Forslag til. Nationalpark Skjoldungernes Land. Høringsmateriale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til. Nationalpark Skjoldungernes Land. Høringsmateriale"

Transkript

1 Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land Høringsmateriale

2 Det kan du læse om Du kan give din mening til kende, side 1 Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land, side 3 Målsætninger for Nationalpark Skjoldungernes Land, side 7 Nationalparkfond Skjoldungernes Land og nationalparkbestyrelsen, side 11 Nationalparkens økonomi, side 13 Rammer for kommunernes planlægning, side 15 Om nationalparkloven, side 19 Bilag 1: Udkast til bekendtgørelse, side 22 Bilag 2: Resumé af miljørapport, side 24

3 Har du har bemærkninger eller forslag, som du mener skal indgå i vurderingen, skal du sende dem skriftligt til Naturstyrelsen, enten via mail til eller som brev til Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø. Høringssvar skal være Naturstyrelsen i hænde senest 31. december Du kan give din mening til kende Oprettelsen af nationalparken beror i høj grad på lokal opbakning og borgerinddragelse. Derfor er det vigtigt, at du giver din mening til kende. Debat i fire måneder I dette hæfte finder du en beskrivelse af forslaget til Nationalpark Skjoldungernes Land. Forslaget består af: En beskrivelse af grundlaget og målsætningerne for Nationalpark Skjoldungernes Land Forslag til nationalparkbestyrelsens sammensætning Nationalparkens økonomiske grundlag Udkast til bekendtgørelse for Nationalpark Skjoldungernes Land En miljørapport Forslaget til Nationalpark Skjoldungernes Land er udarbejdet på baggrund af ansøgningen fra Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, Slutrapporten fra Undersøgelsesprojektet fra 2005 samt det efterfølgende arbejde, som Projekt Skjoldungelandet har gennemført frem til 2014, herunder to nye rapporter om naturværdier og natursammenhænge, som erstatter tilsvarende rapport fra Undersøgelsesprojektet. Forslaget er til debat og høring i 16 uger til og med 31. december Mulighed for mere debat og information I høringsperioden gennemfører Naturstyrelsen lokale arrangementer i samarbejde med kommunerne. Arrangementerne vil blive annonceret på samt i lokale dagblade. På hjemmesiden kan du også få mere information om nationalparken. Har du spørgsmål? Hvis du efter at have læst hæftet skulle have nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Vores kontaktinformationer står nederst på denne side. Efter høringsperioden vurderer miljøministeren de indkomne høringssvar og foretager på den baggrund eventuelt ændringer i bekendtgørelsen. Herefter underskriver og udsteder ministeren bekendtgørelsen om Nationalpark Skjoldungernes Land, og så er nationalparken formelt en realitet. Kontaktinformation Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Telefon Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner v. Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø Telefon Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land 1

4 Bidstrup Skovene nationalparkens største skovområde 2 Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

5 Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land Nationalpark Skjoldungernes Land er udpeget på grund af områdets unikke natur-, landskabs- og kulturhistoriske værdier. Samarbejde, medejerskab og planlægning er afgørende for, hvordan nationalparken udvikler sig på længere sigt. Nationalpark Skjoldungernes Land byder på et mangfoldigt og varieret landskab, som er rigt på natur, kulturhistorie og oplevelser med Roskilde Fjord og kystnær natur, ådale, som gennemskærer agerlandet, enge og overdrev, søer og moser samt store og små skove. Kulturhistorien og det tætte samspil mellem natur og menneske ses og opleves overalt i nationalparken med spor fra sten- og jernalderen, haller og skibssætninger fra vikingerne og de tidligere kongemagter. Nationalparken rummer også voldsteder, herregårds- og landsbymiljøer samt den historiske del af Roskilde by med Roskilde Domkirke. Nationalpark Skjoldungernes Land giver gode muligheder for at sikre kontinuiteten i den eksisterende natur og udvikling af ny natur og dermed øge den biologiske mangfoldighed. Endelig giver det tætte samspil mellem natur, landskab og kulturhistorie gode muligheder for formidling, oplevelser og friluftsliv. Samlet set kan nationalparken være med til at skabe en positiv lokal udvikling ved en målrettet indsats for at bevare, styrke og synliggøre natur, landskab og kulturhistorie gennem samarbejde og partnerskaber med myndigheder, lodsejere, virksomheder, organisationer, uddannelses- og formidlingsinstitutioner m.fl. Samarbejdet mellem aktørerne er afgørende for, hvordan nationalparken udvikler sig. Kodeordene er planlægning, frivillighed og lokal medindflydelse. En nationalpark bliver i sagens natur ikke skabt fra den ene dag til den anden, men vil være et resultat af en langsigtet planlægning og udvikling over en længere årrække. En opgave som den kommende nationalparkbestyrelse skal tage sig af. Nationalparkens grænser Nationalpark Skjoldungernes Land udgør ca. 17 km 2 og omfatter den sydlige del af Roskilde Fjord, herregårds- og landbrugslandskab, store skovområder samt overdrev, ådale, søer, enge og moser. Forslaget indeholder også bebyggede områder: Roskildes historiske bydel, Gevninge By og en række landsbyer. Miljøministerens forslag til afgrænsning følger, efter aftale med partierne bag nationalparkloven, det forslag som den lokale styregruppe for Skjoldungernes Land har anbefalet i deres ansøgning af 3. marts Nationalparkens afgrænsning ser du på kortet side 4-5. Du kan også zoome ind og se nærmere på grænsen på Afgrænsningen følger naturlige topografiske linjer i landskabet som kysten, skovbryn og veje, samt administrative grænser for kommuner og fredede områder. Tæt samspil Nationalpark Skjoldungernes Land vil blive skabt i et tæt samspil mellem nationalparkbestyrelsen og lokalsamfundet, Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, Naturstyrelsen, organisationer, lodsejere, landbrug, naturgæster samt andre interessenter. En stor del af nationalparken er i privat eje. Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land 3

