Skriv til Avisen. Pligt & Ret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skriv til Avisen. Pligt & Ret"

Transkript

1 Skriv til Avisen Pligt & Ret

2 Indhold 5 Kære lærer Del 1: Om konkurrencen 1.1 Regler 1.2 Bedømmelse 1.3 Vindere 1.4 Præmiering 1.5 Tidsplan 1.6 Kom godt i gang med Redaktionen 1.7 Fotos i avisen Del 2: Om temaet - Pligt og Ret 2.1 Rettigheder og Medansvar 2.2 Ligeværd og Fællesskab 2.3 Demokrati og Deltagelse 2.4 Demokrati i Mellemøsten Del 3: Viden og inspiration 3.1 Demokrati fordi 3.2 Vidensbank 3.3 Interviews med eksperter 3.4 Skriv med øjenvidner i Mellemøsten og Nordafrika 3.5 Dagens Ret 3.6 Medierelevant 3.7 Nyttige faglige links om emnet 3.8 Hjælp til Redaktionen 4. Kopiark 4.1 Otte råd til et godt interview 4.2 Ni gode råd til layout 4.3 Ti tjek før tryk 2 3

3 Kære lærer Du har tilmeldt dig og din klasse til Skriv til Avisen med Politiken, der sammen med Ekstra Bladet i år har indgået et samarbejde med Institut for Menneskerettigheder. Sammen har vi en hel masse at tilbyde dig og dine elever! Pligt og Ret er et omfattende tema, der kan lede i mange retninger. Både pligter og rettigheder er jo en del af alles hverdag, men alligevel er det noget, mange sjældent forholder sig aktivt til. Måske fordi vi i Danmark er så privilegerede, at vi bare kan betragte rettigheder som en selvfølge? Og hvor går grænsen mellem det, som vi har ret til og det, som vi har pligt til? For at pejle eleverne, og dig som lærer, ind på temaet, har vi lavet dette materiale, som bringer mange forskellige aspekter i spil, som alle har med Pligt og Ret at gøre. Du og dine elever bestemmer helt selv, hvor I vælger at lægge jeres fokus i jeres avis, men brug endelig dette materiale som inspiration. For at komme så bredt omkring som overhovedet muligt, har vi opdelt materialet i tre emner: Rettigheder og Medansvar Ligeværd og Fællesskab Demokrati og Deltagelse og derudover sættes der særligt fokus på: Demokrati i Mellemøsten. Der ønskes med materialet at give dig de allerbedste muligheder for at forberede dig og dine elever på arbejdet med at lave en avis i uge 44, hvorfor vi i sammenhæng med dette hæfte præsenterer et gennemarbejdet og lettilgængeligt undervisningsmateriale på Sitet vil være live 1. september og indeholde øvelser, aktiviteter og dilemmaspil, der er lige til at anvende før, under og efter avisugen. Det bestemmer I helt selv. Dette hæfte er bygget op således: Del 1 beskriver de formelle retningslinjer og hjælpeværktøjer, som primært omhandler det praktiske vedrørende Redaktionen, hvor jeres avis skal produceres. Del 2 behandler temaet Pligt og Ret og kan bruges direkte som inspiration til din undervisning. Del 3 er vidensbank og indeholder kopiark til dig og dine elever. Rigtig god fornøjelse med projektet! De bedste hilsner Louise Abildgaard Grøn Projektchef, Politiken Skole og Ekstra Bladet Skole Johanne Mortensen og Cecilia Decara, Projektledere, Institut for Menneskerettigheder 4 5

4 Del 1 Om konkurrencen Eleverne skal producere deres avis i avisværktøjet Redaktionen, som er en interaktiv platform, der simulerer dele af en autentisk journalistpraksis, organiserer samarbejde og strukturerer læring. Via interaktion med mediet, giver avisproduktionen således eleverne mulighed for at udforske og forstå de pro-blemstillinger, som temaet Pligt og Ret signalerer. Nogle uger efter deadline, vil I modtage trykte eksemplarer af jeres helt egen avis. I kan omdele de eksemplarer i jeres lokalsamfund, så I kan være med til at sætte dagsordenen og oplyse befolkningen om netop de problematikker, som I fokuserer på i jeres avis! 6 7

