PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Transkript

1 Holstebro Kommune Ulfborg Børnehus PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 9 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 15 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 17 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 26 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 29 6 AFSLUTNING 30

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Kommunens fastsatte indledning

4 Du sidder nu med Holstebro kommunes pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der hvor dagtilbuddene sammen med forældrebestyrelsen beskriver mål og indsatser for den kommende periode. Byrådet i Holstebro kommune har fastlagt rammerne for den pædagogiske læreplan. Læreplanerne skal tage udgangspunkt i Holstebro kommunes Dagtilbudspolitik. Dagtilbudspolitikken bygger på: - Dagtilbudsloven - Byrådets vision - Holstebro kommunes Børne- og Ungepolitik For fortsat at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene i Holstebro kommune, har byrådet valgt at sætte fokus på fire temaer i de kommende år ( ): - Inkluderende lege- og læringsfællesskaber - Trivsel og sundhed - Helhed og sammenhænge - Engagerede og kompetente medarbejdere Den pædagogiske læreplan er fundamentet for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Et vigtigt arbejdsredskab for det pædagogiske personale, der omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet, samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i praksis. Børne- og Ungepolitikken samt Dagtilbudspolitikken omfatter alle børn og unge i Holstebro kommune samt deres forældre og familier. Politikkerne vil herigennem sikre sammenhængen mellem det almene og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med særlige behov. Vidensbaserede indsatser. Holstebro kommune ønsker at arbejde med indsatser med dokumenteret virkning, herunder evidensbaserede (forsknings- og vidensbaserede) metoder.

5 En del af Holstebro kommunes daginstitutioner har eller er i gang med at implementere De Utrolige År (DUÅ) Dagtilbud. Et evidensbaseret program der har fokus på den positive adfærd og relationer, samt fokus på at inkludere børn i de almene udviklings- og læringsfællesskaber. I dagplejen er Holstebro kommune ved at udvikle DUÅ-Dagpleje. Holstebro kommunes samlede inklusionsindsats Holstebro kommunes samlede inklusionsindsats udgør er en indsats på tværs af hele Børn og Unge området. Formålet med den samlede indsats er, at flere børn og unge skal inkluderes i såvel sociale som faglige fællesskaber med henblik på øget trivsel. Dagtilbuddene har udarbejdet en handleplan for inklusionsindsatsen. Der er udbudt forskellige tilbud om kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere. Som tidligere nævnt er et af fokusområderne i Dagtilbudspolitikken Inkluderende lege- og læringsfællesskaber. Dagtilbuddene skal når de beskriver Tiltag i den pædagogiske læreplan indarbejde de mål de har beskrevet i handleplanen for inklusionsindsatsen sådan at der skabes en sammenhæng mellem fokusområde, læringsmål og handleplan. God læselyst! Dagtilbuddets indledning Ulfborg Børnehus s bestyrelse, medarbejder og ledelse har i samarbejde lavet den pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan vil beskrive hvordan vi opfylder målene og derved følger Holstebro kommunes Børn og Unge politik, samt Dagtilbudspolitikken, dette gøres gennem planlægning, dokumentation og evaluering. Den pædagogiske læreplan omhandler arbejdet med de 6 læreplanstemaer, vi går i dybden gennem temaer. I dagligdagen har vi stort fokus på motorik og bevægelse samt på temaerne personlig og social kompetence, da vi er DUÅ institution. God læselyst Illustration 1

6 1.2 Værdier Kommunens fastsatte værdier

7 Hjørnestenen i Holstebro kommunes Børne- og Unge politik er en anerkendende tilgang, som bygger på positive fællesskaber, medborgerskab og de ressourcer enhver besidder. Vores fælles anerkendende børnesyn: I dagtilbuddene ser vi børn som unikke og selvstændige personer, som udvikler sig i et samspil med andre mennesker. Børns udvikling forstås som en helhed, hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider i barnets udvikling ses som tæt forbundne. Derfor tager den pædagogiske praksis afsæt i børnenes trivsel, interesser og potentialer. Værdier i arbejdet med børn og unge: - At skabe muligheder for sunde liv i udfordrende og udviklende miljøer - At børn og unge bekræftes i at have betydning for andre - At børn og unges bidrag gør en forskel for fællesskabet og vækker andres respekt og tillid - At der er dråber af kultur i alt Troværdighed og gensidig respekt ser vi som helt grundlæggende for, at vi kan lykkes som pædagogisk personale i samværet med børnene, i samarbejdet med forældrene og i personalegruppen. Engagement ser vi som den drivkraft, der sikrer, at vi hver dag kan møde barnet, forældrene og hinanden med empati og faglig nysgerrighed. Vi mener, at disse værdier vil være at finde som en rød tråd gennem denne pædagogiske læreplan. Dagtilbuddets værdier

