Mediekonkurrence for skoler Stop børnearbejde

Transkript

1 Mediekonkurrence for skoler Stop børnearbejde

2 2

3 Indhold Kære lærer Del 1: Om konkurrencen 1. Konkurrencen 1.1 Regler 1.2 Bedømmelse 1.3 Vindere 1.4 Tidsplan 1.5 Kom godt i gang med Redaktionen 1.6 Kom godt i gang med WordPress 1.7 Brug af fotos Del 2: Om temaet 2. Børnearbejde 2.1 Fakta om børnearbejde 2.2 Hvorfor er der børnearbejde? 2.3 Hvor er der børnearbejde? 2.4 Hvad laver børnearbejdere? 2.5 Hvem har ansvaret? 2.6 Har børn rettigheder? Del 3: Viden og inspiration 3. Ekstra til læreren 3.1 Når eleverne interviewer 3.2 Medierelevante links 3.3 Nyttige links vedrørende børnearbejde Hjælp til Redaktionen eller Wordpress Kopiark 5.1 Otte råd til et godt interview 5.2 Ni gode råd til layout 5.3 Tjek før tryk

4 4

5 Kære lærer Du har tilmeldt dig og din klasse til mediekonkurrencen, som løber af stablen i uge 9, 10, 11 og Konkurrencen er et samarbejde mellem Politiken, Ekstra Bladet og IBIS. Sammen har vi en hel masse at tilbyde dig og dine elever! Børnearbejde er en global problemstilling, som berører mange millioner børn i verden. Ved at arbejde med børnearbejde vil dine elever få indblik i et komplekst problem, som både involverer politikere, virksomheder, forældre og helt almindelige forbrugere. Et problem, som ikke har nogen lette løsninger, men hvor første skridt er at skabe opmærksomhed hos almindelige mennesker. Vi ønsker med materialet at give dig de allerbedste muligheder for at forberede dine elever på at sætte børnearbejde på dagsordenen via medierne. Derfor præsenterer vi i sammenhæng med dette hæfte et elevunivers på som vil være live i midten af januar Sitet vil indeholde information, inspiration og genveje til hjælp, der er lige til at anvende før, under og efter jeres medieuge. Dette hæfte er bygget op således: Del 1 beskriver de formelle retningslinjer og hjælpeværktøjer, som primært omhandler det praktiske vedrørende de medieværktøjer, I skal anvende. Del 2 behandler temaet børnearbejde og kan bruges direkte som inspiration til din undervisning. Del 3 er ekstra til læreren med gode fif og links. Rigtig god fornøjelse med projektet! Louise Abildgaard Grøn Projektchef, Politiken Skole og Ekstra Bladet Skole Anne Margrethe Hefting Kampagneleder, IBIS 5

6 6

7 Del 1 Om konkurrencen 7

8 1. Konkurrencen Eleverne skal lave en avis eller et nyhedssite. Eller begge dele. Avis: Elevernes avis skal produceres i avisværktøjet Redaktionen, som er en interaktiv platform, der simulerer dele af en autentisk journalistpraksis, organiserer samarbejde og strukturerer læring. Via interaktion med mediet giver avisproduktionen således eleverne mulighed for at udforske og forstå de problemstillinger, som temaet Børnearbejde signalerer. Nogle uger efter deadline vil I modtage 1000 trykte eksemplarer af jeres helt egen avis. I kan omdele de 1000 eksemplarer i jeres lokalsamfund, så I kan være med til at sætte dagsordenen og oplyse befolkningen om netop de problematikker, som I fokuserer på i jeres avis! Nyhedssite: Nyhedssitet produceres i WordPress via en adgang, I modtager på mail, før I går i gang. Jeres site hostes således på vores server. WordPress er et åbent system, som alle kan anvende og mange af jeres elever kender det måske allerede, men i denne konkurrence har vi udvalgt nogle temaer, som I skal anvende. På politiken.dk/skole vil I, når vi nærmer os konkurrencen, kunne læse mere om, hvordan man laver et nyhedssite. Og et par uger før konkurrencen vil du modtage en mail med vigtige oplysninger, så hold øje med din mail. Husk at integrere lyd, video, gallerier osv. Der er faktisk ingen begrænsninger, når I laver et nyhedssite. 8