5 1.5 Tidsplan Fra 1. september vil vidensuniverset være tilgængeligt på Brug det i din undervisning op til konkurrencen. Uge 43: Adgangsoplysninger til POLFOTO (uge 43 og 44) udsendes pr. mail fra Avisen i Undervisningen til lærere med tilmeldte klasser. 1.2 Bedømmelse Alle aviserne bliver bedømt af journalister på Politiken. I bedømmelsen lægges der vægt på følgende bedømmelseskriterier: Uge 44: Eleverne arbejder med at producere deres egen avis. Bemærk, du skal ikke sende afleveringsskema med jeres avis, men blot klikke på Send til tryk -knappen i Redaktionen. Når det er gjort har vi alle nødvendige oplysninger om skolen og klassen, som er tilknyttet dit UNI-Login. 1.1 Regler Klassens avis skal produceres i avisværktøjet Redaktionen. Fredag 4. november klokken 17 skal avisen sendes til tryk via Send til tryk -knappen i Redaktionen i læreradministrationen. I tråd med AiU s regler om aflevering af avisen, er det dog muligt at sende din klasses avis til tryk helt indtil mandag 7. november klokken 12. Bemærk, det er kun den lærer, der har oprettet avisen, som kan sende avisen til tryk. I bestemmer selv, om I vil lave en 4 siders avis eller en 8 siders avis. Aviserne vurderes særskilt. Dvs. 4 siders aviserne i én pulje og 8 siders aviserne i en anden pulje. Muligheden for at vælge sideantal fremkommer, når avisen oprettes i Redaktionen. Emnet er behandlet fra mange, og gerne originale, vinkler. Eleverne har lavet opsøgende journalistik uden for skolen med et bredt udvalg og typer af kilder. At der blandt artiklerne er solohistorier eller nye/anderledes vinkler inden for emnet. Artiklerne er skrevet journalistisk med brug af fx nyhedstrekanten, direkte citater og andre journalistiske virkemidler såsom underrubrikker og mellemrubrikker. Der er tilstræbt objektivitet i artiklerne med en skarp adskillelse fra opinionsstoffet. Der er variation i genrerne, lige fra nyheden og reportagen til portrættet og baggrundshistorien. Sproget er læseværdigt og tilpasset målgruppen. Undgå stavefejl, slåfejl og grammatiske fejl. Layoutet er overskueligt med adskillelse mellem artiklerne, der er prioriteret på siderne. Siderne har flotte illustrationer i form af egne fotos, grafikker og/eller tegninger. 1.3 Vindere Der bliver udpeget mindst én vinder i gruppen klasse og én vinder i gruppen klasse. For hver 25. indsendte avis i hver gruppe, kan dagbladet vælge én vinder, dog højst tre vindere i hver gruppe vinderaviserne sendes til AiU s landsfinale. Der indsendes både fire og otte siders aviser til landsfinalen. 1.4 Præmiering Vinderne på Politiken vinder hver kr. til klassekassen samt et årsabonnement på avisen. Vinderne går videre til landsfinalen, hvor en dommerkomité bestående af repræsentanter fra dagbladene (journalister), Avisen i Undervisningen, Danmarks Skolebibliotekarer og Dansklærerforeningen samt en ekstern formand udpeger den bedste avis i hver af de to grupper. Præmien er kroner til en tur for klassen samt fejring på Københavns Rådhus. Uge 44/45: DEADLINE: Fredag 4. november klokken 17 skal avisen sendes til tryk via Send til tryk -knappen i Redaktionen i læreradministrationen. I tråd med AiU s regler om aflevering af avisen, er det dog muligt at sende din klasses avis til tryk helt indtil mandag 7. november klokken 12. Bemærk, det er kun den lærer, der har oprettet avisen, som kan sende avisen til tryk. Uge 47/48: I modtager jeres avis i trykte eksemplarer på skolen. Bemærk, at I også kan printe eksemplarer selv ved at klikke på Se avis i layoutfasen. Klik på en side og printikon fremkommer i højre siden af skærmen. November: Politiken kårer sine vindere, som indsendes til finalen i Pressens Hus. December: Der afholdes møder i dommerkomitéen, som udvælger vinderaviserne primo januar Januar: Vinderne får direkte besked i begyndelsen af januar, hvorefter alle øvrige skoler får vinderklasserne at vide. Danmarksmestrene i avis udpeges og fejres på Københavns Rådhus torsdag 19. januar

6 1.6 Kom godt i gang med Redaktionen Vi giver her nogle konkrete gode råd til, hvordan du som lærer bedst muligt kommer i gang og dermed får det bedst tænkelige undervisningsforløb med din klasse, når I skal lave avis med Redaktionen. Log ind på Redaktionen med dit UNI-login via politiken.dk/skole/redaktionen Se introvideoen på politiken.dk/skole/intro Opret en testavis i god tid inden konkurrencens start, så du kender systemet og dets opbygning. Brug dit UNI-Login til at logge ind med. Der er alle elever på din skole automatisk tilknyttet, så det er nemt at gå i gang med at oprette redaktioner du skal blot klikke på din klasse. Tjek, at alle elever i din klasse fremkommer. Bemærk, at det er den tilsynsførende for skolekom på jeres skole, der kan rette til, hvis der skulle være nogle elever, der mangler. Følg de gode råd, som forklares flere steder i Redaktionen og i fasefilmene. På den måde sikrer I jer blandt andet, at I ikke skal bruge for lang tid i layoutfasen og I får nogle flotte aviser. OBS: Slet ikke alt på skabelonerne med det samme. Slet kun et element ad gangen, efterhånden som I har noget at placere der i stedet for. Dermed bliver disponeringerne på siderne gode. Brug tjeklisten på kopiark 4.3, før I sender til tryk den kan være til stor hjælp Bemærk, at Redaktionen kommer bredt omkring den journalistiske genre og indeholder alt, hvad I har brug for, når I skal lave avis. 1.7 Fotos i avisen Jeres avis skal selvfølgelig have flotte fotos, der illustrerer lige netop det, I vælger at sætte fokus på. Eleverne kan selv tage billeder og lave illustrationer til deres egne artikler så vidt, det er muligt. Det handler om at være opfindsom lad eleverne være deres egne modeller, iscenesæt og dokumenter. POLFOTO I uge 43 udsendes adgangsoplysninger til POLFOTO via mail til lærere med tilmeldte klasser. Husk, at udstillingsbilledet ikke er nok, når I laver en rigtig avis med Redaktionen I skal have adgang til at hente originalen. Hvis der fx står POLFOTO ovenpå billedet, betyder det, at I ikke må bruge billedet I skal bruge originalen. Brug ikke fotos fra Google og andre søgemaskiner! Fotos fra nettet er oftest ophavsretligt beskyttede, derfor må de ikke bare kopieres og bruges i avisen. Det betegnes som tyveri. I øvrigt bliver billeder taget fra nettet ofte meget utydelige i aviser, som er lavet på professionel vis. Billeder lavet til skærmopløsning er nemlig oftest alt for små i opløsningen til at kunne blive trykt i en avis med flot resultat. Krediter korrekt I skal huske at kreditere korrekt for de billeder, I bruger i avisen. Dvs. at fotografens navn altid skal stå ved billedet. Dette gælder både når I selv har taget billedet, samt hvis I har fundet det i POLFOTOs arkiv