8 Værdier i Ulfborg Børnehus: Dannelse, anerkendelse og socialisering: - Vi voksne er tydelige anerkendende rollemodeller. - Relationsskabende i alle kontekster - Plads til forskellighed i et åbent, ærligt og respektfuldt miljø. - Anerkende barnet ved at støtte, lytte og motivere. - Alle tager del i dagligdagen, hvor ligeværdighed og engagement er drivkraft. Trivsel og tryghed: - Genkendelighed og forudsigelighed med alderssvarende udfordringer. - Føle sig værdsat - Tryghed i et omsorgsfuldt og udviklende miljø. 1.3 Pædagogiske principper Kommunens fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: Dagtilbuddene vil arbejde med at skabe en klar struktur der på den ene side giver mulighed for tryghed gennem ro og forudsigelighed, og på den anden side rummer kompleksitet og foranderlighed 2. Princip: Barnet oplever sig selv som betydningsfuld og medskabende i fællesskaber 3. Princip: Barnet indgår i forpligtende fællesskaber, hvor indlevelse, tolerence, respekt og anerkendelse er fundamentet 4. Princip: Barnet tilegner sig og udvikler et alsidigt sprog 5. Princip: Styrke barnets udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelse 6. Princip: Der skal være mulighed for at deltage i aktiviteter der styrker sundhed, trivsel og livskvalitet 7. Princip: Barnet får kendskab til egen og andres kulturelle baggrund 8. Princip: Barnet udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Vi har en struktur i børnehaven, der starter og slutter ens hver dag, sådan at der skabes tryghed og struktur, hvor der tages udgangspunkt i de ønsker og behov det enkelte barn har. Vi planlægger aktiviteter ud fra de pædagogiske læreplanstemaer, men følger også børnenes initiativer og spontanitet. Børnene tilbydes læring / læringsrum - hvor barnet får mulighed for at vælge fra og til og opleve konsekvenserne deraf. 2. Princip: Det enkelte barn modtages med smil, øjenkontakt og navns nævelse. Sætte ord på betydningen af at være fælles om noget alt fra praktiske opgaver til rollen i legen. At barnet oplever at være noget særligt men også en vigtig holdspiller. 3. Princip: Skabe rum for inkluderende miljøer, hvor barnet tør give udtryk for egne føleleser og behov og aflæse andre børns behov. Lære barnet sociale spilleregler og at håndterer konflikter. Lære barnet at være anerkendende over for mangfoldighed. Inddrage børnene i demokratiske processer og skabe mulighed for udvikling af venskaber og fællesskabsfølelse. 4. Princip: Arbejder med børnene i mindre grupper, sproggrupper og understøtter børnenes sprog. Bruger beskrivende kommentarer i dagligdagen. Alle børn sprogvurderes.

9 5. Princip: Vi har forkus på motorik og bevægelse, både inde og uderummet er indrettet på en sådan måde at børnene kan bevæge og udfordre kroppen. Vi lave aktiviteter hvor sansemotorikken er i centrum og stimulerer/udfordre barnet efter udviklingspotentiale. Vi laver aktiviteter der udfordre barnets grovmotorik, bla. løbegruppe hvor de indgår i et større fællesskab. 6. Princip: Der er ugentlige aktiviter, bla. med værktøjer fra viden til vaner, hvor der vises og tales om sundhed og trivsel. Der tales også om trivsel og sundhed genenm DUÅ dukkerne. Vi prioritere den enkeltes livskvalitet højt og gennem bevægelse, udeliv, leg og vejledning om sund mad med virker vi til at skabe sunde og robuste børn 7. Princip: Lære børn om dansk kultur og traditioner, give børn med fremmed kulturel baggrund, kendskab til det danske kulturgrundlag. Lære børnene om fremmede kulturer og traditioner. Vi fejrer de danske traditioner og inddrager bøger, madlavning og inviterer mennesker med fremmede kulturer indenfor. 8. Princip: Vi prioritere at opholde os så meget som muligt i uderummet, hvor vi sikre tid til fordybelse, hvor børnene er sammen med vidende og engagerede voksne, der giver børnene forståelse for sammenhænge i naturen. Børnene lære at have respekt og forståelse for dyr og planter. Der laves aktiviteter der styrker nysgerrighed og opmærksomhed i naturen. 1.4 Læringsforståelse Kommunens fastsatte læringsforståelse I dagtilbuddet sker børns læring gennem en vekselvirkning mellem tilrettelagte aktiviteter og egne spontane oplevelser og leg. Børnene indgår i fællesskaber der understøtter udvikling, læring og trivsel. De voksne er rollemodeller for børn og voksne, og børn er rollemodeller for hinanden. De voksne bruger deres faglige viden og erfaring til at målsætte, planlægge og igangsætte målrettede aktiviteter samtidig med at de følger og inddrager børnenes kreativitet og læringslyst. På denne måde er der samspil mellem voksen- og børneperspektivet. Dagtilbuddets læringsforståelse I dagligdagen sker læring gennem en vekselvirkning mellem tilrettelagte aktiviteter og spontane oplevelser og leg. I børnehaven er begrebet leg / læring ikke adskilt men et samlet begreb - ingen leg uden læring og ingen læring uden leg. Aktiviteter og læring planlægges på gruppemøder, personalemøder og duåmøder. Der tages udgangspunkt i læreplanerne, alt efter gruppen eller det enkelte barns behov, hvor der dokumenteres gennem billeder og barnets bog, der evalueres skriftligt med SMITTE-model. Vi lære børnene at forskellighed er en styrke og hvordan denne styrke positivt kan anvendes ind i fællesskabet og skabe udvikling og trivsel. Vi er som medarbejdere, i alle henseender, rollemodeller og er meget bevidste omkring vores person både verbalt og nonverbalt kommunikation. Fra Viden til Vaner. Krabbegang ned af bakken