9 1.1 Regler Avis Fredag i den uge, hvor I har tilmeldt jer, skal avisen sendes til tryk via Send til tryk -knappen i Redaktionen i læreradministrationen senest klokken 17. Bemærk, det er kun den lærer, der har oprettet avisen, som kan sende avisen til tryk. I bestemmer selv, om I vil lave en 4 siders avis eller en 8 siders avis. Aviserne vurderes særskilt. Dvs. 4 siders aviserne i én pulje og 8 siders aviserne i en anden pulje. Muligheden for at vælge sideantal fremkommer, når avisen oprettes i Redaktionen. Nyhedssite Klassens nyhedssite produceres online i WordPress via den indgang, som vi mailer til jer nogle uger før konkurrencen. Hold øje med din mail og kontakt os på skole@pol.dk, hvis du ikke senest to uger inden konkurrencestart har modtaget en mail fra os. Mailen bliver sendt til den mailadresse, du har oplyst ved tilmelding. Fredag klokken 17 i den uge, I har tilmeldt jer, må I ikke arbejde mere på jeres site. I bestemmer selv, hvor meget I vil integrere på jeres site af videoer, fotos osv. 9

10 1.2 Bedømmelse Alle elevernes produkter bliver bedømt af journalister på Politiken samt repræsentanter fra IBIS. Generelt lægges der i både avis og nyhedssite vægt på: At emnet børnearbejde er behandlet fra mange, og gerne originale, vinkler. At eleverne har lavet opsøgende journalistik uden for skolen med et bredt udvalg af typer og kilder. At der blandt artiklerne er solohistorier eller nye/anderledes vinkler inden for emnet. At artiklerne er skrevet journalistisk med brug af for eksempel nyhedstrekanten, direkte citater og andre journalistiske virkemidler såsom underrubrikker og mellemrubrikker. Og på nyhedssite ved brug af for eksempel video. At der er tilstræbt objektivitet i artiklerne med en skarp adskillelse fra opinionsstoffet. At der er variation i genrerne, lige fra nyheden og reportagen til portrættet og baggrundshistorien. At sproget er læseværdigt og tilpasset målgruppen. Undgå stavefejl, slåfejl og grammatiske fejl. At layoutet er overskueligt med adskillelse mellem artiklerne, der er prioriteret på siden/siderne. At siden/siderne har flotte illustrationer i form af egne fotos, grafikker og/eller tegninger. 10

11 1.3 Vindere Da der er flere klassetrin og flere produkter, vil der være flere 1. pladser i forskellige kategorier. 1. pladserne er som vist nedenfor. En klasse, som både laver nyhedssite og avis, kan godt vinde for eksempel bedste avis i klasse, uden at deres nyhedssite vinder. Og ligeledes kan en klasse, der både laver nyhedssite og avis, vinde som bedste nyhedssite, uden at deres avis vinder. I kategorien klasse kåres: Bedste avis på 4 sider Bedste avis på 8 sider Bedste nyhedssite I kategorien klasse kåres: Bedste avis på 4 sider Bedste avis på 8 sider Bedste nyhedssite Særpris på tværs af klassetrin: Prisen gives til den klasse, der bedst har formået at skabe sammenhæng mellem deres nyhedssite og avis. Den klasse, som har integreret andre medier i deres produkt og som generelt har lavet et samlet produkt, som er lige i øjet! I alt er der således syv klasser, der vinder en førstepræmie. Vi kan endnu ikke løfte sløret for præmien, men vi kan love, at det bliver sjovt. 11

12 1.4 Tidsplan Medio januar Elevunivers live på mediekonkurrence og adgangsoplysninger til Word- Press sendes via mail til de lærere, der har tilmeldt deres klasse til nyhedssite. Uge 9, 10, 11 og 12 Konkurrencen er i gang. En klasse er tilmeldt én uge. Deadline Fredag i den uge, I deltager, er der deadline. Klokken 17 skal der være trykket på send til tryk hos de, som laver avis. Dem, som laver site, skal stoppe med at arbejde på samme tidspunkt. Uge 13, 14 og 15 Aviser trykkes og leveres løbende til skolerne. Selvom I er flere klasser på én skole, er det ikke sikkert, aviserne kommer på samme tid. Uge Bedømmelse. Uge 18 Vinderne offentliggøres på politiken.dk/skole, og lærerne kontaktes direkte. 22. maj Kåring af vinderne i København. 12

