Hvis en pengestrømsfrembringende enhed indeholder goodwill, der er erhvervet i det aktuelle regnskabsår, skal denne enhed testes inden slutningen af dette år. 37 Virksomheden skal som minimum betragte følgende indikationer, når det vurderes, om enheden er værdiforringet: 38 Eksterne indikationer Markedsværdien på enheden er faldet væsentligt mere, end det forventes med tiden Væsentlige ændringer, som påvirker virksomheden negativt og som er sket i regnskabsåret eller vil ske inden for en overskuelig fremtid. Dette fx i de teknologiske, markedsmæssige, økonomiske eller juridiske rammer for virksomhedens aktiviteter eller på det marked, hvor aktivet anvendes. Stigning i markedsrenter eller andre markedsbaserede afkastmål, som sandsynligvis påvirker diskonteringssatsen, der er anvendt i nedskrivningstesten Den regnskabsmæssige værdi af virksomhedens nettoaktiver er større end den samlede kursværdi. Interne indikationer Væsentlige ændringer, som påvirker virksomheden negativt. Ændringerne kan omfatte manglende udnyttelse af en enhed, planer for ophør eller omstruktu- 37 (IAS 36), afsnit (IAS 36), afsnit 12 32

34 rering af enhedens aktivitet eller planer om afhændelse af enheden før forventet og hvor enhedens levetid bliver begrænset i stedet for uendelig. Dokumentation fra intern rapportering der indikerer, at enhedens ydeevne er eller vil blive lavere end forventet. Der kan herudover også være andre indikationer. Ovenstående er som udgangspunkt det, som virksomheden som minimum skal overveje. En nedskrivningstest kan være meget omfattende at gennemføre, hvorfor virksomheder kan anvende den seneste detaljerede beregning, der er foretaget i et tidligere regnskabsår, hvis følgende betingelser er overholdt 39 : Enhedens aktiver og forpligtelser har ikke ændret sig væsentligt siden sidste beregning Den senest beregnede genindvindingsværdi overstiger i væsentlig grad enhedens regnskabsmæssige værdi En analyse af begivenheder og forhold som er indtruffet og ændret siden sidste beregning, viser, at det er meget usandsynligt, at den aktuelle opgjorte genindvindingsværdi vil være mindre end enhedens aktuelle regnskabsmæssige værdi. Hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt, og sidste års beregning viser en genindvindingsværdi, der med et betydeligt beløb oversteg den regnskabsmæssige værdi, er det muligt at anvende den seneste detaljerede beregning som grundlag for nedskrivningstesten. Formanden for IASB påpeger i en tale afholdt i juni 40 et problem omkring reglerne om nedskrivningstest: The acquired goodwill is subsequently subject to an annual impairment test. In practice, these impairment tests do not always seem to be done with sufficient rigour. Often, share prices reflect the impairment before the company records it on the balance sheet. In other words, the impairment test comes too late. All in all, it might be a good idea if we took another look at goodwill in the context of the post-implementation review of IFRS 3 Business Combinations. 39 (IAS 36) afsnit (Hoogervorst, 2012) 33

35 Her påpeger formanden, at nedskrivningen kommer for sent, da aktiekurser indikerer værdiforringelse før virksomheder registrerer dette i årsregnskabet. Indtil nu er kravene efter IAS 36 vedrørende nedskrivningstest af goodwill omhandlet, hvilket fører til den model, der oftest anvendes i praksis. 3.2 Nedskrivningstest i praksis - DCF DCF 41 -modellen anvendes til beregning af CGU ernes værdi og har en fremtrædende plads indenfor finansieringsteorien. 42 Ved en undersøgelse i ses det, at 56 ud 57 deltagende virksomheder i undersøgelsen anvendte DCF-modellen til fastsættelse af nytteværdien i forbindelse med nedskrivningstest af goodwill. Dog bruger nogle EVA-modellen og multipler til at kontrollere den beregnede kapitalværdi ved brug af DCF-modellen som en slags kvalitetskontrol. I henhold til afhandlingens afgrænsning behandles disse ikke. DCF modellen kræver, at følgende opgøres: 6. Fastlæggelse af fremtidige pengestrømme Fastlæggelse af fremtidige pengestrømme er beskrevet i afsnit Fastlæggelse af diskonteringsfaktor (WACC) Diskonteringsfaktoren der anvendes i DCF-modellen er WACC Beregning af nutidsværdien af pengestrømmene i budgetperioden Når trin 1 og 2 er foretaget beregnes nutidsværdien af pengestrømmene i budgetperioden. Budgetperioden er omtalt i afsnit Beregning af nutidsværdi af pengestrømmene i terminalperioden Fastsættelse af værdien af væksten i terminalperioden er omtalt i afsnit Beregning af samlede nutidsværdi af pengestrømmene i budget- og terminalperioden. 41 DCF = Discounted Cash Flow 42 (Sørensen O., 2011), side (Hansen, Petersen, & Plenborg, 2007), del 2 44 (Sørensen O., 2011), side 43 34

36 Når trin 3 og 4 er udført lægges de to nutidsværdier sammen, og man har den samlede nytteværdi for CGU en Ovenstående er den overordnede model for nedskrivningstest efter DCF-modellen. Det, der af ovenstående mangler at blive belyst, er, fastlæggelse af WACC som diskonteringsfaktor, samt anvendelse af følsomhedsanalyse i årsrapporten Diskonteringsfaktor WACC WACC defineres som 45 : Hvis virksomhedens finansielle aktiver overstiger de finansielle forpligtelser, bliver V NFF 0 negativ. I dette tilfælde erstattes k g med k fa, som er et udtryk for den effektive rente. WACC er den engelske betegnelse for Weighted average cost of capital, som er virksomhedens gennemsnitlige kapitalomkostninger, der er en sammensætning af ejernes og långivernes afkastkrav. Da WACC er en sammensætning af ejers og långivers afkastkrav, skal der opgøres henholdsvis hvor stor en del egenkapitalen udgør af virksomheden, og hvor stor en del de finansielle forpligtelser udgør. På denne måde finder man forholdsmæssigt, hvor meget ejers afkastkrav skal indgå med i de gennemsnitlige kapitalomkostninger og hvor meget af långivers afkastkrav. Deref- 45 (Sørensen O., 2011), side 54 35

37 ter findes ejeres og långivers afkastkrav og ganges på de respektive andele for at opnå de samlede gennemsnitlige kapitalomkostninger, WACC. For at anvende WACC skal både egenkapitalen og fremmedkapitalen være opgjort til markedsværdi, og ejernes samt långivernes afkastkrav skal være kendt. En estimering af WACC kræver, at der bliver taget stilling til følgende: Fastlæggelse af markedsværdien Target kapitalstruktur Ejers afkastkrav Lånerente efter skat Kapitalstruktur Kapitalstrukturen viser, hvordan selskabets finansiering er sammensat af egenkapital og fremmedkapital. Ved opgørelse af WACC skal andelen af markedsværdien af nettogæld og egenkapital indgå. Derfor skal der foretages et skøn på en langsigtet kapitalstruktur. Det er vigtigt, at den kapitalstruktur, der anvendes ved beregningen, er opgjort til markedsværdi, da formålet med nedskrivningstest er at opgøre CGU et til markedsværdi, hvorfor de elementer, der indgår i beregningen, skal opgøres efter samme princip 46. Af ovenstående formel er det første led V E 0 /V NDA 0 er det samme som egenkapitalens andel af virksomheden, og det andet led V NFF 0 /V NDA 0 er forpligtelsernes andel af virksomheden. Disse skal fastsættes i virksomhedens fremtidige kapitalstruktur. Når denne er fundet, kan forholdet af egenkapitalen og forpligtelserne fastsættes. Er den langsigtede kapitalstuktur fx en struktur, hvor egenkapital udgør 30 % og forpligtelserne 70 % af virksomheden, medregnes ejernes afkastkrav i kapitalomkostningerne med 30 % og långivernes afkastkrav med 70 %. Diskonteringssatsen 47 skal være uafhængig af virksomhedens nuværende kapitalstruktur, da de fremtidige pengestrømme ikke er afhængige af den nuværende finansiering. 46 (Christensen, Erchardi, Knudsen, Madsen, & Plenborg, 2008), afsnit (IAS 36), appendiks A19 36

38 Den langsigtede kapitalstruktur skal således ikke være den samme som den nuværende struktur, men et skøn over den kapitalstruktur selskabet vil have på sigt. Når markedsværdien skal fastsættes, anbefales det, at kapitalstrukturen fastlægges med udgangspunkt i sammenlignelige selskaber, idet det antages, at selskabets kapitalstruktur på sigt vil nærme sig branchens gennemsnitlige kapitalstruktur. Sådan en gruppe kaldes også for en peer group. 48 Derudover anbefaler de i samme artikel, at man bør se udover den finansielle krise og fokusere mod den fremtidige forventede udvikling. Analysen kunne fx tage udgangspunkt i kapitalstrukturen for den sammenlignelige gruppe før den finansielle krise. Det vigtigste er at fastsætte et så nøjagtig skøn som muligt, og det kan være forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvordan dette gøres Ejeres afkastkrav CAPM model (Capital Asset Pricing Model) 49 estimerer ejeres afkast krav som: re=rf + β * (E(rm)-rf) hvor: rf β E(rm) E(rm)-rf = Risiko fri rente = Beta (Systematisk risiko) = Forventet afkast ved investering i markedsporteføljen = Markedets risikopræmie (MRP) Det anbefales at benytte den effektive rente på den toneangivende 10-årige statsobligation som estimat for den risikofrie rente (r f ) 50. Teoretisk set er den risikofrie rente det samme som nul-kuponobligationer (hvor der ikke er nogen konkurs- eller reinvesteringsrisiko), der matcher tidshorisonten på hver af de pengestrømme, som skal tilbagediskonteres. Så i teorien burde man tage renten på en etårig nulkuponobligation for pengestrømmen i år 1, derefter en toårig nulkuponobligation for pengestrømmen i år 2 og så 48 (Christensen, Erchardi, Knudsen, Madsen, & Plenborg, 2008), afsnit (Sørensen O., 2011), side (Sørensen O., 2011), side 51 37