10

11 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Kommunens fastsatte overordnede læringsmål 1. Arbejde med inkluderende lege- og læringsfællesskaber for at skabe trivsel, læring og udvikling for det enkelte barn 2. Målrette det pædagogiske arbejde så alle børn har mulighed for at deltage ud fra forskellige læringsstile, vilkår og baggrund. 3. Gennem en anerkendende tilgang vil vi skabe det bedste grundlag for børnenes udvikling. 4. De fysiske, psykiske og æstetiske rammer skal give mulighed for børns leg i små og store fællesskaber. 5. Iværksætte aktiviteter der er udfordrende, varierende og giver børnene succesoplevelser. 6. Give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati gennem vore aktiviteter og den pædagogiske praksis 7. Arbejde på at integrere fysisk aktivitet som en del af børnenes hverdag, og at børnene udfordres motorisk. 8. At forældre deltager og tager medansvar i udviklingen af inkluderende lege- og læringsfællesskaber, samt understøtter en anerkendende omgangstone Dagtilbuddets overordnede læringsmål Vi arbejder anerkendende, for at opbygge gode og trygge relationer og styrker børns selvværd. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og barnets ressourcer, vi planlægger aktiviteter og udviklingsplaner ud derfra. Vi skaber en tryg og overskuelig hverdag med nærværende og omsorgsfulde voksne, hvor vi støtter det enkelte barn til at udforske og forundres i hverdagen. Vi skaber et bredt tilbud af aktiviteter som styrker barnets fantasi og kreativitet. Vi styrker barnet i fællesskaber og venskaber, hvor vi arbejder med omsorg og verbalt kommentere betydningen ved at hjælpe og støtte hinanden. Vi støtter barnet i at lære af egne og andres erfaringer, ved at lave beskrivende kommentarer Vi lære børnene forståelse, respekt for og accept af forskellighed. Vi lære børnene om medbestemmelse inden for de rammer det enkelte barn magter. Vi skaber fysiske, psykiske og æstetiske rammer der er trygge, stimulerende, udfordrende hvor børn kan lege i mindre eller større fællesskaber.

12 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Kommunens fastsatte læringsmål for børn med særlige behov Vi vil arbejde på at skabe lege- og læringsfællesskaber, hvor alle børn oplever sig selv som anerkendte og aktive deltagere. Som udgangspunkt tilrettelægger vi vore aktiviteter så der dels ydes en sundhedsfremmende og forebyggende indsats og dels en individuel indsats for de børn, der har et særligt behov. Personalet skal sætte fokus på, hvilke metoder og aktiviteter med videre der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov. Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov Børn med særlige behov. Børn med særlige behov er i Ulfborg Børnehus, børn der i en kortere eller længere periode har behov for ekstra pædagogisk opmærksomhed. Børn med særlige behov, inkluderes i grupperne, set ud fra det enkelte barns behov. Der udarbejdes handleplan for hvert enkelt barn i institutionen, ved opmærksomhed på et barn med særlige behov laves yderlig indsatsplan, som kan være med flg. redskaber: SMITTE model Udviklingsplan DPU Tras sprog / motorik udvikling Sprogvurdering Marte Meo Forældrene vil altid blive inddraget ligeså snart vi har fået opmærksomheden på at et barn har brug for ekstra opmærksomhed. Er der behov for ekstern vejledning / støtte enten til personalet eller barnet, vil dette først ske efter samtale og i en dialog med forældrene. Samarbejdspartnere: Henvisning til PPR ( Talepædagog, fysioterapi, ergoterapi og psykolog.) Sundhedsplejerske Tværfaglig forum Socialrådgivere DUÅ ( De Utrolige År). Visitationsudvalget ( ressource/støttepædagog)