13 1.5 Kom godt i gang med Redaktionen Vi giver her nogle konkrete gode råd til, hvordan du som lærer bedst muligt kommer i gang og dermed får det bedst tænkelige undervisningsforløb med din klasse, når I skal lave avis med Redaktionen. Du må gerne oprette en avis allerede nu og lege i systemet, så du kender det bedst muligt, inden konkurrencen skydes i gang. Find Redaktionen på politiken.dk/skole. Log ind med dit UNI- login. Se introvideoen i Redaktionen, som starter, når du logger på. Orienter dig i manualen, som ligger i Redaktionen. Opret en testavis i god tid inden konkurrencens start, så du kender systemet og dets opbygning. Brug dit UNI-Login til at logge ind med. Der er alle elever på din skole automatisk tilknyttet, så det er nemt at gå i gang med at oprette redaktioner du skal blot klikke på din klasse. Tjek, at alle elever i din klasse fremkommer. Bemærk, at det er den tilsynsførende for skolekom på jeres skole, der kan rette til, hvis der skulle være nogle elever, der mangler. Følg de gode råd, som forklares flere steder i Redaktionen og i fasefilmene. På den måde sikrer I jer blandt andet, at I ikke skal bruge for lang tid i layoutfasen og at I får nogle supergode aviser. OBS: Slet ikke alt på skabelonerne med det samme. Slet kun et element ad gangen, efterhånden som I har noget at placere der i stedet for. Dermed bliver disponeringerne på siderne gode. Bemærk, at Redaktionen kommer bredt omkring den journalistiske genre og indeholder alt, hvad I har brug for, når I skal lave avis. 1.6 Kom godt i gang med WordPress WordPress er et af verdens allermest udbredte online publiceringsværktøjer, og det bliver brugt af tusindvis af blogs og websites verden over. Hvis du selv har en blog, kender du måske allerede WordPress og det brugervenlige interface, der er målrettet mod online publicering. Nogle uger inden I skal i gang, sender vi jer login-oplysninger (brugernavn og kodeord) samt manual til, hvordan du udgiver med WordPress. WordPress er gratis at installere og bruge, så hvis I vil have jeres helt egen blog eller hjemmeside, når mediekonkurrencen er slut, kan I enten installere WordPress hos jer selv eller oprette jer på WordPress.com. 13

14 14

15 1.7 Brug af fotos Jeres avis skal selvfølgelig have flotte fotos, der illustrerer lige netop det, I vælger at sætte fokus på. Vi anbefaler, at eleverne tager flest mulige billeder selv og laver illustrationer til deres egne artikler så vidt, det er muligt. Det handler om at være opfindsom lad eksempelvis eleverne være hinandens modeller for at iscenesætte og illustrere en problematik. Husk altid: Korrekt billedkreditering også når det er et billede fra Pressefotos. Fotografnavnet er allerede skrevet her, men I skal huske at trække det ind på siden, når I layouter. Et foto må aldrig blot krediteres med for eksempel Google. Der er altid en fotograf til et foto og man skal have tilladelse til at anvende et billede fra baser, hvor man ikke har fri adgang. Fotos fra nettet er i udgangspunktet ulovlige at bruge. Husk også, at fotos fra nettet oftest er i lav skærmopløsning, hvilket betyder, at de vil blive pixellerede, når de skal trykkes i en avis, hvor opløsningen skal være ca. fire gange så stor som normal skærmopløsning. Hvis I anvender POLFOTO via jeres SkoDa-abonnement, skal I hente billedet i fuld opløsning og ikke kun anvende det, som I ser i udstillingen hvis der står POLFOTO, Corbis eller lignende på billedet, betyder det, at I ikke har lov til at bruge det. På skabelonerne til siderne i layoutfasen kan I se, hvor store vi anbefaler, billederne skal være. Beskær dem i et program på computeren, for eksempel Microsoft Picture Manager. På har vi lavet en fotobase med billeder fra hele verden, som I må bruge i jeres aviser og på jeres websites. Her gælder samme regler: husk kreditering af fotograf og den rette billedopløsning. På siden er det også beskrevet, hvordan I bedst muligt henter billederne ned. 15

16 16

17 Del 2 Om temaet 17

18 2. Børnearbejde Når der skal arbejdes med medier, skal der selvfølgelig også researches. Eleverne skal selv i gang med at samle informationer, der skal benyttes i deres artikler. Men i det følgende giver vi dig som lærer noget viden om emnet. På findes der tilsvarende til dine elever. Børnearbejde er en kompleks problemstilling, som kan betragtes fra mange perspektiver. For at gøre det overskueligt for dig og dine elever at arbejde med problematikken, er materialet både dette og elevuniverset stopbornearbejde.dk/mediekonkurrence inddelt, så det besvarer klassiske journalistiske hv-spørgsmål. Via spørgsmål som hvorfor er der børnearbejde? og hvem har ansvaret? kan I komme godt rundt om temaet børnearbejde. Hensigten med dette afsnit er at give dig et overblik over, og viden om, emnet børnearbejde, en introduktion til elevuniverset på internettet og inspiration til din undervisning og forløbet med mediekonkurrencen. På www. stopbornearbejde.dk/mediekonkurrence kan du og dine elever finde masser af information og inspiration til arbejdet. Ved at arbejde med temaet børnearbejde kan I være med til at sætte fokus på en global problemstilling, som påvirker millioner af børns liv verden over hver eneste dag. 2.1 Fakta om børnearbejde Der findes over 215 millioner børnearbejdere i verden. Det svarer til, at hvert syvende barn i verden er børnearbejder. Over halvdelen af verdens børnearbejdere lever i Asien. Den sydlige del af Afrika har dog den største andel af børnearbejdere; her er hvert fjerde barn børnearbejder. I Asien og Latinamerika falder antallet af børnearbejdere, men i det sydlige Afrika er antallet stigende. 18