6 KORT OVER NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND Geodatastyrelsen og Naturstyrelsen 4 Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

7 Nationalpark Skjoldungernes Land er udpeget på grund af områdets helt unikke natur-, landskabs- og kulturhistoriske værdier. Planlægning og samarbejde er afgørende for, hvordan nationalparken udvikler sig på længere sigt. 0 1,25 2,5 5 Nationalparkgrænse Kilometer Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land 5

8 Historien genfortælles Jernalderrytter i landskabet ved Lejre 6 Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

9 Målsætninger for Nationalpark Skjoldungernes Land Nationalparkens målsætninger er de mål og pejlemærker, som nationalparkbestyrelsen skal arbejde for gennem frivillige aftaler. I bund og grund handler det om, hvordan nationalparken skal udvikle sig på lang sigt. Naturen skal styrkes Skjoldungernes Land rummer natur i national særklasse. Et hovedformål med nationalparken er at bevare og styrke denne værdifulde natur. Det drejer sig om Roskilde Fjord med sine øer og holme og de omgivende strandenge og kystskrænter, samt områdets mange og varierede skove, de mange søer, moser, enge og vandløb. Roskilde Fjord er med sine omgivende strandenge, rørskove, søer og laguner et meget vigtigt internationalt yngle- og rasteområde for svømme- og vadefugle og området rummer en rig mangfoldighed af arter og naturtyper som overdrev og kystskove. Et andet vigtigt centrum for biologisk mangfoldighed i nationalparken er skovene med bl.a. rene skovbække og en lang række artsrige skovmoser og skovenge. Nationalparkbestyrelsen skal i samarbejde med lodsejerne og kommunerne arbejde for at bevare og udvikle naturværdierne i nationalparken bl.a. ved at bevare og fremme en skov- og landbrugsdrift, som sikrer kulturlandskabet og områdets mange karakteristiske arter og naturtyper. Det kan bl.a. ske gennem frivillige aftaler om naturforbedrende tiltag. Landskabet skal sikres Nationalparkens geologi jordbund og særlige formationer danner udgangspunkt for det landskab, som opleves i dag, og som gennem tiden har udgjort ressourcegrundlaget for befolkningen i området. Istidens smeltevand dannede et net af dale, og herved fremkom Roskilde Fjord. Samtidig efterlod den smeltende is et stærkt kuperet dødislandskab, som nu indeholder mange søer og mosehuller. Det ujævne landskab har været langt sværere at opdyrke end de flade morænesletter, og derfor er landskabet mod syd domineret af skove og overdrev. Et karakteristisk eksempel er Særløse Overdrev. Natur og landskab hænger uløseligt sammen. Det særegne stærkt kuperede landskab i nationalparken med skove, moser og enge samt store åbne landbrugsarealer og kysten langs fjorden indeholder værdifulde og karakteristiske levesteder for områdets varierede dyre- og planteliv. Det er derfor vigtigt at bevare disse landskaber, som det allerede er sket gennem fredninger af store sammenhængende områder. Frivillige aftaler om landskabsbevarende tiltag kan medvirke til såvel at sikre nationalparkens værdifulde landskaber som at øge naturindholdet og skabe bedre sammenhæng mellem isolerede naturtyper. Konkret kan der peges på bl.a. rydning og genoptagelse af græsning og høslæt på opgivne, tilgroede overdrev og enge. Kombineret med f.eks. tilsvarende drift på nogle af de omkringliggende landbrugsjorde kan der etableres bedre sammenhæng mellem nogle af nationalparkens vigtigste naturområder. Kulturhistorien skal være synlig Nationalparkens kulturmiljøer repræsenterer vigtige udsnit af det østdanske kulturlandskab. Fjorden, skovene, ådalene og det åbne land har gennem tiderne udgjort et rigt og varieret ressourcegrundlag, og kulturmiljøerne afspejler det tætte samspil mellem menneske og natur. De værdifulde kulturspor og kulturmiljøer ligger meget tæt, og tilføjer nationalparken et unikt præg med sammenhæng Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land 7