13 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion: Alt efter barnets ressourcer og udvikling, indgår barnet i gruppens aktiviteter, hvor der skabes sådanne rammer at barnet oplever forudsigelighed og tryghed. Det gør vi ved at se på det enkelte barn og dets behov og vurderer den mest hensigtsmæssige metode. Vi forbereder barnet verbalt, benytter piktogrammer, beskrivende kommentarer, ændre på rammerne ved behov og sikre at barnet altid har mulighed for at sige fra i situationen. Vi arbejder med at være proaktive, sådan at det opleves som positiv samvær for alle parter. Vi vægter forskellighed højt og arbejder med det i dagligdagen og på den måde lære alle børn at se andre børns ressourcer og lære deraf og også at tage hensyn til andre, og hjælpe de børn, der opleves at have svært ved noget. I Børnehuset er normalitetsbegrebet bredt og bliver defineret for nye medarbejdere. 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Kommunens fastsatte sprogindsats Målet med sprogstimuleringen af de 3-6 årige er, at de gennem leg og samvær med andre - både børn og voksne - udvikler et sprog, der fungerer godt og svarer til deres alder. Desuden skal børnene tidligt stimuleres til at eksperimentere med at læse og skrive. Den sprogstimulerende indsats: - Støtter barnets lyst til og glæde ved at bruge sproget i dagligdagen. - Giver en intensiv og fokuseret støtte til børn med særlige behov. - Skaber sammenhæng for den sproglige udvikling ved overgange mellem institutionerne, fx mellem dagtilbud og skole. Holstebro kommune har valgt at lave sprogvurderinger på alle 3-årige, for at sikre at alle børn støttes og stimuleres i deres sproglige udvikling ud fra individuelle behov. Der er ansat to sprogvejledere i Holstebro kommune, som udarbejder sprogvurderinger og giver vejledning i forbindelse med tosprogede børn. Holstebro kommune har i de sidste par år deltaget i nogle forskellige sprogprojekter bla. SPELL projektet, som er et systematisk målrettet program der understøtter børns sprog og læseforudsætninger (3-6 år). I 2015 deltager en del af institutionerne i projektet "Sprog i samspil". Dagtilbuddets sprogindsats

14 Vi arbejder bevidst med anerkendende kommunikation, både verbalt og nonverbalt. Vi har øjenkontakt når vi kommunikerer. Vi taler med afdæmpede stemmer og er meget bevidste om eget sprog og personlig udtryksformer. Vi bruger DUÅ nonverbale tegn i hverdagen, som børnene også lære at benytte indbyrdes. Vi arbejder systematisk med sprogstimulation endvidere sprogvurderer vi alle 3 årige børn samt før skolestart. Vi støtter og inspirerer børns nysgerrighed over for symboler, tal og bogstaver. Vi arbejder med dialog og aktiv lytning. Vi udfordre børnene til sproglig kreativitet. Vi arbejder med højtlæsning, dialogisk læsning, spil, rim & remser, gentage korrekte ord-ved fejludtale, benytter Ipad til sproglig stimulation, stiller HV spørgsmål i dialogen, bruger beskrivende kommentarer og afholder ved behov sproginspirerende møder. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Kommunens fastsatte arbejde med overgange og sammenhæng - Overgange tilrettelægges, så der hos det modtagende tilbud er et kendskab til barnet og dets ressourcer. - Der samarbejde tværgående for at sikre gode overgange. - Overgange tilrettelægges, så forældre informeres og inddrages. - Samarbejdet mellem forældre og fagpersoner er gensidigt forpligtende. Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng Ved indskrivning i Børnehuset, udsendes invitation til informationsmøde i børnehuset til forældrene. Her informeres der om kommunens og institutionens overordnede rammer, regler og principper. Her drøftes de forventninger, hver part måtte have og aftaler der måtte være behov for at indgå i forhold til den enkelte familie. Derefter rundvisning i institutionen. På dette møde opfordres forældrene til at kontakte den enkelte gruppe, for at aftale besøg og drøfte hvor mange besøg barnet har brug for inden opstart, og specifik om hvordan forældrene forventer opstarten skal foregå. Der er indgået en samarbejdsaftale med de kommunale dagplejere, som med forældrenes samtykke, viderebringer oplysninger på spørgsmål vi har stillet, som letter barnets overgang fra dagpleje til børnehave -ex. hvordan trøstes barnet bedst- når det ikke er forældrene der trøster osv. Fra vuggestue i Børnehuset til børnehave, er børnene i vuggestuen i hele denne periode knyttet til børnehaven og kender både børn og personale. Derudover vil vuggestuen lave overlevering til børnehaven, samt invitere forældrene til et informationsmøde vedr. overgangen. Den sidste måned før opstart vil vuggestuen intensivere besøg i den gruppe barnet skal tilknyttes. Det sidste år, før børnene skal starte i skoleregi, danner vi en gruppe med de ældste børn 1-2 gange ugentligt, som der samarbejder med SFH på Ulfborg skole. Der planlægges forskellige arrangementer i årets løb, som foregår både på skolen og i børnehuset. Børnene får sidste dag barnets bog udleveret, som viderebringes til skolen I april måned indbydes til overleveringssamtaler, dette foregår i børnehuset, hvor forældre, personale fra børnehave, sfh og skole deltager.

