Indregning af omsætning

Transkript

1 HD (R) Handelshøjskolen i Århus Indregning af omsætning Konsekvenser af foreslået ændring af regler i IFRS Forfatter: Vejleder: Jane Thorhauge Moellmann Afhandling, Ekstern Regnskab Afleveringsdato:

2 Indholdsfortegnelse 0. Executive summary Problemformulering Indledning Problemstilling og -definition Struktur/metode Uddybning af de enkelte delspørgsmål og afhandlingens generelle struktur Design og metodeafsnit Anvendte kilder, herunder kildekritik Afgrænsning Afhandlingens primære målgruppe Regler omkring indregning af omsætning Gældende regler omkring indregning af omsætning Trin 1: Identificering af separate transaktioner Identificering/klassifikation af omsætningstype IAS 18 Omsætning IAS 11 Entreprisekontrakter Den egentlige identificering af separate transaktioner Trin 2: Fordeling af samlet vederlag til de separate transaktioner Trin 3: Indregning af omsætning Indregning af omsætning jf. IAS Indregning af omsætning jf. IAS Generel måling af omsætning Metoder til måling af omsætning Indhold i ED omkring indregning af omsætning Overordnede regler og definitioner Centrale ændringer foreslået i den nye standard Trin 1: Identificering af kontrakten Trin 2: Identificering og opdeling i separate aktivitetsforpligtelser Trin 3: Fastsættelse af transaktionsprisen Trin 4: Fordeling af transaktionspris til de separate aktivitetsforpligtelser Trin 5: Indregning af omsætning, når aktivitetsforpligtelser indfries... 27

3 2.2.3 Generel måling af omsætning Sammenholdelse af gældende og det nye forventede regler Kort sammenholdelse af metoder til måling af omsætning Generelle problemstillinger Problemstillinger i de gældende standarder Problematik ved sammenligning af årsregnskaber aflagt efter IFRS vs. US GAAP Afhjælpning af problematik omkring sammenligning af IFRS og US GAAP Iboende konflikt mellem Framework og IAS Afhjælpning af den iboende konflikt mellem Framework og IAS Inkonsistens mellem IAS 11 og IAS Afhjælpning af inkonsistens mellem IAS 11 og IAS Manglende vejledning i IAS 11 og IAS Afhjælpning af manglende vejledning i IAS 11 og IAS Kundens betalingsevne Afhjælpning af problemstilling omkring kundens betalingsevne Problemstillinger i den nye forslåede standard Kontraktbaseret indregningsprincip, herunder regler om overførsel af kontrol Identifikation af aktivitetsforpligtelser Variabelt vederlag i en kontrakt Brug af estimater og skøn Specifikke problemstillinger for entreprenørbranchen Problemstillinger i de gamle standarder Sondring mellem typer af varer Afhjælpning af problemstilling omkring sondring mellem typer af varer Forudbetaling fra kunder Afhjælpning af problemstilling omkring forudbetaling fra kunder Manglende vejledning i IAS 11 (og IAS 18) Afhjælpning af manglende vejledning i IAS Andre mangler i de nuværende regler Afhjælpning af andre mangler i de nuværende regler Problemstillinger i den nye forslåede standard Generelt omkring overførsel af kontrol til kunden... 68

4 Løbende overførsel af kontrol til kunden Indikatorer på overførsel af kontrol til kunden Kundeklausuler om kundeaccept Ændringer til en kontrakt Konklusion Kildeliste Bilag 1 Oversigt over struktur i de gældende indregningsregler Bilag 2 Generelle karakteristika for entreprenørbranchen Bilag 3 Karakteristika for opdeling og sammenlægning af entreprisekontrakter Bilag 4 Krav til pålidelig til henholdsvis de forskellige kontrakter Bilag 5 Kort definition på en kontrakt med en kunde Bilag 6 Karakteristika for opdeling og sammenlægning af kontrakter Bilag 7 Forudsætninger for diverse opstillede eksempler Bilag 8 Eksempel (finansieringsaftale med en kunde)... 97

5 0. Executive summary IASB and FASB have decided that the current rules regarding revenue recognition are to be replaced in 2011, as part of their joint convergence project Their goal is that these new rules should make the general practice among entities concerning revenue recognition more consistent at a global level. At the same time any problems with the existing rules should be sought eliminated IASB has published a so called Exposure Draft (ED) in June 2010 that illustrates how the expected new rules concerning revenue recognition will look like It is expected that the replacement of the current rules is going to affect the entities reporting under IFRS. The entities that are more likely to be affected by the changes are entities that today use the percentage of completion method of accounting. These entities are today able to recognize revenue and profit continuously as the construction work is performed. However, in the future the mentioned method will not be allowed as it is in its form today, and continuously recognition of profits will only be allowed and possible, if it is assessed that the control is transferred to the customer on a continuing basis Therefore, the main purpose of this thesis is to examine the accounting consequences of the proposed change for entities in general. In addition, there will also be a focus on consequences for construction entities The examination of the main question will be performed by examining some underlying issues in the thesis. First, the current rules concerning revenue recognition as well as the expected new rules (as introduced in the published Exposure Draft from June 2010) will be presented and a comparison of these will be made to identify differences between the rules Through the identified differences an identification and discussion of problematic issues in the current standards will take place both as regards to construction entities, but also to entities in general. This discussion will include, whether the identified problematic issues are expected to be eliminated with the introduction of the new rules. If this is the case, possible positive consequences for entities in general and construction entities in specific will be derived from this discussion There will also be a discussion of possible new problematic issues that is expected to occur, if the new rules become valid as presented in the mentioned Exposure Draft