10 til Roskilde by og domkirken, der er udpeget som Verdensarv. Mange af nationalparkens landsbymiljøer er intakte og repræsenterer den historiske udvikling, mens tætheden af voldsteder og herregårde er et andet markant træk ved området. Andre kulturmiljøer fortæller om industrisamfundets historie. Gammel Lejre var i oldtiden et vigtigt magtcentrum og er nationalparkens vigtigste kulturhistoriske område. Resterne af vikingetidens store haller, gravhøje og skibssætninger er af international arkæologisk interesse. Ifølge sagnene var det hèr, Skjoldungerne regerede og samlede Danmark. Nationalparken rummer flere karakteristiske skovområder, som indeholder rester af overdrev, græsningsskov og stævningsskov samt levn fra oldtidens landbrug. Mange kulturspor er i dag svære at opleve, fordi de er skjulte. Nationalparken skal understøtte konkrete initiativer og fysiske tiltag, som kan øge synligheden af de kulturhistoriske værdier. Dette skal ske under hensyntagen til områdets andre værdier. Formidlingen og synliggørelsen af de unikke værdier i området vil give befolkning og besøgende forståelse for samspillet mellem menneske og natur fra oldtiden op til i dag. Med udbredelsen af kendskabet til de historiske værdier forventes det, at en bevarelse af disse kan sikres yderligere. Udviklingsmuligheder for jordbrug I størstedelen af nationalparken drives et aktivt land- og skovbrug. Der kommer som følge af nationalparkens oprettelse ikke nye regler eller restriktioner på jordbrugsdriften, og nationalparkbestyrelsen får heller ikke myndighed til at indføre sådanne begrænsninger. Der vil derfor fortsat være mulighed for at drive og udvikle land- og skovbrugserhverv. Rammevilkårene er således de samme indenfor som udenfor nationalparken. Det samme gælder for forhold omkring jagt og adgang til private arealer. Bæredygtigt friluftsliv Nationalpark Skjoldungernes Land byder på et meget varieret landskab. Området indeholder beskyttede farvande i fjorden, sammenhængende skovområder, slyngede ådale og det åbne landbrugslandskab. Det giver et utal af muligheder for varierede aktiviteter og oplevelser i naturen. De mange kulturhistoriske elementer gør det desuden muligt at følge vore forfædres færden helt tilbage til stenalderen. Mulighederne for at opleve natur, landskab og kulturhistorie er allerede gode. Nationalparken rummer mange forskellige oplevelser og muligheder for at bruge området aktivt. Med en nationalpark kan man udvikle mulighederne for, at bå de lokale og gæster kan opleve området på nye måder enten på egen hånd eller på guidede ture. Det er et mål i sig selv, at aktiviteterne planlægges og sker på et bæredygtigt grundlag og i samarbejde med lokalbefolkningen, så det ikke forringer sårbar natur og landskab, og på en måde så de mange private beboere ikke generes. En særlig opmærksomhed skal rettes mod at sikre balancen mellem de mange aktiviteter på fjorden og det sårbare fugleliv. Mere formidling Nationalpark Skjoldungernes Land skal formidle områdets natur, landskab og de kulturhistoriske elementer, så den fremtidige udvikling, adgang og benyttelse kan ske på et bæredygtigt grundlag. Ressourcerigdommen er baggrunden for, at området siden jægerstenalderen har været attraktivt. Udnyttelsen af de naturlige ressourcer Bolund Roskilde Fjord Klyde 8 Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

11 Roskilde Domkirke har formet landskabet og givet det den særegne karakter, det har i dag. En samlet formidling af menneskets og landbrugets samspil med naturen - fra jord til bord - er vigtig for at skabe en helstøbt oplevelse af nationalparken. En helt central opgave for nationalparkbestyrelsen bliver at informere og inddrage borgerne. Dette skal være med til at fastholde og sikre det brede lokale engagement i området. Den allerede eksisterende formidlingsindsats skal understøttes gennem målrettede initiativer i samarbejde med eksisterende aktører, organisationer og lokalbefolkning. Nationalparkbestyrelsen skal understøtte en samlet formidlingsindsats i området og derigennem være med til at udbrede kendskabet til nationalparkens værdier. Besøgende og turister skal have nem adgang til alle oplysninger om de aktiviteter, ophold og formidlingstilbud, der findes i nationalparken. Undervisning og forskning er vigtig Nationalparkbestyrelsen skal arbejde for at understøtte forskningen og styrke undervisningen i nationalparken ved at understøtte de mange eksisterende initiativer i området gennem samarbejde med lokale aktører samt evt. medvirke til at udvikle nye faciliteter og undervisningstilbud. Det kan f.eks. være at skabe rammer for udeskoleundervisning og undervisningspakker for børn og unge, der styrker forståelsen for områdets natur, kulturhistorie, landskab og udnyttelsen af naturressourcerne. Det er desuden en vigtig opgave for bestyrelsen at følge nationalparkens udvikling og løbende tage stilling til, om nationalparken udvikles i samspil med omgivelserne, og om man opfylder bekendtgørelsens målsætninger. Dette kan ske med udgangspunkt i data fra det nationale overvågningsprogram for vand og natur (NOVANA), besøgstal fra turistbranchen m.m., men bestyrelsen kan også gennemføre supplerende undersøgelser. Lokal udvikling Når Nationalpark Skjoldungernes Land bliver etableret, forventes det at tiltrække flere gæster og turister. Med en fornuftig planlægning behøver det imidlertid ikke at give anledning til gener for områdets beboere og lodsejere. Lodsejere i nationalparken vil få muligheder for at indgå frivillige aftaler med nationalparkbestyrelsen. Formålet med sådanne aftaler er at skabe bedre vilkår for udvikling og styrkelse af natur, landskab, kulturhistorie og friluftsliv og kan f.eks. omhandle særlig drift af arealer, pleje af fortidsminder eller friluftsfaciliteter. At området ved Roskilde, Lejre og Frederikssund får status af nationalpark giver bl.a. landbruget bedre muligheder for at markedsføre og udvikle særlige nationalparkprodukter f.eks. fødevarer. Flere turister betyder samtidig mulighed for at skabe flere arbejdspladser og en øget omsætning for overnatnings- og restaurationsvirksomheder. Det er vigtigt, at Nationalpark Skjoldungernes Land udvikles i tæt samspil med omgivelserne. Et eksempel kunne være at koble nationalparkens vandre- og cykelstier sammen med stierne uden for nationalparken, så der skabes en hensigtsmæssig sammenhæng mellem faciliteterne og bedre muligheder for oplevelser i et større område. Bestyrelsen vil få en aktiv rolle ved at indgå samarbejdsaftaler, partnerskaber og aftaler om sponsorering, som kan medvirke til en styrket udvikling i nationalparken, herunder bl.a. styrke samarbejdet om lokale initiativer, der kan fremhæve, bevare og udvikle områdets karakteristiske natur. Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land 9