19 Der er tale om børnearbejde, når arbejdet er skadeligt for et barns uddannelse, helbred eller fysiske, psykiske, moralske eller sociale udvikling. For børn under 15 år gælder det alt arbejde, som står i vejen for, at barnet kan få en uddannelse. For børn under 18 år gælder det alt farligt arbejde. Det er altså ikke børnearbejde, når et barn hjælper til derhjemme efter skole eller går med reklamer en gang om ugen. Fire ud af ti børnearbejdere i verden er under 12 år gamle. 60% af verdens børnearbejdere arbejder i landbruget. 7% af verdens børnearbejdere arbejder i industri, altså f.eks. på fabrikker eller på byggepladser. 26% af verdens børnearbejdere arbejder i servicesektoren, hvor de f.eks. arbejder på hoteller, restauranter, i busser eller hos private, hvor de udfører huslige opgaver, ofte under meget dårlige forhold. Kun hver femte børnearbejder får penge for sit arbejde, for langt de fleste arbejder hjemme hos deres familie. 115 millioner børn i verden udfører arbejde af særligt farlig karakter. Det kan være i miner, hvor de arbejder i smalle skakter i mørke og dårlig luft. Arbejde med farlige sprøjtegifte i plantager eller i stenbrud, hvor både knogler og lunger tager skade er andre eksempler på farligt børnearbejde. 19

20 20

21 2.2 Hvorfor er der børnearbejde? Årsagerne til børnearbejde er mange, men overordnet kan man nævne fire årsager: fattigdom, ulighed, globalisering samt dårlige skoler og tradition. Fattigdom Fattigdom er en af de primære årsager til børnearbejde. Fattige familier har ikke råd til at sende deres børn i skole og vælger derfor at holde dem hjemme eller sende dem væk for at arbejde. Det er dog en udbredt misforståelse, at børnearbejde eksisterer, fordi familierne ikke kan klare sig uden børnenes indtægt. Børnene tjener nemlig ofte så lidt, at de ikke bidrager ret meget til familiens økonomi. Samtidig er børnearbejde med til at presse lønniveauet, så også de voksne tjener mindre. Dårlige skoler og tradition En anden årsag er, at skolernes niveau mange steder er så lavt, at børnene ikke lærer nok til at bestå eksamen. Når skolernes og undervisningens niveau ikke er højt nok til, at børnene får en brugbar uddannelse, kan forældrene ofte ikke se noget formål med at sende deres børn i skole, og så vælger de i stedet at lade børnene arbejde. Hvis børnene sendes i en dårlig skole, kan det betyde, at de ikke kvalificerer sig til at tage en videregående uddannelse. De har samtidig ikke lært det fag, som deres forældre arbejder med, fordi de har gået i skole i stedet. Det betyder, at de står uden muligheder for at finde et godt arbejde, og på den måde kan dårlige skoler være næsten ligeså skadeligt for et barns fremtid som børnearbejde kan. Mange steder ligger skolerne desuden så langt væk, at små børn ikke har mulighed for at komme derhen. Samtidig har forældrene ofte ikke råd til at sende børnene i skole, fordi skoleuniformer og bøger koster penge. Hvis forældrene ikke selv har gået i skole, er det måske naturligt for dem som en del af familiens tradition, at deres børn også skal lære et håndværk i stedet for at komme i skole. 21

22 Ulighed Globalt set falder antallet af fattige i verden, men samtidig er uligheden stigende. Ulighed i et land kan gøre det svært for fattige at opnå rettigheder som ordentlige lønforhold eller adgang til uddannelse, fordi de fattige er nederst i hierarkiet og ikke har nogen magt i samfundet. Handelsbetingelser som for eksempel told kan desuden gøre varer dyrere, hvilket bevirker, at fattige lande presses på prisen og derfor må producere varerne billigst muligt. Det kan for eksempel ske ved brug af børnearbejdere. Globalisering Globaliseringen medfører, at virksomheder flytter deres produktion til lande med lave produktionsomkostninger. De økonomiske fordele for et fattigt land kan i nogle tilfælde få myndighederne til at se igennem fingre med børnearbejde med henblik på at tiltrække internationale virksomheder, som kan skabe arbejdspladser. På sigt bevirker dette imidlertid, at landet fastholdes i fattigdom, fordi børnearbejderne ikke får en uddannelse. 22