15 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng De kommunale dagplejere kommer 1 gang ugentligt på legepladsen fra april til oktober, hvor de leger sammen med vuggestue- og børnehavebørn, og der planlægges aktiviteter efter børnegruppen. Her møder alle børnene de voksne fra børnehaven. Der er mulighed for at dagplejerne kan benytte børnehusets hytte hele året rundt. Når et barn i dagplejen har fået plads i børnehuset, kommer dagplejeren på besøg i gruppen 1-2 gange, hvor dagplejeren har alle dagplejebørnene med på besøg, hvor de leger og dagplejeren overgiver de informationer der er relevante og som forældrene på forhånd har givet lov til dagplejeren overleverer. - Informationsmøde for forældre -velkomstfolder - Overleveringsmøder - samarbejdsaftaler - besøg i institutionen 1-2 gange eller efter behov af dagplejeren - besøg af barn og forældre i gruppen - alle de gange forældre og børn har behov for. - Skolekonference om børn med særlige behov Overgange må børn gerne se frem til

16 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Ulfborg Børnehus er en integreret institution 0-6 fordelt med 2 børnehave grupper og 1 vuggestue gruppe. Børnehuset er normeret til 56 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. Pr har vi indmeldt 74 børn, der er fordelt således: årgang : 11 børn årgang 2012: 18 børn årgang 2011: 19 børn årgang 2009/2010: 26 børn. Pr. 1.9 har vi indskrevet 16 to-sprogede børn, hvor andet sprog er: rumænsk, arabisk, polsk, lettisk, ungarsk og kurdisk. Personale består af: 1 Leder 6 Pædagoger 5 medhjælpere 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Følgende viser den forventede procentvise fordeling på de 6 læreplanstemaer, som er angivet i den pædagogiske læreplan: Fordeling i % Alsidig personlig udvikling 20,0 Sociale kompetencer 20,0 Sproglig udvikling 18,0 Krop og bevægelse 20,0 Naturen og naturfænomener 11,0 Kulturelle udtryksformer og værdier 11,0 Kommentar: Vi finder alle læreplanstemaer vigtige, men prioriterer personlig og sociale kompetencer sammen med krop og bevægelse højest, herefter sproglig kompetence. Disse 4 læreplanstemaer har vi fokus på, da vi ønsker at gøre vores børn med robuste og sunde, sådan de har de bedste forudsætninger for indlæring.

17 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Praksisfortællinger Foto Barnets bog Iagttagelser/observationer 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: SMTTE DUÅ udviklingsplan Dokumentation og evalueringsskemaer 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi arbejder med at udvikle pædagogisk praksis, på personalemøder og gruppemøder, hvor vi evaluerer og analysere på udviklingsplaner, temaevalueringer og anden dokumentation der er relevant i given situation. På personalemøderne vil der ud fra evaluering og analyse laves nye handle - udviklingsplaner - dette er fast punkt under både tema og udviklingsplaner. Centrale indsatsområder vil blive evalueret løbende og der vurderes på udvikling af mål hvert kvartal. Kulturelle udtryksformer.

18

19 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: - Sikre sig at barnet føler sig set, passet på, holdt af og værdsat. - bidrage til at barnet udvikler selvværd og selvtillid, for at kunne bearbejde de oplevelser og udfordringer barnet vil møde og kunne tackle modstand og konflikter. - Anerkende at barnet acceptere os, reagere på egne følelser og hjælpe barnet med at identificere og reagere hensigtsmæssigt på andres følelser(glæde følelser, ked af, væmmelse og bange) - Vi støtter op og styrker barnet i at være selvhjulpen. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Barnet på vej mod 4 år At have indlevelse i andre trøster selv eller henter en voksen, der kan trøste respektere andres ønsker og behov viser forståelse og omsorg over for andre At handle selvstændigt deltager aktivt i samspil med andre kommer med forslag til sin egen rolle i leg og aktiviteter insisterer på at blive lyttet til og forstået At være psykisk robust lytter til andres forslag i fx leg og forsøger at håndtere konflikter er åben for nye udfordringer kan håndtere afslag fra andre børn Barnet på vej mod skole At have indlevelse i andre udtaler og viser forståelse for andres adfærd og meninger udsætter egne behov til fordel for andres og tilbyder andre sin hjælp opfordrer og inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab At tage vare på egen personlig integritet fortæller, hvad det vil være med til og ikke med til kræver sin ret til at beskæftige sig med det, som det selv har valgt argumenterer for at blive lyttet til og forstået At være psykisk robust viser mod ved at tage nye initiativer og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter

20 giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står ved dem håndterer andre børns udfordringer og afvisninger TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi modtager barnet hver dag med øjenkontakt, et smil og godmorgen med barnets navn. Gør verbalt opmærksom på, at vi er glade for du kom i børnehaven. Samt farvel til afsked som afslutning på dagen. 2. Tiltag: Anerkende barnet og dets følelser, guide verbalt ved konflikter og bruge duådukkerne til at snakke konkurrence og konflikthåndtering i grupperne. 3. Tiltag: Give barnet lov til at sige fra i legesituationer og hjælpe med at sætte ord på, så det ikke opleves negativt for nogen af parterne 4. Tiltag: Sikre os at stille børn får samme kontakt og opmærksomhed, som de børn der selv sørger for opmærksomhed. 5. Tiltag: Give plads og tid til at ØVE sig, så barnet udvikler så stor selvhjulpenhed som muligt i forhold til udviklingspotentialet. 6. Tiltag: Opmuntre barnet til at turde prøve / udøve lidt mere end det gør ex. løbe lidt længere 7. Tiltag: Når barnet er optaget af noget, følge op på det - være medskabende. 8. Tiltag: Fortælle forældrene hvad barnet er optaget af, og omvendt - en rød tråd 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Skabe rum for, at barnet føler sig inkluderet i gruppen, hvor barnet lære at håndtere konflikter i et miljø hvor barnet tør give udtryk for egne følelser og behov, hvor barnet lære at aflæse og forstå andres følelser og behov. Lære barnet om sociale spilleregler målrettet børnegruppen. Lære barnet at være anerkendende. Være med til at skabe mulighed for udvikling af venskaber / fællesskaber. Inddrage børnene i demokratiske processer MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Barnet på vej mod 4 år At indgå tætte relationer til andre har en eller flere venner er opmærksom på andre børns humør og følelser

21 opsøger leg og aktiviteter sammen med andre børn At indgå i samspil med andre er opmærksom på og viser hensyn til andre børn deler materialer og legetøj med andre børn håndterer konflikter gennem dialog At kommunikere og forstå følelser har forståelse for andres behov og grænser fortæller, hvad det vil være med til og ikke være med til giver udtryk for egne følelser Barnet på vej mod skole At etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet 'ven' hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber At indgå i samspil med andre snakker med andre om sine tanker og følelser lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i samtaler udtrykker tolerance og accept over for andre At handle i sociale fællesskaber samarbejder, søger fælles løsninger og indgår kompromisser fortæller om, at aftaler, regler i lege og spil skal overholdes og gør det selv forhindrer at andre udelukkes fra fællesskabet TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med social kompetence angivet: 1. Tiltag: Vi vil komme omkring de sociale spilleregler ved samling, hvor duådukkerne vil være i dialog med børnene omkring regler. 2. Tiltag: Støtte i konflikter, hjælpe med handle anvisninger, så de selv lære at løse problemer 3. Tiltag: Sætte ord på følelser, fortælle hvorfor de gør som de gør. 4. Tiltag: Lære at tage hensyn til hinanden og drage omsorg 5. Tiltag: Bruge litteratur til at fortælle om forskelligheder / være rollemodeller 6. Tiltag: Anerkende andres og respektere voksne og andre børns beslutninger. 7. Tiltag: Være med til at bestemme og ved valgmuligheder bestemmer flertallet 8. Tiltag: vise demokrati ved at børnene vælge sange, aktiviter osv. på skift 9. Tiltag: Iagttage børn på legepladsen - hjælpe børn der har behov for det ind i fællesskabet.

22 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Gode rollemodeller der er bevidste om eget sprog og personlig udtryksform. Arbejde systematisk med sprogstimulation. Motiverer børn til at finde interesse i tal og bogstaver. Arbejde med dialog og aktiv lytning. Opfordre til sproglig kreativitet. Igangsætte sproglige aktiviteter også ud fra det enkelte barns behov. Igangsætte sproggrupper ved behov. Være opmærksomme på to-sprogede børn tilegner sig det danske sprog. EVALUERINGSRESULTAT - MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Barnet på vej mod 4 år At bruge og forstå sproget bruger sproget til at skabe kontakt, få hjælp og konfliktløse kan svare detaljeret på spørgsmål med en længere forklaring synger spontant kendte eller selvdigtede sange At kommunikere med sin omverden kan anvende sproget som primær kontakt til andre børn og voksne kan modtage og forstå en besked kan digte videre på en historie og fortælle med At forstå sprogets regler og vise interesse for skriftsprog viser interesse for bogstaver og tal kan føre en samtale med en indledning og afslutning, og kan holde gang i en samtale begynder at lege med ordrim fx hus-mus, hat-kat Barnet på vej mod skole At forstå og bruge sproget situations-uafhængigt svarer meningsfuldt på spørgsmål om 'hvordan', 'hvorfor', 'hvem' og 'hvad' genfortæller en hændelse og fortæller om noget, som kan eller skal finde sted siger lange komplekse sætninger med 'fordi' og 'som' At kommunikere med sin omverden fortæller sine oplevelser sammenhængende håndterer problemer og konflikter ved hjælp af sproget snakker om og kan benytte forskellige teknologier At eksperimentere med skriftsproget benytter ord, tal og bogstaver i leg tolker, hvad logoer og skilte symboliserer genkender de fleste bogstaver og skriver enkelte ord

23 TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi læser, laver dialogisk læsning, børn fortæller og vi skriver historier ned. Vi kigger i billedbøger og fortæller historier ud fra billederne 2. Tiltag: Vi laver aktiviteter med sange, rim og remser. Arbejder med rytmer og klapper stavelser 3. Tiltag: Vi har bogstaver og tal både som opslag og som aktivitet. 4. Tiltag: Vi arbejder med beskrivende kommentarer 5. Tiltag: Vi gentager sproglige fejl korrekt fremfor rettelser 6. Tiltag: Vi taler med børnene og spøger ind med hv spørgsmål 7. Tiltag: Vi sprogvurderer alle børn som 3 årige og igen inden skolestart 8. Tiltag: Vi opfordrer forældre til at læse og hjælper gerne med materiale 9. Tiltag: Støtter op, giver tid, når et barn vil fortælle/beskrive noget. Guider børnene i at udtrykke sig hensigtmæssigt i for hold til andre. 10. Tiltag: Opretter små sproggrupper ved behov. Vi billedliggør sproget ved hjælp af fotos og tegn til at udvide ordforråd og sprogforståelse 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Formidling af sunde levevaner, kost, motion og bevægelse. Vi skaber rammer både inde og ude der styrker og motivere børnene til motorisk udfoldelse. Vi styrker både fin og grov motorik. Vi arbejder målrettet med børns sansemotorik. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Barnet på vej mod 4 år At være selvhjulpen i hverdagen klarer toiletbesøg med hjælp vasker hænder alene efter toiletbesøg, inden spisning osv. kan udføre små opgaver på egen hånd At være kropsbevidst

24 bruger kroppen sikkert i forskellige forhindringer og terræn afstemmer kropssproget til situationen ved glæde, frygt, vrede, smerte og ked-af-det-hed udfordrer sin egen kropslige formåen fx løber hurtigere, klatre højere op At mestre grundbevægelser kan gå ned af en trappe og skifte fod ved hvert trin kan hinke på et ben kan kaste en stor bold retningsbestemt og gribe den ud fra kroppen Barnet på vej mod skole At være selvhjulpen i hverdagen klarer af-og påklædning samt toiletbesøg tager passende tøj på i forhold til årstiden og vejret hjælper til med praktiske gøremål At være kropsbevidst handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige udfordringer beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, smerte og ked-af-det-hed fortæller om og beskriver sin krop og alle sine sanser At mestre koordinering af grundbevægelserne mestrer to eller flere forskellige bevægelser samtidigt veksler mellem at være i kropslig ro og i bevægelse udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Vi lære børnene at vaske hænder før spisning og hvorfor. 2. Tiltag: Vi snakker sund / usund kost - og har temadage hvor vi laver sund mad 3. Tiltag: Vi har inderum hvor vi har skabt et fysisk miljø som gør at barnet motiveres til fysik udfoldelse og sansning. 4. Tiltag: Vi stimulere alle sanser men specielt har vi fokus på vestibilærsansen/labyrentsansen - vi drejer, hænger med hovedet ned, gynger ol. samt på den taktile sans, hvor vi har wellnessdage 5. Tiltag: Børnene skal så vidt muligt selv kravle op, ned, rundt om, igennem i forbindelse med toiletbesøg, i garderoben, ved tab af ting, cykle, save/flytte brænde 6. Tiltag: Der planlægges aktiviteter der målrettet styrker fin-og eller grovmotorik i hvert tema 7. Tiltag: Der laves og tales om sund mad i forbindelse med temadage. 8. Tiltag: De voksne skal være rollemodel i at fejle og øve sig kropslig

25 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med natur og naturfænomener angivet: Vi giver børnene rum og tid til fordybelse hvor de udforsker og undre sig i naturen. Vi lære børnene at tage hensyn i naturen både til planter og dyr. vi videreformidler viden omkring naturen gennem brug af ex. ipad. Vi giver kendskab til årets gang. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Barnet på vej mod 4 år At vise lyst og interesse for oplevelser i naturen færdes trygt i naturen bruger bevidst materialer fra naturen i sin leg bruger legen til at gå på opdagelse og lære naturen og dens forhold at kende At have kendskab til dyr og planters livsbetingelser undersøger insekter og dyrs færden under jord, blade og sten kender almindelige dyr og planter og ved hvor de bor kender årstiderne og døgnets skiften At være nysgerrig over for og forstå naturen og dens fænomener kender ugedage og årstider kender til og kan have dialog om vind, temperatur og nedbør undersøger, hvordan dyrene, fx myrer færdes i naturen og kan studere dem over længere tid Barnet på vej mod skole At eksperimentere med naturens materialer afprøver og udvider sine grænser afprøver, hvad naturens materialer kan anvendes og holde til omtaler og benytter kategorier som vægt, form, længde og antal, når barnet undersøger og reflekterer over naturens materialer At have indsigt i dyrs og planters livsbetingelser undersøger og spørger til dyrs og planters livsbetingelser fortæller om dyrs levesteder og levemåder fortæller om tegn på døgnets og årstidernes skiften At efterleve adfærdsreglerne i naturen rydder op, fjerner affald og passer på dyrs og planters liv og betingelser spørger til, hvad der er spiseligt, giftigt, sundt, usundt, i orden og ikke i orden tilpasser sin adfærd efter fælgende regler og normer TILTAG