7 Del 2 Om temaet - Pligt og Ret I kølvandet på 2. Verdenskrigs folkedrab og ødelæggelser gik 51 lande herunder Danmark i 1945 sammen om at danne de Forenede Nationer (FN). FN s primære formål er at opretholde fred og sikkerhed, og i den forbindelse vedtog medlemsstaterne i 1948 FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Verdenserklæringens 30 artikler dækker både borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og er det menneskerettighedsdokument, der har den største udbredelse i verden. I Danmark har vi samtidig grundloven fra 1849, som danner rammen for de rettigheder og pligter, der gør sig gældende i vores demokratiske samfund. Men hvilke rettigheder og pligter kender dine elever til? Og hvad betyder disse i praksis? Er ytringsfrihed fx ensbetydende med, at alle kan sige lige, hvad de har lyst til? Hvorfor kan man først stemme, når man er fyldt 18 år? Og hvordan forholder det sig mon med ligestillingen i Danmark? Er vi kommet i mål, eller er der stadig noget at kæmpe for? Disse er nogle af de spørgsmål, der stilles i dette hæfte. Og apropos at kæmpe for noget med det særlige fokus på demokrati i Mellemøsten vender vi blikket mod Mellemøsten og Nordafrika, hvor rettigheder ikke tages for givet. Her sætter unge mennesker livet på spil i deres kamp for at opnå demokrati i deres eget land. Samtidig dør danske soldater i kampen for at indføre demokrati i Afghanistan. Med Demokrati i Mellemøsten stiller vi blandt andet spørgsmålet: Er der en opskrift på demokrati? Kommer det indefra eller udefra? Oppefra eller nedefra? Intentionen med temaet Pligt og Ret er at vække elevernes nysgerrighed og orientere dem om deres rettigheder og pligter

8 2.1 Rettigheder og Medansvar I sammenligning med mange andre lande nyder befolkningen i Danmark i vid udstrækning en privilegeret tilværelse. Vi er for længst holdt op med at bekymre os om basale rettigheder, som adgang til rent drikkevand eller uddannelse, og vi har et velfungerende retssystem, som sikrer, at rettigheder og love overholdes. Men før man kan kræve sin ret, må man være bevidst om sine rettigheder, og hvordan retssamfundet fungerer. Dette emne stiller skarpt på rettigheder, som i Danmark er en integreret del af hverdagen, såsom ytringsfrihed og retten til privatliv. Fakta om rettigheder under ansvar FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, artikel 29: 1. Enhver har pligter overfor samfundet, der alene muliggør personlighedens frie og fulde udvikling. 2. Under udøvelsen af sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de begrænsninger, der er fastsat i loven alene med det formål at sikre skyldig anerkendelse af og hensyntagen til andres rettigheder og friheder og med det formål at opfylde de retfærdige krav, som moralen, den offentlige orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund. 3. Disse rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i strid med De forenede Nationers formål og principper. Fakta om ytringsfrihed Grundloven: 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. Racismeparagraffen: 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Kan man sige lige hvad man vil? Mange danske børn og unge blev introduceret for, hvilken betydning ytringsfrihed og retten til at ytre sig har i praksis i forbindelse med karikaturkrisen i 2006, hvor ytringsfriheden var omdrejningspunkt i en ophedet offentlig debat. Karikaturkrisen illustrerer, hvor vanskelig en størrelse ytringsfrihed er, og hvor svært det kan være at finde balancen mellem frihed på den ene side og respekt for andre og andres rettigheder på den anden. Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed. 1. Balancegangen mellem ytringsfrihed og respekt for andres rettigheder kan være svær. Lad dine elever interviewe relevante personer med henblik på at diskutere og skrive om det i deres avis. Hvordan forholder eleverne sig til, at der er grænser for en frihed, og at man i Danmark kan blive sagsøgt for noget, man har sagt? 2. Har dine elever nogensinde prøvet at fortryde noget, de har sagt? Og hvorfor fortrød de? Dette kunne være en interessant vinkel på en artikel i avisen. 14 Læs mere om dette tema her: 15

9 Fakta om retten til privatliv FN s Børnekonvention: Artikel 16. Barnet har ret til privatliv 1. Intet barn må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat- og familieliv, sit hjem eller brevveksling, eller ulovligt angreb på sin ære eller omdømme. Fakta om medborgerskab Medborgerskabet udspiller sig i en række af de fællesskaber, man indgår i som individ fra det globale og nationale til det regionale og lokale fællesskab. Ideelt set også de helt nære fællesskaber som skolen og den enkelte klasse. (God praksis eksempler på medborgerskabsundervisning og medborgerskabsdidaktik, Cecilia Decara og Ove Korsgaard, Netværket Medborgerskab gennem Uddannelse 2011). Er dit privatliv privat? Det digitale samfund stiller retten til et privatliv over for store udfordringer. I januar 2011 udgav EU Kids Online en omfattende rapport om børns og unges internetvaner baseret på en undersøgelse blandt børn og unge i 25 EU-lande. Rapporten viser, at 98 % af danske børn i alderen 9-16 år har adgang til internet derhjemme (75 % fra deres eget værelse), og at 74 % har en profil på et socialt netværk. Samtidig tilkendegiver 10 % af børnene at være blevet mobbet på nettet. Grænsen mellem det private og det offentlige kan være svær at definere i det virtuelle rum, og det kan være vanskeligt at sige fra, hvis eleverne føler sig mobbet eller udstillet af skolekammerater, der på Facebook eller med deres mobilkameraer nemt kan komme til at ydmyge eller chikanere deres kammerater. Hvad vil det sige at være medborger? Når man taler om rettigheder, er det vigtigt at fremhæve samspillet mellem ens rettigheder på den ene side og ens rolle som medborger på den anden. Der eksisterer ikke en entydig definition af en medborger, men det er et begreb, der hovedsaglig bruges til at beskrive et individ, der føler tilhørsforhold til det demokratiske fællesskab, kender sine rettigheder og pligter og i praksis har de nødvendige forudsætninger for at kunne deltage og være medbestemmende i fællesskabet. 1. Måske har dine elever oplevet, at deres forældre har læst deres dagbog, breve, sms er eller mails? Lad eleverne interviewe hinanden, så de kan skrive om sådan en situation i avisen. Hvor går grænsen for forældres indblanding? 2. Er det altid okay at lægge en sjov video op af venner og bekendte? Lad eleverne drøfte kendte eksempler og grænsen herfor. De kan også interviewe relevante personer. Er der grænser for, hvad man kan tillade sig at lægge ud på nettet? Og hvem har egentlig adgang til det, man lægger ud på nettet? 1. Hvad forstår dine elever ved begrebet fællesskab? Hvilke fællesskaber indgår de selv i, og hvordan er disse skabt? Eleverne kan bygge deres artikel på egne erfaringer og synspunkter. 2. Er det vigtigt at være en del af og bidrage til fællesskabet? Diskuter med dine elever. 3. Hvordan kan pligter og rettigheder forstås i et fællesskab? Hvad mener eleverne fx om frivilligt arbejde? Eleverne kan undersøge graden af frivillighed i Danmark og evt. interviewe relevante personer