23 23

24 2.3 Hvor er der børnearbejde? Over hele verden er der børn, der arbejder, men dem, vi kalder børnearbejdere, lever især i verdens fattigste lande. Her ses en regional oversigt over verdens børnearbejde du og dine elever kan læse mere om de typer af arbejde, der udføres, på elevuniverset på under temaet Hvor er der børnearbejde?. Asien Over halvdelen af verdens børnearbejdere lever i Asien, og Indien har den kedelige rekord som det land med flest børnearbejdere. Det anslås, at hvert 8. barn i Indien er børnearbejder. Afrika Børnearbejde er også meget udbredt i store dele af Afrika, hvor omkring hvert 4. barn syd for Sahara arbejder i stedet for at gå i skole. Næsten en tredjedel af alle verdens 215 millioner børnearbejdere lever i Afrika, og det sydlige Afrika er det eneste sted i verden, hvor antallet af børnearbejdere er steget de senere år i stedet for at falde. 24

25 Latinamerika Børnearbejde er mindre udbredt i Latinamerika end i Afrika og Asien, men det er dog stadig et stort problem i visse lande. Et eksempel er Guatemala, hvor der findes mere end 1 million børnearbejdere. Totalt set er hvert 10. barn i Latinamerika børnearbejder. Europa og USA Cirka tre procent af verdens børnearbejdere lever i USA og Europa. I eksempelvis Ukraine og Rumænien lever mange børn af at tigge eller vaske biler. I det sydlige USA findes en del illegale immigranter, som arbejder i plantager sammen med deres børn. Danmark For 100 år siden var der også børnearbejdere i Danmark. Børn knoklede som mælkedrenge, i landbruget og på fabrikker, og det gik hårdt ud over deres skolegang og uddannelse. I dag går alle danske børn i skole. Mange skoleelever har fritidsarbejde for at tjene ekstra lommepenge. Der eksisterer en lang række regler angående unge under 18 år og fritidsjobs. Alligevel går det galt indimellem. Hvert år får ca. 500 børn og unge under 18 år en arbejdsskade, og tre af dem dør af det. Forældre til unge under 18 år med fritidsarbejde kan straffes, hvis de ved, at deres børn arbejder under ulovlige eller sundhedsskadelige forhold og alligevel ikke gør noget ved det. 25

26 kan få undervisning af uddannede lærere. Mange forældre vælger derfor at lade børnene arbejde i stedet for at gå i skole. I nogle tilfælde udfører børnene farligt arbejde med skarpe macheter, giftige sprøjtegifte og tunge læs. Hasselnødder Hasselnødder vokser på træer i store plantager og høstes i sommerhalvåret. 75 % af verdens hasselnøddeproduktion foregår i Tyrkiet, som sælger nødderne videre til hele verden. Mange børn bruger sommerhalvåret på at plukke hasselnødder i plantagerne sammen med deres forældre. Det betyder, at børnene tages ud af skolen i op til seks måneder om året for at køre rundt til forskellige plantager og sælge deres arbejdskraft. 2.4 Hvad laver børnearbejdere? Der er desværre børnearbejde involveret i en lang række af de produkter, vi omgiver os med og indtager til daglig. Herunder kan du se en række eksempler på produkter, som ofte er produceret af børnearbejdere. Sko/læder De fleste af de skomærker, vi kender, får deres sko produceret i lande som Kina, Vietnam og Indien. I de lande er det udbredt, at årige børn arbejder med at forarbejde læder, lime skosåler på eller sy sko sammen. Arbejdet involverer ofte farlige kemikalier. Børn er normalt kun involveret i starten af processen, før materialerne når frem til de store skofabrikker. De kendte skomærker bruger ikke børnearbejdere på deres egne fabrikker, og det er derfor meget svært at spore, hvilke mærker der bruger børnearbejde. Tøj En stor del af det tøj, vi kan købe i Danmark, kommer fra Asien. Her er det billigere at ansætte folk til at sy tøjet, men desværre er det også sværere at kontrollere, om der bliver brugt børnearbejde. Bomuld er en vigtig ingrediens i tøjproduktionen. Bomuld vokser på bomuldsplanten og plukkes normalt med hænderne. Der findes store bomuldsplantager i for eksempel Peru og Usbekistan, og børnearbejde er udbredt i bomuldsplantagerne i begge disse lande. Kakao Kakao bliver hovedsageligt dyrket i Afrika, og især Elfenbenskysten og Ghana dyrker meget kakao. Frugterne dyrkes oftest på små familiebrug, hvor børnene hjælper forældrene med at passe kakaotræerne. I kakaodistrikterne er der ofte mangel på gode skoler, hvor børnene 26