12 Morænelandskab ved Ledreborg Gods 10 Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

13 Nationalparkfond Skjoldungernes Land og nationalparkbestyrelsen Nationalpark Skjoldungernes Land får en selvstændig bestyrelse, som skal varetage mange forskellige interesser. Sammensætningen af nationalparkens bestyrelse skal afspejle en afbalanceret fordeling af de forskellige interesser, der er for at bruge og beskytte naturen. Havterne Nationalparkbestyrelsen kan bestå af op til 14 medlemmer udover formanden, heraf 1-2 medlemmer fra nationalparkrådet. Nationalparkrådet nedsættes af nationalparken og skal bistå bestyrelsen og sikre bred lokal indflydelse på nationalparkens drift og udvikling. Nationalpark Skjoldungernes Land bliver oprettet som en fond. På den måde kan en selvstændig bestyrelse lede nationalparken og modtage penge, indgå aftaler, købe fast ejendom og lignende. Miljøministeren udpeger formanden for nationalparkbestyrelsen når nationalparken er oprettet. Med udgangspunkt i det lokale forslag til nationalparkbestyrelse, har miljøministeren udarbejdet følgende udkast til bestyrelsessammensætning for nationalparken: Roskilde Kommune Lejre Kommune Frederikssund Kommune Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Foreningen af Lodsejere i Nationalpark Skjoldungelandet Landbruget Skovbruget Kulturhistorien VisitDenmark Naturstyrelsen Medlemmerne af bestyrelsen skal så vidt muligt have en tilknytning til området, så man sikrer den lokale forankring. Bestyrelsen udpeges for fire år, og genudpegning af formanden og de enkelte medlemmer kan ske én gang. Nationalparkbestyrelsen og dens sekretariat skal sikre den daglige administration af nationalparken og skal blandt andet lave en nationalparkplan. Bestyrelsen sørger for, at arbejdet foregår i tæt dialog med nationalparkrådet, borgere, private lodsejere, interesseorganisationer, stat, region, kommuner, selvejende institutioner og andre med interesse for nationalparken. Bestyrelsen har ikke mulighed for at indføre restriktioner eller på anden måde tvinge regler og bestemmelser igennem. Bestyrelsen kan ikke gennem sit virke etablere restriktioner på jagt, landbrugsdrift, adgangsforhold eller anlæg af stier uden aftale med de berørte lodsejere. Bestyrelsen kan derimod indgå frivillige aftaler med lodsejere om naturpleje og ændret drift eller samarbejdsaftaler med foreninger og institutioner om formidling og markedsføring af nationalparken. Nationalparkbestyrelsen har også mulighed for at købe jord og ejendomme, bl.a. i forbindelse med naturgenopretningsprojekter. Den endelige sammensætning af bestyrelsen fastlægges efter høringen. Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land 11

14 Landskab med spor fra dyrkningsgrænser og rester af overdrev og skovholme. Skov Hastrup Overdrev 12 Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

15 Nationalparkens økonomi Nationalpark Skjoldungernes Land modtager ved oprettelsen et engangsbeløb fra staten og kommer herefter på finansloven. Herudover kan nationalparkbestyrelsen også selv skaffe penge til nationalparkens projekter og udvikling. Når Nationalpark Skjoldungernes Land er oprettet, får nationalparkfonden en opstartskapital fra staten på 6 mio. kr. Beløbet skal dække de første udgifter til at etablere og drive sekretariatet, udarbejde nationalparkplan og udføre andre aktuelle opgaver. Den første nationalparkplan forventes at ligge klar med udgangen af Herefter får nationalparken en årlig bevilling på finansloven. Beløbet bliver fastlagt ud fra nationalparkplanen og bliver justeret, når nationalparkplanen skal revideres hvert sjette år. Bestyrelsens muligheder Bestyrelsen kan herudover skaffe penge til nationalparkens drift og udvikling via tilskudsordninger, medfinansiering, partnerskaber og sponsorater. Nationalparken kan også modtage arv og gaver. Derudover kan bestyrelsen indgå samarbejdsaftaler med institutioner, foreninger, firmaer og andre, som kan have en interesse i at støtte nationalparken. Bestyrelsen kan arbejde for, at lodsejere inden for nationalparken udnytter og søger tilskud efter de gældende natur- og miljøordninger. Bestyrelsen har også mulighed for at udbetale tilskud og indgå i samarbejdsprojekter. Kommunerne har gennem de seneste 10 år taget formelt og økonomisk ansvar for forarbejderne til nationalparken. Kommunerne vil fortsat deltage aktivt i samarbejdet med nationalparken og fortsat udføre deres opgaver indenfor naturforvaltning, kulturarv, formidling, adgang mv. Skjoldungernes skibssætning Sagnlandet Lejre Maj-gøgeurt Nyudsprungne bøgeblade Bolund - Roskilde Fjord Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land 13

16 14 Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land Blåtoppet Kohvede i dag en sjælden art knyttet til lyse løvskove i Østdanmark. Nær Valborup Skov