39 fremdeles. I praksis svarer det til at finde en β = 0 (β = 0 er det samme som en risikofri investering, forklaring følger nedenfor). Udviklingen fra i 10-årige statsobligationer er følgende: årig statsobligationsrente Figur 2 - Kilde: Af ovenstående tabel ser vi, at renten på 10-årige statsobligationer gennemsnitligt i september 2012 er helt nede på 1,31 51, hvor den på højeste sit højeste niveau i den udvalgte periode var på 4,82. Dette var i juni 2008, lige inden finanskrisen brød ud, hvilket giver et fald på 73 %. Dette viser, at den risikofrie rente kan svinge meget, afhængigt af hvordan renteniveauet er. Beta er et udtryk for den systematiske risiko i en virksomhed. Tolkningen af beta fremgår i nedenstående tabel: β = 0 Risikofri investering 0 < β < 1 Investering med mindre risiko end markedsporteføljen β = 1 Risiko som markedsporteføljen β > 1 Investering med større risiko end markedsporteføljen Figur 2 - Kilde: (Sørensen, 2011), side 53 For at skabe en forståelse af den systematiske risiko forklares den usystematiske risiko. Den usystematiske risiko omfatter virksomhedsspecifikke forhold som bl.a. strejker, produktionsstop m.m. Hvis man vælger en tilfældig portefølje af værdipapirer, vil den usystematiske risiko normalt stort set være elimineret. Den usystematiske risiko er

40 altså den risiko, der kan diversificeres bort. Den systematiske risiko er derimod den del af risikoen, der er uundgåelig og ikke kan bortdiversificeres. Det er derfor kun den systematiske risiko, der medtages i beregningen af ejers afkast krav, da den merrisiko en investor med en veldiversificeret portefølje får ved køb af en ny aktie, udelukkende er den systematiske risiko. 52 Markedets risikopræmie består af investors forventede merafkast ved investering i markedsporteføljen fremfor investering i risikofrie aktiver. Derved er MRP forskellen mellem det forventede markedsafkast og den risikofrie rente. I praksis findes der tre metoder til estimering heraf 53 : 1. Rundspørge: Et antal investorer forespørges om deres skøn over risikopræmien. Når rundspørgen er afsluttet tages gennemsnittet af deres svar og dette anvendes som et estimat over risikopræmien. PWC foretager sådanne undersøgelser jævnligt og i 2009 var markedets risikopræmie på 4,9 % Historiske observationer (ex post): Risikopræmien estimeres ud fra historiske data. Denne metode bygger på en antagelse om, at den nuværende risikopræmie, er den samme som den historiske. 3. Forventninger til risikopræmien (ex ante): Risikopræmien beregnes ud fra de nuværende aktiekurser ved hjælp af f.eks. residualindkomstmodellen. Den første metode giver umiddelbart den bedste indikation af niveauet på risikopræmien. Der kan dog være stor spredning i investorernes skøn. I den seneste undersøgelse fra PWC anvender respondenterne en MRP i intervallet 4,0 % - 7,2 %, hvor 82 % anvender en MRP mellem 4 % og 5 %, hvorfor de fastsætter MRP til 4,9 % (Sørensen O., 2011), (Sørensen O., 2011), (PWC, 2010), side 2 55 (PWC, 2010), side 2 39

41 Udviklingen i MRP fra : 5,00% 4,50% 4,00% 3,50% 3,00% Udvikling i MRP Figur 3 - Kilde: PWC Den anden metode, som estimerer MRP ud fra historiske observationer, kræver at forventede risikopræmie i dag ikke har ændret sig i forhold til de historiske. Denne metode er ofte anvendt, men det oplyses, at det ikke er rimeligt at forudsætte, at MRP i dag er den samme som for årtier tilbage, eftersom de økonomiske betingelser og demografiske sammensætning ændrer sig. 56 Den tredje metode er meget vanskelig at anvende i praksis og stiller store krav til estimater af markedets forventninger til de forventede fremtidige pengestrømme. Der er ikke et korrekt svar på, hvilken metode, der giver den mest præcise MRP, og uanset valg af metode anbefaler Ole Sørensen (2011) at benytte en MRP i intervallet 4-6 og derefter vurdere følsomheden af estimatet. Så for at finde ejernes afkast krav ganges MRP med den systematiske risiko for at finde den samlede risiko og derefter tillægge den risikofrie rente Lånerente efter skat Lånerenten skal opgøres efter skat, da pengestrømmen fra virksomhedens driftsaktiviteter måles efter skat. Lånerenten efter skat kan estimeres som 57 : rg = (rf + rs)(1-t) hvor: 56 (Sørensen O., 2011), side (Sørensen O., 2011), side

42 rf rs t = Den risikofrie rente = Selskabsspecifikt risikotillæg = Selskabsskattesats Risikotillægget (r s ) er det tillæg, som långiverne vil have for at udlåne penge til virksomheden. Det afhænger af virksomhedens risikoprofil, hvor meget der skal betales i rente. Man kan finde dette tillæg ved enten at hente inspiration fra sammenlignelige virksomheder, eller man kan se på virksomhedens seneste låntagning. Selskabsskattesats er den marginale skattesats, som selskabet skal betale. Nuværende skattesats for selskaber i Danmark er 25 % Når disse er fundet, har man långivernes afkastkrav efter skat Illikviditet Et andet hensyn, der skal tages i nedskrivningstesten, er et hensyn til en eventuel illikviditetsrabat. Denne vil være relevant, hvis det CGU, der er tale om, ikke ville kunne overleve på grund af mangel på likviditet. Indregning af illikviditetsrabatten kan gøres ved, at afkastkravet korrigeres eller ved et direkte fradrag i den nytteværdi, der bliver beregnet 58. Dette stemmer direkte overens med kravet beskrevet tidligere i afsnit Sammendrag WACC Skrevet med ord kan formlen i afsnit skrives som: WACC = Egenkapitalens andel af virksomheden x Ejers afkastkrav + Forpligtelsernes andel af virksomheden x långivers afkastkrav. I et tilfældigt taleksempel kunne dette se således ud: WACC = 30 % af 11 % + 70 % af 6 % = 3 % + 4,2 % = 7,2 % 58 (Christensen, Erchardi, Knudsen, Madsen, & Plenborg, 2008), afsnit

43 I denne beregning indgår ejers afkastkrav som ganges med egenkapitalens andel af virksomheden (30 %) 59 for at finde ud af, hvor stor en forholdsmæssig andel ejers afkastkrav skal indgå med. Ejers afkastkrav består af: Den risikofrie rente o Den rente der betegner en risikofri investering Den systematiske risiko o Den risiko der altid vil være ved en investering og som ikke kan bortdiversificeres Investors forventede merafkast ved investering o Investors samlede merafkast ved investering, dvs. det forventede afkast fratrukket den risikofrie rente Långivers afkastkrav ganges ligeledes med forpligtelsernes andel af virksomheden. I dette tilfælde skal 70 % af långivers afkastkrav indgå i WACC. Långivers afkastkrav består af: Den risikofrie rente o Den rente der betegner en risikofri investering Den selskabsspecifikke risiko o Afhænger af virksomhedens risikoprofil. Det tillæg som långiver vil have for, at udlåne penge til virksomheden. Ovenstående indgår efter skat. o De to ovenstående faktorer lægges sammen og ganges med 1-t hvor t=den marginale skat, hvor långivers afkastkrav så bliver efter skat. Det ses af ovenstående, at de gennemsnitlige vejede kapitalomkostninger består af både ejeres afkastkrav og långivers afkastkrav. De indgår begge i beregningen forholdsmæssigt med egenkapitalens og långivers andel af virksomheden. Når alle elementerne er fastslået, og der er taget hensyn til en evt. illikviditetsrabat, er WACC fastlagt, og de fastlagte fremtidige pengestrømme kan i teorien herefter tilbagediskonteres. 59 Fastlagt 42