27 Guld Guld bruges ikke kun til smykker, men også i telefoner, computere og mp3-afspillere. En tiendedel af verdens guldproduktion bruges i elektronik. Der sælges mange telefoner og computere rundt om i verden, og det har fået efterspørgslen på guld til at stige. Den store efterspørgsel har startet en slags guldfeber i store dele af Afrika, Latinamerika og Sydøstasien, hvor illegale guldminer skyder frem. De illegale miner bliver ikke kontrolleret af regeringerne, og derfor er børnearbejde udbredt her. Børnearbejdet kan blandt andet involvere kviksølv, som bruges til at skille guldet fra jorden. Børnene har hverken handsker eller masker på, når de arbejder med det farlige kviksølv, som er kræftfremkaldende og farligt for både lunger og lever Frugt og grønt Meget af det frugt og grønt, vi spiser her i Danmark, stammer fra Afrika, Asien og Latinamerika. En del af de frugter og grøntsager, vi får fra ulande, stammer fra plantager, som bruger børnearbejde. Arbejdet er ofte både hårdt og farligt, fordi børnene bærer tunge læs, arbejder med macheter eller bruger giftige sprøjtemidler. Fisk Børnearbejde i fiskerisektoren er udbredt i nogle lande. Problemet forekommer især i Afrika og Asien, men også i Latinamerika må mange børn dykke efter fisk, reparere fiskenet, rense, tilberede eller sælge fisk. De fleste børn arbejder sammen med deres familier, men nogle ansættes til meget lav løn af fremmede arbejdsgivere. Trafficking er også udbredt inden for fiskeriet. 27

28 Byggemateriale Mursten, cement og grus er alt sammen lavet af småsten. Disse sten kommer nogle gange fra stenbrud i ulande som Guatemala. Desværre findes der også børnearbejde i stenbruddene, og det kan være en meget farlig form for arbejde. Det er hårdt for kroppen at hugge i de hårde sten med en tung hammer, og det kan give skader på børns knogler. Støvet fra stenene giver også ofte børnene betændelse i lungerne. 28

29 29

30 2.5 Hvem har ansvaret? Problematikken omkring børnearbejde er meget kompleks, og der findes ikke en simpel løsning, der kan eliminere børnearbejde globalt. Det skyldes ikke mindst, at ansvaret for at stoppe børnearbejde både ligger hos virksomheder og politikere, på skriveborde i FN og i din egen indkøbskurv, når du handler ind. Virksomheder og CSR Verdens virksomheder spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af børnearbejde. Det sker bl.a. ved, at virksomheden sikrer, at alle produkter, der indgår i produktionen, er blevet fremstillet på ansvarlig vis. Det vil sige under ordentlige løn- og arbejdsforhold og uden brug af børnearbejde. Når en virksomhed arbejder med at sikre en ansvarlig produktion, kaldes det Corporate Social Responsibility, som forkortes CSR. På dansk taler vi om en virksomheds sociale ansvar. Ansvaret betyder, at virksomheden skal holde styr på alle led i leverandørkæden. I Danmark har de største virksomheder pligt til at arbejde med CSR, selv om der ikke er regler for, hvordan og hvor meget de skal gøre. Det er langt fra alle virksomheder i Danmark, der arbejder med CSR. CSR er blevet et globalt fænomen, og FN har opstillet ti principper, som virksomheder kan følge for at sikre ansvarlighed i produktionen. De ti principper kaldes Global Compact, og ordningen er frivillig. Du kan læse mere om Global Compact på elevsitet eller på Global Compacts hjemmeside Politikere Politikere i ilande kan tage ansvar ved at indføre mere åbenhed og kontrol med de varer, som importeres til EU. De kan for eksempel kræve, at virksomhederne oplyser, hvor og hvordan varerne er produceret. Bekæmpelse af børnearbejde kan også ske via bistanden, for eksempel ved at styrke uddannelsessystemer i fattige lande, så skolen udgør et bedre alternativ til børnearbejde. I dag giver Danmark 0,8 % af BNP til udvikling i ulandene. Selvom næsten alle verdens lande har tilsluttet sig FN s børnekonvention og/eller ILO s konvention om børnearbejde, er børnearbejde udbredt i mange af verdens fattige lande, hvilket blandt andet skyldes korruption. Forbrugere Forbrugere har også et ansvar ved at kræve, at de varer, de køber, er produceret uden brug af børnearbejde. Ved at købe produkter, som er produceret ansvarligt, kan man være med til at påvirke virksomhederne. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, men man kan for eksempel se efter Fairtrade-mærket eller læse om virksomhedens CSR-strategi på deres hjemmeside. Børnenes forældre Børnearbejderes forældre har også et ansvar for, at deres børn arbejder i stedet for at gå i skole. Årsagerne til, at forældre fravælger skolen, kan som nævnt ovenfor være, at den nærmeste skole ligger for langt væk eller ikke er god nok til, at børnene lærer noget. I stedet kan de så lære et håndværk eller at dyrke jorden på familiens farm. Det er derfor vigtigt at oplyse forældrene om, at en god uddannelse kan give deres børn en bedre fremtid og være en vej ud af fattigdom. 30