10 2.2 Ligeværd og Fællesskab Hvor nogle former for diskrimination er meget tydelige, kan det i andre tilfælde være svært at vurdere, hvor grænsen går. Der zoomes nærmere ind på diskrimination som emne og forekomsten af diskrimination i forskellige kontekster og den ret man har til ikke at blive diskrimineret, og det medansvar man har til ikke at diskriminere andre. Nogle af de spørgsmål, der rejses, er: Kan man risikere at diskriminere, uden at det er med vilje? Og hvad kan man gøre, hvis man udsættes for diskrimination? Skal det demokratiske fællesskab kunne rumme alle, og hvordan gør vi plads til forskellighed? Det var jo bare for sjov! Sproget unge imellem kan have en hård tone, og selvom grove udtalelser ofte bortforklares med, at det bare var for sjov, er der sædvanligvis nogen, nemlig offeret, der ikke kan få øje på det morsomme. Antallet af anmeldelser af deciderede hadforbrydelser det vil sige overgreb på personer, verbale såvel som fysiske, der er begået udelukkende på baggrund af offerets etnicitet, tro, religion eller seksuelle orientering steg ifølge Politiets Efterretningstjeneste med 28 % fra 2009 til Men Danmark er stadig langt bagud i forhold til at anmelde hadforbrydelser i sammenligning med fx England og Sverige. Tal fra kampagnen Stop Hadforbrydelser viser fx, at 23 % af indvandrere i Danmark føler sig diskrimineret (kampagnen er et samarbejde mellem Københavns Politi, Københavns Kommune, Institut for Menneskerettigheder og Frederiksberg Kommune). Med dette tema kan du og dine elever drøfte, hvor grænsen går mellem bare for sjov og mobning eller decideret hadforbrydelse. Fakta om ikke-diskrimination FN s Konvention om borgerlige og politiske rettigheder, artikel 26: Alle mennesker lige for loven og berettigede til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling. I denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling. 1. Bliver mobning taget alvorligt på jeres skole? 2. Har dine elever nogensinde overværet en hadforbrydelse? Lad eleverne skrive om historien i avisen og inddrage synspunkter på, hvor grænsen går mellem mobning og hadforbrydelse. 3. Hvordan ville eleverne reagere i en situation, hvor andre udsættes for diskrimination? Ville dine elever gribe ind hvorfor/hvorfor ikke? Og hvad kan man gøre, hvis det går ud over en selv? 18 Læs mere om dette tema her: 19

11 Har vi ligestilling i Danmark? Når det kommer til ligestilling mellem mænd og kvinder, betragtes Danmark som et af de mest lige lande. Men selvom noget står skrevet sort på hvidt i loven, er det ikke altid ensbetydende med, at tingene foregår således i praksis. Eksempelvis fastslår en EU-undersøgelse fra 2010, at danske kvinder gennemsnitligt får 17,7 % mindre i løn end danske mænd. Samtidig er bare 5 % af topcheferne i de 2000 største danske virksomheder kvinder, selvom kvinder er stærkere repræsenteret end mænd på de videregående uddannelser. Vi skal alle sammen være her Når det kommer til fællesskab, ligeværd og demokrati, er der overvejende enighed om, at demokrati som styreform ikke er perfekt, men at det er den bedste styreform, vi har. Demokrati kan i udgangspunktet rumme forskellighed og modstridende synspunkter, men skal det også kunne rumme dem, der er uenige i demokratiet som styreform? Den franske filosof Voltaire er berømt for at have sagt: Jeg er fuldstændig uenig med dig, men jeg vil kæmpe med mit liv for at forsvare din ret til at have den mening. Overvejelserne om ligeværd og fællesskab tages her op på et metaplan, idet eleverne opfordres til at tænke over demokratiets indbyggede paradokser. 1. Hvordan kan det være, at danske mænd i gennemsnit har en højere indkomst end kvinder, og hvilken betydning har det, at færre kvinder end mænd bestrider landets topposter? Eleverne kan evt. interviewe ledere fra erhvervslivet, kvinderetsforkæmpere, politikere osv. 2. Visse diskoteker beder mænd betale mere i entré end kvinder. Diskuter rimeligheden heri med dine elever. Er det okay at forskelsbehandle på denne måde? 1. Grundlæggende defineres demokrati som en styreform, der baserer sig på frihed, lighed og menneskerettigheder. Drøft med dine elever, om det overhovedet er muligt at forene frihed og lighed? Lad eleverne komme med deres egne synspunkter i avisen, men læg også gerne op til at de interviewer relevante personer. 2. Hvad med dem, som ikke vil gå i skole, eller dem som er uenige i, at demokratiet er den bedste styreform bør de inkluderes alligevel, og hvordan? 3. Er demokrati ensbetydende med, at flertallet bestemmer? Diskuter med dine elever, hvad der ville ske, hvis fx et flertal i befolkningen ønskede dødsstraf, selvom dødsstraf er i konflikt med menneskerettighederne? Fakta om lige løn for lige arbejde Ligelønsloven: 1: Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling. Stk. 3. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, herunder lige lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi

12 2.3 Demokrati og Deltagelse De rettigheder, man har som borger i Danmark, kan opdeles i forskellige typer. Herunder fx frihedsrettigheder, sociale, økonomiske og politiske rettigheder. De politiske rettigheder giver direkte adgang til deltagelse i demokratiet, men kun hvis man er fyldt 18 år. Det er fx valgret og valgbarhed til kommunalbestyrelser og folketing. Man kan også deltage i foreningsarbejde, demonstrationer eller andet, men det kræver oftest de nødvendige forudsætninger, og at man fx kender sine rettigheder og pligter og ikke mindst de kanaler, man kan benytte sig af for at blive hørt. Her tages fat på de forskellige muligheder, dine elever har for at give deres mening til kende. Er valget dit? Når der er valgår, følger der i sagens natur en lang række valgkampagner med i købet, når befolkningens stemmer skal vindes. Men når man ser bort fra det sædvanlige udvalg af tv-debatter, valgplakater, foldere med slogans og valgløfter og politikere på åben gade, hvordan fungerer valg så egentlig i Danmark? Der stilles skarpt på emner, såsom nedsættelse af valgretsalderen og spørgsmålet om, hvordan man kan få borgerne til stemmeurnerne. Fakta om valg og valgret Ved grundlovens vedtagelse i 1849 var valgretten forbeholdt uberygtede mænd over 30 år med egen husstand. Kvinder fik først stemmeret til Rigsdagen i 1915, hvor stemmeretsalderen samtidigt nedsattes til 25 år. Siden er den blevet sænket flere gange, og den nuværende valgretsalder på 18 år blev vedtaget ved folkeafstemning i Grundloven: 29 Stk. 1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, med- Stk. 2. Valgretsalderen er den, som har opnået flertal ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts Ændring af den til enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved lov. Et af Folketinget vedtaget forslag til en sådan lov kan først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring af valgretsalderen i overensstemmelse med 42, stk. 5, har været undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført bestemmelsens bortfald. 30 Stk. 1. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget. fører tab af valgret. 1. Hvad mener dine elever valgretsalderen bør være i Danmark? Skal den fx sænkes til 16 år? Lad dem interviewe relevante personer, som taler for og imod. 2. Forholder dine elever sig til dansk politik, selvom de ikke er gamle nok til at stemme? Lad eleverne diskutere deres syn på rød blok og blå blok, som de efterfølgende kan bygge en artikel på. Lad dem researche politiske ismer og evt. interviewe lokalpolitkere. Gør det egentlig så stor en forskel, hvem der vinder valget, og hvad skal der til for at have parlamentarisk flertal? 22 Læs mere om dette tema her: 23

13 E-Demokrati! Der er sket en revolution inden for anvendelsen af sociale medier som Twitter, Facebook, Arto, m.fl. I Danmark er der fx flere end 2,5 mio. Facebook-brugere. Næsten hver anden dansker er aktiv på mediet hver dag. Der arrangeres utallige protester ved hjælp af Facebook, hvor invitationer cirkulerer fra ven til ven i den virtuelle verden og i løbet af ingen tid vokser sig til store events i den virkelige verden. Måske har nogle af dine elever erfaring med at give deres mening til kende på Facebook? 1. Netop det at skrive en avis og omdele den i ens lokalsamfund er en måde, hvorpå eleverne kan blive hørt. Lad eleverne diskutere, hvilke ting der er vigtige for dem at have indflydelse på og skrive om det i avisen. 2. Har dine elever nogensinde deltaget i, eller overværet, en demonstration? Lad eleverne interviewe nogen, der har planlagt eller deltaget i en demonstration i Danmark. Skriv en artikel om det. Hvordan bliver du hørt? Udover at kunne stemme ved valg har man i Danmark mange forskellige muligheder for at lade sin stemme blive hørt og få medindflydelse. Man har fx ret til at holde møder, til at demonstrere, hvis der er noget man er utilfreds med, til at skrive læserbreve eller til at give sin mening til kende på de sociale medier. En Gallupundersøgelse fra november 2010 viser, at danske unge i alderen faktisk er mere politisk aktive end den øvrige befolkning. Fx har 39 % af de årige medvirket i en underskriftsindsamling, 35 % har deltaget i en demonstration og 27 % har været til debatmøde. Totalt set har 71 % deltaget i en politisk aktivitet og 95 % svarer, at de diskuterer politik med familie, venner og deres øvrige omgangskreds. Hvad er dine elevers erfaring med politiske aktiviteter? 1. Er dine elever medlemmer af grupper på Facebook med politiske budskaber? Tal med eleverne om, hvorvidt de aktivt tager stilling, inden de klikker deltag eller synes godt om til grupper med politiske budskaber. Bed eleverne finde eksempler, hvor brugen af Facebook eller Twitter har haft indflydelse på dansk politik. Hvordan bruger politikerne fx de sociale medier? 2. Diskuter med eleverne, om det rent faktisk er muligt at deltage aktivt i demokratiet via Facebook eller Twitter, eller om det måske er en lige lovlig nem og bekvem måde at deltage i demokratiet på? 24 25