6 THE CURRENT RULES CONCERNING REVENUE RECOGNITION: The current IFRS standards concerning revenue recognition is: IAS 18 (revenue) and IAS 11 (construction contracts) IAS 18 provides guidance to the accounting treatment for revenue from sale of goods, rendering of services, revenues concerning interest etc. all derived from the ordinary activities of the entity and resulting in growth in the entity's equity Revenue recognition in accordance to IAS 18 occur at a single point in time when the risks and rewards have been transferred to the customer this is often at the time of delivery The criteria for revenue recognition in accordance to IAS are that 1) all significant risks and rewards of ownership should be transferred to the buyer, 2) the entity should neither retain continuing managerial involvement to the degree usually associated with ownership nor effective control over the goods sold, 3) it should be probable that the economic benefits associated with the transaction will flow to the entity, 4-5) the amount of revenue and the costs incurred or to be incurred in respect of the transaction can be measured reliably. IAS 11 provides guidance to the accounting treatment for revenue associated with construction contracts. There are currently two types of construction contracts; these are known as fixed price contracts and cost-plus contracts Revenue recognition in accordance to IAS 11 happens by using the so called percentage of completion method, where revenue and profit is recognized continuously in proportion to the stage of completion of contract activity Measurement of revenue is under the current rules generally to be valued at "fair value" THE PROPOSED NEW RULES CONCERNING REVENUE RECOGNITION: The Exposure Draft from June 2010 provides guidance to the accounting treatment from contracts with customers. This includes both revenue associated with construction contracts as well as sale of goods, rendering of services etc., with derives from the ordinary activities of the entity and result in growth in the entity's equity Revenue recognition in accordance to this Exposure Draft should occur by the principal of revenue recognition as the entity satisfies the performance obligations included in contracts with customer (that is to say when control is transferred to the customer) The criteria for revenue recognition in accordance to the mentioned Exposure Draft are that revenue can be recognized when the entity satisfies the performance obligations included in

7 contracts with customer by transferring the control to the customer. Before revenue recognition there should be a 1) identification of the contract with customers, including combination or segmentation of the contract, 2) identification and allocation of the contract in separate performance obligations, 3) determination of the transaction price and 4) allocation of the transaction price to the separate performance obligations A performance obligation is here defined as an enforceable promise (whether explicit or implicit) in a contract with a customer to transfer a good or service to the customer 1 In accordance to ED.32 it is possible to recognize revenue and profit on a continuously basis, if the control is transferred continuously to the customer Indicators for when control is transferred to a customer include the following; 1) the customer has an unconditional obligation to pay, 2) the design and/or function of the good is customerspecific, 3) the customer has physical possession and legal title Measurement of revenue is under the proposed rules generally expected to be valued at "fair value" as it is the case in the current rules. However entities henceforth need to take some other factors into account when determine the transaction price. These are for example the customer s credit risk (their ability to pay in general), variable consideration, the time value of money etc. which must be taken into account when determining the transaction price of a contract. When recognizing revenue on a continually basis, there are different methods to measure revenue continuously. These are: Input and output methods and methods based on the passage of time PROBLEMATIC ISSUES FOR ENTITIES IN GENERAL: KEY ISSUES IN THE CURRENT RULES There exists a general problem today when comparing financial statements based on different types of criteria for revenue recognition. The problem is expected to be eliminated as the new rules become valid, as there will only be one global regulatory for both sale of goods and revenue derived from construction contracts. The accounting consequences of this will be a more informative and reliable comparison and it is expected to result in a similar accounting treatment of revenue between companies Today the criteria of revenue recognition in accordance to IAS 18 are based on den performance-oriented accounting theory, while the definition of income in accordance to the Frame- 1 Citat fra: ED.IN12

8 work is based on an accounting theory focusing on the entity s balance and the values of these. This inherent conflict can sometimes create confusion for entities. However, it is the rules in accordance to IAS 18 that the companies should follow; that is to say the performance-oriented accounting theory. This means that entities using IAS 18 are strictly limited to recognize realized profits, and may not recognize unrealized profits. In the new rules focus is moved to the balance of the entity and therefore all entities will have the possibility to recognize unrealized profits in theory. However, a precondition for this is that there should be a continuously transfer of control to the custom Another current problem for entities in general is, that there sometimes is a lack of guidance in the current rules. An example of this is how an entity in practice should allocate a sale into multiple elements. The proposed new rules have specific rules regarding the allocation of a contract into separate performance obligations. In practice a allocation will be made, if the entity assess that a performance obligation has a distinct function and profit margin, and is fulfilled at a different time than other performance obligations in the contract. The fact, that there now is more guidance and specific rules on areas, where there is a lack of guidance today, should ceteris paribus lead to a more similar accounting treatment of revenue, which will make comparisons of financial statements more trustworthy and reliable In the new rules, there is a strong focus on the customer s credit risk when determining the transaction price of a contract. Because of this, entities in general should no longer assess, whether there should be recognized revenue in a specific case, but instead the amount of revenue that should be recognized (this should be done based on the customer s credit risk). This will result in an earlier recognition of revenue compared to today, with a different (lower) amount KEY ISSUES IN THE PROPOSED NEW RULES Another key issue that is expected to be included in the new rules, is that an entity have to recognize an onerous separate performance obligations even though the contract overall is expected to be profitable. This will be misleading, especially if the onerous performance obligation is due to the fact that a discount etc. is allocated to all of the separate performance obligations in a contract, instead of just affecting the one it concerns The new rules concerning that an entity should consider factors such as variables when determining the transaction price of a contract is not always expected to result in an accurate ac-

9 counting treatment. This is due to the fact that it is expected to be possible for an entity to recognize revenue on a customer (with a probability-weighted amount), even though the entity might not be expectd to be fulfilled In general entities are required to make greater use of judgement and estimates in the new rules. To do so, it requires some specific guidance within the new rules, in order to make sure that entities do not interpret the rules differently. If this is not done adequate, it can be expected that comparisons of financial statements will not be reliable PROBLEMATIC ISSUES FOR CONSTRUCTION ENTITIES: KEY ISSUES IN THE CURRENT RULES In order for a construction entity to recognize revenue on a continuously basis today, there need to be an individually negotiated contract with a given customer. This implies that the subcontracting work should consist of construction or production of goods designed and produced specifically for the customer. Here it is not enough that the customer can choose from several standard solutions. If a good is not assessed to be individualized, this good is considered to be a standard product, which means that revenue recognition usually occurs on time of delivery. This problem is partly remedied in the proposed new rules, because there will only be one regulatory. However, there is a requirement in the new rules concerning continuous transfer of control to the customer, before revenue recognition is allowed continuously. Because of this there is still a risk, that construction entities will first be able to recognize revenue at time of delivery; this will not be an accurate reflection of the process of earning Construction entities often require their customers to pay significantly before the transfer of the goods in order to meet the liquidity needs for costs associated with the contract. In accordance to the current rules entities may not consider the time value of money when customers pay in advance, even do this is the case if customers pay significantly after the transfer of the goods The new rules introduced in the Exposure Draft require entities to consider the time value of money whenever there is a material financing component; that is to say when customers pay significantly before and when they pay significantly after the transfer of the goods. This will result in a more similar accounting treatment for financing components