31 2.6 Har børn rettigheder? Børn har rettigheder. Det fastslår bl.a. FN s konvention om barnets rettigheder, som blev vedtaget på FN s generalforsamling i FN s Børnekonvention Børnekonventionens officielle navn er Konventionen om Barnets Rettigheder. Den bliver også kaldt for verdens børns grundlov og gælder for alle børn under 18 år. 193 lande i verden har tiltrådt Børnekonventionen, og ud af FN s medlemslande er det kun USA og Somalia, der ikke er tiltrådt konventionen. Danmark ratificerede Børnekonventionen i 1991 og har derfor pligt til at implementere den. Foto Udgangspunktet for Børnekonventionen er, at barndommen er vigtig, og at børn er en sårbar gruppe i samfundet, som skal beskyttes. Børnekonventionen siger, at børn har samme rettigheder som voksne, og den sikrer, at børn overalt i verden har de samme rettigheder. Konventionen er delt op i 54 afsnit. Hvert afsnit kaldes en artikel. I forhold til børnearbejde er artikel 32 central, da den handler om, at børn ikke skal arbejde på samme måde som voksne. I relation til debatten om børnearbejde taler man om det gode børneliv. Børn skal have tid til at lege, lære og udvikle sig til at leve et børneliv. Danske børns rettigheder Udover Børnekonventionen har vi i Danmark nogle love, som yderligere sikrer danske børns rettigheder i forhold til arbejde. I Arbejdsmiljølovens kapitel 10 er der regler for, hvor mange timer børn må arbejde, og hvilken slags arbejde de må have, når de er under 18 år. I loven står der, at børn må arbejde, fra de er 13 år. Så længe de er under 18 år, skal de dog have tilladelse af deres forældre til at arbejde. 31

32 32

33 Del 3 Viden og inspiration 33

34 3. Ekstra til læreren 3.1 Når eleverne interviewer Når eleverne skal lave interview, stiller vi nogle eksperter til rådighed i IBIS, som eleverne enten kan ringe til eller spørge på Facebook. Læs mere nedenfor. Eleverne bør også ringe til alle mulige kilder, som er relevante for dem. Der er faktisk ingen begrænsninger - og de fleste vil tale med elever, når de præsenterer projekt og formål. Børnearbejds-telefonen I konkurrenceugerne sidder der hver dag fra kl IBIS-frivillige klar ved telefonerne til at svare på elevernes spørgsmål om børnearbejde. Eleverne er meget velkomne til at benytte sig af telefonen, men de kan selvfølgelig også researche sig frem til andre eksperter og kilder, de kan anvende i deres artikler og indslag. Børnearbejdstelefonen kan træffes på Husk, at dine elever skal være godt forberedt, når de laver et interview. På kopiarket på side 38 er der gode råd til et godt interview, som dine elever sikkert kan bruge. Om Facebook Eleverne kan også bruge Facebook til at få svar på deres spørgsmål. IBIS-frivillige sidder klar ved tasterne og kan besvare elevernes spørgsmål online til glæde for alle klasser, der deltager i konkurrencen. Spørgsmålene kan stilles på vores facebook-side stopbornearbejde. Opfordr også gerne dine elever til at poste korte updates om arbejdet i klassen. Og laver I nyhedssite, opfordrer vi til, at I linker til jeres sites på elevernes egne Facebook-profiler. 34

35 3.2 Medierelevante links Gyldendals Leksikon Avisværktøjet Redaktionen Borgernes adgang til det fælles statslige retsinformationssystem Infomedia - artikelbase Undervisningsportalen EMU skriv medier i søgefeltet POLFOTO Avisen i Undervisningen Mere om nyhedskriterier og journalistik 35

36 36

37 3.3 Nyttige links vedrørende børnearbejde Generelt om børnearbejde: Børnekonventionen: Danske børns rettigheder: Internationalt arbejde mod børnearbejde: Global Compact: CSR: Hjælp til Redaktionen eller Wordpress I Redaktionen er der indbygget hjælpevideoer, som kan hjælpe jer undervejs. På politiken.dk/skole vil I også kunne finde relevant information og hjælp. Brug manualerne, som vi har lavet til både Redaktionen og WordPress. Dem sender vi til jer på mail nogle uger inden konkurrencen, men de kan naturligvis også findes på politiken.dk/skole. Vi er også klar til at hjælpe dig, hvis der skulle opstå større problemer. Ring på Hvis telefonen ikke besvares, kan du lægge en besked med navn, skole og mobilnummer, så vil vi vende tilbage hurtigst muligt. Endnu bedre er det at sende en mail til skole@pol.dk OBS: Husk at opgive mobilnummer ved enhver henvendelse. 37

