1. møde i Referencegruppen for revision af vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Transkript

1 R E F E R A T Emne 1. møde i Referencegruppen for revision af vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Mødedato Fredag den 21. juni 2013 kl Sted Sundhedsstyrelsen, indgang 2, Islands Brygge 67, 2300 København S mødelokale 501, 5. sal Deltagere Bente Møller, Sundhedsstyrelsen (formand) Lene Brøndum Jensen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sven Erik Bukholt, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Annette Søberg Roed, Statens Serum Institut Sanna Dragholm, Socialstyrelsen Anne Thuen, Arbejdsmarkedsstyrelsen (deltog i stedet for Jens Zebis) Thomas Ibsen Jensen, Danske Regioner Birgitte Harbo, Danske Regioner Winnie Brandt, Region Hovedstaden Jens Bejer Damgaard, Region Midtjylland Alice Morsbøl, Region Nordjylland Anne Øster Hjortshøj, Region Sjælland Annette Lunde Stougaard, Region Syddanmark (deltog i stedet for Mads Haugaard) Christian Harsløf, KL Lise Holten, KL Torben Laurén, KKR Hovedstaden Lars Kirkegaard, KKR Midtjylland (deltog i stedet for Jens Peter Hegelund Jensen) Leif Serup, KKR Nordjylland Helle Linnet, KKR Sjælland Gitte Duelund Jensen, KKR Syddanmark (deltog i stedet for Carsten V. Lund) Anna Mette Nathan, PLO Liselotte Grønvald, PLO Tue Raphael Hansen, Dansk Sygeplejeråd Marianne Jensen, Dansk Sygepleje Selskab Ulla Rosenkvist, FOA Casper Mortensen, Danske Fysioterapeuter Beate Jarl, Ergoterapeutforeningen Lise Lind, Danske Patienter Knud Kristensen, Danske Handicaporganisationer 12. juli 2013 Sagsnr /2/ Reference REN T E fobs@sst.dk Sekretariat: Barbara Hjalsted, Sundhedsstyrelsen Bjørn Ursin Knudsen, Sundhedsstyrelsen (Afbud) Jo Coolidge, Sundhedsstyrelsen

2 Margit Nørgård, Sundhedsstyrelsen Rune Eeg Nordvig, Sundhedsstyrelsen Steen Dalsgård Jespersen, Sundhedsstyrelsen Tóra Haraldsen Dahl, Sundhedsstyrelsen Janni Stauersbøll Kramer, Sundhedsstyrelsen Cecilia Lawson Vinje, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Afbud Jens Zebis, Arbejdsmarkedsstyrelsen (Anne Thuen deltog i stedet for) Mads Haugaard, Region Syddanmark (Annette Lunde Stougaard deltog i stedet for) Jens Peter Hegelund Jensen, KKR Midtjylland (Lars Kirkegaard deltog i stedet for) Carsten V. Lund, KKR Syddanmark (Gitte Duelund Jensen deltog i stedet for) Peter Torsten Sørensen, DSAM Lisbeth B. Lintz Christensen, Lægeforeningen Referat af 1. møde i Referencegruppen for revision af vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Velkomst og præsentation v/bente Møller, Sundhedsstyrelsen (SST) Deltagerne blev budt velkommen og takket for at ville deltage i referencegruppen. Dernæst fulgte en præsentationsrunde. 2. Introduktion til referencegruppens arbejde v/bente Møller, Sundhedsstyrelsen og Lene Brøndum Jensen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (SUM) Lene Brøndum Jensen orienterede om, at der i referencegruppen til trods for at denne primært har til opgave at rådgive SST i forbindelse med revision af vejledningen om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler også skal drøftes input til SUM s bekendtgørelse om ditto. Det blev samtidig understreget, at sundhedsaftalerne og dermed det kommende arbejde i referencegruppen er højt prioriterede i regeringen. Sundhedsaftalerne anses som yderst centrale for sundhedsvæsnet ikke mindst i relation til ønsket om at indfri de målsætninger om sammenhængende patientforløb, der skitseres i det sundhedspolitiske udspil samt i evalueringen af kommunalreformen. Tidsplan Revision af henholdsvis bekendtgørelse og vejledning vil ske sideløbende. At der i fremtiden skal udarbejdes fem sundhedsaftaler én i hver region forudsætter samtidig en mindre ændring af sundhedsloven. Et lovforslag forventes fremsat i starten af det nye folketingsår og vedtaget ultimo Revisionen af Side 2