10 KEY ISSUES IN THE EXPECTED NEW RULES One of the most conspicuous problems in the proposed new rules are the fact that revenue can only be recognized on a continuous basis if control is transferred continuously. This can in particularly be a problem for construction entities that builds standard houses. These kind of houses are thought to be standard products, and because of this the control is not assessed to be transferred on a continuously basis. These construction entities can therefore only recognize revenue at time of delivery. This will mean a deferred revenue recognition that does not necessarily reflects the real value of business growth in the entity in the accounting period Another problem that is expected to emerge from the proposed new rules for construction entities is that contract modifications will not always be treated as part of the existing contract. If the contract modification and the original contract are priced independently, the contract modification is to be treated as a separate contract; this will create problems if the contract modification does not meet the requirements for being a contract with customers. If this is the case, then revenue recognition is deferred. Provided that construction entities make different interpretations about pricing independently, it can result in different accounting treatments on similar economic transactions, which will reduce the information value in comparisons

11 1. Problemformulering 1.1 Indledning Regnskabsposten omsætning bliver normalt anset som en meget vigtig performance indikator for en virksomhed i den økonomiske verden. Dette skyldes, at omsætningen ses som værende et signal for, hvordan året er gået og hvordan årets værdiskabelse har været. Det er på en måde the first impression, som regnskabsbrugeren får af virksomheden. En virksomheds omsætning bruges endvidere ofte ved sammenligninger til at sige noget om virksomhedens udvikling og generelle vækst. Ud fra dette, er der ingen tvivl om, at omsætning generelt er en vigtig indikator for en virksomhed det er også overordnet set den post fra årets drift, der skal kunne bære alle årets omkostninger, faste som variable. I dag eksisterer der dog forskellige regler hvad angår indregning og måling af omsætning, alt efter hvilken regnskabsstandard man aflægger regnskab efter og hvor i verden virksomheden befinder sig. Umiddelbart er de mest udbredte regnskabsstandarder følgende: International Financial Reporting Standards (IFRS), som anvendes i Europa United States Generally Accepted Accounting Principles (US GAAP), som bruges i USA Eksistensen af disse forskellige regnskabsstandarder gør at sammenligning af årsregnskaber herfra (Europa og USA), kan blive besværlig, da reglerne omkring indregning af omsætning her afviger fra hinanden. Sammen med den generelt øgede globalisering i verden, har dette efterhånden gjort det svært for regnskabsbrugerne (investorer m.m.) at sammenligne årsregnskaber aflagt efter disse to forskellige regnskabsstandarder. Dette forsøger man dog at komme til livs med, da IASB og FASB nu har sat sig for, at skabe en ny fælles og global standard med ens regler for indregning af omsætning. Dette sker som et led i det såkaldte konvergensprojekt, hvis formål er, at gøre de europæiske og amerikanske regnskabsstandarder ensartede ved at udvikle globale standarder 2. Man kan dog ikke ændre indregningsregler for en regnskabspost uden at forvente, at dette vil have en form for konsekvenser for de virksomheder, der nu skal til at ændre deres mønstre og regnskabspraksis for indregning af omsætning. Denne afhandling vil derfor kigge nærmere på nogle af 2 Kilde: US+GAAP.htm besøgt den 21/ Side 1 af 97

12 de konsekvenser en virksomhed kan stå overfor, når og hvis den foreslåede ændring af indregningsreglerne, som den ser ud i det officielle forslag fra IASB i det udgivne Exposure Draft 3 fra juni 2010 (senere kaldet ED eller den nye standard i afhandlingen), går igennem. 1.2 Problemstilling og -definition Som reglerne er i dag, skal en virksomhed som hovedregel indregne omsætning på faktureringstidspunktet (normalt lig med leveringstidspunktet). Alternativt har en virksomhed dog mulighed for at indregne omsætning og dermed også avance løbende, hvis den vel at mærke opfylder visse kriterier 4. I daglig tale er sidstnævnte indregningsmetode bedre kendt som produktionsmetoden, og den bliver i dag anvendt af en del virksomheder, hvis omsætning består af arbejder eller lignende, der strækker sig over mere end ét regnskabsår. Fremover vil der dog være nogle andre kriterier, der skal opfyldes, førend en virksomhed kan indregne dens avance løbende. Problemet bliver derfor i fremtiden, at produktionsmetoden forventes at forsvinde mere eller mindre helt ved den foreslåede ændring af reglerne i IFRS omkring indregning af omsætning. Dette kan blive et problem for de virksomheder, der i dag anvender produktionsmetoden, da de kan risikere helt at miste muligheden for løbende indregning af avance. Den overordnede hensigt med denne afhandling er derfor, at belyse eventuelle konsekvenser for virksomheder, som følge af, at reglerne for indregning af omsætning jf. IFRS foreslås ændret. På baggrund af dette, formuleres følgende hovedspørgsmål: Hvilke regnskabsmæssige konsekvenser vil den nye standard vedrørende indregning af omsætning have for europæiske virksomheder og specielt entreprenørvirksomheder, hvis den bliver godkendt som den ser ud i det udgivne Exposure Draft fra juni 2010? Selvom det egentlige formål med den nye standard for indregning af omsætning er, at skabe ensartethed mellem de europæiske (IFRS/IAS) samt de amerikanske (US GAAP) standarder, vil de amerikanske standarder stort set ikke blive gennemgået eller nævnt i denne afhandling. Bag dette 3 Et Exposure Draft er et dokument frigivet af Financial Accounting Standards Board (FASB) for offentlige kommentar om forslag til nye regnskabsstandarder Kilde til dette: besøgt den 24/ BDO (2010) side 1 Side 2 af 97