38 5. Kopiark 5.1 Otte råd til et godt interview 1. Formål: Inden I skal ud og lave jeres interview, skal I finde ud af, hvad formålet er? Hvad er det, I gerne vil have med hjem? 2. Skriv ned: Skriv spørgsmål ned - og veksl gerne mellem åbne og lukkede spørgsmål. 3. Prøveinterview: Lav et prøveinterview med en klassekammerat. 4. Høflighed: Præsenter jer og fortæl, hvorfor I ringer eller kommer. Vær altid høflig, også når jeres spørgsmål er nærgående. 5. Sikkerhed: Vær sikker på, at den, I interviewer, har svaret på spørgsmålet, inden I går videre. 6. Lyt: Lyt grundigt og interesseret til svarene. 7. Live: Optag gerne samtalen, så I kan lytte til svarene i ro og mag. Men sig det til den, I interviewer. 8. Afsked: Sig høfligt farvel og spørg, om I må vende tilbage, hvis I har flere spørgsmål. 38

39 39

40 Note Emneord Rubrik Underrubrik Citat Brødtekst Billedtekst og fotokreditering Mellemrubrik Byline Faktaboks 40

41 5.2 Ni gode råd til layout 1. Layoutet er vigtigt Layoutet er læsernes første indtryk af jeres avis. Det skal være lækkert at se på og nemt at finde rundt i. Jo bedre jeres layout er, jo flere får lyst til at læse jeres avis. 2. Prioriter den vigtigste artikel Vælg den artikel, som er den vigtigste og giv den masser af plads, det største foto og rubrik. 3. Vælg et foto af høj kvalitet Læsere ser altid fotoet først. Derfor er det vigtigt, at fotoet fanger øjet. I skal vurdere fotoets blikfang, budskab, farver osv. 4. Leg med rubrikken Skriv en rubrik, som spiller sammen med fotoet. Rubrikken skal være letforståelig og dækkende for historien. I underrubrikken kan I fortælle mere om historiens indhold. 5. Brug mellemrubrikker Mellemrubrikker deler den store tekstblok op og giver øjet en kort hvilepause. Og velskrevne mellemrubrikker lokker læserne videre i teksten. 6. Billedtekster skaber sammenhæng Der skal være billedtekster ved alle fotos. Billedteksten bør skabe sammenhæng mellem fotoet og teksten. Billedteksten fortæller fx hvem og hvad, der er på billedet. Men den kan også bruges til en ekstra oplysning, som ikke står i artiklen. 7. Krediter Journalisten krediteres i en byline og fotografen krediteres nederst i billedteksten. 8. Faktaboks Overvej om siden mangler en faktaboks eller et andet element, som kan supplere historien. 9. Flot finish Når I næsten er færdige med layoutet, skal I tjekke, at alt sidder ordentligt på siden. De forskellige elementer på siden må ikke klæbe til hinanden. Sørg for at teksten står pænt, og at spalterne slutter på samme linje. 41

42 42

43 5.3 TJEK før tryk Inden I sender jeres avis til tryk, er det en god ide at gennemgå denne liste. Har I store klare fotos, eller er avisen præget af for meget brødtekst? Det kan være en nødvendig proces at skære i en artikel mange gange for at få plads til det store, gode foto. Er jeres fotos i god kvalitet? Har I husket billedtekster og fotografens navn på alle fotografier? Har I rubrikker og underrubrikker, som passer til jeres foto? Er der sammenhæng mellem foto, rubrik og underrubrik? Er der forskel på rubrikkernes størrelser, så man kan se, hvad man skal læse først? Er der for meget luft på siderne? Har I husket at bruge fremhævede citater og faktabokse? Har I husket emneordene i de røde kasser? Husk titel på jeres avis øverst på forsiden til venstre. 43

44 44

45 Lærermaterialet er udviklet af Politiken Skole, Ekstra Bladet Skole og IBIS Kopiering til undervisningsbrug er lovligt ved korrekt kildeangivelse. Alle rettigheder er forbeholdt Politiken Skole, Ekstra Bladet Skole og IBIS. Kopiering i forbindelse med Mediekonkurrencen er tilladt. Illustrationer og foto: Peter de Ruiter Foto side 14, 16, 19 (øverst), 20, 23, 24, 26 (øverst), 27, 29, 32 Maja Sølvstrøm Jensen Foto side 4, 26 (nederst), 46 Tine Harden Foto side 1, 14 (nederst tv. og th./ øverst midt) 18, 19 (nederst), 25, 31 Forfattere: Pia Beltoft (IBIS) Maja Sølvstrøm Jensen (IBIS) Sine Pam Jensen (IBIS) Louise Abildgaard Grøn (Politiken og Ekstra Bladet) Lars K. Jensen (Ekstra Bladet) Ansvarshavende redaktør: Louise Abildgaard Grøn Layout: Maja Mott, Det Gale-ri Dette projekt har modtaget støtte fra Danidas Oplysningsbevilling 45

46 Husk, at du kan lave avis med din klasse i Redaktionen året rundt. Det kræver ingen tilmelding og er gratis! Skriv om det, der rører sig lige der, hvor I bor.

47 47

48 48

49 49