17 Rammer for kommunernes planlægning Kommunerne skal i deres planlægning følge reglerne for de internationale naturbeskyttelsesområder. Kommunerne skal desuden følge nogle supplerende regler for luftledninger og høje anlæg for at sikre en række hensyn vedr. natur, landskab og kulturmiljø i nationalparken. Det forventes, at kommunerne arbejder for nationalparkens formål og målsætninger, ligesom kommunerne er repræsenteret i nationalparkens bestyrelse. Omkring halvdelen af nationalparken er allerede i dag udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000). De store landskabsfredninger i området dækker omkring 60 % af nationalparkens landareal. Størstedelen af nationalparkens landareal er desuden i kommuneplanerne udpeget som særligt værdifuldt landskab, muligt naturområde og bevaringsværdigt kulturmiljø. Endelig er store dele af nationalparken omfattet af kystnærhedszonens planlægningsbestemmelser, om at beskytte de åbne og uberørte kyststrækninger. Nationalparken er på baggrund af de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000), fredninger og udpegninger i kommuneplanerne inddelt i tre planlægningszoner (se kort side 16): Planlægningszone 1, omfatter Natura områder. Her skal kommunen overholde reglerne for Natura 2000, ligesom kommunerne ikke kan planlægge for luftledninger. Planlægningszone 2, omfatter fredninger og områder med særlige naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier og muligheder for at etablere sammenhængende naturområder. Her må kommunen ikke planlægge for høje anlæg. Planlægningszone 3, omfatter øvrige arealer. Her er der ikke nye regler for kommunernes planlægning. Der gælder altså det samme lovgrundlag indenfor som udenfor nationalparken. Beboere og lodsejere i nationalparken skal derfor ikke forholde sig til nye regler og restriktioner. Vikingeskibet Havhingsten Roskilde Fjord Det betyder, at beboere eller besøgende i nationalparken fortsat skal søge om tilladelser de samme steder som hidtil. Det er derfor også fortsat kommunen eller staten, der fører tilsyn med, at gældende regler overholdes indenfor Natura 2000-områder, vandområdedistrikter og inden for natur- og miljøregulering generelt. En nationalpark ændrer derfor ikke på de nuværende muligheder for at opføre driftsbygninger eller få tilladelser efter landzonereglerne. Nationalparkbestyrelsen skal arbejde for at nå de mål, der er sat for nationalparken, men bestyrelsen har ikke myndighedsopgaver. Bestyrelsen har mulighed for at gøre indsigelse efter planloven og er klageberettiget efter naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, råstofloven og skovloven. Denne mulighed kan benyttes, hvis andre myndigheder udarbejder planer eller træffer afgørelser, som evt. er i modstrid med nationalparkens målsætninger. Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land 15

18 KORT OVER NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND Geodatastyrelsen og Naturstyrelsen Nationalparkgrænse Zone Kilometer Zone 2 Zone 3 16 Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

19 Skovperlemorsommerfugl Skibssætningen ved Gl. Lejre Langholm, Lejre Vig Xxxxxgxxxxxxxxxxx sssss Offermosen Sagnlandet Lejre Eg i høstfarver Kattinge Vig Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land 17

20 Hesteholme ved Askehoved, Kattinge Vig 18 Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

21 Om nationalparkloven Nationalparkloven fastlægger en række mål og kriterier for udpegning af nationalparker, men der er ikke noget entydigt svar på, hvad en dansk nationalpark skal indeholde, eller hvordan den skal se ud. Hvad er en dansk nationalpark? Den enkelte nationalpark skal sammen med andre nationalparker i Danmark repræsentere de vigtigste danske naturtyper. Nationalparken vil omfatte nogle af Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder og landskaber både til lands og til vands. Formålet med en nationalpark er at styrke og udvikle den enestående danske natur, de storslåede landskaber og kulturhistoriske værdier og samtidig give danskerne og andre besøgende bedre muligheder for at opleve, bruge og få viden om natur, landskab og kulturhistorie. Hertil kommer, at nationalparken vil kunne medvirke til at styrke den lokale erhvervsudvikling f.eks. i form af øget turisme. Kan afgrænsningen og indhold ændres? I debatfasen kan der komme forslag til, at afgrænsningen eller bekendtgørelsens indhold skal ændres. Er der tale om store ændringer, som miljøministeren er enig i, skal nationalparkforslaget til ny debat. Er der tale om mindre ændringer, som efter en samlet betragtning bør indgå i nationalparken, kan ministeren foretage justeringerne. Når bekendtgørelsen er underskrevet, og nationalparken er oprettet, er nationalparkgrænsen fastlagt. Stiller enkelte lodsejere herefter forslag om en beskeden udvidelse, som er i overensstemmelse med nationalparkens formål, kan miljøministeren ændre nationalparkens grænser uden at sende ændringerne i offentlig høring. Stilles der derimod forslag om større eller betydende ændringer af grænserne for nationalparken, betragtes det som en ændring af bekendtgørelsen, og det kan kun vedtages efter en ny beslutningsprocedure som fastlagt i nationalparkloven, herunder en offentlig høring på mindst 16 uger. Hvordan bliver nationalparken organiseret? En nationalpark oprettes som en fond med en selvstændig bestyrelse (se side 1 1). Bestyrelsen er uafhængig af miljøministeren, men er underlagt forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige regler samt statens regler for budgetlægning, honorarer mv. Bestyrelsen skal nedsætte et nationalparkråd, der rådgiver bestyrelsen og sikrer en bred, lokal indflydelse. I arbejdet med at etablere, udvikle og drive nationalparken får bestyrelsen hjælp fra et sekretariat. Bestyrelsen beslutter løbende hvilke opgaver, der skal prioriteres. Hvad laver nationalparkbestyrelsen? Nationalparkbestyrelsen etablerer og udvikler nationalparken. Den skal først og fremmest udarbejde en nationalparkplan. Det er bestyrelsens opgave at gennemføre nationalparkplanen inden for bekendtgørelsens og lovgivningens rammer samt ud fra det undersøgelsesprojekt og forarbejde, som danner grundlag for beslutningen om at oprette nationalparken. Nationalparkplanen skal indeholde en beskrivelse af de natur- og landskabsmæssige og kulturhistoriske værdier i nationalparken og indeholde mål for, hvordan disse værdier kan styrkes og udvikles. Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land 19