14 Og som det seneste, i Irans mellemøstlige nabolande, er verden nu vidne til det arabiske forår, der blev antændt af en ung tuneser, der af frustration over arbejdsløshed og manglende fremtidsperspektiver satte ild til sig selv. Er demokrati værd at dø for? I Mellemøsten og Nordafrika er forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og frihedsrettigheder generelt ikke en selvfølge. Egypten og Syrien er begge politistater. Det betyder, at landenes indbyggere ikke har en grundlæggende retssikkerhed. Der har i Egypten været flere sager om politivold. Fx blev den unge egypter Khaled Said tævet ihjel af egyptisk politi i 2010, fordi han havde lagt en video ud på internettet af politifolk, der delte konfiskeret narkotika mellem sig. Under det arabiske forår er ganske almindelige mennesker i Egypten og særligt i Syrien blevet anholdt, fængslet, tortureret eller dræbt af statsmagten udelukkende fordi de demonstrerer og kræver deres rettigheder. Kommer demokrati indefra eller udefra? Nedefra eller oppefra? Inden for de seneste ti år har der både indefra og udefra - været forsøg på at gennemføre demokrati i Mellemøsten. Målsætningen fra vestlig side om at indføre demokrati med militære midler i fx Afghanistan har vist sig vanskelig, men i 2011 har vi i Mellemøsten og Nordafrika set begyndelsen på en omsiggribende bølge af demokratiske oprør, der har bredt sig fra land til land. Det er nu befolkningerne selv, der kræver politiske, økonomiske og sociale forandringer og kæmper for demokrati. Fakta om Egypten Egypten har været i undtagelsestilstand i 30 år, siden præsident Sadat blev myrdet i 1981 og i hele præsident Mubaraks præsidentperiode. Flere end to tredjedele af den egyptiske befolkning er unge under 25 år, der, indtil Mubarak måtte gå af, kun har oplevet at have én præsident i hele deres liv. De har heller ikke oplevet andet end undtagelsestilstand. Nødretsloven fra 1981 begrænser mange rettigheder og giver bl.a. politiet ret til at tilbageholde og fængsle folk uden tiltale. Undtagelsestilstanden er nu blevet ophævet som følge af revolutionen. 2.4 Demokrati i Mellemøsten Den amerikanske og den franske revolution lagde grundstenene til de borgerlige og politiske rettigheder. Under disse rettigheder hører eksempelvis retten til liv, retten til at stemme, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og forbud mod tortur. Historisk set har revolutioner haft meget forskellige udfald nogle, som den franske, førte til demokrati, andre til det stik modsatte. Den islamiske revolution i Iran i 1979 førte til indførelse af et teokrati et autoritært regime dikteret af religiøse overhoveder. Fakta om Syrien Syrien har været i undtagelsestilstand siden Undtagelsestilstanden giver regeringen magt til at udstede dekreter uden om parlamentet, hvilket bl.a. er blevet udnyttet til at etablere statssikkerhedsdomstole, hvor politiske fanger og modstandere bliver dømt. 1. Hvorfor demonstrerer befolkningerne i Mellemøsten og Nordafrika? Dine elever kan kontakte øjenvidner (se 3.4) og skrive om baggrunden for demonstrationerne i Mellemøsten og Nordafrika. 2. Diskuter med dine elever, hvad der skulle ske i Danmark - politisk, økonomisk eller socialt for at de ville demonstrere for deres rettigheder måske med livet som indsats? 3. Lad eleverne reflektere over, hvorvidt demokrati kan indføres udefra, eller om det er mere levedygtigt, hvis det kommer indefra som et krav fra folket eller et helt tredje sted fra? 26 Læs mere om dette tema her: 27

15 Del 3 Viden og inspiration Når der skal laves avis, skal der selvfølgelig også researches. Eleverne skal selv i gang med at samle informationer, der skal benyttes i deres artikler. Dine elever får adgang til et inspirerende og oplysende elevunivers på og som lærer får du adgang til et gennemarbejdet undervisningsmateriale om rettigheder og demokrati, der giver dig nem mulighed for at tilrettelægge et undervisningsforløb op til og under avisugen i uge 44. I denne fase kan du og eleverne bl.a. benytte jer af mulighederne på de næste sider. Cyberaktivisme hvad er det? I Mellemøsten og Nordafrika bliver de sociale medier, såsom Facebook, Twitter og YouTube, anvendt på en måde, som deres ophavsmænd aldrig havde forestillet sig nemlig som et aktivt værktøj for politisk mobilisering af befolkninger til at deltage i demonstrationer og som et våben til at dokumentere de statslige overgreb og sprede billederne til resten af verden. Men ikke uden risiko; i 2007 blev bloggeren Karim Amer fx idømt fire års fængsel for at fornærme præsidenten. Fakta om cyberaktivisme i Egypten Kommentatoren Mona Eltahawy anslog i slutningen af 2008, at antallet af egyptiske blogs var steget fra 300 i 2005 til omkring 3000 i Hvordan kan Facebook, YouTube og Twitter bruges som våben mod undertrykkelse? Bed eleverne finde eksempler på, hvordan disse sociale medier er blevet brugt som et politisk våben i internationale konflikter. Eksemplerne kan danne grundlag for en artikel