44 3.3 Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål 2 er besvaret i dette kapitel, og teorien for den efterfølgende behandling af goodwill efter 1. indregning er behandlet. Efter IFRS skal goodwill underkastes en årlig nedskrivningstest, idet IFRS antager, at goodwill har en ubestemmelig økonomisk levetid. Ved nedskrivningstesten skal goodwill allokeres til en pengestrømsfrembringende enhed, i og med det ikke er et selvstændigt aktiv med egne pengestrømme, da goodwill afspejler værdien den synergieffekt der opstår ved samspil af en række aktiver. Herefter fastsættes genindvindingsværdien på enheden, som er den højeste af nettosalgsprisen og nytteværdien. Da det ved goodwill ofte ikke er muligt at fastlægge en nettosalgspris, beregnes nytteværdien. IAS 36 foreskriver to metoder for fastlæggelse af pengestrømme; den traditionelle metode og den forventede pengestrømsmetode. Den traditionelle metode tager udgangspunkt i én pengestrøm og den forventede pengestrømsmetode tager udgangspunkt i flere pengestrømme med hver deres sandsynlighed. Den metode der oftest anvendes i praksis til beregning af genindvindingsværdien er DCF-modellen, som tilbagediskonterer de forventede fremtidige pengestrømme. DCF modellen har som udgangspunkt følgende metode: 1. Fastlæggelse af fremtidige pengestrømme 2. Fastlæggelse af diskonteringsfaktor (WACC) 3. Beregning af nutidsværdien af pengestrømmene i budgetperioden 4. Beregning af nutidsværdi af pengestrømmene i terminalperioden 5. Beregning af samlede nutidsværdi af pengestrømmene i budget- og terminalperioden. Den oftest anvendte diskonteringsfaktor, WACC, er kapitalomkostninger, der er baseret på både ejers og långivers afkastkrav. Terminalperioden er den periode, der starter efter budgetperiodens udløb. Her fastsættes en vækstfaktor for det pågældende CGU til fremskrivning af de fremtidige pengestrømme. Når nutidsværdien er fundet for både budgetperioden og for terminalperioden lægges værdierne sammen og genindvindingsværdien er fastlagt. 43

45 Hvis nedskrivningstesten viser, at genindvindingsværdien af CGU en er lavere end den regnskabsmæssige værdi, skal der nedskrives. Først nedskrives goodwill, og er goodwill fuldt nedskrevet, fordeles det resterende pro rata på aktiverne i enheden. Dog må disse aktivers værdi ikke være under deres genindvindingsværdi, og de må heller ikke være mindre end nul. Kan der ikke nedskrives mere på et enkelt aktiv, fordeles resten ligeledes pro rata ud på de andre aktiver i enheden. Nedskrivningen udgiftsføres i resultatopgørelsen. De lovmæssige krav til nedskrivningstest er nu gennemgået, og det kan konstateres, at nedskrivningstesten er omfattende og kan kræve mange ressourcer af de virksomheder, som har goodwill. I næste afsnit vil der blive undersøgt, om der under finanskrisen har været flere nedskrivninger end i året op til. De elementer som er beskrevet i ovenstående afsnit kan som udgangspunkt være stærkt påvirket af finanskrisen, da både forventninger til fremtidige pengestrømme samt risikotillæg på afkastkrav m.m. kan være ændret. 4 Oplysningskrav I dette afsnit gennemgås oplysningskravene til goodwill og nedskrivningstest, som er af stor værdi for regnskabsbruger, for at få indsigt nedskrivningstesten og værdiansættelsen af goodwill. Som udgangspunkt bør følgende elementer i årsrapporten indeholde oplysning om goodwill og eventuel nedskrivning heraf: Ledelsesberetningen Resultatopgørelse Balancen Noter o Anvendt regnskabspraksis o Følsomhedsanalyse Ovenstående punkter gennemgås i nedenstående underafsnit. 44

46 4.1 Ledelsesberetningen IAS 1 foreskriver grundlaget for præsentation af årsrapporten, og opfordrer i afsnit 13 til, at ledelsen beretter om hovedfaktorerne i virksomhedens indtjening, finansielle stilling og hvilke usikkerhedsfaktorer, der påvirker virksomheden. Herudover er det et supplerende krav til danske virksomheder, at der skal være en ledelsesberetning jf. IFRS bekendtgørelsen. Hvis en virksomhed nedskriver et væsentligt beløb, vil virksomhederne ofte angive dette i ledelsesberetning, for at forklare regnskabsbrugeren med egne ord om hvorfor det har været nødvendigt at nedskrive. Dette er ledelsens værktøj til at kommunikere direkte med regnskabsbruger. En nedskrivning, der påvirker regnskabet væsentligt, vil ledelsen ofte forklare til omverdenen, så de på den måde kan afværge nogle af de negative konsekvenser ved goodwillnedskrivning. Dermed ikke være sagt, at ledelsen bør afgive fejlagtige oplysninger. Oplyser ledelsen ikke om væsentlige nedskrivninger, vil regnskabsbruger eventuelt begynde at drage sine egne konklusioner, hvilket alt end lige ikke er en fordel for ledelsen. 4.2 Anvendt regnskabspraksis Det kræves 60, at virksomheden i anvendt regnskabspraksis skal oplyse om målingsgrundlag og anden anvendt regnskabspraksis, som er relevant for forståelsen af årsregnskabet. Virksomheder skal ligeledes oplyse om skønsmæssige vurderinger 61, hvorfor der her vil indgå oplysninger om skøn og vurderinger anvendt i nedskrivningstesten. Det fremgår altså, at når en virksomhed har indregnet goodwill i balancen, skal der gives oplysninger om målingsgrundlaget, både hvordan goodwill første gang er indregnet, og hvordan den efterfølgende måles. Oftest vil der her være anvendt en standard formulering, dog er det stadig vigtigt at kontrollere, om virksomheden har oplyst noget særligt, specielt under skøn og usikkerheder. 60 (IAS 1), afsnit (IAS 1), afsnit

47 4.3 Resultatopgørelse og balance I resultatopgørelsen og balancen er der som udgangspunkt ikke direkte information om nedskrivning af goodwill. Virksomheden skal præsentere en indtægts- eller omkostningspost særskilt hvis den er væsentlig, dog er det ligegyldigt om dette sker i resultatopgørelsen eller noterne. 62 Nedskrivningen kan altså fremgå i en samlet post i resultatopgørelsen og i balancen kan virksomheden blot vise de samlede immaterielle aktiver. Derfor skal man ofte ned i noterne for, at finde yderligere oplysning herom. Dog vil en væsentlig goodwillnedskrivning højst sandsynlig medføre, at den post, der indeholder goodwillnedskrivningen, er steget væsentligt i forhold til året før, med mindre der også her har været en stor nedskrivning. Vises nedskrivning af goodwill ikke særskilt i resultatopgørelsen, og vises goodwill ikke særskilt i balancen, vil man altid kunne søge yderligere oplysning i noterne. 4.4 Noter Noterne skal give oplysning om forhold, der enten kræves af IFRS eller som er relevante for forståelsen af årsregnskabet, hvis de ikke fremgår et andet sted heri. 63 Der er en lang række specifikke krav fra både IFRS 3 om første gangs indregning af goodwill og fra IAS 36 om den efterfølgende måling, hvorfor kun de væsentligste i forbindelse med den efterfølge måling fremhæves. Efter IAS 36 afsnit 130 skal virksomheder afgive følgende oplysninger ved nedskrivning af goodwill: Begivenheder og omstændigheder, der er årsag til værdiforringelse Den indregnede værdiforringelse En beskrivelse af CGU er Beløbet på tab ved værdiforringelse fordelt på kategorier af aktiver Ændringer i sammenlægning af aktiver ved identifikation af et CGU 62 (IAS 1), afsnit (IAS 1), afsnit

48 Grundlag for dagsværdi fratrukket salgsomkostninger hvis denne anvendes Anvendt diskonteringssats for de aktuelle og tidligere skøn over nytteværdien hvis genindvindingsværdien er lig nytteværdien. Herudover skal der oplyses følgende om anvendte skøn ved måling af genindvindingsværdien 64 : Den regnskabsmæssige værdi af goodwill, som er allokeret til enheden Grundlaget for opgørelse af enhedens genindvindingsværdi Ved anvendelse af nytteværdi beskrives: o hver primær forudsætning 65 o metode til opgørelse af hver primær forudsætning samt værdien heraf o perioden for budgetter der anvendes til grundlag for pengestrømme o vækstraten der er anvendes i terminalperioden o diskonteringssatsen der er anvendt ved tilbagediskontering Følsomhedsoplysninger, hvis en sandsynlig ændring i en primær forudsætning forårsager, at den regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien. Disse krav tvinger virksomheden til åbenhed omkring forudsætningerne som er anvendt i nedskrivningstesten. Virksomheden kommer derfor til at oplyse om følsomme oplysninger i årsrapporten. Dog har oplysningerne stor værdi for regnskabsbruger, til vurdering af bl.a. hvor store ændringer, der skal til, før at virksomheden er tvunget til at nedskrive, forudsat, at virksomheden har afgivet følsomhedsoplysninger. Vedr. oplysning om budgetperiode, diskonteringssatser, vækstfaktor mv. får regnskabsbruger mulighed for, at sammenligne disse forudsætninger med andre virksomheder, således de kan vurdere niveauet i markedet og derved selv skabe en holdning hertil. 64 (IAS 1), afsnit Primære forudsætninger er dem som genindvindingsværdien er mest følsom overfor 47