3 henholdsvis bekendtgørelse og vejledning forventes ligeledes afsluttet ultimo SUM udtrykte i den forbindelse forståelse for, at tidspunktet for offentliggørelse af bekendtgørelse samt vejledning vil udfordre aftaleparterne i forbindelse med udarbejdelsen af næste generation af sundhedsaftaler. Den inddragende proces samt høringen burde dog betyde, at parterne har kendskab til kravene til de kommende sundhedsaftaler inden deres endelige vedtagelse. Referencegruppen havde ikke yderligere kommentarer til tidsplanen. Referencegruppens opgaver og sammensætning SST redegjorde for referencegruppens opgaver jf. fremsendte kommissorium. Referencegruppen skal rådgive SUM og SST, der har ansvaret for udarbejdelse af henholdsvis bekendtgørelse og vejledning. Medlemmerne af referencegruppen skal afgrænse og kvalificere indsatsområderne samt de tværgående temaer gennem deres viden om praksis samt erfaring med udfærdigelse og implementering af sundhedsaftaler. I forhold til tidligere revisioner af vejledningen er referencegruppen denne gang bredere sammensat. Udover medlemmer fra regioner, kommuner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), er der således til denne referencegruppe udpeget repræsentanter fra flere faglige organisationer og selskaber samt ikke mindst fra patient/bruger-organisationerne. Den bredere sammensætning skyldes bl.a. ønsket om et styrket fokus på det borgernære sundhedsvæsen og den brede definition af indsatsområdet rehabilitering og træning. 3. De overordnede rammer for de nye sundhedsaftaler v/lene Brøndum Jensen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Lene Brøndum Jensen gennemgik de væsentligste elementer i det udsendte notat, der beskriver de rammer, som regeringen har fremlagt for næste generation af sundhedsaftaler. Formål med revision af bekendtgørelse og vejledning Overordnet er sigtet med revisionen af bekendtgørelse og vejledning at sikre, at sundhedsaftalerne i endnu højere grad understøtter sammenhængende patientforløb og samarbejdet mellem kommuner og regioner, herunder almen praksis. I rammerne for de nye sundhedsaftaler vil der være et styrket fokus på implementering og opfølgning på sundhedsaftalerne med fokus på nationale indikatorer, fælles målsætninger mellem regioner og kommuner samt systematisk opfølgning. Dette kræver særligt udvikling af indsatsområderne samt fortsat fokus på udvikling og implementering af indikatorer til monitorering ikke mindst i forhold til de nye indsatsområder. Endvidere kan sundhedsaftalerne styrkes ved at forpligte almen praksis til at indgå yderligere i disse. I den forbindelse blev referencegruppen informeret om, at lovforslag om almen praksis (L 227), som blev fremsat den 28. maj 2013 Side 3