16 3.1 Demokrati fordi På Institut for Menneskerettigheders hjemmeside finder du det omfattende inspirationskatalog Demokrati Fordi med øvelser, aktiviteter, dilemmaspil og meget mere, så du kan klæde eleverne bedst muligt på til deres arbejde med Pligt og Ret i uge Vidensbank Det kan være svært at holde styr på de mange begreber, der anvendes, når man taler om rettig-heder, konventioner, diskrimination, demokrati, medborgerskab og meget mere. På hjemmesiden har eleverne adgang til en vidensbank, der taler elevernes sprog. Derudover tilbyder hjemmesiden masser af information om rettigheder og pligter, interessante cases, der kan inspirere eleverne, samt links til relevante hjemmesider. 3.3 Interviews med eksperter Institut for Menneskerettigheder stiller et hold eksperter til rådighed for telefoninterviews. Disse eksperter udtaler sig om alt lige fra medborgerskab til antidiskrimination til mellemøstlige problematikker. På Institut for Menneskerettigheders hjemmeside kan I finde et skema over tidspunkterne for, hvornår vores eksperter kan kontaktes i starten af uge Medierelevant Avisværktøjet Redaktionen politiken.dk/skole/redaktionen Infomedia - artikelbase Borgernes adgang til det fælles statslige retsinformationssystem Undervisningsportalen EMU skriv medier i søgefeltet 3.4 Skriv med øjenvidner i Mellemøsten og Nordafrika Institut for Menneskerettigheder har trukket på sit store netværk og kan tilbyde eleverne direkte kontakt til menneskeretsaktivister i Mellemøsten og Nordafrika, der kan fungere som øjenvidner eller lokale eksperter. På hjemmesiden kan I se, hvordan og hvornår øjenvidnerne kan kontaktes i uge Dagens Ret Hver dag i uge 44 vil eleverne kunne følge nye indlæg fra Institut for Menneskerettigheders eksperter om relevante emner af såvel national som international karakter på politiken.dk/skole Gyldendals Leksikon POLFOTO Mere om nyhedskriterier og journalistik Avisen i Undervisningen Pressenævnet bl.a. indeholdende Medieansvarsloven

17 MAIL INFO HJÆLP HOTLINE Del 4 Kopiark Man skal forberede sig, hvis man vil have et godt interview. Husk på, at dem I skal interviewe kan være på arbejde og dermed midt i noget helt andet - det vil sige, at I sikkert forstyrrer de mennesker, som I ringer til. Derfor skal I forberede jer grundigt, før I laver et interview. 4.1 Otte råd til et godt interview 3.7 Nyttige faglige links om emnet Alt hvad du ønsker at vide om menneskerettigheder i Danmark og udland: Folketingets hjemmeside tilbyder information om grundloven, folketinget, de politiske partier og meget mere: Her kan eleverne læse om unges rettigheder i Danmark, spille spil og sige deres mening: Medborgerhuset er Ungdomsbyens virtuelle medborgerhus, hvor du kan læse om demokrati og medborgerskab: Sitet til læreren, der gerne vil inspireres og finde undervisningsmateriale om børns rettigheder og vilkår. Sitet er udarbejdet i samarbejde mellem Ungdomsbyen og Institut for Menneskerettigheder: 3.8 Hjælp til Redaktionen I Redaktionen er der indbygget hjælpevideoer, som kan hjælpe jer undervejs. På politiken.dk/skole vil I også kunne finde relevant information og hjælp. Vores hotline er klar til at hjælpe dig, hvis der skulle opstå større problemer. Ring på Hvis telefonen ikke besvares, kan I lægge en besked med navn, skole og mobilnummer, så vil vi vende tilbage hurtigst muligt. Endnu bedre er det at sende en mail til OBS: Husk at opgive mobilnummer ved enhver henvendelse. 1. Formål: Inden I skal ud og lave jeres interview, skal I finde ud af, hvad formålet er? Hvad er det, I gerne vil have med hjem? 2. Skriv ned: Skriv spørgsmål ned og veksl gerne mellem åbne og lukkede spørgsmål. 3. Prøveinterview: Lav et prøveinterview med en klassekammerat. 4. Høflighed: Præsenter jer og fortæl, hvorfor I ringer eller kommer. Vær altid høflige, også når jeres spørgsmål er nærgående. 5. Sikkerhed: Vær sikker på, at den I interviewer, har svaret på spørgsmålet, inden I går videre. 6. Lyt: Lyt grundigt og interesseret til svarene. 7. Live: Optag gerne samtalen, så I kan lytte til svarene i ro og mag. Men sig det til den, I interviewer. 8. Afsked: Sig høfligt farvel og spørg, om I må vende tilbage, hvis I har flere spørgsmål

18 4.2 Ni gode råd til layout 1. Layoutet er vigtigt Layoutet er læsernes første indtryk af jeres avis. Det skal være lækkert at se på og nemt at finde rundt i. Jo bedre jeres layout er, jo flere får lyst til at læse jeres avis. 2. Prioriter den vigtigste artikel Vælg den artikel, som er den vigtigste og giv den masser af plads, det største foto og rubrik. 3. Vælg et foto af høj kvalitet Læsere ser altid fotoet først. Derfor er det vigtigt, at fotoet fanger øjet. I skal vurdere fotoets blikfang, budskab, farver osv. 4. Leg med rubrikken Skriv en rubrik, som spiller sammen med fotoet. Rubrikken skal være letforståelig og dækkende for historien. I underrubrikken kan I fortælle mere om historiens indhold. 5. Brug mellemrubrikker Mellemrubrikker deler den store tekstblok op og giver øjet en kort hvilepause. Og velskrevne mellemrubrikker lokker læserne videre i teksten. 6. Billedtekster skaber sammenhæng Der skal være billedtekster ved alle fotos. Billedteksten bør skabe sammenhæng mellem fotoet og teksten. Billedteksten fortæller fx hvem og hvad, der er på billedet. Men den kan også bruges til en ekstra oplysning, som ikke står i artiklen. 7. Krediter Journalisten krediteres i en byline og fotografen krediteres nederst i billedteksten. 8. Faktaboks Overvej om siden mangler en faktaboks eller et andet element, som kan supplere historien. 9. Flot finish Når I næsten er færdige med layoutet, skal I tjekke, at alt sidder ordentligt på siden. De forskellige elementer på siden må ikke klæbe til hinanden. Sørg for at teksten står pænt, og at spalterne slutter på samme linje

19 4.3 Tjek før tryk Inden I sender jeres avis til tryk, skal I gennemgå denne liste Har I store klare fotos, eller er avisen præget af for meget brødtekst? Det kan være en nødvendig proces at skære i en artikel mange gange for at få plads til det store, gode foto. Er jeres fotos i god kvalitet? Har I husket billedtekster og fotografens navn på alle fotografier? Har I rubrikker, som passer til jeres foto? Er der sammenhæng mellem foto, rubrik og underrubrik? Er der forskel på rubrikkernes størrelser, så man kan se, hvad man skal læse først? Er der for meget luft på siderne? Hvis der er for meget luft på siderne, skal I flytte rundt på noget. Undgå at sætte små symboler og etspaltede billeder ind, hvis I har for meget luft. Har I husket at bruge fremhævede citater og faktabokse? Har I husket emneordene i de røde kasser? Husk titel på jeres avis øverst på forsiden til venstre