49 4.4.1 Følsomhedsanalyse Af ovenstående fremgår det, at der skal gives flest oplysninger når sandsynlige ændringer i forudsætningerne vil påvirke genindvindingsværdien så denne bliver lavere end den bogførte værdi. Selvom genindvindingsværdien ikke er tæt på den bogførte værdi, kan det være god regnskabsskik, at afgive følsomhedsoplysninger alligevel, og på den måde viser virksomheden også, at den ikke har noget at skjule. Dette kan for regnskabsbruger give en yderligere sikkerhed for, at virksomheden har foretaget de bedst mulige skøn. FSR og Dansk Industri uddeler hvert år en årsrapportpris og tre specialpriser blandt børsnoterede samt de 100 største IFRS selskaber i det omfang, de ikke er børsnoterede, hvilket giver 170 årsrapporter i alt. I 2012 blev ISS, Danske Bank og Carlsberg nomineret for Detaljen nedskrivning af goodwill. Her lægges der bl.a. vægt på, hvordan følsomhedsanalyser er præsenteret, og der påpeges, at flere af de udvalgte virksomheder ikke har oplyst nødvendigt herom. 66 FSR og Dansk Industri uddeler disse priser i håb om, at det kan tjene som inspirationskilde til virksomhederne således at årsrapporten fastholdes som investorerne væsentligste kilde til information. IAS kræver ikke følsomhedsanalyser ved opgørelse af nytteværdien, med mindre en rimelig sandsynlig ændring i hovedforudsætningerne vil kræve et nedskrivningsbehov. Der skal gives oplysninger om følgende, hvis en ændring påvirker genindvindingsværdien til at være lavere end den regnskabsmæssige værdi: Det beløb hvormed genindvindingsværdien overstiger den regnskabsmæssige værdi af aktivet eller pengestrømsfrembringende enhed Den værdi der er tildelt den primære forudsætning Det beløb hvormed værdien, der er tildelt den primære forudsætning, skal ændres efter indarbejdelse af eventuelle følgevirkninger af ændringen på de andre variabler, som anvendes til måling af genindvindingsværdi, for at genindvindingsværdien kommer til at svare til den regnskabsmæssige værdi 66 (FSR, 2012) 48

50 Da der er mange skøn og vurderinger ved fastsættelse af nytteværdien, er det også en god information at give til regnskabsbrugeren, så man kan se konsekvensen af små ændringer i nøgleforudsætningerne. Et citat fra en artikel bragt Revision og Regnskabsvæsen i lyder som følger: Det er derfor vigtig at forholde sig kritisk til de anvendte forudsætninger, og relevante følsomhedsanalyser bør derfor efter vores opfattelse altid ledsage kapitalværdiberegningen og kan desuden være en forudsætning for at opfylde oplysningskravene i IAS 36. Det er selvfølgelig mest relevant, når det vurderes, at der ikke er et nedskrivningsbehov, men at små udsving vil ændre på dette. Uden en følsomhedsanalyse er det dog svært at overbevise en regnskabsbruger om, at oplysningerne er korrekte. En følsomhedsanalyse understøtter virksomhedens beregninger og giver en mere troværdig præsentation heraf og dermed også en større pålidelighed. En god følsomhedsanalyse indeholder beregninger af konsekvenser af forskellige scenarier og udfald. 4.5 Delkonklusion Ovestående afsnit indeholder en kort redegørelse for hvilke oplysninger der skal være når en virksomhed aflægger efter IFRS og de har goodwill i årsregnskabet. Virksomheden skal afgive en del oplysninger i forhold til andre regnskabsposter, hvilket giver god mening, da der ved nedskrivningstest af goodwill anvendes en masse skøn, som er fastsat af ledelsen. Det man som regnskabsbruger som minimum kan forvente at finde i årsregnskabet er: - De primære forudsætninger for beregning af nytteværdien - Længde af budgetperiode - Vækstrate anvendt i terminalperioden - Diskonteringssats - Den regnskabsmæssige værdi af goodwill allokeret til enheden - Begivenheder og årsager til nedskrivning 67 (Christensen, Erchardi, Knudsen, Madsen, & Plenborg, 2008), afsnit

51 - Beskrivelse af CGU er - Ændringer i identifikationen af CGU - Beløbets størrelse på nedskrivningen De fleste af ovenstående oplysninger findes i anvendt regnskabspraksis eller og selve noten til goodwill. 5 Udviklingen af nedskrivninger under finanskrisen For at finde ud af hvordan udviklingen af goodwill og nedskrivninger heraf har været under finanskrisen er, 34 børsnoterede virksomheders årsrapport gennemgået med henblik på, at finde ud af hvor meget goodwill de har i deres årsrapporter samt, om de har foretaget nedskrivningerne i de enkelte år. De 34 virksomheder, som er undersøgt, fremgår af oversigten i bilag 1. Som beskrevet i indledningen, og med den viden vi har opnået i de foregående kapitler, kunne man forestille sig, at finanskrisen har medvirket til flere nedskrivninger på goodwill. Af undersøgelsen fremgår det, at foretagne nedskrivninger fordeler sig således henover årene: Nedskrivninger Virksomheder i alt Figur 4 Baseret på bilag 2 Her ses det, at der i 2007 er 7 nedskrivninger imod 8 nedskrivninger i 2008 og I 2010 er der 5 nedskrivninger, og i 2011 er der en enkelt. 50

52 Så generelt kan man ikke sige, at der har været flere nedskrivninger når man ser i forhold til Der er i årene aktiveret goodwill i de udvalgte virksomheder for i alt: mio. DKK Nedskrivninger i alt Goodwill i alt Nedskrivning i % 1,18 % 1,68 % 0,24 % 0,15 % 0,03 % Tabel 3 Den store nedskrivning i 2007 og 2008 skyldes især nedskrivning i TDC på henholdsvis mio. DKK og Så undersøgelsen forkaster her afhandlingens hovedhypotese, idet der under finanskrisen ikke har været flere nedskrivninger på goodwill en før. Af tabellen fremgår det, at nedskrivninger udgør minimalt i forhold til den samlede goodwillsum hvert år. Der er en lille stigning i 2008, men da det skyldes TDC, kan man ikke sige noget generelt om, at der i 2008 er flere og større nedskrivninger end normalt. At der ikke foretages større og flere nedskrivninger, kan være en indikation på, at virksomheder formår at frasælge den enhed, hvortil goodwill er knyttet uden tab, eller at værdien af goodwill generelt kan opretholdes på lang sigt. Dette er tilfældet med Danske Bank, som formår at frasælge de aktiviteter, som ellers var forventet nedskrevet. Derudover kan det diskuteres, om der er fare for, at virksomhederne ikke fordeler goodwill på et lavt nok niveau. Jo flere CGU er der anvendes jo mere præcis bliver nedskrivningen. Da en nedskrivning kan skjules ved at anvende et CGU der ligger højere end den laveste gruppe af enheder som beskrevet i afsnit Eftersom hovedhypotesen er forkastet, og der under finanskrisen ikke har været betydelig flere nedskrivning end i året op til, er det interessant at undersøge, hvorfor hovedhypotesen ikke kan bekræftes. 6 Forventningen til nedskrivninger i finanskrisen For at undersøge nærmere, hvilke forventninger der egentlig har været til nedskrivninger under finanskrisen, er der fundet en række artikler, der udtrykker forventninger til 51

53 nedskrivninger og anbefalinger til hvordan man bør indregne finanskrisens konsekvenser i nedskrivningstesten. Overskrifter som Udsigt til milliard nedskrivninger og goodwill nedskrivningerne står i kø var der mange af i 2008 og 2009, og der var ligeledes en del snak om, hvordan man nu skulle behandle nedskrivningstests efter IAS 36 i en krisetid. Siden IAS 36 er blevet udstedt, har der ikke været en lignende krise, så det er første gang, denne bliver testet for, om standarden også er fyldestgørende i krisetider. De 4 største revisionshuse samt CBS giver i artiklen fra 2008 Gennemførsel af nedskrivningstest: Konsekvenser af finanskrisen 68 et bud på, hvilke konsekvenser finanskrisen har på nedskrivningstests. Artiklen giver på et bud på, om finanskrisen ville give anledning til at ændre på den måde kapitalværdien bliver estimeret og hvordan beregningen bliver efterprøvet i forbindelse med nedskrivningstest. 6.1 Nedskrivningstest i en krisetid Nedenstående afsnit er udarbejdet med udgangspunkt i artiklen bragt i Revision og Regnskabsvæsen nr. 12, som er skrevet af de 4 største revisions huse i Danmark i samarbejde med CBS. Formålet er, at få fastlagt, hvordan behandlingen af nedskrivningstesten forventes i forbindelse med finanskrisen. IFRS 3 og IAS 36 bliver under finanskrisen for alvor sat på prøve, da nedskrivningstest af goodwill bliver mere aktuelt for flere end nogensinde før Forventede fremtidige pengestrømme I 2008 forventedes det, at finansielle krise ville få en negativ indvirkning på den generelle økonomi, hvilket også må siges, at være tilfældet. Det kunne være på daværende tidspunkt være en udfordring, at spå om de forventede pengestrømme, fordi alt stadig var så uklart i Ingen vidste hvilken omfang krisen havde, og om det ville være en længerevarende krise. Det var derfor vigtigt, at budget- 68 (Christensen, Erchardi, Knudsen, Madsen, & Plenborg, 2008) 52