13 valg ligger et ønske om at se mere specifikt på de europæiske regler og konsekvenser ved ændring af regler omkring indregning af omsætning for de virksomheder, der følger de europæiske standarder IFRS. Årsagen til valget af netop entreprenørbranchen er, at dette er en branche, hvor der normalt er mange igangværende arbejder ved et regnskabsårs udgang derfor må man antage, at mange entreprenørvirksomheder i dag anvender produktionsmetoden ved indregning af omsætning. Ændring af reglerne vil dermed alt andet lige påvirke denne branche betydeligt, når produktionsmetoden som den kendes i dag, udgår. For at kunne besvare hovedspørgsmålet, opstilles der følgende delspørgsmål: 1. Hvilke forskelle er der mellem de gældende regler og forslaget til den nye standard vedrørende indregning af omsætning? 2. Hvilke problemstillinger er der og forventes der at komme vedrørende indregning af omsætning for virksomheder generelt og afhjælpes de nuværende problemstillinger i de nye regler? 3. Hvilke problemstillinger er der og forventes der at komme vedrørende indregning af omsætning for entreprenørvirksomheder specifikt og afhjælpes de nuværende problemstillinger i de nye regler? I det følgende delafsnit 1.3 vil det blandt andet blive begrundet, hvorfor netop disse delspørgsmål er relevante i besvarelsen af hovedspørgsmålet og hvordan dette vil ske i løbet af afhandlingen. 1.3 Struktur/metode Uddybning af de enkelte delspørgsmål og afhandlingens generelle struktur I det følgende vil validiteten af de enkelte delspørgsmål blive gennemgået, samtidig med, at afhandlingens generelle opbygning klarlægges. Hvad angår afhandlingens overordnede struktur, vil besvarelsen af de stillede delspørgsmål afslutningsvis resultere i én samlet konklusion, der både besvarer delspørgsmålene og samtidigt svarer på det opstillede hovedspørgsmål. Side 3 af 97

14 Nedenunder er illustreret afhandlingens overordnede struktur ved hjælp af følgende figur: Lovgivningsgrundlag Problemstillinger i regelsæt Besvarelse af hovedspørgsmålet via delspørgsmål Gældende regler jf. IAS 11 og 18 Nye regler jf. ED Sammenholdel -se af regelsæt Problemstillinger generelt Problemstillinger for entreprenørbranchen Diskussion af mulige konsekvenser Konklusion Figur 1.1 Oversigt over afhandlingens overordnede struktur Kilde: Egen tilvirkning Ovenstående struktur og rækkefølge i afhandlingen vil sørge for, at aspekter fra de øvrige afsnit bliver inddraget undervejs i afhandlingen og det vil blive diskuteret, hvilke regnskabsmæssige konsekvenser, den nye standard kan forventes at have for virksomheder, både generelt, men også specifikt for entreprenørvirksomheder. Besvarelsen af afhandlingens hovedspørgsmål vil blive indledt med et beskrivende afsnit, jf. delspørgsmål 1. Dette afsnit er som sådan opdelt i 3 delafsnit. Afsnittet vil blive indledt med en gennemgang af de gældende regler omkring indregning af omsætning. Herefter vil indholdet af den foreslåede nye standard jf. det udgivne ED blive gennemgået, herunder hvilke centrale ændringer der vil komme i forhold til de regler, der gælder i dag. Som afslutning på afsnittet, vil der komme et delafsnit, hvor de gældende og de nye regler vil blive sammenholdt. I dette delafsnit vil fokus (jf. delspørgsmål 1) være på de forskelle der eksisterer mellem de eksisterende standarder og forslaget til den nye standard afhandlingen vil dermed ikke koncentrere sig særlig meget om eventuelle ligheder, da disse alt andet lige ikke vil føre til konsekvenser for virksomhederne. Hermed vil sammenholdelsen overordnet set bruges til at belyse, hvilke ændringer der vil komme i måden at ind- Side 4 af 97

15 regne omsætning på. Ud fra disse ændringer, vil der efterfølgende i afhandlingen blive udledt og diskuteret eventuelle problemstillinger og konsekvenser for virksomheder, hvilket validerer delspørgsmålet i forhold til hovedspørgsmålet. Denne udledning og diskussion af problemstillinger og konsekvenser af ændring i indregningsreglerne vil ske i afsnit 3 og 4, hvor der først vil blive belyst og diskuteret teoretiske og praktiske problemstillinger i de nuværende regler og i den nye standard, jf. delspørgsmål 2 og 3. Denne gennemgang og diskussion vil bidrage til besvarelse af hovedspørgsmålet, ved at identificere problemområderne i både de gældende standarder og i de nye forventede regler, som de er præsenteret i ED. Ud fra disse problemområder vil det i afhandlingen blandt andet blive diskuteret, hvorvidt eventuelle problemstillinger i de nuværende standarder er blevet afhjulpet. Aspektet omkring problemstillinger i de gældende standarder vurderes som værende essentiel for besvarelse af hovedspørgsmålet, idet nye standarder helst skal rette op på uhensigtsmæssigheder i en gammel standard. Selvom hovedformålet med den nye standard er, at globalisere regler for indregning af omsætning, som nævnt i indledningen, bør den nye standard samtidig have for øje, at eliminere de gamle problemstillinger og eventuelle begrænsninger specielt når man tænker på, at regnskabsstandarderne normalt ikke ændres så tit. Samtidig vil der være fokus i afhandlingen på, om der opstår nye problemstillinger, der kan have regnskabsmæssige konsekvenser for både virksomheder generelt, men også entreprenørbranchen i sig selv. Strukturen i afhandlingen gør, at der i det ene afsnit vil blive diskuteret problemstillinger for virksomheder generelt og i det andet problemstillinger for entreprenørvirksomheder specifikt. Denne klare opdeling er valgt bevidst for overskuelighedens skyld i forhold til læseren. Diskussionen af de forskellige problemstillinger vil endvidere indeholde en vurdering/diskussion af, hvad disse problemstillinger har af regnskabsmæssige konsekvenser for virksomheder, hvilket overordnet set validerer delspørgsmålene i forhold til hovedspørgsmålet; denne diskussion af mulige regnskabsmæssige konsekvenser vil dermed fungere som bindeled til den endelige besvarelse af hovedspørgsmålet Design og metodeafsnit Selve undersøgelsesformålet og dermed besvarelse af hovedspørgsmålet vil tage form af en eksplorativ undersøgelse mere specifikt vil der være tale om en problemidentificerende undersøgelse, hvis formål vil være at identificere og diskutere eventuelle konsekvenser ved ændring af indreg- Side 5 af 97

