Mediekonkurrence for skoler 2014

Transkript

1 Mediekonkurrence for skoler 2014

2 Kære lærer DEL 1: OM KONKURRENCEN. 1. Om konkurrencen Regler Bedømmelse Vindere Tidsplan Kom godt i gang med Redaktionen Brug af fotos DEL 2: KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN. 2. Kaos i familien bryd tavsheden Så mange er ramt af kaos i familien Sådan opleves kaos i familien Børns rettigheder Temaer i Mediekonkurrencen Hvorfor opstår der kaos i familien? Hvordan påvirker det børnene? Hvad kan børn gøre, hvis der er problemer? Hvem har ansvaret for at hjælpe børnene? Vær forberedt

3 DEL 3: VIDEN OG INSPIRATION. 3. Ekstra til læreren Når eleverne interviewer Medierelevante links Nyttige links vedrørende Kaos i familien bryd tavsheden : Hjælp til Redaktionen. 5. Kopiark Otte råd til et godt interview Ni gode råd til layout Ti tjek før tryk God journalistik - at skrive journalistisk Artiklens elementer De fem nyhedskriterier: AVISK Nyhedstrekanten Fiskemodellen Vinklen M E D I E K O N K U R R E N C E F O R S K O L E R K A O S I FA M I L I E N B R Y D TA V S H E D E N

4 Modelfoto: Anne-Sofie Helms/Red Barnet

5 Kære lærer Tak, fordi du har tilmeldt din klasse til Mediekonkurrencen, som løber af stablen i uge 9, 10, 11 og 12 i Konkurrencen er et samarbejde mellem Politiken, Ekstra Bladet og Red Barnet. Sammen har vi en hel masse at tilbyde dig og dine elever! For hundredtusinder af børn i Danmark er der mere kaos end trygge rammer i hjemmet. Kaos i familien bryd tavsheden er den fælles overskrift for de fem temaer, som vi lægger op til, at eleverne skriver om: Mange forældre bliver skilt, mens andre forældre drikker for meget eller kæmper med psykisk sygdom. Og mange børn bliver udsat for vold og seksuelle overgreb i familien. Derfor er vi utrolig glade for, at I vil deltage i Mediekonkurrencen og være med til at bryde tavsheden og sætte børns ret til tryghed på dagsordenen. Vi ønsker at give dig de allerbedste muligheder for at forberede dine elever på at arbejde med Kaos i familien bryd tavsheden. Derfor præsenterer vi i sammenhæng med dette hæfte både et lærer- og et elevunivers på Red Barnets skolewebsite MEGAFONEN, som vil være klar i midten af januar Eleverne finder på et stort tema med tekster, videofilm, links og billedarkiv. På MEGAFONENs lærersider, kan du finde en masse information og inspiration alt sammen lige til at anvende før, under og efter jeres medieuge. Dette hæfte er bygget op således: DEL 1 DEL 2 DEL 3 beskriver Mediekonkurrencens retningslinjer og hjælpeværktøjer, som er de praktiske medieværktøjer, I skal anvende. behandler temaerne og kan bruges direkte som baggrundsviden og inspiration til din undervisning. er gode fif og links til læreren. Rigtig god fornøjelse med projektet! Louise Abildgaard Grøn Projektchef, Politiken Skole og Ekstra Bladet Skole Birgitte Kabel Kommunikationsmedarbejder, Red Barnet M E D I E K O N K U R R E N C E F O R S K O L E R K A O S I FA M I L I E N B R Y D TA V S H E D E N

6 Mica ApS/Thomas Gerhardt

7 MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN

8 Foto: Ken Hermann Foto: Jacob Krull 1. Om konkurrencen Eleverne skal lave en avis eller et nyhedssite. Eller begge dele. Avis: Elevernes avis skal produceres i avisværktøjet Redaktionen, som er en interaktiv platform, der simulerer dele af en autentisk journalistpraksis, organiserer samarbejde og strukturerer læring. Via interaktion med mediet giver avisproduktionen således eleverne mulighed for at udforske og forstå de problemstillinger, som temaet signalerer. Nogle uger efter deadline vil I modtage trykte eksemplarer af jeres helt egen avis på 8 sider. I kan omdele de eksemplarer i jeres lokalsamfund, så I kan være med til at sætte dagsordenen og oplyse befolkningen om netop de problematikker, som I fokuserer på i jeres avis! Nyhedssite: Nyhedssitet kan produceres i WordPress, men det bestemmer I helt selv. Der findes flere gratis programmer på nettet, I kan anvende. WordPress er et åbent system, som alle kan anvende og mange af jeres elever kender det måske allerede. På ekstrabladet.dk/skole vil I, når vi nærmer os konkurrencen, kunne læse mere om, hvordan man laver et nyhedssite i WordPress. I vil ikke, som sidste år, modtage login fra os. I skal altså selv starte processen og lave jeres site. Husk endelig at integrere lyd, video, gallerier osv. Der er faktisk ingen begrænsninger, når I laver et nyhedssite. Foto: Ken Hermann

9 1.1 Regler Avis: Der skal laves en avis på 8 sider. Så selvom Redaktionen giver jer valgmuligheden om at lave en avis på 4 eller 8 sider, skal du vælge 8 sider. Klassens avis skal produceres i avisværktøjet Redaktionen. Fredag i den uge, hvor I har tilmeldt jer, skal avisen sendes til tryk via Send til tryk -knappen i Redaktionen i læreradministrationen senest klokken 17. Bemærk: Det er kun den lærer, der har oprettet avisen, som kan sende avisen til tryk. Nyhedssite: Klassens nyhedssite skal produceres i et valgfrit publiceringsværktøj Fredag klokken 17 i den uge, I har tilmeldt jer, må I ikke arbejde mere på jeres site. Senest fredag i den uge, I deltager, skal I sende os et afleveringsskema, som I modtager på mail. Blandt andet skal url en til jeres nyhedssite skrives herpå. I bestemmer selv, hvor meget I vil integrere på jeres site af videoer, fotos osv. MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN

10 1.2 Bedømmelse Alle elevernes produkter bliver bedømt af journalister på Ekstra Bladet samt repræsentanter fra Red Barnet. Generelt lægges der ved både avis og nyhedssite vægt på: at emnet er behandlet fra mange, og gerne originale, vinkler at eleverne har lavet opsøgende journalistik uden for skolen med et bredt udvalg og typer af kilder at der blandt artiklerne er solohistorier eller nye/anderledes vinkler inden for emnet at artiklerne er skrevet journalistisk med brug af f.eks. nyhedstrekanten, direkte citater og andre journalistiske virkemidler såsom underrubrikker og mellemrubrikker og på nyhedssite ved brug af f.eks. video at der er tilstræbt objektivitet i artiklerne med en skarp adskillelse fra opinionsstoffet at der er variation i genrerne, lige fra nyheden og reportagen til portrættet og baggrundshistorien at sproget er læseværdigt og tilpasset målgruppen undgå stavefejl, slåfejl og grammatiske fejl at layoutet er overskueligt med adskillelse mellem artiklerne, der er prioriteret på siden/siderne at siden/siderne har flotte illustrationer i form af egne fotos, grafikker og/eller tegninger Vindere Da der er flere klassetrin og flere produkter, vil der være fire 1.-pladser i forskellige kategorier. 1.-pladserne er som nedenfor. En klasse, som både laver nyhedssite og avis, kan godt vinde f.eks. bedste avis i klasse, uden at deres nyhedssite vinder. Og ligeledes kan en klasse, der både laver nyhedssite og avis, vinde som bedste nyhedssite, uden at deres avis vinder. I klasse kåres bedste avis på 8 sider (aviser på 4 sider vil ikke være med i bedømmelsen) bedste nyhedssite I klasse kåres bedste avis på 8 sider (aviser på 4 sider vil ikke være med i bedømmelsen) bedste nyhedssite

11 1.3 Tidsplan Medio januar: Uge 9, 10, 11 og 12: Deadline: Elev- og læreruniverset er klar på Konkurrencen er i gang. En klasse er tilmeldt én uge Fredag i den uge, I deltager, er der deadline. Klokken 17 skal der være trykket på Send til tryk i læreradministrationen hos dem, som laver avis. De, der laver site, skal stoppe med at arbejde på det på samme tid og sende afleveringsskema til os på mail (skole@eb.dk). Skemaet modtager du på den mailadresse, du har opgivet ved tilmelding Uge 13, 14 og 15: Aviser trykkes og leveres løbende til skolerne. Selvom I er flere klasser på én skole, er det ikke sikkert, aviserne kommer på samme tid Uge Bedømmelse Uge 19 Vinderne offentliggøres på ekstrabladet.dk/skole, og lærerne kontaktes direkte 27. maj Kåring af vinderne i Pressen i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN

12 1.4 Kom godt i gang med Redaktionen Vi giver her nogle konkrete gode råd til, hvordan du som lærer bedst muligt kommer i gang og dermed får det bedst tænkelige undervisningsforløb med din klasse, når I skal lave avis med Redaktionen. Du må gerne oprette en avis allerede nu og lege i systemet, så du kender det bedst muligt, inden konkurrencen skydes i gang. Log ind på Redaktionen med dit UNI-Login via ekstrabladet.dk/skole/redaktionen. Se introvideoen, som starter, når du logger på Redaktionen. Orientér dig i manualen, som også findes i Redaktionen Opret en avis i god tid inden konkurrencens start, som du kan bruge til at teste i, så du kender systemet og dets opbygning. Brug dit UNI-Login til at logge ind med. Der er alle elever på din skole automatisk tilknyttet, så det er nemt at gå i gang med at oprette redaktioner du skal blot klikke på din klasse. Tjek, at alle elever i din klasse fremkommer. Bemærk, at det er den tilsynsførende for SkoleKom på jeres skole, der kan rette til, hvis der skulle være nogle elever, der mangler. Følg de gode råd, som forklares flere steder i Redaktionen og i fasefilmene. På den måde sikrer I jer bl.a., at I ikke skal bruge for lang tid i layoutfasen og I får nogle supergode aviser. OBS: Slet ikke alt i skabelonerne med det samme. Slet kun ét element ad gangen, efterhånden som I har noget at placere der i stedet for. Dermed bliver disponeringerne på siderne gode. Bemærk, at Redaktionen kommer bredt omkring den journalistiske genre og indeholder alt, hvad I har brug for, når I skal lave avis.

13 1.5 Brug af fotos Jeres avis skal selvfølgelig have fl otte fotos, der illustrerer lige netop det, I vælger at sætte fokus på. Vi anbefaler, at eleverne tager fl est mulige billeder selv og laver illustrationer til deres egne artikler, så vidt det er muligt. Det handler om at være opfi ndsom lad eksempelvis eleverne være hinandens modeller for at iscenesætte og illustrere en problematik, eller lav jeres egne grafi kker og tegninger til avisen Mica ApS/Thomas Gerhardt Foto: Jacob Krull Husk altid: Korrekt billedkreditering også når det er et billede fra Pressefotos. Fotografnavnet er allerede skrevet her, men I skal huske at trække det ind på siden, når I layouter. Et foto må aldrig blot krediteres med f.eks. Google. Der er altid en fotograf til et foto og man skal have tilladelse til at anvende et billede fra baser, hvor man ikke har fri adgang. Fotos fra nettet er i udgangspunktet ulovlige at bruge. Husk også, at fotos fra nettet oftest er lavet til skærmopløsning, hvilket betyder, at de vil blive pixelerede, når de skal trykkes i en avis, hvor opløsningen skal være ca. fire gange så stor som normal skærmopløsning. Hvis I anvender Polfoto via jeres SkoDa-abonnement, skal I hente billedet i fuld opløsning og ikke kun anvende det, som I ser i udstillingen hvis der står Polfoto, Corbis eller lignende på billedet, betyder det, at I ikke har lov til at bruge det. På skabelonerne til siderne i layoutfasen kan I se, hvor store vi anbefaler, billederne skal være. Beskær dem i et program på computeren, f.eks. Microsoft Picture Manager. På har vi lavet en fotobase med billeder, som I må bruge i jeres aviser og på jeres websites. Her gælder samme regler: Husk kreditering af fotograf og den rette billedopløsning. På siden er det også beskrevet, hvordan I bedst muligt henter billederne ned. MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN

14 Mica ApS/Thomas Gerhardt

15 MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN

16 Modelfoto: Ulrik Jantzen Modelfoto: Ulrik Jantzen overgreb, som eleverne skal arbejde med under den samlede overskrift Kaos i familien bryd tavsheden. For at gøre det overskueligt er dette kapitel inddelt, så det besvarer klassiske journalistiske hv-spørgsmål som f.eks. Hvordan opleves kaos i familien? og Hvordan påvirker det børnene?. 2.1 Så mange er ramt af kaos i familien 2. Kaos i familien bryd tavsheden En vigtig del af journalisters arbejde er at researche. Eleverne skal skaffe sig masser af viden, inden de kan producere deres artikler. I dette kapitel giver vi dig som lærer mulighed for at få noget viden om emnet, så du bedre kan guide dine elever i deres research. Du kan finde flere informationer på lærersiden på Red Barnets skolewebsite MEGAFONEN: redbarnet.dk/ megafonen/mediekonkurrence/lærere. På MEGAFONEN findes der også et stort tema om emnet til elever med bl.a. tekster, videofilm, links og billedarkiv. Så du kan anbefale eleverne at starte deres research her: redbarnet.dk/mega fonen/ mediekonkurrence. Det er meget komplekse problemer som skilsmisse, vold, alkoholmisbrug, psykisk sygdom og seksuelle For hundredtusinder af børn i Danmark er der mere kaos end trygge rammer i hjemmet: Hver tredje 15-årig har oplevet, at deres forældre er blevet skilt. Kilde: SFI, 2012: Delebørn i tal Hver femte ung i 8. klasse har været udsat for fysisk vold fra deres forældre inden for de seneste 12 måneder. Kilde: SFI, 2010: Vold mod unge i Danmark Hvert 10. barn skønnes at vokse op i familier med alkoholproblemer. Kilde: Sundhedsstyrelsen og SIF, 2008: Danskernes alkoholvaner Blandt 9.-klasseselever har cirka en procent af pigerne og en halv procent af drengene været udsat for seksuelle overgreb fra et voksent familiemedlem. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed: Unges trivsel År børn og unge i Danmark har en mor eller en far, der lider af psykisk sygdom. Kilde: Psykiatrifonden

17 2.2 Sådan opleves kaos i familien Kaos i familien er, når billedet af den trygge familie pludselig bliver slået i stykker eller gradvist krakelerer. Kaos er noget, som vi alle sammen frygter, fordi vi ikke kan overskue det. Vi mennesker har brug for at have en oplevelse af, at der er styr på vores liv og vores familie. Når der kommer rod i det hele, bliver vi alle og det gælder naturligvis især også børn ængstelige, utrygge og bange. En forudsætning for, at børn kan udvikles og trives, er, at de føler sig trygge og kender hverdagen og dens rutiner. Med temaet Kaos i familien kan dine elever sætte fokus på, at tryghed bliver til utryghed, at rutiner bliver til uforudsigelighed, og at oplevelsen af ikke at være en normal familie kan give følelsen af skam og skyld. Og endelig kan dine elever sætte fokus på, at børn har ret til at vokse op i tryghed. 2.3 Børns rettigheder Børn har ret til en opvækst, hvor de får mulighed for at udvikle sig. Når der er kaos i familien, påvirker det børnene så meget, at de ikke kan udvikle sig til hele mennesker. Handler kaosset om noget så alvorligt som vold og overgreb, ved vi, at det er direkte skadeligt for børn. Derfor står det også helt klart i dansk lovgivning og FN s Børnekonvention, at børn har ret til tryghed, omsorg og beskyttelse. Forældreansvarsloven 2 Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Stk. 2. Barnet har ret til omsorg og tryg hed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. FN s Børnekonvention artikel 19 Det er statens forpligtelse at beskytte barnet mod alle former for mishandling, begået af forældre og andre, og at forebygge alle former for mishandling og at afhjælpe deres virkninger, når det er sket. Det er vigtigt, at børn lærer deres rettigheder at kende, for så får de mod til at søge hjælp, når deres trivsel og udvikling er i fare. Når der er kaos i familien, vil der ofte være brug for, at både børn og voksne får støtte. Under punkt 2.8 og på MEGAFONEN kan du læse mere om, hvor børn kan få hjælp. MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN

18 2.4 Temaer i Mediekonkurrencen I Mediekonkurrencen har vi valgt at sætte fokus på fem væsentlige problemer, som ofte bidrager til kaos i familien. Her er en kort gennemgang af de fem på MEGAFONEN findes der langt mere materiale om alle temaerne. Skilsmisse: De allerfleste børn begynder livet i en kernefamilie, men i 15-årsalderen har hver tredje oplevet, at forældrene er gået fra hinanden. Hvert enkelt barn har naturligvis sine helt særlige tanker og oplevelser, når far og mor bliver skilt. Vi ved dog, at det er en af de største livskriser for mange børn, da det betyder store omvæltninger, som for de fleste børn er det værst tænkelige. På lang sigt kommer mange børn til at trives godt trods skilsmissen. Men hvis forældrene er ude af stand til at kommunikere med hinanden om forældresamarbejdet, kan børn blive stressede, rodløse og psykisk sårbare. Hvis forældrene bor langt fra hinanden, kan det være svært for børnene at se kammerater og pleje deres fritidsinteresser, og så der er risiko for, at de ender i social isolation. I de særlig konflikttunge familier er barnet følelsesmæssigt i klemme mellem to stridende forældre. I disse kritiske tilfælde reagerer mange børn med at styre igennem tilværelsen ved enten at vise stærke følelser eller skjule følelserne for forældrene. Hele situationen kan have alvorlige konsekvenser for barnets udvikling og trivsel. I dag er det meget udbredt, at skilsmissebørn lever i en deleordning, hvor børn tilbringer lige lang tid hos deres forældre. Det kan være stressende og belastende at skulle leve sit liv i en sportstaske og flytte fra sted til sted hver eneste uge en nomadetilværelse, de færreste voksne ville kunne leve med. I de tilfælde, hvor forældrene ikke er i stand til at kommunikere med hinanden, er det et meget opsplittet og ensomt liv, fordi barnet ikke deler halvdelen af deres tilværelse med den anden forælder og ofte blive tvunget til at være budbringer mellem de to hjem. Mange børn kommer også til at leve i nye, sammenbragte familier med papforældre og -søskende. Nogle børn oplever, at de nu skal leve i en familie, hvor de ikke føler, at de hører rigtigt til, og det giver en stor ensomhedsfølelse hos barnet. Skilsmisse er ikke længere et tabu i sig selv, men det, at nogle børn ikke trives pga. skilsmisse, er derimod blevet et kæmpe tabu, som der sjældent bliver talt om med barnet selv eller i samfundsdebatten.