54 terne var baseret på rimelige og dokumenterbare forudsætning, der repræsenterede aktivets eller CGU ens aktuelle tilstand. Budgetterne skal afspejle den forventede og mest sandsynlige finansielle udvikling. Herunder vurderes sammenhæng mellem historik og budgetperiode, strategisk analyse som understøttede virksomhedens forventede markedsposition og markedets forventede udvikling m.v. Dog kan man have valgt, at indregne sandsynligheden i diskonteringsfaktoren, det vigtigste er, at der er taget højde for sandsynligheden. 69 Holdningen i artiklen Gennemførsel af nedskrivningstest: Konsekvenser af finanskrisen er, at det er virksomhedens indtjeningsforventninger, der primært skal reflektere den aktuelle økonomiske virkelighed. Udfordringen ved nedskrivningstests i 2008, vurderes at være virksomhedens evne til, at forklare sammenhængen mellem budgetter og markedssituationen, og ikke mindst for revisor at tage stilling til disse sammenhænge. Det må alt andet lige antages, at ledelsen og revisor, i 2008 havde meget svært, ved at forudsige noget om fremtiden, efter krakket i Det var forventet, at mange virksomheder, var nødt til at nedjustere deres fremtidige pengestrømme. Det skal dog påpeges, at selvom der er finanskrise, kan virksomheder, som har mulighed for at omstille sig hurtigt til de aktuelle situationer i markedet, klare sig fint igennem kriser ved effektivisering, nedskæringer m.m. Derfor kan det retfærdiggøres for flere virksomheder i Danmark fortsat at fastlægge fornuftige fremtidige pengestrømme, selvom man befandt sig i en krise. Tue Stensgård Sørensen(2009) anbefaler i artiklen: Nedskrivningstest i en krisetid at indregne effekten af finanskrisen i pengestrømmene. Årsagen hertil, er at det kan være vanskeligt at indregne justeringen af risikoen i diskonteringsfaktoren, når det skal vurderes, om der skal justeres med 1 eller 2%, hvor det er lettere at kvantificere i pengestrømmene Længden af budgetperiode IAS 36 foreskriver som beskrevet i afsnit , at budgetperioden ikke bør være længere end 5 år, og hvis det vælges, skal der være en god begrundelse herfor. Herefter 69 (Christensen, Erchardi, Knudsen, Madsen, & Plenborg, 2008) 70 (Sørensen T. S., 2009), side 1 53

55 skal terminalværdien opgøres (afsnit 6.1.3) og det bør tilstræbes at denne ikke indtræder på toppen eller bunden af en konjunkturcyklus, for at den kan repræsentere end normaliseret tilstand med hensyn til vækst og indtjening. Det kan derfor i nogle tilfælde medføre til anvendelse af en budgetperiode på længere end fem år, således at indtjeningen i terminalperioden er normaliseret. Det anbefales, at fravige femårsreglen, hvis der er forventning om væsentlig positiv eller negativ vækst, eller hvis indtjeningsmarginen ikke er normaliseret. 71 Der bør alt andet end lige, i fastlæggelse af budgetperioden, overvejes om virksomheden er i stand til, at lave detaljerede, konkrete og pålidelige budgetter i alle årene Vækst i terminalperioden Terminalværdien udgør ofte en væsentlig andel af den samlede værdi og det antages derfor, at vækstraten ikke overstiger den langsigtede inflationsrate. Det er ikke realistisk, at forvente at virksomhedens vækst, overstiger den generelle vækst i samfundet. Det forventes, at væksten i terminalperioden sættes til 1-3 % alt afhængigt af virksomheden og industrien. Sættes væksten som negativ vækst, altså mindre en 1 %, er der tale om et begrænset brugstid og her anbefales det, at indarbejde dette i budgetperioden i stedet. 72 BNP og inflation i de seneste 10 år kan illustreres som følgende: 4,00 2,00 0,00-2, Inflation BNP -4,00-6,00 Figur 5 - Kilde: Inflation 73 og BNP (Christensen, Erchardi, Knudsen, Madsen, & Plenborg, 2008) afsnit (Christensen, Erchardi, Knudsen, Madsen, & Plenborg, 2008) 73 ( 2012) 74 ( 2012) 54

56 Af ovenstående ser vi væksten i Danmark i de seneste 10 år, som udgør inflation og BNP. Det passer således meget godt med en vækstrate på 1-3 % viser man følge samfundets vækst. Selvom BNP er meget negativ i 2008 og 2009, skal der ikke anvendes en negativ vækstrate, idet det er tegn på en begrænset brugstid, som beskrevet ovenfor. Terminalværdien udgør ved budgetperioder på 5 år typisk % af CGU ens samlede værdi. 75 Så det udgør en stor del af nytteværdien, hvorfor korrekt fastlæggelse af terminalværdien er vigtig. Dette kan også være en af årsagerne til, at virksomhederne har kunnet undgå nedskrivninger. Når terminalværdien udgør så en stor del af den samlede nytteværdi, og denne er baseret på en perioden udover de typiske 5 år, vil virksomhederne umiddelbart forvente at markedet har stabiliseret sig Target-kapitalstruktur I afsnit fandt vi ud af, at den anvendte kapitalstruktur fastlægges med udgangspunkt i at sammenligne en gruppe af sammenlignelige virksomheder (peer group). Dette baseres på en antagelse om, at en virksomheds kapitalstruktur på længere sigt vil tilnærme sig branchens gennemsnitlige kapitalstruktur. Under finanskrisen faldt aktiekurserne markant i starten, hvilket medførte, at markedet viste en højere finansiel gearing 76 end normalt observeret for selskaber i en peer group. Dette betyder ikke, at selskaberne havde optaget mere gæld, men at markedsværdien af egenkapitalen faldt drastisk i 2008, hvilket giver en stigende gældsandel. Markedsværdien af gælden baseres typisk på den historiske bogførte værdi af rentebærende nettogæld som et tilnærmet udtryk, hvilket betyder, at et udsving i renteniveauet og kreditrisikoen siden det seneste aflagte årsregnskab, ikke vil være medregnet i værdien af den rentebærende gæld og derfor i forholdet mellem gæld og egenkapitalen (finansielle gearing). 77 Man kan altså ikke kun gå ud fra den historiske værdi, når det er den fremtidige kapitalstruktur baseret på markedsværdi der skal fastsættes. 75 (Kowalczyk & Melgaard, 2006), side 2 76 Fremmedkapital i forhold til egenkapital (G/E) 77 (Christensen, Erchardi, Knudsen, Madsen, & Plenborg, 2008), side 27 55

57 Det er ikke sandsynligt, at en kapitalstruktur på et tidspunkt er det samme flere år efter det tidspunkt, hvor den fastlægges, hvorfor man ikke kun kan nøjes med en gennemsnitlig kapitalstruktur i en sammenlignelig gruppe på det tidspunkt. Man bør forholde sig til, om den øjeblikkelige finansielle gearing er retningsgivende for fremtiden. Følgende bør overvejes i forbindelse med fastlæggelse af kapitalstrukturen: Udviklingen i det historiske niveau, og en vurdering af, hvordan kapitalstrukturen var ved forrige nedskrivningstest osv. Nogle selskaber kan have en officiel kapitalstruktur politik, ved at fastsætte, at gælden i forhold til egenkapitalen skal være 50/50 Hvilke lånemuligheder er tilgængelige på markedet? Det kan forventes, at långivere i finanskrisen vil være mere forbeholdne i deres udlånspolitik Selskabets overskydende driftslikviditet vurderes. Har selskabet stor driftslikviditet vil de ikke kræve store udlån, hvorfor den finansielle gearing vil blive mindre. Ved sammenligning med en peer group skal der fastlægges om disse virksomheders gæld er fast eller variabel forrentede lån. Det anbefales herudover, at virksomheder bør se ud over en krise og fokusere på den fremtidige kapitalstrukturs niveau generelt. 78 Target-kapitalstrukturen anvendes som nævnt i afsnit i forbindelse med fordelingen af ejers afkastkrav og långiversafkast i beregningen af de vejede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC) der anvendes som diskonteringsfaktor Långivers og ejers afkastkrav Den risikofrie rente I afsnit fremgår det, at den risikofrie rente anvendes både i fastlæggelse af långivers og ejers afkastkrav, og at der i praksis ofte anvendes en 10-åriges statsobligation i den valuta som de forventede pengestrømme er aflagt efter. Der anbefales, at der ved fastlæggelse af den risikofrie rente tages udgangspunkt i et risikofrit papir, der matcher 78 (Christensen, Erchardi, Knudsen, Madsen, & Plenborg, 2008), side 27 56

58 varigheden i de pengestrømme der skal tilbagediskonteres. Af figur 2 i afsnit fremgår det, at den 10 årige statsobligation er faldende under finanskrisen, men dette kan afvige fra land til land, og det skal her huskes, at det er den 10- eller 30-årige statsobligation i den pågældende enheds land, der skal anvendes Risikotillægget Risikotillæg i långivers afkastkrav er som nævnt tidligere det tillæg som, långiver kræver alt afhængig virksomhedens risikoprofil. Virksomhedens risikoprofil kan være kreditrated vha. en kreditratingskala som vist i bilag 3 og 4. Virksomhederne bliver rated med fokus på 79 : - Stamdata (Grundlagt år, juridiske forhold mm.) - Ejerforhold (Virksomhedsform, moderselskab mm.) - Økonomi (Seneste regnskab, nøgletal, mm.) - Betalingserfaring (Fakturaoplysninger, betalingshistorik mm.) Har en virksomhed ikke en kreditrating, kan denne vurderes ud fra sammenlignelige virksomheder eller eget skøn. Er risikotillægget skønnet af virksomheden selv, kan det for eksempel ske ved en afdækning af interne forretningsmæssige og finansielle risici. Risikotillæg steg væsentlig i takt med, at finanskrisen slog til, hvilket betød, at det blev dyrere at få fremmedfinansiering for de fleste virksomheder. Vurderingen var før finanskrisen, at det var forsvarligt at antage, at risikotillægget gradvist bliver normaliseret, dog må det forventes, at det normaliserede risikotillæg er højere end de risikotillæg der var i , idet der i disse år var en større risikovillighed og opgang i markedet end normalt. 80 Alt end lige må det forventes, at bankerne i de sidste par år og også i den nærmeste fremtid, vil kræve et større risikotillæg, end hvad de gjorde op til finanskrisens udbrud. 79 (Soliditet A/S, 2012) 80 (Christensen, Erchardi, Knudsen, Madsen, & Plenborg, 2008), side 27 57