16 ningsregler for omsætning. Som følge af dette, vil afhandlingen indledningsvist indeholde et beskrivende/deskriptivt afsnit, som vil danne baggrund for et problemidentificerende aspekt (analyserende/diskuterende) senere i afhandlingen 5. Hvad angår undersøgelsen og besvarelse af hovedspørgsmålet vil selve designet ikke være et studie over tid, men mere være en form for øjebliksbillede. Dette øjebliksbillede vil vise, hvilke regler og hvilke problemstillinger der er vedrørende indregning af omsætning i dag og hvilke indregningsregler der kan forventes at være gældende i fremtiden vurderet ud fra det officielle forslag fra IASB i det udgivne ED. Der vil dermed ikke indgå et dynamisk studie i denne afhandling. Selvom det uden tvivl vil være spændende at følge en gruppe af virksomheder, for eksempel byggeentreprenører, over tid og undersøge præcist, hvilke konsekvenser ændringen af reglerne har for disse i virkeligheden, er dette ikke en mulighed for undersøgelsen. Dette skyldes, at afhandlingen er begrænset tidsmæssigt, forstået på den måde, at den endelige nye standard først forventes offentliggjort efter afhandlingens aflevering et dynamisk studie vil derfor ikke være fysisk muligt. Det tidsmæssige aspekt vil dog heller ikke muliggøre et dynamisk studie, hvis det viser sig, at den nye standard når at komme ud lidt tidligere. Dette skyldes, at virksomhederne ikke vil kunne sige noget om faktiske konsekvenser så tidligt, da de jo først skal nå at aflægge årsregnskab efter standarden. Afhandlingen vil udelukkende gøre brug af sekundært data, hvorudfra der vil blive diskuteret undervejs. Der vil derfor ikke blive udsendt spørgeskemaer eller lignende til virksomheder eller andre, hverken for at høre om deres erfaring med ændringen eller andet. Dette valg er truffet, da afhandlingens fokus, som nævnt, er på mulige regnskabsmæssige konsekvenser af ændringen af reglerne omkring omsætning. Og da den endelige nye standard ikke er officiel endnu, er der her tale om samme problematik, som er nævnt ovenover ved fravalg af et dynamisk studie. Årsagen til, hvorfor der ikke er valgt at udsende spørgeskemaer vedrørende problemstillinger i de gældende standarder er, et ønske om at holde fokus på brancheniveau og på virksomheder generelt. Disse data anses for værende tilgængelige i sekundær form, hvorfor der ikke vil ske en egentlig indsamling af primærdata. Det skal dog bemærkes, at de sekundære datasæt vil blive tolket i løbet af afhandlingen. Det skal desuden bemærkes, at de anvendte data næsten udelukkende vil være af kvalitativ karakter, dog vil der enkelte steder blive anvendt tal-eksempler (kvantitativ data). 5 Andersen Ib (2008), side 22 Side 6 af 97

17 Det er valgt, at afhandlingen ikke vil se på mange forskellige såkaldte undersøgelsesenheder og hvilke regnskabsmæssige konsekvenser ændringen vil have for disse. Der er bevidst valgt kun, at se på virksomheder generelt og derefter entreprenørbranchen for at gøre diskussionen og gennemgangen mere konkret og brugbar for læseren. Af samme årsag vil afhandlingen heller ikke se på konsekvenser for en speciel virksomhed, men mere på et generelt niveau (både generelt for alle virksomheder og for entreprenørbranchen) Anvendte kilder, herunder kildekritik I dette delafsnit vil de primære kilder anvendt i afhandlingen ved besvarelse af de enkelte delspørgsmål blive nævnt og pålideligheden af disse vil blive kommenteret, og eventuel kritik af kilderne vil blive gennemgået. De anvendte kilder til besvarelse af delspørgsmål 1 (afsnit 2 i afhandlingen) vil hovedsagligt være IAS 11, IAS 18 samt det officielle forslag til ændring af omsætningsreglerne i form af Exposure Draft 2010/6 udgivet af IASB i juni måned Disse er alle førstehåndskilder, hvilket højner reliabiliteten af afsnittet, da de alle anses for værende objektive og pålidelige. Der vil kun i begrænset omfang inddrages andre kilder til besvarelse af dette delspørgsmål. I den resterende del af afhandlingen er der dog ikke kun anvendt førstehåndskilder, men også såkaldte andenhåndskilder. Disse kilder er anvendt i form af bøger, artikler m.v.. Forfatterne til disse kilder vurderes overordnet set at være subjektive og være mere eller mindre biased. Dette skyldes, at det næsten ikke vil kunne undgås, at forfatternes personlige holdning på en eller anden måde bliver afspejlet i materialet. Grundet dette, er disse kilder anvendt med en kritisk tilgang og der er søgt inddraget flere kilder til at belyse forskellige vinkler for dermed at sikre reliabiliteten. Ved diskussion af de nuværende problemstillinger i IFRS-standarderne omhandlende omsætning vil der blandt andet blive inddraget problemer identificeret af IASB og FASB selv i deres Discussion Paper vedrørende omsætning (publikation udgivet før ED). Denne kilde kan til dels anses for værende subjektiv, da IASB og FASB selv fortæller om deres egne svagheder. Som følge af dette, vil der også inddrages kilder såsom kommentarer fra respekterede internationale revisionsfirmaer m.v. for at gøre diskussionen mere troværdig og reliabel. Side 7 af 97