4 (vedtaget den 27. juni 2013), netop indeholder elementer, der vil forpligte almen praksis i forhold til sundhedsaftalerne. Der var generel opbakning til de overordnede rammer blandt medlemmerne i referencegruppen. Region Nordjylland gjorde opmærksom på, at der i regioner og kommuner allerede er et velfungerende set up for udarbejdelsen af sundhedsaftaler. Det blev påpeget, at begrebet det borgernære sundhedsvæsen bør foldes ud, og at alle parter skal kunne se sig selv i det og føle ejerskab. Hvad angår indsatsområderne, blev et behov for skærpelse af væsentlige definitioner ligeledes pointeret. KL fandt det væsentligt, at sundhedsaftalerne bliver brugt til at udvikle fremtidens sundhedsvæsen. Notaterne skønnes at indeholde væsentlige elementer, men en konkretisering af, hvordan snitfladerne skal håndteres, mangler. Godt med større fokus på psykiatrien. KL advokerede herudover for en adskillelse af det politiske og det faglige/tekniske/administrative i sundhedsaftalerne. Det kan ske ved, at der aftales nogle politiske målsætninger, som der er opbakning til i både kommunalbestyrelser og regionsråd, og at der så herunder indgås administrative aftaler om den konkrete implementering. PLO fandt det relevant, at almen praksis får en central rolle i sundhedsaftalerne. Hvis PLO skal forpligtes mere, er det vigtigt, at PLO deler opfattelsen af, hvilke opgaver de praktiserende læger skal løse. Derfor ser PLO gerne, at PLOregion bliver aftalepart. Socialstyrelsen takkede for inddragelsen i arbejdet, og fremhævede, at borgere bør anskues som hele borgere, således at der ved de enkelte indsatser tages hensyn til borgerens samlede livssituation. Ergoterapeutforeningen påpegede, at der bør tilstræbes en fornuftig afgrænsning i forhold til, hvad sundhedsaftalerne skal, henholdsvis ikke skal, løse. Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) ønskede, at der kommer fokus på beskæftigelse i sundhedsaftalerne. Fra både KL og Region Midtjylland blev der forsikret om, at der er fokus på beskæftigelsesområdet i både kommuner og regioner. Sundhedskoordinationsudvalg Der lægges op til, at sundhedskoordinationsudvalgene (SKU) skal have en stærkere rolle. Årsagen hertil er dels, at der nu kun skal indgås fem sundhedsaftaler, dels at SKU erne i større omfang skal sikre færdiggørelse og implementering samt årlig revision af sundhedsaftalerne. Region Nordjylland tilkendegav støtte til SKU s styrkede rolle, men ytrede derudover ønske om, at SKU sammensættes med udgangspunkt i paritetsprincippet. KL hilste ligeledes SKU s styrkede rolle velkommen. Side 4

5 Danske Handikaporganisationer (DH) kvitterede for, at patientorganisationerne nu er inddraget. Inddragelsen ses gerne videreført til det konkrete arbejde med sundhedsaftalerne, herunder eventuelt ved deltagelse i SKU, så det ikke kun sker indirekte gennem patientinddragelsesudvalgene. Derudover ønskes inddragelse gennem høring. Region Midtjylland bemærkede, at tidsplanen for udarbejdelse af sundhedsaftalerne er udfordrende for regioner og kommuner, idet der afholdes både kommunal- og regionalvalg den 19. november KL pegede på, at der skal sikres koordination mellem SKU og praksisplanudvalg mv. I forhold til sammensætning af SKU anser KL det for hensigtsmæssigt, at der sikres lokale frihedsgrader. Indikatorer Region Nordjylland og KL påpegede begge, at udviklingen af nationale indikatorer og målsætninger ikke må udgøre en hæmsko for lokale udviklingsaftaler og -projekter. Region Midtjylland ytrede ønske om, at muligheden for at tilvejebringe tværsektorielle data styrkes, idet tværsektorielle mål kræver tværsektorielle data. Data bør endvidere være på cpr-nr.-niveau med henblik på opgaveoverdragelse, så begge sektorer kan tage højde for den anden sektors iværksatte indsatser. Tværsektorielle data vil dertil kunne kaste lys over, hvor det er, det går galt i nogle patientforløb. Danske Fysioterapeuter ytrede ønske om, at der i forbindelse med arbejdet med indikatorer kommer større fokus på effekt, da det er effektmål, der bedst afspejler kvalitet. Statens Serum Institut (SSI) gjorde opmærksom på, at data for effektmål kan være svære at udvikle. SSI vil gerne understøtte sundhedsaftalerne med data. Dette vil kræve løbende dialog ikke mindst med KL da det primært er i kommunerne, at der skal udvikles nye data. Der arbejdes fortsat på, hvordan man ud fra data kan få bedre overblik over samspillet mellem sektorer. Fem sundhedsaftaler én i hver region Der var generel enighed om, at det er en god ide, at der fremover kun skal indgås én sundhedsaftale i hver region. KKR Sjælland nævnte, at rammen med kun fem sundhedsaftaler vil stille krav til kommunikationen mellem kommunerne i en region. For at imødekomme ønsket om en aftale, som alle kommuner kan se sig selv i, er det vigtigt, at der sikres fleksibilitet i aftalerne. KKR Nordjylland gav ligeledes udtryk for vigtigheden af, at rammerne for aftalerne ikke bliver for rigide. Godkendelse af sundhedsaftaler Side 5