59 Beta Beta indregnes som nævnt tidligere i ejers afkastkrav, og er et udtryk for den systematiske risiko, der er ved en investering, og som ikke investor ikke kan bortdiversificere som beskrevet i afsnit Metoder til beregning af betaværdien anses ikke for at være påvirket af finanskrisen, men man burde blive mere kritisk, således at man sikrer sig, at det viser et reelt billede af risikoen i virksomheden. Beta bør beregnes ved at anvende tidsserier for fem år tilbage, idet det sikres, at aktuelle forhold ikke får alt for stor indflydelse på fastsættelse af betaværdien. 81 Betaværdien bør vurderes i forhold til andre selskaber, idet en betaværdi på 1 indikerer, at risikoen er den samme som resten af markedet. Høj risiko findes ofte i brancher med viden såsom informationsteknologi, software og medier mens lav risiko findes i fødevarer og forsyningsvirksomheder Markedsrisikopræmie Ud fra figur 4 i afsnit ser vi, at markedsrisikopræmien har haft et rimeligt stabilt niveau fra , hvilket indikerer, at finanskrisen ikke haft den store indvirkning på fastsættelse heraf. Markedsrisikopræmien består af det merafkast en investor forventer ved en investering, og dette bør alt end lige være nogenlunde det samme uanset, om der er krise eller ej, hvilket også stemmer meget godt overens med figur Illikviditetsrabat Under finanskrisen kan man forestille en større nødvendighed for fokus på en eventuel illikviditetsrabat, i det markedet generelt set er blevet mere illikvidt. Der har i finanskrisen været færre virksomhedshandler, og prisen i disse handler er faldet betydeligt. Dog skal man være opmærksom på, at illikviditetsrabat ikke er en afspejling af et tvunget 81 (Christensen, Erchardi, Knudsen, Madsen, & Plenborg, 2008), side (Christensen, Erchardi, Knudsen, Madsen, & Plenborg, 2008), side 28 58

60 salg, hvorfor det blev anbefalet, at finanskrisen ikke skulle give grund til forøgelse af illikviditetsrabat i forhold til tidligere Afstemning af kapitalværdi til markedsværdi Det anbefales 84, at den opnåede kapitalværdi afstemmes til en markedsværdi såfremt det er muligt. Er der store forskelle herimellem, bør det undersøges om der er grundlag herfor eller ej. Finanskrisen har medvirket til store fald i markedsværdien for børsnoterede virksomheder, hvilket kan medføre, at den beregnede kapitalværdi kan være langt fra markedsværdien. Årsager til, at der kan være forskelle mellem markedsværdien kan være 85 : Asymmetrisk information o Aktiemarkedet har ikke adgang til interne virksomhedsinformationer og under finanskrisen er virksomheder tilbageholdende med indtjeningsforventning, mens analytikerne samtidig er forsigtige i deres estimater Kontrolpræmien o Beregningen af kapitalværdien gøres ud fra majoritetsaktionærs synspunkt mens en aktiekurs udtrykker værdien af én minoritetspost. Forskellen herimellem kaldes kontrolpræmien, som er den værdi der eksisterer når man besidder kontrollen over pengestrømmene i aktivet, CGU en eller virksomheden. Omstruktureringer o I forbindelse med nedskrivningstest må pengestrømmene ikke indeholde fremtidige omstrukturering og kapitalværdien skal udtrykke værdien af den fremtidige værdi af aktivets/cgu ens nuværende stand som nævnt i afsnit (Christensen, Erchardi, Knudsen, Madsen, & Plenborg, 2008), (Christensen, Erchardi, Knudsen, Madsen, & Plenborg, 2008), side (Christensen, Erchardi, Knudsen, Madsen, & Plenborg, 2008), side 30 59

61 Der kan således sagtens være gode forklaringer på forskellen mellem markedsværdien og kapitalværdien, men det er stadig en god idé, at vurdere forskellen til hjælp for om den beregnede kapitalværdi er retvisende. 6.3 Delkonklusion Ovenstående afsnit har medvirket til en forståelse for, hvordan enkelte elementer i nedskrivningstesten forventes påvirket af finanskrisen. Der er ingen tvivl om, at de fleste af ovenstående elementer burde have været påvirket i negativ retning af finanskrisen. De fremtidige pengestrømme burde blive påvirket negativt, og det anbefales, at de forskellige sandsynligheder indregnes heri. Den budgetperiode der anvendes ved fastlæggelse af pengestrømmene, bør gå ud over de 5 år, hvis ikke det 5. år repræsenterer en normaliseret tilstand. Terminalperioden bør ikke starte på toppen eller bunden af en konjunkturcyklus. Vækstfaktoren forventes, at udgøre mellem 1-3 %. Elementerne i kapitalomkostningerne (WACC) forventedes ligeledes forhøjet under finanskrisen. Følgende elementer ved fastsættelse af WACC vurderes påvirket af finanskrisen: - Risikotillægget i långivers afkastkrav - Illikividitetsrabat Ved fastsættelse af target-kapitalstruktur, anbefales det, at se udover den finansielle krise, hvorfor denne ikke forventes, at være påvirket. Beta og markedsrisikopræmien burde ikke være påvirket af finanskrisen. Derfor kan elementer i WACC have medvirket til en forhøjelse heraf, men der forventes, at konsekvenserne af finanskrisen primært vil blive indarbejdet i de fremtidige pengestrømme, da finanskrisen har størst påvirkning på den fremtidige indtjening. Det forventedes, at følsomhedsanalyser vil indgå i årsrapporter i højere grad end før finanskrisen, da det er den eneste måde, investor kan vurdere nedskrivningstestsne på. Det giver en god informationsværdi og på denne måde, kan virksomhederne også vise, hvor galt det skal gå, før der skal nedskrives. Gør de ikke det, vil investorerne måske undre sig over, om virksomhederne ikke er stolte over resultatet af nedskrivningstest. 60

62 Dog er det selvfølgelig et krav, at der skal vises en følsomhedsanalyse, hvis sandsynlige ændringer i hovedforudsætningerne kan medføre til en nedskrivning. I nedenstående afsnit er der udvalg 4 virksomheder fra undersøgelsen i kapitel 4. Deres årsrapporter vil bliver yderligere gennemgået for at finde ud hvordan de har behandlet nedskrivningstesten under finanskrisen og om forventningerne beskrevet i dette kapitel også er det som er udført i praksis. 7 Forventninger til børsnoterede selskabers nedskrivninger Flere artikler udpeger konkrete virksomheder, hvor de spår, at der vil komme store nedskrivninger på goodwill. Følgende virksomheder bliver fremhævet som virksomheder, hvor det næsten er uundgåeligt, at der vil komme betydelige nedskrivninger på goodwill 86 : Danske Bank TDC DSV Carlsberg GN Store Nord Parken Sport & Entertainment Royal Unibrew For ovenstående selskaber, er der i artiklerne nævnt, hvorfor der kunne ventes en nedskrivning på goodwill. En væsentlig årsag var selvfølgelig finanskrisen, men også det faktum, at der ved opgørelsen af de overtagne virksomheders aktiver til dagsværdi blev anvendt højere værdier, end hvad de forventes at være værd under finanskrisen. TDC, Carlsberg og Parken Sport & Entertainment udvælges til en dybere gennemgang idet TDC og Parken har foretaget væsentlige nedskrivning og at det kan undres at Carlsberg ikke har foretaget nogle nedskrivninger. I vurdering af hvordan værdiansættelsen af goodwill bliver behandlet, bliver der set på, hvordan udviklingen i goodwill har været og hvordan en eventuel nedskrivning har på- 86 (Nyhedsbrev for bestyrelser(b), 2009) 61

63 virket nøgletallene. I de tilfælde hvor der ikke har været nedskrivninger, vil der blive set på, hvordan en eventuel nedskrivning ville have påvirket årsregnskabet og herunder også nøgletallene. Herudover kontrolleres oplysningskravene bl.a. hvilke CGU er virksomheden har valgt, og hvilke der er i farezonen m.m. Der anvendes de nøgletal der fremgår af selskabernes oversigt Hoved og nøgletal, da de relevante nøgletal her er samlet for 5 år, hvilket passer med de år der er interessante i forhold til finanskrisen hvis man tager udgangspunkt i årsregnskaberne for Der en lang række nøgletal investor kan bruge i sin regnskabsanalyse, og investor kigger også på mange andre ting. Dog er der nedenfor valgt de nøgletal som bliver påvirket af goodwill i balancen og/eller en eventuel goodwill nedskrivning. Afkastningsgrad (ROIC): Indtjening før renter, skat og amortiseringer x 100 / Investeret kapital incl. goodwill Afkastningsgraden viser virksomhedens evne til, at få økonomiske fordele ud af de samlede aktiver eller hvordan de investerede aktiver skaber overskud til virksomheden. Afkastningsgraden er altså, det afkast virksomheden formår at skabe. ROIC inklusiv goodwill viser hvordan selskabet har forrentet investorernes midler. 87 Når det skal diskuteres om goodwill medtages i den investerede kapital, kan det påpeges, at investor kan have interesse i, at se hvordan merprisen for virksomhedssammenslutninger påvirker virksomhedens indtjening. For som udgangspunkt siger man jo, at goodwill er den nutidige værdi af fremtidige pengestrømme. Egenkapitalens forrentning (ROE): Periodens resultat efter skat ekskl. Minoriteter x 100 / Gennemsnitlig egenkapital ekskl. minoriteter. Forrentningen af egenkapitalen viser forrentningen af de værdier, som ejerne har bundet i virksomheden. Denne bliver påvirket af en eventuel nedskrivning af goodwill, ved at nedskrivningen indgår i både periodens resultat og egenkapitalen. 87 (Den danske finansanalytikerforening, 2010) 62

64 Soliditetsgrad: Egenkapital ekskl. minoriteter x 100 / Samlede aktiver Soliditetsgraden viser hvor solid virksomheden er. Jo højere soliditetsgrad, jo mere solid er virksomheden. Soliditetsgraden varierer fra branche til branche, hvorfor en vurdering af denne som udgangspunkt kræver en sammenligning med andre virksomheder. Dog er der en tommelfingerregel der siger, at en soliditetsgrad på et acceptabelt niveau er på 20 %. Finansiel gearing: Nettorentebærende gæld / Egenkapital inkl. minoriteter. Den finansielle gearing siger noget om virksomhedens kapitalstruktur. Er gælden = egenkapitalen vil den finansielle gearing være = 1, hvis gælden er større end egenkapitalen vil den finansielle gearing være > 1 og omvendt hvis den gælden er mindre end egenkapitalen er den < TDC Forventninger til finanskrisen TDC fremhæves også som en af de virksomheder hvor det synes som en umulighed, at undgå nedskrivninger, efter at svenske Tele2 i 2008 meddelte store nedskrivninger. TDC har i 2007 en bogført goodwill på mia. DKK 23,5, og det økonomiske klima er siden tilkøbene markant forringet, idet TDC opererer på et marked med stor konjunkturfølsomhed. Der påpeges, at TDC ikke burde kunne undgå en nedskrivning, da Tele2 nedskrev for mio. SEK TDC s schweiziske selskab Sunrise købte i september 2008 Tele2 i Schweiz. Goodwill vedr. Sunrise udgør i % af den samlede goodwill. 88 (Økonomisk ugebrev, 2008), side 3 63

65 7.1.2 Udviklingen under finanskrisen 89 TDC anvender i 2007 en budgetperiode på 10 år, i 2008 anvendes en budgetperiode på 5 år, og i 2009 ændrer de denne til 3 år. TDC må have vurderet, at de kun kunne udarbejde realistiske budgetter for 3 år frem i tiden under finanskrisen. TDC s goodwill udgør i 2007 primært goodwill vedrørende Sunrise (mio. DKK ) og TDC Norden (mio. DKK 1.894). I 2008 bliver der nedskrevet goodwill på mio. DKK 940 vedr. TDC Sverige og mio. DKK 315 vedr. TDC Finland, hvilket må formodes at udgøre TDC Norden. Der oplyses ikke hvorfor disse nedskrives, men TDC ændrer i 2009 sin organisation således, at TDC Norden blev opdelt i TDC Erhverv og TDC Nordic. De oprettede segmenterne; TDC Privat, TDC Erhverv, TDC Nordic og Operations & Wholesale. De eneste segmenter, hvor der i 2009 er tilknyttet goodwill er TDC Privat, TDC Erhverv, YouSee og Sunrise hvilket betyder, at goodwill er allokeret på 4 CGU er. TDC begrunder samtlige nedskrivninger med nedjustering af fremtidige pengestrømme, og at genindvindingsværdien primært er følsom overfor ændringer i den fremskrevne omsætningsvækst. I 2008 er en forhøjet diskonteringsfaktor i forhold til sidste nedskrivningstest også medvirkende til nedskrivning. TDC arbejder med en vækstfaktor på 2,0 2,5 % hvilket stemmer overens med anbefalingen i afsnit TDC afgiver i ingen af årene følsomhedsoplysning selvom de i 2007 og 2008 oplyser, at sandsynlige ændringer i forudsætningerne vil medføre behov for nedskrivning. Dette er i princippet i strid med reglerne beskrevet i afsnit 4.4.1, da IAS 36 kræver, at der bliver afgivet følsomhedsoplysninger, når en sandsynlig ændring vil medføre behov for nedskrivning. TDC sælger i 2010 Sunrise, hvilket alt andet lige er årsagen til at der ikke er flere nedskrivninger i 2010 og 2011, da det må antages, at TDC her har fået fjernet de usunde aktiviteter. 89 Dette afsnit er baseret på oplysninger fra TDCs årsrapporter fra

66 7.1.3 Påvirkning på regnskabet Nedskrivningen i 2008 er tydelig at se i årsregnskabet for 2008, mens der i 2007 har været en god indtjening og nedskrivningen derfor ikke fremstår så tydeligt Nedskrivninger Årets resultat Tabel 4 Havde der ikke været en nedskrivning af goodwill i 2008, havde resultatet været på samme niveau med de andre år. Nøgletallene bliver påvirket på følgende måde: EKF 11 % 2 % 9 % 14 % 13 % Soliditetsgrad 30 % 32 % 31 % 32 % 34 % Finansiel gearing 1,29 1,10 1,24 1,08 0,95 Tabel 5 Af ovenstående ser vi tydeligt, at egenkapitalens forrentning bliver påvirket væsentligt i 2008, mens nedskrivningen i 2007 ikke er at se. Det eneste nøgletal hvori årets resultat direkte indgår, er egenkapitalens forrentning, hvorfor det også er denne der bliver påvirket mest. 7.2 Carlsberg Forventninger til finanskrisen Carlsberg blev vurderet til, at være i farezonen for nedskrivningerne da de foretog en række opkøb lige op til finanskrisen, heriblandt russiske BBH, som blev erhvervet i foråret Nyhedsbrev for bestyrelser 90 skrev, at det russiske opkøb kunne blive påvirket af det uventede store fald i øl volumen på markedet. Carlsberg havde ved opkøbet forudsat, at der skulle være en langsigtet vækst på 3-5 % om året, men i 2008 blev væksten kun 1 %. Finanskrisen har medvirket til at faldende ølforbrug og vigende vækstra- 90 (Nyhedsbrev for bestyrelser(a), 2009) 65

67 ter og herudover blev der i 2009 vedtaget en stor afgiftsforhøjelse på øl. 91 Der var derfor forventninger til store nedskrivninger hos Carlsberg i 2008 og BBH indgår i segmentet Østeuropa, og goodwill i dette segment udgør ca. halvdelen af den samlede goodwill, hvorfor en stor nedskrivning heraf ville påvirke regnskabet væsentligt Udviklingen under finanskrisen 92 Som det fremgår af bilag 1 har Carlsberg ikke haft nedskrivninger i årene , men i 2011 har de en nedskrivning på mio. DKK 91 vedrørende Carlsberg Usbekistan som er under deres segment Østeuropa. Nedskrivningen svarer kun til 0,17 % af den samlede goodwill og ca. 1,2 % af årets resultat før skat i 2011 som er mio. DKK I 2008 forventede Carlsberg stigende markedsandele, vækst i markedet og stigende nettoomsætning i det østeuropæiske marked. I 2009 oplyser Carlsberg første gang, at segmentet Østeuropa er påvirket af finanskrisen, og at det har medført faldende volumener i både 2009 og Østeuropa har i 2011 haft et udfordrende år. De forventer i alle årene en stigende omsætning og i 2011 pointeres det, at der på længere sigt forventes en stigende omsætning. Omsætningen og overskudsgraden i BBH er nogenlunde på samme niveau alle årene igennem, hvorfor forudsætningen om, at nettoomsætningen ville stige ikke rigtig er overholdt. I 2011 skriver de dog også, at de på længere sigt forventer en stigning i omsætningen, men forudsætningerne i 2009 og 2010 har altså ikke holdt stik. Dog har BBH en fin overskudsgrad, hvilket stemmer meget godt overens med, at der ikke har været et væsentligt nedskrivningsbehov: År Overskudsgrad BBH 22 % 28 % 29 % 21 % 22 % Siden 2007 er der anvendt samme vækstfaktor (2,5 %), så finanskrisen har ingen indvirkning haft på Carlsbergs forventninger til væksten i Østeuropa i den periode der lægger efter budgetperioden på 3 år, som også er konstant i alle årene. 91 (Økonomisk ugebrev, 2009), 23. november 92 Dette afsnit er baseret på oplysninger fra Carlsbergs årsrapporter fra