22 Der skal også opstilles mål for udvikling af friluftsliv, formidling og erhverv i nationalparken. Målene skal være i overensstemmelse med nationalparkloven og med bekendtgørelsen for nationalparken, og må naturligvis ikke stride mod anden lovgivning. Planen skal også indeholde en beskrivelse af, hvordan de enkelte mål kan nås. Planen skal revideres hvert sjette år. Nationalparkbestyrelsen skal sikre information og formidling af områdets værdier. Samarbejde med f.eks. Naturstyrelsen, skoler, foreninger og selvejende institutioner er afgørende i forhold til at styrke mulighederne for friluftsliv og oplevelser samt for at understøtte den lokale udvikling. Bestyrelsen skal også medvirke til en fælles markedsføring af de danske nationalparker. Bestyrelsen har desuden mulighed for at klage til Natur- og Miljøklagenævnet over afgørelser fra kommune, region eller stat. Bestyrelsen kan også gøre indsigelse over for planforslag, der har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling. Hvad laver nationalparkrådet? Nationalparkrådet rådgiver bestyrelsen om nationalparken og dens udvikling, og rådet kan også få opgaver af bestyrelsen. Det kan f.eks. være at skabe rammer for lokal debat og idéudvikling eller at nedsætte en arbejdsgruppe for friluftsliv, der kan give bestyrelse og sekretariat ideer til forbedringer i nationalparken. Nationalparkrådet skal have en bred sammensætning og skal afspejle de interesser, der findes i nationalparken. På den måde sikres en bred lokal deltagelse og indflydelse. Medlemmerne skal som udgangspunkt have enten lokal tilknytning til nationalparken eller have særlige fagkundskaber om forhold i parken. I rådet kan der også sidde personer, som hverken repræsenterer en organisation eller er lokale, men som har en stor interesse i nationalparken. Nationalparkrådet vil få 1-2 pladser i nationalparkbestyrelsen, og rådet vælger selv, hvilke personer der skal indstilles. Der kan dog ikke indstilles personer fra organisationer, som allerede har en plads i bestyrelsen. Tryggebrænde Sø, Hejede Overdrev Engblomme Bidstrup Skovene 20 Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

23 Eskilsø, Roskilde Fjord Rålam Bidstrup Skovene Eng i Kisserup Lod Kaprifolie Selsø Kirke Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land 21

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøpåvirkninger af Nationalpark Skjoldungernes Land.

Sammenfattende redegørelse for miljøpåvirkninger af Nationalpark Skjoldungernes Land. NOTAT Sammenfattende redegørelse for miljøpåvirkninger af Nationalpark Skjoldungernes Land. Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-909-00037 Ref. evats Den 18. marts 2015 1. Indledning Bekendtgørelse

Læs mere

Idéoplæg. Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND?

Idéoplæg. Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND? Idéoplæg Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND? Spor efter hare i sneen Spor efter hare i sneen INDHOLD Forord side 3 Plan for Skjoldungernes Land side 4 Har du forslag og idéer?

Læs mere

Forslag til Nationalpark Mols Bjerge

Forslag til Nationalpark Mols Bjerge F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 1 Forslag til Nationalpark Mols Bjerge Informations- og debathæfte 2 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E Det

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning,

1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning, BILAG 7 Nationalparkloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Formål 1. Lovens formål

Læs mere

Forslag til. Nationalpark Thy. Informations- og debathæfte. Informations- og debathæfte

Forslag til. Nationalpark Thy. Informations- og debathæfte. Informations- og debathæfte Forslag til Nationalpark Thy Informations- og debathæfte Informations- og debathæfte 1 Du kan give din mening til kende Nationalpark Thy bliver en realitet, når miljøministeren i løbet af 2008 underskriver

Læs mere

Forslag til Nationalpark Vadehavet

Forslag til Nationalpark Vadehavet F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 1 Forslag til Nationalpark Vadehavet Informations- og debathæfte Informations- og debathæfte 2 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R

Læs mere

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K & Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Roskilde og Lejre, den 3. januar 2012 Anmodning om udpegning af Nationalpark

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Thy

Bekendtgørelse om Nationalpark Thy BEK nr 866 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 14. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..?

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Sekretariatschef Rico Boye Jensen Ærø, Februar 2009 Meget kort om os! Program Nationalpark Det Sydfynske Øhav.? Hvad er en dansk nationalpark. Hvad skal der ske Hvorfor

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017.

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Dato: 6. december 2011 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Indledning Overordnet

Læs mere

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Bilag 2 Marts 2012 Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Med udpegningen af de hidtidige fem danske nationalparker er der skabt fokus på nogle af de største og mest karakteristiske

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26 Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers

Læs mere

Landzonetilladelse Planloven

Landzonetilladelse Planloven Tegnestuen JS sparsing@post8.tele.dk Att.: John Sparsing Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Chila Yunai Tlf. direkte: 4646 4939

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Naturturisme I/S 8. februar 2008 Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Bestyrelsen for Sydfyns Udviklingssamarbejde I/S (SUS I/S) har diskuteret, hvorvidt de sydfynske kommuner bør

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

Høringsnotat vedrørende Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

Høringsnotat vedrørende Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-909-00037 Ref. demej/evats Den 18. marts 2015 Høringsnotat vedrørende Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land Udkast til bekendtgørelse for

Læs mere

Landzonetilladelse Planloven

Landzonetilladelse Planloven VILLA.DK Aps Ny Østergade 12, 3.sal 1101 København K VILLA-HUS BYG Aps Nørre Snedevej 9 8700 Horsens KOPI Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk

Læs mere

Vedtægt for Fonden Naturpark Åmosen

Vedtægt for Fonden Naturpark Åmosen Marts 2010 Vedtægt for Fonden Naturpark Åmosen 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er Naturpark Åmosen. Fonden er stiftet af styregruppen for Naturpark Åmosen den Styregruppen for Naturpark Åmosen

Læs mere

Kommunen giver dig lovliggørende landzonetilladelse til etableret sansebane for ridning

Kommunen giver dig lovliggørende landzonetilladelse til etableret sansebane for ridning Frederik Kolmorgen Søndergaard Ledreborg Alle 18 4320 Lejre Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk KOPI Sagsbehandler: Camilla Højrup Tlf. direkte:

Læs mere

Landzonetilladelse Planloven

Landzonetilladelse Planloven Att.: Jonas Gerding Iversen HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Camilla Højrup

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde BL18 Fårbæk Fremlægges fra 23. maj 2012 til 18. juli 2012 (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen

Læs mere

Landzonetilladelse Dispensation fra lokalplan Planloven

Landzonetilladelse Dispensation fra lokalplan Planloven Ove Lambert Larsen Mosevej 11 Kyndeløse 4070 Kirke-Hyllinge Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Chila Yunai Tlf. direkte: 4646

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 1398 af 22. oktober 2007 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til Nationalpark. Skjoldungernes Land. Information til lodsejere og borgere Invitation til lokal høring i september 2013

Forslag til Nationalpark. Skjoldungernes Land. Information til lodsejere og borgere Invitation til lokal høring i september 2013 Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land Information til lodsejere og borgere Invitation til lokal høring i september 2013 Indhold Hvad er en dansk nationalpark?. 4 Præambel de grundlæggende forudsætninger

Læs mere

Landzonetilladelse Planloven

Landzonetilladelse Planloven Frank Guillaumon Thomsen Lejrevej 90 4320 Lejre Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Birgitte Uhrbrand Tlf. direkte: 4646 4914 E-mail:

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Forslag til Nationalpark. Skjoldungernes Land. Februar 2014

Forslag til Nationalpark. Skjoldungernes Land. Februar 2014 ForslagtilNationalpark SkjoldungernesLand Februar2014 Indhold Hvad er en dansk nationalpark?. 4 Det overordnede idé og udpegningsgrundlag. 6 Præmisser de grundlæggende forudsætninger for oprettelsen. 7

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Miljøscreeningsskema. Tjekliste til miljøvurdering af forslag til lokalplan nr UDKAST

Miljøscreeningsskema. Tjekliste til miljøvurdering af forslag til lokalplan nr UDKAST UDKAST Miljøscreeningsskema Tjekliste til miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 2016-03 Odsherred Kommune har i samarbejde med Lejerbo udarbejdet en plan for en boligbebyggelse på ejendommen teglværkskrogen

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende Bekendtgørelse nr. x af x 2006 Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende I medfør af 29 b - 29 d, 29 l, stk. 2, 29 v, stk. 5, og 38 i lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumslov, som senest

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 015 Dato: 14-01-2015 Sagsbehandler: Mkchr J.nr.: 01.02.15-P16-15

Forslag til kommuneplantillæg nr. 015 Dato: 14-01-2015 Sagsbehandler: Mkchr J.nr.: 01.02.15-P16-15 NOTAT Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til kommuneplantillæg nr. 015 Dato: 14-01-2015 Sagsbehandler: Mkchr J.nr.: 01.02.15-P16-15 LÆSEVEJLEDNING Lov om

Læs mere

Landzonetilladelse. Morten Palle Østergaard Hemmeshøjvej 19 4241 Vemmelev

Landzonetilladelse. Morten Palle Østergaard Hemmeshøjvej 19 4241 Vemmelev Morten Palle Østergaard Hemmeshøjvej 19 4241 Vemmelev Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver hermed i

Læs mere

Rådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart

Rådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart Rådsmøde 24. okt. 2016 Middelfartsalen på KulturØen Havnegade 6-10 5500 Middelfart Kl. 16.00 16.30 Nyt siden sidst Velkommen - ved formand Johannes Lundsfryd Jensen Nyt siden sidst og status ved projektleder

Læs mere

Landzonetilladelse. HusCompagniet Sjælland as Tinvej 14B 4100 Ringsted

Landzonetilladelse. HusCompagniet Sjælland as Tinvej 14B 4100 Ringsted HusCompagniet Sjælland as Tinvej 14B 4100 Ringsted Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver hermed i henhold

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Plan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan for Haderslev Kommune, Kloakerede områder

Plan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan for Haderslev Kommune, Kloakerede områder Skema A Screening af Forslag til tillæg nr. 21 til Spildevandsplan 2008-2012 for Haderslev Kommune Plan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan 2008-2012 for Haderslev Kommune, Kloakerede områder Planens overordnende

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

01-07-2013 12/13724. VVS Søberg A/S Kær Bygade 60 6400 Sønderborg

01-07-2013 12/13724. VVS Søberg A/S Kær Bygade 60 6400 Sønderborg 01-07-2013 12/13724 VVS Søberg A/S Kær Bygade 60 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til at opstille 2 containere på ejendommen matr.nr. 129 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 60, 6400 Sønderborg Sønderborg

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Bandholm Aktivitetsforening Havnegade 37 4941 Bandholm Kystdirektoratet J.nr. 14/00900-17 Ref. Laura Storm Henriksen 25-11-2015 Tilladelse til etablering af strand i krydset ml. Havnegade og Strandparken

Læs mere

Landzonetilladelse Dispensation fra lokalplan Planloven

Landzonetilladelse Dispensation fra lokalplan Planloven Ole Møller Buch Nannasvej 1B 4060 Kirke Såby Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Chila Yunai Tlf. direkte: 4646 4939 E-mail: chyu@lejre.dk

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE. Skol. det LEJRE. Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 166 Offentligt

ROSKILDE KOMMUNE. Skol. det LEJRE. Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 166 Offentligt Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 166 Offentligt ROSKILDE KOMMUNE Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K Skol LEJRE KOMMUNE det & Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Landzonetilladelse. Matti Funch Dybkær 10 4230 Skælskør

Landzonetilladelse. Matti Funch Dybkær 10 4230 Skælskør Matti Funch Dybkær 10 4230 Skælskør Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse CVR nr.: 29 18 85 05 Slagelse Kommune giver hermed

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Landzonetilladelse. Jesper Pedersen Slagstrupvej 38B 4200 Slagelse

Landzonetilladelse. Jesper Pedersen Slagstrupvej 38B 4200 Slagelse Jesper Pedersen Slagstrupvej 38B 4200 Slagelse Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse 8. januar 2014 Sagsid.: 2013-105543

Læs mere

Forsvarets areal, Hyby Fælled, plan- og naturforhold mv.

Forsvarets areal, Hyby Fælled, plan- og naturforhold mv. Natur & Miljø 10. juni 2014 Forsvarets areal, Hyby Fælled, plan- og naturforhold mv. Dette notat beskriver de bindinger mv., der gælder for forsvarets arealer på Hyby Fælled. Notatet er udarbejdet gennem

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

/ Chresten Andreas Jørgensen Nørskov Aabenraa

/ Chresten Andreas Jørgensen Nørskov Aabenraa 20-10-2014 14/36452 Chresten Andreas Jørgensen Nørskov 15 6200 Aabenraa Landzonetilladelse til at opføre et nyt stuehus og en garage på ejendommen matr.nr. 81 Iller, Broager, der ligger på Illervej 18,

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

GRÅSTEN FRISKOLE Sønderborg Landevej 67. 6300 Gråsten

GRÅSTEN FRISKOLE Sønderborg Landevej 67. 6300 Gråsten GRÅSTEN FRISKOLE Sønderborg Landevej 67 6300 Gråsten Landzonetilladelse til at opføre grønt forsamlingshus/bålhytte og en multibane ved Gråsten Friskole, på ejendommen matr.nr. 112 Adsbøl, Gråsten-Adsbøl,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Landzonetilladelse. Marzcia Techau Send via digital post Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Landzonetilladelse. Marzcia Techau Send via digital post Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Marzcia Techau Send via digital post Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver hermed i henhold til Planlovens

Læs mere

Tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2009-2021 Retningslinjer for tekniske (energi)anlæg i det åbne land, herunder solcelleanlæg

Tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2009-2021 Retningslinjer for tekniske (energi)anlæg i det åbne land, herunder solcelleanlæg Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften 6 6880 Tarm Tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2009-2021 Retningslinjer for tekniske (energi)anlæg i det åbne land, herunder solcelleanlæg land.by.kultur@rksk.dk

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre et enfamiliehus på ejendommen matr.nr. 30 Holm, Nordborg, der ligger på Brønd 7, 6430 Nordborg Sønderborg Kommune har den 15.

Læs mere

Landsplandirektiv for sommerhusgrunde i kystnærhedszonen i Syddjurs Kommune, Egsmark. November 2010

Landsplandirektiv for sommerhusgrunde i kystnærhedszonen i Syddjurs Kommune, Egsmark. November 2010 Landsplandirektiv for sommerhusgrunde i kystnærhedszonen i Syddjurs Kommune, Egsmark November 2010 Indhold 1 Indledning... 2 2 Generelle retningslinjer... 4 3 Syddjurs Kommune, Egsmark... 6 1. Indledning

Læs mere

Friluftsrådet. Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! 29 råd til lokale friluftsorganisationer THE DANISH OUTDOOR COUNCIL

Friluftsrådet. Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! 29 råd til lokale friluftsorganisationer THE DANISH OUTDOOR COUNCIL Friluftsrådet THE DANISH OUTDOOR COUNCIL Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! 29 råd til lokale friluftsorganisationer FRILUFTSRÅDET 2007 Indhold Indhold Forord........................................3

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18

Høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18 Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 30 6792 Rømø 29. juni 2012 Høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18 Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har med stor interesse

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

ANSØGNING TIL FRILUFTSRÅDET. Fra Skjoldungeland til Nationalpark

ANSØGNING TIL FRILUFTSRÅDET. Fra Skjoldungeland til Nationalpark Oktober 2012 ANSØGNING TIL FRILUFTSRÅDET Fra Skjoldungeland til Nationalpark På de sidste bestyrelsesmøder i nationalparkprojekt Skjoldungelandet er det vurderet, at fortsat udviklings- og forankringsarbejde

Læs mere

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt

Læs mere