18 De opstillede regneeksempler i afhandlingen bærer alle præg af at være udarbejdet enten delvist eller helt med egen tilvirkning. Grundet dette vurderes eksemplerne overordnet set at være biased. 1.4 Afgrænsning Udgangspunktet for denne afhandling angående de eksisterende regler på området for omsætning vil være IFRS standarder (helt præcist IAS 11 og IAS 18). Når der senere i denne opgave nævnes begrebet standard eller lignende, vil der dermed være ment IFRS/IAS standarder. Der vil i afhandlingen endvidere ikke indgå den danske årsregnskabslov af samme årsag. Der vil kun i begrænset omfang henvises og anvendes regler i de tilhørende fortolkningsbidrag til IAS 18 og IAS 11 (heriblandt IFRIC 15 og IFRIC 13) og kun, når reglerne i IAS 11 og IAS 18 ikke vurderes at være tilstrækkelig dækkende i sig selv. Angående teorien omkring de nye forventede regler omkring indregning af omsætning, vil denne afhandling næsten udelukkende tage udgangspunkt i det egentlige Exposure Draft fra juni Afhandlingen vil dermed ikke inddrage for eksempel høringssvar eller andet. Dette er valgt for kun at have fokus på reglerne, som de er redigeret til i Exposure Draft, da det må forventes, at såfremt der tidligere har været kritik af et tidligere udkast til reglerne, er disse nok blevet tilrettet. Løbende tillæg og/eller ændringer fra IASB offentliggjort efter det udgivne Exposure Draft medtages endvidere ikke i denne afhandling. Afhandlingen er overordnet set afgrænset til kun at se på salg af varer og salg af tjenesteydelser ved entreprisekontrakter. Dermed afgrænses afhandlingen fra at indeholde aspekter vedrørende omsætning hidrørende fra renter, royalties, udbytte m.fl. samt andet salg af tjenesteydelser. Afhandlingen vil endvidere ikke behandle de specielle situationer, hvor der for eksempel sker salg med tilbagekøbspligt, salg af varer med betinget levering, salg med fakturering til senere levering og lignende. Afhandlingen vil endvidere ikke afdække præsentations- og oplysningskrav i årsregnskabet. Derudover vil afhandlingen på brancheniveau kun se på konsekvenser for én specifik branche, som tidligere beskrevet. Der afgrænses desuden fra at blive gennemgået i dybden, hvordan man beregner igangværende arbejder i praksis og eventuelle problemstillinger hermed. Indregning af omkostninger forbundet med entreprisekontrakter og lignende vil ej heller indgå i afhandlingen. Disse fravalg skyldes et ønske om at koncentrere sig om indregningskrav m.v. for omsætning fra salg af varer og entreprisekontrakter i sig selv, og dermed ikke krav for aktivering af igangværende arbejder eller Side 8 af 97

19 alternativt udgiftsføring af de anvendte omkostninger på et givent projekt m.v.. Denne afgrænsning vil dermed konkretisere afhandlingen. Afhandlingen afgrænses endvidere overordnet til kun at omhandle de regnskabsmæssige konsekvenser af ændringen, jf. den konkrete formulering i hovedspørgsmålet. Dermed vil der for eksempel ikke blive set på konsekvenser for revision af omsætning, det skattemæssige aspekt m.v.. Dette er gjort for, at afhandlingen ikke skal blive for bred i sit omfang, da disse aspekter i sig selv kunne være baggrund for en individuel afhandling. 1.5 Afhandlingens primære målgruppe Målgruppen for denne afhandling er virksomheder, der aflægger regnskab efter IFRSstandarderne og som vil kunne have interesse i at læse nærmere omkring mulige konsekvenser for dem, når reglerne for omsætning ændres. Da afhandlingen endvidere har fokus på entreprenørvirksomheder og konsekvenser herfor, er disse selvfølgelig også en del af afhandlingens primære målgruppe. Derforuden er afhandlingen afslutning på HD-studiet for forfatteren. 2 Regler omkring indregning af omsætning En virksomheds omsætning er en meget vigtig performance indikator, som investorer og andre interessenter anvender som en form for guideline for, hvordan det går for en given virksomhed for eksempel ved sammenligning af en virksomheds omsætning over flere år eller med andre virksomheder i samme branche m.v.. I de følgende afsnit vil de gældende regler ved indregning af omsætning først blive gennemgået og beskrevet. Herefter vil det forventede generelle indhold til den nye foreslåede standard offentliggjort i ED blive beskrevet, hvor der specielt vil være fokus på de centrale ændringer af de gældende regler. Herefter vil en sammenholdelse af de gældende og de nye regler drage paralleller mellem disse, og således vil delafsnittet blive en form for opsamlingsafsnit der sammenligner regelsættene mere direkte. Side 9 af 97

20 2.1 Gældende regler omkring indregning af omsætning I dag findes der 2 standarder i IFRS der omhandler omsætning, nemlig IAS 18 der handler om omsætning og IAS 11 der specifikt handler om entreprisekontrakter. De overordnede regler for indregning af omsætning jf. disse 2 standarder vil blive gennemgået i det følgende. Gennemgangen er overordnet set struktureret efter de forskellige trin, som en virksomhed i dag skal igennem førend indregning af omsætning kan ske. Disse trin er gengivet i figur 8.1 i bilag Trin 1: Identificering af separate transaktioner Det første en virksomhed skal tage stilling til når denne skal indregne omsætning er, at klassificere hvorfra en given omsætning stammer og dermed identificere hvorvidt der er tale om salg af varer, salg af service-/tjenesteydelser, salg fra entreprisekontrakter eller om salget eventuelt har karakter af renter, royalties eller udbytte 6. Denne indledende sondring er yderst vigtigt, da der i de gældende regler findes forskellige indregningsregler for disse. I det efterfølgende delafsnit vil det blive beskrevet hvad der er omhandlet af henholdsvis IAS 18 og IAS 11, hvorefter den egentlige identificering og opdeling i separate transaktioner vil blive gennemgået. Den egentlige diskussion af hvornår der er tale om salg af varer kontra salg fra entreprisekontrakter samt problemstillinger i denne sammenhæng vil komme senere i afhandlingen Identificering/klassifikation af omsætningstype IAS 18 Omsætning IAS 18 omhandler den regnskabsmæssige behandling af omsætning fra salg af varer, levering af tjenesteydelser, renter, royalties samt udbytte 7. Jf. afgrænsningen vil der i denne afhandling kun indgå den regnskabsmæssige behandling af salg af varer og delvist salg af tjenesteydelser, hvorfor der kun vil være fokus på dette i delafsnittet. 6 Kilde: Inspi (2011) side 24 7 Kilde: IAS 18.1 samt IAS 18.3 Side 10 af 97