20 Lærermaterialet er udviklet af Politiken Skole, Ekstra Bladet Skole og Institut for Menneskerettigheder. Kopiering til undervisningsbrug er lovligt ved korrekt kildeangivelse. Alle rettigheder er forbeholdt Politiken Skole, Ekstra Bladet Skole og Institut for Menneskerettigheder. Kopiering i forbindelse med Skriv til Avisen er tilladt. Forfattere: Johanne Mortensen, Institut for Menneskerettigheder Cecilia Decara, Institut for Menneskerettigheder Mette Kim Bohnstedt, Institut for Menneskerettigheder Inge Sidenius Petersen, Institut for Menneskerettigheder Maja Pepke, Politiken Skole og Ekstra Bladet Skole Louise Abildgaard Grøn, Politiken Skole og Ekstra Bladet Skole Ansvarshavende redaktør: Louise Abildgaard Grøn Layout: Maja Mott, Tegnestuen, Ekstra Bladet Salg

Mediekonkurrence for skoler 2013. - Stop børnearbejde

Mediekonkurrence for skoler 2013. - Stop børnearbejde Mediekonkurrence for skoler 2013 - Stop børnearbejde 2 Indhold Kære lærer Del 1: Om konkurrencen 1. Konkurrencen 1.1 Regler 1.2 Bedømmelse 1.3 Vindere 1.4 Tidsplan 1.5 Kom godt i gang med Redaktionen 1.6

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET

DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET 02 INTRODUKTION De menneskerettigheder, du har i det virkelige liv, gælder også, når du er online! I denne guide kan du læse om dine menneskerettigheder,

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation Etape 0 Kommunikationen er en del af jeres ansigt udadtil. Sørg derfor for at den stemmer overens med jeres foreningsstrategi. Mission: Hvorfor findes foreningen?

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Bliver du forskelsbehandlet?

Bliver du forskelsbehandlet? HVIS EN FODbOLDKLub GIVER KVINDEHOLDENE DE DåRLIGSTE baner AT SpILLE på FOTOS, SMS ER ELLER ANDET MATERIALE Du ER VELKOMMEN TIL AT INDSENDE FORSKELLIGE FORMER FOR KOpIERET MATERIALE TIL AT underbygge DIN

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn.

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. Sikker Surf 10 Tips - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. I folderen finder du: 10 tips til sikker adfærd på internettet Tjekliste til dialog i familien Netikette regler Forklaring

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL MELLEMTRINNET 4.kl -6.kl

BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL MELLEMTRINNET 4.kl -6.kl BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL MELLEMTRINNET 4.kl -6.kl Illustration: Jakob Tolstrup 1 Institut for menneskerettigheder fylder 25 år: Børns rettigheder undervisningsmateriale til grundskolen

Læs mere

Nu skal vi have avisemne

Nu skal vi have avisemne Avisprojekt i udskolingen 1. udgave, april 2012 Elevvejledning i avisens genrer Nu skal vi have avisemne I skal nu i gang med et avisprojekt, hvor I skal lære om avisens genrer og prøve at skrive nyhedsartikler,

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010)

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010) Ministerkomitéens rekommandation CM/Rec(2010)5 til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet (Vedtaget af Ministerkomitéen på

Læs mere

Forældre. Sociale medier

Forældre. Sociale medier Forældre Sociale medier Din søn har i nogen tid været uvenner med Morten fra klassen. En dag kommer han hjem og fortæller, at han glemte at logge af Facebook på skolens computer, da de lavede opgaver.

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE menneskerettigheds pas RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE SÆT VERDEN I BEVÆGELSE - BLIV MEDLEM AF AMNESTY: WWW.AMNESTY.DK/SUPPORT LÆS MERE OG BLIV AKTIV

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på: undervisning@amnesty.dk. Vi svarer dig inden for en uges tid.

LÆRERVEJLEDNING. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på: undervisning@amnesty.dk. Vi svarer dig inden for en uges tid. LÆRERVEJLEDNING I denne vejledning kan du læse om Skriv for Livs faglige relevans i forhold til de forenklede Fælles Mål og hvilke fag, kompetenceområder, færdigheds- og vidensmål, der er særlig relevante.

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold!

Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold! Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold! Generelt Reglerne i Danmark er forholdsvis skrappe, men vurderes oftest i

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Sociale Medier eguide. Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål?

Sociale Medier eguide. Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål? Sociale Medier eguide Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål? Kort om guiden Denne guide er lavet til dig, der synes, at det

Læs mere

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning FORORD Denne lille guide om rekruttering er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HR-området. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration til at arbejde struktureret

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

4. Hvor gammel skal man være for at kunne købe alkohol i butikkerne? 1. Kan kvinder og mænd tage lige lang forældreorlov?

4. Hvor gammel skal man være for at kunne købe alkohol i butikkerne? 1. Kan kvinder og mænd tage lige lang forældreorlov? 1. Kan kvinder og mænd tage lige lang forældreorlov? Information: Efter fødslen har moren ret til 14 ugers barselsorlov, mens faren har ret til 2 ugers fædreorlov. Derudover har forældre ret til hver at

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED INDHOLD FORORD............................. 15 KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED 1.1 Indledning.......................... 17 1.2 Grundrettigheder....................... 18 1.2.1 Konventioner og

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler Mellem Uddannelsesorganisationen: (i det følgende betegnet UO ) og Forvaltningsselskaberne: Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere