Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt

Transkript

1 Side 1/6 Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt Fyrtårnsprojektet er en del af de samlede energibesparelser, der ligger til grund for gennemførelse af ESCO projektet på kommunale ejendomme i Halsnæs Kommune. Fyrtårnsprojektet er etableret som forslag i analysefasen og bunder i de observationer, der blev gjort forud for opstart af ESCO projektets fase 2, entreprisefasen. Etableringen af potentielle energibesparelser ligger primært i optimering af klimaskærme og tekniske installationer. Disse forslag retter sig mod de enkelte bygninger og er ikke nødvendigvis specielt synlige for omverdenen. Ideen bag fyrtårnsprojektet er etablering af et større energibesparelsestiltag, der netop er synligt og derigennem øge fokus på energioptimering og ESCO. Et sådan projekt skal: være blikfang for ESCO projektet og dermed energibesparelser afspejle grøn energi afsætte energien på en fornuftig måde kunne bruges i PR-mæssig sammenhæng. øge fokus på Kommunen og ESCO projektet. Efter den indledende projektgranskning er fyrtårnsprojektet koncentreret omkring tre bygninger; Magleblikskolen, Frederiksværk Hallen og Frederiksværk Svømmehallen, der alle er beliggende på Sportsvej. Fyrtårnsprojektet på Sportsvej De 3 valgte ejendomme Magleblikskolen, Frederiksværk Hallen og Frederiksværk Svømmehal er beliggende således, at det vil være muligt at sammenkoble tiltag på vedvarende energiforsyning fra et samlet anlæg til de enkelte bygninger. Ejendomme har på baggrund af deres brug samt det store antal brugstimer et stort energiforbrug, der vil gøre det muligt at optimere afsætningen af den producerede energi fra solceller, solfangere og jordvarme til den ejendom, der aktuelt kan modtage energiproduktionen. Energibesparelser i de 3 ejendomme etableres med udgangspunkt i en traditionel ombygning og efterisolering af de eksisterende klimaskærme og tekniske anlæg. Dette er en nødvendighed for dels, at reducerer varmebehovet og dels at kunne anvende alternative opvarmningsmetoder (andet temperatursæt i varmeanlæg, etc.). Dertil kommer, at bygningerne har så højt et el og varmeforbrug, at de alternative energikilder ikke kan erstatte konventionelle opvarmnings former, men kun supplerer den eksisterende forsyning. Fyrtårnsprojektet vil blive detailprojekteret efter de endelige analyser i entreprisefasen, hvorfor de efterfølgende data kun er vejledning i forhold til den aktuelle projektstatus.

2 Side 2/6 Udgangspunktet for bygningerne er: Bygning Areal [m 2 ] Varme [MWh] EL [kwh] Magleblikskolen Frederiksværkhallen Svømmehallen Sum Samlet set forbruger ESCO projektets knap m 2, ca MWh varme og kwh el, hvorved de tre bygninger tegner sig for ca. 14% af det samlede varme- og elforbrug. I hovedtræk vil projektet medføre følgende tiltag: Magleblikskolen Forudsætninger pga. størrelsen, udtages hallen som primært indsatsområdet. klimaskærmen på indsatsområdet optimeres. ombygning/udskiftning af eksisterende varme-/ventilationsanlæg således, at der kan anvendes lavtemperaturset. Tiltag etablering af ca. 20 m 2 solfangeranlæg til produktion af varmt brugsvand, sekundært opvarmning af hal. etablering af luft/luft eller luft/vand varmepumpe som ny primær opvarmningskilde. Frederiksværk Hallen Forudsætninger ombygning/udskiftning af eksisterende varme-/ventilationsanlæg således, at der kan anvendes lavtemperaturset. Tiltag etablering af ca. 20 m 2 solfangeranlæg til produktion af varmt brugsvand, sekundært opvarmning. etablering af jordvarmeanlæg og/eller luft/vand varmepumpe som ny primær opvarmningskilde. Svømmehallen Forudsætninger klimaskærmen på indsatsområdet optimeres. ombygning/udskiftning af eksisterende varme-/ventilationsanlæg således, at der kan anvendes lavtemperaturset. Tiltag etablering af ca. 250 m 2 solfangeranlæg til produktion af varmt brugsvand, sekundært opvarmning af hal/bassin. etablering af jordvarmeanlæg som ny primær opvarmningskilde. Da varmebehovet langt overstiger det, et varmepumpe system kan præstere, vil anlægget i langt størstedelen af

3 Side 3/6 året skulle supplere eller booste den almindelige varmeforsyning. I den del af året, hvor varmebehovet kan løses via varmepumper, skal dette fungere som primær varmekilde. Dertil kommer etablering af ca. 450 m 2 solcelleanlæg, enten som bygningsspecifikt eller som del af et fælles anlæg for de tre bygninger. Besparelsespotentialet: Samlet set, vil varmepumperne og solfangeranlæggene for de tre bygninger være i stand til at supplerer med ca. 450 MWh/år. Igangsættelse af sådanne anlæg, medfører et ekstra elforbrug på ca kwh/år. Etablering af 450 m 2 solcelleanlæg, vil kunne leverer godt halvdelen af ekstraforbruget (ca kwh/år). Økonomien omkring projekterne hænger sammen med en lang række faktorer, bl.a. omfanget af ombygningerne, samspillet mellem primær/sekundær varmekilde, jordbundsforholdenes indflydelse på COP 1 og hvorvidt der laves centralt/decentralt solcelleanlæg osv. Dertil kommer behovsmønstre og omfang af tiltag der realiseres - alt dette vil blive gennemgået og fastlagt i.f.m. projekteringen. Detailprojekteringer vil derudover blive koordineret med områdets fremtidige anvendelse. 1 En varmepumpe ydelse angives normalt ved en COP-faktor. COP-faktoren angiver hvor mange kwh varme varmepumpen producerer når den bruger én kwh el.

4 Side 4/6 Bilag De efterfølgende billeder viser terrænforholdene i det pågældende område.

5 Side 5/6

6 Side 6/6