19 MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN Modelfoto: Ulrik Jantzen

20 Mica ApS/Thomas Gerhardt Vold i familien: Siden 1997 har det været forbudt for forældre at slå børn. Det er heller ikke tilladt for voksne at slå løs på hinanden. Alligevel er vold i familien stadig meget udbredt i Danmark. F.eks. har hvert femte barn i 8. klasse været udsat for fysisk vold (SFI, 2010), og cirka hver sjette københavnske skoleelev har oplevet, at andre i familien er blevet udsat for vold (Københavns Kommune, 2009). Fysisk vold kan være en lussing, en endefuld, spark, rusken af spædbørn, kvælertag, brænding med cigaretter osv., mens det er psykisk vold, når den voksne truer barnet med vold eller hele tiden siger, at det ikke dur til noget. Det kan være lige så skadeligt at være tilskuer til vold som at opleve det selv. Forældre slår tit i afmagt, dvs. at de ikke har til hensigt at skade barnet eller den unge, men føler sig magtesløse og reagerer i ren desperation. Andre forældre mener, at det er nødvendigt at bruge slående argumenter for at opdrage børn.

21 Vold i familien er et stort tabu de fleste tror ikke, det finder sted længere, mens andre har den indstilling, at det hører til privatlivets fred. F.eks. viser en undersøgelse fra 2013, at næsten hver tredje voksen vil forholde sig passivt, hvis de ser et barn få en lussing, og næsten hver fjerde vil lukke øjnene, hvis de ser en voksen give et barn et knytnæveslag (Børns Vilkår, 2013). Alkoholmisbrug i familien: Hver femte ung har oplevet alkoholproblemer i familien. Det er forældre fra alle samfundslag, der drikker, så alkoholikeren er ikke kun sutten på bænken eller den hjemløse tigger på banegården. Desværre negligerer forældre tit deres alkoholmisbrug, for det er jo så hyggeligt lige at få et glas vin. I det omgivende samfund er der også tit en meget høj tolerancetærskel over for alkohol, så derfor er det sværere udefra at opdage, hvornår hyggen holder op, og kaos i familien begynder. Børnene isolerer sig tit, for det er pinligt at have kammerater med hjem fra skole, når man ikke ved, hvilken tilstand f.eks. mor er i. Både børn og voksne holder misbruget hemmeligt, fordi omverdenen ikke må vide, at de er en familie, der ikke har styr på det, og som lever i utryghed og kaos. Psykisk sygdom og kriser i familien: Psykisk sygdom er et stort tabu i vores samfund, på trods af at det er meget udbredt. Omkring børn har en far eller mor, der er psykisk syg. Hver anden danske familie kommer gennem livet i kontakt med behandlingssystemet pga. psykisk sygdom. F.eks. lider danskere af depression, og mindst lige så mange har angst. Hos nogle forældre starter den psykiske sygdom med, at de bliver psykisk udbrændte og går ned med stress. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor mennesker får psykiske lidelser. Men nogle har større risiko for at udvikle psykisk sårbarhed end andre. Det kan skyldes generne eller påvirkninger under fødslen eller i barndommen, f.eks. omsorgssvigt, overgreb, misbrug eller voldsom sorg, men ofte er der tale om et samspil af flere faktorer. Seksuelle overgreb i familien: Blandt 9.-klasse elever har knap otte procent af pigerne og to procent af drengene været udsat for seksuelle overgreb ud af dem oplevede hver fjerde af drengene og hver syvende af pigerne, at krænkeren var et familiemedlem, som f.eks. far, mor, stedfar, morbror eller bedsteforældre. Seksuelle overgreb kan både være fysiske og psykiske. Fysiske overgreb er alt lige fra samleje og oralsex til at gramse og berøre samt filme og fotografere børn i seksuelle stillinger. Psykiske seksuelle overgreb er f.eks., når den voksne omtaler barnets krop på en seksuel måde. Det kan også være at vise børn og unge porno, fortælle dem seksuelle fantasier, opmuntre dem til at overvære seksuelle handlinger eller belure barnet, når det er i bad. MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN

22 Modelfoto: Ulrik Jantzen Modelfoto: Ulrik Jantzen Modelfoto: Ulrik Jantzen

23 2.5 Hvorfor opstår der kaos i familien? Ingen mennesker er perfekte. I vores udvikling gennem livet vil der opstå situationer, hvor den måde, vi lever på eller reagerer på, ikke er perfekt eller normal. Meget ofte bliver de krav, tilværelsen stiller til at være voksen, for svære at opfylde, og mennesker reagerer forskelligt på dette: Mange bliver skilt, hvis de har alvorlige problemer i familielivet. Nogle prøver at glemme og fortrænge problemer ved at drikke. Andre mister kontrollen over sig selv og bliver voldelige. Voldsomme overbelastninger eller arvelige forhold er med til at gøre nogle psykisk syge og sender andre ud i en livskrise. Nogle få søger den menneskelige omsorg og seksuelle nærhed hos deres børn, selvom de godt ved, at det er forkert. Det er vigtigt, at eleverne bliver guidet til ikke at skabe billeder af onde personer, men i stedet beskrive, at det er mennesker i belastningssituationer også selvom det ikke undskylder deres handlinger. En anden vinkel, eleverne også kan tage op, er, at det er muligt at få hjælp og behandling for alle disse problemer. 2.6 Hvordan påvirker det børnene? Kaos i familien påvirker børnene stærkt, fordi forældrene ikke har overskud til at være omsorgspersoner. Når forældre ikke magter at tage sig af alle de praktiske gøremål, vil børnene i mange tilfælde prøve at overtage disse opgaver. Det er ikke sundt for børn at bruge deres energi på at være den voksne. De skal koncentrere sig om at være børn og udvikle sig. Det har også fatale konsekvenser for børnenes udvikling og trivsel, når de mangler omsorg, nærvær og kærlighed fra de voksne. Børns reaktioner Børn reagerer forskelligt på kaos i familien, afhængigt af hvilken karakter svigtet har, og hvordan det enkelte barn påvirkes af belastningerne. Nogle retter deres frustrationer udad og viser det som f.eks. aggressivitet og hyperaktiv adfærd. Andre retter det indad ved at blive indesluttede eller gøre skade på sig selv. Mange har problemer med at følge med i skolen, og de føler sig forkerte i forhold til deres venner og omverdenen. MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN

24 Skyld og skam Ofte tror børn, at det er deres skyld, at forældrene skal skilles, at de slår, eller at de bliver psykisk syge. Tit overhører børn de voksnes skænderier om, at barnet er et logistikproblem : Hvem skal hente, og hvorfor vil barnet ikke spise eller rydde op på værelset? Barnet kommer til at tænke, at hvis det bare havde gjort noget andet, så var det aldrig sket det er også mig, der er forkert!. Men årsagen og ansvaret ligger hos de voksne. Barnet har aldrig ansvaret for problemerne! Tabu I de fleste familier vælger man at holde problemerne hemmelige, og tabuiseringen er i sig selv også en kæmpe belastning for børnene. I vores samfund kalder vi det et tabu, fordi det er noget, vi ikke taler om. Men der er lige præcis brug for, at vi taler om det! Børnene og de voksne kan ikke få hjælp, støtte eller indsigt i situationen, uden at vi taler om det! Børn kan ikke holde op med at føle skyld og skam, før de taler med nogle andre om det. 2.7 Hvad kan børn gøre, hvis der er problemer? Børn skal altid opfordres til at snakke med nogle voksne, som de har tillid til, og som kan støtte dem i at få den rette hjælp. Som lærer kan du også støtte dem i, at det er godt at få det sagt, som det er, til kammeraterne og dermed aftabuisere emnet. Eleverne skal vide, at ved skilsmisse kan man trøste, men i tilfælde af vold og overgreb skal man hjælpe sin kammerat med at få hjælp af en voksen, de kan stole på. Det er også vigtigt at styrke eleverne i, at de har ret til at være utilfredse med kaosset i deres egne eller andre børns familier. Børn har ret til at vokse op i tryghed ifølge FN s Børnekonvention. 2.8 Hvem har ansvaret for at hjælpe børnene? Det er forældrenes ansvar at hjælpe deres børn. Men hvis de selv er så hårdt ramt af de problemer, der har forårsaget kaos i familien, skal andre voksne i barnets nærhed træde til. Det kan være en voksen søskende, en onkel, tante eller en nabo. Kan familiens netværk ikke hjælpe familien, er det ifølge serviceloven kommunens pligt og ansvar at rådgive og hjælpe familien. Fagpersoner, som f.eks. lærere og pædagoger, har en skærpet underretningspligt og dermed nemmere adgang til at kontakte kommunen. Unge kan selv lave underretning Unge kan også vælge selv at henvende sig til socialforvaltningen. De skal gå op til borgerservice og sige, at de gerne vil tale med en sagsbehandler, fordi de lever i en familie, hvor der f.eks. er vold. Så har kommunen pligt til at lytte og hjælpe den unge.

25 Hvad gør kommunen? Forældrene vil som regel blive bedt om at komme til et møde med en sagsbehandler for at snakke om, hvad der sker i familien. Udgangspunktet er, hvordan familien kan hjælpes. Nogle gange er det så kompliceret, at kommunen bliver nødt til at sætte en undersøgelse i gang for at finde ud af, hvad der er sket, og hvilken hjælp der skal til (en såkaldt 50-undersøgelse). Kommunen har mange forskellige måder at hjælpe familien på alt afhængigt af problemernes karakter og omfang samtaler, afvænning, kurser eller måske er der brug for en støtteperson, der kommer hjem til familien et par gange om ugen og hjælper med at få struktur på hverdagen. I nogle tilfælde kan det være så kompliceret, at barnet har brug for at bo et sted uden for hjemmet, mens man hjælper barnet og familien med at få det bedre. Så vidt muligt sker dette i et samarbejde med forældrene, men i nogle sager er kommunen nødt til at anbringe barnet mod forældrenes ønske, fordi det er nødvendigt af hensyn til barnets sundhed og trivsel. Ud over de kommunale tilbud findes der rigtig mange andre rådgivningsog behandlingstilbud. På Red Barnets skolewebsite MEGAFONEN findes der en lang liste med eksempler på de tilbud, som eleverne kan bruge til deres research. MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN

26 Mica ApS/Thomas Gerhardt

27 2.9 Vær forberedt Emnerne i Mediekonkurrencen er jo alle behæftet med tabu, og rent statistisk er der desværre en risiko for, at også nogle af dine elever har kaos i familien. Derfor er det vigtigt at være forberedt, hvis eleverne reagerer på forskellige måder. Nogle vil forsøge at skabe afstand til de følelser, det vækker hos dem, ved at pjatte, fjolle eller gøre grin med emnerne. Andre vil blive stille og kede af det eller forlade klasselokalet, fordi de ikke ønsker at vise deres reaktion over for kammeraterne. Der kan opstå situationer, hvor en elev har behov for en fortrolig samtale alene med dig, så lav gerne en aftale med en kollega, der kan tage over imens. Det kan også være godt på forhånd at kontakte AKT, ressourcecenter, socialrådgiver eller sundhedsplejerske, så de er parate til at træde til, hvis det bliver nødvendigt. Endelig kan så tabubelagte og kontroversielle emner også fremkalde reaktioner hos forældrene. Så det er en god idé, at du gør dig tanker om, hvordan du vil svare forældre, hvis de henvender sig. Tak, fordi du vælger at tage temaerne op i undervisningen. På den måde er du og eleverne med til at nedbryde tabuerne og tavsheden om kaos i familien. Tak, fordi I bryder tavsheden En hilsen til dine elever fra Red Barnet Det er utrolig vigtigt, at I tør være journalister, der bryder tabuet om kaos i familien og sætter børns ret til tryghed på dagsordenen. Tabu er noget, de voksne ikke har kunnet nedbryde. Derfor er det modigt og flot, at I kaster jer ud i det, for det kan hjælpe jeres kammerater og andre børn, der står i situationen. Der er mange voksne, der glemmer, hvordan børn og unge oplever kaosset. Derfor er det super vigtigt at skrive om det, så børns og unges synspunkter også kommer frem, og tabuet bliver nedbrudt. Det kan måske få de voksne til at se det fra børns og unges side og få dem til at gøre alt, hvad de kan for at sikre, at I kan vokse op i tryghed. God fornøjelse med Mediekonkurrencen! MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN

28 Mica ApS/Thomas Gerhardt

29 MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN

30 3. Ekstra til læreren 3.1 Når eleverne interviewer Når eleverne skal lave interview, stiller vi nogle eksperter til rådighed i Red Barnet, som eleverne enten kan ringe til eller sende deres spørgsmål til via Red Barnets skolewebsite MEGAFONEN. Eleverne skal klikke ind på mediekonkurrence og gå ind på Stil spørgsmål til eksperterne. Her er en lille formular, de skal udfylde med deres navn, skole, mailadresse og de 1-3 spørgsmål, de gerne vil have svar på. Interviewtelefonen I konkurrenceugerne sidder der hver dag kl folk fra Red Barnet klar ved telefonerne til at svare på elevernes spørgsmål om emnet. Interviewtelefonens nummer er Relevante links Eleverne er meget velkomne til at benytte sig af telefonen, men de kan selvfølgelig også researche sig frem til andre eksperter og kilder, de kan anvende i deres artikler og indslag. På side 32 her i bogen og på MEGAFONEN er der en lang liste over relevante organisationers hjemmesider. Husk, at dine elever skal være godt forberedt, når de laver et interview. På kopiarket på side 35 er der gode råd til et godt interview, som dine elever sikkert kan bruge. Se film, og kom godt i gang Se gerne de to stærke undervisningsfilm Den perfekte middag og Loftet om henholdsvis vold og psykisk sygdom i familien for at forberede eleverne på to af emnerne i Mediekonkurrencen. Filmene er en del af Sig det som det er! -kampagnen, som Mica ApS og Globus ApS står bag i samarbejde med Red Barnet. Begge film er sendt til alle landets skoler. De kan ligeledes ses på MEGAFO- NEN, hvor der også findes lærervejledninger og elevopgaver:

31 Modelfoto: Anne-Sofie Helms/Red Barnet Modelfoto: Anne-Sofie Helms/Red Barnet Modelfoto: Anne-Sofie Helms/Red Barnet MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN

32 3.2 Medierelevante links Avisværktøjet Redaktionen Mediehåndbogen Polfoto Infomedia artikelbase Gyldendals Leksikon Pressenævnet bl.a. indeholdende Medieansvarsloven Borgernes adgang til det fælles statslige retsinformationssystem Undervisningsportalen EMU skriv medier i søgefeltet Mere om nyhedskriterier og journalistik Avisen i Undervisningen

33 3.3 Nyttige links vedrørende Kaos i familien bryd tavsheden : Om emnerne i Mediekonkurrencen og børns rettigheder Børn og unge i voldsramte familier Seksuelle overgreb mod børn Børn i alkoholfamilier Børn med psykisk syge forældre Skilsmisse Rådgivning til børn og unge MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN

34 Modelfoto: Ulrik Jantzen Mica ApS/Thomas Gerhardt Foto: Ken Hermann 4. Hjælp til Redaktionen I Redaktionen er der indbygget hjælpevideoer, som kan hjælpe jer undervejs. På ekstrabladet.dk/skole vil I også kunne finde relevant information og hjælp. Vores hotline er klar til at hjælpe jer, hvis der skulle opstå større problemer. Ring på Hvis telefonen ikke besvares, kan I lægge en besked med navn, skole og mobilnummer. Så vil vi vende tilbage hurtigst muligt. Endnu bedre er det at sende en mail til skole@eb.dk. OBS: Husk at opgive mobilnummer og skole ved enhver henvendelse.

35 5. Otte råd til et godt interview 1. Formål: Inden I skal ud og lave jeres interview, skal I finde ud af, hvad formålet er? Hvad er det, I gerne vil have med hjem? 2. Skriv ned: Skriv spørgsmål ned - og veksl gerne mellem åbne og lukkede spørgsmål. 3. Prøveinterview: Lav et prøveinterview med en klassekammerat. 6. Lyt: Lyt grundigt og interesseret til svarene. 7. Live: Optag gerne samtalen, så I kan lytte til svarene i ro og mag. Men sig det til den, I interviewer. 8. Afsked: Sig høfligt farvel og spørg, om I må vende tilbage, hvis I har flere spørgsmål. 4. Høflighed: Præsenter jer og fortæl, hvorfor I rin ger eller kommer. Vær altid høflig, også når jeres spørgsmål er nærgående. 5. Sikkerhed: Vær sikker på, at den, I interviewer, har svaret på spørgsmålet, inden I går videre. MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN

36 Billedtekst Rubrik, hovedhistorie Fotokreditering Byline Underrubrik Brødtekst Mellemrubrik Citat Rubrik 40 Brødtekst

37 Ni gode råd til layout 1. Layoutet er vigtigt Layoutet er læsernes første indtryk af jeres avis. Det skal være lækkert at se på og nemt at finde rundt i. Jo bedre jeres layout er, jo flere får lyst til at læse jeres avis. 2. Prioriter den vigtigste artikel Vælg den artikel, som er den vigtigste og giv den masser af plads, det største foto og rubrik. 3. Vælg et foto af høj kvalitet Læsere ser altid fotoet først. Derfor er det vigtigt, at fotoet fanger øjet. I skal vurdere fotoets blikfang, budskab, farver osv. 4. Leg med rubrikken Skriv en rubrik, som spiller sammen med fotoet. Rubrikken skal være letforståelig og dækkende for historien. I underrubrikken kan I fortælle mere om historiens indhold. 5. Brug mellemrubrikker Mellemrubrikker deler den store tekstblok op og giver øjet en kort hvilepause. Og velskrevne mellemrubrikker lokker læserne videre i teksten. 6. Billedtekster skaber sammenhæng Der skal være billedtekster ved alle fotos. Billedteksten bør skabe sammenhæng mellem fotoet og teksten. Billedteksten fortæller fx hvem og hvad, der er på billedet. Men den kan også bruges til en ekstra oplysning, som ikke står i artiklen. 7. Krediter Journalisten krediteres i en byline og fotografen krediteres nederst i billedteksten. 8. Faktaboks Overvej om siden mangler en faktaboks eller et andet element, som kan supplere historien. 9. Flot finish Når I næsten er færdige med layoutet, skal I tjekke, at alt sidder ordentligt på siden. De forskellige elementer på siden må ikke klæbe til hinanden. Sørg for at teksten står pænt, og at spalterne slutter på samme linje. MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN

38

39 TJEK før tryk Inden I sender jeres avis til tryk, er det en god ide at gennemgå denne liste. Har I store klare fotos, eller er avisen præget af for meget brødtekst? Det kan være en nødvendig proces at skære i en artikel mange gange for at få plads til det store, gode foto. Ingen brødtekst på forsiden Ingen tegn i rubrikker Er jeres fotos i god kvalitet? Undlad sidehenvisninger på forsiden Har I husket fotokreditering og billedtekst i sorte bokse under foto? Husk titel på jeres avis øverst på forsiden i feltet beregnet dertil Har I rubrikker, som passer til jeres foto? Er der sammenhæng mellem foto, rubrik og underrubrik? Er der for meget luft på siderne? Hvis der er for meget luft på siderne, skal I flytte rundt på noget. Undgå at sætte små symboler og et-spaltede billeder ind, hvis I har for meget luft. Udnyt i stedet pladsen med det, der er omdrejningspunktet. Pas på farvevalg. Nogle farver er ikke gode sammen. Og for mange farver skaber uorden. Ikke gode: Sort på rød, rød på sort, rød på gul og gul på rød. Vælg farve med omhu, da det nemt kommer til at ligne en farveladebutik. MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN

40 I Redaktionen vil du og dine elever kunne finde alt inden for den journalistiske genre. Nyhedskriterier, genrebegreber, forklaringer, modeller mm. Men på disse sider giver vi et overblik over nogle elementer, som du kan bruge I din undervisning. Du kan også allerede logge på Redaktionen og bruge de interaktive assistenter, hvis dine elever skal have genrerne mere intensivt på plads. Det er ikke et must, men et redskab. - at skrive journalistisk»journalistens opgave er at indsamle, redigere og formidle information om konkrete og aktuelle begivenheder og fænomener i sam fundet uafhængigt at særinteresser og for og til et massepublikum«journalistik er objektivt. Egne meninger skal holdes ude af artiklen. Journalistik dokumenterer fakta. Unge honoreres for at mene noget. I skolen, i dansk stil, i og om samfundet osv. Men i journalistik skal de ikke mene noget. Journalistik er fakta. Journalistik gengiver virkeligheden og skal gøre læseren klogere på verden og mennesker.

41 At være nysgerrig Noget af det vigtigste for en god journalist er at være nysgerrig og gå ud i verden for at få svar på spørgsmål. Enten det drejer sig om undersøgelser eller mennesker. En god journalist undrer sig og stiller sig selv spørgsmålet: hvordan hænger det sammen? Retfærdighed og fairness God journalistik handler om retfærdighed, og en god journalist bruger sin retfærdighedssans. En god journalist undersøger, om nogle bliver behandlet uretfærdigt eller urimeligt, og så skriver han eller hun om det. En god journalist lader den kritiserede part komme til orde og gengiver udtalelserne loyalt. En god journalist viser, hvorfor noget er uretfærdigt eller urimeligt og får svar på, hvad man kan gøre for at lave om på det. En god journalist viser, at det er muligt at ændre verden. Vær kritisk En god journalist tager ikke magthavere og politikeres ord for gode varer. Journalisten skal hele tiden stille spørgsmålstegn ved, om det kan hænge sådan sammen. En god journalist arbejder omhyggeligt, stiller nogle gode spørgsmål og gør sig umage med skrivningen. Foto: Ken Hermann MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN

42 Rubrikken præsenterer budskabet og er ofte en påstand Underrubrikken uddyber påstanden Anslaget / Krogen slår artiklens tema an/sætter historien i gang Brødteksten dokumenterer artiklens påstand. Den består både af scener, refererende tekst og citater fra kilder Mellemrubrikken har samme funktion som rubrikken og er en ekstra indgang Faktabokse, billedtekster, mellemrubrikker, rubrikker, illustrationer er ekstra indgange til artiklen, som skal udnyttes Rubrikken Præsenterer budskabet kort og klart Den skal ægge, dække og vække Den er en sammenfatning af vinklen (se side om vinkel ) dvs. journalistens påstand Rubrikker stiller ikke spørgsmål men giver svar. Derfor har man heller aldrig (sjældent) hverken spørgsmåls- eller udråbstegn i en rubrik. Og slet ikke på forsiden Rubrikker må ikke: være intetsigende rumme misforståelser være negativ eller rumme spørgsmålstegn (undgå som hovedregel ikke, intet, ingen ) indeholde fraser rumme forkortelser rumme gentagelser (samme ord/handling eller indhold i hoved- og underrubrik)

43 ØVELSE! Sæt eleverne sammen i grupper med nogle aviser. Giv dem fem-ti minutter til at bladre og skimme deri. Bed dem vælge nogle rubrikker ud, som de synes er gode. Lad dem i plenum begrunde deres valg. Bestræb dig først og fremmest på, at rubrikken er æggende, dækkende og vækkende og lad eleverne argumentere herfor. Du kan også klippe nogle rubrikker og underrubrikker ud og vise dem til klassen uden tilhørende artikel. Spørg så: hvad tror I denne artikel handler om? Ud fra rubrikken skal man gerne kunne gætte sig til, hvad artiklen handler om. Har de så brug for mere hjælp, kan du vise dem underrubrikken. MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN

44 Polfoto Foto: Ken Hermann ØVELSE! Giv eleverne nogle kortere artikler fra en avis. Diskuter kriterierne i plenum. Bed dem fi nde nyhedskriterierne. Sig fx: Hvad er aktualiteten heri? Hvor ser I identifi kationen? Hvad er konfl ikten? Hvad er sentionaliteten? Når eleverne selv skal tilrettelægge deres artikel, skal de tilstræbe fl est mulige af AVISK-kriterierne.

45 De fem nyhedskriterier: AVISK KTUALITET: Artiklen skal handle om noget, der lige er sket eller som snart vil ske ÆSENTLIGHED: Artiklen skal være væsentlig for jeres læsere DENTIFIKATION: Læserne skal kunne genkende historien i artiklen ENSATIONELT: Der skal være noget uventet i artiklen ONFLIKT: Der skal være en konflikt i historien MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN

46 NYHEDER (konklusion) BAGGRUND (præmisser) INDFØRING I EMNET (detaljer) DETALJER (indføring i emnet) PRÆMISSER (baggrund) KONKLUSION (nyheder) Videnskabelig artikel Den store udfordring for elever er ofte at skrive journalistisk. Nyhedstrekanten kan være god at tage udgangspunkt i, når du skal undervise i journalistik. I modsætning til en videnskabelig artikel eller stil for elevernes vedkommende, skal konklusionen i en nyhedsartikel komme først. I rubrikken, i underrubrikken og i krogen. Hvad er på spil? Hvem handler det om? Hvad er der at fortælle? Alt det vigtige skal altså komme først i artiklen.

47 Fiske-modellen her viser også meget godt, hvordan en artikel skal bygges op. Krogen og hovedet: Brødtekstens begyndelse. Hovedet skal vise tænder og krogen skal bide sig fast i læserne, så de får lyst til at læse videre. Kroppen: Brødtekstens midte. Her er historiens kød, dvs. historiens hovedhandling. Halen: Brødtekstens slutning, som skal slå med halen. F.eks. ved at fortælle om de konsekvenser, som historien har for læserne. MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN

48 En vinkel er et udsnit af historien. En vinkel er journalistens arbejdsredskab til at skrive sin artikel Journalisten kan ikke fortælle det hele i en artikel, derfor skal man lave sin vinkel. Journalisten skal vælge fra der kan kun være et udsnit af et emne i en artikel Vinklen er en påstand, som journalisten dokumenterer i artiklen Fordelen ved vinkling: Journalisten kan gå i dybden inden for en afgrænset del af emnet

49 Vis vinklen Vinklen skal hurtigt fremgå af artiklen. Det vigtigste først Vinklen er en slags varedeklaration Arbejdet hen imod vinklen Hvor ligger den bedste historie for målgruppen i min ide og research? Hvad har jeg af fakta, citater, billeder, sanseindtryk? Sådan vinkler journalisten En klar vinkel gør det lettere En vinkel bygges sådan op: En vinkel er altså en konkret påstand om virkeligheden formuleret i én sætning: Jeg vil fortælle, at Bemærk: Ikke om, men at. På den måde bliver det meget konkret og enkelt, hvorimod der er risiko for en alt for bred vinkel, hvis man siger jeg vil fortælle om Så lad eventuelt dine elever lave en vinkel, som de skal vise dig, før de går i gang med at skrive deres artikel. De skal altså fuldføre sætningen: Jeg vil fortælle at... at til- og fravælge information = holde journalisten på rette spor at udvælge og interviewe kilder at fange læseren MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN

50 Mica ApS/Thomas Gerhardt Illustrationer og foto: Mica ApS/Thomas Gerhardt, Anne-Sofie Helms/Red Barnet, Jacob Krull, Ken Hermann og Ulrik Jantzen Lærermaterialet er udviklet af Politiken Skole, Ekstra Bladet Skole og Red Barnet. Kopiering til undervisningsbrug er lovligt ved korrekt kildeangivelse. Alle rettigheder er f orbeholdt Politiken Skole, Ekstra Bladet Skole og Red Barnet. Kopiering i forbindelse med Mediekonkurrencen er tilladt. Forfattere: Birgitte Kabel (Red Barnet) Kuno Sørensen (Red Barnet) Majbritt Borgmann (Red Barnet) Louise Abildgaard Grøn (Politiken og Ekstra Bladet) Ansvarshavende redaktør: Louise Abildgaard Grøn Layout: Claus Simmelsgaard Forsidefoto: Modelfoto: Ulrik Jantzen

51 MEDIEKONKURRENCE FOR SKOLER 2014 KAOS I FAMILIEN BRYD TAVSHEDEN

52 Husk, at du kan lave avis med din klasse i Redaktionen året rundt. Det kræver ingen tilmelding og er gratis! Skriv om det, der rører sig lige der, hvor I bor.