68 Diskonteringsfaktoren, der anvendes, afspejler den risikofrie rente, der findes i de geografiske segmenter. Denne svinger lidt, men holder meget godt niveauet. Så det ser som udgangspunkt ikke ud til, at vækstfaktoren og diskonteringsfaktoren er ændret væsentligt under finanskrisen. Carlsberg indregner risici i pengestrømmene og disse er baseret på forskellige scenarier. Carlsberg anvender altså den forventede pengestrømsmetode, som er beskrevet i afsnit De væsentligste parametre er omsætningsudvikling, overskudsgrad og vækst i årene efter budgetperioden. Der oplyses ikke hvor stor en del af genindvindingsværdien der udgør nutidsværdien fra terminalperioden. Udgør denne en stor del, kan det være en årsag til, at der ikke har været behov for nedskrivning, da man her valgt, at se udover den finansielle krise som det anbefales i afsnit Dette stemmer godt overens med en konstant vækstrate under alle årene og at de på lang sigt forventer stigning i omsætningen. Følsomhedsanalysen viser, at væksten i terminalperioden i Østeuropa kan nedsættes med 2 procentpoint i I 2010 oplyser Carlsberg, at væksten i terminalperioden for den enhed, hvor genindvindingsværdien er tættest på den regnskabsmæssige værdi kan nedsættes med 0,6 procentpoint, og alternativt kan diskonteringsfaktoren øges med 0,4 procentpoint uden det fører til nedskrivning, hvilket er på samme niveau i Der oplyses ikke meget omkring følsomhedsanalyser, og det er sjældent man ser, at der i 2008 er oplyst bedre om følsomhedsanalyser end i de efterfølgende år, da de i 2008 oplyser om hver enkel enhed i stedet for bare på den enhed, hvor marginen er mindst. Det kan eventuelt hænge sammen med, at følsomhedsanalysen viser, at marginen mellem genindvindingsværdien og den regnskabsmæssige værdi bliver mindre og mindre. Det kunne være interessant, at vide, hvor meget de forskellige faktorer som fx omsætning, diskonteringsfaktor og vækstfaktor kan ændres for Østeuropa uden det fører til nedskrivningsbehov, da de i årsrapporten oplyser, at finanskrisen har påvirket Østeuropa og at volumen er faldende mv. 67

69 7.2.3 Påvirkning på regnskabet Goodwill som er tilknyttet til Østeuropa udgør i % af de samlede aktiver og 21 % af den investerede kapital som anvendes i beregningen af afkastningsgraden. Segmentet Østeuropa blev i 2008 spået til at være hårdt ramt af finanskrisen. Hvis goodwill tilknyttet til Østeuropa blev fuldt nedskrevet, ville det påvirke nøgletallene således: Afkastningsgraden (ROIC= Resultat af primær drift før særlige poster/gennemsnitlig investeret kapital): År Uden nedskrivning 9,7 % 8,2 % 9,0 % 8,3 % Med nedskrivning 11,6 % 10,4 % 11,6 % 10,7 % Afkastningsgraden stiger som følge af, at den investerede kapital mindskes, og resultatet af primær drift før særlige poster forbliver den samme, da goodwill nedskrivningen findes i særlige poster. Dog vil man kunne diskutere om dette er retvisende, for hvis goodwill skulle nedskrives, ville det også betyde, at de pengestrømme der tilkommer virksomheden fra den enhed hvor goodwill er allokeret, ville være dårligere. Så hvis der reelt var behov for en nedskrivning, ville man sandsynligvis også kunne se det på en lavere omsætning samlet set. Soliditetsgraden (Egenkapital ekskl. minoriteter): År Uden nedskrivning 38,4 % 40,8 % 44,5 % 44,6 % Med nedskrivning 26,0 % 27,7 % 32,1 % 33,0 % Carlsberg soliditet ligger fornuftigt på ca. 40 % alle årene igennem, og en nedskrivning har en stor indvirkning herpå, dog ses det, at de ville ligge på en soliditetsgrad på omkring 30 % selvom Finansiel gearing (Nettorentebærende gæld/egenkapital inkl. minoriteter): År Uden nedskrivning 0,81 0,60 0,47 0,45 Med nedskrivning 1,43 1,01 0,76 0,70 68

70 Her ses, at den finansielle gearing stiger, eftersom nedskrivningen af goodwill ville påvirke egenkapitalen. Havde der været foretaget en nedskrivning i 2008 og 2009, ville gælden have oversteget egenkapitalen er ikke medtaget, da goodwill tilknyttet BBH og Østeuropa kun udgør mio. DKK 3.189, idet overtagelsen først er gennemført fuldt ud i Ovenstående nøgletal tager udgangspunkt i balancen og i resultat af primær drift før nedskrivninger. Det er interessant, at se på årets resultat i perioden i forhold til hvor stor nedskrivningen må være, for at der bliver et negativt resultat. Alt andet lige, er der stor værdi for virksomheden i ikke at have et negativt resultat. År Koncernresultat Resultat / Goodwill vedr. Østeuropa 72% 11% 15% 20% 20% Af ovenstående tabel ses det, at Carlsberg kan nedskrive op til 11 % i 2008 og 20 % i både 2010 og 2011 inden resultat bliver negativt. Var Carlsberg tvunget til, at nedskrive al goodwill vedrørende Østeuropa ville de få et stort negativt resultat. Af ovenstående er det tydeligt, at Carlsbergs erhvervelse af BBH har haft en indflydelse på nøgletallene, men det ses også, at der skal en stor nedskrivning til, for at den har indflydelse på nøgletallene, og umiddelbart ser det ud til, at BBH har holdt sit omsætningsniveau trods udfordringer som faldende volumen og finanskrise generelt. 7.3 Parken Sport og Entertainment Forventninger til finanskrisen Parken sport og Entertainment har bogført goodwill for ca. mio. DKK 449 i 2007, hvoraf de mio. DKK 367 kommer fra opkøbet af Fitness.dk, hvor økonomisk ugebrev 93 sætter spørgsmålstegn til, om de tidligere forudsætninger om lønsomhed og vækst kan fast- 93 (Økonomisk ugebrev, 2009), 29. november 69

71 holdes. Fitness DK er hårdt presset, da konkurrenten Fitness World har taget en stor del af markedet, ved at tilbyde billige medlemskaber med centre i hele Danmark. 94 Statsaut. Revisor Per Otto Bech udtaler ifølge artiklen 95, at: Det kan undre, at Parken ikke nedskriver sin goodwill, når man tænker på situationen på fitness-markedet og samtidig kigger på, hvilke resultater Fitness DK har givet de senere år. Men det er klart, at en nedskrivning vil være dyrt for parken, for det går direkte udover resultat og vil derfor gøre indhug i egenkapitalen. Der påpeges ligeledes, at hvis Parken nedskriver goodwill tilknyttet Fitness DK med mio. DKK 100 vil det gå udover det samlede forventede resultat i 2008 på mio. DKK 120. Dog bør det jo ikke, være det afgørende for, om virksomheden skal nedskrive på goodwill eller ej Udviklingen under finanskrisen Af ovenstående er det tydeligt, at det er fitness dk der har været årsagen til spekulationen om en eventuel nedskrivning under finanskrisen. Fitness dk udgør i % af den samlede goodwill i Parkens årsrapport. I Parkens årsrapport for 2008 oplyser de i note 15, at fitness dk anses for at være i en vækstfase, og de forventer, at der vil tilkomme kæden flere medlemmer, og at prisen kan opretholdes. I 2009 har de været nødsaget til, at nedskrive goodwill tilknyttet til fitness dk med mio. DKK 160 da de i 2009 forventede et lavere omsætningsniveau i forhold til tidligere års nedskrivningstest. De oplyser desuden, at de i budgetperioden har indregnet forventninger om stigende antal medlemmer og en omsætning på samme niveau som ultimo 2009, hvilket betyder, at de i 2010 har nedsat prisen eventuelt for at kunne hamle op med de priser, som Fitness World tilbyder. Herudover er der nedskrevet på goodwill på Parkens andre aktiviteter med mio. DKK 3,8. Det fremgår altså, at årsagen til nedskrivningen er et forventet lavere omsætningsniveau, hvilket er indregnet i de fremtidige forventede pengestrømme. 94 (Johnsen, 2009) 95 (Johnsen, 2009) 70

72 Goodwill tilknyttet fitness dk er testet med en diskonteringsfaktor på 10,2 % i årene imod 9,9 % i Vækstfaktoren er i alle årene 2 % og budgetperioden er på 5 år, ligesom det er anbefalet af IAS 36. Parken afgiver først følsomhedsberegninger i 2009 med den begrundelse, at en sandsynlig ændring af de forudsætninger der anvendt i nedskrivningstesten af goodwill tilknyttet fitness dk vil påvirke goodwill værdien, da denne stort set er det samme som den beregnede genindvindingsværdi. I følsomhedsanalysen viser de, hvad en ændring i nøgleforudsætningerne vil medføre af nedskrivningsbehov. Af nedenstående udklip fra Parken årsrapport for 2009 fremgår nøgleforudsætningerne; ændring i antal medlemmer/gennemsnitspris pr. medlem, diskonteringsfaktor, vækstfaktor. Figur 6 - Følsomhedsberegning fra Parkens årsrapport for 2009 I udgangen af 2009 havde fitness dk medlemmer imod året før 96 dvs. at en ændring skulle være omkring 5800 medlemmer alt efter hvor mange flere de har budgetteret med. Dog ser vi, at fitness dk har formået at få medlemmer i 2010 og medlemmer i 2011 primært som følge af tilkøb af 4 centre er det eneste år hvor Parken afgiver følsomhedsoplysninger idet nedskrivningsrisikoen vurderes minimal Påvirkning på regnskabet Udviklingen af de 3 øverste er illustreret i nedenstående graf: 96 (Parken Sport & Entertainment A/S, 2009), side (Parken Sport & Entertainment A/S, 2011), side 58 71