6 SUM oplyste, at SST fortsat vil skulle godkende sundhedsaftalerne. Godkendelsesproceduren er endnu ikke fastlagt, men vil blive beskrevet i bekendtgørelse og vejledning. Side 6

7 Der blev af Region Nordjylland udtrykt ønske om, at rammerne for SST s godkendelse af sundhedsaftalerne bliver præcist beskrevet i vejledningen, samtidig med at kravene til aftalerne ikke bliver for rigide. I denne sammenhæng rejste Region Nordjylland spørgsmål om, hvorvidt den årlige revision af sundhedsaftalerne vil kræve ny godkendelse. Hertil svarede SUM, at der formentlig kun vil kræves ny godkendelse af en revideret sundhedsaftale i tilfælde af væsentlige ændringer. En nærmere beskrivelse af, hvad væsentlige ændringer vil sige, vil indgå i vejledningen. Opsummerende noterede SUM, at det er vigtigt, at de nye rammer med fem aftaler lader plads tilovers for lokal udvikling, fx i form af lokale spydspidsprojekter, så længe der er tale om videreudvikling og ikke afvigelser fra den generelle sundhedsaftale. I forhold til patient/bruger-inddragelse kunne SUM notere sig, at der er stor interesse fra organisationerne i forhold til at deltage. Med hensyn til indikatorer er det vigtigt, at disse understøtter arbejdet, samt at de afspejler de indsatser, som de er skabt til at monitorere. 4. Forslag til fremtidige indsatsområder i sundhedsaftalerne v/bente Møller, Sundhedsstyrelsen Drøftelsen tog udgangspunkt i SST s notat Indsatsområder og tværgående temaer i de nye sundhedsaftaler. Notatet tager udgangspunkt i det sundhedspolitiske udspil og evalueringen af kommunal reformen. Rammer og målsætninger for revisionen Det er et bevidst valg, at vejledningen skal struktureres efter de obligatoriske indsatsområder, herunder snitflader, og ikke være inddelt efter målgrupper. Det skal dog i den sammenhæng understreges, at SST er bevidst om, at indsatsområderne ikke kan ses uafhængigt af hinanden. Ofte vil en patient/borger samtidig modtage indsatser, der knytter sig til flere indsatsområder. De kommende sundhedsaftaler skal understøtte udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen, ligesom der skal større fokus på samtidige forløb. Endelig skal somatik og psykiatri sidestilles, samtidig med at brugerinddragelse skal stå mere centralt. Danske Regioner spurgte til forslaget om, at samarbejdet mellem sygehuse og almen praksis også kan indgå i aftalerne. SST svarede til dette, at det i nogle tilfælde kan være relevant også at fastlægge krav til dele af samarbejdet mellem sygehuset og almen praksis i sundhedsaftalen, når det er relevant for samarbejdet med kommunen. Et eksempel på dette er rettidig afsendelse af epikriser, som er en nødvendighed for, at samarbejdet mellem almen praksis og hjemmesygeplejen kan fungere hensigtsmæssigt. Indsatsområder Sundheds IT er nyt indsatsområde. Rehabilitering og træning bredes ud, så indsatsområdet ikke kun omhandler genoptræning efter indlæggelse. Psykiatrien styrkes og integreres i alle indsatsområder. Side 7

