Resultatkontrakt del 1 afrapportering juni 2009

Transkript

1 Resultatkontrakt del 1 afrapportering juni 2009 Punkt 1. Formål og mål Punkt 1.1 Formål Indsatsen har til formål at understøtte vækstforums megasatsning på energi- og miljøteknologi, herunder indsatsområdet vedr. energiteknologi i bygninger. Formålet med projektet er at udvikle et visualiseringsværktøj, der kan demonstrere, hvorledes husets aktuelle energiforsyning er sammensat. Projektet er opdelt i et forprojekt til idégenerering og udvælgelse af visualiseringskoncepter, som beskrives her, og et projekt til teknisk beskrivelse og gennemførelse af de udvalgte koncepter. Punkt 1.2 Mål 1. Bygningens energitilførsel og forbrug af energi er en synlig og markant oplevelse for husets brugere 2. Der etableres et samarbejde med andre formidlingsinitiativer i regionen Punkt 2. Effekt og resultatkrav Mål 1 Bygningens energitilførsel og -forbrug er en synlig og markant oplevelse for husets brugere Resultatkrav Målemetode Opfølgning Resultatkrav 1.1 Menneskets oplevelse af termisk Der gennemføres en Dokumentation for etableringen komfort i afhængighed af idégenerering som resulterer i af visualiseringsværktøjet i form beklædnings- og aktivitetsniveau beskrivelse af af beskrivelse/rapport. i et samspil med bygningens visualiseringskoncepter indenfor følgende områder: Beskrivelsen/rapporten skal i den sammenhæng forholde sig klimatiske påvirkninger. Den moderne bygning eksisterer Menneskets oplevelse af til og redegøre for muligheden i et modsætningsforhold mellem termisk komfort i for integrering af forskellige indeklima og energiforbrug til afhængighed af teknologier inden for etablering at dette indeklima. På beklædnings- og vedvarende energi og anden den ene side står brugeren som aktivitetsniveau i et energi i bygningens ønsker et godt indeklima mht. samspil med bygningens energiforsyning, herunder bl.a. temperatur, lys, luft, akustik osv. klimatiske påvirkninger. solceller, solfangere, jordvarme, Disse parametre er ofte Bygningsfysikkens varmepumper, vindmøller og ressource- og energikrævende.

2 sammenhænge mht. energitransport, energilagring og energibalance ved ydre og indre klimapåvirkninger. Energikvalitet som et begreb til bevidstgørelse omkring energiformers tilblivelse og anvendelse. Stoffers faseændring som en væsentlig energiopsamler, transportør og energiaflader. Arbejdet udføres som beskrevet i ansøgningen, herunder ansøgningens redegørelse for budgettet for Fase 1. fjernvarme, således som det fremgår af ansøgningens afsnit Baggrund for projektet: En bygning men også et læremiddel om teknologi og naturvidenskab. På den anden side er brugeres ønske om at være energibevidst.lise Energibalance sigter mod at gøre energiforbruget i bygningen så lavt som muligt, og heri består modsætningen mellem indeklima og energibalance. Gennem formidlingsplatformen vil det være muligt at iagttage tilførelsen og forbrug af energi ud fra indeklima- og energibalanceproblematikken. F.eks. vil dette blive eksplicit i forbindelse med den naturlige ventilation. Bygningsfysikkens sammenhænge mht. energitransport, energilagring og energibalance ved ydre og indre klimapåvirkninger. Energitransport, energibalance og energilagring behandles integreret i de forskellige bygningsinstallationer. Som eksemplet viste tidligere indgår energitransport som en del af jordvarmeanlægget. Således behandles tematikkerne i tæt tilknytning til de aktuelle installationer, hvorved begreberne knyttes tæt til konkrete brugssituationer. Energikvalitet som et begreb til bevidstgørelse omkring energiformers tilblivelse og anvendelse. Energikvalitet behandles konkret i forbindelse med jordvarme, hvor processen fra jordvarme til bygningsopvarmning beskrives. I andre installationer (f.eks. radiator) vil energikvalitet blive

3 behandlet i forhold til alternativer (f.eks. fjernvarme overfor elvarme). Gennem mulighed for at simulere alternative energi-former til forsyning af bygning og alternativ anvendelse af energi i bygningen anskueliggøres herved centrale perspektiver ved energikvalitet, og gældende praksis kan udfordres. Resultatkrav 1.2 Husets energiforsyning bliver synlig for husets brugere Dokumentation for udformning og placering af bl.a. ventilation, teknikrum, varmpumpe, it mm. Stoffers faseændring som en væsentlig energiopsamler, transportør og energiaflader. Som eksemplet med varmepumpen viste, udgør faseændring det centrale vilkår for varmepumpen. Således behandles faseændring med afsæt i den konkrete teknologi, hvilket giver brugeren mulighed for at knytte begrebet tæt med en brugssituation. I forskellige situationer kan brugerens oplevelse beriges yderligere med laboratorieaktiviteter, hvor der gennem faciliterede forløb arbejdes mere udfoldende med begreberne. Det centrale afsæt for formidlingsplatformen har været at synliggøre bygningens energiflow og forsyning, så det fremstår homogent og sammenhængende for brugerne af bygningen. Dele af bygningen er fysisk udformet, således en række forskellige bygningselementer umiddelbart synliggøres for brugerne. Husets teknikrum er eksponeret i husets stueplan:

4 - En placering i stueplanet bevirker at besøgende i huset naturligt ser husets teknologi. - To glasvægge i teknikrummet udstiller teknikken for besøgende, som passerer på vej til toilet og garderobe, eller i forbindelse med en pause opholder sig i husets atrium. - Teknikrummet er overdimensioneret i forhold til det reelle behov, hvilket giver mulighed for at udstille de enkelte teknologier, som eksponeres med farver, plancher mv. og samtidig tillader grupper af besøgende at opholde sig i teknikrummet. En af de lodrette jordboringer til forsyning af husets jordvarmepumpe er forsynet med en særlig tilvirket brønd med glaslåg og lys, så det er muligt for besøgende at se det øverste af boringen og den sonde, som er anbragt i jordboringen. Huset er forsynet med regnvandsopsamling til toiletskyl mv. Dette anlæg synliggøres hvor det er muligt, fx hvor der etableres tostrengssystem af rør til toiletter. Husets bygningskrop er som følge af arkitektur og konstruktion meget synlig, og installationer til varme, vand, el og ventilation vil umiddelbart kunne iagttages. Anvendelse af naturlig ventilation gør det muligt at iagttage direkte, hvordan der skabes intelligent pulsventilation ved åbning af vinduer i huset i

5 forhold til behov. Dertil kommer formidlingsplatformen, som sikrer at usynlige processer og data kan synliggøres via mobiltelefon, projektion eller interaktivt bord. Platformen knyttes herved tæt til bygningen i de konkrete installationer men rummer samtidig fleksibiliteten til at kunne skaleres, således at nye teknologier kan integreres. Rapporten har naturligt fokuseret på de interessante teknologier, som eksisterer i bygningen, dvs. jordvarmeanlægget, og sat rammen for hvorledes traditionelle teknologier integreres, dvs. CTS, forsyning, ventilation m.fl. Hvis der på et senere tidspunkt tilknyttes yderligere teknologier, f.eks. solceller, solfanger, vindmøller o. lign. kan platformen meget enkelt understøtte formidlingen heraf. Helt konkret kræver dette, at der monteres RFID-tags på teknologierne eller de steder, der er relevante for teknologien, og herved indgår teknologierne, som en aktiv del af formidlingsplatformen. Brugerne kan herved, som beskrevet i rapporten, få viden, beskrivelser, data m.m. direkte på mobiltelefonen, når RFID-tags bliver scannet. På samme vis indgår teknologien som et element på det interaktive bord og evt. med projektion på væg eller gulv. Selve formidlingen den gode

6 historie, der skal fortælles i tilknytning til teknologierne bliver sideløbende udarbejdet i samarbejde med de relevante parter; det være sig leverandøren, personer fra Naturvidenskabernes Hus, undervisere med specifik viden på feltet og målgruppe og ikke mindst brugerne i det omfang det findes frugtbart. Hensigten med at opbygge formidlingsplatformen yderst generisk har netop været behovet for senere integration af nye teknologier. For at bygningen og formidlingen heraf skal have interesse for de besøgende, er det essentielt at de nyeste og interessante teknologier bliver tilgængelige og i særdeleshed kan integreres i platformen. Ved at integrere teknologierne i platformen (set i modsætning til at udarbejde særskilte og specialiseret formidling til teknologierne) giver det en unik mulighed for den besøgende at opleve teknologierne i en helhed og eksperimentere med teknologiernes betydning for bygningen. Mål 2 Der etableres et samarbejde med andre formidlingsinitiativer i regionen Resultatkrav Målemetode Opfølgning Resultatkrav 2.1 Der tages bl.a. kontakt til Århus Universitet, Teknologisk Institut, VE-net, Forsker for en dag m.fl. Redegørelse for de enkelte aktørers tilbagemelding vedr. samarbejdsmuligheder Der afholdes koordineringsmøder med ISIS Katrinbjerg, Aarhus Universitet, har igennem projektet trukket på relevante kompetencer og erfaringer indenfor AAU s organisation, Der er i projektet etableret kontakt til Teknologisk Institut, hvor der har været

7 Region Midtjylland som deltager. erfaringsudveksling med Michael Grimming vedrørende TI s store satsning på EnergyFlexHouse. Den pågældende del af TI havde dog for travlt til afholdelse af egentlige erfamøder og havde ikke mulighed for at gå videre ind i projektet, selv ikke hvis NVH betalte for konsulenttimer. Vi har i projektperioden tilmeldt VE-net som nu er blevet til EnergyMap.dk, hvor NVH også er tilmeldt. NVH er i løbende dialog med Forsker for en dag, der dog ikke i forhold til demonstrationsprojektet har interesse og kompetencer der har gjort et dybere samarbejde om dette projekt relevant. Der har ikke været afholdt møder med de nævnte parter, der har haft et indhold, hvor det er vurderet relevant for Region Midtjylland at deltage.