21 Omsætning er i IAS 18 overordnet set defineret som følger: Omsætning er bruttotilgangen af økonomiske fordele i regnskabsåret, der opstår som led i en virksomheds ordinære drift, når disse tilgange resulterer i vækst i egenkapitalen, bortset fra forøgelser som følge af indbetalinger fra ejere 8. Ud fra denne definition ses det, at en af de primære betingelser for, at der er tale om omsætning er, at den skal være opstået som en del af virksomhedens ordinære drift. Som følge af dette kan eksempelvis salg af et produktionsanlæg (et materielt anlægsaktiv) kun indgå som en del af en virksomheds omsætning, hvis det er en del af virksomhedens normale drift at sælge og købe produktionsanlæg. Det skal yderligere bemærkes, at det er et krav at omsætningen skal være for virksomhedens egen risiko og vinding 9. Ligeledes indgår salgsmoms og lignende heller ikke i omsætningen, da denne i princippet opkræves på vegne af en offentlig myndighed (SKAT) IAS 11 Entreprisekontrakter Det er normalt for entreprenørvirksomheder, at oprette en såkaldt entreprisekontrakt ved indgåelse af aftale om opførelse af et aktiv etc. Overordnet set er en entreprisekontrakt defineret som værende en individuelt forhandlet kontrakt om anlæg, opførelse eller bygning af et aktiv eller flere aktiver, som er nært forbundne eller indbyrdes afhængige med hensyn til deres design, teknologi og funktion eller deres endelige formål eller anvendelse 10. En entreprisekontrakt indeholder altså specifikationer omkring det arbejde der skal udføres, og er blevet individuelt forhandlet på plads mellem entreprenørvirksomheden og kunden. IAS 11 behandler den regnskabsmæssige behandling af omsætning fra entreprisekontrakter i entreprenørvirksomheder. Entrepriseomsætning bliver overordnet set karakteriseret som værende den omsætning, der oprindeligt står opført i den bagvedliggende entreprisekontrakt med tillæg eller fradrag af ændringer i det kontraktfastsatte arbejde, krav samt bonusbetalinger 11. Det er dog en betingelse jf. IAS 11.11, at det skal være sandsynligt, at disse ændringer skal resultere i en ændring af omsætningen 8 Citat fra: IAS Citat fra: IAS Citat fra: IAS Citat fra: IAS Side 11 af 97

22 samt at de skal kunne måles pålideligt. Det skal endvidere oplyses, at såfremt entreprenørvirksomheden sælger overskydende materialer eller lignende, indgår en eventuel indtægt herfra ikke i entrepriseomsætningen sådan en indtægt skal bare fragå entreprisens omkostninger 12. Der findes 2 forskellige typer af entreprisekontrakter, nemlig en fastpriskontrakt og kostprisplus-kontrakt. Indregningsreglerne i IAS 11 er opbygget på den måde, at der findes et regelsæt for fastpriskontrakter og et regelsæt for kostpris-plus-kontrakter, hvorfor det er vigtigt at foretage denne identifikation. Der henvises i øvrigt til bilag 2 for en kort gennemgang af, hvad der egentlig karakteriserer en entreprenørvirksomhed og dermed også entreprisekontrakter, samt en kort gennemgang af de forskellige kontrakttyper. Det anbefales at læse dette igennem for, at danne grundlag og basisviden for de regler der findes i IAS 11, inden teori heri præsenteres nærmere i de følgende delafsnit Den egentlige identificering af separate transaktioner Når en virksomhed har identificeret, hvorvidt der er tale om omsætning fra salg af varer og tjenesteydelser eller entrepriseomsætning, skal denne identificere eventuelle separate transaktioner. Det gælder, jf. IAS 18.13, at kriterierne for indregning af omsætning fra salg af varer skal benyttes ved hver enkelt transaktion, og hvis en sådan består af flere separate elementer, skal de anvendes ved hvert element for sig. Det vil sige, at såfremt en salgskontrakt indeholder flere elementer, for eksempel salg af en maskine og aftale om 1 års service, skal det beløb, der kan henføres til servicedelen principielt periodiseres og således løbende indregnes i omsætningen, når der udføres service i løbet af det efterfølgende år. Dette skyldes, at det ikke er muligt at opgøre omkostningerne forbundet med service-delen pålideligt på tidspunktet for den egentlige transaktion, hvorfor der ikke må ske indregning af denne del med det samme. Afgørende for hvornår der skal foretages denne opdeling i såkaldte multiple elementer er, at der skal være tale om, at elementet for sig selv skal have en kommerciel substans. Der findes dog i IAS 18 ikke en egentlig vejledning for dette 13. Således er der ingen vejledning for hvornår en komponent kan identificeres separat og hvornår det egentlig er 12 Kilde: IAS Kilde: Ernst & Young (2010), side 36 Side 12 af 97