8 Der var bred enighed i referencegruppen om, at de valgte indsatsområder modsvarer de fremtidige behov i sundhedsaftalerne. Referencegruppen støttede herudover det øgede fokus på psykiatrien. Danske Patienter (DP) gav opbakning til det valgte fokus på indsatser frem for målgrupper. DH gjorde opmærksom på, at de socialpsykologiske indsatser og dertilhørende snitflader bør indgå i sundhedsaftalerne. Derudover findes det vigtigt, at psykiatrien ikke bliver glemt, i tilfælde af at psykiatrien ikke længere skal være et selvstændigt indsatsområde. Der bør derfor yderligere skabes større klarhed over, hvordan ligestilling mellem somatik og psykiatri reelt kan sikres. Her kan eventuelt overvejes en tidsbegrænset positiv forskelsbehandling af psykiatrien. Region Nordjylland bemærkede hertil, at psykiatrien ikke må blive glemt. De nye indsatsområder levner plads til, at psykiatrien indgår på tværs, men der er måske samtidig en iboende risiko for, at den alligevel glemmes. Også SUM og Socialstyrelsen påpegede denne problemstilling. DP udtrykte tilfredshed med, at rehabilitering er blevet et indsatsområde. Afgrænsningen mellem rehabilitering og forebyggelse bør dog uddybes. DH påpegede hertil, at rehabilitering også bør omfatte psykiatrien, og at det er vigtigt, at rehabilitering forstås bredere end som bare genoptræning. KL ydede grundlæggende støtte til de foreslåede indsatsområder. Dog skal de skæres til, så de udelukkende omhandler indsatser, der er egnede til at indgå i en sundhedsaftale. Opsummerende fremhævede SST, at der er bevidsthed om overlappene mellem de valgte indsatsområder. Derfor skal det understreges, at indsatsområderne skal ses som en fælles ramme og ikke som individuelle afgrænsede søjler. SST er samtidig opmærksom på at sikre psykiatrien det rette fokus, herunder overvejer SST at supplere referencegruppen med en yderligere udpegning for at sikre, at psykiatrien bliver endnu bedre repræsenteret i referencegruppen. Slutteligt vil SST forsøge at skærpe brugen af begreber, herunder både faglige og organisatoriske. Tværgående temaer SST oplyste indledningsvis, at nogle af de tværgående temaer mest hensigtsmæssigt beskrives samlet, mens andre bedst beskrives sammen med de enkelte indsatsområder. Referencegruppens medlemmer var enige om, at de oplistede tværgående temaer er relevante. Der blev dog samtidig ytret ønske om, at det i vejledningen bliver mere klart, hvordan indsatsområder og tværgående temaer skal kobles i sundhedsaftalerne. Side 8

9 DH påpegede, at social ulighed kun er én form for ulighed. Det kan overvejes også at inddrage andre former, herunder eksempelvis kønsmæssige. Derfor bør det tværgående tema måske i stedet hedde Lighed i sundhed. Drøftelsen af målsætningen om fleksibel brug af sundhedsvæsnets ressourcer gav anledning til, at Region Nordjylland foreslog, at rådgivning skal gøres til et tværgående tema. Endvidere blev det understreget, at rådgivning både kan gå fra regioner til kommuner og vice versa. KL nævnte i den forbindelse, at der bør tilstræbes klare rammer for den regionale rådgivningsforpligtelse. Region Midtjylland bemærkede, at sammenhæng i indsatser ikke kun skabes med indsatsområder og tværgående temaer. Sammenhæng skabes ligeledes gennem tilgængelige data på cpr-nr.-niveau, så den behandlende instans kan tage højde for tidligere iværksatte indsatser. Ergoterapeutforeningen understregede, at det er vigtigt, at hjælpemidler indgår som et element i alle indsatsområder. 5. Videre proces og næste møde SST meddelte referencegruppen, at der vil blive lagt information om det igangsatte revisionsarbejde på sst.dk. Informationerne vil primært omhandle formål, tidsplan for høring og offentliggørelse samt medlemmerne af referencegruppen. Hvad angår udtalelser om revisionen af vejledningen til pressen, opfordredes medlemmerne af referencegruppen til udelukkende at udtale sig på egne vegne samt til ikke at udtale sig om, hvad andre siger på referencegruppemøderne. Mødemateriale tilstræbes sendt til referencegruppen mindst en uge før det pågældende møde. 6. Eventuelt Der var ingen punkter til drøftelse under eventuelt. Side 9