26 I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Vi går i de grønne omgivelser i Ulfborg bla. i anlægget, laburintskoven, spejderskoven - vores skovafsnit-hvor der er tid til fordybelse 2. Tiltag: Når vi er i skoven finder vi planter og dyr, og sammen med børnene finder vi det på ipad og på den måde indhente viden. 3. Tiltag: vi taler om årstiderne og har dem indlagt i temaerne året rundt. Vi oplever årets gang i naturen- taler om vejrfænomener 4. Tiltag: Vi taler om hvor kommer maden fra og smager på forskelligt mad. 5. Tiltag: Vi parterer dyr, der er kørt over, koger kranier 6. Tiltag: Vi laver bålmad, bål, brænder af og snitter 7. Tiltag: Vi indsamler naturmaterialer og bruger det til kreative formål. 8. Tiltag: Vi arbejder med børnenes tiltag omkring insekter, planter og småkravl. 9. Tiltag: vi bruger jord-sand-vandlege og arbejder vådt - tørt- kosistens- kold/varmt 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Vi er kulturformidlere i bred betydning, hvor vi lære om dansk kultur og tradition, hvor vi også lære om andre kulturer. Vi styrker børnenes kreative og musiske udvikling. Inspirerer til kreativ udfoldelser. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Barnet på vej mod 4 år At være kreativ opbygger rolle- og fantasilege sammen med flere børn deltager i kreative aktiviteter og større projekter over længere tid har kendskab til forskellige udtryksformer som dans, sang, teater og udstillinger At forstå egen kultur og være opmærksom på andres kultur genkender traditioner og tilbagevendende begivenheder fx fastelavn, sommerfest osv. undersøge og vil gerne forstå det, der er anderledes barnet har kendskab til sit eget navn/efternavn, alder, familie, bopæl

27 At være aktiv medskaber af kulturelle fællesskaber kan genfortælle et eventyr eller en fortælling i legen eksperimenterer med fantasisprog og skøre sange forstår og bidrager til dagtilbuddets hverdagsaktiviteter Barnet på vej mod skole At være kreativ deltager og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformer fortæller om følelser og ideer, som udeløses i mødet med forskellige kulturelle udtryk former i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder sig ud og kombinerer nogle af disse At forstå egen og andres kulturer leger rolle- og andre børnelege fortæller om forskellige kulturer og traditioner begrunder sin interesse i at deltage i kulturelle aktiviteter At forstå etiske og moralske emner og dilemmaer begrunder med ord og viser med adfærd en optagethed af etiske dilemmaer spørger og reflekterer over livet og døden i tale og leg forholder sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert og mellem sandhed og løgn TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Vi deltager i arrangementer på bibliotektet, teateret, skolen, efterskolen og plejehjemmet 2. Tiltag: Vi fejre danske traditioner og taler om andre kultures traditioner - bla. jul, fastelavn, påske osv. 3. Tiltag: Vi har bordskik og dialogen om hvorfor vi gør sådan 4. Tiltag: Vi har bøger om andre kulturer 5. Tiltag: Vi har udklædning, som der kan inddrages i legen 6. Tiltag: Vi synger, spiller, danser laver teater, bordteater 7. Tiltag: Vi har materialer som børnene kan benytte og vi giver inspiration til brugen af det 8. Tiltag: Vi anereknder hinandens forskelligheder(børn, forældre og kollegaer) 9. Tiltag: Vi er opmærksomme og formidler danske traditioner 10. Tiltag: Vi arbejder med temaer og kreative værkstedsaktiviteter Fællesskab i positiv samvær

28

29 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Institutionen er indrettet så den dækker de behov børnene har i den aldersgruppe. Vi spørger børnene til samling og individuelt, hvad de kunne tænke sig at have i børnehuset - puderum, dukkekrog, mindre rum, større rum, motorik rum eller andet. Nye huler, bygge / konstruktion udendørs, hvordan de kunne tænke sig børnehaven.de har medindflydelse på hvilke miljøer de begår sig i. Vi inspirere og motivere børnene til at bruge andre rum / miljøer end deres fortrukne, for at de skal opleve de kan og tør. Vi ændre i indretningen alt efter børns behov, udvikling og forespørgsel. 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Vi vil fra vores faglighed, børnemiljøvurderinger og udsagnene fra børnene i dagligdagen, skabe rummelige læringsmiljøer, hvor vi er forandringsparate og klar til at afprøve nye tiltag.

30 6 AFSLUTNING Vi arbejder ud fra de 6 læreplanstemaer med et tema som fokus pr. måned. Vi vil på personalemødet efter hvert tema evaluerer og analysere på forløbet for at se om forløbet og læringen blev optimal, eller hvilke ændringer og tiltag der skal i spil. Der laves evaluering efter hver aktivitet - og over samlet forløb pr. måned. Ulfborg Børnehus Holmegade Ulfborg Tlf Holstebro.inst.dk - Ulfborg Børnehus Leder : Helle Kronbæk Madsen. Souschef: Anne Mette K Madsen Udviklingsplanen revideres ultimo december 2016

31 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1