23 nødvendigt at foretage denne opdeling i flere elementer, for at vise den reelle substans af transaktionen 14. Som det er tilfældet med reglerne i IAS 18, skal betingelserne m.m. i standarden for indregning af salg fra entreprisekontrakter også anvendes transaktion for transaktion, og dermed også kontrakt for kontrakt 15. Det er dog nødvendigt, at årsregnskabets transaktioner regnskabsmæssigt behandles og præsenteres i overensstemmelse med deres indhold og økonomiske realitet og ikke blot i overensstemmelse med deres juridiske form 16. Dette citat henleder opmærksomheden på én af årsregnskabets kvalitative egenskaber jf. Framework, nemlig pålidelighed. Dette vil sige, at såfremt indholdet i en kontrakt lægger op til, at de forskellige elementer bør behandles separat, skal dette ske 17, da det fremmer pålideligheden af årsregnskabet. Det samme gælder, hvis indholdet i flere kontrakter lægger op til, at de bør behandles som én samlet kontrakt 18 det gælder altså at indhold er vigtigere end formalia. Derved skal en given entreprenørvirksomhed ved oprettelse af en entreprisekontrakt vurdere, hvorvidt kontrakten regnskabsmæssigt set skal opdeles. I bilag 3 kan de specifikke karakteristika for en given entreprisekontrakt, der skal opdeles eller sammenlægges med andre entreprisekontrakter ses. Generelt gælder det dog, at parterne skal have fastsat deres indbyrdes rettigheder i forbindelse med entrepriseaktivet, og have aftalt entreprisens vederlag og betalingsbetingelser og -metode, førend virksomheden vurderes at være i stand til at foretage pålidelige skøn vedrørende kontrakten 19. Når virksomheden har fastlagt hvilken type omsætning der er tale om ved et givent salg (for eksempel entrepriseomsætning) og derefter har identificeret og opdelt salget i separate transaktioner, er denne færdig med trin 1 jf. bilag 2. Næste trin i indregningsprocessen i de gældende standarder er, at der skal ske en fordeling af det samlede vederlag til de enkelte separate transaktioner. 14 Kilde: besøgt den 6/ Kilde: IAS Citat fra: Framework art. 35 linie Kilde: Framework art Kilde: IAS Kilde: IAS Side 13 af 97

24 2.1.2 Trin 2: Fordeling af samlet vederlag til de separate transaktioner Den gældende regnskabsstandard IAS 18 indeholder i sig selv intet konkret om, hvordan man i praksis som virksomhed skal fordele et samlet vederlag for et salg ud på de enkelte delkomponenter (identificeret i trin 1). For flere detaljer herom henvises der til fortolkningsbilagene IFRIC 13 vedrørende kundeloyalitetsprogrammer og IFRIC 15 vedrørende salg af fast ejendom. Jf. IFRIC 15.8 skal den samlede pris for en kontrakt allokeres ud på de enkelte delkomponenter ved hjælp af en vurdering af den reelle markedsværdi for de komponenter der ikke er leveret. Det vil sige, at virksomheden skal vurdere markedsværdien af den ikke udførte del af kontrakten, og fratrække dette den samlede pris for kontrakten. Residualværdien, altså den resterende del af den samlede pris, anses for værende salgsprisen for det leverede, som skal indregnes. Efter reglerne i IFRIC 13 BC14 omkring kundeloyalitetsprogrammer, skal den samlede pris for en kontrakt derimod allokeres ud fra en vurdering af de forskellige delkomponenters markedsværdi 20. Sidstnævnte er kendt som den relative dagsværdi-metode (se endvidere bilag 2) Trin 3: Indregning af omsætning Når det først er slået fast, hvilken type omsætning der er tale om samt hvilken regnskabsstandard der skal anvendes til den regnskabsmæssige behandling af omsætningen, står virksomheden overfor nok en af de største problemstillinger vedrørende regnskabsposten omsætning: nemlig hvornår denne skal indregnes i resultatopgørelsen. For at afdække hvorledes dette løses i de gamle standarder, vil de forskellige indregningskriterier for henholdsvis indregning efter IAS 18 og IAS 11 blive gennemgået i det følgende. 20 Kilde: IFRIC 15.8, IFRIC 13 BC14 samt KPMG (2010) side 25 Side 14 af 97

25 Indregning af omsætning jf. IAS 18 IAS 18 omkring omsætning fra salg af varer har selvfølgelig nogle indregningskriterier, der alle skal være opfyldt, førend der må ske indregning. Indregningsmetoden kaldes i daglig tale for salgsmetoden og kriterierne for indregning af omsætning ved salg af varer, jf. IAS 18.14, er oplistet herunder: a. Virksomheden skal have overført alle væsentlige risici og eventuelle afkastmuligheder vedrørende varerne til køber b. Virksomheden må ikke have kontrol over aktivet (varen) eller have et ledelsesmæssigt engagement, der ellers kan forbindes med ejendomsret c. Det skal være sandsynligt, at økonomiske fordele vil tilgå virksomheden som følge af salget d. Omsætningen skal kunne måles pålideligt e. Omkostninger i forbindelse med salget skal kunne måles pålideligt (for eksempel varekøb, fragt m.m.) Betingelserne anført som punkt a og b herover vedrører i bund og grund, hvorvidt selve indtjeningsprocessen kan anses som færdiggjort. Dette er for eksempel ikke tilfældet, hvis virksomheden mangler at udføre installation af varen og denne udgør en væsentlig del af den bagvedliggende kontrakt, eller hvis virksomheden ikke har opfyldt kontrakten tilfredsstillende og dermed har en forpligtelse overfor kunden 21. I de fleste tilfælde anses indtjeningsprocessen dog for at være færdig når den juridiske risikoovergang finder sted 22. Risikoovergangen anses normalt for at ske ved levering af varerne, med mindre andet er aftalt særskilt. Det gælder dog selvfølgelig, at såfremt virksomheden kun beholder såkaldte uvæsentlige risici, skal der stadig ske indregning af indtægten. Et eksempel på dette gives i IAS ved, at en virksomhed stadig skal indregne en omsætning, selvom de måske stadig har den egentlige ejendomsret indtil varen er betalt fuldt ud af kunden. Hvad angår kriterium c om, at det skal være sandsynligt, at de økonomiske fordele forbundet med salget vil tilgå virksomheden, skal virksomheden vurdere, hvorvidt kunden kan anses for væ- 21 Kilde: IAS Kilde: Fedders & Steffensen (2008), side 395 Side 15 af 97